Den selvledende patient og transformativ teknologi
|
|
- Mia Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@dac.au.dk
2 To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som selvledende patient B. Sundhedsteknologier er ikke neutrale værktøjer i praksis: de transformerer praksis og transformeres i praksis
3 A. Fremtidens borgere Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ som selvledende patienter
4 Det fælles bedste I efterkrigstidens velfærdsstat påtog staten og de professionelle sig at bestemme og definere: borgernes behov omfanget af offentlige ydelser retfærdig, ligelig fordeling af ydelser Paternalistisk rolle for stat og professionel, og passiv rolle for borgerne, - men til det fælles bedste
5 Midt i en mellemtid (Velfærds)staten er aktuelt udsat for flere former for pres: økonomisk demografisk ideologisk-politisk individualistisk Markante forskydninger mellem stat og borgere finder sted
6 Den enkeltes bedste Selv-ledelse Der stilles stadig flere krav til patienten Patienten stiller selv stadig flere krav: flere valgmuligheder større og bredere informationsadgang nye typer af behandling Nye patientroller vokser frem i dag med den enkelte patient i en central, selv-ledende position Hvad er selvledelse?
7 Selvledelse I virksomhederne skal dagens ledere udvise større grad af tillid, og give mere frihed til medarbejderne, for at kunne anvende selvet i organisationens værdiskabelse Tre dimensioner af selvledelse (B.W. Rennison 2011): a. at lede sin selvbestemmelse, dvs. have frihed til at afvikle andres autoritet og myndighed; have ret til selv at tilrettelægge sit liv b. at lede sig selv, dvs. forpligte sig på at lede (efter) sin egen personlighed og autenticitet i den aktuelle kontekst for at bruge den produktivt c. at lede sig selv i forhold til en helhed, dvs. at kombinerer og varetage sine egne behov og organisationens værdiskabelse på samme tid
8 Den ansvarlige medarbejder Selvledelse er også en ledelsesholdning til medarbejderens rolle i at realisere organisationens mål: Hovedformålet er, at medarbejeren tager ansvar for løsning af sine egne opgaver, og ud over det også tager ansvar for opgaveløsning i organisationen som helhed [...] selvledelse udstrækker ansvaret ud over grænserne for egne opgaver (L. Goldschmidt 2008)
9 Ledelse af den Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ selvledende medarbejder Fremmedledelse: regler systemet kontrol sanktioner monologisk kultur mistillid frygt Selvledelse: rammer individet selvkontrol feedback dialogisk kultur tillid frihed
10 Patienten som Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ selvledende medarbejder? Forpligter sig på en disciplineret form for adfærd, reguleret af styringsmekanismer og ledelsesteknologier Lader sig frivilligt styre og regulere på afstand som led i det indgåede kontraktforhold med sundhedsvæsenet
11 Borger og/eller patient? Den danske regerings vision om forholdet mellem fremtidens patienter og borgere: Det moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt i borgerens behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Borgeren skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sygehuset. Regeringen ønsker, at den enkelte forbliver mest muligt borger og bliver mindst muligt patient. (Regeringen: Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen, 2013) Men - hvordan er borger og patient forbundet i praksis???
12 Den aktive patient Sundhedspolitiske bestræbelser på at flytte ansvar fra sundhedspersonalet til patienterne selv Borger og stat skal gensidigt tage vare på hinanden. Borgerne skal skabe de bedste betingelser for, at staten kan tage vare på dem: A. Den ansvarlige, motiverede og aktive patient er den nye idealtype - ligner en borger i vigtige henseender B. Den sårbare patient er den, der (endnu) ikke kan leve op til rollen som aktiv patient; den, der ikke kan finde rundt i systemet A- og B-holdslogik: dem, der kan, og dem, der (endnu) ikke kan. Hvad med C- og D-holdet? eller anti-holdet? Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
13 Borger-patienten i centrum Selv-ledende patient med flere rettigheder og pligter - borgerideal Forpligter sig (frivilligt) på aktiv indsats i eget - og familiemedlemmers - sygdomsforløb Men... er den syge patient også beredt?
14 Borgeren i patientens sted? Det er måske den raske patient/den aktive borger/den kyndige bruger, der formulerer krav og påtager sig ansvar for egen pleje og behandling Men forvent ikke den aktive patient i alle faser af behandlings- og plejeprocesser - nogle gange er patienten diabetiker, bedstemor, haveelsker, træt, ængstelig, trodsig, travl, forvirret, misforstået, optaget, dårlig, syg, osv. Det er nødvendigt at lave skel mellem typer af patienter og knytte dem sammen med bl.a. borgeridealer, brugerbegreber, livsvilkår og sygdomsformer
15 B. Transformativ teknologi Teknologi er ikke blot et neutralt værktøj eller hjælpemiddel til støtte for menneskelig praksis Teknologier inviterer til bestemte forståelser og handlinger; de bestemmer ikke handlinger Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
16 Teknologisatsningen i dansk velfærd I er det fælleskommunale mål at spare 500 millioner kroner gennem velfærdsteknologi Fra januar 2015: 7500 elektriske bade- og toiletstole; 3736 vasketoiletter; loftslifte; 154 spiserobotter I 2015 ville 9 ud af 10 kommuner benytte sig af robotstøvsugere i ældre borgeres hjem I 2013 og 2014 blev der effektiviseret for 233,3 millioner kroner på handicap- og ældreområdet i 2011 var der kommunale social- og sundhedshjælpere, I 2015 var der (KL s lønstatistik) Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
17 Teknologi er Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ løsningen, hvad er problemet? I den offentlige debat om sundhed og velfærd fremhæves (nye) teknologier ofte som løsningen på vores problemer: Teknologi er et neutralt instrument til bedre, mere effektiv behandling og pleje Men er teknologi blot et instrument?
18 Hvordan defineres teknologi? Ingen klar eller dækkende definition af teknologi, - der er altid grænsetilfælde Men organiseret, menneskelig praksis må bygge på nogle vedtægter om, hvad vi har med at gøre To ekstremer: udtømmende definitioner - for teoretiske stipulative definitioner - for praktiske Teknologi er et vagt begreb, ligesom smuk eller smerte Spørg snarere: hvem har definitionsretten?
19 To stærke forståelser af teknologi A. Teknologi er et effektivt, teoretisk velforstået værktøj eller instrument: Teknologiudvikling kan styres gennem rationel planlægning og implementering - en teoretisk attitude A. Teknologi er (også) altid kontekstbestemt fænomen: Udformning og betydning af design må bestemmes på grundlag af situerede behov Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ og muligheder - en praktisk attitude
20 A. Instrumentalisme Teknologi er et nyttigt, neutralt middel eller instrument, der er tilpasset menneskelige formål Rationel menneskelig tænkning og regelstyret praksis sikrer effekt-determineret anvendelse af teknologi Teknologien i sig selv er teoretisk set uvæsentlig eller irrelevant
21 Den anatomiske Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ patient Ophthalmoskopi Laryngoskopi Visualiseringsteknologier udvikles i 1800-tallet som led i at gøre lægekunsten til en videnskab
22 Sygdom og krop i centrum Med teknologi og videnskabeliggørelse kom medicin især til at handle om sygdommen, den biologiske krop og ikke om det syge menneske Patientens viden er partikulær og subjektiv; medicinsk viden er almen og objektiv Asymmetrisk forhold mellem patient og sundhedsprofessionel; komplians-regime Tilgangen dominerer størstedelen af det 20. århundredes patientopfattelse
23 B. Kontektuel teknologi Men: teknologier transformerer især problemer; de løser ikke eksisterende problemer : Hvordan vil ny teknologi ændre statens udgifter? Hvor mange nye diagnoser og plejebehov vil opstå? Hvilke typer af semi -medicinske anvendelser vil opstå som følge af lettere adgang til teknologisk udstyr? En ny teknologisk orden medbringer sin egen uorden (M. Berg) Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
24 De telemedicinske aktører Patienten som assistent Sygeplejersken som manager Tekst
25 Manager og assistent Manager: her sygeplejersken som leder, der skal styre sin patient-medarbejder igennem en procedure og frem mod et mål, defineret af de sundhedsfaglige behov (måleværdier, evalueringsgrundlag) - hvilken ledelseserfaring har hun? Assistent: patientens eller borgerens rolle er samtidig at assistere sygeplejersken i hendes ledelsesopgave frem mod målet: den gode konsultation - dobbeltrolle? trippelrolle? Uden assistancen kan sygeplejersken ikke fuldføre arbejdet - er patienten klar? Forpligtende aktivering af patienten og borgeren som selvledende patient - kan de altid lede sig selv? Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
26 Den telenære pleje Sygeplejersker skal både kunne evaluere deres patienter, det teknisk udstyr og deres tekniske assistenter som led i telekonsultationerne Sygeplejersker skal både kunne agere med basis i telemedicinske standarder og i fysisk nærværende standarder - sted og geografi er vigtigt Forståelsen for teknologiernes transformative egenskaber er væsentlig for at håndtere eller forstå uventede
27 Telemedicin som distribueret pleje Telemedicin intervenerer i plejens form, mål og betydning ved at distribuere plejen over afstand og på nye måder mellem forandrede eller nye aktører og netværk Aktørernes faktiske ageren i disse netværk bestemmer effektiviteten og kvaliteten af telemedicinsk praksis
28 Teknologi er ikke neutral Teknologier er således ikke neutrale løsninger på invariante problemer, men derimod aktive bidragydere til at omforme problemer og deres grundlag, f.eks. : Hvad er en patient? hvad er kronisk sygdom? hvad er den rette pleje og behandling? Hvad er vellykket, professionel omsorg? Hvem er kompetent til at løse disse problemer?
29 Teknologideterminis me Menneskelig og social udvikling er radikalt styret af teknologien Teknologi er en selvstændig kraft, der influerer på, eller styrer både samfund og mennesker Nødvendigt sammenfald mellem teknologisk udvikling og social og menneskelig forandring Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
30 Anti-determinisme Teknologien indeholder ikke de transformative egenskaber i sig selv; bestemmer ingenting - den inviterer Teknologi er selv indvævet i sociotekniske netværk (STS) Mennesker, viden, organisationer, færdigheder og teknologiske apparater interagerer for at skabe en specifik form for arbejdspraksis - f.eks. en omsorgspraksis
31 Teser om teknologi Teknologi er ikke neutrale instrumenter Forståelsen af teknologi er med til at forme: forståelsen af os mennesker relationerne mellem mennesker og teknologi Relationerne mellem mennesker indbyrdes Relationerne mellem mennesker og praksis Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
32 Velfærdsteknologiske aktører Spørg nu: Hvilke former for agens eller handlekompetencer distribueres til hvilke mennesker og apparater i en specifik omsorgspraksis? Hvilke former for pleje og omsorg virker optimale og effektive ud fra sådanne praksisser? Hvilke problemer opfattes som væsentlige og uvæsentlige at forholde sig til - og hvorfor? Hvornår har sygeplejersken udført et godt stykke omsorgsarbejde - hvem definerer det? Finn Olesen - Den selvledende patient og transformativ
33 Tak for opmærksomheden!!
Den selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@cc.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Læs mereBrugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi. Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.dk Hvad vil jeg sige? Den standardiserede patient, der passer
Læs mereTeknologibegribelser
Teknologibegribelser Forholdet mellem menneske og teknologi og forholdet mellem teknologi og omsorg Finn Olesen, lektor, Ph.d. DAC - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@dac.au.dk
Læs mereDen forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet
Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@imv.au.dk Overskrifter Moral og teknologi
Læs mereNæsten som vi plejer
Næsten som vi plejer Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet
Læs mereTeknologifilosofi og sundhedspraksis
Teknologifilosofi og sundhedspraksis Nogle basale tematikker Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKvalitet i regionerne
Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere
Læs mereSundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare
Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis
Kursusprogram, Opkvalificering af SSA Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 18. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn (46874) Tirsdag d. 19. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereJeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er
Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereWorkshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale
Workshop 5 Uddannelse af sundhedspersonale 5. september 2016 Karen Ersgard - Hospitalsenheden Horsens Jeanette Rumph - Horsens Kommune Anita Lunde - VIA University College Agenda Kort præsentation Oplæg
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereKvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder
VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:
Læs mereTak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).
Oversigt over høringssvar modtaget af Ældre- og Sundhed. 1. Hanne Davidsen 2. Ældre Sagen Allerød 3. Venstre Allerød 4. Elsie W. Andersen Kære Dorthe Jay Allerød den 10. marts 2016 Tak for det tilsendte
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereRehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner
Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner Styring/rammer Ny finansieringsreform Sundhedsstyrelsen Ingen kommunalfuldmagt Snævre rammer for det politiske arbejde
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereHvordan sikrer vi tryg digital velfærd?
NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereSocial - og Omsorgspolitik
Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereFORARBEJDE TIL WORKSHOP OM SPECIALEVALG
18. juli 2008 Troels Kodal Udd. ansvarlig overlæge Med. område Sydvestjysk Sygehus Postgraduat klinisk lektor Region Syddanmark Tlf: 79182000 61675396 Inspireret af Lisbeth Errebo-Knudsen Kim KristensenLægehuset
Læs mereRebild Kommune frem mod 2040. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Rebild Kommune frem mod 2040 Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Rebild kommune i dag Det er en landkommune, og vi kender et par byer i kommunen, men kan ikke udpege kommunegrænserne
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs merePatientinformation. TeleCare Nord
Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereOvergange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger
Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger Lotte Hvas Speciallæge i almen medicin, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Min baggrund:
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereCaretech Innovation Hemolab@Home
1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mere1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022
Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereTelemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Læs mere