Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d

Transkript

1 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d

2 PROGRAM Kl Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten og Jan Larsson, leder af Børne- og Familiecenteret. Kl Seniorforsker M.A. i psykologi Else Christensen (SFI Det nationale forskningscenter for velfærd) Kl Pause Kl Chefpsykolog, Ph.d Svend Aage Madsen (Rigshospitalet) Kl Spisning Kl Cand. Psych. Gitte Jørgensen (Skole- og Behandlingshjemmet Skovgården) Kl Slut Kl Erfaringer fra vores udviklingsprojekter Kl Vores overvejelser og planer Kl Kaffepause og Gruppesnak Kl Fælles opsamling og afslutning

3 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Vores erfaringer

4

5 Indsats i forhold til nyfødte i perioden (tilflyttere og fraflyttere er iberegnet) 692 Nyfødte i alt Alle 1.gangsgravide og familier med et særligt behov tilbydes graviditets besøg, 4/5 besøg efter fødslen og deltagelse i alm.mødregruppeundervisning 3 gange. 79 familier med særlige behov tilbydes ekstra besøg (2/22 i gennemsnit udover standardydelser) og deltagelse i forskellige gruppetilbud. 43 familier blev henvist til Tryg Start, heraf er 21 blevet visiteret (resten i referencegruppe)

6 Generelle erfaringer Ca. 85 % af en årgang er uden særlige støttebehov Ca. 15 % af en årgang har særlige behov

7 Behovsbørn 15% Børn med handicap 1-2 % Sårbare familier, børn og unge 8-10 % Risiko børn 5-8 % Truede børn 1-5 %

8 Børn og unge med medfødte og erhvervede skader Børn og unge med kroniske fysiske og/eller psykiske handicap pga. enten medfødte eller erhvervede skader. Børnene har langvarige, ofte barndomslange, lidelser og handicap, der skal sættes særligt ind for. De fleste af disse børn vil have behov for særlige ydelser og støtte også i overgangen til voksentilværelsen.

9 Sårbare familier, børn og unge Familier, børn /unge, der i en periode er særligt sårbare. Forbigående, men alvorlige, begivenheder i hjemmet. Fødselsreaktioner. Manglende mor/barn samspil. Tilpasningsproblemer i institution eller skole. Konfliktfyldt skilsmisse, sygdom, dødsfald, langvarig arbejdsløshed. Flytning på belastede tidspunkter eller socialt vanskeligt stillede børn. der bliver Mobbede og isolerede børn. Etniske minoritetsfamilier hvor børn og unge udsættes for marginalisering.

10 Risiko familier,børn og unge Svære opvækstvilkår i hjemmet med mangel på omsorg og overskud til at dække børnenes behov for tryghed. F.eks.: konfliktfyldte skilsmisseforløb depressioner misbrug af alkohol/narkotika egen eller forældres psykiske sygdom langvarig arbejdsløshed Manglen på omsorg og støtte kan betyde at barnet eller den unge: har vanskeligheder med adfærd, kontakt og trivsel ikke udvikler sig som jævnaldrende børn har psykosomatiske gener isolerer sig og er i risiko for at blive marginaliseret

11 Truede familier,børn og unge Børn/unge, der lider alvorlig overlast - for nogens vedkommende, gennem flere år. Det kan være børn: født af mødre, som allerede i graviditeten har haft et misbrug eller levet under stærkt belastende vilkår der tidligt i dagtilbudene har vist tegn på mistrivsel, og hvor der er sat ind med specialpædagogisk støtte og vejledning, der dog ikke i tilstrækkeligt omfang kunne kompensere for den hjemlige situation. hvor forskellige forebyggende og foregribende indsatser i forhold til børn og familier er sat ind- uden den ønskede virkning.

12 Særlige gruppetilbud Tvillinger For tidligt fødte Tyrkisk mødre Multietnisk mødre God Start

13 Erfaringer fra projekter Unge Familier Tryg Start Parrådgivningen

14 Unge Familier Gruppetilbud til unge forældre Tværfagligt samarbejde Det sundhedsfaglige perspektiv Det familieterapeutiske perspektiv

15 Unge Familier Familier med anden etnisk baggrund Unge Familier Umodne/socialt belastede familier

16 Multietnisk gruppe Grundlæggende god kontakt mellem mor og barn Fokus på det integrative At være forældre i Danmark At være barn i Danmark At bruge tilbuddene i det danske samfund

17 Umodne/ socialt belastede familier Mangel på struktur Vanskeligheder med at sætte sig selv til side Faderens rolle og position er uklar Parforholds problemer Manglende viden om børn og børnepleje Problemer med tilknytning Trivselsproblemer hos barnet Dårlig boligforhold Uafklarede i forhold til egne forældre Uafklarede i forhold til uddannelse/arbejdsmarked Fysiske og psykiske vanskeligheder

18 Umodne/ socialt belastede familier Et eksempel: Lise og Poul

19 Erfaringer fra Unge Familier Tidlig kontakt Kontakt under graviditet Motivation i forhold til gruppeforløb Tættere kontakt Mulighed for at komme dybere ned i problemstillinger Kontrol Støtte behov Hjælp til strukturering af hverdagen Inddragelse af personligt og professionelt netværk Inddragelse af faderen Styrkelse af hans rolle og position Aflastning i forhold til moderen

20 Tryg Start Tværfagligt team i hjemmet Gruppetilbud Helhedsperspektiv Samarbejde med privat og professionelt netværk

21 Tryg Start Socialt belastede familier Familier med psykiske reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel

22 Familier med psykiske reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel Alle sociale lag Hverdagen i opløsning Angst Søvnbesvær Parforholdsproblemer Problemer med tilknytning Trivselsproblemer hos barnet Skam Uforstående omgivelser Dilemmaer vedrørende medicinering

23 Familier med psykiske reaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel Et eksempel: Maja og Thomas

24 PARRÅDGIVNINGEN Kontakt med 310 par på 3 år. Ca. 220 gennemførte forløb. Ca. 925 samtaler.

25 Hvorfor henvender par sig til rådgivningen? Vi er gledet fra hinanden Han /hun har ændret sig siden vi mødtes Vi kommunikere dårligt eller slet ikke Vi ønsker, at vores skilsmisse skader børnene mindst muligt Vi mangler redskaber til at håndtere vores konflikter Vi er uenige om børneopdragelse Vores samliv er gået i stå

26 Psykiske reaktioner i forbindelsen med graviditet og fødsel. I tilbageblik beskriver anslået 15-20% at de nuværende problemer er startet omkring en barnefødsel. Ofte henvender parret sig først 2-4 år efter fødslen, og sammenhængen med barnefødslen har ikke, eller kun i ringe omfang, været italesat i mellemtiden.

27 Parret, der har været ramt af en fødselsreaktion, beskriver typisk følelser som: Skam i.f.t. andre og i forholdet. (tabuisering). Ensomhedsfølelse og tiltagende isolation. Vrede vendt mod partner. Større og større afstand mellem mand og kvinde. Min partner bekræfter min egen følelse af uduelighed. Generel følelse af at være uegnede som forældre.

28 Erfaringer fra Tryg Start Fra projekt til tilbud Formaliserede procedurer, der sikrer: Tidlig opsporing Flerstrenget visitation Helhedsorienteret samarbejde Allokering af ressourcer Udvikling af tilbud

29 Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Hvad er det vi vil? SIF - gruppen Sundhedsfremme i Familien

30 Hvad er det vi vil? Opsporing Visitation Interventioner

31 Opsporing Tværfagligt samarbejde Generel forebyggende sundhedspleje Fysisk udvikling Tilknytning Familiens trivsel Screening for fødselsreaktioner

32 Visitation Behovssundhedspleje SIF Henvisning til læge Underretning

33 Interventioner Tværfagligt team Netværksarbejde Særlige tilbud

34 Tværfagligt team 3-5 samtaler/hjemmebesøg til afklaring Kan suppleres med yderligere besøg mhp Barnets fysiske udvikling Tilknytning, evt Marte Meo Familiens generelle trivsel ADL-træning

35 Netværksarbejde Undersøgelse af ressourcer i det personlige netværk. Inddragelse af relevante fagpersoner Sikring af koordinering Forankring

36 Særlige tilbud Særlig Mødregruppe Fokus på mødrenes udvikling som mødre og personer Multietnisk Mødregruppe Fokus på det integrative perspektiv Pargruppe Fokus på parforholdet og reaktioner på graviditet og fødsel

37 Når du hører om SIF, hvilke tanker/idéer sætter det så i gang i forhold til dit arbejde? Har du forslag til, hvordan du og din organisation kan bidrage til et samarbejde om de enkelte familier? Har du forslag til, hvordan vi når hele målgruppen? Har du andre gode ideer, ønsker eller forslag til os? Navn og arbejdsplads:

38 Tak, fordi i kom - Kom godt hjem