Bogen i mediesymbiosens. tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogen i mediesymbiosens. tid"

Transkript

1 Denna digitala version är tillgängliggjord av Stockholms universitetsbibliotek efter avtal med upphovsmannen, eller i förekommande fall då upphovsrätten har upphört. Får användas i enlighet med gällande lagstiftning. This digital version is provided by the Stockholm University Library in agreement with the author(s) or, when applicable, its copyright has expired. May be used according to current laws.

2 Bogen i mediesymbiosens tid THE ADAM HELMS LECTURE 1995

3

4 Hans Hertel JOO.OOOJC er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid Svenska Bokförläggareföreningen Norstedts

5

6 Forord FIRE GANGE HAR DEN danske forlagsbranche eksporteret store talenter til Sverige: i 1837 da Albert Bonnier etablerede sig 1 Stockholm da Henrik Koppel blev leder af forlaget og tidsskriftet Ljus, en aflsegger af det danske populservidenskabelige tidsskrift Frem.l 1923 da Einar Hansen slog sig ned 1 Malmö og siden grundlagde Allhems Förlag. Og da Adam Helms blev chef for Forum. VÏ danske er stolte af at have bidraget til så vigtige innovationer i den svenske bogbranche. Jeg m0dte Adam Helms i Stockholm 11972, da han sammen med Solveig Nellinge havde startet Trevi. VÏ arbejdede begge med analyser af bogklubsystemet, og han inviterede mig hjem for at vise mig sin enorme boghistoriske bogsamling. Jeg tilbragte en eftermiddag i hans bibliotek, mens han sad i sin laenestol, pulsede på en Havana-cigar og smilede i skägget som en let demonisk nisse. Han n0d at se mig kravle rundt oppe under löftet med risiko for at falde ned.»kig til venstre på överste hylde!«sagde han lokkende.»nå, den kendte De ikke, hva'!«jeg er glad for at vaere med til at mindes denne hsedersmand. Jeg fik en varm velkomst på Stockholms Universitet, og jeg kan helhjertet sige»tak, i lige made«. Jeg har laert meget af den svenske bogbranche, ikke mindst af den forsker I har i jeres midte: jeg taenker på Per Gedin og hans boger Den nya boken og Litteraturen i verkligheten. Og jeg har lsert meget af svensk kritik og litteraturvidenskab fra 3

7 Henrik Schuck og Olof Lagercrantz til mine kaere kolleger i faget litteratursociologi i Uppsala: Lars Furuland og hans efterfolger Johan Svedjedal. Og dermed har vi alle på det vakreste levet op til dr. Johnsons Sprichwort:»When gentlemen meet, compliments are exchanged.«denne forelaesning til Adam Helms' minde har fire formål. For det forste vil jeg analysere hovedtendenser i bogbranchen siden 70'erne. For det andet vil jeg analysere den overordnede internationale medieudvikling og dens betydning for bogkulturen i Skandinavien. For det tredie vil jeg diskutere litteratursociologisk teoridannelse, isser den beramte teori om»de litterare kredslob«. Og for det fjerde vil jeg S0ge at perspektivere min analyse kulturpolitisk. Min metode definerer jeg som empirisk-analytisk litteratursociologi. Jeg har modtaget vigtig inspiration fra Robert Escarpit og Pierre Bourdieu i Frankrig, Raymond Williams og John Sutherland i England, Sven Moller Kristensen, Lars Furuland og Helge Ronning i Norden, foruden Jürgen Habermas i Tyskland, og jeg har sogt at forene deres teorier med mine egne analyser og med mine personlige erfaringer fra 35 års arbejde i medierne, i forlagsvirksomhed og i kulturpolitik. For mig er litteratursociologisk forskning ikke neutral og vserdifri, og jeg foler lyst og pligt til at blande mig i den aktuelle debat. Jeg opfatter mig som bogbranchens kaerlige kritiker, men i Danmark har mange i branchen haft svaert ved at se det kserlige var jeg sammen med bl.a. forlaeggerne Otto B. Lindhardt og Merete Ries medlem af Kulturministeriets litteraturpolitiske arbejdsgruppe, der fremlagde sine forslag i pjecen En politik for litteraturen (1994). I december 1994 tog min kollega, forfatteren og litteraturfor- 4

8 skeren Mette Wïnge debatten om en litteraturlov op i et TV-program, og da jeg her tillod mig at kritisere»den kgl. danske monopolboghandel«for vanetaenkning, medf0ite det vrede angreb i branchebladet Bogmarkedet: jeg havde 0delagt»bogens image«op til julesalget, og det var hojforraederi, der tydeligvis blev takseret til skydning ved daggry. Enkelte boglader gik så vidt som at boykotte Mette Wïnges og mine b0ger! Under 1980'ernes og 90'ernes krise har de danske brancheforeninger fulgt en idylliserende politik, og jeg forbrod mig mod det princip som dr. Relling formulerer i Ibsens Vildänden: man må ikke tage livslögnen fra et gennemsnitsmenneske. Den slags må man leve med som uafhaengig forsker og kaerlig kritiker, og på langt sigt tror jeg at bogbranchen og jeg vil nogenlunde det samme. Der er både positive og negative sider i den historié jeg vil fortselle i det folgende, men konklusionen er relativt optimistisk. Teksten er identisk med min föreläsning i Frescati-hallen på Stockholms Universitet den 26. april 1995; enkelte formuleringer og eksempler, som jeg gemte til den efterfolgende diskussion i auditoriet, er indsat på deres rette pläds i fremstillingen. For at gore denne trykte version så up to date som muligt er vigtige senere begivenheder i medie»udviklingen«til og med december 1995 indsat i noterne bagest. Kobenhavn, december 1995 HansHertel

9 IHvordan praeger 90'ernes medieudvikling litteraturens og bogproduktionens situations' Jeg vil konkretisere det gennem fire situationer, fire»anskuelsesbilleder«, som det engang hed i folkeskolens pedagogik. Det 1. anskuelsesbillede er fra filmens verden: Nora Ephrons lystspil Sleepless in Seattle (1993). Det handier om en arkitekt i Seattle (spillet af Tom Hanks), der mister sin unge kone af cancer. Deres son på otte savner sin mor, men han er endnu mere bekymret for faren, og derfor ringer han til en radiobrevkasse et direkte program med en kvindelig psykolog, dr. Finkelstein.»Min far er så deprimeret«, siger han,»hvad kan jeg gore (Lad mig tale med ham«, siger dr. Finkelstein. Så folger filmens centrale scene, og kameraet går ud i total. Faren kommer ind fra hojre med telefonen i handen. Han taler med dr. Finkelstein, aerligt og bevsgende. Fra venstre kommer drengen ind med sin telefon. De ssetter sig i den samme sofa, helt taet, og sammenkoblingen virker: for forste gang taler de direkte om morens dod via radioen, der går ud til 20 mio. lyttere coast-to-coast. En kvindelig journalist (Meg Ryan) horer udsendelsen på motorvejen Baltimore-New York og bliver fascineret af arkitekten. Hun mener instinktivt at han er manden i hendes liv. Radiosamtalen er fuld af aegte aura, og kvinder skriver til 6

10 radiostationen for at få kontakt med Mr. Sleepless in Seattle. Journalisten bruger professionelle kneb for at få hans adresse og flyver stråks til Seattle. I en kaede af misforståelser går hun og arkitekten fejl af hinanden, USA rundt, men drengen tager affaere, og i si'dste sekund modes de tre på toppen af Empire State Building i New York. Taeppe! Filmen er tidstypisk ved sin aerkeromantiske skaebneopfattelse, hvor aegte kaerlighed uden sex finder hjem på tvaers af det amerikanske kontinent og på tvaers af alle odds. Men her er pointen at filmen er et billede på hvordan 90'ernes medier fungerer og praeger almindelige menneskers liv, på godt og ondt. Også på godt, tvaers gennem sypige-romantikken: radioen bringer far og dreng 1 aegte kontakt med hinanden og med en ny kvinde i huset. Det 2. anskuelsesbillede er fra virkelighedens verden. Den såkaldte virkelighed: OJ. Simpson-dramaet. Den 17. juni 1994 er en historisk dag i massekommunikationens historié. I Los Angeles-området udspilles et tilsyneladende banalt jalousidrama: en mand sigtes for at have myrdet sin fraskilte kone og hendes ven og efters0ges af politiet. Men manden er sort fodboldstjerne, og da politiet jagter ham rundt i motorvejsspaghettien på LA's freeways feiges det fra de store TV-selskabers fly, transmitteres via satellit til 100 mio. amerikanske seere og via CNN og Super Channel til den ovrige verden mio. verden over felger live jagten på Simpsons Ford Bronca, forfulgt af 35 politibiler og otte helikoptere. Efter fem timers jagt bliver O.J. anholdt. Verden kan omsider gå i seng. Bagefter er verden ikke som fer. 7

11 GARFIELD Simpson har track af en aegte romanhelt: den svagelige sorte dreng der kamper sig ud af ghettoen, bliver sportsstjerne og gift med en billedsk0n hvid pige. Deres liv bevaeger sig gennem kriser, misbrug og void. Men med politiet i hadene bliver han pludselig det uskyldige offer hvid som sin hvide Ford Bronca. En projektionsfigur ikke bare for den sorte befolkning, men for alle. Der er mange mytologiske övertoner i historien om the had hoy, som måske alligevel er the good hoy. Han er naesten en forfulgt frihedshelt som Jean Valjean i Les Misérables. Sagen har lange politiske perspektiver. For f0rste gang i mediehistorien er et kriminaldrama fra hverdagen blevet sendt som fem timers direkte, globalt medieshow, og det har fået en enorm bevidsthedsdannende virkning: efter anholdelsen har OJ. modtaget breve, primaert fra sorte, der naesten alle er overbevist om hans uskyld. Brevene er systematisk blevet brugt til at bearbejde den offentlige mening, og de har gjort Simpson til mediehelt også i faengslet, hvor han får ekstrem särbehandling. Hvorpå det hele er blevet gentaget siden januar 1995 med direkte satellit-transmission fra retssagen i Los Angeles, tilrettelagt som en soap-serie à \a.dollars ogdynasty. Seere verden over kender anklagere, forsvarere, dommer og naevninge ved fornavn, kommenterer 8

12 deres toj og frisurer, diskuterer Simpsons skyld eller uskyld, evt. plantede indicier osv. O.J. Simpson, the Trial er blevet global faelleskultur, og som medieindustri demonstrerer den afsmitningen mellem medierne. Dramaet har suget opmaerksomhed på de andre mediers bekostning (f.eks. havde videoudlejningen et betydeligt omssetningstab i 1994), og det har skabt et stort sekundärt marked for badges, T-shirts, O.J.-spil, kassetteband med O.J.-interviews og andet. Little, Brown & Co. har solgt bogen I Want to Tell You i Va mio. eksemplarer, også som lydbog. En musical og en film er på vej. 1 Det er den slags fsenomener jeg kalder mediesymbiose. Det vender vi tilbage til. Produkter som Sleepless in Seattle og O.J. Simpson, the Trial bekraefter Marshall McLuhans teorier om at de nye»kolde«medier skaber samtidighed i»den globale landsby«, hvor mennesker på tvaers af traditionelle kulturer oplever de samme begivenheder, og man nsermer sig en mundtlig kultur med paralleller til stammesamfundets kommunikationsform. Men isser er de produkter af situationen efter Golf-krigen i Den militaire li0jteknologi gjorde krigen til en radar- og missilkrig i m0rke (modsat Vietnam-krigen, der var farligst om natten), og med TV-selskabernes instant reporting via. satellit blev den kommunikationsteknologisk samtidig. En Saddam Hussein-tale, et missilangreb på Israel, en briefing i Pentagon sås live i både Bagdad jerusalem, London og San Francisco, mens det skete. Det gjorde krigen abstrakt og uvirkelig, og medieoffensiven blev ekstra fantomagtig, fordi den blev filtreret af haerens pressecensur. 9

13 Golf-krigens vinder blev som bekendt CNN, og det var nsesten for symbolsk at CNN's ejer Ted Turner samtidig blev gift med Jane Fonda. Det var 90'ernes alliance: fitness-sestetikken fusioneret med det konstante billed-flow. Princippet kan defineres som total og simultan sammenkobling. Hvordan prager den bogens situation i Det vil jeg vise med de sidste to eksempler. Det 3. anskuelsesbillede er helt nyt. Sondag den 19. marts 1995 fik Salon du Livre i Paris bes0g af Salman Rushdie. Det var forste gang han talte offentligt efter seks års isolation, men modet havde alle mediebegivenhedens trsek af uvirkelighed. Rushdie blev smuglet ind i Frankrig via Kanal-tunnelen (flyselskaberne afviste ham af sikkerhedshensyn). Under sit ekspresophold var han gemt bag en dyne af bodyguards og bombehunde og bag en kodrand af fotografer og journalister. På TV kunne man siden se hvad han udtalte inde bag overtrsekket af politi- og pressefolk. Han angreb vestlige politikere for kynisme og hykleri:»enten må man sige at ytringsfrihed og menneskerettigheder er uvaesentlige og at det centrale er at tjene penge eller også må man vedgå at de er vigtige og ophore med at have relationer til terror-regimer.«11 Rushdies fremtraeden demonstrerede hvordan han er blevet martyr, mediestjerne og symbol i ét. Den 14. februar 1989 med ayatollah Khomeneis Jafmz over Rushdie og dem der medvirker til at formidle The Satanic Verses er blevet en maerkedato i moderne litteratur og kulturpolitik, ligesom den 10. maj 1933 med bogbraen- 10

14 dingerne i Tyskland. Litteratursociologisk set er der enestående mange perspektiver i hvad der her begyndte. Som personlig frigorelsesakt minder The Satanic Verses om Luis Bunuels blasfemisk-religi0se film fra 1960'erne, men den f0rte til en enestående. kaedereaktion af bogbrsendinger, optojer med mange drxbte, attentater og diplomatiske aktioner. Alt 1 alt har sagen mobiliseret flere politiske sanktioner og flere forsvar for Det Frie Ord end noget andet kunstvaerk i nyere tid, måske i hele kulturhistorien. Rushdie-dramaet er en konfrontation mellem to kulturer. På den ene side står en islamisk opfattelse af troens ukrsenkelighed og Ordets Älvor. På den anden side står en ssekulariseret vesterlandsk dyrkelse af Ordets Frihed for enhver pris. Bagved den islamiske reaktion ligger den»orientalske«verdens addgamle vrede over at vaere kolonialismens eksotiske underdogs, men også en arketypisk kulturel usamtidighed. Set med vestlige briller var fatwa'en en middelalderlig retsordens strafformer: ekskommunikation og fredlysning, ömsat til den moderne terrorismes selvtsegt. For Vesten handlede det også om Ordets ukrsenkelighed, men paradoksalt nok var den store overraskelse her netop at ideerfearkraft ogfår konsekvenser, og at en forfatter risikerer at blive taget på sine ord. Fra den synsvinkel tog muslimerne dem mere hojtideligt end diverse vestlige forlseggere og boghandlere, der opportunt droppede at udgive og sselge romanen. Men vigtigst for det perspektiv j eg vil anisegge er at fatwa'en blev udsat for den internationale mediekulturs forstaerker. Den elektroniske samtidighed gjorde de bandlyste förf ätteren og hans formidlere mangedobbelt fredlose og vaerdisammenstodet mangedobbelt fatalt, og den mest sataniske ironi er at Rushdie-sagens 11

15 primaire brsendstof blev dens medieegnethed, dens underholdningsvserdi. Det var medieberommelsen der gjorde Rushdie til syndebuk og terroristmål. De deraf flydende royalties måtte han med hoje personlige omkostninger anvende til at leve underjorden og beskytte sig mod berömmelsens bivirkninger. I optakten til sin gennembrudsroman Midnight's Children (1981) har han meget visionärt sammenlignet sig med Shéhérazade i rooi nat der må fortadle for at redde sit liv, og sådan måtte han nu selv sikre sig ved at vaere i offentlighedens beskyttende sogelys. Rushdie blev stöttet af politikere og intellektuelle langt ud over den vestlige verden, selv om Svenska Akademien ikke turde lege med fik kampen for muslimsk ytringsfrihed endnu to symboler: da förf ätteren Taslima Nasrim måtte flygte fra Bangladesh til Sverige, og da islamiske terrorister sogte at myrde den segyptiske Nobelpristager Nagib Mahfuz på åben gade i Cairo. Det er dodsens älvor på begge sider Mahfuz' attentatmsend blev siden henrettet. Men i vest har kampen vaeret lidt af en galla- og afskedsforestilling. Kun i såkaldt»tilbagestående«enklaver har Ordet og Bogen endnu den betydning der får nogen til at brående og bandlyse boger og myrde for dem, og når den islamiske verden indhenter usamtidigheden og bliver synkron med Vesten, vil det netop ske via mediesamfundets internationale billedkultur. Rushdie-dramaet er også et laerestykke ved at demonstrere medieindustrialiseringens omfång. Da det begyndte i 1988 var Rushdie efter sin internationale succés med Midnight's Children så höjt i kurs at hans agent i New York, den siden så beromte Andrew Wylie, satte manuskriptet til The Satanic Verses på telefonauk- 12

16 tion. Viking-Penguin bod$ for de samlede engelsksprogede rettigheder (4,6 mio. dkr.). Andre b0d mere, men Rushdie og Wylie valgte Penguin på grund af forlagets placering på paperbackmarkedet. I det forcerede forlob spillede littéraire overvejelser kun marginal rolle for forlaget. Ingen i Penguins ledeise opdagede i kampens hede den tidsindstillede bombe der tikkede i manuskriptet. Da dramaet eskalerede måtte Penguin i England ogus A have en raekke ledende medarbejdere under politibeskyttelse, og forlagets egne udgifter til private security blev 2 mio. årligt. Penguin havde vaegtige okonomiske gründe til at gennemfore den paperback-udgave der var forlagets egentlige motiv til at kobe titlen, men trods près fra offentligheden og Rushdie selv opgav de billigudgaven, af hensyn til medarbejdernes og boghandelens sikkerhed, og tabet medvirkede til den krise der ramte Penguin-koncernen i Sådan blev både Rushdie og Viking-Penguin fanger af de mekanismer der gor store dele af den littéraire kultur til filial af medieindustrien. Det er også perspektivet i mit 4. og sidste anskuelsesbillede, der stammer fra denne vinter. Det er medieforlobet omkring Martin Amis' roman The Information. Graham Greenes politiske thriller Gun for Sale (1936) kom på dansk i 1944 med titlen 200 j er Prisen. Den handier om en udenlandsk agent der skyder den engelske krigsminister, men bliver snydt og bare får 200 pund i stjålne sedler. Historien om Martin Amis' roman kunne hedde j er prisen, for også her var en agent på spil: Andrew Wylie der kom flyvende fra New York, men T 3

17 han blev lkke snydt. I USA kaldes Wylie med ironisk beundring the Jackal, men for britisk presse betegnede han et dybt ogmeget amerikansk syndefald, og den behandlede harn naesten som en lejemorder med övertoner af den»rigtige«sjakal: den internationale terrorist Carlos. Historien er denne: Martin Amis er hidtil udkommet på Cape, der siden 1987 ejes af Random House i New York. I januar 95 slap det ud at Cape havde budt Amis i forskud på hans ny roman, men Amis afslog tilbudet, afskedigede sin kvindelige engelske agent og tilkaldte Sjakalen fra New York. Enden blev at Harper- Collins-gruppen tilb0d ham (4,3 mio. dkr.). Det er det hidtil h0jeste forskud for en Utterœr engelsk roman og det dobbelte af hvad Amis' forrige bog kunne tjene hjem til forlaget. H

18 Det er endnu et symptom på den procès der har gjort forfattere til handelsvarer, og dertil svarer at Ami's reprasenterer en ny förf attertype med mediestatus som en rockstjerne. Det gjorde sagen til drama også i de elektroniske medier. Journalister kogte af förargelse og snagede i Amis' skilsmisse, kaerlighedsliv og tandlsegebesog i New York, misundelsen kogte op hos hans kolleger, og lågene sprang af mediernes giftbeholdere i hadske ritualmord. Hele spektret rundt blev Amis mobbet for»ubritisk«grådighed og vulgaritet, og hans kollega Antonia Byatt slog rekorden med denne offentlige udtalelse:»amis opforer sig som en kalkunsk hane; det er yderst skadeligt for vores erhverv og gor livet barsk for unge forfattere... Jeg tjener altid mine forskud hjem, og jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle subventionere Amis' grådighed, bare fordi han har en skilsmisse at betale for og skal have ordnet sine tender.«2 Amis spillede med på rollen som the smart bad guy, men bagefter spillede han soft. Han udtalte at han havde vaeret igennem en saerlig hård MLC (dvs. Mid-Life Crisis), og han tilfojede:»det er ikke pengene jeg var ude efter. Jeg ville bare vide hvad jeg er vaerd på markedet.«3 Gribende! Og det var en ekstra ironi at Amis' roman handler om»the inner business of writing«: om to konkurrerende författeres jalousi, grådighed og forraederi og om den litteraere Verdens jagt på oplag og littéraire priser. De fire eksempler har to perspektiver til faciles. For det forste viser de mediernes taette sammenkobling, teknisk og kommercielt. Samtidighedseffekten er selvforstaerkende, og den bliver til mediesymbiose. For det andet viser de at mediernes indbyrdes konkurrence har en tendens til at gore deres produkter til metaprodukter. J 5

19 Medierne har deres good boys som den ensomme arkitekt i Seattle og Salman Rushdie på flugt, og de har deres bad guys som O.J. Simpson og Martin Ami's. Begge er moderne varianter af klassiske litteraere arketyper. Men nedenunder ligger en feiles subtekst, et faciles metatema: hvordan medierne jüngerer. Mediet er budskabet, sagde McLuhan, og det latente budskab i disse fire historier er: se bvilken magt medierne har. Det er disse vilkår der i stigende grad kommer til at prage den littersere verden det er det egentlige syndefald var prisen. Det var på alle leder en hoj pris.

20 2For at opsummere bogens situation 190'erne vil jeg spole tubage i tiden og anskue situationen f0rst på nationalt mikroplan og så på internationalt makroplan. I Danmark har bogens situation lignet en ubrudt idyl helt op til ca »Urotid er Hjemmetid, Hjemmetid er Lsesetid«, hed et slogan fra Gyldendal i den forste krigsvinter Bessettelsens mörkläggning og vareknaphed blev en hojkonjunktur for bornefodsler og boglaesning, og lsenge efter krigen var bogen det centrale medium i en enhedskultur. Da Ungdomskommissionen i 1946 undersogte de åriges kulturinteresser, var lysning af boger, aviser, tidsskrifter og blade den vigtigste fritidsinteresse i nsesten alle miljöer. Den udvikling fortsatte med billigbogsrevolutionen i 5o'erne. Vi fik den sent med Fremads Folkebibliotek fra 1952 (inspireret af Folket i Bilds folkböcker solgt via bogombud) og med Gyldendals Traneboger fra tiåret produceredes pockettitler i 30 mio. eksp., og da paperback-boom'et kulminerede i 1967 lå det samlede udbud på 89 skon- og faglitteraere serier fra 34 forlag. Överproduktion blev et problem for bogbranchen, men kulturpolitisk set betod udviklingen at boger blev almeneje ikke mindst for unge. Bogkulturens dominans' blev stimuleret af udbygningen af uddannelsessystemet, af folkebibliotekernes ekspansion efter 1964-I0- ven og af bogklubbernes fremmarch fra Bogen isser billigbo- V

21 gen har aldrig vaeret mere af et segte massemedium i Danmark end under 6o'ernes h0jkonjunktur. Biblioteksvaesenet gennemgik en enestående decentralisering med nyopf0relse af hovedbiblioteker og filialer, oprettelse af borne-, musik- og kunstafdelinger, îndsxttelse af bogbusser i land- og yderdistrikter. Det firdoblede udlånstallet, og i visse landdistrikter blev det doblet. Borne- og skolebibliotekernes udlånsstigning var 2-3 gange hojere end voksenbibliotekernes, og man fik fat på store grupper af laeseuvante, de missing three quarters (dvs. de manglende % af befolkningen), der siden århundredskiftet havde vxret de angelsaksiske bibliotekspionerers önskedröm. 70'erne blev også blomstringstiden for blomsterborn, politisk aktivisme, alternativforlag og bogcaféer.»de alternative«virkede som en provokation på den etablerede branche, indtil de i lobet af 70'erne döde ud eller blev professionaliseret. Men de var et interessant udtryk for den 3. trykrevolution: fotosats- og offset-revolutionen, og de blev en nyttig udfordring for den traditionelle produktions- og distributionsproces. Imens blev billigbogsrevolutionen til bogklub-boom. I Danmark slog bogklubberne först igennem fra slutningen af 6o'erne; til gengadd opsugede de naesten hele 70'ernes markedsudvidelse og storsteparten af salget af paperbacks og steadysellers. Fra 1973 konstaterede bogbranchen stagnation. Den skyldtes formentlig isser at bogklubbernes ekspresekspansion havde msettet markedet, men branchen fandt en ekstern syndebuk: bibliotekerne. Under ledelse af forlseggernes formand Bo Bramsen angreb de to brancheforeninger folkebibliotekerne i en hidsig kampagne. Bramsen vendte behändigt studenteroprorets slagord på hovedet: han talte om biblio- 18

22 tekernes»udbytning«af bogbranchen. Han sagde at»b0rnene systematisk indoktrineres til at låne«i stedet for at kobe b0ger. Og han fusionerede populistisk retorik med den ny miljobevidstheds metaforer:»gratisudlånet«fra»bibliotekspaladserne«forstyrrer»den 0kologiske balance«mellem bogsalg og udlån. 4 På 20 års afstand er der klare paralleller mellem bogbranchens opror og den politiske populisme der brad igennem i 1973 med Mogens Glistrups og Fremskridtspartiets kamp mod den satans stat,»papirnusserne«og»gammelpartierne«på Christiansborg. Bibliotekskampagnen blev bogbranchens Glistrup-opr0r. Det blev en kortsynet gevinst ligesom i Peder Laales gamle ordsprog:»at pisse i bukserne giver kun stakket värme.«kampagnen gav i 1974 den borgerlige regering et alibi for at nedskaere bibliotekslovens normer, og få år efter, da krisen kom, aendrede forlaeggerforeningen kursen 180 grader. Siden har bogbranchen dundret mod biblioteksnedskaeringerne. Bogklubberne bidrog laenge til at holde omsättningen oppe, selv om klubberne aldrig har nået samme markedsandel i Danmark som i Sverige; men det skete delvis på boghandelens bekostning. Isaer det dengang så magtfulde bogklub-imperium Lademann solgte sine faerdigblandede familiepakker og sine specialtilbud direkte til forbrugerne og fastholdt'/a mio. familier dels med et 20 binds leksikon, dels med lavpristilbud på kaffe, hvidevarer, k0leskabe, bilradioer og charterrejser. Fjernvarehuset Unik0b var i en période Danmarks naestst0rste importer af kaffe og lagener! Men Lademann-imperiet brugte sit eget marked op ved at fylde de hjem med flere b0ger end de kunne nå at laese, og det mislykkedes at investere i filmbranchen. l 9

23 Bogklubbernes betydning kulminerede i mi'dten af 8o'erne. Siden kom afmatning og en fatal nedtur for Lademann, der blev opslugt af Gutenberghus/Egmont-gruppen og siden delvis afviklet. Men laenge medvirkede bogklubberne til vxkstoptimismen og demokratiseringen af lysningen. 115 år, ca , steg boglaesningen 4-5% årligt, stot og roligt og uanfaegtet af fjernsynets gennembrud. Konkurrencen fra den tyranniske flimmerskaerm ramte dags- og ugepressen og isar biograferne, men forehbig ikke bogen. Fra 1956 til 1984 blev udgivelsesaktiviteten naesten firdoblet: fra til nye titler og folkebibliotekernes udlån naesten femdoblet fra 28 til 129 mio. bind. Da det hele kulminerede omkring 1980 så kulturstatistikkens tal ud som om de var hentet i Guinness' Rekordbog. Over 50% af den voksne befolkning var aktive boglaesere og bibliotekslånere, 30% var faste bogkobere og bogklub-medlemmer, og yderligere 15-20% var sjaddnere men dog regelmässige boglånere, bogkobere og boglxsere. Kulturoptimismen og vaekstfilosofien blev velfaerdsstatens nye Tabel 1. Bogmarkedet og den litterare aktivitet i Danmark i tal S Antal nye titler (txsgerogpjecer i alt) IO IO.957 II.5OO IO.584 IO.762 II.082 Bogsalg (antalbind) 43m 43m 37m 37m 38m 39m 39m 39m 35m 33m (33m) Antalboglader Biblioteksudlån (antal bind, folkeog skolebiblioceker lalt) 109m 116m 125 m 127m 129m 126m , m 116m 115m

24 _ 475 sondagskristendom. Så kom vi til et maetningspunkt, en gramse for vaekst. Fra 1978 blev bogbranchen og fra 1984 bibliotekerne ramt af stagnation og tilbagegang (se tabel 1). Det er en udvikling, hvor mange faktorer spiller sammen og förstärker hinanden. Det er bogbranchens krise faldt de danske skolers og folkebibliotekers bogkob med henholdsvis 53 og 31%. Alt i alt tabte bogbranchen naesten 40% af sin omsättning, 18 mio. solgte bind årligt og 131 boglader. Det er langt mere end i det ovrige Skandinavien, og det har sat fart i den beromte onde cirkel: normaloplagene er faldet til for ny skönlitteratur (ligesom i 1880'erne), priserne er steget (en ny roman koster nu kr.), så fålder oplagene yderligere, og så folger nye prisstigninger. Det er bibliotekernes krise. Danmark har i 8o'erne naesten oplevet en motorsavsmassakre på bogkob, åbningstider, personale, udlånssteder og bogbusser. Også det blev selvforstaerkende mistede bibliotekerne ca. 240 udlånssteder og 29 mio. årlige udlån selv om vi med 100 mio. udlån stadig har lige så hoj en biblioteksaktivitet som Frankrig. Og det er lœsernes krise. Alle men isaer unge kober og beser faerre boger. Kulturskredet fra bog m (470) ' ,5 m 464 ' m 460 stav- til billed- og musik-kultur er også udtryk for at boger er for dyre i alt fald subjektivt for dyre: i forhold til de andre medier og i forhold til hvad 20-årige vil give for dem. 112 m 107 m 103 m 100 m KILDER: Dansk bogstatistik (Bibliotekscentralen /Dansk Bibliotekscenter) Forlagsstatistikken (Den danske Forbcggerforening) Bibliotekernes udlinsstatistik (Statens Bibliotekstjeneste) m - millioner

25 3 Disse amdringer i den littéraire kultur er delvis et globalt faenomen, påvirket af recessionen og privatiseringen af den offentlige sektor i mange lande (tydeligst i England), men isaer påvirket af medieindustrialiseringen. Hermed er vi nået op på det internationale makroniveau, og vigtigst er de tre fusionsb0lger der siden 6o'erne har vendt op og ned på vestlig forlags- og medieindustri. Den ferste b0lge kom , da amerikanske kommunikationsfirmaer som IBM, ITT og General Telephone og radio-, TV- og pladeselskaber som CBS og RCA begyndte at investere i forlag. I anden bolge udvidede mediekoncerner som CBS, Hearst Newspapers, Time-Life, Warner Communications, Gulf & Western, Western Pacific og Walt Disney deres jagtmarker med opk0b af magasiner, bogklubber og forlag, også i England og det 0vrige Europa. Omvendt blev amerikanske forlag kobt af bl.a. Longman-Penguin (ejet af Pearson-gruppen) og Bertelsmann. Den tredie fusionsb0lge siden 1986 blev endnu mere multinational, mens amerikansk, europeisk og japansk kommunikationsindustri er gået på rov hos hinanden. Ved disse fusionsb0lger fik store mediekoncerner forlagsinteresser på kryds og tvaers af landegramserne og verdenshavene: den canadiske International Thompson Organization, de engelske bladkonger Rupert Murdochs News Corporation og Robert Maxwells 22

26 Mirror Group (l'ndtil Maxwells imperium krakkede ved hans d0d 1991), Berlusconi 1 Italien (der også ejer forlaget Mondadori), Havas og Hachette 1 Frankrig, Kluwer 1 Holland og 1 Skandinavien Bonniers og Egmont (Gutenberghus). Fusionerne foregik til astronomiske belob undtagen i 0steuropa bod Paramount Communications (tidl. Gulf & Western) j i2,2 mia. for Time-Life-koncernen, men den fusionerede med Warner. Omvadtningerne fik afledte virkninger efter domino-teorien, da også mellemstore forlag blev tvunget til at fusionere eller til at rationalisere»tunge«enheder vsek. Det vakte saerlig opsigt i 1987 da Random House övertog de ansete britiske forlag Cape, Chatto & Windus og The Bodley Head og i 1989 også Century-Hitchinson. Random House's ejer S. I. Newhouse ligner en kapitalist fra Dynasty, og for britisk presse blev han»the man you'll love to hate«. The Observer kaldte ham:»endnu et som til den uafhaengige forlagsvirksomheds ligkiste.«forste dödsoffer blev The Bodley Head, der stråks efter salget i 1987 blev nedlagt som urentabelt, og for at samle kraefterne til det kommende slag på paperback-markedet måtte Penguin-gruppen lukke deres datterforlag Michael Joseph kom Newhouse igen på forsiderne: moderforlaget skaerpede rentabilitetskravene over for koncernens datterselskaber. Det medforte en meget omtalt konflikt med ledeisen af det ansete Pantheon Books, og amerikansk presse opfandt et nyt verbum:»pantheon has been newhoused.«vi er stadig i denne 3. fusionsfäse. I februar 1995 lykkedes det for Harvill Press i London at kobe sig ud af HarperCollins-gruppen. Men i april kobte det tyske Holtzbrink Englands störste uafhaengi- 23

27 ge förlagshus: det familieejede Macmillan, der omfatter Pan, Picador og Sidgwïck & Jackson (pris: ^"200 mill.). Holtzbrink havde tidligere k0bt Farrar & Strauss i New York. 4 * Disse mergers, take-overs og buy-outs er udtryk for at medie- og underholdningsindustriens åbne, globale marked er slået igennem også 1 forlagsbranchen,.animeret af overophedede finansfolk. Det er en horisontal medieintegration. Men det er også udtryk for vertikal integration når de multinationale medie-konglomerater skaffer sig interesser i forlagsvirksomhed. Forlagene indgår i en skaerpet magtkamp mellem tryk-, billed- og lydmedierne om publikum, og ideen med at satse på flere medier er dels rationaliseringsgevinsten, dels udnyttelsen af sekundaerrettighederne ved at producere og sadge de samme produkter i bog-, film-, teater-, video-, plade- og CD - form, forhandle samproduktion og rettigheder over graenserne og hvergang hoste deres andel af royalties for oversasttelse, opforelse og genudnyttelse i bogklub-, paperback-, billed- og lydform osv. Det giver koncernerne en enorm magtstilling, og den vil 0ges med 9o'ernes electronic publishing: dvs. de off-line-medier der distribuées elektronisk via compact disc (CD-ROM, CD-XA, CD-I, Photo-CD mm.), memory cards, print-on-demand-teknikker, håndholdte laesefaciliteter osv. De åbner mulighed for helt nye typer undervisnings- og oplysningsprogrammer skonnede en rapport fra EU-kommissionen at op til 18% af forlagsbranchens omssetning for år 2000 vil ligge inden for electronic publishing og såkaldt bundling, hvor man sammen med det elektroniske udstyr saelger leksika og referencevaerker på diskette 5. Japanske elektronikfirmaer som Sony er pionerer på dette nye marked. Mediekoncernernes strategi er at kobe rettigheder så bredt som muligt og saelge 24

28 dem så snarvert som muligt, med stram snor i licenserne. Ortest vil forfatterne blive sorteper. Övergången til stordrift hang også sammen med kaededannelsen i boghandelen. 18o'erne opsugede US A's to störste kaeder (Dalton og Waiden) 40% af omsaetningen ved at folge discounthandelens monster: centralt indkob og markedsforing af et snaevert sortiment, der hurtigt kan omsaettes og udskiftes med naeste måneds stabelvarer. USA producerer ça titler om året, men salget samler sig om 25 bestsellers. Forlzeggeren Jason Epstein skrev i 1990 at kaederne uniformerer de fleste bogladers udbud til»boger af forretningshelte, sports- og filmstjerner, kogeb0ger, sundheds- og motionsboger af forfattere, der kan promovere dem livligt på TV, samt velfortalte kaerligheds- og adventure-romanzr tilpasset kaedernes smag«. Epstein konkluderede:»dickens og Mark Twain ville have vxret bestsellers, hvis man havde haft kaederne i deres tid, ligesom Horatio

29 Alger og Fanny Farmer's Cookbook, men ikke Proust, Faulkner eller Elizabeth David.«6 Fusionerne og detailkaedernes indflydelse har 0get tendensen til shotgun marketing strategy, hvor man lancerer mange titler for at udski'lle få»megabooks«der kan sadges i hoje oplag, mange former og mange lande. B0ger, film, video osv. markedsf0res efter fadles metoder, og vsegten forskydes til promotion og opbygning af medieopmaerksomhed. Forfattere lanceres på deres star quality det hedder på medieslang starfucking og trendsnijfing. TV-publicity er central for at sikre bogers succès, og flere store New York-forlag siger åbent at forfatteres udseende, fremtraeden og alder l'ndgar som forudsaetning for antagelse af manuskripter. 7 Rushdie-dramaet viser at også mordtrusler kan sadge boger. Og det viser hvordan det gamle tillidsforhold mellem forlag og forfatter er aendret til»fri«handel til markedspris. Den skserpede konkurrence og agenternes nye magtstilling har skabt et åbent auktionssystem og presset forskudshonorarerne på potentielle bestsellers op i absurd grad selv på såkaldte non books: boger der endnu ikke er skrevet. Aldrig har så få titler skullet finansiere så mange udgivelser, og aldrig har forlaeggerne måttet betale så dyrt for at sikre sig de få lokomotiver til at trsekke resten. I denne gambling har de måttet byde op til 50 gange de normale forskud for at beholde forfattere som de selv har opdaget og lanceret. Men samtidig er salget af dem uforudsigeligt: halvdelen kan komme retur; selv bestsellers kan give milliontab. Da Martin Amis' meget omtalte The Information udkom (april 1995) fik den en kritisk modtagelse. Pressen vurderede at den solgte i 26

30 3.000 ekspl. om ugen. Amis' foregående romaner er solgt i ca ekspl. 1 hardback og ca paperback, og The Information skal op på det dobbelte for at tjene sig hjem for HarperCollins. Det har den ikke store chancer for (medmindre den ekstensive daekning af rekordhonoraret virker som ekstraordinser reklame). Store amerikanske forlag har i 90'erne vurderet at deres tab på ikke-indtjente forskud l0ber op i$ 500 mio., og disse mekanismer har lukket vigtige forlag som Sinclair-Stevenson i London. Det er bogbranchens tårnh0je helvede. Robert Maxwell spåede at 90'ernes koncentration kun ville efterlade multinationale medieimperier. Begivenhederne efter hans mystiske d0d i 1991 viser at de kan vsere imperier på lerfodder. Men man skal ikke naere illusioner om nordiske forlags mulighed

31 for at styre fri af globaliseringen: Norden vil vaere et godt marked både for internationale bestsellers og for målrettet nicheproduktion. Formentlig har vi kun set starten på fusionsbolgen med Bonniers' k0b af Cappelen i Norge og Lindhardt & Ringhof i Danmark, med Kluwers' k0b af Esselte/Norstedts og med International Masters Publishers' kob af Bra Böcker og Nationalencyklopedin. Det er ligesom når man lejer bil i USA og på sidespejlet får f0lgende Warning: the objects in this mirror may he closer than they appear. l0vrigt er det svsert at dyrke»trendsniffing«på 90'ernes bogmarked. Tendenserne peger i alle retningen der er både bestsellerisme og forvirret överproduktion af tilfaeldige titler, både mediemastodonter og renaissance for små forlag, både centralisering og decentralisering. Men der er et m0nster i paradokserne: de er alle udtryk for Strukturkrise på et desorienteret marked. Hertil kommer den laeseatrofi som laeseforskerne kalder funktionel analfabetisme. Den er mest fremskreden i USA's etniske blandingskultur, hvor specialister haevder at 7? af den voksne befolkning, ca. 60 mio., er funktionelle analfabeter, der f.eks. ikke kan laese ri0jt for deres b0rn, mens halvdelen af befolkningen knap nok kan adressere et brev så det når frem. Alt i alt er forskydningen fra bogstav- til lyd- og billedkultur et kompliceret samspil af 0konomiske, sociale, uddannelses- og medieteknologiske faktorer. Udviklingen kan sammenfattes i tre stikord: kontraktion, koncentration, polarisering. Kontraktionen er den skrumpesyge der fra ca ramte Vestens littéraire kultur: fald i lsesning, bogk0b og bogudlån, lukning af forlag, boghandel og biblioteker, nedskaering af litteraturundervis- 28

32 ning. Selv bibliotekspionerer som England og Skandinavien har skåret 20-30% på udlånssteder og bogkob. I nogle lande har bogbranchen tabt 30-40% af sin omsaetning. Både oplag, forfatternes indtaegter og bogernes levetid er faldet, og imens har producenterne stimuleret omsättningen kunstigt ved at udsende flere titler i håb om at ramme en uventet succès og allerhelst une bicyclette bleue. Koncentrationen er en folge af medieindustrialiseringen. Stordriftstrategien har tvunget også forlag der ikke onskede det, til at fusionere for at klare den skaerpede konkurrence, nedsatte produktions- og distributionsomkostninger, 0ge omssetningshastighed og forrentning ved at satse på flere medier og markeder. Hvad man ta- /fa/lr*?*^^

33 ber på det vigende bogsalg må indvindes på videokassetter elementary, my dear Bertelsmann. Det var led i samme politik da store forlag begyndte at opk0be eller oprette små forlag for at sikre sig ldéudvikling og kreativ nicheproduktion. Polariseringen er en konsekvens af kontraktionen og koncentrationen, og den har medf0rt et voksende gab: mellem store og små forlag, mellem store og små boglader, mellem de få forfattere der kan leve af at skrive og de mange med voksende sociale problemer, mellem bestsellerlistens hits og de titusind titler der falder döde til jorden. Aldrig er så mange titler blevet realiseret så hurtigt. Det er også en made at sxnke bogpriserne på, men det 0ger bogbranchens problemer, og det forkorter yderligere bogernes short and unhappy life.

34 4Et resultat af mediernes okonomiske og tekniske udvikling er at der er opstået en ny indbyrdes afhsngighed mellem tryk-, lyd- og billedmedier. Her slår den klassiske litteratursociologiske teori lkke til. For at förstå disse mekanismer må man forny den franske litteratursociolog Robert Escarpits kendte model af de to littéraire kredsl0b 8. Escarpit skelnede (se fig. i) mellem a) le circuit lettré, dvs. detfinlitterœre kredshb af litteraert dannede, som selv er i stand til at vadge og vurdere, og som har faciles referenceramme med litteraturens skabere og formidlere, og b) les circuits populaires, dvs. defolkelige kredsbb, som selv skaber visse folkelige tekstformer, men isser får deres litterare behov tilfredsstillet udefra, af spekulanter og formyndere. Skitse ud fra Robert Escarpit : Sociologie de h littérature{i^8). Hans Hertel 1995

35 c) lesforceurs de blocus, dvs. blokadebryderne, der skaber en vis u veksling mellem kredstabene, f.eks. når tekster slipper fra det ene kredsl0b tu det andet via f.eks. radio- og avisf0ljetoner, filmatiseringer og dramatiseringer, biblioteker, paperbacks og kolportagesalg. Escarpits model er blevet ret udbredt, men generelt har den altid haft st0rst relevans for det klassedelte franske bogmarked, og allerede 170'erne var den reelt ubrugelig i skandinavisk sammenhseng. At förstå hvad der sker på det globaliserede bogmarked kraever en ny teoretisk ramme, og jeg benytter denne anledning til at prsesentere en ny model af litteraturens fem kredsl0b (se fig. 2). Modellen går ud fra den aktuelle mediesituation, men den kan efter min erfaring også bruges til at förstå littersere processer tilbage fra ^o'erne. Modellen vil vise hvordan den populäre del af finlitteraturen opsuges i kulturindustriens masseproduktion, mens de mere eksklusive dele udskilles i undergrundskulturer. 1. felt med flere små cirkler er de speciallitterœre hredshb. Det området for de såkaldt»smalle«b0ger, nyskabende sk0nlitteratur og nytaenkende faglitteratur i små oplag, udgivelser fra alternativog faglige forlag, specialbogklubber etc. Herhen h0rer også faenomener som samizdat, dvs. undergrundstryk i de fhv. kommunistiske lande. Der er flere cirkler for at markere at det er små, tit meget snsevre kredsl0b og subkulturer, der ikke n0dvendigvis overlapper hinanden eller flyder sammen. 2. cirkel er det populœrlitterœre hredshb. Det er området for normal-, paperback- og bogklub-udgaver, ofte kvalitetsb0ger, som (i Danmark) opnår oplag på ca cirkel er det masselitterœre hredshb. Det er området ikke bare for 32

36 FIGUR 2 Defemlitterœrekredsbbog mediesymbiosen Ham Hertel 199s kioskromaner og triviallitteratur, men også for kvalitetsb0ger som bliver bestsellers eller via bogklubber spredes i meget store oplag (i Danmark over ca ). 4. cirkel er âet intermediale kredsbb, hvor tekster via andre medier radio, T V, film, band, video, C D osv. når ud til et meget stort, tit internationalt publikum, hvilket igen medforer foreget salg af bogudgaver. 5. cirkel uden om det hele er det orale kredshh, dvs. den mundtlige tradition af klassisk, arketypisk fortadlestof, der ofte fusioneres med nye historier fra billedmedierne, indgår i en ny mundtlig tradition 33

37 og bliver til ny mytologi (ny mytologi i 90'erne straekker sig fra en netvasrksmascot som den japanske computerfigur Mario til soaphelte som O.J. Simpson). Af og til bevaeger stof fra det orale kreds- 10b sig nedad 1 kredsene og bliver til b0ger. De fem kredsl0b er förbundet med en medieelevator en art vareelevator der kan l0fte en bog fra de speciallitterare kredsl0b op i det masselittersere eller det intermediale kredsl0b eller sende den nedad i systemet. Nogle eksempler: Karen Blixen var i 1930'rne og 40'rne en eksklusiv forfatter 1 Skandinavien, USA og England. I 50'erne begyndte hun at blive mediestjerne 1 Danmark gennem meget aflyttede radioudsendelser fra Rungstedlund, 1 USA ved sin succesturné år efter sin d0d fik hun et internationalt publikum via Judith Thurmans biografi (1983), og med Sidney Pollacks film Out of Africa (1985) blev hun verdenskendt under navnet Meryl Streep og kom ud i det masselitteraere og intermediale kredsl0b. De 0gede royalties til Rungstedlundfonden muliggjorde at Rungstedlund blev åbnet som museum 11991, og det fik en selvforstaerkende virkning via international magasinpresse. Nu saelges Karen Blixen ikke bare i store paperbackoplag, men også på lyd- og videoband. Hendes egen historié og tildels hendes historier tilh0rer det orale kredsl0b. Vladimir Nabokovs Lolita (1955) sprang omkring i960 fra det parisiske undergrundsforlag Olympia Press ud på det amerikanske og siden det internationale bogmarked, blev filmatiseret af Stanley Kubrick (1962) og tilh.0rte derefter det masselitteraere kredsl0b. Austraueren Thomas Keneally modtog i 1982 The Booker Prize for Schindlers List og kom ud i det populserlitteraere kredsl0b, men 34

38 romanen nåede först ud i det masselittersere kredslob via det intermediale kredslob: da Steven Spielbergs film (1993) medforte oversxttelser og (gen)udgivelser på en raekke sprog. Peter Hoegs tre forste boger: Forestilling om det 20. århundrede (1988), Fortœllinger om natten (1990) ogfrk. Smillasfornemmelsefor sne (1992) begyndte i de speciallitteraere kredslob, men de blev ved egen kraft solgt i hver ekspl. i ordinserudgave, og dermed og via bogklub-udgaver nåede de ud i det populaerlitterare kredslob. Så slog Frk. Smtlla an i US A, England og andre lande, sensationelie anmeldelser sendte Peter Hoeg på forsiden af Time og Newsweek, og romanen blev kobt til Hollywood-filmatisering med Bille August som instruktör. Således på vej mod det intermediale kredslob sprang Frk. Smitta og Hoegs tidligere boger op i det masselitteraere kredslob med ksempeoplag i paperback og bogklub. Op til jul 1993 blev Frk. Smitta solgt i ca ekspl. om dagen i dansk billigudgave, snebolden blev ved at rulle, og den trak Hoegs fjerde roman, De måske egnede, med sig direkte op igennem det popula^rlitteraere og det masselittersere kredslob, også internationalt. Også fagboger kan opleve en tur op med medieelevatoren fik Adam Helms oje på Thor Heyerdals siden så beromte Kontikiekspeditionen (1948). Den var kun kommet i et par tusind eksemplarer på svensk, men da den blev relanceret bredte succesen sig via engelsk til hele verden, og den blev oversat til nsesten lige så mange sprog som Bibelen 'erne og 8o'erne har man set populaervidenskab blive uventede bestsellers som Frithjof Capras The Physics of Tao (1975), Douglas Hofstadters Gödel, Escher, Bach (1979) og Stephen Hawkings A Brief History of Time (1988). Det samme er sket med historié og kulturhistorie som Barbara Tuchmans boger, 35

39 Emmanuel LeRoy Laduries Montaillou (1978) og Simon Schamas Citizens (1989). Der er også eksempler på vekselvirkning med det orale kredsl0b. Den amerikanske lyriker Robert Blys debatbog om manderollen, Iron John: A Book About Men (1990), blev afvist af flere stjarre forlag, men det lille Addison Wesley solgte den 1 efteråret ekspl. i hardcover, og den nåede ri0je oplag 1 bogklub og paperback. Dens k0nsrolle-analyser bygger på br0drene Grimm, AsbJ0rnsen & Moe og andre folkeeventyr og myter, der også som hojtlsesning har cirkuleret 1 det orale kredsl0b, og med Bly som en formidabel fortadler er de vendt tilbage til det orale kredsl0b via mandebevsegelsens stxvner, TV-programmer og Blys kassettebånd, bl. a. What Stories Do We Need? (1991), der er solgt i enorme oplag. Eventyret om»aladdin og den vidunderlige lampe«fra 1001 nat er i århundreder blevet spredt i det orale kredsl0b i et uendeligt antal versioner, isser for b0rn lancerede Disney-koncernen historien som film, video og computerspil. Det medf0ite bogudgaver i editeret form i det masselitteraere kredslob, men det gav også en revival for udgaver af den segte Aladdin i det populaer- og det speciallitterare kredsl0b. Omvendt kan en bestseller tage en uberegnelig tur ned-op-ned. Et eksempel er den fhv. franske straffefange Henri Charrières Papillon (1969) om hans flugt fra DJ3evle0en, den berygtede straffekoloni i Fransk Guyana. Bogen bygger på mere eller mindre autentiske fangehistorier, der har cirkuleret mundtligt, kombineret med stereotyper fra populsere romaner som Greven af Monte-Christo, Galejslaven Rocambole og De elendige. Bogen blev bestseller verden over (1 Va mio. ekspl. på fransk), filmatiseret 1973 (med Steve McQueen 36

40 og Dustin Hoffman) og nåede langt ud i det masselitterare og det intermediale kredsl0b. Men den vil også kunne tage turen ned igen med elevatoren og få status som feinschmecker-titel i den inderste kreds, for det er en fremragende beskrivelse af mandskultur i fangenskab og af overlevelsens basale krxfter, med en eksistentialistisk problematik à la Jean Genets b0ger. Man vil finde andre vekselvirkninger mellem kredstebene, f.eks. når den eksperimenterende litteraturs innovationer i tematik og formsprog udnyttes af den populaere litteratur, og der er mange eksempler på intertekstuelle fadlesskaber mellem masse- og finkulturel litteratur, jf. Umberto Ecos teorier om fusioner mellem high brow, middle hrow oglow brow-kukur og hans egen leg med dem i sine romaner.

41 5Summarisk sagt er bogkulturens monstre og vilkår acndret mere radikalt i de sidste 20 år end 1 de foregående 150 år siden bogens og pressens industrielle revolution omkring Med integrationen 1 den globale medieindustri er bogen blevet detroniseret fra sin klassiske status som det feiles centrale medium til et utrygt liv som ét af mange medier: som filial af underholdningsindustrien og som minoritetskultur for specialister. Det kan også udtrykkes med en anden metafor: bogen er rykket fra hovedgaden til et hjorne af supermarkedet og til specialbutikken i sidegaden. For dens elskere og funktionärer har det vseret et syndefald og en eksistentiel krise, og 8o'erne og 90'erne har vaeret desillusionens tid. Der er uenighed om prognoserne mellem medieforskningens faste optimister og pessimister. Frankfurter-skolens dommedagsprofeti om kulturindustriens massefordummelse fik mange proselytter i studenteroprorets og ideologikritikkens dage i 7o'erne, og pessimismen voksede i 8o'erne, da reldame-t V bröd med selve ideen om folkeoplysende public broadcasting. Medieforskeren Neil Postman mener at vi har ladet populärkulturen tvinge skriftkulturen i defensiven,»amusing Ourselves to Death«. Pessimisterne taler om coca-colonisering, og på dansk taler vi om tivolisering. Mange frygter den nye ungdomskultur à la musikvideokanalen MTV. Skräckvisionen er at nseste generation vil blive en bande zappere, 38

42 zombier og vidioter, hvis mentale landskab er et Wall to Wall- Dallas. Optimisterne (som den engelske litteratur- og medieforsker Raymond Williams) mener derimod at populaerkulturen er et aegte barn af den mobile postmoderne tid: medierne kan give eksklusive kulturformer et nyt publikum, og populaerkulturen kan transformers til high art; men den har også sin egen aestetik og sine egne vaerdier, som den ikke behöver gore undskyldning for, og den er mere frigorende end undertrykkende. Opgaven nu, siger den norske medieforsker Jostein Gripsrud, er at forene»visuel kompetence og skriftorienteret förnuft«hos producenter og brugere 9. Andre moderate optimister betoner at hvis de nye medier bruges politisk bevidst, kan de formidle vigtige erfaringer og samfundskritik. Demokrati-kravet, der i 1989 skyllede hen over verden, skyldes også at nye kommunikationsformer gor det umuligt at standse og kontrollere hvadunescos charter kzàdzr thefreeflowofinformation. Der er bare det aber dabei, selv for optimisterne, at de nye medier forbandet sjaddent bruges politisk bevidst. The free flow of information er blevet til the free flow of entertainment symbolet er CNN. Det er ikke primaert et»informationssamfund«vi lever i, men et»oplevelsessamfund«: medieforskerne taler om infotainment og mediefirmaerne om edutainment. De store både horisontale og vertikale konglomerater vil ifolge deres natur tendere imod kontrol og uniformering, og det kan let udradere kontroversielle temaer og udtryksformer. Kodeordet hedder mainstream med veldefinerede, men uskadelige nicher til resten. 39

43 Også bogmediet har sine faste pessimister og optimister. Selv har jeg laenge vaeret moderat pessimist, men når jeg laegger de dårlige og de gode nyheder sammen, er jeg på det sidste blevet moderat optimist -det den danske forfatter Elsa Gress kaldte»pessimist på kort sigt, men optimist på langt sigt«. Jeg vil nuancere det ved en status over minus- og plussider. F0rst de dårlige nyheder. Bogens situation er resultat af en ny arbejdsdeling mellem tekst-, lyd- og billedmedierne, men det vi oplever er også en blodig magtkamp og priskrig mellem medierne. En kamp om at sikre sig störst mulige markedsandele i naeste generation. På dette hseftigt konkurrerende supermarked er medierne förbundet i kredsbb, samspil og modspil. Det er en mediesymbiose - på godt og ondt, og ofte er den parasiter. 40

44 Radioen slås medt V og presse om at levere nyheder og musik og vaere lydkulisse. TV og video stjader publikum fra teater og film, laesere og annoncer fra dags- og magasinpresse. Aviser og nyhedsmagasiner henter reportagestof fra hinanden og fra TV. Bogerne henter stof fra de andre medier og bliver selv mediestof. Journalister elsker at problematisere bogens omd0mme derfor den ekstensive daekning af Martin Amis' Mediesymbiosen skaber paradokser: På den ene side har Bogen stadig en rest af sin aura. Tit er det den der sitter dagsordenen, jf. Bernard Pivots TV-program Apostrophes ( ), der fredag aften i»prime time«kunne samle politikere og kulturpersoner til debat i studiet og det halve Frankrig föran sksermen. Film, video og presse henter deres gode historier fra litteraturen, lige som i filmens barndom. Mediekapitalens bevsegelighed er afhxngig af talentets bevxgelighed selv om den beske ironi er at de der tjener mindst på mediesymbiosen er ophavsmsendene. På den anden side S0ger bogen en art beskyttelseslighed, mimicry, ved at ligne de evrige medier: med TV-romaner skrevet over TV-serier, TV-tie ins der fastholder succesprogrammer på tryk, paperbacks med rock- og filmdesign. Bogsalgets og biblioteksudlånets top-ti kan aflaeses af filmrepertoiret. Film og TV-serier, der låner af de store romaners fascinationskraft, kan lokke titusinder til at kobe og måske endda lsese! Evelyn Waugh, Karen Büxen, Martin Andersen Nex0, Milan Kundera, Henry Miller, E. M. Forster og Kazuo Ishiguro. Men også hos publikum skal det helst vaere starfucking. B0ger skal vxre mediehits for at blive solgt, dvs. nyheder med samtalevaer-

45 di og snobbevaerdi, og der skal helst vsere en samtidighedseffekt, dvs. at alle medierne beskxftiger sig med dem samtidig, hvorpå stjerne- og nyhedsdyrkelsen breder siggennem systemet fra litteraturformidling og undervisning til bibliotekerne. Der er også paradokser i bogens eget produktionssystem. Mange uafhsengige små kvalitetsforlag er skudt op som alternativer til mastodonterne og uniformeringen. De överlever på deres lave omkostninger, deres overskuelighed og engagement, som også tiltradcker forfattere efter E. F. Schumachers 6o'er-devise: Small is beautiful Men markedsvilkårene gor det svaert for dem at udnytte deres potentialer, og de forlag der lever som sidelines og subdivisions under de stores vinger er underlagt forrentningskrav fra ej ere som kan kastrere eller lukke ellers i sig selv rentable forlag. De små forlags risiko er at blive subkulturer og ofre for tnghettoeffekt: de isoleres og uskadeliggores i de speciallitterare kredslob. Siden 8o'erne har litteraere miljöer i både 0st og vest samlet sig i polemisk dyrkelse af den rene kunst, med front både mod politisering og mod amerikanisering. Men det er igen en selvforstaerkende effekt. Ved at udskille sig som frimurerloger eller modstandslommer af kompromißlose kaddermennesker i tidsskrifter som nsesten ingen lseser risikerer de at fremme det de distancerer sig fra. Disse mekanismer vil blive forstaerket af den nye informationsteknologi og af medieindustriens strategi: at investere i multimedier, hvor teknologierne smeker sammen. Digitalrevolutionen forbinder medierne i et taet netvaerk eller nervesystem, hvor Internet bliver en global vaegavis, hvor principielt alle TV-kanaler og databanker står åbne som et universalbibliotek og et universelt postordrekatalog man kan blade i og kombinere fra, og hvor interaktivt TV (TV- 42

46 skärmen kombineret med computer) gor det muligt at bestille varer og tjenesteydelser. Det behöver ikke nodvendigvis fore til krig mellem billede og skrift, for billedmedier vil tit skabe nysgerrighed efter de mere grundige og reflekterende trykmedier, og billedmedierne kan også modvirke funktionel analfabetisme i alt fald i små sprogområder hvor det ikke kan betale sig at eftersynkronisere film ogt V : når alle må kunne undertekster hurtigt modvirker det laeseatrofi. Nej, problemet er at vi alle (og isaer bogen) risikerér at drukne i stej: overmanning med information. Som Umberto Eco udtalte i et interview i Le Nouvel Observateur i : Faren er överflöden af information, der virker som stoj... Censuren består ikke längere i at tilbageholde eller eliminere informationer, men derimod i at udbrede flere ogflere. Hvis man vil kvsele en nyhed behöver man blot udsende en ny stråks efter. Det var det der skete under Golf-krigen.... Hvad sker der når hele den menneskelige erindring er lagt ind på computere i En bibliografi på 20 titler er yderst praktisk. Men hvad skal man stille op med en bibliografi på titler fra computerens' Kaste den i papirkurven. På samme made drseber fotokopien lysningen. (...) Det drejer sig om at filtrere overskudsinformationer fra, omgående, for vi har ikke längere den tid til eftertanke vi havde adligere. (...) Bogerne odelsegger sig selv ved överproduktion og ved en ophobning som tilstopper alle kanaler. Det er netop det paradoks vi ser i flere vestlige lande: at vi på samme tid har bogkrise og överproduktion. Det er tydeligt i Danmark (se tabel 1, s. 20): bogsalget faldt fra 43 mio. bind i til 25 mio. i 1994, men samtidig steg anfallet af nyudgivelser: fra titler i 1979 til i 1994 dobbelt så mange som i 6o'erne. Der er sserlige 43

47 forhold ved den danske bogstatistik i forhold til f.eks. norsk og svensk, fordi den optager ikke-offentlige udgivelsestyper (rapporter, undervisningsmateriale etc. til internt brug), men selv fraregnet dem er dansk bogproduktion for mönstras og tilfsddig. Isser vokser faglitteraturen med mange ligegyldige udgivelser f.eks. af hobby-, helbreds-, fitness- og madboger. Formålet er at holde omsättningen (og biblioteksk0bet) kunstigt oppe, men det g0r markedet oppumpet og uoverskueligt, oplagene for små og priserne for h0je. Overmanning prseger alle medierne. På de ti år har nye TV-kanaler fordobiet TV-forbruget i Danmark fra ca. 10 til ca. 20 timer ugentligt. Prognoser forudser at vi i år 2000 vil have adgang til 45 o T V -kanaler, siden 1945 er der skrevet lige så mange b0ger som i de foregående år, og informationsmängden på Internet fordobles hver 5. måned. Ved den slags oplysninger får man lyst til at råbe stop the world, I want to get off lige som man kan lamges efte oliekrisens bilfri s0ndage i Overmsetningen 0ger behovet for selektion, og vi ser både markedets og forbrugernes selektion: a) Prototypen på markedets egen selektion er bogklubber som vejledning i uoverskueligheden. Mange har laert at bruge klubberne selektivt, men den negative option afskrxkker isser mange unge. De vil vselge selv uden at vsere tvangsindlagt som»logebredre«i bogklubberne. De siger som Groucho Marx:»I don't want to be a member of a club who wants me as a member.«det yngre publikums frafald er formentlig allerede en vigtig biårsag til bogklubbernes tilbagegang siden 8o'erne. b)9o'ernes vigtigste selektionsform er begivenhedskulturens 44

48 egen selektion: mediernes samtidighedseffekt etablerer en momentan konsensus og enhedskultur i et massekredslob. Det er det man kalder Pavarotti-effekten. c) Med mediernes overudbud skaerpes den kritiske selektion hos det veluddannede publikum. I 8o'ernes USA så man hvordan de h0jtuddannede reagerede mod supermarkedskulturen ved igen at k0be b0ger til deres bern, og der opstod talrige kvalitetsboglader for b0rn. Problemet er at denne strategi har social slagside: den 0ger kloften mellem vindere og tabere, mellem en kritisk elite der får varierede kulturtilbud og de halve analfabeter som prisgives mediebombardementet. Bogens nye status er at vaere ét af mange medier med hver deres sprog, saerpraeg og funktion. Men når bogen får differentierede funktioner i forhold til de andre medier, bliver bogkulturen en specialisering, en social differentiering. Arbejdsdelingen mellem medierne bliver en klassedeling efter uddannelsesgrad og dermed en ny polarisering, og heri er den parallel til den voksende sociale ulighed. Siden 1980'erne er l0nforskellen mellem ri0jt- oglavtuddannede blevet fordobiet i USA, men Vesteuropa er godt med i»udviklingen«, anf0rt af England." Polariseringen er også en skjult dagsorden i postmodernistisk aestetik. Ved et planlaegningsm0de for K0benhavn som Kulturby 1996 sagde en ung kunstner:»vi lever i mange kulturer, en endel0s maengde af tegn og tilbud, og her får individet ny betydning: det må selv zappe, sortere ogkombinere. Det autentiske er ikke mere en del af kunstvaerket/kulturproduktet, ikke afsenderens men modtagerens ansvar. Det er den enkeltes redigeringsproblem.«12 45

49 Virkeligheden er den enkeltes redigeringsproblem det er 90'er postmoderne mediesamfund i én sättning. Problemet er at denne selektion og selv-redaktion kraever overblik og h0je kritiske kvalifikationer. Det er en elitestrategi. Igen står mediepessimister og -optimister over for hinanden. Pessimisterne mener at TV-bombardementet udvikler zappersymptomer hos b0rn og unge: rodloshed, förvirring, manglende koncentration, oplevelse af uoverskuelighed og uvirkelighed, fremmedg0relse og narcissistiske forstyrrelser. Optimisterne mener at udviklingen tvaertimod skaber kritisk modgift: naeste generation bliver bedre laesere, mere kritiske mediebrugere. Det sidste synspunkt er interessant, men tilbage står stadig det problem at de kritiske mediebrugere, de der kan sksere igennem mediest0jen, er de i forvejen uddannede og privilegerede. Det er arkitektens S0n {Sleepless in Seattle der kan spille på medierne som på et orgel og ikke lader sig bed0ve af O.J. Simpson, the Trial Det er igen kvalifikationspolarisering eller med et mere vaerdiladet udtryk: kulturel apartheid. Det vil blive 90'ernes centrale kulturpolitiske problem ikke bare inden for den litteraere kultur. Samtidig ser vi endnu en polarisering: mellem de to k0n, de to k0nsroller. Det er stadig maendene der skriver de fleste b0ger, men det er kvinderne der laeser dem. Kvinderne dominerer det littéraire liv, fra bibliotekerne til h0jtlaesningen i de små hjem. De organiserer familiernes kulturliv. De er i markant flertal, tit op til 80-90%, i de humanistiske uddannelser, i bogklubberne, ved voksenundervisning og kulturarrangementer. Det er 90'ernes»to kulturer«: på den ene side mandskulturen 46

50 omkring den teknisk-praktiske Verden og den okonomisk-politiske magt. På den anden side de kvindelige vserdier, der handier om oplevelser, folelser, omsorg, relationer til andre og spirituelt liv. Men ved siden af den rastlose matérialisme marker man i disse år også vild lamgsel efter åndeligt liv, og hvad maendene med de baerbare telefoner på Business Class er i fserd med, er at överlade det til kvinderne at gå på opdagelse i det ukendte.»det er det overftadige der er det nodvendige«, sagde Voltaire. Det overlader vi til kvinderne. Sikke en kulturkl0ft. Og sikke en jalousi når msendene opdager at de har givet kvinderne monopol på at udvikle sig.

51 6Det var the bad news. Nu kommer the good news, for fastlåste situationer som bogens i mediesymbiosens tid appellerer til nye losninger. Til plussiderne horer at mediernes totale og simultane sammenkobling dels åbner den nationale kulturarv, som mange har klamret sig til under krisen, for internationale impulser, og dels har en synergieffekt. Medierne inspirerer og supplerer hinanden. Og de skaber modbevsegelser. En af de mest vitale modbevaegelser ser jeg som en tilbagevenden til menneskets lyst til at h0re og fortadle historier, vores basale episke behov. Fortsellekunsten skaber samhorighed og sammenhaeng. Det har den modernistiske ogpostmodernistiske roman revolteret imod gennem snart ioo år, men vi har også set at så snart det episke behov bliver fortraengt af avantgarden, bliver det varetaget af subkulturer eller andre medier. 16o'erne blev den franske nouveau roman abstrakt og anaemisk og store dele af den ulaeselig, men samtidig blev romanens klassiske funktion som samfunds- og menneskeskildring övertaget af en ny generation af filminstruktorer: nouvelle vague med François Truffaut, Jean-Luc Godard, Eric Rohmer, Claude Chabrol og Louis Malle. Samme episke tendens finder man i tegneserien, i 70'ernes og 8o'ernes russiske megafonpoesi for et massepublikum, i beat- og countrymusikkens ballader, i narrative rock, rap og hip hop. Over hele verden ser man i de sidste 20 år og stserkest her i 90'erne en 48

52 bevidst tilbagevenden til den mundtlige fortaelling, parallelt med genvakt interesse for oral history, lokalhiston'e og slaegtshistorie. I Kina var den klassiske historiefortaeller-tradition undertrykt under kulturrevolutionen, men den overlevede som subkultur, bl.a. i sit gamle område omkring Yangzhou, og fra 8o'erne blev den fortsat af uddannede fortaellere, også i radio ogt V. Rejsende fra Hongkong fortaeller at her blev den sat i system på kabel-tv med valgmulighed mellem mange dialekter. Rapporter fra de arabiske lande i siger at man nu soger at holde liv i de offentilge markedsfortadlere, der var på nippet til at uddo, og 1 Ägypten er horespil-serier blevet en folkeli'g mode under ramadanen. I USA begyndte historiefortadlingens reraessance i 70'erne med bl.a. Alex Haleys sorte slaegtssaga Roots, der bygger på den afroamerikanske slavekulturs fortaellestof, og med Garrison Keillors radiofoljeton om Midtvest-flxkken Lake Wobegon, der bagefter blev solgt i bogform 14 mio. ekspl. Storytelling indgår nu 1 psykologi, rytmisk musik og de etniské minoriteters litteratur, og det er blevet en grasrodsbevaegelse besttellers kalder de sig selvbevidst med staevner og festivaler over hele US A, et velorganiseret netvserk af Black, Biblical, Indian og Jiddish Storytellers og med foreninger og grupper som Storyfront i Minnesota, Rocky Mountains Storyfolk, Storyweavers i Kentucky, Spellbinders i Alabama, Talespinners i California 15. Robert Blys succés (se s. 36) er udlober af samme tendens. I Brasilien genetablerede 6o'ernes filmbevsegelse Cinema Novo bandet til den folkelige ballade- og fortadletradition. Det inspirerede den magiske réalisme, og det går igen i Vesten. Verden rundt er de 49

53 epi'ske romanformer vendt tilbage: i Latinamerika med Garcia Marquez, Isabel Allende, Carlos Fuentes og Manuel Scorza, i USA og England med Marge Piercy, Doris Lessing, Margaret Drabble og mange andre, i Skandinavien med Sven Delblanc, Sara Lidman, Göran Tunström og Kerstin Ekman, med Kj artan Fl0gstad, Dag Solstad og Herbjorg Wassmo, med Erik Aalbsek Jensen, Tage Skou- Hansen og Kirsten Thor up. De brede romanformer, der folger mange personer over store spänd af tid, ser jeg som en reaktion på mediernes atomisering i herog-nu-oplevelser og detaljeflimmer, og det er sigende at narrativitetsbegrebet også er dukket op i historié, psykoterapi, teologi og samfundsvidenskab slet og ret fordi det er et basalt behov som ikke i lamgden kan undertrykkes. I Oslo er det store hit i foråret 1995 skuespilleren Svein Tindbergs one man-show Evangeliet etter Marcus. Det folies m0nster er en tilbagevenden til litteraturens grundsituation: nogenfortœller en historié for nogen, fordi den betyder fordybelse, overblik og sammenhxng. Denne genoplivning af»det levende ord«, som Grundtvig sagde, er en velgorende reaktion mod sksermbilleder og digitalstemmer. Pointen er at litteratur har andre udtryksformer end bogen. Det er ingen trast for bogbranchen, men det viser at litteraturen soger at finde sin rolle i det nye mediemonster ved at satse på det den gor bedre end informationsteknologien: at fortaelle. Det andet plus i situationen er det man kan kalde den 2. paperbackrevolution. Jeg taenker på den engelske lancering aforiginal paperbacks, isser til 5

54 udgivelse af yngre forfattere. Jeg tamker på engelske eksperimenter med nye bogtyper, f. eks. letlseste spsendingsromaner der har afdadtket et stort laesepublikum ikke mindst blandt unge sorte, som mange regnede for analfabeter. Men isaer taenker jeg på den billige billigbog, der har laert af 30'rnes pionerer som Albatross og Penguin. Penguins koncept lanceringen den 30. juli 1935 var også en historisk dato var troen på at man kan finde et stort latent bogpublikum, hvis man krydser kvalitet og lav pris. Det var både en forretningsmaessig og en kulturpolitisk vision. Ved at sadge b0ger hvor ingen ventede det vendte Allen Lane (Penguins leder ) rundt på både formidlingsmetoderne, kulturelitens sortsyn og bogmarkedets struktur ja, på hele begrebet bog. Pingvinen i smoking var et genialt kvalitetsstämpel, der reklamerede for sig selv når den stak op af en cottoncoat eller en soldaterlomme, og Penguin blev sammenlignet med BBC som model for folkeoplysning. 90'ernes paperback-revolution går ud fra pionerernes idé: billigbogen som brugskunst for de mange. Det er konceptet bag nye serier som de engelske Pallas Classics, Wordsworth Classics og Penguin Popular Classics til 1, der S0gte mod de nye markeder i 0steuropa, men er slået fint an i Vesteuropa. Det er ideen bag de amerikanske Dover-Thrift Editions til $1 og navnlig bag den italienske serie Millelire. Dens varemaerke er prisen: lire (4,25 dkr.). Millelire begyndte i 1991 med at trykke klassikere i pjeceform og sadge dem ved markeder, uddannelsessteder, koncerter og diskoteker med kolossal succés. Boghandlerne boykottede serien, fordi den gav for lav en avance, men forbrugerpres tvang dem til at fore den, og det viste sig at serien tiltrak et nyt ungt publikum, som også kobte andre boger. Millelires salg nåede 4 mio. bind i 1992 og 10 mio. 5 1

55 i i lire er % af en italiensk normalbogs pris ( 35.ooo lire) og y. af normal paperback-pris - mindre end en kop kaffe og en avis. Det er måske hvad boger må koste, hvis de skal finde deres potent!- eile losere S 1 Samtidig har forlaget Stampa Alternativa skabt et alternativt produktions- og distributionssystem ved at bruge tenue som s*l- 5 2

56 gère og konsulenter. Forlaget fungerer også som bogklub med eget blad, og det har organiseret en raekke cantieri (dvs. tekst-laboratorier) med egne redaktioner, edb-netvaerk, laeseklubber, debatmoder osv. Man ser den bevidste lasser som kernen i en ny litteraer kultur. Det er også et sporgsmål om stil: Millelires enkle layout på genbrugspapir gik rent ind som tidsstil, ligesom Penguins orange omslag i sin tid signalerede funktionalisme. Millelires antologier består af io haefter, samlet i en aeske til lire (42 dkr.), som man bagefter kan foraere vaek eller kassere. Indpakningen er perfekt vareaestetik: en debutantologi er designet som en pakke Camel-cigaretter. På pakken står ikke en rygeadvarsel, men»staerkt nyttig for intelligensen«. Det er vittig og kreativ markedsforing. Millelire er blevet plagieret af en raekke etablerede italienske forlag, og serien har fået paralleller i de fleste europeiske lande. De sidste skud i samme retning begge fra 1995 er S0ren Gyldendals BClassikere i Danmark (dog til 40 dkr. pr. bind) og Penguin 60s (til 60 pence - 5,15 dkr.) H Millelire-formens succès viser at der kan udrettes mirakler med stxdighed og fantasi. Det kan lade sig gore når formlen er enkel og slagkraftig: billigbogen som billig bog.jzg tror der ligger helt nye muligheder i samspillet mellem nye bogformer, ny aestetik, nye distributionsformer og en ny laeserkultur.

57 7Jeg understreger: Bogens detroni'sering betyder altså ikke Bogens Dod. Den»elektroniske bog«, som fremtidsforskerne fabler om, vil aldrig overftadiggore den bserbare bog. Det vi oplever er bogkulturens ML C, for at eitere Martin Amis: bogkulturens og iséer bogbranchens midtvejskrise. Det er både en afssetningskrise og en eksistentiel krise. Nu skal skriftkulturen finde sin rolle i et nyt, differentieret mediemonster. Det vil kraeve en beslutsom og smidig statslig bogpolitik som led i en samlet mediepolitik. Det har I mere af i Sverige. I Danmark har vi diskuteret det siden 1972 uden at nå til enighed. Vi savner også en mere radikal bibliotekspolitik, for vi oplever voksende klofter mellem bibliotekstilbudet i store og i små kommuner endnu en polarisering. Blandingsokonomien, vekselvirkningen mellem markedet og staten, er forudssetning for kulturlivets hoje standard i Skandinavien, og offentlige subsidier vil kun blive mere nodvendige af»udviklingen«på det globaliserede kulturmarked. Men omstillingen vil også kraeve en bogpolitik i den private sektor. Den danske bogbranche har på 15 år mistet op mod 40% af sin omsaetning, og selv om tilbagegangen synes standset fra 1995 er tabet immervxk meget drastisk. De store forlag har klaret sig ved at nedskxre omkostningerne og satse mere (om ikke udelukkende) på det sikre: sikre bestsellers og sikker nicheproduktion. Det er dygtigt gjort, men jeg tror at det er for passiv og defaitistisk en politik. I den 54

58 nuvaerende situation er det en îsolationisme, en strudsepolitik.»efter os syndfloden«, som Madame de Pompadour sagde til LudvigXV. Den officielle holdning i forlagsbranchen er at det man har mistet foruden salget til skoler og biblioteker kun er kiosklitteratur og postordresalg; underholdningsbehovet daekkes nu af video og de mange TV-kanaler, og det skader ikke Bogen med stort B, siger de. Jeg er helt uenig, allerede fordi det er vigtigt at fastholde laeseevnen. Det er ikke nok at glaede sig over at kvalitetsbogerne holder skansen ligesom det ikke er nok at juble over at biograferne oplever en beskeden stigning i tilskuertallet, for der udlejes tre gange så mange videokassetter, og salget af videokassetter er nu endnu större end udlejningen. Situationen kraever en anderledes aktiv bogpolitik. Bogbranchen i Skandinavien opfatter i vid udstraekning stadig sig selv som en public service-funktion, men hvis den skal håndharve den rolle i mediesymbiosens tid, må den bekaempe sin konservatisme og défaitisme. Den må sikre nytamkning og kvalitetssanering i alle led, bryde de snaevre cirkler med nye salgsmetoder, saelge b0ger hvor folk kommer, til priser unge vil betale. Den må eksperimentere med formidlingsformer der kan fremme laeseevne og laeselyst hos naeste generation, ikke bare eliten. Ellers vil boglaeserne blive en marginalgruppe. Også her kan vi laere af pionerer som Penguins arkitekt Allen Lane regnede de fleste forlaeggere og boghandlere ham for lettere gal, og mange modarbejdede Penguin-projektet med haender og f0dder og skorpionbid fra merket. Branchen ville redde sig ud af depressionen ved atforheje priserne. Lane mente at det tvaertimod 55

59 ville marginalisere bogen, der i forvejen var presset af mellemkrigsårenes nye medier. 15 For ham var valget: skal vi lade aviser, magasiner, film, radio og grammofon få magten og gore bogen til et specialmedium for de få i Eller skal vi gore bogen til et centralt massemedium ved at gore den billig? Det er valget igen i dag. Den moderne forfatters opgave er»at skabe kunst dér hvor ingen venter det«, sagde den schweiziske dramatiker Friedrich Dürrenmatt 16. Det er også opgaven på 90'ernes altsedende mediesupermarked: at give de elektroniske medier modspil, skabe demokratiske oplevelsesfsellesskaber og bekxmpe den sociale polarisering med nye sprednings- og oplevelsesformer for at give Gutenbergs geniale laesemaskine videre til naeste generation. Hele naeste generation. Hvad der giver mig tro på sagen er ikke skrivende mediestjerner der kan trakke hjem i forskud, men mine egne oplevelser af bogen som et dagligt under, lige så livsnodvendigt som luften og lyset og vandet og kaerligheden. Under den synsvinkel er jeg optimist på langt sigt, og fortsellekunstens og massemarkedsbilligbogens renaissance får mig til at tro at det lange sigt ikke er så langt som det har vädret.

60 Noter i. Da OJ. Simpson-sagen i okt endte med juryens overraskende frifindelse var der udkommet falt 36 titler af og om hovedpersonen, incl. boger af familie, venner, vidner og pårorende også til mordofrene. Undervejs var boger af retssagens juridiske hovedpersoner anklagere, forsvarere, dommer og jurymedlemmer, hvoraf flere også gik ind 1 film, TV og andre dele af underholdningsindustrien. ia. Referat 1 The International Herald Tribune A. S. Byatt eiteret 1 The Daily Telegraph Förhandlings- og medieforlobet med dets ofte groteske detaljer er udredt 1 Bryan Appleyard: Smart Mart 1 The Sunday Times Magazine , Jonathan Wilson: A Very English Story i The New Yorker og Michael Shnayerson: Famous Amis i Vanity Fair May Se bl.a. Bo Bramsen: Bogens vilkår i Danmark, udgivet af Den danske BoghandlerforeningogDen danske Forlseggerforening, Kbh. 1973, ogbo Bramsen idet danske Bogmarked a. Somrnereri 1995 bragte den hidtil störste»fusionsbombe«i amerikansk medieindustri: Walt Disney Co/s kob af Capital Cities/ABC Inc. Den nye»megacorporation«er prototypen på det globale mediekonglomerat med interesser i film-, radio-, TV-, video-, tegneserie-, blad- og bogproduktion, kabelsystemer, computerselskaber, forlystelsesparker etc. Andre fusioner i efteråret 1995 omfattede de ovrige store radio- ogtv-networks, incl. CBS, NBC og CNN, og knyttede dem direkte og indirekte til trykte medier. 5. New Opportunities for Publishers in the Information Service Market, Commission of the European Communities, Directorate General XIII, Information Technologies and Industries, and Telecommunications (report EUR EN), Bruxelles January Jason Epstein i The New York Review of Books Udviklingen i amerikansk forlags- og medieindustri skildres i André Schiffrins dystre situationsrapport ved Den norske Forleggerforenings 100 års jubikeumsseminar i Oslo sept. 1995, trykt ibogmarkedet(kbh.) nr. 50, , jf. Merete Ries: Murdochs fiskesuppe, Politikens kronik Reportage i The New York Times Robert Escarpit:.Sociologie de la littérature, Paris 1958 og senere udgaver, V

61 citeres efter den danske udgave: Bogen ogheseren. Udkast til en litteratursociologi. Med et cillseg om Det htteraere system i Danmark ved Hans Hertel, Kbh Jf. Jostein Gripsruds bog The Dynasty Years, London 1994, og forelxsning påkabenhavns Universitet Citeret fra Weekendavisen Jf. FN-rapporten States of Array: The Social Effects of Globalization, UNRISD, United Nations, New York March Lars Lundbye M0Üer ved workshoppen»kulturby og litteratur«(kulturby 96) på M/F Kronborg, Kbh Jf. bl.a.jimmy Neu Smith (ed.): Homespun. Tales from America's Favorite Storytellers, New York 1988, og Charles & Anne Simpkinson (eds.): Sacred Stories. A Celebration of the Power of Story to Transform andheal, San Francisco Penguins fremsted blev i efteråret 95 fulgt op af Penguin Books USA med 60 titler for det amerikanske marked (til $0.95) og ved årsskiftet af to nye britiske serier: Penguin 60s Classics og Phoenix Paperbacks (Orion Books), begge til 60 pence. Tilsvarende serier med model i Millelire og Penguin 60s er startet eller på vej bl. a. i Tyskland, Holland og Frankrig. 15. Allen Lane and the Penguin Editors , edited by Steven Hare, Harmondsworth Friedrich Dürrenmatt: Teaterproblemer og Natlig samtale, da. udg. Kbh Illustrationer s. 8 Garfield af Jim Davis s. 14 Omslag (af Klitgaard) til Graham Greenes 20o er Prisen, K. E. Hermanns Forlag, Kbh s. 25 Tegning af Mort Gerberg ipublishers' Weekly s. 27 og 29 Tegning af Bo Bojesen i En politik for litteraturen, Kulturministeriet, Kbh s. 40 Tegning afm.twoky i New Yorker s. 52 Omslag til Raccolta inediti autori italiani, Stampa Alternativa, Roma 1993.

62

63 JOO.OOOJC er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid avhanshertel Svenska Bokförläggareföreningen & Stockholms universitetsbibliotek anordnar årligen som förvaltare av Adam Helms boksamling om förlag och bokhandel en föreläsning kring ämnen med anknytning tül samlingen. Detta är den andra Adam Helms Lecture. Den hölls vid Stockholms universitet den 26 apru Publicerad av Svenska Bokförläggareföreningen & Norstedts. Tryckt i exemplar, varav 500 för Det kongelige Bibliotek och Museum Tusculanums Forlag i Köpenhamn. Hans Hertel 1995 TRYCK Fälths tryckeri, Värnamo 1996 GRAFISK FORM Christer Hellmark TYPSNITT Doves Type -95,12/16 p PAPPER Lessebo bokpapper 120g OMSLAG Tumba Tre Kronor 225 g ISBN OM TYPSNITTET Texten är satt med Doves Type-95, en nyteckning av det typsnitt som skapades av Emery Walker och användes av Thomas J. Cobden-Sanderson vid deras Doves Press Typsnittet skars endast i rak variant av Edward Prince och det fanns aldrig någon tillhörande kursiv. Denna återupplivade Doves Tvoe i Postscript-format är gjord av Torbjörn Olsson, som också skapat en ny kursiv. Anfangsiffrorna är satta med Adobe Charlemagne av Carol Twombly.

64

65

66

67

68

69

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken.

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. 143 MHz C+ Come Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. C+ First Kræver Canal+ Film pakken. C+ Hits Kræver Canal+ Film pakken. TV Dram 156 MHz C+Act Kræver Canal+ Film pakken. TV

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

ipad let øvede, modul 9

ipad let øvede, modul 9 31102014AS ipad for let øvede modul 9 Underholdning på ipad Der er mange muligheder for underholdning på ipad'en: I dette modul gennemgås, hvordan man kan se TV, høre eller se podcasts (video- og lydudsendelser)

Læs mere

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge http://www.comon.dk/art/166871 Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge Et fantastisk interview hvor du selv er journalisten. Af Karim Pedersen 16. september 2011 kl. 07.37 For en hel generation

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min.

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min. Kære Teaterbio-gæst, INTRO Den mørke tid er biograftid. Vi inviterer inden for i varmen i februar med 11 meget forskellige film. I vinterferien kan man se film hele dagen og der er både noget for de små,

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN Pris 59,50 Pris 59,50 Pris 59,50 VAGABOND REJS Ifølge TNS Gallup... Læserne er ekstremt moderne i Gallup Kompas. Der er meget få magasiner som kan vise en

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor er der penge at tjene? Seminar 21.08. 2012

Hvor er der penge at tjene? Seminar 21.08. 2012 Hvor er der penge at tjene? Seminar 21.08. 2012 1 Er forlagene kommet over finanskrisen? Eller Kan fortiden sige noget om fremtiden? Nils Bjervig Nils Bjervig 2 Forlag, der indgår i undersøgelsen Apostrof

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ipad let øvede, modul 10

ipad let øvede, modul 10 12052014AS ipad for let øvede modul 10 Underholdning på ipad TV og Podcasting Der er mange muligheder for underholdning på ipad'en: I dette modul gennemgås, hvordan man kan se TV, høre eller se podcasts

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Opgaver til modul 6 PowerPoint 97

Opgaver til modul 6 PowerPoint 97 Opgaver til modul 6 PowerPoint 97 Det følgende indeholder en stribe opgaver, som du kan løse ved hjælp af Microsoft Powerpoint 97. Alle opgaverne svarer i indhold og sværhedsgrad til de opgaver, som du

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

RevolutionæR. Fange. PRæsident

RevolutionæR. Fange. PRæsident 7368_18a0_Mandela_685x1015_GoldenTeaserPoster_DK.indd 1 18/12/13 07.58 3 Historien om manden, der Har inspireret en Hel verden golden globe nomineringer BEDSTE MANDLIGE hovedrolle: IDrIS ELBA BEDSTE SANG

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014

RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 RadioRadio, Aarhus 26/4 2014 Undskyld. Men: Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Sommerens Store Dille 2014

Sommerens Store Dille 2014 Sommerens Store Dille 2014 Site: http://chicdesigns.dk/hulahopring/index.html Af 1 Shiko Nzorubara Klasse: Mula A 2. Semester Vejleder: Merete Lindemann & Ivan Rosenvinge Frederiksen TABLE OF CONTENTS

Læs mere

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29 Indhold Forord 11 Indledning 13 Hvad gør en bog succesfuld? 15 Myter om at udgive bøger 15 Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17 11 gode grunde til at udgive en bog 19 Man de dårlige undskyldninger i jorden!

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger AF HELEN NIELSEN

De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger AF HELEN NIELSEN TURBO-ORD De 120 hyppigste ord fra danske bo/rnebo/ger AF HELEN NIELSEN Hvis man behersker de 120 hyppigste ord i tale og skrift, kommer man lettere igennem mange laese- og skriveopgaver. Det er normalt

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere