Redskab til markedsanalyse og markedsovervågning af kundegrupper og deres kompetencebehov

Transkript

1 Redskab til markedsanalyse og markedsovervågning af kundegrupper og deres kompetencebehov Udviklet af New Insight A/S i samarbejde med HAKL, IBC og Horsens Handelsskole Oktober 2007 Forfatter: UB Sidst gemt: :15 Sidst udskrevet: :16 G:\HAKL\Merete\HAKLNET\Projekter\Redskab til markedsanalyse HAKL_ doc 42 Revision: 3 Antal sider:

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til redskabet Indledning Formål med redskabet Tankegangen bag makroredskabet Hvordan anvender du redskabet trin for trin Indikatorer og kilder i redskabet Beskæftigelses- og erhvervsudvikling Fortolkningsramme Kilder Uddannelsestradition mv Fortolkningsramme Kilder Omverdensforandringer Fortolkningsramme Kilder Opsamlingsskema Surveyredskabet Spørgeramme Metodiske overvejelser...24 Udvælgelse Indsamling Registrering Spørgerammen

3 1. Introduktion til redskabet 1.1 Indledning Dette redskab er et værktøj til identificering af kundegrupper og deres kompetenceudviklingsbehov. Det er et redskab, der er udviklet til markedsanalyse af små og mellemstore virksomheder. Det er ikke meningen, at du kan anvende redskabet til at indhente detaljerede oplysninger fra virksomhederne omkring deres specifikke kompetenceudviklingsbehov. Det er et redskab, der har et bredere sigte end det. Fokus ligger på at identificere de generelle behov, der hersker blandt udvalgte virksomheder inden for udvalgte brancher eller sektorer i forhold til udviklingen af medarbejderkompetencer. Tanken er at give dig mulighed for at udarbejde overordnede analyser af, hvilke kompetenceudviklingsbehov der kan identificeres inden for givne områder. Hvem skal anvende dette redskab? Redskabet er udviklet til uddannelseskonsulenter, analysemedarbejdere og/eller undervisere på uddannelsesinstitutioner. Hensigten er, at du inden for en tidsramme på to arbejdsdage vil kunne skabe dig overblik over en udvalgt medarbejdergruppe/branche/sektors kompetenceudviklingsbehov. Redskabet er blevet udviklet på baggrund af et ønske fra HAKL om at styrke uddannelsesinstitutionernes muligheder for bedre markedsovervågning og dermed også styrke den analytiske kapacitet hos uddannelsesinstitutionerne. Konkret er redskabet udviklet af konsulentfirmaet New Insight i perioden efteråret 2006 frem til sommeren Det har været testet på to uddannelsesinstitutioner. 1.2 Formål med redskabet Makroredskabet skal støtte dig i dit arbejde med at lave markedsovervågning. Formålet er at styrke dit arbejde med at inddrage analyser og tilgængelige data, når du vil belyse små og mellemstore virksomheders uddannelsesbehov. Det skal samtidig styrke jeres evne som uddannelsesinstitution til selv at tilvejebringe nye data om virksomhedernes uddannelsesønsker og behov. På den vis kan redskabet også bruges i en proaktiv indsats i forhold til at identificere de generelle kompetenceudviklingsbehov, der formodes at være inden for en overskuelig tidshorisont. De analyser, du kan foretage med redskabet, har en tidsmæssig rækkevidde på ca. et års varighed. Redskabet har fokus på de strukturelle rammevilkår, der hersker for virksomhederne. Det betyder, at du kan anvende redskabet til at udfærdige analyser på et overordnet niveau i forhold til udviklingstendenser i relation til kundegrundlag og kompetencebehov. Det betyder konkret, at den analyse, du laver, har fokus på, 3

4 hvilken betydning forskellige betingelser og omverdensfaktorer har for virksomhederne, i forhold til de medarbejdere de har, og hvilke kompetenceudviklingsbehov de må have. Sagt anderledes bliver du i stand til at foretage en analyse, der kan sige noget om de fællesmængder af kompetencebehov, der kan forventes at være for en række virksomheder inden for et givet område og et skøn på kundegruppens størrelse. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at redskabet derfor ikke har til formål at kortlægge en given virksomheds samlede kompetencebehov. Redskabet består af følgende elementer: Oversigt over hvilke forhold (indikatorer) der kan belyse virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov Fortolkningsramme hvordan kan indikatorerne sige noget om virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov Anvisning af relevante kilder der kan belyse de enkelte indikatorer Opsamlingsskema der støtter registreringen af relevant information og som støtter fortolkningen af denne information I den samlede værktøjspakke kan du finde et hjælperedskab i form af et surveyredskab, der kan anvendes til at komme mere i dybden med lokale virksomheders behov. Hensigten er, at dette redskab skal kunne fremkomme med vigtig viden i forhold til den videre operationalisering af, hvilke kurser og målgrupper uddannelsesinstitutionen skal satse på. Surveyredskabet kan dog ikke anvendes til at udpege enkelte virksomheders specifikke kompetenceudviklingsbehov. Redskabet er ligesom hele makroværktøjet tænkt som et strukturelt analyseværktøj, der kan tilvejebringe viden om grupper af virksomheders uddannelsesbehov. Det er vigtigt at understrege, at hverken makroredskabet eller surveyredskabet i sig selv eller pr. automatik genererer en analyse af kompetenceudviklingsbehov og kundegrundlaget herfor. Det er her, at du får en central rolle at spille. Redskaberne leverer forskellige delelementer til den analyse, som du skal foretage, og undervejs i dette arbejde skal du også træffe en række valg afhængigt af, hvad du har valgt at undersøge. Det er således dig, der skal foretage en selvstændig analyse af den information, du kan få via de indikatorer, der er opstillet. Makroredskabet hjælper med til at strukturere og systematisere den information, du indsamler, og der er også hjælp at hente i forhold til, hvordan du kan tolke på de forskellige indikatorer m.v. Men som sagt: Den analytiske opgave skal forestås af dig. 1.3 Tankegangen bag makroredskabet Redskabet skal anvendes til at skabe overblik over: Relevante kundegruppers størrelse og uddannelsestradition Kundegruppernes kompetenceudviklingsbehov 4

5 Udgangspunktet for udviklingen af redskabet er, at der typisk ikke findes umiddelbart tilgængelige data om kundegruppens størrelse og om virksomhedernes uddannelsesbehov. Afhængigt af hvordan du vælger at definere de kundegrupper, du vil fokusere på, vil aktuel viden om gruppens omfang og virksomhedernes uddannelsesbehov generelt ikke være noget, der findes beskrevet i de eksisterende kilder. Derfor har vi defineret en række indikatorer, der kan bruges til at belyse de to overordnede spørgsmål (gruppens størrelse og virksomhedernes uddannelsesbehov). De indikatorer, der findes, vil (afhængigt af hvilket fokus du vælger i brugen af redskabet) kunne belyse de to ovennævnte forhold mere eller mindre direkte eller indirekte. Der vil derfor være en selvstændig opgave i at analysere de indhentede data og generalisere fra de områder, hvor der findes data til de områder, der eventuelt ikke er beskrevet. New Insight har sammenfattet de relevante indikatorer i tre overordnede grupper: Beskæftigelses- og erhvervsudvikling Uddannelsestradition mv. Omverdensforandringer Du kan læse mere om disse i afsnittet omkring indikatorer i redskabet. 5

6 2. Hvordan anvender du redskabet trin for trin Brugen af redskabet kan deles op i en række trin. Nedenfor er beskrevet seks trin. Når du arbejder med redskabet, vil nogle trin måske smelte sammen i praksis. For den rutinerede bruger af værktøjet, kan hovedpunkterne i opsamlingsskemaet være en tilstrækkelig rettesnor i forhold til at bruge værktøjet. Er formålet at gennemføre en undersøgelse, som ikke er så omfattende, kan det således for den rutinerede bruger være en fordel at plukke de elementer, som der er mest brug for dog er den grundlæggende metodik, som redskabet bygger på, stadig helt central at være opmærksom på. For nye brugere af redskabet og personer, der ikke har stor erfaring med at anvende redskabet, anbefales det at følge den arbejdsgang, som er skitseret med de seks trin. Tilsvarende anbefales det at følge den skitserede arbejdsgang og ikke plukke i redskabet, hvis formålet er at gennemføre en grundig undersøgelse. Det kunne for eksempel være grundige undersøgelser af en eller flere brancher, som kun gennemføres en gang om året. Brugen af redskabet forudsætter, at du først foretager en nærmere beskrivelse af undersøgelsesobjektet. Det er således nødvendigt at afgrænse og præcisere en bestemt problemformulering/eller bestemte spørgsmål, der ønskes belyst. Trin 1 i redskabet bliver derfor at udforme det undersøgelsesspørgsmål, du ønsker belyst. Eksempler på sådanne spørgsmål kan være: Fokus på kontorpersonalet inden for handel og serviceområdet i den private sektor i små eller mellemstore virksomheder beliggende i Horsens og omegn? - Hvilket kompetenceudviklingsbehov kan der defineres for denne gruppe? - Hvor stor er den potentielle kundegruppe her inden for? Fokus på de mindre virksomheder (virksomheder med mindre end 20 ansatte) i Fredericia kommune? - Hvilke kompetenceudviklingsbehov har medarbejdere i sådanne mindre virksomheder? - Hvor stor er den potentielle kundegruppe? Fokus på de forvaltningsmæssige borgerservicefunktioner i kommunerne i Region Sydjylland med særlig interesse for konsekvenser af strukturreformen for frontpersonalet? 6

7 - Hvilke kompetenceudviklingsbehov har medarbejdere, der varetager disse funktioner? - Hvor stor er den potentielle kundegruppe? Fokus på turisme-eventområdet i Region Midtjylland. - Hvilke kompetenceudviklingsbehov har medarbejdere her inden for? - Hvor stor er den potentielle kundegruppe? Som du kan se på eksemplerne, kan du formulere rimeligt brede spørgsmål, så der er vide grænser for, hvordan du kan stille disse. Også i forhold til det geografiske område, du ønsker belyst. I forhold til den geografiske rækkevidde skal du dog være opmærksom på, at des mere afgrænset dette bliver, des sværere kan det være at få data, der siger noget om præcist dette område. Det samme gælder for den branche eller det uddannelsesfelt, du ønsker belyst bliver dine spørgsmål her meget afgrænsede, kan du opleve, at det kan være svært at finde data, der præcist kan beskrive dette. Det betyder, at du vil være nødt til at anvende et datamateriale, der spænder videre/bredere, og derudfra må du forsøge at analysere dig frem til, hvordan dit undersøgelsesspørgsmål kan besvares. I forhold til det geografiske felt kan det gøres ved at anslå, hvor mange der vil være i det givne område, når du har data, der siger noget om eksempelvis regionen. I forhold til uddannelsesfeltet/arbejdsfunktioner handler det eksempelvis om, at hvis du vil analysere kompetencebehovene blandt frontpersonalet i borgerservicecentrene, kan du måske ikke finde noget helt specifikt på dette. Derimod kan du måske finde noget generelt omkring, hvilke typiske udfordringer omstilling til et borgerservicecenter giver kontorpersonalets kvalifikationer ud fra evalueringsrapporter, erfaringsopsamlinger m.v. Disse eksempler skal illustrere, at du muligvis ikke altid vil kunne finde et materiale, der er så specialiseret, som du ønsker, men det betyder ikke, at du ikke kan foretage en analyse af din problemstilling. Det betyder snarere, at du undervejs i processen med denne analyse må foretage nogle mere kvalitative til- og fravalg, og du skal foretage nogle flere vurderinger ud fra materialet. Trin 2: Når dit undersøgelsesspørgsmål er på plads, skal du nedskrive den viden, du allerede har i forhold til spørgsmålet. Det er således viden, der relaterer sig til den udvalgte målgruppe og dens kompetencebehov. Det kan være viden, du har fået i forbindelse med deltagelse i møder, netværk, undervisning, konferencer m.v.. Du skal huske at vurdere den viden, du vælger at skrive ind i skemaet. Det betyder, at du skal overveje, hvor gyldig og pålidelig denne viden er. 1 Hvis din viden baserer sig på et løst grundlag, skal du overveje, om du vil skrive den ind i skemaet. Du kan evt. vælge at skrive den ind og samtidig angive, at det er en pointe, du skal indhente mere viden om. På den måde kan en sådan viden fungere som 1 I kapitel 3 kan du læse mere om, hvad der mere præcist refereres til, når vi skriver gyldighed og pålidelighed. Her defineres de, og vi kommer med eksempler på dem. 7

8 en slags hypotese, som du kan validere eller afkræfte via andre og supplerende data. Den viden, du finder relevant at anvende, skriver du ind i det, der kaldes et opsamlingsskema (se kapitel 4). Skemaet er struktureret ud fra de to grundkategorier: kundegruppe og kompetencebehov, som antages at være grundkategorier inden for alle typer analyser, der ønskes foretaget med makroredskabet. Dette giver en første oversigt over den viden, der hersker i forhold til spørgsmålet. Ud fra dette har du fået de første pejlemærker for det videre arbejde, idet omfanget af din umiddelbare viden på området er medbestemmende for, hvor omfattende den videre dataindsamlingsproces bliver. Hvis du har en forholdsvis stor, pålidelig og gyldig viden på området, vil du hurtigt få overblik over, på hvilke områder du er nødt til at indsamle mere viden, og hvor du er godt dækket ind. Trin 3 bliver at gennemgå indikatorerne og udvælge de relevante. Afhængig af din problemformulering kan de enkelte indikatorer have forskellig vigtighed. Valget af hvilke indikatorer, der skal med, vil også være afhængig af, hvor meget tid du vil bruge på opgaven, og hvor stor din forhåndsviden er på det givne område. Du skal anvende redskabet fleksibelt. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal udfylde alle rubrikker med lige stor vægt i opsamlingsskemaet, men i hvert tilfælde foretage en vurdering af, hvilke felter og områder der er mest relevante i forhold til dit undersøgelsesspørgsmål. Trin 4 bliver at udvælge de relevante kilder, hvorudfra indikatorerne kan blive belyst. I redskabet er der et afsnit, der omhandler anvendelse af kilder samt en anbefalet rækkefølge til gennemgang af kilderne, herunder en prioritering af hvilke der bør anvendes først i de mest almindelige typer af analyser (se kapitel 3). Trin 5: Nu skal du gennemføre og strukturere dataindsamlingen ud fra indikatorer og kilder. Det vil sige, at du under hver indikator nedskriver, hvilke informationer du har indhentet, og hvad informationerne har bidraget til af viden. Ved dette trin vil det også komme til at stå klart, hvorvidt de indsamlede oplysninger er dækkende, eller om der er forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst. Dette trin kan også betragtes som første del af analysen. Det er i trin 4 og 5, at det kan være relevant at inddrage survey-redskabet (se kapitel 5). Der kan være områder, som ud fra eksisterende materiale ikke kan belyses tilstrækkeligt dybtgående (selv ved at forsøge at generalisere fra f.eks. analyser af situationen på landsplan til den lokale situation eller at generalisere fra relaterede brancher til den branche, som der er fokus på), eller hvis der ønskes mere specifik og aktuel viden. I de tilfælde vil det være oplagt at gøre brug af surveyredskabet. Trin 6 omhandler den endelige analyse ud fra opsamlingsskemaet (se afsnit om opsamlingsskema). Fokus i opsamlingsskemaet er på kundegruppens omfang og dens kompetenceudviklingsbehov. Der kan efter behov drages konklusioner om anbefalinger til uddannelsesinstitutionens indsats på området. 8

9 3. Indikatorer og kilder i redskabet Redskabet er designet således at der, uanset hvilket undersøgelsesspørgsmål du formulerer, altid vil være fokus på de to overordnede temaer, der indgår i opsamlingsskemaet: kundegruppens størrelse og kundegruppens kompetencebehov. Da det videre gælder, at der næsten aldrig vil være en analyse tilgængelig, som giver dig svar på netop det undersøgelsesspørgsmål, du formulerer, er redskabet bygget op således, at undersøgelsesspørgsmålet kan blive belyst ved at se på forhold, der mere eller mindre direkte kan give dig svar på dele af det overordnede undersøgelsesspørgsmål. Disse forhold har vi valgt at gruppere i tre overordnede grupper af indikatorer, der hver især belyser forskellige dele af de to temaer i opsamlingsskemaet. De tre grupper af indikatorer til belysning af kundegrupper og kompetencebehov er: Beskæftigelses- og erhvervsudvikling Uddannelsestradition mv. Omverdensforandringer. De tre grupper af indikatorer spiller alle ind i forhold til de to overordnede analysespørgsmål, men med forskellig vægt. Sammenhængen er illustreret i tabellen neden for. Tabel 3.1: Illustration af hvordan de tre grupper af indikatorer belyser de to hovedspørgsmål Kundegruppens størrelse Kompetencebehov Beskæftigelses- og erhvervsudvikling Indikatorerne kan belyse: - hvor stor er den aktuelle kundegruppe - hvordan vil den se ud i fremtiden - karakteristika ved kundegruppen, f.eks. hvordan er de ansattes uddannelsesbaggrund eller er det små eller store virksomheder. Uddannelsestradition Indikatorerne kan belyse: - hvor stor en andel af kundegruppen kan forventes at deltage - hvilken del af kundegruppen kan forventes at deltage Omverdensforandringer Kilde: New Insight Indikatorerne kan belyse: - hvor stor en del af virksomhederne og de beskæftigede vil blive berørt - hvor hurtigt kan forandringen forventes at slå igennem Indikatorerne kan belyse: - hvilket formelt kvalifikationsniveau har kundegruppen som udgangspunkt for eventuel opkvalificering - tendenser i kvalifikationsefterspørgslen Indikatorerne kan belyse: - hvilken type kompetenceudvikling bruger virksomhederne (er de åbne for formel uddannelse?) - hvilket indhold har de hidtil prioriteret, er der f.eks. fokus på både almene, faglige og personlige kvalifikationer? Indikatorerne kan belyse: - hvilke (nye) typer af kompetencekrav kan udviklingen forventes at medføre - karakteren af de nye kompetencer, herunder hvilken dybde de forventes at have - hvor hurtigt kan forandringen forventes at slå igennem 9

10 I forbindelse med hver af de tre grupper af indikatorer er der præsenteret forslag til kilder, der kan belyse dem (kilder markeret med en * betyder, at de er medtaget i kildeoversigten), ligesom der i forbindelse med hver indikator er udarbejdet en fortolkningsramme, som angiver, hvordan de indsamlede oplysninger kan bruges til at belyse de udvalgte temaer. Kilderne er nærmere beskrevet i et selvstændigt dokument, en kildeoversigt, som udgør en opslagsbog til brug i arbejdet med redskabet. En vigtig kilde til brug i analysen er din egen viden, som du har erhvervet gennem dit arbejde. Det er vigtigt, at du forholder dig til, hvilken gyldighed og pålidelighed din egen viden har, inden du skiver den ind i opsamlingsskemaet (trin 2 i arbejdet med redskabet). Med gyldighed refereres til, hvor sikkert dine data beskriver det forhold, du ønsker at belyse. Altså hvorvidt de data, du lægger til grund for din analyse, rent faktisk også belyser din problemformulering. Det handler altså om, hvorvidt dine data er et sikkert mål for det, du ønsker at belyse. Hvis du eksempelvis ønsker at belyse kompetenceudviklingsbehovet for virksomhedskonsulenter i jobcentrene i Region Sydjylland, og udelukkende har et datamateriale, der siger noget om sammenlægningsprocesser i forhold til jobcentrene og hvilke udfordringer, det giver i forhold til medarbejderne, kan der (alt efter hvor detaljeret materialet er) ikke siges at være en høj gyldighed i materialet. Ikke dermed sagt at du ikke kan anvende materialet, men idet det ikke siger noget præcist om det, du ønsker at få belyst, så er gyldigheden ikke høj. Med pålidelighed refereres til, hvorvidt de data du lægger til grund for din vurdering er præget af tilfældigheder eller tilfældige fejlkilder. Eksempelvis kan der være en lav pålidelighed, hvis du til et møde eller en konference møder en leder af et jobcenter, som du har diskuteret virksomhedskonsulenters kompetenceudviklingsbehov med. Det er et eksempel på data med en høj grad af gyldighed, men en lav grad af pålidelighed. Idet du kun har svar fra en enkelt aktør, kan svarene fra den pågældende have en skævvridning i sig, hvis eksempelvis det jobcenter, vedkommende taler ud fra, har helt nye ansatte på området med begrænset erfaring eller det modsatte. Du vil desværre nok ofte opleve, at du ikke kan finde data, der præcist beskriver det undersøgelsesspørgsmål, du arbejder med. I de tilfælde må du tage udgangspunkt i de bedste/mest relevante af de tilgængelige data og derfra søge at belyse dit spørgsmål. Det vil ofte kræve, at du skønner, i hvilken grad de informationer, du finder, har gyldighed for dit undersøgelsesspørgsmål. Udover at bruge din egen viden kan du f.eks. kontakte personer fra nogle af de institutioner, der er angivet i kildeoversigten og teste dine vurderinger hos dem, f.eks. arbejdsgiverforeninger*, beskæftigelsesråd*, brancheforeninger*, fagforbund*, konsulentvirksomheder*, sektorforskningsinstitutter*, universiteter* eller vækstfora* (se i øvrigt kildelisten). Surveyredskabet kan være en god kilde til beskrivelse af de virksomheder du har fokus på i dit undersøgelsesspørgsmål. Surveyredskabet er ikke medtaget i nedenstående oversigt med relevante kilder til belysning af de enkelte indikatorer. Dette skyldes, at surveyredskabets relevans kan variere betydeligt, alt efter hvordan du vælger at bruge det. 10

11 3.1 Beskæftigelses- og erhvervsudvikling Beskæftigelses- og erhvervsudvikling indeholder indikatorer, som kan give et billede af aktuelle og potentielle kundegrupper for AMU-aktiviteter, deres størrelse og sammensætning. Indikatorerne kan belyse nuværende og historiske forhold samt eventuelt fremtidige tendenser i udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er fokus på to hovedgrupper, henholdsvis arbejdsmarkedets udbudsside og efterspørgselsside. Tabel 3.2: Indikatorer og den information som tilvejebringes Indikator Information Udbud af arbejdskraft Beskæftigelse og arbejdsstyrke Arbejdsstyrken og antal beskæftigede fordelt efter f.eks. branche, uddannelse og geografisk område Forventning til fremtidig udvikling Efterspørgsel af arbejdskraft Efterspurgte og nødvendige kompetencer Erhvervsstruktur og erhvervsudvikling Flaskehalse Forventet antal beskæftigede, f.eks. inden for en branche eller region Ændringer i arbejdsstyrkens og beskæftigedes uddannelsesniveau Indikation af aktuelle kompetencebehov blandt virksomhederne f.eks. inden for en branche Antal virksomheder f.eks. fordelt efter størrelse, branche og region Forventet erhvervsudviklingen f.eks. inden for en branche Aktuelle og potentielle flaskehalsområder inden for en bestemt branche eller fagbetegnelse Det er ikke nødvendigt at benytte alle indikatorer i arbejdet, du skal fokusere på dem, du finder mest relevante i forhold til dit undersøgelsesspørgsmål. Det er ikke sikkert, at der findes kilder, der belyser den fremtidige udvikling, og det kan derfor være nødvendigt, at du selv forsøger dette, bl.a. ved hjælp af de historiske data, og på den måde udpege tendenser i udviklingen, du kan skrive ind i opsamlingsskemaet. Indikatorerne er angivet, således at de vigtigste nævnes først. Start derfor med at analysere henholdsvis beskæftigelsen og virksomhedernes kompetenceefterspørgsel for at få et billede af beskæftigelses- og erhvervsudviklingen, eksempelvis inden for en bestemt branche Fortolkningsramme Som vist i skemaet ovenfor, tilvejebringer indikatorerne en lang række informationer om beskæftigelses- og erhvervsudviklingen. I dette afsnit beskriver vi vores forslag til en fortolkningsramme af de data, der indhentes. Beskæftigelses- og erhvervsudviklingen peger ført og fremmest på, hvor stor kundegruppen er og hvordan den vil se ud i fremtiden. Kan du, ud fra de angivne kilder, belyse, hvor stor den samlede beskæftigelse er og hvor mange virksomheder der er inden for det område, du vil undersøge, jf. det 11

12 undersøgelsesspørgsmål du har formuleret, så er du godt på vej til at belyse kundegruppens størrelse. Hvis du ikke umiddelbart kan identificere din kundegruppe ud fra de data, der er tilgængelige i de anførte kilder (der her primært er kilder med statistik), kan du forsøge at afdække spørgsmålet ved at gå mere analytisk til værks. Dette kan du gøre ved at anvende nogle af de kilder, hvori der kan være materiale, der giver mere omfattende beskrivelser med relevans for dit undersøgelsesspørgsmål (f.eks. analyserapporter om den forventede erhvervsudvikling og fremtidige kvalifikationsbehov). Ved at inddrage viden fra disse kilder kan du eventuelt selv udarbejde kvalificerede skøn til en efterbehandling af de kvantitative data. Hvis dit undersøgelsesspørgsmål fokuserer på virksomheder, der f.eks. udgør en del af en branche eller på virksomheder, der ligger i flere brancher, kan en del af opgaven være at skønne, hvor stor en del af de brancher, der er oplysninger for, som du skal medtage i din opgørelse. Du kan få et mere præcist billede af kundegruppen ved at nuancere din beskrivelse af denne med flere oplysninger, f.eks. om de beskæftigedes uddannelsesbaggrund eller om virksomhedernes størrelser. Uddannelsesniveauet i kundegruppen kan være en indikation for om, og i givet fald, hvilken type uddannelse der kan efterspørges. Er der f.eks. er tale om høj eller stigende beskæftigelse af faglærte og ufaglærte inden for en given branche, vil der alt andet lige være tale om et større potentielt marked for AMU, end hvis der er mange med videregående uddannelse. Virksomhedernes størrelse kan også være en indikator for, hvordan kundegruppens efterspørgsel kan udforme sig. Små og mellemstore virksomheder har således typisk i mindre grad end store virksomheder professionaliseret deres personalearbejde og medarbejderne fra de små virksomheder deltager typisk også i mindre omfang i AMU end medarbejderne fra de større virksomheder. I forhold til udviklingen i kundegruppen kan prognoser for erhvervsudviklingen være en indikator for, i hvilken grad der er et kompetenceudviklingsbehov fremover. Hvis der ikke findes prognoser, som siger noget om den fremtidige beskæftigelsesudvikling inden for området, kan udviklingen i beskæftigelsen over de seneste år være en god indikation på, hvordan udviklingen bliver fremover. Lokale virksomheders efterspørgsel efter bestemte kompetencer i rekrutteringen af nye medarbejdere kan også indikere et behov for kompetenceudvikling blandt de små og mellemstore virksomheder generelt. De kompetencebehov, der beskrives ved rekruttering, kan give en pejling på, hvilke kompetencer der efterspørges og i mindre grad i hvordan udbredelsen af denne efterspørgsel er. Samtidig kan annonceringen i rekrutteringssituationen give en indikation på den terminologi, virksomhederne anvender i forhold til kompetencer og stillingskategorier. Flaskehalse eller ubalancer på arbejdsmarkedet (aktuelle eller potentielle) er en indikation på, at der ikke er overensstemmelse mellem udbuddet og efterspørgslen 12

13 efter kvalifikationer. Alt andet lige vil forekomsten af flaskehalse være en indikator for, at der inden for det område, hvor flaskehalsene kan ses, kan forventes en efterspørgsel efter kompetenceudvikling. Både rekrutteringsannoncer og flaskehalsanalyser skal dog behandles med forsigtighed i forhold til beskrivelser af det fremtidige kompetencebehov. Der kan være en efterspørgsel efter kompetencer i rekrutteringssituationen (som illustreret i disse analyser), der ikke giver sig udslag i en efteruddannelsesindsats. Virksomhedernes personaleanvendelsesstrategier kan betyde, at de vil foretrække at erhverve de nye kompetencer netop gennem rekruttering frem for gennem kompetenceudvikling Kilder Vi har angivet både primære og sekundære kilder til at belyse de udvalgte temaer. Start med at bruge de primære kilder og brug de sekundære kilder, hvis de primære ikke beskriver indikatoren fyldestgørende. Tabel 3.3: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder 1.1 Arbejdsstyrke og beskæftigelse udvikling heri 1.2 Erhvervsstruktur og erhvervsudvikling Statistikbanken.dk²: (vælg Arbejdsmarked og søg inden for Befolkningens uddannelse og beskæftigelse eller Beskæftigede personer ) giver bl.a. mulighed for analysere antallet af beskæftigede fordelt efter bl.a. branche, geografisk område og tid. I sammenligning med Jobindsats.dk er det en fordel, at Statistikbanken medtager branche. Denne portal kan være lidt sværere at anvende end Jobindsats.dk, men giver mulighed for mere detaljerede analyser. Det tidligere AF har udarbejdet (eller andre på vegne af dem) fremskrivninger bl.a. baseret på RIMO-modellen³. Disse gav et billede af, hvor mange der f.eks. forventes at være faglærte inden for en given tidshorisont på f.eks. tre år. Andre analyser har været mere kvalitative og beskrevet den fremtidige beskæftigelsessituation ud fra flere kilder. Disse fremskrivninger er typisk beskrevet i rapporter, hvilket betyder, at databehandlingen allerede er gennemført. De rapporter, der er udarbejdet af det tidligere AF, er ofte tilgængelige via Beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Beskæftigelsesregionerne forventes at videreføre dette arbejde. Statistikbanken.dk²: (vælg Generel erhvervsstatistik og søg i Arbejdssteder/ beskæftigelsesforhold ) Giver bl.a. mulighed for at beskrive erhvervsstrukturen ud fra antallet af virksomheder fordelt efter branche, geografisk område, størrelse og tid. Det tidligere AF har udarbejdet analyser af den regionale erhvervsstruktur, lige som de regionale Vækstfora* i nogle sammenhænge har udarbejdet disse rapporter. De rapporter, der er udarbejdet af det tidligere AF, er ofte tilgængelige via Beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Analyserne kan være forskellige fra region til region. Kontakt den regionale beskæftigelsesregion hvis du er i tvivl om, hvor 13 Jobindsats.dk¹: Giver bl.a. mulighed for at analysere antallet af beskæftigede fordelt efter geografisk område, højeste fuldførte uddannelse og tid. Portalen rummer opdaterede informationer fra alle beskæftigelsesregioner (tidligere AF-regioner) og er let at anvende. Arbejdsgiverorganisationer*, fagforeninger* eller brancheforeninger* rekvirerer i nogle tilfælde analyser af bl.a. forventninger til den fremtidige udvikling i beskæftigelse og erhvervsstruktur. Analyserne udføres ofte af konsulentfirmaer* og sektorforskningsinstitutter*. Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB): I modsætning til Statistikbanken.dk er KOB ikke offentligt tilgængeligt. Har man licens til at bruge KOB, er det dog muligt at udtrække en lang række oplysninger om virksomheder, blandt ved at fordele dem efter størrelse og branche. KOB giver blandt adgang til at finde kontaktoplysninger på konkrete virksomheder - en service der ikke lader sig gøre med statistikbanken. Lokale og regionale erhvervsforeninger*: Lokale erhvervsforeninger eller erhvervsfora gennemfører nogle gange

14 Tabel 3.3: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder sådanne informationer findes og hvornår sådanne rapporter sidst er udgivet. 1.3 Efterspurgte kompetencer 1.4 Uddannelsesefterspørgslen blandt lokale virksomheder 1.5 Flaskehalse Arbejdsgiverforeninger*, brancheforeninger*, og fagforeninger* samt vækstfora: får ind i mellem udarbejdet brancheanalyser, som ser på udfordringer, krav og dynamikker i bestemte brancher eller erhvervsområder. Analyserne beskriver blandt andet dynamikker, drivkræfter og kompetencekrav i en branche. Afdæk om de findes dels via de ovennævnte organisationer eller eventuelt udførende enheder, som f.eks. konsulentfirmaer* og sektorforskningsinstitutter* Se f.eks.: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Servicesektoren): /Servicesek.pdf Der udarbejdes ofte analyser og vurderinger af nuværende og fremtidige kompetencebehov inden for f.eks. bestemte brancher eller regioner. Nogle analyser fokuserer på generelle kompetencebehov, mens andre indeholder specifikke overvejelser om, hvilke (efter-) uddannelser, der er behov for inden for området. Sådanne rapporter vil ofte være offentligt tilgængelige. Se på hjemmesider tilhørende f.eks. efteruddannelsesudvalg*, brancheforeninger*, arbejdsgiverorganisationer* eller fagforeninger* eller hos konsulentfirmaer* og sektorforskningsinstitutioner*. Se f.eks.: Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner - udviklingstendenser på det merkantile arbejdsmarked Fremtidens kontor (TI) Uddannelsesbehov inden for velværearbejdsmarkedet (New Insight, august 2006) 85 Kundekartoteket: Her er opgjort, hvilke uddannelser kunderne har gjort brug af. De Regionale beskæftigelsesregioner vil halvårligt offentliggøre analyser af balancen på arbejdsmarkedet (men har endnu ikke gjort det). De tidligere AF flaskehalsredegørelser er tilgængelige via regionernes hjemmesider. analyser af erhvervsudviklingen. Skulle der ikke være gennemført analyser, besidder denne type af foreninger og organisationer typisk en god kvalitativ viden om erhvervsudviklingen via deres kontakt med medlemmerne. Kontakt evt. disse foreninger for at høre nærmere. Jobindex.dk: Er landets største database og rummer blandt andet alle de ledige job, som slås op via Jobnet. Ved at udvælge en række jobannoncer inden for en branche, er det muligt at se hvilke kompetencekrav, virksomhederne stiller. Det kan både være faglige, almene og personlige kompetencekrav. Læsning af sådanne jobannoncer kan rumme vigtig kvalitativ viden og det er væsentligt at være opmærksom på, hvilke virksomheder og hvilke jobannoncer man vælger at fokusere på. ¹ Jobindsats.dk udvikles af Arbejdsmarkedsstyrelsen som en del af kommunalreformen og Flere i arbejde. Målet er at give politikere, ledere og medarbejdere et bedre grundlag, når de skal træffe beslutninger og tilrettelægge indsatsen lokalt, regionalt og nationalt. Fællestrækket for de mange tal, som kan ses på Jobindsats.dk, er, at det er tal, der giver information om situationen for og indsatsen overfor mennesker, der ikke på nuværende tidspunkt befinder sig på arbejdsmarkedet. Jobindsats.dk er under løbende udvikling. ² Statistikbanken.dk er udviklet af Danmarks Statistik og indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund. ³ RIMO-Modellen er udviklet af Danmarks Statistik og giver en fremskrivning på samtlige brancher. 14

15 3.2 Uddannelsestradition mv. Under overskriften uddannelsestradition mv. skal to overordnede temaer behandles. Det er virksomhedernes og medarbejdernes anvendelse af/deltagelse i forskellige typer kompetenceudviklingsaktiviteter (herunder AMU) samt deres forventede fremtidige brug af/deltagelse i efteruddannelse. Tabel 3.4: Indikatorer og den information som tilvejebringes Indikator Brug af efteruddannelse Virksomhedernes, de ansattes deltagelse i VEU Information Virksomhedernes hidtidige praksis vedr. VEU, herunder hvor stor andel af medarbejderne der har deltaget. - typer af VEU Virksomhedernes kompetenceudviklingsstrategi hvilken rolle spiller AMU og hvilken anden kompetenceudvikling skal AMU ses i sammenhæng med? - indhold Hvilket indhold har der hidtil været i virksomhedernes efterspørgsel efter VEU/AMU? Forventning om brug af efteruddannelse De udtrykte ønsker eller de afdækkede behov De planlagte aktiviteter Kan virksomheden formulere kompetenceudviklingsbehov, for hvem og med hvilket indhold? Hvilke aktiviteter er planlagt målgruppe, karakter og omfang Fortolkningsramme Indikatorerne tilvejebringer information om virksomheders og medarbejderes brug af VEU samt deres planlagte aktiviteter. Når du skal gennemføre en konkret markedsanalyse, er det dog nødvendigt at omsætte og fortolke disse informationer det kan gøres efter følgende pejlemærker. Denne indikator bygger primært på data om virksomhedernes hidtidige adfærd. Det er hensigten, at du ud fra disse data kan udpege nogle generelle sandsynlige tendenser i virksomhedernes fremtidige kompetenceudviklingsindsats og herunder brug af AMU. I den udstrækning at virksomhederne tidligere har gennemført kompetenceudviklingsaktiviteter (andel af virksomhederne der har gennemført aktiviteter, og andel af de beskæftigede på virksomhederne, der har deltaget, er indikatorer herfor), er det i sig selv et tegn på, at virksomhederne tænker i kompetenceudvikling og det kan betyde, at de er åbne overfor uddannelse, herunder det udbud der findes som AMU. Det er endvidere relevant at afdække, hvor stor en del af medarbejderne og herunder hvilke medarbejdere (f.eks. beskrevet ved deres stillingskategori eller uddannelsesbaggrund) der har deltaget i kompetenceudviklingen. Dette kan være et første skridt i arbejdet med at kvalificere udsagnene om den reelle målgruppes størrelse og kundegruppens karakteristika (f.eks. stillingskategori eller uddannelsesbaggrund). Disse oplysninger giver en pejling af, hvilket fagligt udgangspunkt kundegruppen har og om det er et niveau, der matcher AMU-uddannelserne. Opgaven med at bestemme kundegruppens størrelse kan perspektiveres ved at inddrage andre forhold. F.eks. gælder det, at selvom virksomhederne tænker i 15

16 kompetenceudvikling er det ikke i sig selv et udtryk for, at der er plads til AMU i deres indsats. Virksomhederne kan tilrettelægge kompetenceudviklingen både med brug af interne og eksterne aktiviteter, der også kan kombineres i forskellige modeller. I den udstrækning at virksomhederne tidligere har brugt ekstern uddannelse, herunder AMU, kan det bruges som en indikator for, at deres kompetenceudviklingsstrategi også baseres på eksterne input og at der hermed alt andet lige vil være en mulighed for AMU. Indholdet i de aktiviteter som virksomhederne hidtil har gennemført, kan bruges til at indikere noget om deres fremtidige præferencer (selvom disse naturligvis kan forventes at forandre sig løbende i takt med at virksomhederne og deres omverden forandre sig). De fremtidige aktiviteter, herunder både kundegruppens omfang og indhold i aktiviteterne, kan også beskrives ud fra virksomhedernes vurderinger af de fremtidige uddannelsesbehov og de planlagte aktiviteter. Virksomhedernes vurderinger af den fremtidige indsats er en god indikator, der kan bruges i analysen af kundegruppens størrelse. I den udstrækning at virksomhederne vurderer, at de har et kompetenceudviklingsbehov i den nære fremtid, kan det indgå som element i arbejdet med at beskrive kundegruppens omfang. Virksomhedernes planlagte aktiviteter afspejler i modsætning til deres vurdering af et behov en konkret adfærd. De planlagte aktiviteter kan være indeholdt i f.eks. de uddannelsesplaner som virksomhederne eventuelt udarbejder, og kan afspejle konkrete aktiviteter der er afsat tid og ressourcer til at gennemføre. Disse er en meget god indikator til beskrivelse af kundegruppens omfang. Det vil i praksis være vanskeligt at indhente oplysninger om virksomhedernes forventninger til deres brug af efteruddannelse fra andre kilder end surveyredskabet, men hvis denne information indhentes, vil den være meget nyttig i analysearbejdet Kilder Nedenstående skema præsenterer de primære og sekundære kilder, som belyser de indikatoren. Start med at bruge de primære kilder og efterfølgende de sekundære kilder, hvis ikke de primære kilder beskriver indikatoren fyldestgørende. Tabel 3.5: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder 2.1 Statistikbanken.dk (vælg Uddannelse og Undervisningsministeriets AMU-statistik: Baserer Kompetenceud- kultur og søg inden for Voksen- og efteruddannelse ) sig på uddannelsesinstitutionernes indbe- viklingsaktivite- giver mulighed for at belyse antal retninger til Danmarks Statistik og rummer ter deltagere i offentlig finansieret VEU efter uddannelsestype, oplysninger om, hvor mange personer der har geografi, branche og virksom- deltaget i konkrete kurser (opdelt på FKB eller - typer - indhold hedsstørrelse. mål). Databasen indeholder dog ikke oplysninger om virksomhedernes uddannelsesbrug. 16

17 Tabel 3.5: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder IFKA* laver løbende analyser af virksomhedernes brug af efteruddannelse og deres forventninger til den fremtidige indsats. IFKA s analyser Antallet af kursister, som f.eks. benytter et bestemt mål eller FKB, må derfor benyttes som indikator for uddannelsesbrugen. For eksempel giver dog kun i begrænset omfang for at kan man se, hvor mange kursister der har dykke ned i særlige problemstillinger, da datagrundlaget ikke er så omfattende. deltaget i kurser under industriens eller transporterhvervets efteruddannelsesområde. Ad hoc analyser fra Undervisningsministeriet* og Finansministeriet*. Gå ind via vælg Dynamiske databaser og der vælges voksenog efteruddannelse/folkeoplysning. Konsulentvirksomheder* eller efteruddannelsesudvalg*: Udarbejder fra tid til anden rapporter, som beskriver arbejdsstyrkens anvendelse af AMU-kurser. Eksempelvis kan de indeholde overvejelser om typer af kursisterne og virksomheder, som typisk anvender AMU. Sådanne rapporter udarbejdes ofte for et efteruddannelsesudvalg. Er der ikke umiddelbart nogen rapporter tilgængelige på konsulentfirmaernes hjemmeside, så se også efteruddannelsesudvalgenes hjemmesider og kontakt evt. disse for nærmere information. 2.2 Udtrykte ønsker og planlagte behov IFKA* laver løbende analyser af virksomhedernes brug af efteruddannelse og deres forventninger til den fremtidige indsats. IFKA s analyser giver dog kun i begrænset omfang mulighed for at dykke ned i særlige problemstillinger, da datagrundlaget ikke er så omfattende. Ad hoc analyser fra f.eks. efteruddannelsesudvalg*, arbejdsgiverforeninger*, brancheforeninger* og fagforeninger* mv. 3.3 Omverdensforandringer Omverdensforandringer er en samlet overskrift for en gruppe af indikatorer, der har forskellig karakter, men som alle belyser, om virksomhederne bliver stillet overfor forandringer, der kan resultere i nye krav til dem. Disse krav kan have indflydelse både på din vurdering af kundegruppens størrelse og på din vurdering af de konkrete kompetencebehov, der kan opstå. De indikatorer, der indeholdes under overskriften, er vist i tabellen nedenfor. Tabel 3.6: Indikatorer og den information som tilvejebringes Indikator Information Internationalisering, teknologi og innovation Nye markeder og forandringer i konkurrencesituationen Nye produkter og serviceydelser Nye teknologi og arbejdsorganisering Lovgivning og regulering Nye love, direktiver mv. Standardisering og certificering Tegn på forandringer i kundegruppens størrelse og sammensætning opstår nye kundegrupper og bortfalder kendte kundegrupper, generelt øget kompetenceniveau i kundegruppen? Tegn på ændring de typer af kompetencer der vil blive efterspurgt eller tendenser i specifikke kompetencer der vil blive efterspurgt. Tegn på ændring de typer af kompetencer der vil blive efterspurgt eller tendenser i specifikke kompetencer der vil blive efterspurgt 17

18 3.3.1 Fortolkningsramme Indikatorerne, der belyser omverdensforandringerne, forudsætter ofte en noget mere indgående fortolkning end de andre indikatorer, før du kan belyse de to overordnede tematikker om kundegruppens størrelse og kompetencebehovene i forhold det undersøgelsesspørgsmål, du har opstillet. De indikatorer, der hører under denne kategori, adskiller sig således fra de øvrige, idet de overvejende er fremadskuende og beror på analytisk fremskrivning af tendenser. De langsigtede kompetencemæssige konsekvenser af internationalisering og global konkurrence, introduktionen af ny teknologi, virksomhedsinnovation m.v. kan være vanskeligt at konkludere entydigt omkring. Udviklingstendenserne kan slå igennem på forskellig vis overfor forskellige medarbejdergrupper og som forskellige uddannelsesbehov afhængigt af, hvilke strategier virksomhederne vælger og de muligheder de oplever at have. Endvidere hænger indikatorerne sammen og det kan være vanskeligt at bestemme entydigt, hvad kilden til en given udviklingstendens er. Introduktionen af ny teknologi kan således betyde nye produkter og nye markeder, men introduktionen af teknologien kan være affødt af ændringer i konkurrencesituationen. I denne sammenhæng er det ikke vigtigt at isolere konsekvenserne til en af disse faktorer, det vigtige er at afdække betydningerne af ændringerne i konkurrencesituation, teknologi og lovgivning mv.. I surveyredskabet er der en række spørgsmål til afdækning af virksomhedernes arbejdsorganisering og forventninger til forandringer i arbejdsorganisering og teknologianvendelse. Disse spørgsmål kan med fordel inddrages, når indikatorerne vedrørende omverdensforandringer skal analyseres. I fortolkningen af svarene i surveyen vil det gøre sig gældende, at de generelle udsagn vil udpege tendenser i virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov, f.eks. på følgende måde: I den udstrækning at virksomhederne gør brug af en arbejdsorganisering (eller forventer at ændre arbejdsorganisering i retning af en model) baseret på selvkørende teams mv., vil de alt andet lige have et potentielt større behov for kompetenceudvikling af medarbejderne, således at de kan varetage de opgaver der er forbundet med at indgå i en sådan arbejdsorganisering. I den udstrækning at virksomhederne vurderer at der vil ske fremtidige forandringer i deres teknologianvendelse vil de alt andet lige have et potentielt større behov for kompetenceudvikling af medarbejderne således at de kan varetage de opgaver, der er forbundet med at håndtere den ny teknologi. Når du arbejder med disse indikatorer, vil du skulle håndtere mange forskellige forhold på en gang, og der kan ofte være elementer, der kun er sparsomt belyst. Det er derfor en vanskelig opgave at drage konklusioner, men det er samtidig indikatorer, der kan være med til at pege på fremtidige forandringer og på nye forhold, der sætter sig igennem som kompetencebehov i virksomhederne. Det kan være, at der er andre, der allerede har bearbejdet indikatorerne og draget konklusioner om udviklingstendenser inden for områder, der ligger tæt på dit un- 18

19 dersøgelsesspørgsmål, og at din opgave derfor bliver at transformere konklusionerne over på dit undersøgelsesområde. Forandringer i markeder og ændrede konkurrencevilkår kan betyde, at der er virksomheder, der kan opleve betydelig vækst eller nedgang. Adgang til nye markeder kan åbne for betydelig øget volumen i produktionen på danske virksomheder, ligesom udenlandske virksomheders lettere adgang til det danske marked kan betyde vanskeligheder for danske virksomheder. Konsekvenserne af globaliseringen af økonomien er ikke entydige i forhold til antallet af beskæftigede og kompetencekravene i danske virksomheder men globaliseringen sætter sig markante spor. Udover de åbenlyse konsekvenser i form af enten vækst eller reduktion, kan den globale konkurrence betyde, at virksomhederne er nødt til at satse på højteknologiske produkter, der kræver arbejdskraft med nye kompetencer for at kunne konkurrere. Eksempelvis kan det vise sig, at virksomheder inden for industrien i højere udstrækning benytter sig af arbejdsorganiseringer, der bygger på teamstrukturer, hvilket betyder, at der kan være en øget efterspørgsel efter kompetencer inden for samarbejde, teamwork, kommunikationsformer m.v. Eller at det, der før var en lavteknologisk arbejdsproces, gradvist ændres til en mere teknologibundet arbejdsproces grundet teknologiske fremskridt inden for området, hvilket betyder, at der kan blive behov for medarbejdere, der har gennemgået kurser inden for den nye teknologi. Virksomheders fokusering på kompetenceudvikling kan også være påvirket af nye direktiver, love og forordninger fra såvel EU som de nationale instanser. Derudover kan nye certificeringer og standardiseringsmetoder ligeledes være centrale elementer i forhold til virksomhedernes efterspørgsel efter konkrete typer af kompetenceudvikling. Eksempelvis kan der være lovkrav om anvendelse af bestemte metoder, hvis der skal tildeles refusion for bestemte økonomiske udgifter. Der kan komme nye certificeringer på markedet, som betyder, at der i løbet af kortere tid skal en del medarbejdere igennem kursusforløb i disse. Derfor er det vigtigt at få belyst, om der er ændringer i omgivelserne, der gør, at der pludselig bliver efterspørgsel efter bestemte typer kurser, mens andre kurser bliver forældede Kilder Tabel 3.7: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder 3.1 Internationalisering, teknologi og innovation Arbejdsgiverorganisationer*, brancheforeninger* og fagforeninger* overvåger ofte udviklingen inden for deres eget område og vil i nogle tilfælde offentliggøre analyser, der belyser udviklingstendenser. Det kan være relevant at kontakte organisationerne direkte og interviewe relevante ressourcepersoner for at få adgang til de nyeste oplysninger, da de ikke altid offentliggøres. 19 Danmarks Erhvervsråd og Danmarks Erhvervsråd¹, Teknologirådet² og Globaliseringsrådet³: De tre forskellige råd har hver især viden om fremtidige udviklinger som følge af globalisering, ny teknologi og innovation. De tre råd har offentliggjort deres analyser på hjemmesiden, men det kan være nødvendigt at tage kontakt til rådene for at indhente den nødvendige information. Analyserne vil dog typisk være af

20 Tabel 3.7: Indikatorer og kilder Indikator Primære kilder Sekundære kilder 3.2 Lovgivning og regulering Efteruddannelsesudvalgene*: Skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for hver deres område. Udvalgene får udarbejdet og udarbejder også selv analyser af fremtidige udfordringer for områderne. Beskæftigelsesregioner* (tidligere AF): Følger udviklingen og udviklingstendenser på arbejdsmarkedet. Analyserne er offentliggjort på de regionale hjemmesider. Ressortministerierne*: Har inden for deres område det overordnede overblik over udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet. Ministerierne får løbende udarbejdet analyser om fremtidige udviklingstendenser. Brancheforeningerne* (arbejdsgiverorganisationerne* og fagforeningerne*): Varetager de respektive branchers forretningsinteresser i forhold til lovgivere, myndigheder og andre brancher. Det sker f.eks. gennem høringssvar til lovforslag og deltagelse i udvalgsarbejde samt oplysnings- og informationsarbejde. Brancheforeningerne kan have detailviden om internationale regelsæt inden for den enkelte branche. Efteruddannelsesudvalgene*: Udvalgene skal følge den erhvervsmæssige udvikling og inden for deres brancheområde og har ansvaret for at holde de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser opdaterede. De bør derfor også kende til udviklinger inden for disse indikatorer. Ressortministerierne* (de respektive styrelser): Har inden for deres område det overordnede overblik over udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet. Det er også herfra, at evt. nye tiltag kommunikeres. Dansk Standard: Overvåger standardiseringsarbejdet inden for en række områder og administrerer bl.a. miljømærket Svanen og Blomsten og er derudover det officielle danske informationscenter for WTO (oplyser om internationale standarder, certificeringsordninger og regulativer). Se meget generel karakter og altså ikke branchespecifik. Se og Konsulentfirmaer* og Sektorforskningsinstitutter*: Udarbejder til tider analyser og vurderinger af udviklingstendenser og fremtidige behov inden for f.eks. bestemte brancher. Center for småvirksomhedsforskning - CESFO: CESFO er et forskningscenter ved Syddansk Universitet med fokus på små og mellemstore virksomheder og deres kernekompetencer inden for de tre temaer: iværksætteri; mindre virksomheders organisation og ledelse; mindre virksomheders markeder og internationale aktivitetsudvikling se Folketingets EU Oplysning: Har på hjemmesiden offentliggjort EU-direktiver etc. Se Danske Euro Info Centre*: Er rådgivningscentre, som vejleder små og mellemstore virksomheder om EU-forhold. Her kan man bl.a. få oplysninger om EU's finansierings- og støttemuligheder, love og regler samt markedsforhold se (hjemmesiden giver adgang til en portal til EUlovgivningen). Generaldirektoraterne under EU*: Forbereder ny lovgivning og sørger for, at de love, der allerede er vedtaget, føres ud i livet i medlemsstaterne. På hjemmesiderne findes retsskrifter osv. ¹ Danmarks Erhvervsråd blev nedsat af økonomi- og erhvervsministeren til at rådgive regeringen om tilrettelæggelse og udvikling af indsatsen på det erhvervspolitiske område. Rådet arbejdede blandt andet med at forbedre og udbygge rammevilkårene for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel. Som led i strukturreformen er Danmarks Erhvervsråds opgaver fra 2006 overtaget af Danmarks Vækstråd (FORA). Økonomi- og Erhvervsministeriet er sekretariat for FORA. FORA laver erhvervsøkonomisk forskning og analyser, der danner grundlag for udarbejdelse af erhvervspolitiske initiativer. FORA skal bl.a. rådgive Økonomi- og Erhvervsministeren om fremtidens vækstpolitik og fungere som bindeled mellem den nationale, den EU-initierede og den regionale indsats. ² Teknologirådet er en uafhængig institution oprettet af Folketinget i 1995 og har til opgave at vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er tilsynsførende myndighed for Rådet. ³ Globaliseringsrådet er nedsat af regeringen i 2005 og består af repræsentanter fra fagforeninger, erhvervslivets organisationer, personer fra virksomheder og uddannelses- og forskningsverdenen samt regeringen. Rådet skal rådgive regeringen om en samlet strategi, som skal ruste Danmark til at blive et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet har i den forbindelse offentliggjort en række analyser. 20