VISTOFT SPAREKASSE Cvr. nr

Transkript

1 VISTOFT SPAREKASSE Cvr. nr ÅRSRAPPORT regnskabsår

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 3 Ledelsespåtegning.. 4 Den uafhængige revisors erklæringer 5 Ledelsesberetning.. 7 Resultat- og totalindkomstopgørelse 12 Balance.. 13 Egenkapitalopgørelse 14 Kernekapital, basiskapital og solvensprocent. 14 Noter anvendt regnskabspraksis 15 Noter væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder 19 Noter til resultat- og totalindkomstopgørelsen og balance 21 Noter øvrige oplysninger.. 28 Noter hoved- og nøgletal 33 Repræsentantskab 34

3 SELSKABSOPLYSNINGER Navn Knebel Bygade 21a 8420 Knebel Tlf , fax Hjemstedskommune: Syddjurs Kommune Cvr Internet: Bestyrelse Peter Thyrri Hvidkjær, Risskov (formand) Peter Heydorn Kristensen, Begtrup Henriette Tækker Hansen, Kejlstrup Thomas Blønd Sørensen, Begtrup Jørgen Keinicke, Handrup Direktion Mona Thomassen, Knebel Personale Jytte Carlsen Niels Toustrup Carsten Miang Revision RSM plus P/S Statsautoriserede revisorer Sletten Holstebro 3

4 LEDELSESPÅTEGNING Vi har har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2013 for. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2013 og resultat for regnskabsåret 1. januar december Endvidere er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pengeinstituttet kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Knebel, den 31. marts 2014 Direktion Mona Thomassen Direktør Bestyrelse Peter Thyrri Hvidkjær Peter Heydorn Kristensen Henriette Tækker Hansen Thomas Blønd Sørensen Jørgen Keinicke Godkendt på sparekassens repræsentantskabsmøde, den / Dirigent 4

5 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til repræsentantskabsmedlemmerne i Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for sparekassens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 5

6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2013 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at der er væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om sparekassens evne til at fortsætte driften. Vi henviser til ledelsens vurdering af det finansielle grundlag for selskabets drift i det kommende regnskabsår, jf. noten Noter væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder, herunder særligt usikkerhed omkring kapitalforhold og fortsat drift. Som omtalt i noten arbejder Sparekassen med forskellige muligheder for at styrke Sparekassens kapitalgrundlag, således at forskellen mellem solvensen på 9% og solvensbehovet på 20,5% kan elimineres. Såfremt ledelsens planer ikke i al væsentlighed realiseres i 2014, er der væsentlig risiko for, at sparekassen ikke kan fortsætte driften. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Sparekassen har ultimo året, som følge af yderligere nedskrivninger 31. december 2013, overtrådt to bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar: Den opgjorte solvens er lavere end det individuelt opgjorte solvensbehov. Dette er i strid med lov om finansiel virksomhed 124. Sparekassen har haft 3 kundeengagementer, der oversteg lovens fastsatte størrelsesgrænse på 25 % i forhold til sparekassens basiskapital. Dette er i strid med lov om finansiel virksomhed 145. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overenstemmelse med årsregnskabet. Holstebro, den 31. marts 2014 RSM plus P/S Statsautoriserede revisorer Henrik Lund statsautoriseret revisor 6

7 LEDELSESBERETNING har grundet helt ekstraordinært store nedskrivninger i 2013 et underskud efter skat på tkr. Hovedaktivitet s hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og mindre erhvervsvirksomheder, primært i sparekassens lokalområde. Usædvanlige forhold Der er ingen usædvanlige forhold i årets regnskab. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse opnåede i 2013 et resultat før skat på tkr, hvor resultatet for 2012 var på tkr. Det samlede resultat er meget utilfredsstillende og den enkeltpost som resulterer i dette er nedskrivninger på udlån. Der er for 2013 nedskrevet i alt tkr, svarende til en nedskrivningsprocent på 10,7. Nedskrivningerne fraset, er den samlede aktivitet også i 2013 i en god udvikling og indtjeningen på netto rente- og gebyrindtægter meget tilfredsstillende. Udgifter til personale og administration udvikler sig også tilfredsstillende, ligesom kursgevinster på aktiebeholdninger er fuldt tilfredsstillende. Sparekassen har oplevet en stor tilgang af kunder i årets løb, især fra lokalområdet. Så den eneste post der ikke er tilfredsstillende er således nedskrivninger på udlån, og disse betyder altså at det samlede resultat bliver negativt. For 2013 var forventningen et årsresultat på tkr før skat, kursreguleringer og nedskrivninger. Dette resultat blev tkr, hvilket er fuldt acceptabelt på niveau med det forventede. De samlede omkostninger til personale og administration steg fra tkr i 2012 til tkr i Stigningen dækker dels over ansættelse af personale, dels øgede administrative udgifter. Sparekassens fondsbeholdning udviser for 2013 en kursgevinst på tkr mod en gevinst i 2012 på 381 tkr. Denne gevinst stammer fra aktiebeholdningen. Årets nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender udgør tkr, hvor der i 2012 blev udgiftsført tkr på denne post. Det svarer til en nedskrivnings procent på 10,7 (2012: 1,3 %). Beløbet på denne post afspejler primært at Finanstilsynets strammere regler for evaluering af og hensættelser på engagementer generelt er blevet fuldt implementeret. Finanstilsynet har i februar og marts 2014 været på ordinær inspektion i sparekassen, og deres gennemgang af en meget stor andel af udlånsengagementerne har synliggjort afvigelser mellem anvendt praksis og tilsynets vejledninger omkring dels klassificering af engagementer, dels beregning af nedskrivninger. Resultatet er at en række engagementer er blevet nedklassificeret samt at det beregnede nedskrivningsbeløb er blevet særdeles kraftigt opjusteret. Dette har haft en markant effekt på både solvens og solvens behov. 7

8 LEDELSESBERETNING Balance Den samlede balance udgør tkr. ultimo 2013, mod tkr. ultimo 2012, svarende til en stigning på 10,5 %. Sparekassens udlån er steget fra tkr. ultimo 2012 til tkr. ultimo 2013, svarende til en stigning på 4,4 %. Stigningen er særdeles positiv og er sket hen over hele året og muliggjort blandt andet via de øgede ressourcer der er tilført sparekassen i løbet af året. Indlån er steget til tkr. ultimo 2013, svarende til en stigning på 17,3 %. Udviklingen anses for positiv, da den vidner om kundernes tillid til samt at sparekassen trods lavt renteniveau fortsat er attraktiv på indlånssiden og således har rigelig likviditet. Overdækningen i forhold til lovkrav om likviditet udgør 302 %. Ultimo 2013 er sparekassens samlede egenkapital på tkr. Kapitalforhold og solvens Basiskapitalen efter fradrag er i årets løb reduceret fra til tkr Reduktionen skyldes det samlede negative resultat. De risikovægtede poster er ultimo 2013 opgjort til tkr, et fald på tkr fra ultimo Faldet skyldes hovedsageligt årets nedskrivninger men også at hovedparten af sparekassens overskudslikviditet er flyttet fra indlånskonti i andre pengeinstitutter til foliokonto i Nationalbanken. Sparekassens solvens udgør dermed 9,0 % ultimo 2013, mod 17,4 % ultimo Egenkapitalen er i samme periode reduceret fra tkr til tkr. Igen skyldes reduktionen de kraftige nedskrivninger. anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisici og basisindikatormetoden for opgørelse af operationelle risici, ved opgørelse af de risikovægtede poster. s individuelle solvensbehov jf. FIL 124, stk. 4 er opgjort til 20,5 %. Dette er en signifikant stigning fra 2012 s behov på 9,6 %. Stigningen skyldes at alle store engagementer (>2% af basiskapital) er blevet evalueret og bonitet opdateret. En større andel er blevet ned-klassificeret og dette har medført det kraftigt øgede solvens behov. vil offentliggøre det interne solvens-og kapitalbehov på sparekassens hjemmeside ( i april Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til datoen for behandlingen og godkendelse af årsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 8

9 LEDELSESBERETNING Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning, fortsat har i slutningen af februar 2014 gennemgået et ordinært tilsynsbesøg fra Finanstilsynet. Konklusionerne fra dette har påvirket nedskrivninger og dermed resultatet, udlåns klassificering samt solvens og solvensbehov. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Denne beregning og måling været et fokus område i 2013, der har medført et betydeligt mere konservativt syn på engagementer, med øgede hensættelser og øget solvensbehov til følge. Regnskabet anses derfor at være behæftet med mindre usikkerhed end tidligere. Forventet udvikling i 2014 Da ikke aktuelt opfylder det individuelle solvensbehov, er der indført skærpet tilsyn fra Finanstilsynet og sparekassen er blevet påbudt at udarbejde og gennemføre en genopretningsplan. Denne plan arbejdes der med pt, så der haves ikke sikre forventninger til 2014 resultatet. Den væsentligste usikkerhedsfaktor knytter sig til omkostningerne ved den kapitaltilførsel som indgår i genopretningsplanen. Også ekstraordinære omkostninger til ekstern bistand kommer til at påvirke 2014 regnskabet. Videnressourcer s fremtidige udvikling er afhængig af, at sparekassen kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til varetagelse af sparekassens hovedaktivitet. Afhængigt af aktivitetsniveauet vil det blive vurderet om personale ressourcerne skal styrkes. Specialistviden indhentes i fornødent omfang hos sparekassens samarbejdspartnere. Ledelsen Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet for en periode på 2 år ad gangen. For at tiltrække og fastholde sparekassens ledelsesmæssige kompetencer er direktionens aflønning fastlagt under hensyntagen til arbejdsopgaver, værdiskabelse og vilkår i sammenlignelige virksomheder. Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 5. Sparekassens ledelse har udarbejdet en lønpolitik og -praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på sparekassens risikoprofil. Det fremgår heraf at der alene er tale om faste løndele. Oplysning om ledelsens hverv fremgår af særskilt afsnit i årsrapporten, og anses som en integreret del af ledelsesberetningen. Forsknings- og udviklingsaktiviteter har ingen væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang. 9

10 LEDELSESBERETNING Særlige risici er eksponeret overfor forskellige risici, hvoraf de væsentligste risici vedrører kreditrisici, markedsrisici samt likviditetsrisici. Sparekassens risikostyring sker i overensstemmelse med blandt andet bestemmelserne i 71 bekendtgørelsen samt de politikker, rammer og instrukser, som er fastlagt af sparekassens bestyrelse. Formålet er at minimere de tab, som kan opstå som følge af uforudsete hændelser indenfor de enkelte risikoområder. Den daglige styring varetages af direktionen efter instruks fra bestyrelsen. Der sker løbende rapportering fra direktionen til bestyrelsen. For mere detaljerede oplysninger om sparekassens risici henvises til note 19. Kapitaldækningsregler / Basel II Som led i Basel II reglerne skal sparekassen opfylde en række specificerede oplysningskrav om sparekassens risici. Samtlige oplysninger i henhold til oplysningskravene, de såkaldt Søjle III krav, fremgår af sparekassens hjemmeside i en særskilt udarbejdet risikorapport. Bestyrelsens forslag til resultatdisponering Bestyrelsen foreslår at der ikke udbetales rente til garanterne samt at underskuddet dækkes via en overførsel fra overført overskud. 10

11 LEDELSESBERETNING Finanstilsynets Diamant Finanstilsynet diamant angiver fem pejlemærker alle pengeinstitutter skal overholde: Grænseværdier Summen af store engagementer Finanstilsynet Maks. 125 % af basiskapitalen Sparekassen 119 % Udlånsvækst Maks. 20 % om året 4 % Ejendomseksponering Maks. 25 % af de samlede udlån 2 % Stabil funding (udlån i forhold til arb. kapital) Maks. 100 % 60 % Likviditetsoverdækning Min. 50 % 302 % opfylder således de 5 grænseværdier. Grafisk fremstilling af s placering i Tilsynsdiamanten: Summen af store engagementer 95 Likviditetsoverdækning Udlånsvækst på årsbasis 9 60 Funding-ratio (udlån/indlån) Ejendomseksponering Finanstilsynets grænseværdier (indeks 100)

12 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE Note tkr. tkr. Renteindtægter Renteudgifter NETTO RENTEINDTÆGTER Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER Kursreguleringer Andre driftindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv RESULTAT FØR SKAT Skat ÅRETS RESULTAT TOTALINDKOMSTOPGØRELSE Årets resultat ÅRETS TOTALINDKOMST FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Renter af garantkapital Overført til egenkapital

13 BALANCE AKTIVER Note tkr. tkr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Aktier mv Grunde og bygninger i alt Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Udskudte skatteaktiver Aktuelle skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver AKTIVER PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Aktuelle skatteforpligtelser Andre passiver Periodeafgrænsningsposter GÆLD Hensættelser til udskudt skat Andre hensatte forpligtelser HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT Garantkapital Opskrivningshenlæggelser Overført overskud Foreslået renter af garantkapital EGENKAPITAL PASSIVER EVENTUALFORPLIGTELSER 20 13

14 EGENKAPITALOPGØRELSE Garantkapital Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Overført resultat Foreslået renter garantkapital I alt tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. tkr. Egenkapital primo Kapitaltilførsel/-afgang (-) Overført Årets resultat Skat af udbetalte garantrenter Egenkapital ultimo Kapitaltilførsel/-afgang (-) Regulering Årets resultat Udbetalte renter garantkapital Egenkapital ultimo KERNEKAPITAL, BASISKAPITAL OG SOLVENSPROCENT tkr. tkr. Egenkapital Opskrivninghenlæggelser Kernekapital før fradrag Primære fradrag i kernekapitalen: Udskudte aktiverede skatteaktiver Foreslået udbytte Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% Kernekapital efter fradrag Opskrivninghenlæggelser Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% Basiskapital efter fradrag i alt Vægtede poster Kernekapitalprocent. 8,9 16,8 Solvensprocent 9,0 17,4 Solvens- og kernekapitalprocenter er opgjort efter gældende lovgivning på opgørelsestidspunkterne. 14

15 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. INDREGNING OG MÅLING Generelt om indregning og måling Alle indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger indregnes i takt med at de afholdes. Alle værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsel af beløb der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Dog indregnes visse poster direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris eller amortiseret kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til begivenheder, der fremkommer mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender består af sparekassens beholdning af inden- og udenlandsk seddel og mønt samt anfordringstilgodehavender i centralbanker. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker der måles til dagsværdi omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Dagsværdien fastsættes sædvanligvis til nominel værdi. Udlån og andre tilgodehavender Udlån og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der ved første indregning måles til hovedstolen, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi, med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer mv. 15

16 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Udlån og andre tilgodehavender, fortsat Udlån og andre tilgodehavender testes løbende for nedskrivningsbehov ud fra fastsatte objektive indikatorer for værdiforringelse, dels individuelt for alle signifikante udlån og lån der ikke kan indpasses i en gruppe, og dels gruppevis for grupper af udlån der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Såfremt uudnyttede tilsagte kreditter vurderes at have en kreditrisiko, indgår disse i ovennævnte test for nedskrivningsbehov. Nedskrivninger på uudnyttede tilsagte kreditter indregnes under hensatte forpligtelser. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Aktier Aktier og andre kapitalandele måles som hovedregel til dagsværdi. Dagsværdien fastsættes for børsnoterede værdipapirer til lukkekursen på balancedagen og for unoterede værdipapirer til tilnærmet dagsværdi beregnet ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Grunde og bygninger Grunde og bygninger måles ved første indregning til kostværdi, og måles efterfølgende til omvurderet værdi for domicilejendomme. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Domicilejendomme omfatter ejendomme der anvendes i virksomhedens egen drift. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi og afskrivninger beregnes lineært over forventet brugstid, der andrager 50 år. 16

17 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Grunde og bygninger, fortsat Omvurdering af domicilejendomme foretages med tilstrækkelig hyppighed, således at den regnskabsmæssige værdi ikke adskiller sig væsentlig fra dagsværdien på balancetidspunktet. Omvurderet værdi fastsættes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder som anført i regnskabsbekendtgørelsen. Værdireguleringer som følge af ændringer i omvurderet værdi indregnes for opskrivninger over egenkapitalen, og for nedskrivninger der ikke kan indeholdes i tidligere års opskrivninger over resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver Driftsmateriel måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Driftsmateriel år 0 % af kostpris Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgssum og nytteværdien. Aktiver i midlertidig besiddelse Aktiver i midlertidig besiddelse måles til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver i midlertidig besiddelse. Andre aktiver Andre aktiver omfatter hovedsaligt tilgodehavende rente- og provisionsindtægter der er indtjent inden balancedagen, men først afregnes i efterfølgende regnskabsår. Andre aktiver måles til dagsværdi. Finansielle forpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved gældspåtagelse til det modtagne provenu, hovedstolen med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Under periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger, der er indtægter vedrørende efterfølgende år. 17

18 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Egenkapital Foreslået udbytte Renter af garantkapital indregnes som en gældforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen. Skatter Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalte acontoskatter. Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke monetære poster omregnes for aktiver der måles til kostpris til transaktionsdagens valutakurs og for aktiver der måles til dagsværdi til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er medtaget i henhold til bilag 7 til regnskabsbekendtgørelsen, og er defineret i vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter. 18

19 NOTER VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstædigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som indbærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor. Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af sparekassens aktiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013, er de samme som ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2012: Måling af udlån Måling af udskudte skatteaktiver Institutspecifikke forhold Måling af udlån Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket og påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side, ligesom ændrede principper fra ledelsen såsom f.eks. tidshorisonten ændres. Den økonomiske afmatning medfører en større usikkerhed ved måling af engagementerne. Såfremt det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger vil blive modtaget, er fastlæggelsen af størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividende udbetalinger fra boer, også undergivet væsentlige skøn. Nedskrivningerne er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens bilag 10 og vurderede sikkerhedsværdier. Værdierne er fastlagt i et illikvidt marked, hvor kendskab til reelle handelsog belåningsværdier er meget sparsom. For privatkunder er der usikkerhed forbundet med opgørelse af nedskrivninger. Da det for den del af kunderne kan konstanteres, at selvom kunderne på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab. Gruppevise nedskrivninger er fortsat behæftet med en usikkerhed. Da modellen ikke rammer alle relevante forhold og da der fortsat er begrænset historisk datagrundlag som udgangspunkt for beregningerne har det fortsat været nødvendigt at supplere modellens beregninger med ledelsesmæssige skøn. 19

20 NOTER VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER Måling af udlån, fortsat Hensættelser til tab på garantier, hvor der er væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at der skal betales på en afgivne garanti. Måling af udskudte skatteaktiver Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud, i den udstrækning det anses for sandsynligt, at der inden for en overskuelig årrække realiseres skattemæssige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Fastlæggelse af, hvor stort et beløb der kan indregnes for udskudte skatteaktiver, baseres på skøn over det sandsynlige tidspunkt for størrelsen af fremtidige skattepligtige overskud. Institutspecifikke forhold Der er i 2013 arbejdet med at sikre, at sparekassens kreditpolitik, forretningsgange og interne procedurer er tilstrækkelige til at sikre korrekt kreditmæssig behandling af sparekassens engagementer med henblik på rettidigt at vurdere og opgøre eventuelle behov for nedskrivninger. Det har vist sig, at sparekassen ikke i tilstrækkeligt omfang har implementeret gældende regler omkring bonitets klassificering og nedskrivningsberegninger ved OIV. Samt at anvendte værktøjer ikke har været tilstrækkeligt præcise. Desuden har den løbende engagements overvågning og opfølgning vist sig utilstrækkelig. Disse afvigelser bliver snarest rettet til. Usikkerhed ved indregning og måling Det er ledelsens opfattelse at der er foretaget nedskrivninger pr , der afspejler Finanstilsynets retningslinjer samt de tabsrisici, som er forbundet med de aktuelle konjunkturforhold. Ledelsen er opmærksom på, at sparekassen har en forholdsvis stor andel af kunder med svaghedstegn og kunder med nedskrivninger. Såfremt konjunkturerne forværres vil det kunne have en væsentlig negativ indvirkning på sparekassens driftsresultat og finansielle stilling. Kapitalforhold og fortsat drift Forudsætningen ved regnskabsaflæggelsen om sparekassens fortsatte drift (going concern) forudsætter, at sparekassen har et tilstrækkeligt kapitalberedskab til at dække et fremtidigt kapitalbehov. Sparekassens basiskapital opgøres i henhold til lov om finansiel virksomhed, og ultimo 2013 udgør den efter fradrag tkr. De vægtede poster udgør tkr, hvilket medfører, at sparekassens solvensprocent opgjort efter FIL 124, stk. 2 udgør 9,0%. Solvensbehovet ultimo 2013 udgør 20,5% og det betyder en solvensunderdækning på 11,5 pct. point, svarende til 14 mio. kroner. Der er således behov for en både væsentlig og snarlig styrkelse af basiskapitalen og ledelsen arbejder derfor med forskellige muligheder for at styrke sparekassens kapitalgrundlag. Styrkelse af sparekassens solvensnøgletal er et afgørende fokus område. Der vil stadig være overdækning i forhold til 8 % kravet, omend begrænset. Dette forbedres i Q med cirka 1% point ved salg af aktiebeholdning og medfølgende reduktion af risikovægtede poster. 20