Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: (2016)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 26-36 (2016)"

Transkript

1 Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: (2016) Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen: To anvendelser af Per Durst-Andersens teori om aspekt og sprogtypologi til forklaring af centrale aspekter ved dansk og fransk Hanne Korzen, Copenhagen Business School ( ) Abstract: The article treats two fundamental aspects of French and Danish that can be explained by Per Durst- Andersen s theory: 1) Restrictions on the use of the free adjunct to the object. 2) The expression of concrete and abstract movement and position in Danish and French. The first construction type behaves in the same way in the two languages, probably due to the human cognitive apparatus. Durst-Andersen s theory permits to explain an important aspect of that problem that could not be explained by the classical theory of aktionsart. As for the second construction type, Danish and French behave very differently, a typological difference that is due to the different lexical structures of the two languages. 1 The last part of the article contains different strategies that can be used in the translation of these constructions from Danish to French, and it appears that the same strategy can be used when translating something abstract and something concrete. Keywords: Aspekt, situation, sprogtypologi, frie prædikativer, bevægelses- og placeringsverber. 1. Indledning: Situationstyper hos Per Durst-Andersen I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i to bøger af Per Durst-Andersen, nemlig Mental Grammar fra 1992 og Bag om sproget fra I Durst-Andersen (2011: 39-62) definerer han fire typer af situationer og opstiller følgende model over situationstyper: Figur 1: Situationstyper (Durst-Andersen 2011: 41) Som det ses, deles situationerne op i to hovedtyper: de simple situationer, som er dem der kan erkendes med det menneskelige øje alene, og de komplekse situationer, som er dem der tillige 1 Here, Durst-Andersen (2011: 28) refers also to Herslund & Baron s treatment of Danish and French theory of Danish lexical structure (2003, 2005). ISSN: Research article

2 Globe, s1 (2016) Korzen kræver inddragelse af andre kognitive færdigheder. De simple situationer kan være enten tilstande eller aktiviteter, som begge kan erkendes i ét enkeltbillede. En tilstand er en situation der giver et stabilt billede på nethinden, fx Ole ligger ned. En aktivitet er en situation der efterlader et ustabilt billede på nethinden, fx Ole kryber. Imidlertid er tilstanden den mest basale type, og den indgår i alle de øvrige typer. Hvis Ole kryber, må han jo nødvendigvis ligge ned. Denne tilføjelse er meget vigtig med henblik på at forstå noget af det der vil blive diskuteret nedenfor. En kompleks situation vil altid bestå af de to simple situationer der er omtalt ovenfor: en aktivitet fulgt af en tilstand. Det ses fx i Ole giver Mette et ur, som består af aktiviteten Ole rækker et ur frem og tilstanden Mette har dette ur. Men, som Durst-Andersen (2011: 40) gør opmærksom på, er selve den komplekse situation give ikke noget vi møder i virkeligheden. Det er et overbegreb, dvs. et konstrukt som vi vil kalde handling. En handling manifesterer sig enten som en proces, der har til formål at fremkalde en ny tilstand, dvs. Ole rækker uret frem, eller som en begivenhed, som udtrykker en tilstand forårsaget af en aktivitet, dvs. Mette har uret. Durst-Andersen understreger at der ikke er en en-til-en overensstemmelse mellem modellens enkeltdele og verberne i det enkelte sprog. Fx er det påfaldende at russisk i modsætning til dansk og fransk ikke har nogen betegnelse for handlinger, men kun for processer og begivenheder. Til det danske give (og det franske donner) svarer der således to forskellige verber på russisk, et der angiver processen (davat ), og et der angiver begivenheden (dat) (2011: 42). Desuden gælder det, at selv om alle handlingsverber i princippet refererer til en kompleks situation som den der er illustreret i Figur 1, skiller de punktuelle verber sig ud fra de øvrige ved at aktivitets-situationen ikke efterlader noget billede, idet aktiviteten ( processen ) og den nye tilstand ( begivenheden ) smelter sammen for den menneskelige betragter (1992: 155). Jeg vil bruge Durst-Andersens verbalanalyse til at forklare to konstruktionstyper. Den ene vedrører restriktioner på anvendelsen af frie prædikativer til objektet, et tilfælde hvor dansk og fransk opfører sig ens, idet der er tale om noget mere eller mindre universelt, som formentlig kan tilskrives menneskets kognitive apparat. Dette vil blive behandlet i afsnit 2 nedenfor. Den anden vedrører positions- og placeringsverber, et område hvor dansk og fransk ser på virkeligheden med vidt forskellige øjne (2011: 28), noget der hænger sammen med de to sprogs fundamentalt forskellige leksikalske strukturer (jf. Herslund & Baron 2003, 2005, som Durst-Andersen eksplicit henviser til). Dette vil blive diskuteret i afsnit 3 nedenfor. 2. Om at vælte kaffen: Frie prædikativer til objektet I Korzen (2006: 70-71) brugte jeg Durst-Andersens analyse til at gøre rede for anvendelsen af frie prædikativer til objektet. Jeg ønskede i den forbindelse at forklare hvorfor (1) er acceptabel, hvorimod (2) ikke er det: (1) Per drak kaffen varm. (2) *Per væltede kaffen varm. Forholdene er helt parallelle på fransk: (1 ) Pierre a bu le café chaud. (2 ) *Pierre a renversé son café chaud. Det er klart at det skyldes verbalsemantikken, og man kunne forestille sig at det havde noget at gøre med aktionsart, som termen forstås i fransk grammatik, hvor der skelnes mellem perfektive 27

3 Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen Globe, s1 (2016) verber (som denoterer komplekse situationer) og imperfektive verber (som denoterer simple situationer). I Pedersen et al. (1980: 310) siges bl.a. om aktionsart: Verberne kan på tværs af inddelingen i transitive og intransitive inddeles i perfektive og imperfektive. Perfektive verber indeholder i deres betydning en grænse der overskrides: ouvrir, mourir; (hhv. åbne, dø ); imperfektive verber indeholder ikke en sådan grænse: surveiller, vivre (hhv. overvåge, leve ). De perfektive verber angiver således en overgang fra en tilstand til en anden: Il ouvre la porte ( han åbner døren ; objektet la porte var først i tilstanden lukket og kommer nu i tilstanden åben ). Il meurt ( han dør ; subjektet skifter fra en tilstand til en klart markeret forskellig tilstand). Derimod markeres der ikke nogen overgang fra en tilstand til en anden i Il surveille la porte ( han overvåger døren ) eller i Il vit ( han lever ). Den handling der udtrykkes med et imperfektivt verbum, kan principielt vare ved i det uendelige, hvorimod et perfektivt verbum udtrykker en handling, der så at sige er samlet i et punkt og ikke har nogen varighed. Et praktisk anvendeligt kriterium er følgende: de verber der (uden at få gentagelsesbetydning) kan kombineres med longtemps ( længe ) er imperfektive, alle andre er perfektive. Lad os nu se på (3)-(6): (3) Per betragtede kaffen [længe]. (4) a. Per drak kaffen [*længe]. b. Per væltede kaffen [*længe]. (5) Per drak kaffen på 2 minutter. (dvs. brugte 2 minutter til at...) (6)?*Per væltede kaffen på 2 minutter. (dvs. *brugte 2 minutter til at ) Longtemps ( længe )-testen udpeger klart (3) som imperfektiv og både (4a.) og (4b.) som perfektive. Dette passer jo helt med den citerede lærebog: Såvel drikke kaffen som vælte kaffen er perfektive. Men når vi kommer til (5) og (6), ses det at de to verbalsyntagmer skiller sig ud fra hinanden, idet kun drikke kaffen kan kombineres med et måls-adverbial som på to minutter. Dette forhold illustreres tydeligt ud fra Durst-Andersens analyse. Som vi har set ovenfor, understreger Durst-Andersen at der er en tilstand indbygget i enhver aktivitet (med den enkelte lille undtagelse, som er nævnt i afsnit 1. ovenfor): all activities are performed against the background of a certain state (1992: 56, min fremhævning). 2 Dette forklarer (1) og (1 ), der fortæller at kaffen var varm mens Per sad og drak den. Og det forklarer også (5), hvor aktivitetsdelen så at sige måles op. I (2), (2 ) og (6) er verbalet det punktuelle verbum vælte, hvor aktivitetssituationen ikke efterlader noget billede. Derfor er der ikke nogen væg at hænge beskrivelsen op på og heller ikke noget at måle. 3. Om at ligge sig til hovedrollen: Konkret og abstrakt position og placering Vi vil her se på hvad der generelt karakteriserer danske positions- og placeringsverber for derefter at sammenligne dansk med fransk og undersøge hvordan de i virkeligheden meget specielle danske konstruktioner kan oversættes til fransk. 2 Jf. en aktivitet i sig selv bygger altid på en særlig tilstand (Durst-Andersen 2011: 39). 28

4 Globe, s1 (2016) Korzen 3.1. Dansk et ligge-sprog I kapitel 3: Sprog og perception (Durst-Andersen 2011: 63-66) gennemgår Durst-Andersen positionsverberne, en særlig afart under de lokationsbaserede tilstandsverber, hvor han sammenligner russisk, dansk og engelsk. Et af underafsnittene i dette kapitel bærer netop titlen Dansk et ligge-sprog. Hvis vi skal fortælle om et hus placeret på et hjørne, siges på russisk huset står på hjørnet : (7) Dom stoit na uglu. (Durst-Andersen 2011: 65) På dansk siger vi: (8) Huset ligger på hjørnet. På engelsk bruges oftest det farveløse eksistensverbum be svarende til: huset er på hjørnet : (9) The house is at the corner. Som vi vil se i 3.2. nedenfor, ligner engelsk de romanske sprog på dette punkt, hvilket skyldes at engelsk i flere hundrede år var under stærk påvirkning af fransk og derfor i en del henseender har udviklet sig til at være en slags mellemting mellem romansk og de andre germanske sprog (cf. Herslund & Baron 2003, 2005; Korzen 2004, 2005; I. Korzen 2005). Forskellen mellem (7), (8) og (9) udtrykker Durst-Andersen ved at sige at russisk er et ståsprog, dansk et ligge-sprog og engelsk et være-sprog, m.a.o. har både dansk og russisk i modsætning til engelsk positionsfokus, hvorimod engelsk har eksistens-fokus (2011: 64). Som Durst-Andersen gør opmærksom på, er forskellen mellem (7) og (8) ikke noget enkeltstående tilfælde: Hvor substantiver der betyder by, bjerg, skib, regiment', problem, pris og temperatur alle kræver stå (eller naxodit sja findes ) i russisk, kræver de ligge i dansk (2011: 67). Vi er i det hele taget vilde med ligge på dansk, og verbet optager hele 26 spalter i Ordbog over det Danske Sprog. Hansen (2001 [1974]) viser, at ligge konkurrerer med stå og sidde når det drejer sig om at betegne at dyr og mennesker er placeret i forhold til et underlag eller en baggrund (2001: 142), og at reglerne for deres anvendelse faktisk er ret komplicerede. Der er dog nok ingen tvivl om at ligge er førstegangsvalget i dansk med et ikke-personligt subjekt så snart der ikke er noget der eksplicit taler imod den horisontale tankegang (Durst-Andersen 2011: 67-68). Konstruktionstypen Hun sidder og læser, Hun står og ekspederer, Hun ligger og sover er ifølge Durst-Andersen ved at blive aspektuel, idet den bruges til at give en situationsbeskrivelse i modsætning til Hun læser, Hun ekspederer og Hun sover (2011: 76), og den er oftest den korrekte oversættelse af den engelske -ing-form: She is reading an interresting book: hun sidder/ligger og læser en spændende bog (2011: 76). Sådanne konstruktioner analyseres hos Herslund (2005: 89) som en særlig form for komplekst prædikat, som benævnes finit co-subordination, og det eksemplificeres bl.a. med sætninger som: Han går og brokker sig, Han render og sladrer, Hun sidder og læser, Han ligger og kører rundt i en grøn Porsche. Sidstnævnte, der indeholder positionsverbet ligge, er ganske særlig malerisk. Her har ligge helt mistet sin konkrete betydning og kan, som Durst-Andersen også bemærker, næsten betragtes som en særlig slags aspektuel eller modal omskrivning, en form for intensivering af hovedverbalet; ofte i kontekster hvor der udtrykkes irritation eller ligefrem desperation: (10) Nu er det kraft.nok! Undskyld mit sprog! Men jeg er godt nok rasende! ( ) Jeg har ligget 29

5 Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen Globe, s1 (2016) og ringet til jer med dages mellemrum, og får så det svar at 3 (12) En eller anden klovn har ligget og ringet galt nummer. Jeg kan ikke få ham til at forstå at hans makker ikke bor her. (13) For resten, ved du at Ludvig Nielsen har ligget og ringet til Wilstrup og chikaneret ham? (14) Kerrisdale har shortet og har fået andre med på idéen. Og det handler formentlig om, at der er nogle, som ligger og køber aktier tilbage, og det er formentlig derfor, at vi ser den markante kursreaktion, ( ). (15) Hvem er din veninde Mille Hansen? Hun ligger og skriver til mig og jeg kender hende ikke. 4 (16) Desperat mor: Hvem har set 16-årige Louise? Jeg har efterlyst hende overalt. Og jeg har ligget og kørt rundt og ledt efter hende, har talt med ekskærester og ( ) 3.2. Nærmere sammenligning af dansk og fransk Valens og afledt valens I Korzen (2002a, 2002b, 2004, 2005), hvor jeg har beskrevet de frie og de faste prædikativer på dansk, fransk og engelsk, har jeg taget udgangspunkt i Herslund & Sørensens (1985) valensgrammatiske model. Ifølge denne model kan valensleddene koges ned til tre grundtyper: subjekt (S), objekt (O) og en tredje ledtype, det såkaldte adjekt, som omfatter traditionens indirekte objekt, præpositionsobjekt, lokativobjekt (valenbundet stedsbetegnelse), subjektsprædikativ og objektsprædikativ, og som betegner et sted enten i konkret eller abstrakt forstand. 5 De nævnte led, som altså er manifestationer af den samme grundlæggende type, udelukker hinanden i en given sætning. Vi kan m.a.o. kun have ét adjekt ad gangen. De led der ikke er bestemt af verbets konstruktion, er så de frie tilføjelser, som så at sige sættes uden på sætningskernen. Forskellen mellem valensled og frie tilføjelser sløres dog til en vis grad af at verber kan låne andre verbers valensskema og således optræde i de samme konstruktioner som disse. I dette tilfælde taler Herslund & Sørensen om afledt valens. 6 På fransk bruges afledt valens fortrinsvis i tilfælde hvor de to verber tilhører det samme semantiske felt. Således kan fx et verbum som beugler ( brøle ), låne valensskema for dire ( sige ), fordi de begge indeholder betydningselementet udstøde en lyd : (16) Jean m a beuglé quelque chose d incompréhensible (Herslund & Sørensen 1985: 31) Jan brølede et eller andet uforståeligt til mig. Som vi skal få at se i nedenfor, bruges afledt valens i uhyre stort omfang på dansk Generelt om position og bevægelse Som foregrebet i 3.1. ovenfor er fransk et være-sprog og har altså eksistensfokus (Durst-Andersen 3 Eksemplerne er fremkommet ved søgning på Google oktober 2015 efter konstruktioner indeholdende en form af verbet ligge efterfulgt af og. 4 Naturligvis er det kun konteksten der viser at ligge ikke skal tolkes konkret. Fx står (15) står i modsætning til: Lise, der er syg, ligger og skriver til sin kæreste. 5 Således betegner det indirekte objekt også en form for sted ved fx at angive hvor en objektsreferent havner, og prædikativerne kan fx angive den tilstand som en subjekts- eller objektsreferent er i eller bringes i. 6 Andre teorier udtrykker dette forhold på andre måder (Se fx Goldberg 1995). Efter min vurdering fører de to teorier til nogenlunde de samme resultater. 30

6 Globe, s1 (2016) Korzen 2011: 64). Skal Huset ligger på hjørnet oversættes til fransk, fås derfor: (17) La maison est au coin. Ellers skal man bruge de meget sjældnere abstrakte udtryk såsom est située ( er placeret ), se trouve ( befinder sig ), fait le coin de la rue X et de la rue Y ( udgør hjørnet af X-vej og Y-vej ). At dansk har positionsfokus, illustreres tydeligt ved oversættelsen af (18) fra fransk til dansk lånt fra Herslund (1999): (18) Où voulez-vous que je me mette? Hvor skal jeg stå/sidde/ligge? Hvor fransk bare spørger hvor skal jeg placere mig, spørger dansk altså hvor skal jeg placere mig i en given position. (Herslund 1999: 9). Vi kan i det hele taget ikke undgå at udtrykke måden på dansk, og danske bevægelsesverber (undtagen nogle få som komme, tage af sted) koder konsekvent komponenten MÅDE sammen med bevægelse i samme rod, men siger ikke noget om retning (Herslund & Baron 2009: 23). De kan så bruges på to måder: inakkusativt med hjælpeverbet være og et muligt ekstra / udvendigt led angivet ved et adverbium eller en præpositionsforbindelse som angiver retningen (jf. (19)) og inergativt med hjælpeverbet have og ingen retningsbetegnelse (jf. (20)): (19) Per er løbet til banegården. (20) Per har løbet hele eftermiddagen. Som Durst-Andersen påpeger, udtrykker løbe blot at der er tale om en aktivitet, men i det øjeblik der tilføjes en retningsangivelse ( ), går vi fra en aktivitet til en handling, for udvidelsen peger på, at der er en ny tilstand involveret (2001: 52-53). På fransk er de mest almindelige bevægelsesverber de inakkusative verber, handlingsverber som aller, entrer, sortir, monter, descendre ( gå gå ind, gå ud, gå op, gå ned ). Disse verber udtrykker i sig selv retning mod et mål uden at specificere den måde bevægelsen foregår på. Måden fremgår gerne af konteksten. Ellers kan den præciseres ved hjælp af et adverbielt led, fx: (21) Pierre est allé à Paris [à bicyclette/à pied på cykel / til fods ] Per cyklede/gik til Paris. Fransk har også en serie inergative verber, som leksikaliserer måden, men ikke retningen, fx marcher gå, courir løbe, nager svømme, danser danse. Hvis man skal indføre en retningsangivelse her, må det ske ved hjælp af en tung eller sammensat præposition (cf. Herslund & Baron 2009: 26): (22) Ils marchèrent jusqu à La Havane. De gik [lige] til Havanna. (22) er et eksempel på afledt valens. De hyppigt brugte inakussative franske verber har et så generelt eller neutralt indhold at de normalt kan kombineres med alle typer af subjekter eller objekter. Herved står de i skarp modsætning til de danske, der som nævnt ikke kan undgå at præcisere måden. Dette illustreres tydeligt ved (23) og 31

7 Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen Globe, s1 (2016) (24), fra Herslund & Baron (2009: 26), hvor et enkelt verbum, entrer, skal gengives ved en hel serie af verber i den danske oversættelse: (23) le chien/le poisson/l oiseau/la voiture/le navire/( ) entra (24) hunden gik/løb ind fisken svømmede ind fuglen fløj ind bilen kørte ind skibet sejlede ind ( ) Abstrakt bevægelse I har vi set eksempler på konkret bevægelse. Men hvad der gælder for konkret bevægelse, gælder også for abstrakt bevægelse. Ligesom man kan placere sig selv eller en anden/noget andet på et givet sted, kan man også bringe sig selv eller en anden/noget andet i en given tilstand. Svarende til de hyppigt brugte inakkusative verber har fransk verber som de følgende, der angiver tilstandsskift uden at sige noget om måden: 7 aplatir gøre flad, arrondir gøre rund, aplanir gøre plan/planere, endormir sætte i sovende tilstand, soûler gøre fuld/drikke fuld, réveiller vække/gøre vågen, mouiller gøre våd, amocher gøre grim/kvæste, remplir skænke fuld/fylde, maigrir slanke sig. (25) er helt parallel med (21). Her kan man også nøjes med at nævne resultatet, eller man kan præcisere måden ved et adverbielt led: (25) Pierre a aplati la bouilloire [à coups de marteau]. Per har gjort kedlen flad ved hammerslag. 8 På dansk går vi mere direkte til værks og konstruerer det verbum der udtrykker måde, med afledt objekt og objektsprædikat: (26) Per hamrede kedlen flad. I stedet for et adjektiv kan man bruge et præpositionssyntagme der angiver den tilstand (i videste betydning) objektet sættes i (jf. (27)) eller et sammensat verbal (jf. (28)): (27) De slog ham til lirekassemand. (28) Knud åd sig en pukkel til. 9 Konstruktionen er ganske særligt almindelig, når der er et refleksivt pronomen involveret. Her kan man faktisk alt. Det nærmest vrimler med den slags konstruktioner. Følgende er et udvalg fundet i diverse reklamer og dameblade mellem 2002 og 2015: (29) gå dig slank/gå dig glad/spis dig slank/nyd dig slank/hyg dig slank/læs dig slank/spis dig smuk/spis dig til et falkeblik/tyg dig til sundere tænder 7 Vi har den slags verber på dansk, men de bruges langt mindre end de mådes-udtrykkende. Se nedenfor. 8 Er måden ikke angivet på fransk, vil den normalt fremgå af konteksten i videste betydning. 9 De forskellige konstruktionstyper ekspliciteres i Korzen (2002). (Det drejer sig om konstruktioner som fx: proppe munden fuld af mad, se sig gal på nogen, drikke sig til fysiske alkoholskader, drikke sig fysiske alkoholskader til, grine sin røv i laser, svømme kiloene af, græde sit lommetørklæde vådt). Se også Durst-Andersen (2011: 53 54). 32

8 Globe, s1 (2016) Korzen Herved opnår vi en kort, koncis og slagkraftig konstruktion Oversættelsesproblemer fra dansk til fransk Som det ses, gør vi altså meget hyppigt brug af disse konstruktioner. Imidlertid er det ofte en stor udfordring at oversætte sådanne konstruktioner til fransk. I Korzen (2002a, 2002b, 2005, 2009) har jeg opstillet 3 oversættelsesstrategier, som kan anvendes såvel konkret som abstrakt. STRATEGI 1 Man tager et abstrakt verbum (retningsverbum eller ændringsverbum ) og tilføjer et adverbial der udtrykker måden/midlet: (30) Per løb til banegården Pierre est arrivé à la gare en courant. ( ankom i løb) (31) Per hejsede møblerne op Pierre a monté les meubles en les hissant. ( hævede ved at hejse ) (32) Jeg skal prygle ham vågen med min stok (Mikkelsen 1911) Je vais le réveiller à coups de bâton. ( vække ham ved stokkeslag ) 10 Mens vi på dansk ikke kan undgå at udtrykke måden (som jo ligger i selve verbalroden), er det ikke nødvendigt at angive den på de romanske sprog, når den fremgår af konteksten: (33) Per kører lastvognen ind Pierre a rentré le camion. ( føre/bringe ind ) (34) Jan har bollet min kusine tyk Jean a engrossé ma cousine. ( gjort gravid ) STRATEGI 2 Man tager et inergativt verbum og føjer det opnåede resultat til ved et løsere tilknyttet adverbial: (35) Per løb til banegården Pierre a couru jusqu à la gare. ( løb [lige] til banegården ) (36) Per hejsede møblerne op på sjette sal Pierre a hissé les meubles jusqu au sixième. ( hejsede [lige] til 6. sal ) (37) Jeg skal prygle ham vågen med min stok Je vais le rouer de coups jusqu à ce qu il se réveille. ( slå løs på ham lige til han vågner ). Forskellen mellem (30)-(32) på den ene side og (35)-(37) på den anden der jo er oversættelser af de samme danske konstruktioner er at der i førstnævnte insisteres på aktiviteten (dvs. processen ), mens der i de sidstnævnte insisteres på resultatet (dvs. begivenheden ). STRATEGI 3 Man tager et transitivt verbum der som objekt har betegnelsen for det sted (i videste betydning) processen munder ud i og præciserer om nødvendigt måden ved hjælp af en adverbiel bestemmelse: (38) Per løb til banegården. Pierre a gagné la gare en courant. ( nåede banegården i løb ) 10 På mere vulgært dansk kunne man tilføje: Han skal have alle de tæsk der kan ligge på ham. 33

9 Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen Globe, s1 (2016) (39) Lise har ligget sig til hovedrollen. Lise a obtenu le premier rôle en couchant avec le producteur. ( har opnået hoved rollen ved at bolle med produceren.) (40) Man kan ikke producere sig ud af krisen. On ne peut pas surmonter la crise en augmentant la production. ( overvinde krisen ved at forøge produktionen ) (41) Erann Drori kan smile trusserne af enhver kvinde. Og synge kan han også (Alt for damerne, 27/ ) Par son seul sourire Erann Drori est capable de séduire n importe quelle femme.( ved sit blotte smil i stand til at forføre enhver kvinde ). STRATEGI UMULIG Der findes dog også tilfælde hvor det ikke synes muligt at finde en god oversættelse. Konstruktioner som (42) kræver ikke blot at sproget er af samme type som dansk hvad angår angivelsen af måde. At forstå dem kræver også et indgående kendskab til danske sædvaner. For som det hedder i Durst- Andersen (2011: 18): I princippet har hvert sprog sit helt eget kulturmentale univers der ikke blot er en helt integreret del af sprogbrugerens hjerne, men også af vedkommendes krop : (42) (Folk stod uden for teatret) for at vinke de kongelige hjem i seng. (TV-avisen den 13/5 2004) Vej-konstruktionen Til sidst vil vi se på hvad jeg har kaldt vejkonstruktionen fordi den har fået dette navn i den engelsksprogede lingvistik (se fx Goldberg 1995: ), og betegnelsen i øvrigt er ganske logisk, idet konstruktionen beskriver en situation hvor subjektsreferenten i konkret eller abstrakt forstand baner sig vej gennem en form for forhindring. Denne konstruktion er interessant at sammenligne på dansk, engelsk og fransk. På dansk har vi ikke brug for et ord for vej. Man går direkte til den refleksive konstruktion: (eller rettere den mediale, se Korzen 2002b: 32-33) (43) Jensen skød sig igennem folkemængden. På fransk må vi benytte os af et abstrakt verbum der som objekt tager et ord for vej eller passage, og indsætte skyde i en adverbiel tilføjelse (oftest som gerundium, på fransk: le gérondif ): (44) Dupont s est frayé un chemin/un passage à travers la foule en tirant des coups de feu. ( banede sig vej gennem folkemængden ved at skyde ) Engelsk indtager for så vidt en mellemstatus mellem dansk og fransk. Også her bruges verbet for skyde med afledt objekt; men vi skal have ordet for vej med: (45) Firing wildly, Jones shot his way through the crowd (Goldberg 1995: 212) Da dansk jo på mange måder er under kraftig påvirkning fra engelsk, ses i dag konstruktioner som (46), hvor vej er medtaget: (46) Ifølge de saudiske myndigheder skød terroristerne først deres vej gennem de bevogtede porte, som ( ) (Politiken 14/5 2003, 1. sekt.: 1.). Det er en skam, al den stund vi har en kortere, enklere og meget mere slagkraftig konstruktion på 34

10 Globe, s1 (2016) Korzen dansk: (46 ) Ifølge de saudiske myndigheder skød terroristerne sig først gennem de bevogtede porte, som ( ). På dansk og engelsk generer det os ikke at bruge vejkonstruktionen i overført betydning: (47) Sally drank her way through a case of vodka (Goldberg 1995: 204) (48) Grete drak sig igennem en hel kasse vodka. Men sådan en konstruktion kan man naturligvis ikke bruge på fransk, hvor man må omskrive og benytte sig af nogle af de abstrakte verber der er så dominerende her: (49) Michèle a réussi à vider toute une caisse de vodka. ( lykkedes med at tømme ) 4. Konklusion Jeg har i det foregående vist at Per Durst-Andersens teori kan bruges til at forklare to centrale aspekter ved dansk og fransk. I afsnit 2 har vi set på anvendelsen af frie prædikativer til objektet. Det har her vist sig at Durst-Andersens elegante model over situationstyper og aspekt er i stand til at forklare restriktioner som var umulige at forklare ud fra forgængernes teorier om aktionsart. I afsnit 3 er konkret og abstrakt position og placering blevet undersøgt nærmere, og vi har set at Durst-Andersens analyse af dansk som et ligge-sprog er meget rammende og kan danne et glimrende udgangspunkt når vi skal gøre rede for forskellen mellem dansk og fransk. 11 Generelt kan det siges om dansk at vi måske nok er tvunget til at udtrykke måden, hvilket for en overfladisk betragtning kunne se ud som en komplikation (se fx (23)-(24), der viser at et enkelt verbum, entrer, skal gengives ved en hel serie af verber i en dansk oversættelse alt efter subjektets semantik). Men netop herved har vi også fået et meget effektivt instrument til kort og præcist at udtrykke sagforhold som på de romanske sprog kræver længere omskrivninger. I afsnit 3 har jeg også angivet nogle strategier der kan benyttes ved oversættelse fra dansk til fransk. Det interessante er her at man kan benytte nøjagtigt de samme strategier ved abstrakt position og placering som ved de konkrete. Det kunne have været interessant at sammenligne dansk og engelsk nærmere og præcisere hvorved engelsk kan siges at være en mellemting mellem dansk og fransk, men det må vi lade ligge til en anden gang, for det ligger lidt tungt med pladsen her. Vi må konkludere at Durst-Andersen har ret i at når man tilegner sig sit modersmål, går ordene og grammatikken i kroppen og i blodet på én (2011: 15). Det ligger til os danskere at bruge meget konkrete verber der klart udmaler måden en bevægelse ser ud på, og disse slagkraftige konstruktioner påvirker i høj grad vores humor. Om eksempler som (41) kan man sige at der nok i praksis ikke er den store forskel mellem at smile trusserne af en pige og forføre en pige. Facit er jo ens. Forelagt eksemplerne vil danskere og franskmænd nok se nogenlunde det samme for sig. Der er dog en nuanceforskel, og djævlen ligger som bekendt i detaljen. Bibliografi Durst-Andersen, Per (1992). Mental Grammar: Russian Aspect and Related Issues. Columbus, OH: Slavica Publishers. 11 Som allerede nævnt i afsnit 1 hænger forskellene her sammen med de fundamentalt forskellige leksikalske strukturer på de to sprog (jf. Herslund & Baron (2003, 2005), som Durst-Andersen eksplicit henviser til). 35

11 Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen Globe, s1 (2016) Durst-Andersen, Per (2011). Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation. København: Hans Reitzels Forlag. Goldberg, Adele. (1995). Constructions: A Construction Grammar Approach to Argument Structure. Chicago: Chicago University Press. Hansen, Erik (2001 [1974]). 'Stå, sidde, ligge'. I Henrik Galberg Jacobsen & Henrik Jørgensen (red.), Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger. København: Hans Reitzels Forlag. Herslund, Michael (1999). 'Hvad er fransk?'. I Lillian Stage (red.). En alternativ introdag for franskstuderende. Frederiksberg: Handelshøjskolens Forlag Herslund, Michael (2005). 'Komplekse prædikater'. I Peter Harder (red.). Dansk Funktionel Lingvistik. En helhedsforståelse af forholdet mellem sprogstruktur, sprogbrug og kognition. København/Roskilde: Københavns Universitet/Handelshøjskolen i København/Roskilde Universitetscenter Herslund, Michael & Irène Baron (2003). 'Language as world view: Endoncentric and exocentric representations of reality'. In Irène Baron (red.), Language and Culture. Frederiksberg: Samfundslitteratur: Herslund, Michael & Irène Baron (2005). 'Langues endocentriques et langues exocentriques. Approche typologique du danois, du français et de l anglais'. I Michael Herslund & Irène Baron (red). Le génie de la langue française: Perspectives typologiques et contrastives. Paris: Larousse Herslund Michael & Irène Baron (2009). 'Leksikon'. I Iørn Korzen & Lita Lunsquist (red.). Sprogtypologi og oversættelse. 3. foreløbige udgave. Frederiksberg: Sl books. CBS: Herslund, Michael & Finn Sørensen (1985). De franske verber. En valensgrammatisk fremstilling. I. Verbernes syntaks. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Korzen, Hanne (2002a). 'Drik svigermor under bordet på fransk og dansk: Noget om objektsprædikativer og andre adjekter. 1. del: Valensgrammatik, leksikalske strukturer og oversættelsesmodeller'. Sprint, 1: 4-22 Korzen, Hanne (2002b). 'Drik svigermor under bordet på fransk og dansk: Noget om objektsprædikativer og andre adjekter. 2. del: Germanske konstruktioner og typologiske perspektiver'. Sprint, 1: Korzen, Hanne (2004). 'Les attributs indirects en français et en danois: Différences typologiques et problemès de traduction'. I Gyde Hansen, Kirsten Malmkjær & Daniel Gile (red.). Claims, Changes and Challenges in Translation Studies. Selected contributions from the EST Congress, Copenhagen Amsterdam: John Benjamins DOI: /btl.50.07kor Korzen, Hanne (2005). 'Attributs directs et indirects en français, en danois et en anglais: différences typologiques et problèmes de traduction'. I Michael Herslund & Irène Baron (red). Le génie de la langue française: Perspectives typologiques et contrastives. Paris: Larousse Korzen, Hanne (2006). 'Appositions and related constructions in French and Danish'. I Peter Colliander (red.), Appositions in Selected European Languages. Frederiksberg: Samfundslitteratur Korzen, Hanne (2009). 'Verbalsystemet: Prædikativer'. I Iørn Korzen & Lita Lunsquist (red.), Sprogtypologi og oversættelse. 3. foreløbige udgave. Frederiksberg: Sl books. CBS: Korzen Iørn (2005). 'Endocentric Languages in Translation'. Perspectives: Studies in Translatology, 13(1): Pedersen, John, Ebbe Spang-Hanssen & Carl Vikner (1980). Fransk Grammatik. København: Akademisk Forlag. 36

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Vendredi 19 juin 2015 Langue vivante 1 Séries L, ES, S Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Made in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS

Made in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS Made in Denmark på fransk og italiensk Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS 10.6.2014 2 Ethvert sprog er en særlig måde at se verden på Wilhelm von Humboldt (1767-1835) Når man

Læs mere

J me sens poubelle. Titel

J me sens poubelle. Titel Titel Tema: Fag: Målgruppe: Kærlighed, familie Fransk 7. 10 kl. Kortfilm: Spilletid: 10 min. Produktionsår: 2016 Distributør/selskab: SVT 2 En mand ude på sin daglige skraldetur hører mærkelige lyde inde

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de?

Restaurant Petit. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de? OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvor er Jacob og Lone henne? 2. Hvad laver de? 3. Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem?

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver.

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Danskhjælpen Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Adjektiver (At Risk) 2 Present Continuous (What s

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fráfaringarroynd Fólkaskúlans

Fráfaringarroynd Fólkaskúlans Fráfaringarroynd Fólkaskúlans Danskt Skrivlig framseting mai - juni 2007 Tikið myndina hevur Gyðja Hjalmarsdóttir Didriksen Tú skalt velja eitt av hesum evnum: 1 Et eventyr 4 Kærlighed (se side 2) (se

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Struktur skal der til - og søsterskab

Struktur skal der til - og søsterskab Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer 11.04.2012 Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad er en sund fødevare? Symboler for det sunde valg i. Syddansk Universitet

Hvad er en sund fødevare? Symboler for det sunde valg i. Syddansk Universitet Hvad er en sund fødevare? Symboler for det sunde valg i forbrugernes bevidsthed Dorthe Brogård Kristensen Institut for Marketing & Management Dorthe Brogård Kristensen, Institut for Marketing & Management

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Håndtering af penge Et opslagsværk Café Rejseladen

Håndtering af penge Et opslagsværk Café Rejseladen Håndtering af penge Et opslagsværk Café Rejseladen Find svar på Hvordan laver jeg? Hvad gør jeg hvis? Kort og godt en førstehjælpskasse til frivillige i Café Rejseladen Café Rejseladen håndbog håndering

Læs mere

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte Delprøve 2 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Lytteforståelse Opgavehæfte Delprøve 1: Jagtvej 69 Delprøve 2: Smukke formler får hjernen til at lyse op Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder 14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN. De tre muskelterer Det begyndte med, at solen stod op som en stor blodappelsin. Jeg stod midt på prærien med en rygende seksløber i hver hånd. Jeg havde allerede gennemhullet et bundt indajanere på krigsstien

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen Potensrækker Morten Grud Rasmussen 1 10 november 2015 Definition og konvergens af potensrækker Definition 1 Potensrække) En potensrække er en uendelig række på formen a n pz aq n, 1) hvor afsnittene er

Læs mere

SANDSYNLIGHED FACIT SIDE 154-155

SANDSYNLIGHED FACIT SIDE 154-155 SIDE 154-155 Opgave 1 A. Data (x) h(x) f(x) 2 1 0,042 3 3 0,125 4 6 0,25 5 3 0,125 6 4 0,16 7 1 0,042 8 2 0,0833 9 1 0,042 10 2 0,0833 11 1 0,042 B. C. Diagrammet (et søjlediagram) er lavet ud fra hyppigheden,

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner. Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet!

Skattekort. Jagten på den forsvundne skitsebog. God jagt! En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Jagten på den forsvundne skitsebog Skattekort En kunstner har mistet sin skitsebog i museet! Han hedder Krøyer og kan være lidt glemsom. Skitsebogen er vigtig for ham. Han har nemlig tegnet en idé til

Læs mere

Oversættelse af VNPer i EU-tekster - med udgangspunkt i støtteverbers leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk. Birgitte Hein

Oversættelse af VNPer i EU-tekster - med udgangspunkt i støtteverbers leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk. Birgitte Hein 1 Oversættelse af VNPer i EU-tekster - med udgangspunkt i støtteverbers leksikaliseringsmønstre i dansk og fransk Birgitte Hein 2 Indholdsfortegnelse Del 0 Introduktion... 3 Del 1 VNPers opbygning og leksikalisering...

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere