Først var de degne, så blev de lærere. Degnen var præstens medhjælp, og han skulle undervise menigheden både børn og

Transkript

1 Fra læreruddannelsens historie / 8 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen, tt@dlf.org Først var de degne, så blev de lærere Fra kirketjenere til lærerprofession. Af Thorkild Thejsen Degnen var præstens medhjælp, og han skulle undervise menigheden både børn og voksne - i den kristne tro. De skulle lære at læse for at kunne læse Bibelen. Efterhånden kom der flere andre emner og fag til med udspring i befolkningens hverdag - først og fremmest praktisk viden om have- og landbrug, men efterhånden også regning, skrivning, fordi flere og flere fik brug for det. Lidt geografi kom til, for herigennem kunne eleverne få en følelse af tilhørsforhold til kongeriget - ikke kun til sognet eller landsdelen. Når der blev fortalt historier, kunne det være bibelhistorie eller Danmarkshistorie. Der blev ikke skelnet så skarpt. Der fandtes ikke en formaliseret læreruddannelse. Det vigtigste kvalifikationskrav til lærerne var længe, at de var gode kristne. Tag din Søn og Datter og led dem til Degnene Den danske reformationskirkes grundlov, Kirkeordinansen, kom på latin i 1537 og på dansk to år senere. Degnene på landet skulde undervise Bondeungdommen i Børnelærdom en Gang om Ugen paa Tid og Sted, som Sognepræsten foreskrev. Dette skulde være deres vigtigste Gerning, saa at de, der ikke kunde undervise, matte ikke være Degne ; for, som det hedder i Forordningen af 26. juli 1634, naar man efter Afskaffelsen af de papistiske Messer beholdt Degnene, var det fast alene dertil, at de skulde undervise Ungdommen. Tag din Søn og Datter og led dem til Degnene. Vil de ikke, da slaa dem dertil med Riset; det er bedre, end at Bøddelen skulde slaa dem, skrev den første sjællandske biskop efter reformationen, Peder Palladius, i 1543, da han havde besøgt alle kirker på Sjælland. Degnen havde travlt med alt muligt andet end undervisning af børnene. Ud over at lede salmesangen under gudstjenesten var det blandt andet også hans arbejde at gøre rent i

2 Fra læreruddannelsens historie / 8 kirken og at holde kirkegården ryddelig. Og hans kirketjeneste foregik langtfra kun ved søndagenes gudstjenester og de store højtider, men også på en lang række andre helligdage. Lønnen var ikke noget at prale af. Nogle steder fik degnen en mindre del af præstens tiende. Når det regner på præsten, drypper det på degnen, som det hedder i ordsproget. Andre steder fik han måske et par skæpper byg fra hver bondegård, dertil kom de naturalier eller penge som kirkegængerne ydede ved højtiderne. Men, som skolehistorikeren Joakim Larsen skriver: Det Kvantum, som leveredes, afhang som regel af Yderens gode vilje, og forældre oplevede, at lærerne tog deres børns arbejdskraft fra dem, og at de skulle betale for noget, de ikke ønskede, med penge eller naturalier, de ikke havde for mange eller for meget af. Bønderne ønskede et anstændigt liv over sultegrænsen, forandringer tænkte de slet ikke på. Derfor mente mange, at det var spild af tid, når børnene blev tvunget til at møde op på skolen, så udgifterne til skolebygningen og lærerlønninger skulle holdes på et absolut minimum. I Fattigforordningen fra 1708, som gjaldt for hele landet, blev det krævet, at børnene skulle undervises, og det var degnen, der skulle gribe ind, hvis de ikke mødte op. Det gjorde ikke degnen mere populær. Når børn ikke kom i skole, og det var forældrenes eller husbonds skyld, blev de idømt bøder. Hvis det var børnenes skyld, skulle de have med riset af degnen. I 1739 udsendtes en kongelig forordning om undervisningspligt på landet. Forordningen gav lærerne nøje besked om arbejdets indhold: Alle Børn i Skolen skal han allerførst og for ald anden Lærdom lære at læse reeligt og reent i Bøger; ligesom han og, naar Forældrene det begiære, bør informere dem i at skrive og reigne. Dagen skulle begynde med salmesang, bøn og Guds hellige Ords Læsning, og skoledagen skulle slutte med aandelig Psalme, hvorefter børnene skulle knæle, mens degnen læste aftenbønnen. Derefter skulle der læses et Capittel af den hellige Skrift og endelig endes med en Aften Psalme. Skolemesteren skulle for alting give nøye Agt, at de ikke bande, bruge Skields-Ord og utugtig Snak, eller støye, kives og slaaes; men finder han een eller anden af dem dermed at forsee sig, da straffer han saadanne med Ord, og forholder dem alvorligen, at de i Skolen bør sidde stille, og med Agtsomhed, uden at fortørne Gud, eller forarge hverandre, og at Gud seer ald deres Adfærd, og ey lader forsetlig Synd, som Lyven, Banden, Skielden og deslige u-straffet. Hvis den kærlige formaning ikke bar frugt, skulle læreren give dem med riset. Læreruddannelse var der stadig ikke tale om. Der krævedes først og fremmest, at degnen var en god kristen, og at han var billig. Om problemerne i undervisningen, og det at degnene var så upopulære, skyldtes to forhold,

3 Fra læreruddannelsens historie / 8 skrev en biskop. For det første degnenes ringe indtægt, som betød, at Degnekaldene kun søgtes af fordrukne og liderlige Studiosi eller var et Bierhverv for gamle Haandværkere og Bønder. Og for det andet: Almuens Ulyst til at udrede Lærerløn og undvære Børn fra Arbejdet. Men skolen skulle nu undervise i meget andet end Luthers katekismus, så lærergerningen fyldte efterhånden lige så meget eller mere end arbejdet som præstens hjælper. I 1789 nedsatte kronprins Frederik VI "Kommissionen til de danske skolers bedre indretning", og selv om Danmark mistede Norge efter Napoleonskrigene, og staten gik bankerot, resulterede kommissionens arbejde i 1814 i skoleanordninger og reglementer, som senere er blevet kaldt Danmarks første folkeskolelov. Seminaristen en bonde blandt bønder Landets første egentlige læreruddannelsesinstitution blev oprettet i 1791 efter inspiration fra den Store Skolekommission, det var Blaagaard Seminarium i København. Men selv om der manglede kvalificerede lærere, blev de nye lærere mødt med skepsis. Mange brød sig ikke om seminaristernes selvhævdende facon. De opførte sig dårligt og var ubeskedne, hed det sig, og nogle præster advarede om, at de manglede den kristne tro. I 1802 begyndte sognepræst Peter Outzen Boisen derfor at uddanne lærere på sin præstegård i Vesterborg på Lolland, og allerede i sommeren 1803 fik Peter August Wedel, som var sognepræst i Skårup på Fyn - eller som det hed dengang i Skaarup i Fyen - tilladelse til at oprette et Skolelærerseminarium ( ) i Overensstemmelse med det allernaadigst approberede Reglement for det Vesterborgske Skolelærerseminarium i Vort Land Lolland. Betingelsen var, at Wedel selv klarede undervisningen og alle udgifterne. Tilladelsen gjaldt otte seminarieelever, seminarister blev de kaldt. Undervisningen begyndte på Skaarup præstegård samme efterår med 12 elever. Præstegården er revet ned for mange år siden, men ved siden af den blev der i 1837 indviet en stor, ny seminariebygning, hvor der er blevet uddannet lærere helt frem til lukningen i efteråret De første centralt fastsatte regler om uddannelse af lærere kom i 1818 med Det almindelige Reglement for Skolelærer-seminarierne. Der var efterhånden oprettet en del præstegårdsseminarier, men mange lukkede hurtigt igen. Vesterborgseminariet på Lolland lukkede for eksempel allerede i 1831, da pastor Boisen døde. Syv seminarier

4 Fra læreruddannelsens historie / 8 I midten af 1800-tallet eksisterede der seks seminarier: Skårup fra 1803, Ranum (oprettet i Snedsted i 1812 og flyttet til Ranum i 1848), Lyngby på Djursland (nedlagt omkring 1874), Jelling (oprettet i 1840) og Jonstrup (det tidligere Blaagaard, som var brændt under bombardementet af København i 1807, og som blev genåbnet i Jonstrup to år efter). Plus Nordens ældste læreruddannelsessted, Tønder Seminarium, med sin særlige historie. Tønder Seminarium åbnede eller genåbnede i I 1753 havde provst Balthasar Petersen åbnet en lærerskole ved Vidaaen. Ved sin død i 1787 testamenterede han blandt andet en gård til brug for læreruddannelse i Tønder, og genåbningen i 1788 regnes derfor for Tønder Seminariums stiftelsesår. Fra 1829 til 1855 var det statsseminarium, hvor undervisningen foregik på tysk. Fra 1858 til 1864 var det et rent dansk seminarium, fra 1864 til 1884 dobbeltsproget, og fra 1884 til 1920 preussisk seminarium. Derefter var det dansk statsseminarium til lukningen i 1989 (hvor det blev sammenlagt med og flyttet til Haderslev Statsseminarium). Seminarierne dimitterede midt i 1800-tallet tilsammen årligt mellem 80 og 90 lærere og kunne langtfra dække behovet for uddannede lærere. Udvælges af Bondestanden Af tilladelsen til at oprette seminariet i Skaarup fremgår det, at eleverne skulle være 18 år og udvælges af Bondestanden, og for at blive optaget skulle subjectet (kunne) læse med Fornuft, skrive en god læselig Haand, og regne idetmindste de 4 Species med Brøk, og gjøre Rede for Religionens vigtigste Sandheder. Men, blev det tilføjet, hvis ellers en person er vel oplagt, bør han kunne optages, selv om han maatte være noget tilbage i regning og skrivning! Det har ikke været enhver bondesøn, der følte lyst til at blive lærer. Men hvis han ikke arvede gården og måske var glad for at læse, var seminariet en mulighed. Nogle var givetvis også tiltalt af, at optagelse betød udsættelse af den ikke særligt populære militærtjeneste. Og når eksamensbeviset var hjemme, blev han helt fritagen for at tjene enten som Soldat eller Matros. Dertil kom, at læreruddannelsen gav fortrinlig Ret til Befordring frem for alle Andre, som er ei underviste ved noget Seminarium. Orden og Reenlighed i Paaklædning bør nøie paasees Det gav altså rettigheder at blive læreruddannet. Men læreren skulle være en bonde blandt bønder. Skaarup-seminaristernes klædedragt måtte derfor ikke være forskjellig

5 Fra læreruddannelsens historie / 8 fra den her paa Egnen almindelige og daglig brugelige. Men, tilføjes det, dog bør Orden og Reenlighed i Paaklædning nøie paasees. Indvielsen af Skaarup Skolelærerseminariums nye bygning i 1837 blev overværet af Fyns guvernør, prins Christian Frederik, den senere kong Christian VI. Hans gave til seminariet var en frise i brændt ler, som var udført af billedhuggeren H.V. Bissen. Symbolikken er ikke til at tage fejl af. I midten sidder symbolet på den kristne videnskab, Eusebia, mens elever spiller på orgel og arbejder med globus og regnebræt. Helt til venstre er der gymnastikredskaber og yderst til højre haveredskaber. De kommende lærere skulle både undervise børn og være foregangsmænd i havedyrkningens kunst. Foto: Hung Tien Vu Fagene på Skolelærerseminariet i Skaarup Fagene, der blev undervist i, understøttede sammenhængen mellem det praktiske og det boglige eller åndelige: Sjælelære, moral, religion og katekismus skulle danne det åndelige grundlag. Læsning, skrivning, regning og Begyndelsesgrundene af Geometrien skulle sammen med dansk sproglære, naturhistorie (om sommeren) og naturlære (om vinteren) og det Vigtigste af Fædrelandets og den bibelske Historie, samt en kort Udsigt over den almindelige Verdenshistorie og Geographi give seminaristerne det stof, de som lærere senere skulle formidle videre til elever i almueskolen. Det var pastor Wedel selv, der stod for undervisningen i det hele. Den lokale kirkeorganist underviste gratis i musik og sang, og en lokal gartner simpel, men dog kyndig underviste i praktisk havedyrkning. Ham aflønnede Wedel af egen lomme, men betingede sig dog til gengæld at få afgrøderne fra den beskedne have til eget brug. Dagen, ugen, året

6 Fra læreruddannelsens historie / 8 Det krævede en udpræget systematik at nå rundt om og gennem alt stoffet, men det var Wedel mand for: De vanskelige begreber og definitioner fra sjælelæren blev gennemgået ved, at seminarieeleverne efter tur læste højt af lærebogen, og de sværeste ord blev forklaret. Hverken i verdenshistorie, bibelhistorie eller fædrelandets historie blev der brugt en lærebog. Her mødte seminaristerne forstanderens levende ord, og efter hver tredje eller fjerde time dikterede Wedel et sammendrag af det, han havde fortalt. Disse notater skulle seminaristerne senere bruge som deres egen lærebog til eleverne i almueskolen, og de blev derfor rettet eller skrevet igennem i skrivetimerne. Det var særdeles tiltrængt, mente Wedel. Det første halve år blev der derfor hver eftermiddag undervist i skønskrift, da det ikke er at formode, at Subjecter, som tages af Bondestanden, have bragt det synderlig vidt i denne kunst. Metoden med den selvfremstillede lærebog blev også brugt i de øvrige fag. Religion og moral spillede en stor rolle i undervisningen. En time hver formiddag var afsat til det omfattende emne, hvoraf den første halve time gik med den teoretiske indføring, den anden halve med udlægningen. De følgende år i uddannelsen foregik efter stort set samme model. Om arbejdsdagens længde skriver forstander Wedel i sine erindringer: Eleverne ere 3 Timer undtagne dagligen beskæftigede fra 7 om Morgenen til 10 om Aftenen. Jeg selv anvender sædvanligen 8 timer paa deres Undervisning og Tilsyn, dagligen. I 1844 så seminaristernes ugeskema, lektionstabellen, sådan ud på Skolelærerseminariet i Skaarup: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag 8-9 II Religion. Holberg Orgelspil. Petersen. I Dansk. Meier II Geografi. P. Instrmt.mus. S. I Religion. H. II Religion. H. I Dansk. M II Geometri. P. I Religion. H II Religion. H. I Geografi. P. II Fædrelandsh. og Geografi. P. Naturlære.. II Religion. H. II Kalligrafi. P. II Religion. H. II Kalligrafi og II Katekisation. M II Kalligrafi. P. 9 - geometr. I Kalligrafi. P. I Verdenshist. H 10 I Hovedregn. M. I Religion. H. I Dansk. M. Tegn. P. I Religion. H. II Katekisation. H II Dansk. M. II Katekisation. H II Tavleregn. II Hovedregn. M II og I

7 Fra læreruddannelsens historie / Instrumental- I Sang. S. M. I Kateketik. H. Tegning. M. 11 musik. Simon- I Fædrelandsh. I Fædrelands- Orgelspil. P sen P. hist. og I Aritmetik. M. Geografi. P. II Katekisation. H II Dansk. M. II Sang. S. II Tavleregn. M II Verdenshist. II og I 10 - Instrm.mus. S. I Gymnastik. P I Geografi P. H Tegning. M. 12 I Aritmetik. M. I Kalligrafi. P. Violinspil S. I Gymnastik. P. II Sang. S II Sang. S. II Tysk. Poss. II Tysk. Poss. II Dansk. M II Dansk. M. 2 - I Tysk. Pos- I Geometri. P. I Tysk. Poss. I Havedyrkn. M. 3 selt I Tavleregn. S. I Sang. S. II Tysk. Pos- II II II Theoretisk, II Naturlære. M. II Hovedregn. 3 - selt Methodelære. M. I Tavleregn. M indbyrdes I Sang. S M. 4 I Dansk. M. Instrmt.mus. S. Undervisning. I Havedyrkn. M. I Geografi. P. Poss. I Methodelære. M. II Naturlære. II Gymnastik. II og I II Gymnastik. II og I II Aritmetik. M. 4 - M. P. Samlet Musik. S P. Samlet Musik. S. I Havedyrkn. M 5 I Sang. S. I Tysk. Poss. I Sang. S. Eksamen Den mundtlige prøve strakte sig på Skolelærerseminariet i Skaarup over to dage. Første dag examineredes [ ] 8-2½ og 4-8, deels af Biskoppen, deels af Wedel, i Religion, Declamation, dansk Sproglære, Naturhistorie og Naturlære, og enhver Seminarist maatte desuden katechisere med Skolens anden Klasse over et af Biskoppen opgivet Stykke af Lærebogen. Anden Dag fra 8-4 examineredes i bibelsk, Profan- og Fædrelandshistorie, Geographie, Mathematik, Methodik og Sang. Vi kender også opgaverne til den skriftlige eksamen for seminariets første hold af afgangselever i Se artiklen Lærereksamen på folkeskolen.dk Fra ydmyg seminarist til selvsikker folkelærer Efterhånden som de fremspirende, nye skolefag ved siden af kristendomsundervisningen kom til at fylde mere og mere rundt om på landets seminarier, voksede erkendelsen

8 Fra læreruddannelsens historie / 8 af, at kaldet også gjaldt elevernes oplæring til andet end at være gode kristne. Læreren var blevet den, lokalbefolkningen kunne gå til for at få læst et brev op og få skrevet et svar - når man nu ikke selv kunne. Lærerne engagerede sig efterhånden stærkt i lokalog regionalpolitiske forhold. I en periode med folkelig-religiøs grøde og politiske modsætninger var der brug for læreren både i og uden for skolestuen. Det var læreren, der arrangerede foredrag og holdt aftenskole. Når der blev oprettet andelsmejeri, når der skulle stiftes en brugsforening og dannes idræts- og skytteforeninger, var der brug for personer, der kunne læse, skrive, føre regnskaber og organisere. Folk, der kunne holde tale, synge for og mestre violinen eller orglet. Alt det kunne lærerne. Derfor voksede selvbevidstheden og den faglige stolthed. Og respekten i offentligheden. I stedet for den ydmyge seminarist, der måtte kæmpe med manglende gennemslagskraft i lokalsamfundet, var det en selvsikker og standsbevidst folkelærer, der indtog scenen med autoritet. Og med tro på, at han kunne gøre en forskel i samfundet. Kilder: Thejsen, Thorkild: Fra degn til professionel i Håndbog for Pædagogikfaget, Gyldendal 2011, København. Schurmann, J.: Historiske Efterretninger om det kongelige Skolelærer-Seminarium i Skaarup i Fyen i Tidsrummet Odense Skaarup Seminarium Odense Thorkild Thejsen, lærer og journalist, exam.pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen