N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard"

Transkript

1 N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen

2 Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard Planteproduktionen ændres ikke N-regnskabet før og efter udvidelsen P-regnskabet før udvidelsen Opgaven med P Et foreløbigt P-regnskab efter udvidelsen Det dertil hørende N-regnskab efter udvidelsen Sammenligning af N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen Litteratur Bilag 1. Norm-svinet og Jens Hansens svin Bilag 2: Gylleregnskabet Bilag 3. Strømme og nøgletal i Figur 3 (før udvidelsen) Bilag 4. Strømme og nøgletal i Figur 5 (før udvidelsen) Danedi ApS for Jens Hansen 2

3 Indledning Jens Hansen (JH) planlægger at udvide svineproduktionen på ejendommen Nygaard fra til slagtesvin om året (250 gamle dyreenheder til 500 nye). Den overskydende gylle eksporteres til et gyllebehandlingsanlæg. I den forbindelse indgik Danedi ApS, repræsenteret ved Hans Schrøder, i juli 2003 en aftale med JH om at udarbejde N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen før og efter udvidelsen som led i dokumentationen af udvidelsens miljøpåvirkning over for miljømyndigheder i kommunen og amtet. Idet planteproduktionen holdes konstant, gør nærværende rapport rede for detaljerede N- og P-regnskaber før og efter realiseringen af planerne om at udvide svineproduktionen og udføre den overskydende gylle. Ejerens og ejendommens navne er opdigtede, men regnskaberne er virkelige. Danedi ApS for Jens Hansen 3

4 Resumé Rapporten Med et nyt computersystem til grafisk-matematiske regnskaber kaldet Consequence (CSQ) er der opstillet detaljerede kvælstof- og fosforregnskaber for landbrugsejendommen Nygaard før og efter den planlagte udvidelse af produktionen fra til slagtesvin om året. Høj fodereffektivitet Bedømt udfra data fra effektivitetskontrollen (E-kontrollen, Agrosoft) er kvælstoffodereffektiviteten i JH s svineproduktion beregnet til 0,42, hvilket er højt i sammenligning med norm-svinets kvælstof-fodereffektivitet på 0,38. Fosfor-fodereffektiviteten er tilsvarende høj. De høje fodereffektiviteter betyder, at der produceres flere svin med mindre forurening: mere N og P i dyrene og mindre i gyllen. Produktionsregnskaber (slagtesvin) Som gennemsnit for de besætninger, der er tilsluttet E-kontrollen, udskiller et slagtesvin 3,15 kg N under opfedningen fra 30 til 100 kg og foderet indeholder 5,12 kg N (Figur 1). I JH s svineproduktion udskiller et tilsvarende slagtesvin 2,68 kg N og foderet indeholder 4,65 kg N (Figur 2). Produktionsregnskabet for norm-svinet er defineret ved en input-output model, der fastlægger regnskabet entydigt som funktion af input og en række veldefinerede nøgletal. Input-output modellen er anvendt til at beregne de animalske produktionsregnskaber på Nygaard før og efter udvidelsen, se Figur 3 og Figur 4. N-regnskabet før udvidelsen Kvælstofregnskabet for ejendommen i sin helhed er tegnet og balanceret med CSQ i et netværk som vist på rapportens forside. Netværket består af et detaljeret mark- og staldsystem forbundet af et netværk, der gør rede for ammoniakfordampning og -nedfald. Kvælstofoverskuddet (udledningen i det lange løb) er 22,8 ton N/år (165 kg N/ha/år) fordelt med 5,1 ton N/år (37 kg N/ha/år) fra eksport af ammoniak-kvælstof, 14,1 ton N/år (103 kg N/ha/år) fra udvaskning og 3,5 ton N/år (25 kg N/ha/år) fra denitrifikation, se Figur 5. Kvælstofeffektiviteten for Nygaard som helhed er 0,61, hvor den som gennemsnit for dansk landbrug er omkring 0,34. P-regnskabet før udvidelsen P-overskuddet i landbrugsjorden er omkring 0,9 ton P/år (6,6 kg P/ha/år), se Figur 8. Danedi ApS for Jens Hansen 4

5 P-regnskabet efter udvidelsen Udførslen af gylle giver mulighed for at regulere P-overskuddet. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at fastlægge præcist, hvor stort dette overskud bør være for at sikre en god planteproduktion. Det anbefales årligt at beregne N- og P-regnskaberne og at undersøge de unge planters kemiske sammensætning. På det grundlag kan det vurderes, hvor stort eller lille P-overskuddet bør være, eller om det, for en tid, bør være et underskud. Her er det for beregningseksemplets skyld antaget, at P-overskuddet skal være omkring 0,2 ton P/år, se Figur 9. N-regnskabet efter udvidelsen N-regnskabet er koblet til P-regnskabet. Der skal udføres gylle med et indhold på 5,8 ton P/år (og 27,5 ton N/år) for at nedsætte P-overskuddet i landbrugsjorden fra 0,9 til 0,2 ton P/år. Kvælstofoverskuddet stiger fra 22,8 til 25,2 ton N/år (fra 165 til 183 kg N/ha/år) fordelt med 8,4 ton N/år fra ammoniakfordampning, 13,4 fra udvaskning og 3,4 ton N/år fra denitrifikation, se Figur 10 og Tabel 3. Både overvågning og styring CSQ er et værktøj både til overvågning og styring. Det kan anvendes både til at gøre rede for, hvad der allerede er sket, og hvad der vil ske med næringsstofregnskaberne, hvis produktionsforholdene (produktionsnøgletallene) ændres, konsekvensberegninger med andre ord, hvilket er en nødvendig forudsætning for at få mest miljø for pengene. Sagens kerne Næringsstofregnskaberne i denne rapport er de mest detaljerede, og formentlig også de mest nøjagtige hidtil udarbejdet for en dansk landbrugsejendom. Det er både muligt og ønskeligt at forlade normtalssystemet og vurdere en landbrugsejendoms virkning på miljøet ikke på produktion og normtal, men på faktiske strømme og beholdninger af næringsstoffer. Helsinge, den 3. november 2003 Hans Schrøder Danedi ApS Gl. Frederiksborgvej Helsinge Telefon: Fax: Danedi ApS for Jens Hansen 5

6 Definition af 1 DE (slagtesvin) En dyreenhed er en beregningsenhed, der oprindelig modsvarede den udskilte mængde kvælstof i gødningen ab lager fra en malkeko af stor race (85 kg N/år). 1 DE modsvarer i dag 100 kg N/år i husdyrgødning ab lager. Den 1. august 2002 blev miljøreglerne ændret. Før den tid gik der 30 slagtesvin per DE per år mod 36 slagtesvin/de/år efter. Før var det tilladt at have 1,7 DE/ha mod 1,4 efter. Før måtte der således produceres 30*1,7 = 51 slagtesvin/ha/år og 36*1,4 = 50,4 slagtesvin/ha/år efter, altså i praksis det samme. Ifølge DJF-rapport Nr. 36 (2001): Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 udskiller et svin i gennemsnit (af de besætninger der gennemfører effektivitetskontrol) 3,15 kg N i løbet af den tid, det tager, at fede det op fra 30 til 100 kg. Det betyder, at der maksimalt må være 3,15*50,4 = 160 kg N/ha/år i ejendommens husdyrgødning (ab dyr). Oplysningerne i ovennævnte rapport (og en forløber: Beretning Nr. 736, 1997, Normtal for husdyrgødning ), gør det muligt at bestemme produktionsregnskabet for et gennemsnitligt slagtesvin (normsvin). Figur 1 viser regnskabet forbundet med at producere 100 normsvin opstillet i grafisk-matematisk form som koblede, balancerede netværk. Der er fire (tilsyneladende uafhængige) netværk med fire forskellige enheder: 1) stk./år; 2) kg dyr/år; 3) kg N/år og 4) kg P/år. Tallet i kassernes øverste venstre hjørne er systemets nummer. Tallet i nederste højre hjørne er beholdningsændringen, der overalt er nul svarende til, at det er antaget, at produktionen er stationær. Strømmen fra system i til system j kaldes Xi,j. Fx er X2,3 strømmen fra system 2 til system 3. Det første netværk (grise/år) gør rede for, hvor de indkøbte smågrise (indgangsvægt 7 kg) bliver af: 97 overlever til den slagtemodne alder, 96 slagtes og 1 kasseres. De nævnte tal er grønne i Figur 1. CSQ beregner de røde og balancerer derved netværket. Det andet netværk (kg dyr/år) gør rede for dyrene, ikke som individer, men som vægt. Der foreligger nøjagtige oplysninger om vægtene i E-kontrollen. Fx er de indkøbte smågrise vejede. Vægten af de dyr, der slagtes, beregnes ud fra slagtevægten gange 1,31. Døde og de solgte dyr er vejede. Tilbage er tilvæksten, der beregnes af balancen. Det tredje netværk (kg N/år) opstiller staldbalancen for N til og med udskillelsen. Ind går N i smågrise og N i foder. Ud går (bortset fra beholdningsændringen) N i dyr til slagteriet, N i døde og solgte dyr samt N i gylle. Når N-indholdet i foderet oplyses, balanceres netværket, idet N- strømmene fremkommer ved at gange de korresponderende vægtstrømme med N- koncentrationen, der her er sat til 0,028, altså 28 g N per kg dyr. Det fjerde og sidste netværk (kg P/år) er analogt til det tredje. P-koncentrationen er sat til 0,0055 Danedi ApS for Jens Hansen 6

7 Figur 1. Produktionsregnskabet for 100 normsvin (slagtesvin). Danedi ApS for Jens Hansen 7

8 Figur 2. Produktionsregnskabet for 100 slagtesvin i JH s produktion. Danedi ApS for Jens Hansen 8

9 Figur 3. Produktionsregnskabet for 7,500 slagtesvin per år (250 gl. DE) på Nygaard. (Før udvidelsen). Danedi ApS for Jens Hansen 9

10 Figur 4. Produktionsregnskabet for slagtesvin per år (500 nye DE) på Nygaard. (Efter udvidelsen). Danedi ApS for Jens Hansen 10

11 Computersystemet er sådan indrettet, at gives de grønne tal i de to første netværk, samt N- og P- indholdet i foderet, balancerer systemet automatisk alle fire netværk, der er kædet sammen af nøgletal, der er forhold mellem korresponderende strømme, fx en gennemsnitsvægt eller en koncentration. I Figur 1 er der tale om en beskrivelse af et faktisk, et historisk produktionsregnskab. Men udover at være et system til at beskrive faktiske regnskaber (overvågning) er CSQ også et system til styring, en input-output model til konsekvensbegninger. Når CSQ virker som overvågningsværktøj, beregner systemet er række nøgletal defineret ved en ligning: et tal mellem 0 og 1 lig med en brøk med én eller flere strømme i tælleren og nævneren. Når CSQ virker som styringsværktøj, gøres de ligninger, der definerer nøgletallene, aktive, dvs. i stedet for at bestemme et nøgletal udfra målte strømme, bruges den ligning, der definerer nøgletallet, til at bestemme en strøm. Systemet opstiller nøgletalsligninger i et antal, der netop bevirker, at der bliver lige så mange ligninger som ubekendte. Det gør det muligt at beregne hele regnskabet som funktion af 1) hvad der går ind ude fra og 2) nøgletallene. Ved et enkelt klik ændres modellen fra overvågning til styring, hvor alle udgående strømme er beregnede (røde). Det gør det muligt at vende os 180 grader og spørge: Hvad sker der med regnskabet, hvis vi ændrer input og nøgletal? Svineproduktionen på Nygaard Jens Hansens svineproduktion udmærker sig ved stor enkelhed og nøjagtige produktionsregnskaber. Alt foder indkøbes, og hele planteproduktionen bortsælges. Smågrise indkøbes med en vægt lidt over 30 kg og opfedes til ca. 110 kg (regnskabsåret 02/03). Produktionsregnskabet, der gør rede for antal, vægt samt N- og P- gennemstrømningen gennem dyrene, er tilsvarende enkelt og foreligger veldokumenteret i form af udskrifter fra Agrosofts svinesystem. Udskrifterne indeholder en fuldstændig redegørelse for, hvad der bliver af svinene, hvor stor tilvæksten er, og hvad der bliver af næringsstofferne i foderet. Udfra disse data fra E-kontrollen er produktionsregnskabet for JH s samlede svineproduktion beregnet. Nøgletallene (strukturen) er de samme som i tilfældet normsvin kg med én undtagelse nemlig kvælstoffodereffektiviteten, der i JH s produktion er 0,42, hvor den i normen er 0,38. Flere forhold tyder på at fodereffektiviteten i JH s svineproduktion er endnu højere. Dels er den, bedømt på udviklingen i regnskabsåret 02/03, stigende, dels producerede JH i det pågældende regnskabsår slagtesvin (tungsvin) med en levende vægt på 110 kg, hvorved fodereffektiviteten undervurderes. Formentlig er fodereffektiviteten snarere 0,44, men det er her (forsigtigt) valgt at regne med den dokumenterede fodereffektivitet (N) på 0,42. Modellen bag Figur 1 stilles om til styringstilstand, og fodereffektiviteten (N) ændres fra 0,38 til 0,42. Derefter løser CSQ ligningerne og balancerer netværket. Resultatet er vist i Figur 2. Sammenholdes denne figur med Figur 1 ses det, at der er et mindre indhold af næringsstoffer i Danedi ApS for Jens Hansen 11

12 foder og gylle i JH s produktion. At fodereffektiviteten er højere betyder, at der er behov for færre foderdage for at opnå en given slagtevægt. Opholdstiden i stalden forkortes. Herefter beregnes produktionsregnskabet for 250 gl. DE (7.500 slagtesvin/år) og 500 nye ( slagtesvin/år), se Figur 3 og Figur 4. Det grønne 100-tal i Figur 2 erstattes med 7.500, hvilket giver Figur 3 og derefter med , hvilket giver Figur 4. Strømme og nøgletal hørende til Figur 3 er vist i Bilag 3. Planteproduktionen ændres ikke Arealanvendelsen på Nygaard i 2003 er vist i Tabel 1. Det samlede areal er 143,8 ha, hvoraf 6,2 ha er brak. Harmoniarealet er 137,6 ha. Tabel 1. Markplan 2003 (arealanvendelse). Mark Areal JB- Afgrøde ha nr ,00 6 Rajgræs, alm.sildig ,32 6 Vinterhvede ,46 4 Vinterraps ,55 5 Vinterhvede ,50 6 Vinterraps ,85 6 Brak med græs ,59 6 Vinterhvede ,34 4 Vinterbyg ,75 4 Vinterraps ,72 4 Vinterhvede ,00 2 Havre ,60 2 Vinterhvede ,16 6 Vinterhvede ,35 6 Vinterhvede ,07 4 Brak med græs ,32 4 Brak med græs ,03 6 Vinterhvede ,18 4 Vinterhvede I ALT 143,79 Afgrøderne er inddelt i fem grupper: Vinterhvede Vinterbyg Havre Græs Vinterraps Tabel 2 er et udsnit af et regneark, der beregner N-, P- og K-strømmene for hver af disse afgrøder udfra 1) standard-udbytter i ton/ha gældende for Nordjylland og 2) næringsstofkoncentrationer i de forskellige afgrøder. Øverst i tabellen er de her anvendte standardudbytter sammenlignet med de landsgennemsnitlige. Koncentrationerne er taget fra fodermiddel-tabeller. Danedi ApS for Jens Hansen 12

13 Tabel 2. N, P og K i høstudbyttet og dets anvendelse, Nygaard Kalium er taget med for fuldstændighedens skyld, men indgår i øvrigt ikke i det følgende. N-regnskabet før og efter udvidelsen N-regnskabet før udvidelsen er vist i Figur 5. Marksystemet ses i venstre side, staldsystemet i højre. Mellem de to systemer er der tre systemer (12, 16 og 18), der sørger for at tage ammoniakfordampning og -nedfald korrekt i regning. Danedi ApS for Jens Hansen 13

14 Figur 5. Kvælstofregnskabet på Nygaard før udvidelsen, ton N/år. Ind kommer (fra oven) nyt kvælstof i udsæd, handelsgødning, nedfald ude fra, indkøbte dyr og foder. Ud til siderne går kvælstof, der udføres fra ejendommen i produkter, hvad enten der er tale om planter, dyr (levende og døde) eller udført gylle. Tilførslen af nyt kvælstof minus udførslen er overskuddet, der i det lange løb er det samme som udledningen. Lægger man regnskaberne for hver kasse sammen, kommer man til regnskabet for de strømme, der skærer systemgrænsen (tallene står uden for systemgrænsen). Dette regnskab, der i finansiel sammenhæng er driftsregnskabet, kaldes her det overordnede regnskab, se dette regnskab i den øverste del af Tabel 3. Staldens N- og P-regnskaber er kortlagt i Figur 3 og Figur 4 til og med N og P ab dyr i gyllen. Stalden er drænet gulv + spalter, hvorfra kvælstoffordampningen i procent af total-n ab dyr er 14. Resten går til gylletanken. Netværket for plantedelen er opbygget efter de samme principper og er forbundet med den animalske del via tre strømme. Kun strømmene X2,3, X3,0 og X3,1 er givet, de øvrige strømme er fremkommet via nøgletalsligninger. De anvendte nøgletal og deres størrelse på Nygaard er angivet nederst i Bilag 4. Mellem planteregnskabet i venstre side og det animalske regnskab i højre er et særligt netværk for regnskabet for ammoniakfordampningen og -nedfaldet. System 12 samler Danedi ApS for Jens Hansen 14

15 ammoniakfordampningen og deler den i to, nemlig den del, der falder ned på ejendommens marker og den del, der eksporteres. Det er antaget, at 1/10 falder ned på ejendommens areal. Denne del har en gødningsværdi på linie med N i handelsgødning, hvis nedfaldet sker i vækstsæsonen, og ingen værdi hvis nedfaldet sker uden for. Der er regnet med en 50/50 fordeling. Kvælstofnedfaldet i Danmark er omkring 16 kg N/ha/år, og for landbruget som helhed gælder, at ca. 50 procent af nedfaldet stammer fra landbruget selv. Der er her regnet med et kvælstofnedfald på ejendommens marker på 20 kg N/ha/år, og at kun 20 procent heraf (4 kg N/ha/år) stammer fra ejendommen selv, se netværket på forsiden. Den del af udledningen, der enten udvaskes fra eller denitrificeres i rodzonen, samles i system 13, hvorfra det fordeles ved at antage, at 20 procent denitrificeres. Resten, 80 procent, udvaskes. Hermed er netværket balanceret, og man kan vælge at se på det enten som et målt regnskab med afledte nøgletal eller som et beregnet regnskab afledt af nøgletallene. Input-output modellens udgangspunkt er det målte regnskab. I øverste højre hjørne af netværket i Figur 5 genfindes N-strømmene fra tredje netværk i Figur 3. Gyllen (20,1 ton N/år ab dyr) udskilles i staldsystemet, hvor det er antaget, at ca. 14 procent af total N-indholdet fordamper som ammoniak-kvælstof. Resten går i gylletanken, hvorfra det er antaget, at 2 procent af N-indholdet fordamper. Resten, 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år), udbringes. Marksystemet er opbygget på tilsvarende måde med en struktur, der er bestemt af nøgletal. Især er der to nøgletal, der har interesse. For det første udnyttelsen af kvælstof i udbragt gylle. Det forstås bedst ved et eksempel: Hvis 100 kg N i husdyrgødning (gylle) har samme virkning på planteproduktionen som fx 60 kg N i handelsgødning, er nøgletallet 0,60. For det andet planternes gødningseffektivitet, hvorved forstås N optaget af planterne (inklusive rod og stub) divideret med mængden af effektivt N tilført rodzonen i vækstsæsonen. Den er i JH s planteproduktion beregnet til 0,68. Udnyttelsen af kvælstof i udbragt gylle er sat til 0,60. Kvælstofeffektiviteten for ejendommen som helhed er 0,61, hvilket er højt i sammenligning med dansk landbrug som helhed (0,34) på trods af at dyretætheden på JH s ejendom er større end landsgennemsnittet. I Bilag 4 er der nærmere gjort rede for strømme og nøgletal i Figur 5. Ved at betragte netværket i Figur 5 kan man for nogle strømmes vedkommende straks se, hvad de dækker over. Fx er strømmen 34,9 til system 6 (Foder) kvælstof i indkøbt foder. For andre strømmes vedkommende er det mindre oplagt, hvad der er tale om. I så fald henvises til Bilag 4. Det er især nøgletallene, der er af interesse. De fastlægger nemlig systemet struktur eller virkemåde. De kan sammenlignes med ventiler, der regulerer, hvordan næringsstofferne gennemstrømmer systemet. Man kan tænke på netværket som et system af vandrør, der forbinder tanke inde i systemet med hinanden og med omgivelserne. Danedi ApS for Jens Hansen 15

16 Når nøgletallene er fastlagt, er det givet, hvordan næringsstofferne strømmer fra det ene system til det andet. Hvor meget, der strømmer, afhænger af, hvor meget der fyldes på, dvs. mængden af tilført nyt kvælstof. Med andre ord: Regnskabet er entydigt bestemt, når vi kender systemets struktur (nøgletallene) og tilførslen af nyt kvælstof. Det betyder fx, at vi kan ændre enheden ( møntfoden ) i regnskabet ved at gange eller dividere alle tilførsler af nyt kvælstof med et eller andet tal, hvorefter alle tal i regnskabet automatisk ganges med samme tal. I Figur 5 er enheden ton N/år. Harmoniarealet på Nygaard er 137,6 ha. Ganges tilførslerne i Figur 5 med og divideres med 137,6, bliver enheden kg N/ha/år, se Figur 6, der også er gengivet på rapportens forside. Figur 6. Kvælstofregnskabet på Nygaard før udvidelsen, kg N/ha/år. I Figur 6 er der især to strømme, der er værd at hæfte sig ved. Den ene er gyllestrømmen ab dyr (X6,9) på 146 kg N/ha/år. Som nævnt tidligere er grænseværdien 160 kg N/ha/år. Den anden er strømmen (X11,17) fra gylletanken til marken, der er beregnet til 123 kg N/ha/år. Den maksimalt tilladte strøm er 140 kg N/ha/år, idet 1 DE er normeret til 100 kg N/år ab lager og den maksimalt tilladte dyretæthed er 1,4 DE/ha. Efter den målestok er dyretætheden på Nygaard ikke 1,40 DE/ha, men kun 1,23 DE/ha. Danedi ApS for Jens Hansen 16

17 Figur 7. Kvælstofregnskabet (a) på Nygaard efter udvidelsen, ton N/år, sml. Figur 10. Figur 7 er dannet udfra modellen bag Figur 5. Regnskabet for den animalske produktion i det øverste højre hjørne er taget fra tredje netværk i Figur 4. Marksystemets struktur er uændret. Den eneste ændring er, at gyllen hidrørende fra udvidelsen pumpes over i en særlig tank, hvorfra den afhentes af GFE. Der afhentes netop så meget, at mængden af N i udbragt gylle er den samme som før udvidelsen, nemlig 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år). Figur 7 er ikke det endelige N-regnskab efter udvidelsen, idet N- og P-regnskaberne hænger sammen. Med N-strømmen i den udførte gylle følger således en P-strøm. Størrelsen af denne strøm bestemmes af P-regnskabet, hvorefter N-regnskabet i Figur 7 bliver til N-regnskabet i Figur 10. P-regnskabet før udvidelsen Fosforregnskabet før udvidelsen er vist i Figur 8. Netværket er det samme som i Figur 5, men strukturen er en anden. En stor del af nøgletallene og strømmene er nul, idet P ikke deltager i transporterne gennem luften. Danedi ApS for Jens Hansen 17

18 Figur 8. Fosforregnskabet før udvidelsen, ton P/år. Interessen samler sig om system 1 (Mark). P-balancen for dette system før og efter er også vist i Tabel 3 nederst. Det fremgår, at der før udvidelsen ophobes ca. 0,9 ton P/år (6,6 kg P/ha/år) ud af de 4,6 ton P/år (34 kg P/ha/år), der tilføres markerne. Spørgsmålet er, hvor stor ophobningen (P-overskuddet) må være, og om der overhovedet må være et overskud, idet en meget stor beholdning af fosfor i landbrugsjorden medfører risiko for udvaskning. Opgaven med P Tidligere var det den almindelige opfattelse, at tilført fosfor blev så hårdt bundet i landbrugsjorden, at udvaskningen var nul eller forsvindende lille. I dag ved vi, at der er grænser for jordens evne til at binde fosfor. Med den udbragte husdyrgødningen samt rod & stub, og hvad der er nedpløjet, følger en vis mængde P. Opgaven er at finde en passende P-beholdning i jorden, og derefter vedligeholde denne beholdning ved at dosere husdyrgødningen sådan, at landbrugsjorden tilføres netop så meget, som der fjernes med afgrøderne. Fjernes der mere, falder jordens beholdning af P, fjernes der mindre, stiger beholdningen. Opgaven er således dels at finde balancen, dels at opretholde den. Der er to muligheder for det høstede materiale: det kan enten fjernes fra marken eller nedpløjes. Det nedpløjede plantemateriale tilfører landbrugsjorden næringsstoffer, fx P. Dertil kommer P i de ikke høstede dele af planten (rod og stub). Endelig tilføres marken P i gylle. Opgaven er at Danedi ApS for Jens Hansen 18

19 regulere tilførslen af P i gylle, så landbrugsjordens P-beholdning er konstant på et for planteproduktionen acceptabelt højt niveau. Hvor stor skal landbrugsjordens beholdning af fosfor være, for at der kan avles et ordentligt planteudbytte? En given plante er programmeret til at stræbe efter at indeholde N, P og K osv. i ganske bestemte forhold, nemlig de forhold, der indstiller sig, når planten har ideale vækstbetingelser. Ethvert målt N:P:K-forhold (generelt: enhver sammensætning af næringsstoffer) i en given plante opvokset under bestemte vilkår, er en afspejling af vilkårene i landbrugsjorden. Man kan derfor vælge enten at tage en jordprøve og undersøge dens kemiske sammensætning eller tage en planteprøve og undersøge dens kemiske sammensætning. Alt andet lige er en planteprøve bedre end en jordprøve, for planteprøven fortæller, hvad planterne faktisk har optaget, mens jordprøven kun er et udtryk for, hvad de har mulighed for at optage. Er der fx tale om vinterhvede, findes et utal af forsøg, der fastlægger den optimale sammensætning af næringsstoffer i planten under hele dens vækst. Hvis en prøve af den unge plante viser, at der er noget galt med N:P-forholdet, at det fx er for højt, kan der i tide tilføres P og dermed rettes op på forholdet under resten af plantens vækst. Udførslen af gylle giver mulighed for at styre ejendommens P-regnskab og sørge for at 1) ramme den optimale beholdning af plantetilgængeligt P i jorden og 2) at afgøre hvor store mængder gylle, der skal udføres for at tildele marken P i samme takt som P fjernes. I praksis kan det gøres ved, når markplanen lægges, at beregne de næringsstofregnskaber, der følger af markplanen og den forventede animalske produktion ( staldplanen ). Sådanne beregninger erstatter gødningsregnskabet. Sikkerhed for at teori (næringsstofregnskaber) og praksis (planternes kemiske sammensætning) er to sider af samme sag opnås ved at måle den kemiske sammensætning af unge og høstede planter. På grundlag af de unge planters kemiske sammensætning kan der om foråret stilles en diagnose og en prognose for plantevæksten, og der kan i tide suppleres med evt. manglende næringsstoffer, så høsten bliver så god som vel muligt under de givne vejrforhold. Endvidere kan udbyttekurvens form og beliggenhed forudsiges, hvilket gør det muligt at forudsige den økonomisk optimale tilførsel af N i handelsgødning, men det er en anden historie. Et foreløbigt P-regnskab efter udvidelsen Nygaards marker tilføres årligt ca. 4,6 ton P i udbragt gylle og planterester før udvidelsen. Fra markerne fjernes omkring 3,7 ton P/ år med det resultat, at P-beholdningen i ejendommens landbrugsjord stiger med 0,9 ton P i løbet af regnskabsåret (6,6 kg P/ha/år). Opgaven er at Danedi ApS for Jens Hansen 19

20 nedbringe mængden af P i udbragt gylle til et niveau, der sikrer en ordentlig høst samtidig med at P-beholdningen i jorden holdes i ro på et niveau, der ikke medfører nævneværdig udvaskning. Figur 9. Fosforregnskabet efter udvidelsen, ton P/år. En løsning af denne opgave må bero på resultatet af kemiske analyser af planteprøver evt. suppleret med jordprøver. Her er det for eksemplets skyld antaget, at P-overskuddet (ændringen i jordens P-beholdning, ophobningen) skal nedbringes fra 0,9 til 0,2 ton P/år, se Tabel 3. Det resulterende P-regnskab er vist i Figur 9. Overskuddet (beholdningsændringen) er tallet i nederste højre hjørne af system 1 (Mark). Det dertil hørende N-regnskab efter udvidelsen Med den antagne P-balance følger et krav til hvor meget P i gylle, der skal udføres fra ejendommen. Med P følger N. Med 5,81 ton P/år i udført gylle (se Figur 1) følger 6,04*4,73 = 27,5, ton N/år og ikke 24,3 som i Figur 7. Det således beregnede N-regnskab efter udvidelsen er vist i Figur 10. Danedi ApS for Jens Hansen 20

21 Figur 10. Kvælstofregnskabet (b) efter udvidelsen, ton N/år, se også Figur 7. Bemærk at den udbragte gylle nu kun indeholder 13,7 ton N/år (100 kg N/ha/år) mod 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år) før udvidelsen. Bemærk også at tilførslen af N i handelsgødning skal øges fra 15,0 til 16,7 ton N/år (121 kg N/ha/år) for at opretholde en uændret planteproduktion. Sammenligning af N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen I Tabel 3 sammenholdes de vigtigste strømme før og efter. Det fremgår fx, at ammoniakfordampningen fra staldene stiger med 4 ton N/år, nemlig fra 2,8 til 6,8 ton N/år, en stigning på 140 procent. Denne stigning modsvares af et fald på 0,3 ton N/år i ammoniakfordampningen fra udbragt gylle. Resultatet er, at ejendommens ammoniakfordampning stiger med 3,7 ton N/år. Ejendommens kvælstofudledning stiger med 2,5 ton N/år fordelt med en stigning i ammoniakeksporten på 3,3 ton N/år, og et fald i udvaskning og denitrifikationen på tilsammen 0,8 ton N/år. Danedi ApS for Jens Hansen 21

22 Tabel 3. N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen. Fig. 5 Fig. 10 Fig. 6 N-regnskab, hele systemet Før Efter Diff Før Efter Diff ton N/år ton N/år ton N/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år Udsæd 0,5 0,5 0, Handelsgødning 15,0 16,7 1, Atmosfærisk nedfald ude fra 2,2 2,2 0, Købte dyr 5,8 14,0 8, Indkøbt foder 34,9 83,7 48, aind (nyt kvælstof) 58,4 117,1 58, Slagtede dyr 20,2 48,6 28, Kasserede, døde eller solgte dyr 0,4 0,9 0, Udført gylle 0,0 27,5 27, Solgte afgrøder 15,0 15,0 0, b UD (i produkter) 35,6 92,0 56, Ammoniakeksport 5,1 8,4 3, Udvaskning 14,1 13,4-0, Denitrifikation 3,5 3,4-0, a-b UDLEDNING (Overskud) 22,7 25,2 2, Gylletank 0,3 0,3 0, Stalde 2,8 6,8 4, Handelsgødning 0,3 0,3 0, Planter 0,6 0,6 0, Udbragt gylle 1,7 1,4-0, AMMONIAKFORDAMPNING 5,7 9,4 3, Fig. 8 Fig. 9 P-regnskab, system 1 (Mark) Før Efter Diff Før Efter Diff ton P/år ton P/år ton P/år kg P/ha/år kg P/ha/år kg P/ha/år Handelsgødning 0,00 0,00 0,00 0,0 0,0 0,0 Udbragt gylle 3,66 2,98-0,68 27,0 22,0-5,0 Rod & stub 0,59 0,59 0,00 4,4 4,4 0,0 Nedpløjet 0,38 0,38 0,00 2,8 2,8 0,0 cind 4,63 3,95-0,68 34,1 29,1-5,0 Optaget af planterne 3,74 3,74 0,00 27,6 27,6 0,0 Udvaskning 0,00 0,00 0,00 0,0 0,0 0,0 dud 3,74 3,74 0,00 27,6 27,6 0,0 c-d BEH. ÆNDR. = IND minus UD 0,89 0,21-0,68 6,6 1,5-5,0 Litteratur Damgaard Poulsen, H. mfl. (1997): Normtal for husdyrgødning. Danmarks Jordbrugsforskning. Beretning Nr Damgaard Poulsen, H. mfl. (2001): Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Husdyrbrug. Hansen, B.I., Knudsen, L. og Tybirk, P. (2001): Kvælstofbelastningen i Danmark. Svineproduktionens bidrag til kvælstofbelastningen i Danmark. Landsudvalget for svin, notat Nr Danedi ApS for Jens Hansen 22

23 aelstofbelastninge/index.htm Kyllingsbæk, A. (2000): Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Markbrug. Nielsen, J. M. (1973): Kornplanters ernæringstilstand vurderet og reguleret udfra planternes kemiske sammensætning. DSR Forlag, Landbohøjskolen. Rubæk, G.H. m. fl. (2000): Er danske jorde mættede med fosfor? DJF rapport, Markbrug Nr. 34, Schrøder, H. (2003): Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Vand & Jord (i trykken). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for en landbrugsejendom i Sejlflod Kommune (udkast). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for landbruget i Fyns Amt og i Danmark Rapport til Fyns Amt (udkast). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Rævdal med og uden gyllebehandling. Schrøder, H. og Boetius, F. (2002): Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug. Arbejdsrapport Nr. 4, Naturrådet. Wiggers, L. (2003): Fosfor fra husdyr truer vandmiljøet. Aktuel Naturvidenskab 2, *** Danedi ApS for Jens Hansen 23

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom

Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Juli 2004 stk kg/år kg K/år kg P/år kg N/år... stk/år Vesthimmerlands Landboforening Nordjyllands Amt Danedi Indhold Indledning...3

Læs mere

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter

Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Computersystemet CONSEQUENCE (CSQ) gør det let at overvåge og styre næringsstofregnskaber i landbruget på ethvert niveau. Det er her anvendt til at opstille

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug

Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug Arbejdsrapport fra Naturrådet nr. 4, 2002 Kolofon Titel: Forfattere: Kontaktpersoner i Naturrådet: Serietitel og nr.: Udgiver: Status og scenarier for

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Bilag 1 2/36

Bilag 1 2/36 Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB

Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6

Læs mere

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller CONSEQUENCE i en nøddeskal Verden er et netværk, der gennemstrømmes af ressourcer. Forestil dig et computersystem, som holder styr på disse ressourcer, og som sætter dig i stand til at registrere og forudsige,

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013 Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere