N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard"

Transkript

1 N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen

2 Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard Planteproduktionen ændres ikke N-regnskabet før og efter udvidelsen P-regnskabet før udvidelsen Opgaven med P Et foreløbigt P-regnskab efter udvidelsen Det dertil hørende N-regnskab efter udvidelsen Sammenligning af N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen Litteratur Bilag 1. Norm-svinet og Jens Hansens svin Bilag 2: Gylleregnskabet Bilag 3. Strømme og nøgletal i Figur 3 (før udvidelsen) Bilag 4. Strømme og nøgletal i Figur 5 (før udvidelsen) Danedi ApS for Jens Hansen 2

3 Indledning Jens Hansen (JH) planlægger at udvide svineproduktionen på ejendommen Nygaard fra til slagtesvin om året (250 gamle dyreenheder til 500 nye). Den overskydende gylle eksporteres til et gyllebehandlingsanlæg. I den forbindelse indgik Danedi ApS, repræsenteret ved Hans Schrøder, i juli 2003 en aftale med JH om at udarbejde N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen før og efter udvidelsen som led i dokumentationen af udvidelsens miljøpåvirkning over for miljømyndigheder i kommunen og amtet. Idet planteproduktionen holdes konstant, gør nærværende rapport rede for detaljerede N- og P-regnskaber før og efter realiseringen af planerne om at udvide svineproduktionen og udføre den overskydende gylle. Ejerens og ejendommens navne er opdigtede, men regnskaberne er virkelige. Danedi ApS for Jens Hansen 3

4 Resumé Rapporten Med et nyt computersystem til grafisk-matematiske regnskaber kaldet Consequence (CSQ) er der opstillet detaljerede kvælstof- og fosforregnskaber for landbrugsejendommen Nygaard før og efter den planlagte udvidelse af produktionen fra til slagtesvin om året. Høj fodereffektivitet Bedømt udfra data fra effektivitetskontrollen (E-kontrollen, Agrosoft) er kvælstoffodereffektiviteten i JH s svineproduktion beregnet til 0,42, hvilket er højt i sammenligning med norm-svinets kvælstof-fodereffektivitet på 0,38. Fosfor-fodereffektiviteten er tilsvarende høj. De høje fodereffektiviteter betyder, at der produceres flere svin med mindre forurening: mere N og P i dyrene og mindre i gyllen. Produktionsregnskaber (slagtesvin) Som gennemsnit for de besætninger, der er tilsluttet E-kontrollen, udskiller et slagtesvin 3,15 kg N under opfedningen fra 30 til 100 kg og foderet indeholder 5,12 kg N (Figur 1). I JH s svineproduktion udskiller et tilsvarende slagtesvin 2,68 kg N og foderet indeholder 4,65 kg N (Figur 2). Produktionsregnskabet for norm-svinet er defineret ved en input-output model, der fastlægger regnskabet entydigt som funktion af input og en række veldefinerede nøgletal. Input-output modellen er anvendt til at beregne de animalske produktionsregnskaber på Nygaard før og efter udvidelsen, se Figur 3 og Figur 4. N-regnskabet før udvidelsen Kvælstofregnskabet for ejendommen i sin helhed er tegnet og balanceret med CSQ i et netværk som vist på rapportens forside. Netværket består af et detaljeret mark- og staldsystem forbundet af et netværk, der gør rede for ammoniakfordampning og -nedfald. Kvælstofoverskuddet (udledningen i det lange løb) er 22,8 ton N/år (165 kg N/ha/år) fordelt med 5,1 ton N/år (37 kg N/ha/år) fra eksport af ammoniak-kvælstof, 14,1 ton N/år (103 kg N/ha/år) fra udvaskning og 3,5 ton N/år (25 kg N/ha/år) fra denitrifikation, se Figur 5. Kvælstofeffektiviteten for Nygaard som helhed er 0,61, hvor den som gennemsnit for dansk landbrug er omkring 0,34. P-regnskabet før udvidelsen P-overskuddet i landbrugsjorden er omkring 0,9 ton P/år (6,6 kg P/ha/år), se Figur 8. Danedi ApS for Jens Hansen 4

5 P-regnskabet efter udvidelsen Udførslen af gylle giver mulighed for at regulere P-overskuddet. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at fastlægge præcist, hvor stort dette overskud bør være for at sikre en god planteproduktion. Det anbefales årligt at beregne N- og P-regnskaberne og at undersøge de unge planters kemiske sammensætning. På det grundlag kan det vurderes, hvor stort eller lille P-overskuddet bør være, eller om det, for en tid, bør være et underskud. Her er det for beregningseksemplets skyld antaget, at P-overskuddet skal være omkring 0,2 ton P/år, se Figur 9. N-regnskabet efter udvidelsen N-regnskabet er koblet til P-regnskabet. Der skal udføres gylle med et indhold på 5,8 ton P/år (og 27,5 ton N/år) for at nedsætte P-overskuddet i landbrugsjorden fra 0,9 til 0,2 ton P/år. Kvælstofoverskuddet stiger fra 22,8 til 25,2 ton N/år (fra 165 til 183 kg N/ha/år) fordelt med 8,4 ton N/år fra ammoniakfordampning, 13,4 fra udvaskning og 3,4 ton N/år fra denitrifikation, se Figur 10 og Tabel 3. Både overvågning og styring CSQ er et værktøj både til overvågning og styring. Det kan anvendes både til at gøre rede for, hvad der allerede er sket, og hvad der vil ske med næringsstofregnskaberne, hvis produktionsforholdene (produktionsnøgletallene) ændres, konsekvensberegninger med andre ord, hvilket er en nødvendig forudsætning for at få mest miljø for pengene. Sagens kerne Næringsstofregnskaberne i denne rapport er de mest detaljerede, og formentlig også de mest nøjagtige hidtil udarbejdet for en dansk landbrugsejendom. Det er både muligt og ønskeligt at forlade normtalssystemet og vurdere en landbrugsejendoms virkning på miljøet ikke på produktion og normtal, men på faktiske strømme og beholdninger af næringsstoffer. Helsinge, den 3. november 2003 Hans Schrøder Danedi ApS Gl. Frederiksborgvej Helsinge Telefon: Fax: Danedi ApS for Jens Hansen 5

6 Definition af 1 DE (slagtesvin) En dyreenhed er en beregningsenhed, der oprindelig modsvarede den udskilte mængde kvælstof i gødningen ab lager fra en malkeko af stor race (85 kg N/år). 1 DE modsvarer i dag 100 kg N/år i husdyrgødning ab lager. Den 1. august 2002 blev miljøreglerne ændret. Før den tid gik der 30 slagtesvin per DE per år mod 36 slagtesvin/de/år efter. Før var det tilladt at have 1,7 DE/ha mod 1,4 efter. Før måtte der således produceres 30*1,7 = 51 slagtesvin/ha/år og 36*1,4 = 50,4 slagtesvin/ha/år efter, altså i praksis det samme. Ifølge DJF-rapport Nr. 36 (2001): Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 udskiller et svin i gennemsnit (af de besætninger der gennemfører effektivitetskontrol) 3,15 kg N i løbet af den tid, det tager, at fede det op fra 30 til 100 kg. Det betyder, at der maksimalt må være 3,15*50,4 = 160 kg N/ha/år i ejendommens husdyrgødning (ab dyr). Oplysningerne i ovennævnte rapport (og en forløber: Beretning Nr. 736, 1997, Normtal for husdyrgødning ), gør det muligt at bestemme produktionsregnskabet for et gennemsnitligt slagtesvin (normsvin). Figur 1 viser regnskabet forbundet med at producere 100 normsvin opstillet i grafisk-matematisk form som koblede, balancerede netværk. Der er fire (tilsyneladende uafhængige) netværk med fire forskellige enheder: 1) stk./år; 2) kg dyr/år; 3) kg N/år og 4) kg P/år. Tallet i kassernes øverste venstre hjørne er systemets nummer. Tallet i nederste højre hjørne er beholdningsændringen, der overalt er nul svarende til, at det er antaget, at produktionen er stationær. Strømmen fra system i til system j kaldes Xi,j. Fx er X2,3 strømmen fra system 2 til system 3. Det første netværk (grise/år) gør rede for, hvor de indkøbte smågrise (indgangsvægt 7 kg) bliver af: 97 overlever til den slagtemodne alder, 96 slagtes og 1 kasseres. De nævnte tal er grønne i Figur 1. CSQ beregner de røde og balancerer derved netværket. Det andet netværk (kg dyr/år) gør rede for dyrene, ikke som individer, men som vægt. Der foreligger nøjagtige oplysninger om vægtene i E-kontrollen. Fx er de indkøbte smågrise vejede. Vægten af de dyr, der slagtes, beregnes ud fra slagtevægten gange 1,31. Døde og de solgte dyr er vejede. Tilbage er tilvæksten, der beregnes af balancen. Det tredje netværk (kg N/år) opstiller staldbalancen for N til og med udskillelsen. Ind går N i smågrise og N i foder. Ud går (bortset fra beholdningsændringen) N i dyr til slagteriet, N i døde og solgte dyr samt N i gylle. Når N-indholdet i foderet oplyses, balanceres netværket, idet N- strømmene fremkommer ved at gange de korresponderende vægtstrømme med N- koncentrationen, der her er sat til 0,028, altså 28 g N per kg dyr. Det fjerde og sidste netværk (kg P/år) er analogt til det tredje. P-koncentrationen er sat til 0,0055 Danedi ApS for Jens Hansen 6

7 Figur 1. Produktionsregnskabet for 100 normsvin (slagtesvin). Danedi ApS for Jens Hansen 7

8 Figur 2. Produktionsregnskabet for 100 slagtesvin i JH s produktion. Danedi ApS for Jens Hansen 8

9 Figur 3. Produktionsregnskabet for 7,500 slagtesvin per år (250 gl. DE) på Nygaard. (Før udvidelsen). Danedi ApS for Jens Hansen 9

10 Figur 4. Produktionsregnskabet for slagtesvin per år (500 nye DE) på Nygaard. (Efter udvidelsen). Danedi ApS for Jens Hansen 10

11 Computersystemet er sådan indrettet, at gives de grønne tal i de to første netværk, samt N- og P- indholdet i foderet, balancerer systemet automatisk alle fire netværk, der er kædet sammen af nøgletal, der er forhold mellem korresponderende strømme, fx en gennemsnitsvægt eller en koncentration. I Figur 1 er der tale om en beskrivelse af et faktisk, et historisk produktionsregnskab. Men udover at være et system til at beskrive faktiske regnskaber (overvågning) er CSQ også et system til styring, en input-output model til konsekvensbegninger. Når CSQ virker som overvågningsværktøj, beregner systemet er række nøgletal defineret ved en ligning: et tal mellem 0 og 1 lig med en brøk med én eller flere strømme i tælleren og nævneren. Når CSQ virker som styringsværktøj, gøres de ligninger, der definerer nøgletallene, aktive, dvs. i stedet for at bestemme et nøgletal udfra målte strømme, bruges den ligning, der definerer nøgletallet, til at bestemme en strøm. Systemet opstiller nøgletalsligninger i et antal, der netop bevirker, at der bliver lige så mange ligninger som ubekendte. Det gør det muligt at beregne hele regnskabet som funktion af 1) hvad der går ind ude fra og 2) nøgletallene. Ved et enkelt klik ændres modellen fra overvågning til styring, hvor alle udgående strømme er beregnede (røde). Det gør det muligt at vende os 180 grader og spørge: Hvad sker der med regnskabet, hvis vi ændrer input og nøgletal? Svineproduktionen på Nygaard Jens Hansens svineproduktion udmærker sig ved stor enkelhed og nøjagtige produktionsregnskaber. Alt foder indkøbes, og hele planteproduktionen bortsælges. Smågrise indkøbes med en vægt lidt over 30 kg og opfedes til ca. 110 kg (regnskabsåret 02/03). Produktionsregnskabet, der gør rede for antal, vægt samt N- og P- gennemstrømningen gennem dyrene, er tilsvarende enkelt og foreligger veldokumenteret i form af udskrifter fra Agrosofts svinesystem. Udskrifterne indeholder en fuldstændig redegørelse for, hvad der bliver af svinene, hvor stor tilvæksten er, og hvad der bliver af næringsstofferne i foderet. Udfra disse data fra E-kontrollen er produktionsregnskabet for JH s samlede svineproduktion beregnet. Nøgletallene (strukturen) er de samme som i tilfældet normsvin kg med én undtagelse nemlig kvælstoffodereffektiviteten, der i JH s produktion er 0,42, hvor den i normen er 0,38. Flere forhold tyder på at fodereffektiviteten i JH s svineproduktion er endnu højere. Dels er den, bedømt på udviklingen i regnskabsåret 02/03, stigende, dels producerede JH i det pågældende regnskabsår slagtesvin (tungsvin) med en levende vægt på 110 kg, hvorved fodereffektiviteten undervurderes. Formentlig er fodereffektiviteten snarere 0,44, men det er her (forsigtigt) valgt at regne med den dokumenterede fodereffektivitet (N) på 0,42. Modellen bag Figur 1 stilles om til styringstilstand, og fodereffektiviteten (N) ændres fra 0,38 til 0,42. Derefter løser CSQ ligningerne og balancerer netværket. Resultatet er vist i Figur 2. Sammenholdes denne figur med Figur 1 ses det, at der er et mindre indhold af næringsstoffer i Danedi ApS for Jens Hansen 11

12 foder og gylle i JH s produktion. At fodereffektiviteten er højere betyder, at der er behov for færre foderdage for at opnå en given slagtevægt. Opholdstiden i stalden forkortes. Herefter beregnes produktionsregnskabet for 250 gl. DE (7.500 slagtesvin/år) og 500 nye ( slagtesvin/år), se Figur 3 og Figur 4. Det grønne 100-tal i Figur 2 erstattes med 7.500, hvilket giver Figur 3 og derefter med , hvilket giver Figur 4. Strømme og nøgletal hørende til Figur 3 er vist i Bilag 3. Planteproduktionen ændres ikke Arealanvendelsen på Nygaard i 2003 er vist i Tabel 1. Det samlede areal er 143,8 ha, hvoraf 6,2 ha er brak. Harmoniarealet er 137,6 ha. Tabel 1. Markplan 2003 (arealanvendelse). Mark Areal JB- Afgrøde ha nr ,00 6 Rajgræs, alm.sildig ,32 6 Vinterhvede ,46 4 Vinterraps ,55 5 Vinterhvede ,50 6 Vinterraps ,85 6 Brak med græs ,59 6 Vinterhvede ,34 4 Vinterbyg ,75 4 Vinterraps ,72 4 Vinterhvede ,00 2 Havre ,60 2 Vinterhvede ,16 6 Vinterhvede ,35 6 Vinterhvede ,07 4 Brak med græs ,32 4 Brak med græs ,03 6 Vinterhvede ,18 4 Vinterhvede I ALT 143,79 Afgrøderne er inddelt i fem grupper: Vinterhvede Vinterbyg Havre Græs Vinterraps Tabel 2 er et udsnit af et regneark, der beregner N-, P- og K-strømmene for hver af disse afgrøder udfra 1) standard-udbytter i ton/ha gældende for Nordjylland og 2) næringsstofkoncentrationer i de forskellige afgrøder. Øverst i tabellen er de her anvendte standardudbytter sammenlignet med de landsgennemsnitlige. Koncentrationerne er taget fra fodermiddel-tabeller. Danedi ApS for Jens Hansen 12

13 Tabel 2. N, P og K i høstudbyttet og dets anvendelse, Nygaard Kalium er taget med for fuldstændighedens skyld, men indgår i øvrigt ikke i det følgende. N-regnskabet før og efter udvidelsen N-regnskabet før udvidelsen er vist i Figur 5. Marksystemet ses i venstre side, staldsystemet i højre. Mellem de to systemer er der tre systemer (12, 16 og 18), der sørger for at tage ammoniakfordampning og -nedfald korrekt i regning. Danedi ApS for Jens Hansen 13

14 Figur 5. Kvælstofregnskabet på Nygaard før udvidelsen, ton N/år. Ind kommer (fra oven) nyt kvælstof i udsæd, handelsgødning, nedfald ude fra, indkøbte dyr og foder. Ud til siderne går kvælstof, der udføres fra ejendommen i produkter, hvad enten der er tale om planter, dyr (levende og døde) eller udført gylle. Tilførslen af nyt kvælstof minus udførslen er overskuddet, der i det lange løb er det samme som udledningen. Lægger man regnskaberne for hver kasse sammen, kommer man til regnskabet for de strømme, der skærer systemgrænsen (tallene står uden for systemgrænsen). Dette regnskab, der i finansiel sammenhæng er driftsregnskabet, kaldes her det overordnede regnskab, se dette regnskab i den øverste del af Tabel 3. Staldens N- og P-regnskaber er kortlagt i Figur 3 og Figur 4 til og med N og P ab dyr i gyllen. Stalden er drænet gulv + spalter, hvorfra kvælstoffordampningen i procent af total-n ab dyr er 14. Resten går til gylletanken. Netværket for plantedelen er opbygget efter de samme principper og er forbundet med den animalske del via tre strømme. Kun strømmene X2,3, X3,0 og X3,1 er givet, de øvrige strømme er fremkommet via nøgletalsligninger. De anvendte nøgletal og deres størrelse på Nygaard er angivet nederst i Bilag 4. Mellem planteregnskabet i venstre side og det animalske regnskab i højre er et særligt netværk for regnskabet for ammoniakfordampningen og -nedfaldet. System 12 samler Danedi ApS for Jens Hansen 14

15 ammoniakfordampningen og deler den i to, nemlig den del, der falder ned på ejendommens marker og den del, der eksporteres. Det er antaget, at 1/10 falder ned på ejendommens areal. Denne del har en gødningsværdi på linie med N i handelsgødning, hvis nedfaldet sker i vækstsæsonen, og ingen værdi hvis nedfaldet sker uden for. Der er regnet med en 50/50 fordeling. Kvælstofnedfaldet i Danmark er omkring 16 kg N/ha/år, og for landbruget som helhed gælder, at ca. 50 procent af nedfaldet stammer fra landbruget selv. Der er her regnet med et kvælstofnedfald på ejendommens marker på 20 kg N/ha/år, og at kun 20 procent heraf (4 kg N/ha/år) stammer fra ejendommen selv, se netværket på forsiden. Den del af udledningen, der enten udvaskes fra eller denitrificeres i rodzonen, samles i system 13, hvorfra det fordeles ved at antage, at 20 procent denitrificeres. Resten, 80 procent, udvaskes. Hermed er netværket balanceret, og man kan vælge at se på det enten som et målt regnskab med afledte nøgletal eller som et beregnet regnskab afledt af nøgletallene. Input-output modellens udgangspunkt er det målte regnskab. I øverste højre hjørne af netværket i Figur 5 genfindes N-strømmene fra tredje netværk i Figur 3. Gyllen (20,1 ton N/år ab dyr) udskilles i staldsystemet, hvor det er antaget, at ca. 14 procent af total N-indholdet fordamper som ammoniak-kvælstof. Resten går i gylletanken, hvorfra det er antaget, at 2 procent af N-indholdet fordamper. Resten, 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år), udbringes. Marksystemet er opbygget på tilsvarende måde med en struktur, der er bestemt af nøgletal. Især er der to nøgletal, der har interesse. For det første udnyttelsen af kvælstof i udbragt gylle. Det forstås bedst ved et eksempel: Hvis 100 kg N i husdyrgødning (gylle) har samme virkning på planteproduktionen som fx 60 kg N i handelsgødning, er nøgletallet 0,60. For det andet planternes gødningseffektivitet, hvorved forstås N optaget af planterne (inklusive rod og stub) divideret med mængden af effektivt N tilført rodzonen i vækstsæsonen. Den er i JH s planteproduktion beregnet til 0,68. Udnyttelsen af kvælstof i udbragt gylle er sat til 0,60. Kvælstofeffektiviteten for ejendommen som helhed er 0,61, hvilket er højt i sammenligning med dansk landbrug som helhed (0,34) på trods af at dyretætheden på JH s ejendom er større end landsgennemsnittet. I Bilag 4 er der nærmere gjort rede for strømme og nøgletal i Figur 5. Ved at betragte netværket i Figur 5 kan man for nogle strømmes vedkommende straks se, hvad de dækker over. Fx er strømmen 34,9 til system 6 (Foder) kvælstof i indkøbt foder. For andre strømmes vedkommende er det mindre oplagt, hvad der er tale om. I så fald henvises til Bilag 4. Det er især nøgletallene, der er af interesse. De fastlægger nemlig systemet struktur eller virkemåde. De kan sammenlignes med ventiler, der regulerer, hvordan næringsstofferne gennemstrømmer systemet. Man kan tænke på netværket som et system af vandrør, der forbinder tanke inde i systemet med hinanden og med omgivelserne. Danedi ApS for Jens Hansen 15

16 Når nøgletallene er fastlagt, er det givet, hvordan næringsstofferne strømmer fra det ene system til det andet. Hvor meget, der strømmer, afhænger af, hvor meget der fyldes på, dvs. mængden af tilført nyt kvælstof. Med andre ord: Regnskabet er entydigt bestemt, når vi kender systemets struktur (nøgletallene) og tilførslen af nyt kvælstof. Det betyder fx, at vi kan ændre enheden ( møntfoden ) i regnskabet ved at gange eller dividere alle tilførsler af nyt kvælstof med et eller andet tal, hvorefter alle tal i regnskabet automatisk ganges med samme tal. I Figur 5 er enheden ton N/år. Harmoniarealet på Nygaard er 137,6 ha. Ganges tilførslerne i Figur 5 med og divideres med 137,6, bliver enheden kg N/ha/år, se Figur 6, der også er gengivet på rapportens forside. Figur 6. Kvælstofregnskabet på Nygaard før udvidelsen, kg N/ha/år. I Figur 6 er der især to strømme, der er værd at hæfte sig ved. Den ene er gyllestrømmen ab dyr (X6,9) på 146 kg N/ha/år. Som nævnt tidligere er grænseværdien 160 kg N/ha/år. Den anden er strømmen (X11,17) fra gylletanken til marken, der er beregnet til 123 kg N/ha/år. Den maksimalt tilladte strøm er 140 kg N/ha/år, idet 1 DE er normeret til 100 kg N/år ab lager og den maksimalt tilladte dyretæthed er 1,4 DE/ha. Efter den målestok er dyretætheden på Nygaard ikke 1,40 DE/ha, men kun 1,23 DE/ha. Danedi ApS for Jens Hansen 16

17 Figur 7. Kvælstofregnskabet (a) på Nygaard efter udvidelsen, ton N/år, sml. Figur 10. Figur 7 er dannet udfra modellen bag Figur 5. Regnskabet for den animalske produktion i det øverste højre hjørne er taget fra tredje netværk i Figur 4. Marksystemets struktur er uændret. Den eneste ændring er, at gyllen hidrørende fra udvidelsen pumpes over i en særlig tank, hvorfra den afhentes af GFE. Der afhentes netop så meget, at mængden af N i udbragt gylle er den samme som før udvidelsen, nemlig 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år). Figur 7 er ikke det endelige N-regnskab efter udvidelsen, idet N- og P-regnskaberne hænger sammen. Med N-strømmen i den udførte gylle følger således en P-strøm. Størrelsen af denne strøm bestemmes af P-regnskabet, hvorefter N-regnskabet i Figur 7 bliver til N-regnskabet i Figur 10. P-regnskabet før udvidelsen Fosforregnskabet før udvidelsen er vist i Figur 8. Netværket er det samme som i Figur 5, men strukturen er en anden. En stor del af nøgletallene og strømmene er nul, idet P ikke deltager i transporterne gennem luften. Danedi ApS for Jens Hansen 17

18 Figur 8. Fosforregnskabet før udvidelsen, ton P/år. Interessen samler sig om system 1 (Mark). P-balancen for dette system før og efter er også vist i Tabel 3 nederst. Det fremgår, at der før udvidelsen ophobes ca. 0,9 ton P/år (6,6 kg P/ha/år) ud af de 4,6 ton P/år (34 kg P/ha/år), der tilføres markerne. Spørgsmålet er, hvor stor ophobningen (P-overskuddet) må være, og om der overhovedet må være et overskud, idet en meget stor beholdning af fosfor i landbrugsjorden medfører risiko for udvaskning. Opgaven med P Tidligere var det den almindelige opfattelse, at tilført fosfor blev så hårdt bundet i landbrugsjorden, at udvaskningen var nul eller forsvindende lille. I dag ved vi, at der er grænser for jordens evne til at binde fosfor. Med den udbragte husdyrgødningen samt rod & stub, og hvad der er nedpløjet, følger en vis mængde P. Opgaven er at finde en passende P-beholdning i jorden, og derefter vedligeholde denne beholdning ved at dosere husdyrgødningen sådan, at landbrugsjorden tilføres netop så meget, som der fjernes med afgrøderne. Fjernes der mere, falder jordens beholdning af P, fjernes der mindre, stiger beholdningen. Opgaven er således dels at finde balancen, dels at opretholde den. Der er to muligheder for det høstede materiale: det kan enten fjernes fra marken eller nedpløjes. Det nedpløjede plantemateriale tilfører landbrugsjorden næringsstoffer, fx P. Dertil kommer P i de ikke høstede dele af planten (rod og stub). Endelig tilføres marken P i gylle. Opgaven er at Danedi ApS for Jens Hansen 18

19 regulere tilførslen af P i gylle, så landbrugsjordens P-beholdning er konstant på et for planteproduktionen acceptabelt højt niveau. Hvor stor skal landbrugsjordens beholdning af fosfor være, for at der kan avles et ordentligt planteudbytte? En given plante er programmeret til at stræbe efter at indeholde N, P og K osv. i ganske bestemte forhold, nemlig de forhold, der indstiller sig, når planten har ideale vækstbetingelser. Ethvert målt N:P:K-forhold (generelt: enhver sammensætning af næringsstoffer) i en given plante opvokset under bestemte vilkår, er en afspejling af vilkårene i landbrugsjorden. Man kan derfor vælge enten at tage en jordprøve og undersøge dens kemiske sammensætning eller tage en planteprøve og undersøge dens kemiske sammensætning. Alt andet lige er en planteprøve bedre end en jordprøve, for planteprøven fortæller, hvad planterne faktisk har optaget, mens jordprøven kun er et udtryk for, hvad de har mulighed for at optage. Er der fx tale om vinterhvede, findes et utal af forsøg, der fastlægger den optimale sammensætning af næringsstoffer i planten under hele dens vækst. Hvis en prøve af den unge plante viser, at der er noget galt med N:P-forholdet, at det fx er for højt, kan der i tide tilføres P og dermed rettes op på forholdet under resten af plantens vækst. Udførslen af gylle giver mulighed for at styre ejendommens P-regnskab og sørge for at 1) ramme den optimale beholdning af plantetilgængeligt P i jorden og 2) at afgøre hvor store mængder gylle, der skal udføres for at tildele marken P i samme takt som P fjernes. I praksis kan det gøres ved, når markplanen lægges, at beregne de næringsstofregnskaber, der følger af markplanen og den forventede animalske produktion ( staldplanen ). Sådanne beregninger erstatter gødningsregnskabet. Sikkerhed for at teori (næringsstofregnskaber) og praksis (planternes kemiske sammensætning) er to sider af samme sag opnås ved at måle den kemiske sammensætning af unge og høstede planter. På grundlag af de unge planters kemiske sammensætning kan der om foråret stilles en diagnose og en prognose for plantevæksten, og der kan i tide suppleres med evt. manglende næringsstoffer, så høsten bliver så god som vel muligt under de givne vejrforhold. Endvidere kan udbyttekurvens form og beliggenhed forudsiges, hvilket gør det muligt at forudsige den økonomisk optimale tilførsel af N i handelsgødning, men det er en anden historie. Et foreløbigt P-regnskab efter udvidelsen Nygaards marker tilføres årligt ca. 4,6 ton P i udbragt gylle og planterester før udvidelsen. Fra markerne fjernes omkring 3,7 ton P/ år med det resultat, at P-beholdningen i ejendommens landbrugsjord stiger med 0,9 ton P i løbet af regnskabsåret (6,6 kg P/ha/år). Opgaven er at Danedi ApS for Jens Hansen 19

20 nedbringe mængden af P i udbragt gylle til et niveau, der sikrer en ordentlig høst samtidig med at P-beholdningen i jorden holdes i ro på et niveau, der ikke medfører nævneværdig udvaskning. Figur 9. Fosforregnskabet efter udvidelsen, ton P/år. En løsning af denne opgave må bero på resultatet af kemiske analyser af planteprøver evt. suppleret med jordprøver. Her er det for eksemplets skyld antaget, at P-overskuddet (ændringen i jordens P-beholdning, ophobningen) skal nedbringes fra 0,9 til 0,2 ton P/år, se Tabel 3. Det resulterende P-regnskab er vist i Figur 9. Overskuddet (beholdningsændringen) er tallet i nederste højre hjørne af system 1 (Mark). Det dertil hørende N-regnskab efter udvidelsen Med den antagne P-balance følger et krav til hvor meget P i gylle, der skal udføres fra ejendommen. Med P følger N. Med 5,81 ton P/år i udført gylle (se Figur 1) følger 6,04*4,73 = 27,5, ton N/år og ikke 24,3 som i Figur 7. Det således beregnede N-regnskab efter udvidelsen er vist i Figur 10. Danedi ApS for Jens Hansen 20

21 Figur 10. Kvælstofregnskabet (b) efter udvidelsen, ton N/år, se også Figur 7. Bemærk at den udbragte gylle nu kun indeholder 13,7 ton N/år (100 kg N/ha/år) mod 16,9 ton N/år (123 kg N/ha/år) før udvidelsen. Bemærk også at tilførslen af N i handelsgødning skal øges fra 15,0 til 16,7 ton N/år (121 kg N/ha/år) for at opretholde en uændret planteproduktion. Sammenligning af N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen I Tabel 3 sammenholdes de vigtigste strømme før og efter. Det fremgår fx, at ammoniakfordampningen fra staldene stiger med 4 ton N/år, nemlig fra 2,8 til 6,8 ton N/år, en stigning på 140 procent. Denne stigning modsvares af et fald på 0,3 ton N/år i ammoniakfordampningen fra udbragt gylle. Resultatet er, at ejendommens ammoniakfordampning stiger med 3,7 ton N/år. Ejendommens kvælstofudledning stiger med 2,5 ton N/år fordelt med en stigning i ammoniakeksporten på 3,3 ton N/år, og et fald i udvaskning og denitrifikationen på tilsammen 0,8 ton N/år. Danedi ApS for Jens Hansen 21

22 Tabel 3. N- og P-regnskaberne før og efter udvidelsen. Fig. 5 Fig. 10 Fig. 6 N-regnskab, hele systemet Før Efter Diff Før Efter Diff ton N/år ton N/år ton N/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år Udsæd 0,5 0,5 0, Handelsgødning 15,0 16,7 1, Atmosfærisk nedfald ude fra 2,2 2,2 0, Købte dyr 5,8 14,0 8, Indkøbt foder 34,9 83,7 48, aind (nyt kvælstof) 58,4 117,1 58, Slagtede dyr 20,2 48,6 28, Kasserede, døde eller solgte dyr 0,4 0,9 0, Udført gylle 0,0 27,5 27, Solgte afgrøder 15,0 15,0 0, b UD (i produkter) 35,6 92,0 56, Ammoniakeksport 5,1 8,4 3, Udvaskning 14,1 13,4-0, Denitrifikation 3,5 3,4-0, a-b UDLEDNING (Overskud) 22,7 25,2 2, Gylletank 0,3 0,3 0, Stalde 2,8 6,8 4, Handelsgødning 0,3 0,3 0, Planter 0,6 0,6 0, Udbragt gylle 1,7 1,4-0, AMMONIAKFORDAMPNING 5,7 9,4 3, Fig. 8 Fig. 9 P-regnskab, system 1 (Mark) Før Efter Diff Før Efter Diff ton P/år ton P/år ton P/år kg P/ha/år kg P/ha/år kg P/ha/år Handelsgødning 0,00 0,00 0,00 0,0 0,0 0,0 Udbragt gylle 3,66 2,98-0,68 27,0 22,0-5,0 Rod & stub 0,59 0,59 0,00 4,4 4,4 0,0 Nedpløjet 0,38 0,38 0,00 2,8 2,8 0,0 cind 4,63 3,95-0,68 34,1 29,1-5,0 Optaget af planterne 3,74 3,74 0,00 27,6 27,6 0,0 Udvaskning 0,00 0,00 0,00 0,0 0,0 0,0 dud 3,74 3,74 0,00 27,6 27,6 0,0 c-d BEH. ÆNDR. = IND minus UD 0,89 0,21-0,68 6,6 1,5-5,0 Litteratur Damgaard Poulsen, H. mfl. (1997): Normtal for husdyrgødning. Danmarks Jordbrugsforskning. Beretning Nr Damgaard Poulsen, H. mfl. (2001): Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Husdyrbrug. Hansen, B.I., Knudsen, L. og Tybirk, P. (2001): Kvælstofbelastningen i Danmark. Svineproduktionens bidrag til kvælstofbelastningen i Danmark. Landsudvalget for svin, notat Nr Danedi ApS for Jens Hansen 22

23 aelstofbelastninge/index.htm Kyllingsbæk, A. (2000): Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug Danmarks Jordbrugsforskning. Rapport Nr. 36. Markbrug. Nielsen, J. M. (1973): Kornplanters ernæringstilstand vurderet og reguleret udfra planternes kemiske sammensætning. DSR Forlag, Landbohøjskolen. Rubæk, G.H. m. fl. (2000): Er danske jorde mættede med fosfor? DJF rapport, Markbrug Nr. 34, Schrøder, H. (2003): Kvælstofregnskabet i dansk landbrug før og efter Vand & Jord (i trykken). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for en landbrugsejendom i Sejlflod Kommune (udkast). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for landbruget i Fyns Amt og i Danmark Rapport til Fyns Amt (udkast). Schrøder, H. (2003): N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Rævdal med og uden gyllebehandling. Schrøder, H. og Boetius, F. (2002): Status og scenarier for N, P og K i dansk landbrug. Arbejdsrapport Nr. 4, Naturrådet. Wiggers, L. (2003): Fosfor fra husdyr truer vandmiljøet. Aktuel Naturvidenskab 2, *** Danedi ApS for Jens Hansen 23

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller

CONSEQUENCE. Tegnearket til regnskaber og modeller CONSEQUENCE i en nøddeskal Verden er et netværk, der gennemstrømmes af ressourcer. Forestil dig et computersystem, som holder styr på disse ressourcer, og som sætter dig i stand til at registrere og forudsige,

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse TEKNIK OG MILJØ Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-115-13

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006

BILAG. til. Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar 2006 1 BILAG til Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål Februar 2006 2 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Notat vedr. miljøkonsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13.

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13. !"#"$%&'$( Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 5 Næringsstofregnskab 9 Planteværn 13 Energi 15 Vand 16 Tekniske anlæg 17 Ordforklaring 18 Bilag til

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2)

Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) AGWAPLAN Bestemmelse af N og P tab fra landbruget, samt fastlæggelse af reduktionsbehov (Task 1.2) Christen D. Børgesen 1, Søren K. Hvid 2, Uffe Jørgensen 1, Inge T. Kristensen 1, Karin H. Nilsson 3, Christian

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Velkommen til Web-tools

Velkommen til Web-tools Velkommen til Web-tools Hold nemt øje med dit forbrug og returtemperatur og spar penge på varmeregningen. Nu kan du hurtigt og nemt følge dit forbrug og ikke mindst din returtemperatur dag for dag på en

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere