Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Spændinger indenfor den monetære union Det må anerkendes, at Den Økonomisk-Monetære Union og euroen har indebåret visse økonomiske fordele - fx større prissammenlignelighed og øget konkurrence. Men euroen har desværre også skabt væsentlige økonomiske problemer. Allerede fra starten var euroen født med store indbyggede skavanker dels i form af store økonomiske forskelligheder mellem deltagerlandene, dels i form af vanskeligheder med at leve op til kravene. Således havde 7 af de 11 oprindeligt deltagende lande en offentlig gæld på mere end 60 pct. af BNP. Og Grækenland blev godkendt, selvom det ikke opfyldte et eneste af konvergenskravene. Disse skavanker medførte ganske store økonomiske forskelligheder imellem de deltagende lande og ikke uvæsentlige økonomiske problemer hos især de sydeuropæiske deltagere, herunder Grækenland og har været en tikkende bombe under valutaunionen. Især fordi problemerne ikke er søgt imødegået med en aktiv økonomisk politik for vækst hos de svagere "europartnere" i Sydeuropa og for økonomisk udligning imellem eurolandene. I stedet fik inflations- og underskudsbekæmpelse topprioritet på linje med monetaristiske økonomisk politiske anbefalinger. Disse fra starten iboende økonomiske forskelligheder og spændinger i EU's euroområde er blevet skærpet hen imod - og især efter - den globale økonomiske krise (finanskrisen). EU er dermed i stigende grad blev delt op i to blokke. På den ene side har vi fortrinsvis Nord- og Centraleuropæiske "overskudslande", der udgøres af navnlig Tyskland samt Østrig, Holland og Belgien med overskud på betalingsbalancen. Men Nord- og Centraleuropas overskud genspejles på den anden side i de sydeuropæiske "underskudslande", herunder navnlig Grækenland, Irland, Spanien, Portugal samt Italien (de såkaldte GIISP-lande), der modsat har udviklet stigende underskud. Og disse ubalancer har været voksende siden årtusindskiftet, jf. nedenstående figur. Figur: Ubalancer indenfor euroområdet (Betalingsbalancens løbende poster i pct. af EU 12's BNP).[1] 1 / 7

2 Gældskrisen Selve etableringen af ØMU'en bidrog hertil. Herefter strømmede nemlig kapital fra europæiske storbanker til GIISP-landene og kastede sig navnlig over en række mere eller mindre spekulationsprægede investeringer i bank- og ejendomssektoren. Hertil kom, at kapitaltilstrømningen havde samfundsøkonomiske bivirkninger, idet det øgede udbud af kapital i alle landene pressede renten ned, hvilket igen gav næring til lånebaserede forbrugs- og navnlig boligbobler, som igen skabte inflation og dermed øgede underskuddene på betalingsbalancerne. Der er en udbredt forestilling om, at gældskrisen i Sydeuropa er selvforskyldt og skyldes finanspolitisk uansvarlighed. At også egne politiske fejl spiller ind i den sydeuropæiske gældskrise er uafviseligt, men det er utilstrækkeligt som forklaring. Udover den globale økonomiske krise er den nuværende gældskrise i Sydeuropa nemlig OGSÅ et spejlbillede på, at Tyskland i stigende grad har udkonkurreret en række andre lande i eurosamarbejde. I kraft af økonomisk styrke har Tyskland kunnet opbygge et kraftigt eksport- og betalingsbalanceoverskud. Men hvor der er nogen, som har overskud, må der også være nogen, der har underskud. Euroområdet - og dermed EU - er hermed i stigende grad været ved at brække i to. På den ene side i et Nord- og Centraleuropa, som klarer sig relativt bedre og hvor navnlig Tyskland klarer sig glimrende. Og på den anden side i et Sydeuropa + Irland, som er fanget i en gælds- og vækstfælde. Figur: GIISP landenes gæld og fordelingen heraf på øvrige EU-lande [2] 2 / 7

3 Det må i sig selv anerkendes som positivt, at det øvrige EU kommer de gældsramte EU-lande økonomisk til hjælp. Mindre godt har det imidlertid været, at hjælpen ikke har til formål at bringe landene økonomisk på fode gennem øget økonomisk vækst og beskæftigelse. Desværre har hjælpen gennem krav om reduktion af offentlige udgifter tværtimod i høj grad været indrettet på at sikre tilbagebetaling til de store europæiske banker. Strategier overfor krisen. Der tegner sig i dag to mulige veje ud af gældskrisen. Den ene mulighed er den besparelsesstrategi, som et flertal af (borgerlige) regeringer i Europa anlægger og et flertal af økonomer hylder. Den er centreret omkring at skære i de offentlige udgifter og i lønningerne. På kort sigt vil disse besparelser imidlertid reducere væksten og forøge arbejdsløsheden. På længere sigt handler det indenfor denne strategi derfor om igen at gøre investeringer profitable, hvorfor lønudviklingen skal holdes i ave; og lønningerne om muligt skæres ned. Denne strategi knytter sig til en markedsøkonomisk, monetaristisk økonomisk teoretisk tilgang, der ser budgetunderskud som skadelig for økonomien, og hvor finansiel balance anses for vigtigere end arbejdsløshedsbekæmpelse. Den anden mulighed er en vækststrategi. Her tages udgangspunkt i, at økonomisk vækst er det bedste middel til at bekæmpe underskud. For med vækst stiger velstanden til at betale tilbage af, og samtidig reduceres gældens andel af nationalproduktet. Men da den private sektor hidtil har været hårdt ramt af finanskrisen, må offentlige investeringer og offentligt forbrug bruges som løftestand 3 / 7

4 for at sætte gang i hjulene i den private sektor. Hertil vil der ganske vist kræves startmidler, men sidenhen vil øget beskæftigelse kaste flere skatteindtægter af sig samt reducere de offentlige udgifter. En sådan strategi er efter finanskrisen med en vis succes blevet fulgt af USA. Denne strategi knytter sig til makroøkonomisk, keynesiansk økonomisk teoretisk tilgang, hvor der lægges vægt på at bekæmpe arbejdsløshed, og hvor det - om nødvendigt - anses som legitimt at køre med statsligt underskud i en periode for herigennem at øge efterspørgsel og beskæftigelse. Euroen en del af problemet I forbindelse med disse strategier kan en aktiv valuta- og rentepolitik indgå. Det har uden tvivl øget de gældsramte Sydeuropæiske landes problemer, at de gennem den monetære union har været bundet op på den fælles valuta. For med den stigende eurokurs er de gældsramte landes i forvejen kriseramte erhvervslivs eksport blevet yderligere fordyret og betalingsbalancerne dermed yderligere svækket. Modsat kunne de gældsramte lande gennem en devaluering - dvs. nedskrivning af gældsplagede og underskudsramte landes valutaer - opnå lavere priser og øget afsætning på deres eksport; og dermed forbedring af betalingsbalancen som også muliggør større tilbagebetaling på udlandsgæld. Samtidig vil beskæftigelse og skatteindtægter stige og statsunderskuddet falde. Devaluering kan således være et hjælpemiddel - om end klart ikke det eneste middel - i en vækststrategi. Som anført kræver strategien nok så meget øgede investeringer og beskæftigelse. I den forbindelse kan det også være et hjælpemiddel at føre en aktiv rentepolitik - dvs. at de gældsramte lande nedsætter renten, så den ligger under den europæiske rente for således at billiggøre private investeringer. Men en selvstændig valuta- og rentepolitik i de gældsramte lande forhindres imidlertid i dag af den monetære union, som jo binder landene op på den fælles euro. De gældsramte lande kan derfor kun tage instrumenterne i brug, hvis de udtræder af euroen. I så tilfælde vil de naturligvis miste adgangen til støtte og lån fra de øvrige EU-lande, men på den anden side vinde et større økonomisk politisk råderum. Her må det tages i betragtning, at hjælpen fra Tyskland og Nordeuropa til de gældsramte lande ikke har været særlig konstruktiv, idet den ikke bidrager til vækst og beskæftigelse og til, at de kan komme ud af gældsfælden. De hårde besparelseskrav i forbindelse med hjælpen vil ikke alene medføre, at befolkningernes velstand og velfærd må betale prisen for bank- og ejendomsspekulationen, men risikerer at uddybe de gældsramte landes økonomiske krise yderligere, således at de skruer sig ned i en negativ spiral. 4 / 7

5 Konkurrenceevnepagten Den nu vedtagne "Europagt" vil ikke ændre herpå, snarere tværtimod. For det overordnede sigte heri er stadig, at det nationale økonomiske politiske råderum til at føre en selvstændig velfærds- og beskæftigelsespolitik inddæmmes. Oversigt: Forslaget til konkurrenceevnepagt[3] Europagtens fire overordnede målsætninger er: bedre konkurrenceevne, øget beskæftigelse, sunde offentlige finanser og at genskabe finansiel stabilitet. Landene kan selv vælge konkrete tiltag, som kan forbedre konkurrenceevne og øge beskæftigelsen - ud fra deres specifikke udfordringer og nationale traditioner. Europagten indeholder dog et større katalog af muligheder, som landene skal overveje. Forslagene omfatter bl.a. gennemgang af lønaftaler i den offentlige sektor, arbejdsmarkedsreformer, skattereformer, højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønsordninger, bedre uddannelsessystemer, bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder. Hvert år skal deltagerlandenes stats- og regeringschefer påtage sig "konkrete nationale forpligtelser", som skal opnås inden for 12 måneder. Landene forpligter sig derudover til at overføre EU's budgetregler, der sætter grænser for statsunderskud og gæld til national lovgivning. Der er ikke direkte sanktionsmuligheder over for lande, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til pagten, og som ikke er medlem af eurozonen. Men: Der vil blive holdt årlige topmøder om pagten. EU-kommissionen vil overvåge, om deltagerlandene følger op på deres løfter og bidrager med oplysninger om deres økonomiske holdbarhed og konkurrenceevne. Eurolande er bundet til at være en del af pagten. Ikke-eurolande skal meddele, om de ønsker at deltage? Det må anerkendes, at det oprindelige tysk-franske forslag ER blevet modificeret, hvilket må tilskrives den klare og indædte modstand mod forslaget fra fagbevægelsen i EU, fra de europæiske arbejderpartier og fra venstrefløjen i EU-parlamentet. Og hvor der i det oprindelige forslag var tale om, at "en gældsbremse" skulle indføres i forfatningen, overlades det nu til landene selv at afgøre, om det i stedet skal ske fx. i en særlig "lov". Det vil også være "... de enkelte lande selv, der har ansvaret for at vælge de økonomisk-politiske initiativer, der efter landets opfattelse vil være effektive for at nå disse mål". Endvidere er nu også beskæftigelseshensyn føjet til blandt målene. Endelig har der i forbindelse med det oprindelige forslag været talt om "sanktioner" (fx bøder) til lande, som overtrådte pagten. Direkte sanktioner synes nu pillet ud. MEN: Europagten indeholder stadig en række af de samme punkter, som det oprindelige fransktyske forslag. Således skal der fortsat ske sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor - dvs. lavere løn til de offentligt ansatte. Endvidere skal pagten sikre "en omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten" - dvs. der skal holdes igen med lønnen. Pagten taler også om "yderligere åbning af beskyttede sektorer". Det kan kun betyde flere privatiseringer. Og når der tales om at "tilpasse den faktiske pensionsalder til den forventede levetid", betyder det forringet pension og senere tilbagetrækning for almindelige mennesker. At det enkelte land selv vælger metoden, vil næppe være ensbetydende med at man kan gøre, hvad man vil i stik modsætning til pagtens retning. Den nærmere udmøntning af pagten vil ganske givet blive konkretiseret og præciseret gennem vedtagelser og evalueringer på efterfølgende EU-møder med mere eller mindre bindende virkning for de enkelte deltagende lande. Dette understreges direkte i pagten, hvor det hedder, at "disse forpligtelser vil blive afspejlet i de nationale 5 / 7

6 reformprogrammer og stabilitetsprogrammer, der indgives hvert år, og som vil blive vurderet af Kommissionen, Rådet og Eurogruppen". Og pagten pålægger direkte deltagerlandenes stats- og regeringschefer at påtage sig "konkrete nationale forpligtelser", som skal opnås inden for 12 måneder. Helt afgørende er det, at landene forpligter sig til at overføre EU's budgetregler, der sætter grænser for statsunderskud og gæld, til national lovgivning. Politisk forpligtende Uanset opblødning af metoder er der næppe tvivl om, at den nye pagts mål vil være forpligtende for de enkelte lande, på samme måde som konvergenskravene. Uanset at sanktionerne i forbindelse med overtrædelse af Vækst- og Stabilitetspagten har været ganske svage eller nærmest fraværende, har denne pagts mål om statsoverskud og styrket konkurrenceevne jo i Danmark fået ganske vidtrækkende konsekvenser. Man kan her bare tænke på alle de forringelser, der er foregået over for lønmodtagerne på dagpenge- og efterlønsområderne, men også forringelserne for befolkningsgrupper i de sociale nedre lag på overførselsindkomster, som er blevet gennemført under henvisning til EU-kravene. Der er risiko for, at det bliver værre med Europagten - med nye store besparelser på det offentlige område og yderligere privatiseringer. Uanset opblødning er det overordnede sigte med pagten stadig, at nationalt økonomisk råderum og mulighed for at føre en velfærds- og beskæftigelsespolitik, skal underordnes hensynet til statsoverskud, erhvervslivets profitabilitet og stærk euro. Danmark skal selvsagt blive ved med at holde sig uden for euroen. Grundene hertil er ikke blevet færre men flere efter Europagten. Euroen er en fejlkonstruktion og EU's dertil knyttede penge og valutapolitik tjener i alt for høj grad monetaristiske og neoliberalistiske interesser og de store banker, mens der i den grad mangler vækst og beskæftigelsesfremme for de gældsplagede lande. Det ændrer Europagten ikke på, snarere tværtimod. For Danmarks eget vedkommende har fastkurspolitikken skadet dansk konkurrenceevne og væksten, og det bør overvejes, om den skal forlades til fordel for en svensk valuta- og rentepolitik med flydende kurser. Vedrørende Europagten er det svært at se, hvad Danmark har at gøre i den. Den sigter stadig i hovedsagen på en besparelsespolitik - og på mere overordnet plan - på en monetaristisk politik. Selvom beskæftigelseshensyn nu er kommet med i pagtens mål, handler pagten i alt overvejende grad fortsat om, at velfærd og beskæftigelse skal underordnes hensyn til statsoverskud, erhvervenes profitabilitet og stærk euro. Fraværet af direkte sanktioner bør ikke overvurderes. For som nævnt er også de til den nuværende Vækst- og Stabilitetspagt og konvergenskravene knyttede sanktioner ganske svage eller nærmest fraværende - på samme måde som konvergenskravene. Ikke desto mindre har de medført meget omfattende nedskæringer på velfærden overalt i EU, herunder også i Danmark. Dansk økonomisk råderum og kompetence til at føre selvstændig økonomisk politik og velfærdspolitik kan derfor ikke undgå at blive påvirket ved tilslutning til pagten; og næppe være befordrende for en vækst- og beskæftigelsespolitik. Danmark bør derfor ligesom Sverige og Storbritannien sige nej. Det anføres, at finansministeren har garanteret dansk økonomisk råderum. Men pagten er IKKE finansministerens, men EU's. Og garantierne er i modstrid med pagtens sigte og substans. Fra 2000 og til 2010 er den såkaldte lønkonkurrenceevne over for udlandet forringet med 15 pct., hvilket bl.a. skyldes en stigende kronekurs. Det har været en ulempe for dansk eksport og økonomi, hvorimod Sverige har haft betydelig succes med at føre en selvstændig rente og valutapolitik med flydende kurser. Danmark bør derfor endvidere ikke blot sig definitivt nej til konkurrenceevnepagten, men også følge den succesrige svenske selvstændige valuta- og rentepolitiks eksempel. 6 / 7

7 Figur: Konkurrenceevne udvikling i Sverige og Danmark (samt Storbritannien) [4] [1]) Kilde: Blomquist, Niels og Jakob Ekholdt Christensen: Økonomiske ubalancer i euroområdet. Nationalbanken, kvartalsoversigt. 4. kv. 2010, s. 49. [2]) Kilde: Otkjær, Tage: Derfor er Europa i gældskrise. Berlingske Business, 25/ [3]) Finansministeriet: Notat om Konkurrenceevnepagten. Samt Børsen 14/ [4]) Jf. Blomkvist, Niels; Anders Møller Christensen og Erik Haller Pedersen: Den økonomisk udvikling i Danmark og Sverige i de senere år. Nationalbanken Kvartalsoversigt 4. kv / 7

ACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans?

ACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans? 1 ACCEPT AF KONKURRENCE - EVNEPAGT : Er S+SF s garantier i modstrid med pagtens overordnede sigte og substans? 1.udgave, medio marts. 2011 ISBN: 978-87-992273-3-4 2 Indhold RESUME:... 3 Gældskrisen....

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj EU: GÆLDSKRISE, EURO

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ,

Læs mere

Euroen splitter Europa.

Euroen splitter Europa. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion.

KRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Euroen er en fejlkonstruktion. Videreførelse af euroen

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Eksamensopgave IV. Emne: Euro-krisen og ØMUen. Bilag:

Eksamensopgave IV. Emne: Euro-krisen og ØMUen. Bilag: Eksamensopgave IV Emne: Euro-krisen og ØMUen Bilag: 1) EU-landes store forskelligheder plager EU-lederne, www.eufagligt.dk, 20.12.2010 2) Professor roser udspil fra Angela Merkel, Berlingske Tidende, 05.02.2011

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.3.2012 COM(2012) 116 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Den græske linedans. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. april 2010

Den græske linedans. En artikel fra KRITISK DEBAT. Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. april 2010 En artikel fra KRITISK DEBAT Den græske linedans Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. april 2010 Forestil dig en linedanser i et cirkus. Højt hævet over sikkerhedsnettet. Uroligt, vaklende fra

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere