Brobygning. Handleplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brobygning. Handleplan"

Transkript

1 Brobygning Handleplan

2 Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning mellem hjem og barnets første pasning 7 Minimumskrav til den gode brobygning til det første pasningstilbud 7 Strategi i forhold til opstart i første pasning 8 Brobygning i forhold til børn med særllge behov 8 Ikke-dansk talende børn 9 Overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave 10 Vilkår for Overgang Brobygning 10 Faktorer, der har betydning for overgangen 12 Minimumskrav 12 Forberedelse og opfølgning af barnets start i børnehave 13 Overgang fra børnehave til skole og SFO 14 Vision 14 Skoleparate børn børneparat skole 14 Minimumskrav i overgang fra børnehave til skole - herunder SFO 16 Børn med behov for særlig indsats 18

3 Brobygning Handleplan 3

4 4 Brobygning Handleplan Indledning Lovgrundlaget: Et af de overordnede formål i Dagtilbudsloven er, at børn og unges overgange mellem lovens forskellige tilbud skal tilrettelægges, så de er så ukomplicerede og harmoniske som muligt og så de bidrager til, at barnet eller den unge oplever overgangene som naturlige i forhold til deres personlige og aldersmæssige udvikling. Brobygningen mellem tilbuddene skal sikre kontinuitet i det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Viden om barnets positive erfaringer, personlige kompetencer og sociale relationer skal bringes videre som en del af brobygningen.

5 Vi skal udvikle vores institutioner og skoler således at det i videst muligt omfang er muligt for barnet at være deltager i fællesskaber i den lokale institution eller skole. Der skal udvikles inkluderende læringsmiljøer, der sikrer at alle børn har udviklingsmuligheder. (Inklusionspolitik, Mariagerfjord Kommune)

6 6 Brobygning Handleplan Brobygning og inklusion: En god brobygning er et godt fundament for inklusionsmiljøet. I Mariagerfjord defineres inklusion som at høre til, at være en del af et fællesskab. Inklusion er en oplevelse af samhørighed. At føle sig respekteret og værdsat som den man er og opleve sig som en del af et lærende og socialt fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden. Overleveringsmøderne skal tage afsæt i inklusionens logik, så vi øger det nye tilbuds bevidsthed om at tilrettelægge læringsmiljøet med udgangspunkt i hvad der fremmer det enkelte barns læring og udvikling. Læring er kontekstuel, så de kompetencer, som børn bringer med sig fra dagpleje/vuggestue/ hjem/børnehave er ikke nødvendigvis de samme, som der efterspørges i børnehaven/skolen/sfo en. Derfor skal brobygningen sikre, at det indholdsmæssige forbindes med hinanden mellem de forskellige steder. Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder: Børns steder skal ses i en sammenhæng. Når en ændret adfærd sker ét sted, vil det påvirke adfærden de andre steder. Et barns situation kan aldrig forklares ud fra ét perspektiv eller ét sted barnet skal ses i konteksten. Dialogen mellem barnets steder skal prioriteres, så der etableres åbne kontaktflader mellem institutionsmiljøerne således, at en vis kulturel lighed og sociale relationer kan forbinde miljøerne. Barnet har brug for oplevelsen af en velovervejet koordineret voksenstøtte før, under og efter overgangen. En god inkluderende brobygning kendetegnes ved følgende: Det afgivende tilbud arbejder på at gøre barnet parat til at starte i det nye tilbud at give barnet de bedste forudsætninger (kompetencer) til at indgå i det nye tilbud. Det modtagende tilbud arbejder med at tilrettelægge sit læringsmiljø, så det er parat til at modtage det enkelte barn på det udviklingsniveau det er at være barneparat.

7 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue Brobygning Handleplan 7 Brobygning mellem hjem og barnets første pasning Dialogen mellem forældre og fagpersoner er vigtig for brobygningen. Jo bedre dialogen er mellem de voksne, barnet møder ved overgangen des mere sammenhæng bliver der i barnets liv. Forældrenes forventninger og følelser i forhold til at skulle aflevere sit barn i pasning for første gang, skal i talesættes for at give pasningstilbuddet de bedste muligheder for at møde forældre og barn med anerkendelse af deres livshistorie. En vellykket brobygning tager udgangspunkt i den enkelte families livshistorie. Dette perspektiv skal derfor altid inddrages i brobygningen. Der skal være fokus på alle familier, men især på familier, der for allerførste gang afleverer sit barn i pasning. Det prioriteres at skabe sammenhæng mellem de forskellige overgange, barnet og dermed familien skal igennem i barnets barndom. Minimumskrav til den gode brobygning til det første pasningstilbud: For at brobygning skal lykkes, er det vigtigt med en god beskrivelse af barnet Fordele ved dette er: Nuanceret syn på barnet; tydeliggørelse af dets trivsel og udvikling; mulighed for tidlig indsats. Barnets livshistorie følger barnet. Opprioritering af dialogen/samarbejdet med forældrene. Opprioritering af samarbejdet fagpersonerne imellem. Metoder der egner sig hertil: Rambøll dialog med fokus på barnets kompetencer, vurderet af forældre og fagpersoner. Dialog mellem sundhedspleje, forældre og pasningstilbud.

8 8 Brobygning Handleplan Strategi i forhold til opstart i første pasning For at sikre den bedste brobygning, er det vigtigt at anvende forskningsbaseret viden Forskningen viser, at den bedste opstart i pasningen sker, når der er beskrevet en klar rammemodel for overgangen. Den bedste rammeaftale indeholder forældreinddragelse og tager udgangspunkt i det enkelte barns vilkår. Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser. Afstemning af forventninger. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering). Tilbud om kursus til forældre, der skal have barn i pasning første gang Alle 1. gangs forældre tilbydes i barselsperioden forældrekurset Familie med hjerte. En del af kurset omhandler brobygning mellem hjem og barnets første pasning. Kurset vil bl.a. omhandle følgende: Barnets oplevelse af overgang fra hjem til pasning (barnets perspektiv). Forældrenes følelser og syn på adskillelse (forældrenes perspektiv). Pasningstilbuddets vilkår (pasningstilbuddets perspektiv). Brobygning i forhold til børn med særllge behov Alle børn har i princippet særlige behov, men nogle har særlige udfordringer, som kræver en særlig opmærksomhed. Barnets trivsel er især betinget af dets livsbetingelser i familien og med familien, - de relationer, barnet indgår i. Børn med særlige vilkår Gennem forskningen ved vi, at følgende er betydningsfuldt for barnets opstart i pasning: Inddragelse af forældre og barnets netværk i pasningstilbuddet. Barnets relationer er vigtige for dets trivsel og udvikling. Pasningstilbuddets forståelse af familiens livsvilkår.

9 Brobygning Handleplan 9 Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser. Information til pladsanvisning om særlige krav til pasningstilbuddet. Afstemning af forventninger. Koordinering af den tværfaglige indsats. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering) Ikke-dansk talende børn Der skal være særligt fokus på kommunikation for at fremme forståelse af den særlige livshistorie, barnet og familien har og de kulturforskelle, der er. Rammemodellen for overgang skal bygge på forskningsbaseret viden Rammemodellen skal derfor som minimum indeholde: Inddragelse af tolk ved den første dialog og ved opstarten i pasningstilbud. Dialog om opstarten ud fra forældrenes og barnets livsbetingelser og kultur. Information om lovkrav vedr. sprogstimulering af 2-sprogede børn. Afstemning af forventninger. Koordinering af tværfaglig indsats. Aftale om opstartsperiode. Barnets første dag(e) i pasning (med/uden forældre, antal timer m.m.). Opfølgning sammen med forældrene (evaluering). Information om barnets situation og reaktionen herpå (barnets perspektiv). Forældre der har dansk som andetsprog, har mulighed for at komme i praktik i en vuggestuegruppe Forældrene tilbydes praktik i vuggestue, for at få indblik i barnets verden samt den danske institutions kultur.

10 10 Brobygning Handleplan Overgang fra dagpleje/ vuggestue til børnehave Vilkår for Overgang Brobygning Der er forskel på vilkårene for brobygning mellem dagpleje/børnehave og vuggestue/børnehave. Børnehaverne er udfordret på, at de skal varetage brobygning til mange dagplejere og evt. en vuggestuegruppe og samtidig, for nogle, til flere skoler. Vilkår for Brobygning mellem dagpleje børnehave: Den enkelte børnehave modtager børn fra mange forskellige dagplejere. Den enkelte dagplejer afleverer ofte børn til mere end én børnehave. Der kan være stor geografisk afstand mellem dagplejer og børnehave. Transport mellem dagplejer og børnehave er en udfordring mange steder. Børnehaven vil ofte have nemmere, ved at besøge dagplejeren end omvendt. Vilkår for Brobygning mellem vuggestue børnehave: Vuggestuegrupperne er alle placeret i 0 6 års integrerede institutioner. Vuggestuebarnet overgår til børnehaven i samme institution som vuggestuegruppen er i. Vuggestuens personale er i samme personalegruppe som børnehavens personale. Barnet har god mulighed for, allerede fra vuggestuealderen, at lære de fysiske rammer i hele institutionen at kende. Der er mange muligheder for tæt samarbejde mellem vuggestuepersonalet og børnehavepersonalet.

11 Brobygning Handleplan 11

12 12 Brobygning Handleplan Handleplan for overgang til børnehave: På grund af de mange forskellige vilkår der er i forhold til brobygning til børnehaverne, skal handleplanen være meget fleksibel på det praktiske område, men til gengæld skal den være præcis i de krav der skal stilles til brobygningen. Nedenstående handleplan ridser kravene op, som er baseret på det forskningen viser er kvalitet i brobygningen. Faktorer, der har betydning for overgangen: Forventningsafstemning: Barnets egne forventninger til det nye sted. Familiens forventninger til det nye sted. Det nye steds forventninger til barnet. Forberedelse: Barnets følelser om overgangen. Vurdering af barnets kompetencer i forhold til det nye sted. De professionelles forberedelse (brobygning). Investering/prioritering af overgangen: Voksenstøtte (forældre, personale): før, under og efter. Minimumskrav: Dialogen er det vigtigste element i en god overlevering At barnet får mulighed for at opleve dialog mellem dagpleje/vuggestue og børnehave (besøge hinanden). At dagplejen/vuggestuen inviterer til dialog med forældrene, for at forberede overgangen. Rambøll dialog anven des som forberedelse til dialogen. Sikre dialogen mellem tosprogede børn/ forældrenes og børnehaven omkring opstarten. Anvend om nødvendigt tolk. Barnet besøger det ny sted inden opstart, sammen med kendte trygge voksne At barnet besøger børnehaven sammen med forældrene inden start. at barnet besøger børnehaven evt. sammen med dagplejen Barnets historie det levede liv fortælles: at barnets historie følger med barnet i børnehaven (det kan være via barnets bog eller anden dokumentation) Vigtigt at barnets historie/det levede liv fortælles til det nye sted.

13 Brobygning Handleplan 13 Forberedelse og opfølgning af barnets start i børnehave: At der laves aftaler om barnets opstart i børnehaven, f.eks. mellem forældre/børnehave/ dagpleje/vuggestue. At der afholdes en opfølgnings- og forventningssamtale med forældrene inden for det første halve år. Sikre et tæt samarbejde mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og forældre, når barnet er i en udsat position og når barnet er tosproget. At børnehaven har fokus på inklusion ved at vurdere, hvor parat den er i forhold til det barn, den skal modtage. Er der behov for struktur ændringer, ændringer i indretningen, dagsrytmen osv. Procedurer ved overlevering/brobygning skal som minimum evalueres hvert 3. år men første gang efter et år. Anvendelse af Rambøll dialog til den forberedende dialog med forældrene samt til overlevering af informationer vedrørende barnet til børnehaven. Rambøll dialog er et digitalt dialogforberedende værktøj. Plads til forskellighed: Ovenstående er handleplaner, som skal respekteres. Der er plads til, at handleplanerne kan udleves forskelligt i Børne- og Familiedistrikterne og mellem de samarbejdende partnere, blot det overordnede er indeholdt. Forslag til metoder/værktøjer: Fællesmøder mellem dagpleje/vuggestue og børnehave. Anvende overgangsskemaer. Barnets Bog start hos sundhedsplejerske Rambøll dialog på det enkelte barn og evt. på børnegruppen.

14 14 Brobygning Handleplan Overgang fra børnehave til skole og SFO Vision. Der skal arbejdes hen imod, at kommende skolebørn deltager i et et-årigt førskole for løb, som koordineres i forhold til Mariagerfjord Kommunes Børne- og Familiedistrikter. Dette skal med tænkes i forbindelse med nybyggeri på institutions- og skoleområdet. Skoleparate børn børneparat skole. Formålet med Mariagerfjord Kommunes førskoleforløb er at give børnene de nødvendige fær digheder samt indblik i og en forståelse af, hvad en skole er. I førskoleforløbet ruster vi dem til en anderledes verden med andre arbejdsformer, end de tidligere har været kendt med. Børnene skal blive fortrolige og trygge ved skolens rytme, de fysiske rammer og de voksne, der er om kring barnet. I førskoleforløbet skal børnene have spændende udfordringer, der netop passer til denne alders grup pe. Det handler om aktiviteter og projekter, der styrker barnets selvværd og selvstændighed, intellektet og motorikken, det sociale samvær og det at tackle sine følelser. Skolen skal i samarbejde med børnehaven/ førskoleinstitutionen - skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra daginstitution til skole og SFO giver børnene mulighed for at vokse med nye udfordringer. Skolen skal indrette sig efter de aktu el le børns erfaringsverden og handlemåder og dermed gør sig børneparat. Ved skolestarten skal børnene opleve, at de erfaringer, oplevelser, færdigheder og den viden, de har med sig fra daginstitution og familie, bliver anerkendt som vigtig og betydningsfuld i skolen. Forløbet bør i en del af året have fysiske rammer på skolen. Førskoleforløbet varetages af pædagoger fra børnehaven, børnehaveklasseleder og skolepædagoger. Fra en start med børnehavens personale foretages en glidende overgang så skolens personale gennem forløbet bliver en større del af læringsforløbet. Obs! Med børnehave tænkes børnehave/førskoleinstitution i alle afsnit om overgang, minimumskrav og særlig indsats.

15 Dialog og gensidig forståelse mellem børnehaver, skoler og forældre er uden tvivl en af de vigtigste faktorer, der afgør, om overgangen fra børnehave til skole bliver en succes Brobygning Handleplan 15

16 16 Brobygning Handleplan Minimumskrav i overgang fra børnehave til skole - herunder SFO. Minimumskravene er gældende fra overgangen til skoleåret Der afholdes forældremøde i børnehaven i god tid inden førskoleforløbet starter. På mødet orienteres bl.a. om formål, struktur og indhold for det kommende førskoleforløb. 2. Med henblik på en dialog om børnenes skolemodenhed afholder børnehaven forældresamta ler. Ved dette møde tales om barnets kompetencer indenfor de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner. 3. Kommende skolebørn skal starte i et førskoleforløb* senest fra 1. april. Arbejdet, der skal forberede og gøre børnene trygge ved den kommende skolestart, skal varetages af både børnehavens pædagoger, skolepædagoger og børnehaveklasseleder. Forløbet planlægges og afvikles i et forpligtende fællesskab. 4. Der skal udarbejdes en overordnet fælles kommunal læreplan/læseplan for arbejdet i førsko le forløbet. Planen udarbejdes af en gruppe fagpersoner fra områderne. Den skal sikre en god indholdsmæssig kobling og bygge på principperne i lærerig leg og legende læring. 5. Inden førskoleforløbet starter skal de involverede personaler mødes til fælles forståelses- og forventningsafklaring. De involverede personaler besøger både skole og børnehave. 6. Der afholdes orienteringsmøde for forældrene om skolestart på den enkelte skole. 7. Der afholdes overleveringsmøde, hvor forældrene har mulighed for at deltage. Efterfølgende samarbejder børnehave og skole om dannelse af klasser. 8. Barnet får mulighed for at besøge skolen og SFO en både sammen med forældrene og med børnehaven. 9. Skolen inviterer i begyndelsen af skoleåret til klasseforældremøde i børnehaveklassen. Et emne på mødet er en forventningsafstemning mellem skolen og forældrene. 10. Skolen inviterer i løbet af efteråret til forældresamtaler om børnene i børnehaveklassen. 11. Med henblik på at foretage løbende forbedringer skal der mindst hvert andet år være en opfølgning og evaluering af overgangen fra børnehave til skole og SFO. Første gang dog efter et år. Det er skolen, der bærer ansvaret for opfølgningen og skolen inviterer repræsentanter fra de afgivende børnehaver. * Med baggrund i fysiske og infrastrukturelle forhold kan man i overgangsperioden frem mod opfyldelsen af visionen organisere førskoleforløb, der ikke omfatter alle førskole børn, som skal i samme skole.

17 Brobygning Handleplan 17

18 18 Brobygning Handleplan Børn med behov for særlig indsats Generelle støtteforanstaltninger. Børnehaven skal i tæt samarbejde med PPR - inden barnet skal begynde i førskoleforløbet - indbyde relevante samarbejds partnere (herunder forældre og personale fra den kommende skole) til et tværfag ligt møde, hvor der orienteres om barnets kompetencer og behov for særlig støtte og indsats. På dette møde vurde res, om der skal anbefales støtte til barnet i førskoleforløbet, i børnehaveklassen og i SFO en. Hvis der er tvivl om barnets skoleparathed, tilbydes en skolemodenhedstest, som laves af børnehaven/ppr. Disse børn tilmeldes børnehaveklassen Indsatsen i børnehaven og førskoleforløbet skal fortsætte i skolen som minimum i en indkøringspe rio de. Denne indsats vil fremme muligheden for en god inklusion. Støtten fra PPR s konsulenter bør organiseres således, at barnet møder den samme person i børnehave, førskoleforløb og indskoling. Hvis det ikke er muligt, skal der altid foretages en overlevering. To-sprogede børn. To-sprogede børn følger samme procedure for overgang fra børnehave til skole og SFO som andre kommende skolebørn. Der skal sikres en direkte dialog med bl.a. forventningsafklaring mellem forældre og børnehave. Det er vigtigt med en sammenhængende pædagogik bl.a. i forhold til sprog og kultur. Behovet for tolk vurderes i samarbejde med forældrene. Forældrene inddrages i hele forløbet. Børn med behov for specialklasse. Børn, der har behov for særlig støtte i specialklasse drøftes af PPR, børnehaven og skolelederen. Det tilstræbes, at det foregår i januar, så skolelederen senest i februar kan træffe en beslutning om kommende skoleforløb. Drøftelsen foregår på foranledning af børnehaven. Forældrene inddrages i hele forløbet. Børn med behov for specialskole eller vidtgående tilbud. Børn, der har behov for specialskole eller vidtgående tilbud drøftes af PPR, børne haven, skolelederen og det centrale visitationsudvalg i januar, så det centrale visitationsudvalg kan træffe en beslutning om kom men de skoleforløb i februar. Drøftelsen foregår på foranledning af børnehaven. Forældrene inddrages i hele forløbet.

19 Brobygning Handleplan 19

20 Ndr. Kajgade Hobro

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING MELLEM DAGPLEJE - DAGTILBUD SFO ER SKOLER- KLUBBER Alle dagtilbud, SFOer og skoler har siden 2001 arbejdet med Brobygning fra afgivende institution til modtagende institution

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet

Læs mere

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Bæredygtige institutionsendheder og balance melle dagpleje og

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen

Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Perspektivplan 2014 Dagtilbud Lindholm Løvvangen Indhold Præsentation af dagtilbud Lindholm Løvvangen... 2 Dagtilbuddets leder:... 2 De 7 institutioner i dagtilbuddet... 2 Børnehaven Strandparken, Gadegårdsvej

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave

Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave OPFØLGNING VED SKIFT OPFØLGNING Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave Besøg i personale Ad hoc inddragelse af sundhedsplejerske, talehørekonsulenter mv. i enkelte sager Pædagogisk leder i

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Kommunens navn: _Silkeborg

Kommunens navn: _Silkeborg KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan 2016-2017...3 Dagtilbud Gistrups organisation...3 Perspektivplan...4 Dagtilbud Gistrups værdigrundlag...5 De fire spor inklusion, læring,

Læs mere

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE

www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Hvilken merværdi skal det nye dokumentationsværktøj give, og hvilke dilemmaer står vi i, når et nyt værktøj skal spille sammen med eksisterende værktøjer? www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE KØBEHAVNS Forvaltning

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Svinninge for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikts Svinninge Leder, mail, tlf. Winnie Høgly, wh@holb.dk, 7236

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014 - Vuggestuen

Pædagogisk læreplan 2014 - Vuggestuen Kongevejens Børnehus Beliggenhed Vi er placeret midt i Ikast by og modtager børn fra hele byen. Det betyder, at vi hovedsageligt overleverer børn til de 4 byskoler. Kongevejens Børnehus ligger i gåafstand

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Den Røde Tråd - Dagtilbud

Den Røde Tråd - Dagtilbud Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011 1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011 Børnebakken Østergade 25, 3720, Aakirkeby Sidste tilsynsbesøg: Januar 2008, 14. maj 2009, 9. juli 2010 Dato for tilsynsbesøg 2011: 23. november 12.00-14.00

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Børnehaven Sct.Georgs Gården

PÆDAGOGISK PLAN. Børnehaven Sct.Georgs Gården PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Sct.Georgs Gården Dagtilbudsområdet 2015 1 2 Indholdstegnelse 1. FORORD 2. H V O R F O R? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3 Dagtilbuddets profil

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere