Dagplejens. Læreplan 2013

Transkript

1 Dagplejens 1 Læreplan 2013

2 2

3 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 3 Læringssyn pædagogisk tilgang... 3 Barnets alsidige personlige udvikling... 3 Barnets alsidige personlige udvikling... 3 Sociale kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglig udvikling... 3 Sproglig udvikling... 3 Krop og bevægelse... 3 Krop og bevægelse... 3 Naturen og naturfænomener... 3 Naturen og naturfænomener... 3 Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer og værdier Dokumentation

4 Faktaoplysninger Institutionens navn Dagplejen Adresse Fyrparken 11, 6710 Esbjerg V og Giørtz Plads, 6760 Ribe Telefonnummer Esbjerg: Ribe: Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Bjarne Fugleberg Bitten Larsen, Ribe Billede Karen Andersen, Bramming Helle Lerke, Esbjerg Øst Charlotte Schwartz, Esbjerg Vest Bjarne Bitten Karen Charlotte Helle Mailadress e bjfu@esbjergkommune.dk bilar@esbjergkommune.dk karan@esbjergkommune.dk hell@esbjergkommune.dk cs@esbjergkommune.dk Telefon nr / Antal børn 0-2 år Antal børn 3-5 år Ca

5 Grundlæggende værdier Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring og ud fra kommunens Dagtilbudspolitik bygger denne indsats på følgende værdier: 5

6 Læringssyn pædagogisk tilgang Forudsætningen for udvikling og læring er, at barnet opholder sig i stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. Barnet lærer af de aktiviteter de deltager i og de udfordringer de bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Barnet lærer gennem relationen til voksne og derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikere anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Som det første institutionelle læringsmiljø er det derfor af stor betydning at barnet har en positiv oplevelse og et godt læringsmæssigt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til institution og overgang fra institution til skole og SFO. Dagtilbuddet har i den sammenhæng en vigtig opgave i at skabe sammenhængende og alderssvarende udfordringer ved overgangene mellem tilbuddene. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor skabe trygge overgange for barnet, hvor der er læringsmæssig kontinuitet og progression. Omdrejningspunktet for læring er derfor den inkluderende tilgang til alle børn og et godt børnemiljø. Med afsæt i det overordnede læringssyn, indskrives institutionens læringssyn. 6

7 Dagplejens læringssyn Vi mener optimal læring sker ved en kombination af respekt for barnet, tryghed, engagerede og nærværende voksne samt et stimulerende og udfordrende læringsmiljø. Vi tager udgangspunkt i barnet og bygger på barnets ressourcer og muligheder. Vi skaber tryghed ved at tilbyde en sammenhængende og genkendelig hverdag. Vi udviser respekt for det enkelte barn ved at møde barnet "åbent", ved at lytte, anerkende og vise interesse. Vi skaber et miljø hvor vi er i "øjenhøjde" med barnet, giver barnet tid, og er nærværende. I relationen barn og voksen er den voksne engagerede og anerkendende. Vi skaber et stimulerende og udfordrende børne/ læringsmiljø i det enkelte dagplejehjem/legestue ved "løbende" at tilpasse miljøet de fokus områder dagplejen har. Børn med særlige behov. I dagplejen tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Det betyder der altid bliver tilrettelagt læringsrum ud fra et individuelt udgangspunkt i barnet. I arbejdet med de pædagogiske læreplaner betyder det at barnet i dagplejen tilbydes veltilrette lagt læringsmiljø og målrettet pædagogik hvor udgangspunktet er barnets niveau. Overgang fra dagpleje til ins. Tidlig i barnets liv skaber dagplejen forskellige læringsrum/miljøer som giver barnet viden og erfaring. Den viden og erfaring er grobund for at kunne mestre næste læringsniveau som barnet vil møde i børnehave. Med udgangspunkt i barnets niveau støtter vi barnet så det er klar til de nye udfordringer det møder i børnehaven. 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Dagplejen: Barnet oplever at blive anerkendt og respekteret som den person, barnet er, så den personlige udvikling styrkes. Barnet bliver støttet og opmuntret i sin udvikling. Dagplejen giver mulighed for alderssvarende udfordringer, der styrker barnets selvværd og selvtillid. Barnet oplever forskellige fysiske læringsrum, der bl.a. giver mulighed for stille lege, vilde lege, ude lege, inde lege, alene leg, lege med de andre - også med mulighed for aldersdeling. Læringsrummene støtter barnets udvikling. Den voksnes fokus er rettet mod, at skabe støttende og udviklende miljøer ud fra den anerkendende tilgang. Barnet oplever den voksne som initiativtager, som støttende omkring og deltagende i barnets egen aktivitet og initiativ. 8

9 Barnets alsidige personlige udvikling Delmål for børnenes læring: I dagplejen udviser vi forståelse for barnets behov og følelser og er nysgerrige på barnets personlighed. Vi sikrer, at barnet i hverdagen oplever succes, små sejre og gør en forskel. Dagplejen skaber grobund for en positiv, fremadrettet udvikling hos barnet ved at skabe en rolig, tryg og forudsigelig hverdag. I dagplejen tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og afdækker evt. særlige behov og støtter barnet ud fra dets aktuelle udviklingstrin/ ressourcer. Ved brug for særlig vejledning til forståelse af og støtte til barnets personlige udvikling samarbejder vi med Esbjerg Kommunes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning. 9

10 Barnets alsidige personlige udvikling Handlinger. Eksempler på handlinger der underbygger delmålene: Hvis barnet giver udtryk for sine følelser, rummer vi barnet, viser forståelse og hjælper barnet videre, hvis det har brug for det. Vi støtter børn i at gøre ting, de ikke tror, de kan - og så viser det sig, at det alligevel lykkedes! Dagplejen: Vi inddrager børnene i de daglige gøremål og forbereder dem på, hvad der skal ske i løbet af dagen. Vi fortæller f.eks.: " nu spiser vi frugt, og bagefter skal vi ud at gå". Dagplejehjemmet indrettes så børnene selv kan nå tøjet på hylder og knage. 10

11 Sociale kompetencer Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Dagplejen: I dagplejen oplever barnet rummelighed og forståelse, således at det selv udvikler rummelighed og forståelse for andre. I dagplejen arbejder vi målrettet med, at barnet skal føle sig inkluderet i det sociale fællesskab. Barnet skal opleve tryghed og tillid i relationer til andre børn og voksne. Det skal styrkes i at knytte venskaber. 11

12 Sociale kompetencer Delmål for børnenes læring. Vi lærer barnet, at andre også har følelser og behov. Vi støtter barnets egne følelser, at sætte grænser og at sige fra. Vi lærer barnet, at andre også har følelser og behov. Vi skal være nærværende og anerkendende og støtte barnet i kontakten med andre børn og voksne. Vi indfører børnene i, at kunne begå sig i større fællesskaber og lærer dem sociale spilleregler, så de bliver konstruktive medspillere i samspil med andre. I dagplejen arbejdes målrettet med de børn, der har brug for særlig støtte til at indgå i sociale relationer. Måtte vi have brug for faglig vejledning, samarbejder vi med Esbjerg kommunes psykologer. 12

13 Sociale kompetencer Handlinger. Vi inddrager børnene ved fælles aktiviteter f.eks. ved at synge de sange, børnene foreslår. Vi lærer barnet at give udtryk for egne ønsker, behov og følelser. Vi øver børnene i en positiv omgangsform. Vil barnet gerne have Sørens lastbil, lærer barnet at spørge: " må jeg låne lastbilen?" Vi støtter barnet, hvis der svares nej og hjælper barnet i at tackle, at dets ønske ikke opfyldes. Vi hjælper barnet videre ved, f.eks. at tilbyde et andet køretøj og så kan barnet lege ved siden af Søren. Når vi er i legestue, er vi sammen med mange. I samlingsstunden er der mulighed for på skift at holde mariehønen. De andre børn lærer at vente på tur. I dagplejehjemmet er det fysiske børnemiljø tænkt ind på den måde at det tager udgangspunkt i børnegruppens alder. Til de små børn kan der etableres et område på legeværelset, der er specielt indrettet til dem. Til de større børn kan der være indrettet et område med køkkenting/garage som kan danne grobund for en god ene eller fælleslege. 13

14 Sproglig udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Dagplejen: Barnet er i et sprogligt inspirerende miljø, hvor barnet har mulighed for at udvikle et varieret sprog. Barnet oplever sproget som et kommunikationsmiddel. I dagplejen bliver der pt. Ikke arbejdet med IT, men på sigt vil det blive introduceret. 14

15 Sproglig udvikling Delmål for børnenes læring. Vi skal skabe tillid og glæde, så barnet udvikler sproget gennem leg, humor og i samspil med andre. Vi skal aktivt bruge sproget og vise sammenhæng mellem ord og handling. I dagplejen giver vi barnet varierede oplevelser, som fremmer sproget. I dagplejen er vi opmærksomme på den tidlige kontakt/ med symboler/ tegn og den skriftsproglige verden. I dagplejen benytter vi målrettede metoder, som støtter de børn der har brug for en ekstra indsats til at udvikle sprog. Måtte vi have brug for faglig vejledning, samarbejder vi med Esbjerg kommunes talepædagoger. 15

16 Sproglig udvikling Handlinger. På legeværelset hos dagplejeren hænger de store billedlotteriplader på væggen. Sofie trækker et kort med et billede af en cykel. Dagplejer og Sofie snakker om cyklen. Sofie går aktivt hen til billedlotteripladerne på væggen og finder cyklen og peger/siger cykel! Børnene bliver inspireret af hinandens leg og vil gerne have det samme legetøj. Hvis du gerne vil have dukken, så må du spørge om du må låne. Det lille barn taler med sit pludre sprog. Ved puslebordet pludrer barnet og den voksne sammen. Den voksne gentager det barnet siger og venter på at barnet svarer. Børnene er meget optaget af skralde bilen. De står alle ved vinduet og kigger ud når den ankommer. Dagplejeren fortæller og sætter ord på, hvad det er skralde bilen og renovationsarbejderen gør. Vi klipper ting ud af reklameblade f.eks. frugter, klistre dem på papir og samler dem til en lille pegebog, som dagplejer og barn snakker sammen om. På legeværelset står en kasse med bøger, som børnene frit kan hente og benytte. Dagplejeren og børnene sidder på hyggemadrassen og læser i en bog. Dialogen går mellem børnene og dagplejeren, om det spændende der er i bogen. Når vi er på tur snakker vi om de symboler vi ser. F.eks. forskellige skilte - eks. bus skilte, benzinstation, Netto. Vi taler også om manden i lyskurven og logo på postbilen. På barnets kasse til tøj, er der skrevet barnets navn. I det daglige pædagogiske arbejde benytter vi mange forskellige redskaber og metoder. Dette for på en alsidig måde at lære barnet et varieret sprog. Som redskaber kan nævnes sprogkasser, sange, rim og remser, mundmotoriske øvelser f.eks. puste lege, bøger, billeder fra børnenes hverdag. 16

17 Krop og bevægelse Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Dagplejen: Barnet har mulighed for at bruge krop og sanser og herigennem tilegne sig viden og erfaring. Vi udvikler og styrker barnets selvhjulpenhed, så det lærer at løse opgaver, der styrker dets selvværd og kunnen. Vi styrker barnets fysiske sundhed, ernæring og opbygge gode, sunde kostvaner. 17

18 Krop og bevægelse Delmål for børnenes læring. Vi tilbyder barnet et ude- og indemiljø,der bevidst udfordrer barnets kunnen med den voksne som igangsætter og aktiv deltager. Vi sikrer barnet en sund og alderssvarende kost gennem dagplejens udarbejdede kostpolitik. Måtte barnet have brug for særlig støtte til sin motoriske udvikling, arbejdes der målrettet - evt. i samarbejde med Esbjerg Kommunes børnefysioterapeuter. 18

19 Krop og bevægelse Handlinger. I nærmiljøet benytter vi os af at bruge naturen med alle dens muligheder for udfordringer: feks en lille bakke, en græs tue, trapper på stien der fører under broen... Børnene bruger kroppen f.eks. ved at hoppe i vandpytter, på madrassen. De tegner og maler. De rører ved sand, vand, blade, mad, fjer og lign. Mærker knus og kram. Lugter til ting. Danser til musik. Børnene opmuntres til selv at tage tøj på. Øver at lyne lynlås. Tørrer fingre og mund. Hjælper med at dække bord. Udenfor øves at gå på trapper. Barnet opmuntres til at prøve rutchebanen- først med hjælp - så kan jeg selv! I legestuen laves motorikbaner der udfordrer: trille, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe. Børnene tilbydes indbydende mad. De opfordres til at smage på forskellige former for mad. Maden serveres i en rolig og hyggelig atmosfære, hvor alle sidder med ved bordet, så måltidet bliver en fælles oplevelse. 19

20 Naturen og naturfænomener Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Dagplejen: Barnet udvikler en forståelse for natur og miljø. Barnet har mulighed for at få kendskab til naturens foranderlighed. 2013/ 2014 har vi et indsatsområde: Science: I denne periode har vi fokus på at give barnet mulighed for, at eksperimentere, udforske og få viden om naturfænomener. Målet er tidligt i barnets liv, at skabe interesse og viden, der giver lyst til at lære mere i det naturvidenskabelige felt. 20

21 Naturen og naturfænomener Delmål for børnenes læring. Med afsæt i de overordnede mål udarbejdes konkrete læringsmål for børnene i egen institution. Målene skal have fokus på hele børnegruppen (herunder børn med særlige behov). Vi lærer barnet naturen at kende. Vi skal være opsøgende, initiativrige, nysgerrige og glædes ved naturen. Være en rollemodel i naturen. Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere i naturen og med naturfænomener. Vi vægter som hovedregel at være ude hver dag. 21

22 Naturen og naturfænomener Handlinger.. Vi skal færdes i naturen og fortælle barnet, hvordan vi passer på den. Tale om oplevelser og f.eks. samle affald op. Vi skal vise glæde ved naturen, vise begejstring og forundring: f.eks. " se de smukke blomster, og de dufter godt! Når vi går tur, kan vi møde en snegl, som vi kigger på og sætter i græsset. Vi samler blade, agern, muslinger...som vi kan lave en flot collage med. Når vi går tur i skoven, sidder vi helt stille og lytter til lydene. I forhold til science: I frostvejr kan vi lægge blade, sten, muslingeskaller m.m i bøtter med vand. Næste dag ser vi, hvordan det er frosset inde og ikke kan komme ud! For så næste dag igen at lægge i vand! Vi løfter den tunge sten og den lette fjer! Vi laver drager- f.eks. af plastikposer og ser om vinden kan få dem til at flyve højt?! Vi ser de høje træer - kan vi nå rundt om dem? Vi har dagplejere, der er særligt uddannede til at arbejde med børn og natur. De er uddannet "naturdagplejer" gennem Esbjerg kommunes ""Børn, natur og bevægelse" projekt. 22

23 Kulturelle udtryksformer og værdier. Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitetet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Dagplejen: I dagplejen giver vi mulighed for sammen med barnet, at skabe egne traditioner. I dagplejen har barnet mulighed for at stifte bekendtskab med de danske traditioner, som giver sammenhæng og fælles oplevelser 23

24 Kulturelle udtryksformer og værdier. Delmål for børnenes læring. Vi skal i hverdagen skabe fælles oplevelser, som giver grobund for traditioner. Vi giver barnet mulighed for at udfolde sig kreativt i leg med f.eks. maling, teater, dans, musik m.m. Vi sikre at barnet oplever de danske traditioner så som fødselsdag, jul, påske, fastelavn m.m. I dagplejen benytter vi de kulturelle tilbud der henvender sig til aldersgruppen 0-3 år. Vi arbejder målrettet med de børn der har brug for særlig støtte og opbakning til at turde udtrykke sig kreativt. Hjælpe dem med at modtage og bearbejde de nye indtryk, som kulturelle oplevelser kan give. 24

25 Kulturelle udtryksformer og værdier. Handlinger. I dagplejen afholder vi hvert år i maj, dagplejens dag. Dette er en fest dag, hvor vi markerer dagplejen. Til denne dag forbereder dagplejer og børn sig sammen. F.eks. laver pynt til barnevognen og pynter den, bager boller, plukker blomster osv. I december markerer vi julen f.eks. når vi går til børnejulegudstjeneste i den lokale kirke. Børnene har mulighed for, at være med til at pynte til højtider evt. med pynt som de selv har lavet. Ved legebordet på legeværelset sidder børnene og tegner og maler. Der er tid til at eksperimentere og fordybe sig med forskellige farver, former og materialer. Det barnet får lavet, bliver brugt som udsmykning på legeværelset. Senere får de det med hjem. I legestuen synger og danser vi. Vi benytter de instrumenter børnene selv har været med til at lave, af forskellige materialer. Børnene hygger sig ved at male malerier og kollage, som skal bruges til en udstilling. Forældrene inviteres til fernisering, ser udstillingen og får maleriet/kollagen med hjem. Vi ser teater, når muligheden byder sig. Hvis vi har om emnet fisk, besøger vi biblioteket, hvor vi låner bøger om emnet. Senere besøger vi Fiskerimuseet, hvor vi ser på fisk. På vores udflugter kan børnene få gode kulturelle oplevelser på steder som: Esbjerg Museum, Fiskerimuseet, biblioteket, Ribe vikingemuseet, Vikingecentret, Slotsbanken osv. 25

26 Dokumentation Beskrivelse af dokumentations metode for læringsmål i dagplejen. Vi benytter den eller de dokumentationsmetoder, der passer bedst til at dokumentere den læring og tegn på læring, børnene tilegner sig og viser i forhold til de enkelte læringsmål. Dokumentationsmetoder: SMITTE-model. Den daglige mundtlige overlevering til forældrene, Dagbog som forældrene kan læse i. Kollager/udstillinger Log bog Barnets bog Dokumentations mapper om hverdagen med børnene Digitale fotorammer, som viser billeder fra evt. udflugter, andre aktiviteter fra børnenes hverdag Arrangementer hvor der vises, de aktiviteter vi laver med børnene. Børnenes fund, så som pinde, sneglehus, sten. Bagværk Kreative kreationer. 26

27 27