Generelle bemærkninger. Teknik- og Miljøudvalget. Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Budget 2014

2 Generelle bemærkninger Regler for budgetlægningen s. 6 Rødovre Kommunes budgetlægningsproces s. 6 Befolkningsprognose s. 7 Konjunkturer s. 7 Pris- og Lønfremskrivning s. 7 Budget i hovedtal s. 8 Rødovre Kommunes bevillingsregler s. 10 Teknik- og Miljøudvalget Forsyningsvirksomheder s. 16 Affaldshåntering s. 17 Jordforsyning s. 20 Faste ejendomme s. 20 Fritidsområder s. 20 Naturbeskyttelse s. 21 Vandløbsvæsen s. 21 Miljøbeskyttelse s. 22 Redningsberedskab s. 23 Fælles funktioner s. 25 Kommunale veje s. 26 Kollektiv trafik s. 27 Politisk organisation, Hyrevognsnævnet s. 28 Børne- og Skoleudvalget Folkeoplysning s. 31 Rådgivning s. 32 Kommissioner, råd og nævn s. 32 Folkeskolen s. 32 Sundhedsudgifter, den kommunale tandpleje s. 35 Dagtilbud til børn og unge s. 35

3 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter s. 39 Undervisning og kultur s. 40 Folkebiblioteker s. 41 Kulturel virksomhed s. 41 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. s. 43 Politisk organisation, folkeoplysningsudvalget s. 45 Social- og Sundhedsudvalget Faste ejendomme s. 48 Undervisning og kultur s. 48 Ungdomsuddannelser s. 49 Tilbud til børn og unge med særlige behov s. 49 Tilbud til voksne med særlige behov s. 52 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål s. 53 Fællesudgifter og administration mv. s. 53 Sundhedsområdet s. 53 Tilbud til ældre og handicappede s. 57 Førtidspensioner og personlige tillæg s. 61 Kontante ydelser s. 62 Beskæftigelsesudvalget Ungdomsuddannelser s. 66 Erhvervsgrunduddannelser s. 66 Tilbud til udlændinge s. 66 Kontante ydelser s. 67 Sygedagpenge s. 67 Passiv kontanthjælp s. 68 Aktiv kontanthjælp s. 68 Dagpenge til forsikrede ledige s. 68 Revalidering mv. s. 69 Arbejdsmarkedsforanstaltninger s. 71

4 Økonomiudvalget Rengøring s. 75 Udendørs vedligeholdelse s. 75 Ejendomsskatter s. 75 Forsikringer s. 75 Vagtkorps s. 75 Politisk organisation s. 77 Administrationsbygninger s. 77 Sekretariat og forvaltninger, ekskl. tværgående områder s. 77 Lønpuljer m.v. s. 79 Finansiering hovedkonto 07 og 08 s. 80 Tilskud og udligning s. 81 Skatter s. 82 Likvide aktiver s. 83 Langfristet gæld s. 85 Oversigter Takster s. 87 Hovedoversigt s. 98 Bevillingsoversigt s. 101 Tværgående artsoversigt s. 105 Investeringsoversigt s. 107

5 Generelle bemærkninger

6 Generelle bemærkninger Budgettet er først og fremmest et styringsinstrument for kommunens virksomhed. Det årlige budget er et udtryk for Kommunalbestyrelsens overordnede prioritering af serviceydelser og anlægsinvesteringer og afbalancering af kommunens indtægter og udgifter. Med budgettet tages derfor overordnet stilling til kommunens virksomhed i sin helhed. De generelle bemærkninger beskriver de overordnede forudsætninger i budgetforslaget/budgettet. Regler for budgetlægningen Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven, Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013). Nærmere regler om budgetlægningen, herunder budgettets form og indhold er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr af 09/10/2013). Af Lov om kommunernes styrelse samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem fremgår det blandt andet, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og i de flerårige budgetoverslag. Budgettet skal omfatte samtlige drifts- og anlægsposter samt kapitalbevægelser, som vedrører det pågældende budgetår. Årsbudgettet og budgetoverslagene må ikke indeholde poster, der savner nærmere forklaring eller begrundelse. Det vedtagne budget skal være udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter, og det vedtagne budget skal være umiddelbart egnet til realisering. Der er mulighed for at afsætte en generel reserve til uforudsete udgifter. Reserven kan maksimalt udgøre 1 pct. af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægterne (ekskl. anlægsindtægter) være større end eller lig med driftsudgifterne, som de fremgår af hovedkonto 0 og 2-7 i budget- og regnskabssystemet. Endelig fremgår det af Budget- og Regnskabssystemet, at budgettet skal opbygges som et flerårigt totalbudget efter bruttoposteringsprincippet. Det betyder, at budgettet består af et årsbudget samt 3 budgetoverslagsår, at alle udgifter finansieres af alle indtægter, samt at udgifter og indtægter er opført hver for sig. Rødovre Kommunes budgetlægningsproces Økonomiudvalget har den 20. februar 2013 godkendt de generelle retningslinjer og tidsplan for budget Retningslinjerne fastlægger, at administrationen fremlægger et budgetoplæg til Økonomiudvalget i junimøderækken. Budgetoplægget for 2014 tager udgangspunkt i det politisk vedtagne Budget 2013, som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af Budget 2013 samt forslag til effektiviseringer/servicereduktioner. Disse ændringer bliver således beskrevet i såkaldte grå bokse i budgetforslaget. Derudover er der i budgetforslaget indarbejdet en række hvide bokse, som viser større justeringer, såvel mer- som mindreudgifter som er indarbejdet med henblik på fastholdelse af serviceniveauet. Budgetoplæggets driftsudgifter udarbejdes efter budgetrammeprincipper, hvis sigte blandt andet er at give mulighed for uændret serviceniveau. Budgetoplæggets anlægsudgifter udarbejdes ligeledes på baggrund af sidste års budget. Forslag til investeringsoversigten udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget Administrationen indarbej- 6

7 der forslag som følge af politisk vedtagne planer og andre politiske beslutninger, samt ny viden, der har afledte virkninger på investeringsaktiviteterne. Budgetoplæggets indtægtsside beregnes på baggrund af selvbudgetterede skatteindtægter samt foreløbige beregninger af tilskuds- og udligningsordningerne. Udgangspunktet er uændrede skattesatser. Se også de specielle bemærkninger til indtægtssiden under afsnittet med Økonomiudvalget. Budgetforslag 2014 ( ) blev 1. behandlet i Økonomiudvalget den 21. august 2013, og efterfølgende 1. behandlet i Kommunalbestyrelsen den 3. september Administrationens ændringsforslag til budgetforslaget blev afleveret til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 4. september De politiske partier afleverede deres ændringsforslag den 16. september 2013 senest kl Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget var den 2. oktober 2013, og Kommunalbestyrelsens 2. behandling var den 8. oktober Befolkningsprognose Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning er udgangspunkt for udarbejdelse af budgetoplægget. På visse områder suppleres med andre befolkningsprognoser (småbørnsprognose og skoleprognose). Befolkningsprognose Befolkningstal primo året Faktisk Faktisk Prognose Absolutte tal år år år år år år år I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tilpasset Rødovre-forhold. I alt kan afvige fra summen af tallene på grund af afrundinger. Konjunkturer Konjunkturerne påvirker kommunens udgifter og indtægter. Skatteindtægterne formindskes ved højere ledighed, mens de offentlige udgifter til forsørgelse stiger. Kommunerne kompenseres i et vist omfang via statens ordninger for budgetgaranti og tilskudsordninger. De såkaldte overførsler er områder, der er kendetegnet ved i relativt stor grad at afhænge af konjunkturerne. Det er områder som kontante ydelser, arbejdsmarkedsforanstaltninger, førtidspensioner mv. Udgangspunktet for budgetoplægget er seneste budget, fremskrevet med den landsgennemsnitlige udvikling skønnet af Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse. Hertil kommer en konkret vurdering af udviklingen i Rødovre Kommune. 7

8 Pris- og lønfremskrivning KL s seneste skøn for pris- og lønudviklingen er udgangspunkt for udarbejdelse af budgettet. Niveauet i Budget 2013 korrigeres for at bringe niveauet i overensstemmelse med den nu forventede udvikling. Det korrigerede 2013-niveau fremskrives herefter med de seneste skøn for budgetårene 2014 og frem, jf. nedenfor. KL skønner i juni 2013, at den gennemsnitlige pris- og lønudvikling fra er på 1,3 pct. Den gennemsnitlige pris- og lønudvikling fra , og er på 1,7 pct. Lønudviklingen fra er skønnet til 1,2 pct. Den årlige lønudvikling fra , og er skønnet til 1,8 pct. Prisudviklingen fra er skønnet til 1,6 pct. Den årlige prisudvikling fra , og er ligeledes skønnet til 1,6 pct. Budget i hovedtal Driftsvirksomhed Der afsættes netto 2.479,2 mio. kr. til driftsvirksomhed i Nettodriftsudgifternes fordeling på udvalg fremgår af nedenstående oversigt: Nettodriftsudgifter i budget Mio. kr., 2014-P/L Teknik- og Miljøudvalget 108,8 108,8 108,8 108,8 Børne- og Skoleudvalget 582,3 585,1 586,3 586,4 Kultur- og Fritidsudvalget 73,5 73,2 73,2 73,2 Social- og Sundhedsudvalget 985,8 988,7 989,1 989,0 Beskæftigelsesudvalget 355,9 356,0 357,3 356,5 Økonomiudvalget 372,8 360,3 356,0 356,4 I alt 2.479, , , ,4 Nettodriftsudgifternes fordeling på hovedkonti fremgår af Hovedoversigten under afsnittet Oversigter. Anlægsvirksomhed Der afsættes netto 65,9 mio. kr. til anlægsvirksomhed i Nettoanlægsudgifterne fordelt på udvalg fremgår af nedenstående oversigt: 8

9 Nettoanlægsudgifter i budgetforslag Mio. kr., 2013-P/L Teknik- og Miljøudvalget 29,7 28,7 34,2 28,2 Børne- og Skoleudvalget 2,6 0,0 10,8 9,0 Kultur- og Fritidsudvalget 8,5 2,6 23,2 28,3 Social- og Sundhedsudvalget 1,2 0,0 0,0 0,0 Økonomiudvalget 23,9 50,3 20,4 20,9 I alt 65,9 81,6 88,6 86,4 Nettoanlægsudgifternes fordeling på hovedkonto fremgår af Hovedoversigten under afsnittet Oversigter. Kasseopbygning Der budgetteres med en kasseopbygning på 29,0 mio. kr. i 2014, et kassetræk på 7,9 mio. kr. i 2015, et kassetræk på 2,9 mio. kr. i 2016 samt en kasseopbygning på 18,6 mio. kr. i Budgetlovens krav om driftsbalance Budgetloven stiller krav om at der grundlæggende skal være overskud på den løbende drift i kommunens budgetter. Kravet gælder fra og med budget Driftsbalancen er vist nedenfor. Driftsbalancen viser summen af driftsudgifterne (ekskl. forsyningsvirksomhed), pris- og lønfremskrivning, nettorenteudgifter og indtægter fra skatter samt tilskud og udligning. Bemærk, at kravet om, at indtægterne skal overstige udgifterne medfører, at resultatet af beregningen af driftsbalancen skal have et negativt fortegn for at kravet er opfyldt. Driftsbalance i Budget 2014 ( ) År Mio. kr , , , ,3 Note: - = Overskud på den løbende drift. Driftsbalancen beregnes som summen af driftsudgifterne (fratrukket forsyningsudgifter) samt nettorenter, skatter, tilskud og udligning. Servicevækst Rødovre Kommunes servicevækst ligger på niveau for servicevæksten i den økonomiske aftale for 2014, som KL og regeringen har indgået. 9

10 Betinget balancetilskud I 2014 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for En eventuel regnskabssanktion vedrørende 2014 tager afsæt i det udgiftsniveau, som er aftalt mellem KL og regeringen i økonomiaftalen for Det er forudsat i budgettet, at det betingede balancetilskud bliver udbetalt til kommunerne. Det svarer til en indtægt på op mod 20 mio. kr. for Rødovre Kommune. Derudover er der med økonomiaftalen finansiering til et anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Kvalitetsfondsmidlerne vedr. anlæg på 2 mia. kr. videreføres som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Rødovre Kommunes bevillingsregler Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Reglerne er gengivet nedenfor. Der henvises endvidere til Rødovre Kommunes Principper for økonomistyring (regulativ for kasseog regnskabsvæsen). Bevillingsregler Overordnede begreber Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. En bevilling gives altid til en bevillingshaver. I Rødovre Kommune er bevillingshaverne de politiske udvalg. Bevillingsniveau Bevillingsniveauet angiver den dispositionsfrihed, som bevillingshaverne (de politiske udvalg) har ifht. udmøntningen af budgettet. Hermed fastlægges også bevillingshavernes mulighed for at foretage omplaceringer af budgetbeløb. Bevillingsniveauet er i Rødovre Kommune på udvalgsniveau, og udgangspunktet er fra og med budget 2011 nettobevillinger. Bevillingsniveauet fremgår af bevillingsoversigten i budgettet, jf. nedenfor. Bevillingsoversigten Bevillingsoversigten i budgettets afsnit oversigter viser kompetencefordelingen mellem Kommunalbestyrelsen, udvalg og administrationen, udtrykt i de to kolonner i oversigten med hhv. overskriften Bevilling og overskriften Budget : Bevillingskolonnen viser de af Kommunalbestyrelsen givne bevillinger, som de er besluttet ved budgetvedtagelsen. Det er alene Kommunalbestyrelsen der gennem tillægsbevillinger kan meddele tilladelse til ændringer af enkelte bevillinger i bevillingskolonnen. Styrelseslovens 40 giver dog mulighed for en bemyndigelse til Økonomiudvalget på nærmere afgrænsede områder. Budgetkolonnen viser hvilke budgetposter (hovedfunktioner), der ligger under den enkelte bevilling. Det enkelte udvalg kan disponere over, og foretage omplaceringer imellem, hovedfunktionerne, så længe det sker inden for rammen af den til udvalget givne bevilling. Med mindre andet er besluttet af udvalget, kan administrationen disponere inden for den enkelte hovedfunktion i budgetkolonnen. Administrationen kan ikke disponere på tværs af beløbene under de enkelte hovedfunktioner uden udvalgets godkendelse i form af en omplacering. Bevillingsmæssige bindinger For samtlige bevillinger gælder, at bevillingen dels omfatter et beløb, dels kan være omfattet af nogle bevillingsmæssige bindinger, der fremgår af budgetbemærkningerne eller af en politisk beslutning. Budgetbe- 10

11 mærkningerne har en bevillingsmæssig funktion, såfremt de indeholder oplysninger om bevillingens materielle indhold eller forbehold og betingelser for bevillingens udnyttelse. Bevillingsmæssige bindinger for anlægsbevillinger kan endvidere fremgå ved meddelelse af anlægsbevillingen i mødesagen. Bevillingsmæssige bindinger kan kun fraviges efter beslutning i Kommunalbestyrelsen. 3 typer bevillinger Driftsbevillinger Hvert udvalg har én eller flere nettobevillinger på driften, hvor udgifter og indtægter ses under ét. Der sondres generelt mellem brutto og nettobevillinger. En nettobevilling vil sige, at Kommunalbestyrelsen alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af udgifterne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen. Der skal dog altid tages hensyn til budgetbemærkningernes bevillingsmæssige funktion, jf. afsnittet ovenfor. En bruttobevilling vil sige, at der til kommunale foranstaltninger, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb muligheder for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne indtægter ikke uden en tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsen anvendes til forøgelse af udgifterne. Der er som udgangspunkt ikke afgivet bruttobevillinger i de senere år. Anlægsbevillinger De udvalg der har anlægsbevillinger har rådighedsbeløb til anlægsudgifter og indtægter set under ét. De anlægsudgifter/indtægter der fremgår af bevillingsoversigten er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger. Såfremt et rådighedsbeløb ønskes bevilget og frigivet ved budgetvedtagelsen skal det fremgå tydeligt af bemærkningerne til bevillingsoversigten. I forbindelse med etablering af et anlægsarbejde udarbejder forvaltningen en udvalgssag, der beskriver de beløbsmæssige og materielle forudsætninger for anlægsarbejdet og søger den fornødne anlægsbevilling med henvisning til det rådighedsbeløb der er afsat i anlægsbudgettet. Er der ikke afsat fornødent rådighedsbeløb til anlægsarbejdet, skal dette tillige søges. Gives en anlægsbevilling til et anlægsprojekt der strækker sig over flere år, skal der i de efterfølgende års budgetter afsættes fornødne rådighedsbeløb før den resterende bevilling kan udnyttes. Anlægsprojekter, der strækker sig over en længere årrække (ud over 4 år) vil med fordel kunne etapeopdeles, således at der løbende aflægges anlægsregnskab ved en etapes afslutning. Hvis bevillinger har afledte sammenhænge, skal de søges i samme møderække (f.eks. anlægsbevilling til indtægt ved salg af fast ejendom og anlægsbevilling til de udgifter der er forbundet med handlen). Der aflægges anlægsregnskab for hvert anlægsprojekt i en særskilt mødesag til Kommunalbestyrelsen, når anlægget er afsluttet, dog kun for anlægsarbejder med bruttoudgifter over 2 mio. kr. Evt. overskydende midler tilfalder kassen, med mindre Kommunalbestyrelsen beslutter andet. Bevillinger på de finansielle konti For nogle udvalg er fastsat en eller flere bevillinger på de finansielle konti. Rødovre Kommunes styringsområder Styringsområder på driften 11

12 På driftssiden sondres mellem Aktivitetsstyret service, Demografistyret service og Overførsler. Aktivitetsstyret service er den del af kommunens serviceudgifter, hvor budgettet ikke som udgangspunkt reguleres, fordi der kommer flere eller færre brugere/borgere. Eksempler på aktivitetsstyrede områder er fx idræts- og kulturområdet, vejområdet og administration. Demografistyret service er den del af kommunens serviceudgifter, hvor budgettet som udgangspunkt reguleres for udviklingen i antallet af brugere/borgere. Eksempler på demografistyrede områder er fx dagpasning, skoler og ældreomsorg. Overførsler er den resterende del af driftsudgifterne, og er kendetegnet ved at områderne som udgangspunkt har sammenhæng med den generelle konjunkturudvikling og kan være umiddelbart vanskeligere at styre end de øvrige driftsudgifter. Eksempler på overførsler er kontante ydelser m.v. Anlæg Anlæg betragtes som et særskilt styringsområde. Anlægsområdet fastlægges i investeringsoversigten i budgettet. Finansiering De finansielle konti betragtes som et særskilt styringsområde. Tillægsbevillinger og overførselsadgang Tillægsbevillinger Enhver bevilling, som gives efter budgetvedtagelsen, er en tillægsbevilling. Det er alene Kommunalbestyrelsen, der kan beslutte tillægsbevillinger. (Styrelseslovens 40 giver dog mulighed for en bemyndigelse til Økonomiudvalget på nærmere afgrænsede områder). Tillægsbevillinger kan være positive (fx til igangsættelse af nye aktiviteter eller ekstraordinære uforudsete udgifter) - negative (fx til uforudsete indtægter, se tillige afsnit 5.1), eller budgetneutrale omplaceringer. Tillægsbevillinger, der overfører midler fra et budgetår til et andet kaldes også overførselsadgang. Nærmere omkring tillægsbevillinger uddybes i de nedenstående afsnit. Omplaceringer Der er generelt adgang til at forelægge ansøgninger om tillægsbevillinger i løbet af et budgetår. Overførselsadgang Bevillinger er et-årige. En overførsel til næstkommende regnskabsår kræver derfor en særskilt tillægsbevilling, kaldet en overførselsadgang. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførselsadgang i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførselsadgang skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførselsadgang. Overførselsregler på driftsområder der er omfattet af reglerne for overførselsadgang. Overskud (mindreforbrug) på højst 3 pct. i alt af budgetrammen kan overføres til efterfølgende regnskabsår, overskud på op til kr. kan dog overføres fuldt ud. Der kan højst lånes 3 pct. af næste års budgetramme. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget (underskud). Såvel overførsel af overskud som underskud kræver Kommunalbestyrelsens godkendelse hvert år i forbindelse med overførselssagen, som bliver fremlagt i martsmøderækken. Overførselsregler vedr. anlæg Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. 12

13 Løbende budgetopfølgning Løbende budgetopfølgning Økonomiudvalget modtager 11 gange årligt Økonomisk Oversigt, der viser mer- og mindreforbrug i forhold til de givne bevillinger. Områder omfattet af overførselsreglerne samt anlæg, indtægtsside og porteføljepleje rapporteres 4 gange årligt. I 2010 er foretaget en justering af budgetopfølgningen, sådan at der i den månedlige opfølgning af driften alene rapporteres på såkaldte fokusområder, som er områder, hvor der traditionelt er mer- /mindreforbrug, eller hvor der aktuelt er opstået et væsentligt merforbrug. Som noget nyt udarbejdes tillige en handpleplan for afvikling af merforbruget på de fokusområder, hvor der rapporteres om merforbrug. 4 gange årligt i de sager, hvor der sker opfølgning på decentral drift og anlæg bilægges sagen de enkelte fagudvalgs opfølgninger. Udvalgene og administrationen har dog generelt løbende mulighed for at foretage budgetneutrale omplaceringer, så længe det er inden for udvalgenes hhv. administrationens bevillingsmæssige rammer, jf. afsnit 1. I praksis er det dog i måneder med løbende budgetopfølgning, hvor der fremlægges fagudvalgene sager med omplacering af bevillinger. Uforudsete udgifter og indtægter, Leasing mv. Uforudsete udgifter og indtægter Uforudsete udgifter og indtægter, der opstår af udefrakommende årsager, skal som hovedregel afholdes indenfor budgettet. Såfremt dette ikke er muligt, kan udgifterne afholdes indenfor andre dele af administrationens budget. Såfremt dette ikke er muligt, kan administrationen søge om udvalgets tilladelse, til at afholde udgiften indenfor andre dele af udvalgets budget. I ekstraordinære situationer kan søges en tillægsbevilling. Se endvidere afsnit 3 om tillægsbevillinger. Leasing For at sikre, at kommunen til alle tider køber til de mest fordelagtige priser, er det fastsat i indkøbspolitikken, at leje- og leasingaftaler kun kan indgås gennem Indkøbskontoret. Det er Indkøbskontorets opgave i denne forbindelse at foretage en økonomisk vurdering af køb kontra leje eller leasing. Leasingaftaler skal underskrives efter følgende regler: Aftaler under 5 år og under kr. i årlig ydelse underskrives af Borgmesteren. Aftaler over 5 år eller på mere end kr. i årlig ydelse forelægges Økonomiudvalget, og underskrives efterfølgende af Borgmesteren. Repeterende leje/leasingaftaler, der tidligere er godkendt (kopimaskiner, biler o.l.) kan underskrives ved Indkøbskontoret. Opgørelsen af leasingforpligtelsen bygger på forvaltningernes forventninger til videreførelse af de gældende aftaler. Indberetninger af gældende forpligtelser er sket i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for Der er aktuelt indgået leasingaftaler for 2014 svarende til i alt 6,2 mio. kr. Heraf vedrører de 3,9 mio. kr. finansiel leasing og de 2,3 mio. kr. vedrører operationel leasing. 13

14 Teknik- og Miljøudvalget

15 Teknik- og Miljøudvalget, samlede driftsbevillinger kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Forsyningsvirksomheder m.v Aktivitetsstyret service Bevillinger i alt Teknik- og Miljøudvalget, driftsbevilling Forsyningsvirksomheder m.v kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Forsyningsvirksomheder Affaldshåndtering Bevillingen i alt Teknik- og Miljøudvalget, driftsbevilling Aktivitetsstyret service kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udg. og indt Redningsberedskab Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Politisk organisation Bevillingen i alt

16 Forsyningsvirksomhed, Rødovre Kommune Fjernvarme kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Varmeforsyning Rødovre Kommunale Fjernvarme driver og vedligeholder fjernvarmesystemet i Rødovre. Budgettet dækker udgifter til: Køb af varme Løn til teknisk og administrativt personale Drift og vedligeholdelse af tekniske installationer, ledningsnet og forbrugeranlæg Økonomi og regnskabsfunktioner, herunder varmeafregning og selskabsøkonomi Administrationsbidrag til Rødovre Kommune Energibesparelser pålagt af Energistyrelsen Renter af mellemregning med Rødovre Kommune. Udgifter dækkes af indtægter ved varmesalg. Indtægtens størrelse bestemmes ved fastsættelse af taksten. Taksten beregnes på basis af budget for ovennævnte driftsudgifter samt afskrivninger og henlæggelser til nyanlæg. Fjernvarmesystemet forventes udbygget i de kommende år ved konvertering af områder, der pt. er udlagt til kollektiv forsyning med naturgas. Der er ikke tilslutningspligt i disse nye fjervarmeområder, så i budgettet er indregnet en forventet udbygning. Budgettet er endvidere baseret på et forventet varmesalg, men da dette er afhængigt af udetemperaturerne, vil det endelige regnskab være afhængigt af de konstaterede udetemperaturer. Denne usikkerhed søges dog minimeret med tilnærmelsesvis kostægte takster. Tilgodehavende/gæld til varmeforsyningen opsamles på en særlig mellemregningskonto i status. Mellemregning med varmeforsyningen: Kommunens gæld pr. 31. december 2012 Budgetteret underskud i 2013 Budgetteret underskud i 2014 Kommunens tilgodehavende pr. 31. december kr kr kr kr. 16

17 Forsyningsvirksomhed, Affaldshåndtering kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Erhvervsaffald Affaldshåndtering i alt Affaldshåndtering Budgettet dækker hele renovationsområdet, herunder dagrenovation, storskrald, haveaffald og farligt affald samt driften af genbrugsstationen. Dertil kommer administrationen af indsamlingsordningerne. Budgettet omfatter indtægterne fra de opkrævede affaldsgebyrer fra borgere og virksomheder. Affaldsgebyrerne opkræves med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48. Gebyrordningen er indrettet efter "hvile-i-sig-selv" princippet og skal dække omkostninger til de lovpligtige indsamlinger og registreringer af oplysninger, planlægning, etablering og administration af affaldsordninger, herunder anvisningsordningen, samt lønninger i forbindelse hermed. Gebyrerne og dermed de budgetterede indtægter beregnes med udgangspunkt i de budgetterede udgifter på de forskellige områder. Indtægterne fra affaldsgebyrerne er i 2014 indregnet i de enkelte områder. De primære udgifter på området vedrører udgifter til bortskaffelsen af affaldet samt til de renovatører, der indsamler affaldet. Indtægterne på området stammer fra renovationsgebyrerne samt salg af genanvendelige materialer. I budget 2013 har der været budgetteret med overskud på driften af renovationsområdet. I 2014 er der budgetteret med at indtægter og udgifter går i nul. Dette bevirker i sammenhæng med de faldende driftsudgifter at renovationsgebyrerne for de private husstande falder. Fælles formål Budgettet omfatter administration af affaldsområdet, herunder blandt andet udgifter til: Løn, information, IT, administrationsbidrag og forsikring. Ordninger for dagrenovation restaffald Budgettet omfatter udgifter til indkøb af sække, forbrænding af dagrenovation samt transport og indsamling. Endvidere omfatter budgettet udgifterne til indkøb af nyt materiel samt udgifter til indsamling og bortskaffelse af bioaffald. I 2012 blev der indsamlet omkring tons dagrenovation og i alt udført omkring dagrenovationstømninger. 17

18 Ordninger for storskrald og haveaffald Budgettet omfatter følgende: Udgifter til renovatøren for indsamling af storskrald og haveaffald fra boligselskaber og villaer Indkøb af haveaffaldssække Bortskaffelse af storskrald og haveaffald Salg af genanvendelige materialer. I 2012 blev der indsamlet omkring tons storskrald og haveaffald. Ordninger for glas, papir og pap Budgettet omfatter følgende: Udgifter til Vestforbrænding for tømning af genbrugscontainere til papir og glas Udgifter til renovatør for tømning af papcontainere ved boligselskaber Indkøb og opsætning af genbrugscontainere til papir og glas Indtægter fra salg af genanvendelige materialer I 2012 blev der indsamlet omkring tons papir og glas i genbrugscontainerne. Ordninger for farligt affald Budgettet omfatter udgifter til behandling og indsamling af farligt affald fra viceværtordningen samt udgifter til indsamling af klinisk risikoaffald. I 2012 blev der indsamlet omkring 21 tons farligt affald fra boligselskaber og større etageejendomme. Genbrugsstationer Budgettet omfatter følgende: Lønudgifter til personalet på genbrugsstationen Udgifter til Vestforbrænding for bortskaffelse af affaldet samt tømning af containerne Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til genbrugsstationen Indtægter for salg af genanvendelige materialer I 2012 blev der håndteret omkring tons affald fra omkring besøgende. Øvrige ordninger og anlæg Budgettet omfatter betaling til I/S Vestforbrænding for obligatoriske fællesordninger. I diagram nedenfor er vist affaldsmængderne for de forskellige affaldstyper for 2008 til

19 Affaldsmængder Ton År Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for dagrenovation - restaffald I alt. Ordninger for storskrald og haveaffald Genbrugsstationen Tilgodehavende/gæld til affaldshåndtering opsamles på en særlig mellemregningskonto i status. Mellemregning med affaldshåndtering: Kommunens gæld pr. 31. december 2012 Budgetteret underskud 2013 Budgetteret overskud 2014 Kommunens tilgodehavende pr. 31. december kr kr kr kr. Erhvervsaffald Gebyrerne opkræves med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 48. Gebyrordningen er indrettet efter "hvilei-sig-selv" princippet og skal dække omkostninger til etablering og administration af de kommunale ordninger for erhvervsaffald, planlægning fastsættelse og opkrævning af gebyrer og fastlæggelse af regler for indsamling og anvisning af erhvervsaffald i kommunen. Grundlaget for den kommunale opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer er ændret fra 1. januar Der er samtidigt indført nye regler for virksomhedernes adgang til at få fritagelse for betaling af administrationsgebyret samt nye regler for betaling for brugen af genbrugsstationen. Tilgodehavende/gæld til erhvervsaffald opsamles på en særlig mellemregningskonto i status. Mellemregning med erhvervsaffald: Kommunens gæld pr. 31. december kr. Budgetteret overskud kr. Budgetteret overskud kr. Kommunens gæld pr. 31. december kr. 19

20 Jordforsyning kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Ubestemte formål Park og Naturafdelingen har ansvaret for vedligeholdelse af arealer og pladser. Faste ejendomme kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Andre faste ejendomme Udgiften omfatter el-forsyning og opvarmning. Indtægten vedr. husleje. Fritidsområder kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fritidsområder Fritidsområder Budgettet dækker udgifter til planlægning, årligt tilbagevendende driftsopgaver samt mindre istandsættelsesopgaver i parker, grønne områder og naturområder. De enkelte fagforvaltninger har ansvaret for de udendørs arealer ved institutionerne, og budgettet til dette er afsat under de enkelte institutioner. Opgaverne varetages af Park- og Naturafdelingen. Planlægning Kort- og langsigtede indsatser indenfor fritidsområderne planlægges løbende, herunder beskæring og fældningsopgaver, nyplantninger og udskiftning af beplantninger. Kommunens politikker og planer søges indarbejdet i forvaltningen og prioriteringen af driftsopgaverne. Drift af udendørs arealer Park- og Naturafdelingen varetager den løbende gartneriske drift af de udendørs arealer, herunder renholdelse og snerydning. Arbejderne udføres i henhold til Park- og Naturafdelingens Gartnerplan og koordineres løbende med fagforvaltningerne. Området omfatter desuden behandling af henvendelser fra borgere, brugergrupper mv. Istandsættelsesopgaver Der anvendes midler til gennemførelse af mindre istandsættelsesarbejder til opretholdelse af områdernes funktion og standard. 20

21 Naturbeskyttelse kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Skove Naturbeskyttelse Budgettet dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af Vestvolden og Kagsmosen, planlægning, myndighedsbehandling og kvalitetsstyring indenfor naturområdet. Drift og vedligeholdelse af Vestvolden og Kagsmosen Kommunen foretager drift og vedligeholdelse af Vestvolden i henhold til Pleje- og anlægsplan for Vestvolden. Målet er at sikre og fremme naturen og mulighederne for friluftsoplevelser. Arbejderne udføres af Park- og Naturafdelingen samt Projekt Vestvolden og er konkret beskrevet i Gartnerplan Budgettet dækker desuden udbedring af skader, fældning af farlige træer og fagligt tilsyn med skove og naturområder. Planlægning Rødovre Kommune planlægger sammen med staten, som ejer Vestvolden, prioriteringer af forskellige initiativer og indsatser på naturområdet. Myndighedsbehandling Tilsyn, rådgivning og håndhævelse af regler, herunder 3-områder. Kommunen meddeler tilladelser til eksempelvis undervisnings- og friluftsaktiviteter i naturområderne. Kvalitetsstyring Der er jf. lovkrav et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Park- og Naturafdelingen varetager løbende vedligeholdelse og opdatering på naturområdet. Vandløbsvæsen kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fælles formål Vandløbsvæsen Budgettet dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af vandløb, tilsyn, behandling af borgerhenvendelser, revision af vandløbsregulativer, myndighedsbehandling og implementering af konsekvenser af national planlægning. Drift og vedligeholdelse af vandløb Kommunen foretager grødeskæring og øvrig vedligeholdelse af vandløb for at sikre vandføring i henhold til regulativerne. Tilsyn Vandløbene skal tilses i henhold til regulativer og vandløbsloven, eksempelvis ved vandløbssyn, kontrolmålinger mv. Tilsyn som opfølgning på borgerhenvendelser. 21

22 Revision af vandløbsregulativer Regulativerne for Fæstningskanalen mv skal revideres. Arbejdet sker i samarbejde med de øvrige kommuner. Myndighedsbehandling Kommunen meddeler tilladelser i henhold til vandløbsloven. Konsekvenser af statslig vandplan Eventuelle konsekvenser af den nationale vandplan skal planlægges og implementeres. Miljøbeskyttelse, m.m kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. (inkl. Miljøtilsyn virksomheder) Miljøbeskyttelse mv. i alt Diverse udgifter og indtægter kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Skadedyrsbekæmpelse (inkl. Agenda 21) Skorstensfejerarbejde Agenda Diverse udgifter og indtægter i alt Miljøbeskyttelse Budgettet dækker udgifter til myndighedsopgaver inden for miljøtilsyn, klagesager, grundvands- og spildevandsopgaver, støjkortlægning samt kvalitetsstyring. Der anvendes konsulentbistand til f.eks. større specialistopgaver og rådgivning i konkrete sager. Miljøtilsyn og klagesager Rødovre Kommune fører miljøtilsyn med ca. 200 virksomheder. Formålet er at forebygge forurening af jord, vand og luft samt kontrollere at gældende regler overholdes. Nogle virksomheder er omfattet af krav om miljøgodkendelse. Kommunen vurderer, udarbejder og reviderer løbende miljøgodkendelser, gennemfører miljøundersøgelser og behandler klager over støj og lugt fra virksomheder mv. Jordforurening I Rødovre Kommune er der ca. 300 ejendomme, der er kortlagt i henhold til jordforureningsloven. Kommunen giver tilladelser, hvis der skal bygges, graves eller ændres anvendelse på forureningskortlagte ejen- 22

23 domme. Kommunen fører også tilsyn med både akut opståede jordforureninger, oprensningssager og med bygge- og anlægsarbejder på kortlagte grunde. Grundvand/recipienter og spildevand Kommunen fører kontrol med vandforsyningsanlæg og drikkevandets kvalitet og giver tilladelser til vandindvinding, grundvandssænkning og nedsivningsanlæg. Kommunen meddeler endvidere tilladelser til udledning af spildevand og til nedsivningsanlæg. Budgettet dækker udgifter til grundvandsbeskyttelse og tilsyn med recipienter. Statens vandplaner skal i fornyet høring og forventes at træde i kraft i slutningen af Klima Ifølge aftale mellem regeringen og KL skal kommunerne udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan i 2013, som skal godkendes i foråret Det forventes, at der efterfølgende vil være noget opfølgende arbejde med klimatilpasningsplanen. Rødovre Kommune er endvidere blevet klimakommune i 2013 og skal som følge heraf lave CO2-opgørelse og gennemføre 2% CO2-besparelse pr. år frem til Skadedyr Rødovre Kommune bekæmper rotter, samt indfanger vildkatte og ræve, hvis de er til gene. Budgettet for skadedyrsbekæmpelse dækker hovedsaligt udgifter til personale samt rottebekæmpelsen ved hjælp af et eksternt firma. Antallet af rotter er efter en kraftig stigning i perioden , faldet de sidste tre år i træk se figuren nedenfor. Redningsberedskab kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Redningsberedskab

24 Redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab varetager kommunens forebyggende arbejde på brand- og redningsområdet, såsom brandsyn og undervisning, samt indsatsledervagten på skift i de 5 kommuner under Vestegnens Brandvæsen i samarbejde med Politi mv. Vestegnens Brandvæsen I/S varetager de begrænsende og afhjælpende opgaver såsom brandslukning og færdselsuheld. Udgiften til beredskabet omfatter overordnet to poster; forebyggelse og afhjælpende indsats. Udgiften til redningsberedskabet vedrører vederlag til beredskabsmedarbejderne, drift og vedligeholdelse af indsatslederbil og endelig udgifter til beredskabsplanlægning, samt opgaver indenfor forebyggelse og afhjælpende indsats. Opgaver under forebyggelse omfatter vedligeholdelse af vandforsyning, brandhaner mv., samt holdnings- og adfærdsrettet information og kampagner rettet mod borgere, virksomheder og institutioner. Udgiften til den afhjælpende indsats vedrører betaling til Vestegnens Brandvæsen I/S. Ca. 75 % af udgiften til det samlede regningsberedskab i Rødovre Kommune betales til Vestegnens Brandvæsen I/S. Herunder er listet en række opgaver redningsberedskabet varetager. Planlægning Redningsberedskabet varetager en lang række planlægningsmæssige opgaver. Redningsberedskabet i Rødovre Kommune, herunder dimensioneringen af Vestegnens Brandvæsen I/S, er afvejet ud fra en risikovurdering foretaget i samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner. Der udarbejdes beredskabsplaner for kommunens samlede beredskab - den seneste er Dimensionering af redningsberedskabet som er sendt til godkendelse i Beredskabsstyrelsen - og derudover udarbejdes der delberedskabsplaner såsom evakueringsplaner. Når der opstår behov for planlægning af beredskabsplaner, sker det i tæt dialog med brugerne. Diverse tilladelser I f.m. byggesagsbehandling kan der være brandsagsbehandling efter Driftmæssige forskrifter og Tekniske forskrifter. Der udføres tilladelse efter beredskabsloven. Der kan gives lejlighedsvise tilladelser til fyrværkeri og til cirkusforestillinger. Salg af fyrværkeri sker på baggrund af administration af al lovgivning i forbindelse med salg af fyrværkeri (Sikkerhedsstyrelsen). Opgaver for andre myndigheder Beredskabsstyrelsen udarbejder statistikker ud fra Rødovre Kommunes indberetninger. Det er beredskabets opgave at deltage i så mange kampagner som muligt, da det vil bidrage til udvikling af sikkerheden på landsplan. Indsatsleder Rødovre Kommune har et formaliseret samarbejde med Albertslund, Brøndby, Glostrup og Hvidovre kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S om indsatsledelse i alle 5 kommuner. I dagtimerne i normal arbejdstid varetages indsatsledelsen i egen kommune. Udenfor normal arbejdstid og i weekender/helligdage deltager Rødovre Kommune i en vagtordning med forvagt og bagvagt på lige fod med de andre kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S. Undervisning 24

25 Kommunalbestyrelsen har godkendt at Rødovre skal have et serviceniveau, hvor den forebyggende indsats højnes ved at en bred del af kommunens ansatte får undervisning i brandsikkerhed og førstehjælp. En del af undervisningen varetages af Rødovre Kommunes indsatsleder, mens andre varetages af ekstern underviser. Brandsyn Beredskabet foretager lovpligtige brandsyn både på kommunale institutioner og på erhvervsejendomme. Der er pt. ca. 97 lovpligtige brandsynsobjekter i Rødovre Kommune. Brandsynet udføres med henblik på at det berørte objekt opfylder et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Sekretær for Beredskabskommissionen Redningsberedskabet har sekretærfunktionen for Beredskabskommissionen og udarbejder bl.a. indstillinger og udfører andre administrative opgaver i den forbindelse. Automatiske brand alarmeringsanlæg (ABA) Opfølgning og vejledning i forbindelse med installation af ABA. Dækningsgrave Administration i forbindelse med dækningsgrave i hele kommunen. Udrykningsprofiler Løbende opdatering med vejregister og sammensætning af udrykningsprofiler (112) for Rødovre Kommune. Fælles funktioner kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fælles formål (inkl. Øvrige fælles funktioner) Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og pladser Øvrige fælles funktioner Fælles funktioner i alt

26 Fælles funktioner Budgettet dækker udgifter til fælles formål og funktioner, som løn til driftspersonale, drift af værksted. Der er udgifter til driftsbygning og plads på Tæbyvej 77. Teknisk Forvaltning udfører desuden arbejder for andre afdelinger og forvaltninger og private. Disse arbejder giver en indtægt. Fælles formål Teknisk Forvaltning udfører færdselstællinger og analyser på vejnettet. På værkstedet bliver bl.a. lastbiler, græsslåmaskiner og andet håndholdt værktøj serviceret og vedligeholdt. Inden kommunens biler sendes til syn bliver de gennemgået på værkstedet. Området dækker ligeledes over udgifter til driftspersonale. Arbejder for fremmedregning Teknisk Forvaltning udfører etablering af overkørsler for private borgere i kommunen. Driftsbygninger og pladser På Tæbyvej 77 er der værksteds- og omklædningsfaciliteter for driftspersonalet og det er herfra at arbejdet på vejene planlægges og starter. På pladsen er der oplag af sand, grus, salt og opgravede materialer fra vejene. Kommunale veje kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Vejvedligeholdelse mv Vintertjeneste Kommunale veje i alt Kommunale veje Budgettet dækker udgifter til vedligeholdelse af vejnettet. Der udføres vedligeholdelse af rabatter, vejbelysning, afmærkninger på kørebaner, afvandingsforanstaltninger, belægninger, broer, tunneller, færdselstavler og forskelligt byinventar. Fejning af kørebaner og cykelstier samt tømning af skraldespande på offentlige veje. Vinterbekæmpelse af vejene. Indsats og ressourceforbrug afstemmes løbende i forhold til et nærmere defineret kvalitetsniveau. I budgettet er der ligeledes udgifter til myndighedsopgaver i forbindelse med tilladelser til gravning i vej og råden over vejareal, samt udstedelse af påbud. Administration med uindregistrerede køretøjer på offentlig vej. Tilsyn og myndighedsbehandling af de private fællesveje. Der føres løbende rutinemæssigt tilsyn med vejnettet. Reparation og renholdelse Budgettet dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af vejnettet m.v., herunder reparation af belægninger på kørebaner som omfatter asfaltbelægninger (slaghuller, afskalninger m.v.), reparation og omlægning af fortove, asfaltborter og andre befæstede arealer, herunder overkørsler. Der er tale om mindre reparationer, der er opstået efter vinteren, fra tabte genstande på vejen, slidtage og reparationer efter brændende biler/uheld samt afspærringer ved pludselige opståede huller i vej, sti eller fortov. Tilsyn med større asfaltarbejder samt vejtilsyn generelt. Alt asfaltarbejde er håndarbejde. Større reparationsarbejder udføres som anlæg. Slidlag på kørebaner udføres af fremmede entreprenører. 26

27 Renholdelsen omfatter fejning af kørebaner og cykelstier, ukrudtsbekæmpelse (ved brænding) på befæstede arealer og langs kantsten, tømning af skraldespande samt bortskaffelse af fejeaffald. Rabatter og grøfter I forbindelse med vejene dækker budgettet udgifter til drift og vedligeholdelse af rabatter, grøfter og skråninger, som omfatter slåning af græsrabatter og vedligehold af grønne arealer på vejarealet, herunder hæk klipning, nyplantninger, udskiftninger af beplantninger, beskæring af vejtræer, og papirindsamling på grønne arealer. Park- og Naturafdelingen har ansvaret for vedligeholdelse af rabatter og grøfter. Vejbelysning og færdselstavler m.v. Hertil kommer færdselstavler på alle veje og stier, herunder udskiftning og rengøring af tavler samt indkøb og opsætning af tavler og vejnavneskilte. Vejbelysning hvor DONG Energy pt. har ejendoms-retten til belysningsanlæggene og der betales et fast abonnement. Afmærkning af kørebane med striber, hajtænder m.v., hvor mindre arbejder udføres som egne arbejder, mens større afstribningsarbejder udføres af fremmede entreprenører. Diverse Buslæskærme, hvor der er aftale med firmaet Clear Channel om leasing af et antal buslæskærme. Afvandingsforanstaltninger herunder spuling og sugning af vejbrønde, sandfang, olieudskillere m.v. og bortskaffelse af sugeslam samt vejafvandingsbidrag til Rødovre Forsyning baseret på procentandel af investeringer samt regnvands- og snydebrønde. Teknisk udstyr omfatter 40 signalanlæg, 16 torontoanlæg (fodgængerfelter med blinklys) samt øvrigt teknisk udstyr. Endelig er broer og tunneller, herunder eftersyn og mindre reparationer af kommunens broer, tunneler og underføringer. Større reparationsarbejder udføres som anlæg. Vintertjeneste Vintertjenesten som omfatter snerydning og glatføregrusning udføres efter den vedtagne vinterberedskabsplan. Kørebaner og cykelstier sneryddes og saltes gennem vinteren. Arbejdet udføres primært af driftspersonalet. Ved større snefald indkaldes entreprenører. Kollektiv trafik kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fælles formål Busdrift Kollektiv trafik i alt Kollektiv trafik Budgettet dækker udgifter til busdrift i kommunen. Movia står for busdriften og Rødovre Kommune betaler en forventet månedlig udgift til driften af kollektiv trafik. Hvert år opgøres de faktiske driftsudgifter, der bl.a. afhænger af passagertal. Rådgivning etablering af letbane Rødovre Kommune deltager i et samarbejde om etablering af en letbane omkring København langs Ring 3 for at forbedre den kollektive trafik. Letbane-samarbejdet består af 11 kommuner og Region Hovedstaden. Servicebus Her afholdes udgifterne til kommunens servicebus, som primært er et transporttilbud til ældre og gangbesværede. Ruten er lagt således, at der er direkte forbindelse mellem plejehjem, rådhus/rødovre Centrum, Rødovre Stationscenter m.m. Det er gratis at benytte servicebussen. 27

28 Trafikselskabet Sjælland Her afholdes omkostning til kollektiv busdrift i kommunen. Kommunen bestiller busdriften hos Movia (Trafikselskabet Sjælland). Politisk organisation kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Fælles formål - Hyrevognsnævnet Hyrevognsnævnet Rødovre Kommunes betaling til Taxinævnet - andel vedr. taxiordningen. 28

29 Børne- og Skoleudvalget

30 Børne- og Skoleudvalget, samlede driftsbevillinger kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Aktivitetsstyret service Demografistyret service Bevillinger i alt Børne- og Skoleudvalget, driftsbevilling Aktivitetsstyret service kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Rådgivning Politisk organisation Bevillingen i alt Børne- og Skoleudvalget, driftsbevilling Demografistyret service kr., 2014-P/L Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Folkeskole m.m Ungdomsuddannelser Sundhedsudgifter mv Dagtilbud til børn og unge Bevillingen i alt