FORANALYSE for VEU-Informationskampagne

Transkript

1 FORANALYSE for VEU-Informationskampagne Uddannelses og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser We Love People

2 Indholdsfortegnelse faglærte vil indenfor de kommende 2-3 år have behov for et kompetenceløft (Teknologisk Institut) MEN I starten vil der ikke være kø til de der akademiuddannelser, for det er jo ikke noget man har brugt før. Man skal målrette med first movers og så skal de skabe en kultur, hvor folk kan se, at det faktisk er noget man kan bruge til noget (Faglært)

3 Indhold Indholdsfortegnelse Baggrund for foranalysen Karriereskift eller kompetenceløft? En ny tradition Kernebudskaber Den faglærte kultur Supporterende budskaber Arketypiske faglærte Virksomhedskultur Arketypiske virksomheder Tone & stil Relationel markedsføring Forskellige typer kommunikation Image kommunikation Taktisk kommunikation Involverende indsatser Konkluderende anbefalinger Faseopdelt kommunikationsplan Metodiske valg

4 Baggrund for foranalysen

5 Danmark = et avanceret produktionsland Udfordring At styrke vækst og udvikling ved at fastholde og udvikle avanceret produktion i Danmark Hvad kræver det? Et uddannelsesløft på det teknisk- og produktionsrettede område, hvor særligt kompetenceudvikling og videreuddannelse af den faglærte arbejdskraft spiller en væsentlig rolle. Hvordan udmøntes det? Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet en taxameterforhøjelse for at nedsætte prisen på uddannelse for de faglærte, men peger samtidig på, at udviklingen også skal stimuleres ved en informationskampagneindsats.

6 Baggrund for informationskampagnen Som en del af regeringens vækstplan er der afsat en 1. mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte (VEU-puljen). Frem mod 2020 er der målrettet 357 mio. kr. til et markant løft af voksen- og efteruddannelsesindsatsen især inden for det tekniske og produktionsrettede område. For at understøtte og accelerere, at flere faglærte indenfor det tekniske og produktionsrettede område uddannes, skal Styrelsen for Videregående Uddannelse igangsætte en informationskampagne, der skal løbe fra Formålet med informationskampagnen er at udbrede kendskabet til uddannelsesmulighederne og motivere både arbejdsgivere og faglærte til de tekniske og produktionsrettede akademiuddannelser. Inden denne informationskampagne påbegyndes iværksættes et grundigt forarbejde; først en kortlægning og dernæst en foranalyse. I sidste halvdel af 2014 er således allerede gennemført en kortlægning af Teknologisk Institut: Slutrapport: Kortlægning af kompetencebehov og barrierer for videregående VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område, november Denne rapport er summen af foranalysen; en analyse som er gennemført af We Love People (WLP) i første kvartal af 2015.

7 Foranalysens formål Foranalysen har som formål at supplere og videreudvikle indsigterne fra kortlægningen og give en dybere forståelse for virksomhedernes kultur for efter- og videreuddannelse inden for det tekniske og produktionsrettede område og samtidig lyse på de faglærtes personlige barrierer for at uddanne sig. Foranalysen skal ses som et fundament af indsigter til inspiration for informationskampagnen samt en belysning af samspillet mellem de involverede aktører. På den baggrund skal foranalysen munde ud i anbefalinger, der klarlægger hvilke budskaber, der appellerer til hvilke målgrupper og hvilke aktører og indsatser der skal hjælpe udviklingen på vej. Herudover skal foranalysen fastlægge, hvilke kanaler der med fordel kan benyttes i informationskampagnen. Foranalysen formål er således at teste forskellige budskabsretninger på forskellige udvalgte aktører og dermed danne grundlag for et stærkt beslutningsfundament, der vil tydeligøre hvilke kernebudskaber og supporterende budskaber, der skal være bærende i den kommende informationskampagne og hvilke aktører og indsatser denne skal involvere.

8 En ny tradition

9 Fra en tradition til en anden Traditionen i dag Der er i dag ikke meget aktivitet og begrænset kendskab blandt faglærte på det videregående efteruddannelsesområde, der retter sig mod det tekniske og produktionsrettede område. Traditionelt har virksomheder inden for dette område vendt sig mod arbejdsmarkedsuddannelserne, når de har haft behov for at styrke medarbejdernes kompetencer. Fra flere sider er det imidlertid blevet påpeget, at der er behov for efteruddannelse på et højere niveau end det, AMU-systemet kan levere. At skabe en ny tradition Menneskelig adfærd følger ofte faste og forudsigelige mønstre. Viden om disse mønstre er nødvendig for at forandre menneskers adfærd. Nøglen til at påvirke andre mennesker ligger ofte gemt i at forstå, hvilke mekanismer, der får dem til at danne holdninger og adfærd. At opstarte en (ny) tradition for, at faglærte og virksomheder i højere grad efterspørger efter- og videreuddannelse er ikke alene gjort med en informationskampagne, men kræver tid: Det (VEU) er noget vi med tiden skal lære at indtænke i vores arbejdsliv og forhandle ligesom vi har lært at forhandle løn (Faglært) Der spores en bred enighed om og tilslutning til regeringens målsætninger om at øge fokus på efter- og videreuddannelse af faglærte. Intentionerne er gode, alle kan se nødvendigheden af prioriterer denne indsats. Og det øvrige samfund taler ind i samme bevægelse og retning.

10 Faglærtes deltagelse i kursus & efteruddannelse Faglærte og kursus/e4eruddannelse Graferne er udarbejdet af Mediebureau Orchestra (stikprøve på 466 faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område)

11 Videregående VEU i forskellige tempi Uddannelsesinstitutionerne udfordres af, at de er på forskellige stadier i udviklingen og afviklingen af videregående VEU-moduler inden for det tekniske- og produktionsrettede område. Virksomhederne udtrykker, at det kan være svært at overskue, hvornår og hvor de forskellige efter- og videreuddannelser udkommer ikke kun akademiuddannelser, men i lige så høj grad uddannelser generelt. Og mange har oplevet aflysninger, da det ikke er lykkedes at samle nok kursister Det er en faktor, at hvis folk får aflyst deres kurser 2-3 gange, så gider de sgu bare ikke mere og så er de umulige at få overtalt igen. Så er løbet ligesom kørt (Tillidsrepræsentant). Informationskampagnen skal kunne rumme, at videregående VEU udvikles og afvikles i forskellige tempi fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Men det er vigtigt, at der er fokus på de faglærtes første kontakt til og erfaringer med at studere, for det har stor betydning for deres fortsatte lyst til at fortsætte. Førstehåndserfaringer hænger ved og det gælder både de gode og de dårlige. Stabilitet omkring afholdelse og en garanti for gennemførsel af modulerne har særlig betydning i starten, hvis man vil fastholde og fortsat rekruttere de faglærte.

12 Den faglærte kultur

13 Målgruppebeskrivelse af faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område Typisk en mand mellem år bosiddende i Midtjylland, Syddanmark eller Sjælland. Han har bil, hus og der er oftere end i befolkningen flere end tre personer i husstanden. Målgruppen er overrepræsenteret livsstilsmæssigt blandt de individorienterede eller traditionelle i livsstilskompasset. Han søger mod de store partier og stemmer på V, S eller DF. Professionelt har han en erhvervsuddannelse fra Teknisk Skole. Han arbejder typisk i en bygge og anlægsvirksomhed eller en industri/råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor han typisk har en håndværksfunktion. Han er medlem af en fagforening typisk Dansk Metal, 3F eller Krifa. Han er ikke så interesseret i politik og samfundsmæssige områder, og holder sig mindre opdateret på nyheder, men går op i biler, motoranliggende og sport. Han er en gør det selv person, som selv foretager mindre reparationer i hjemmet og havearbejde. Han har ikke så aktivt et udeliv, går sjældent på café og restaurant men går lidt oftere til pop/rock koncerter end befolkningen. Som transportmiddel benyttes bilen og han benytter sjældent de offentlige transportmidler. Han rejser sjældent med fly. Baseret på tal fra Index Danmark

14 Den faglærte kultur De faglærte omtaler ikke dem selv som faglærte, men som håndværkere med henvisning til, at de bruger deres hænder dagligt. De henviser selv til, at de ikke er bange for at få olie på fingrene og jord under neglene. Hvorfor er det godt at være VVS er: Der er altid nok at lave, det er relativt godt lønnet, arbejdsmiljøet er godt og det er nemt at se, at der sker noget (Faglært). Den faglærte kultur er kendetegnede ved en stærk faglig identitet og stolthed omkring det at have en håndværksmæssig uddannelse og baggrund. Det pointeres bl.a., at en håndværker ikke bare har læst sig til sin viden, men har gjort sig sine egne praktiske erfaringer, hvilket tillægges en særlig værdi i forhold til de faggrupper, som kun har en teoretisk tilgang til problemløsning. Mange af de faglærte har valgt at blive netop faglærte for at kunne fordybe sig i netop ét fag, hvor netop det praktiske, det erhvervsrettede og det fysiske element går op i en højere enhed. De taler ind i det at bruge kroppen, som noget positivt, men er dog også bekymrede for at blive fysisk nedslidte i længden. At skulle arbejde på gulvet til de er 67 år opleves dog af mange som urealistisk. Ligeledes fremhæver de faglærte en stor arbejdsglæde og tilfredshed ved deres arbejde, som kommer til udtryk ved et godt arbejdsfællesskab og et stærkt kollegialt sammenhold. Flere af de faglærte har været flere årtier ansat på samme virksomhed og fremhæver, at det er kollegaerne, der er årsagen til, at de stadig kommer glade på arbejde hver dag.

15 Læringskultur blandt de faglærte Der er ikke en lang og grundfæstet tradition for at faglærte uddanner sig og uddannelse og læring fylder ikke meget i deres arbejdsliv. Efter- og videreuddannelse forbindes i høj grad med en aktivitet, der hører nedgangstider til: Det er vigtigt med uddannelse, når man fx bliver fyret eller arbejdsskadet, så er det bedst at kunne forskellige ting (Faglært) Der er blandt de faglærte en manglende tradition for og dermed også efterspørgsel efter at efter- og videreuddannelse sig. De oplever det ikke som en naturlig udvikling at bygge oven på eller opkvalificere svendebrevet. Nogle af de faglærte har ligeledes svært ved at forestille at begynde at studere, da de ikke tidligere i deres liv har haft gode erfaringer med at gå i skole og boge den. En anden helt central barriere for, at de faglærte ikke tager efter og videreuddannelse, er manglende viden og kendskab til udbuddet af VEU. De har hverken kendskab til uddannelsessystemet helt generelt eller mere specifikt til konkrete uddannelserne i VEU-regi. Mange af de faglærte taler også ind i, at de har etableret sig med familie, hus og bil og fundet sig godt tilrette på arbejdsmarkedet med faste arbejdsrutiner, gode kollegaer, fast lønindkomst etc.. Det er svært for de faglærte at bryde hverdagslivet vaner og forestille sig, hvordan de kan skabe nye rutiner og rytmer omkring en VEU. Jeg tror, man skal fange dem (de faglærte) indenfor de første 3 år og inden de får hus, gæld og børn. Hverdagen bliver lynhurtigt hverdag og så får man aldrig sat sig ind i det (Tillidsrepræsentant).

16 Arketypiske faglærte

17 Præsentation af Allan, Bent og Claus Mød Allan, Bent & Claus! Præsentation af tre arketypiske faglærte. Virkelighedens mennesker er komplicerede væsener med forskellige baggrunde, handlemåder og udtryksmåder. Arketyper er en måde at simplificere verden på, på en hurtig og genkendelige måde som kan bruges til at kvalificere beslutninger.

18

19 LIVSVERDEN Forholder sig kontinuerligt reflekterende til tilværelsen. BUDSKAB Mulighed for at træde ud af sit fag og nye karriereveje. FAGLIG IDENTITET Ser verden gennem både sin egen og mange andre fagligheder. UDDANNELSESERFARING God erfaring med at lære nyt og tage på uddannelse. INTERESSE VÆKKES Ny viden og kompetencer. MOTIVATION OG DRIVKRAFT Forandringsorienteret. UDVIKLINGSBEHOV Progressiv.

20

21 LIVSVERDEN Forholder sig løbende til tilværelsen, når der sker konkrete ændringer. FAGLIG IDENTITET Ser verden gennem sin egen faglighed. UDDANNELSESERFARING Uddannelse ved behov; faglig og relevant. BUDSKAB At blive klogere på sit eget fag. INTERESSE VÆKKES Tryghed og genkendelighed. MOTIVATION OG DRIVKRAFT Formålsorienteret. UDVIKLINGSBEHOV Fra tue til tue.

22

23 LIVSVERDEN Forholder sig først til tilværelsen, hvis den ændrer sig. FAGLIG IDENTITET Ser verden gennem sit job/ sine opgaver. UDDANNELSESERFARING Har begrænset erfaring og ser intet behov for uddannelse. BUDSKAB Beholde sit job og klare egne opgaver. INTERESSE VÆKKES Konkret og anvendelsesorienteret. MOTIVATION OG DRIVKRAFT Overlevelsesorienteret. UDVIKLINGSBEHOV Lineær.

24 Anbefaling Allan, Bent og Claus Med henblik på at målrette informationskampagneindsatsen, er det vigtigt at tage højde for at de tre arketyper skal rammes på forskellige måder. Det betyder at der skal være mulighed for individualiserede løsninger. For nuværende anbefales det at at indsatsen mod Bent vægtes. Allan er motiveret for videregående uddannelse og har blot brug for information. Allan vil fungere som first mover og have en ambassadøreffekt, for at få Bent og på sigt Claus til at søge. Bent og Claus vil i højere grad have behov for motivation for at søge. Gennembruddet for den nye tradition og dermed øget søgning til videregående VEU (det såkaldte tipping point) vil være, når Bent begynder at søge.

25 Virksomhedskultur

26 Anbefaling Virksomhedskultur Allan, Bent og Claus Den økonomiske krise har betydet nedskæringer og effektiviseringer for især for de småog mellemstore virksomheder. Fra at være en meget omsorgsfuld og inddragende virksomhed, tror jeg, at mange er kommet til at se os som en mere moderne virksomhed Så der er kommet en frygt ind og folk har følt sig lidt under lup (Tillidsrepræsentant). Men også de store virksomheder har ændret fokus Vores medarbejdere skal kunne klare meget mere selv. I dag er vi 4 til det vi var 25 til før Der er meget mere fokus på effektivitet og omkostninger. Der er ikke råd til at folk ikke laver noget (HR-ansvarlig). Virksomhederne har en stor stolthed omkring deres produkter og services. Det kommer bl.a. til udtryk ved en stærk fortælling om deres historisk og værdigrundlag og deres betragtninger på, hvem virksomheden er, hvad de kan og hvordan de skiller sig ud i forhold til andre virksomheder. Virksomhedskulturen er endvidere karakteriseret ved, at både arbejdsgiver og arbejdstager oplever en skarp afstand mellem fagligheder nedad og opad. De faglærte vil gerne differentiere sig fra de ufaglærte og fra de administrative medarbejdere (især akademikere). De traditionelle skel mellem arbejdstager og arbejdsgiver kommer til udtryk på mange virksomheder, hvor de faglærte flere steder føler deres uddannelsesbehov tilsidesat og nedprioriteret. Og omvendt giver virksomhedsejere og de HR-ansvarlige udtryk for, at de faglærte ikke vil efter- og videreuddanne sig, selvom de har mange muligheder for at gøre det (fx gennem IKUF).

27 Virksomhedens læringskultur Mange virksomheders læringskultur beror på sidemandsoplæring, det vil sige intern overlevering af en helt konkret viden, når behovet for denne viden opstår. Det generelle mønster er, at ekstern uddannelse ikke er en systematisk og automatisk del af virksomhedernes praksis. Hvis virksomhederne uddanner deres faglærte, er der tradition for, at de benytter sig af AMU-systemet og arbejdsmarkedsuddannelser tilknyttet de tekniske skoler. Tekniske skoler er de uddannelsesinstitutioner, som virksomhederne har en relation til, som ofte er opbygget gennem mange år. Vi har brugt Randers tekniske skole meget og det var vel egentlig fordi, vi havde en god vane med, at det fungerede, så det gentog vi bare igen (HR-ansvarlig). For de store virksomheders vedkommende er det ofte interne uddannelser, de benytter til at opkvalificere deres faglærte. De interne uddannelser tager ofte udgangspunkt i et eksternt kursus, som tilpasses de interne forhold Vi bruger systemet (det etablerede uddannelsessystem), men målretter det generelle til os selv. Vi skal kunne se, vi kan bruge det til noget helt konkret og målrette det til til vores eget koncept (Værkfører) En helt central barriere for, at virksomhederne ikke bruger videregående VEU til deres faglærte, er således manglende viden og kendskab til udbuddet. Virksomhederne har ikke for vane at være opsøgende for omkring uddannelsessystemet. De tager udgangspunkt i uddannelsessystemet, som det så ud, da de forlod det. Virksomhederne har altså et helt overfladisk, men ikke særlig opdateret kendskab til uddannelsessystemet og de har intet konkret kendskab til uddannelserne i videregående VEU-regi.

28 Fagbevægelsen og tillidsrepræsentanter er centrale aktører Fagbevægelsen opleves at have en meget central rolle i det relationelle samspil. De fleste steder er fagbevægelsen lokal forankret og har således en forbindelse til både ledelsesniveauet i de lokale virksomheder og til de faglærte. Der spores blandt de faglærte en stærk tradition for at være medlem af en fagforening, ligesom der blandt virksomhederne refereres til et tæt forhold til brancheforeningerne. Der er allerede mange samarbejdsflader med og mellem fagbevægelsen og der er bred enighed om, at de har en stærk og troværdig position blandt de faglærte og virksomhederne og derfor er oplagte gatekeepere. Fagbevægelsen har allerede stærke relationer og aktiviteter at tage udgangspunkt i. Ligesom arrangementer i brancheforeninger er oplagte kontaktpunkter at kommunikere videregående VEU omkring. Tillidsrepræsentanter har stærke kontaktflader både opad og nedad i virksomheden samtidig med, at de er orienteret udadtil via fagbevægelses hovedkontor. Tillidsrepræsentanterne tager stort ansvar og udviser stor omsorg for deres kollegaer og for virksomheden. Desuden er de en vigtig videnscentral og informationskilde, når uddannelsesspørgsmål melder sig blandt de faglærte på virksomheden. Tillidsrepræsentanterne har derfor en god fornemmelse for, hvilke faglærte der har særlig interesse for at opkvalificere sig og vil derfor være en oplagt rekrutteringskanal. Desuden er de et væsentlig informationsled både internt og eksternt, da de forsøger at holde sig opdateret og orienteret om nye uddannelsestiltag. Men de giver selv udtryk for, at de mangler viden og værktøjer til at udbrede kendskabet til videregående VEU.

29 Arketypiske virksomheder

30 Præsentation af virksomhed X, Y og Z Mød virksomhed X, Y og Z! Præsentation af tre arketypiske virksomheder et forsøg på at nedkoge et bredt spektrum af virksomheder indenfor de teknisk- og produktionsrettede områder. Dermed fremstår tre virksomheder X, Y og Z med hver deres særlige karakteristika og motivation for videregående VEU.

31

32 UDVIKLINGSPERSPEKTIV Proaktiv. UDDANNELSESPROCEDURE Formel struktur. UDDANNELSESPRAKSIS Uddannelsesudvalg, MUS, uddannelsesplaner. ww FORANKRING AF UDDANNELSE Uddannelsesansvarlig medarbejder. MERVÆRDIEN Nye markedsmuligheder. INDSATSER ww Behov for information. LÆRINGSFOKUS Uddannelse er en del af strategi eller praksis.

33

34 UDVIKLINGSPERSPEKTIV Både proaktiv og reaktiv. UDDANNELSESPROCEDURE Uformel struktur. UDDANNELSESPRAKSIS Plan ad hoc når behov opstår. LÆRINGSFOKUS Uddannelse er en del af strategi, men ikke af praksis. w FORANKRING AF UDDANNELSE En tilfældig medarbejder. MERVÆRDIEN Mere agil produktion. INDSATSER Behov for motivation og koordinering.

35

36 UDVIKLINGSPERSPEKTIV Reaktiv. UDDANNELSESPROCEDURE Uformel struktur. UDDANNELSESPRAKSIS Handling, hvis behov opstår. LÆRINGSFOKUS Uddannelse er ikke en del af strategi eller praksis. ww FORANKRING AF UDDANNELSE Ingen medarbejder. MERVÆRDIEN Mere agil produktion. INDSATSER Behov for motivation og koordinering. Viden om økonomiske og tidsmæssige aspekter.

37 Anbefaling virksomhed X, Y og Z Med henblik på at målrette informationskampagneindsatsen, er det vigtigt at tage højde for at de tre arketyper skal rammes på forskellige måder. Alle tre arketypiske virksomheder har behov for information om det nye uddannelsesudbud. Systematiseringen af uddannelsesaktiviteterne er meget varierende på de forskellige arketypiske virksomheder. Derfor kræver det i højere grad et opsøgende arbejde og mere motivation af virksomhed Y og Z at accelerere uddannelsesaktiviteterne end virksomhed X. Fokus for at forstå merværdien af efteruddannede medarbejdere skal være tydelig for alle tre arketypiske virksomheder. Indsatserne der skal påvirke virksomhedsrepræsentanterne skal være involverende, værktøjsbaserede og båret af succeshistorier.

38 Tone & stil

39 En inkluderende tone Indsigt De faglærte giver udtryk for, at det at have en faglært uddannelse, tidligere har været tillagt mindre værdi i samfundet end det at have fx en lang videregående uddannelse. Denne følelse af at blive stemplet og stigmatiseret som en særlig uuddannet gruppe, vil de faglærte ikke anerkende. De faglærte vil accepteres som en stærk ressource i samfundet og bekræftes i, at deres uddannelsesvalg værdisættes på lige fod med andre uddannelser. Det fungerer således ikke at bruge betegnelser som superfaglært og ingeniør-light om de faglærte. Mulighedsrum Kommunikationsindsatsen skal tale til de faglærte i en ligeværdig og inkluderende tone. De faglærte skal anerkendes og komplimenteres for deres uddannelsesvalg, at de har en håndværksmæssig baggrund og at de behersker de grundlæggende færdigheder inden for ét bestemt fag. Humor lader ikke umiddelbart til at have en positiv effekt på målgruppen.

40 En konvertering af uddannelsessproget Indsigt Uddannelsesinstitutionerne selv taler ind i, at de har haft tradition for at agere institutionsbåret og således haft fokus på egne uddannelsesområder kommunikeret i et uddannelsessprog. Et sprog som i mindre grad har spejlet den hverdag, som virksomhederne og de studerende lever i Vi taler i koder og har i den grad et forklaringsproblem (konsulent). Uddannelsesinstitutionernes opgørelse i ETCS-point er et eksempel på, at de ikke påtager sig de studerendes og virksomhedernes optik. Ingen af de faglærte og kun meget få virksomheder kan relatere til ETCS-point. Mulighedsrum Uddannelsesinstitutionerne skal tænke modtagerorienteret og således rette deres optik på dem, som de vil skabe værdi for og dermed understøtte det sprog og den hverdag, som de studerende og virksomheder forstår og bruger. Uddannelsesinstitutionerne kan fx konvertere ETCS-point til mere virkelighedsnære beskrivelse af, hvad et modul indeholder, hvad udbyttet er og hvor tidskrævende det er.

41 Et fælles sprog Indsigt Især støtteaktørerne og uddannelsesinstitutionerne taler ind i, at de ikke har noget fælles sprog for, hvordan videregående VEU skal italesættes og værdisættes. Pt. bruges der forskellige ord og begreber til at beskrive videregående VEU, som virker fremmede for og ikke i øjenhøjde med de faglærtes jargon. De faglærte selv tager afstand fra uddannelsessproget og associerer det med en akademisk tradition, som de ikke forstår. Uddannelsestitler, - beskrivelser og forkortelser forvirrer mange faglærte og de efterlyser en oversættelse Jeg synes der er mange irriterende navne. Det lyder jo helt vildt fancy og det er det slet ikke (Studerende) Mulighedsrum Kommunikationsindsatsen skal tage afsæt i en fælles forståelsesramme, et lettilgængeligt sprog og konkrete forslag til samtaleemner, der gør det muligt at kommunikere meningsfyldt om videregående VEU til de faglærte og virksomhederne.

42 Relationel markedsføring

43 Hvad er relationel markedsføring? Relationel markedsføring skal her forstås som samspillet mellem vejledning, dialog, marketing og information omkring de uddannelsesudbud som videregående VEU giver. Fra en kommunikativ vinkel kan man anskue mennesker som medier. Det er derfor vigtigt at forstå de mennesker, som skal agere medier. Derfor stiller foranalysen netop skarpt på de mennesker, som er del af de relationer, der udspiller sig på virksomheder og udenfor virksomheden. Kortlægningen fra TI peger på, at relationel markedsføring er nødvendig og giver flere eksempler på, at relationsarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og fagbevægelsen allerede er igangsat. Indsigterne fra denne foranalyse viser også, at de faglærte ikke nås via opdragelse, men snarere via inddragelse. Med andre ord informationskampagneindsatsen vil klare sig bedst, når aktørerne omkring de faglærte og virksomhederne involveres i processen.

44 Overblik over samspil mellem aktørerne Branche- organisa9oner Erhvervscentre Virksomheder, & uddannelses- ansvarlige VEU-centre Uddannelses- ins9tu9oner Den faglærte Kommuner Fagbevægelsen & 9llids- repræsentanter Lokale erhvervs- netværk

45 Vejen til de faglærte? Overblik over samspil mellem aktørerne Branche(/ organisa*oner/ Valg af målgruppe: de faglærte Vi anbefaler at fokusere på de faglærte som den primære målgruppe. Det er den fagærte, som tager den endelig beslutning om at indskrive sig på uddannelsesinstitutionen. Sekundært ser vi virksomhedsrepræsentanterne som en vigtig målgruppe og som motiverende aktør for de faglærte. Erhvervscentre Uddannelses( ins*tu*oner/ Kommuner Virksomheder,/ &/uddannelses( ansvarlige/ Fagbevægelsen &/*llids( repræsentanter/ VEU-centre Den/faglærte/ Lokale// erhvervs(/ netværk/ Fagbevægelsen som gatekeeper Vi ser fagbevægelsens arbejde som meget vigtig for at få indskrevet de faglærte på uddannelserne. Særlig tillidsrepræsentanternes arbejde lokalt i uddannelsesudvalg og påvirkning af virksomhedsrepræsentanterne. Virksomhedsrepræsentanter som gatekeeper At blive prikket af virksomhedsrepræsentanterne som den/de udvalgte, der skal videreuddannes, er en vigtig faktor for beslutningen om videreuddannelse. Støtteaktører VEU-centre og de lokale erhvervsnetværk har ikke være nævnt i særlig høj grad gennem vores informanter. Den direkte vej til de faglærte Efter oplysning hos KEA er 80% af henvendelserne fra kommende studerende selvinitieret det vil sige at de faglærte selv har taget initiativ til uddannelse (nogen har lavet aftale med arbejdspladsen, andre uden om arbejdsgiven.). Dette bekræfter valget om de faglærte som målgruppe.

46 Karriereskift eller kompetenceløft?

47 Karriereskift? Kompetenceløft? En central indsigt er, at videregående VEU både for virksomhederne og de faglærte, kan virke som en for stor mundfuld, når det præsenteres som en videregående uddannelse, der kan tages på op til 3 år, hvorimod moduler eller fagpakker virker mere overkommeligt. Nedenfor er opstillet, hvad der associeres med de to forskellige måder at præsentere videregående VEU på, hvor hele uddannelsen taler ind i et karriereskift, så forbindes kurser og moduler som et ufarligt kompetenceløft: En videregående uddannelse associeres umiddelbart med et karriereskift, en ny jobfunktion eller en udvikling. Forventningerne er, at det skaber flere og nye jobmuligheder, bedre løn og en større værdi på arbejdsmarkedet. Og kan åbne op for en ny livsbane. Lægger sig op ad andre uddannelser med et højere niveau fx diplom, konstruktør etc. og uddannelsen skal markedsføres som en 3-årig uddannelse, som kræver de faglærtes prioritering, hvor de skal bruge fritiden på at læse lektier det er ikke bare et AMU kursus! Driver: Det er et ambitiøst projekt, som kræver fuldt fokus. De bliver faglærte med et avanceret niveau og får en anden funktion. Et kursus eller moduler associeres med noget, der giver kompetencer eller tilladelse til at løse en bestemt funktion eller opgave og det forbindes ikke med et karriereskifte og noget der løfter de faglærte ud af deres job eller fag. Akademi og videregående uddannelse opleves at kunne ekskludere mange faglærte med henvisning til, at det er implicit, at man skal have en gymnasial uddannelse for at kunne gennemføre en sådan uddannelse. Driver: At tage et modul er ikke så forpligtende. De forbliver faglærte, bare på et højere niveau.

48 Anbefaling af markedsføring som kompetenceløft Med tråd tilbage til arketyperne og deres karakteristika, så anbefales det, at videregående VEU markedsføres i moduler eller fagpakker, der kan kombineres på tværs af traditionelle uddannelser. Vores anbefaling er derfor, at tale om et kompetenceløft og ikke en hel uddannelse som associeres med et egentligt karriereskift. For den faglærte især arketyperne Bent og Claus er uddannelse i moduler ikke så forpligtende. Det er trygt og taler ind i en genkendelighed og i den logik de kender fra AMU-systemet. Det er derfor vigtigt, at der tænkes i at bygge oven på modulerne og måske over år have en fuld uddannelse. Jeg er faktisk i gang med en uddannelse, men det vidste jeg ikke. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg ikke sagt ja (Studerende) For arketypen Allan kan et karriereskifte være attraktivt med udsigt til mere ansvar, en ny jobfunktion og en ny titel. Samtidig er det svært for ham at se et karriereskift internt i virksomheden Hvad er det så for et job, jeg skal tage fra en af mine kollegaer (Faglært). Alle arketyperne vil således relatere til videregående VEU kommunikeret som moduler.

49 Kernebudskaber

50 Anbefaling af kernebudskaber I mødet med de faglærte og virksomhederne har vi testet forskellige overordnede budskabsretninger, som skal give virksomhederne og de faglærte interesse for videreuddannelse. Om målgruppen Som nævnt tidligere fokuserer vi på de faglærte som den primære målgruppe. Det er den fagærte, som tager den endelig beslutning om at indskrive sig på uddannelsesinstitutionen. For virksomhedsrepræsentanterne er det vigtigt, at de kan se værdien for virksomheden, da det kan være svært for den faglærte selv at bane vejen. Men i sidste ende er det den faglærte selv, der skal drive og ville videregående VEU. Budskabsretninger Vi præsenterer to retninger: 1. Byg oven på svendebrevet 2. Klædt på til fremtiden Vi anbefaler den første budskabsretning, fordi den anerkender de faglærtes fundament og puster til motivation og lyst fremfor en truende fremtid. Budskabsretningerne foldes ud på de følgende sider. Formuleringerne er arbejdstitler og har med andre ord ikke været igennem hænderne på en tekstforfatter.

51 Byg oven på svendebrevet Budskabsretning: Det appellerer især til de faglærte, som får mulighed for at bygge oven på deres faglige fundament, som i sin tid udløste et svendebrev. Det håndværksmæssige og praktiske element må ikke nedgøres, men skal anerkendes som et værdifuldt grundlag at bygge oven på og som ikke forsvinder med en videregående VEU, men åbner op for nye uddannelsesmuligheder. Derfor er det faktisk en fordel et af optagelseskriterierne er 2-års erhvervserfaring, idet det anerkender praktisk erfaring. Faglærte: Det bærende budskab skal spille på den faglige stolthed og muligheden for at udbygge svendebrevet og blive endnu dygtige ved at tage en videregående VEU. For nogle faglærte handler det om at anspore en drøm, som de aldrig fik mulighed for at udleve eller ikke følte sig klar til at overkomme. Og dermed give dem troen på og styrken til, at drømmen nu kan vækkes til live. Virksomheder: Den faglige stolthed spores også hos virksomhederne omkring de produkter og services, som de leverer. Budskabet skal her være, at hvis virksomhederne vil vedblive med at producere høj kvalitet og være innovative, så handler det om, at de faglærte er klædt på med værktøjer og kompetencer, der kan støtte op om denne udvikling. Anslag: Motivation og stolthed Byg oven på svendebrevet taler ind i, at videregående VEU er et frivilligt valg.

52 Klædt på til fremtiden Budskabsretning: Det appellerer især til virksomhederne, når kommunikationsindsatsen retter sig mod fremtidens udfordringer, som ny teknologiudvikling, robotstyring og hårdere konkurrence. Denne udviklingstendens kan alle virksomheder genkende og det spejler de udfordringer, de står med i hverdagen. Buskabet er her, at hvis virksomhederne skal være klædt på til fremtidens udfordringer, så bliver det svært at overleve uden stærke uddannede medarbejdere. Virksomheder: Budskabet skal rettes mod de mange udfordringer, som alle virksomhederne taler ind i er et grundvilkår ved at drive virksomhed i dag. Det handler om at tale ind i at ruste virksomheden med de bedste kompetencer og fagligheder ved at videreuddanne faglærte og dermed øge virksomhedens arbejdsudbud og styrke vækst samt konkurrenceevne. Faglærte: Budskabet skal rettes mod de nye helt konkrete udfordringer og tiltag, som de faglærte oplever i deres hverdag ved øget fokus på effektivisering. Det kan være nye udfordringer ved at betjene CNC-styrede maskine og produktionsanlæg og krav om mervækst og større effektivitet. Anslag: Konkurrence og trussel. Klædt på til fremtiden taler ind i, at videregående VEU er et tvunget valg.

53 Supporterende budskaber

54 Om de supporterende budskaber Så snart de faglærte er blevet interesseret, så bliver de supporterende budskaber vigtige. Som navnet siger skal de supporterende budskaber støtte op om og forstærke det valgte kernebudskab. Det er således ikke her, vi fanger opmærksomheden hos de faglærte, snarere her hvor vi hjælper dem tættere på at afklare om videregående VEU og de specifikke moduler er noget for dem. Netop forhold omkring fleksibilitet og tilrettelæggelsesform og de praktiske og administrative forhold bruges som bevæggrunde for at fravælge VEU. Eksempelvis nævnes ansøgningsprocedure ikke som et fravalgskriterium, for faglærte der ikke kender VEU, men det formodes at blive besværligt og bureaukratisk.

55 Synliggør merværdien og fagligheden Budskabsretning: Her fortælles hvad de faglærte kan blive og hvilke værdi det skaber for virksomhederne. Hvad kan de faglærte kalde sig, hvad bliver deres titel og hvilke nye arbejdsopgaver kan de påtage sig. Og for virksomhederne gælder det, at de efterlyser ord og beviser for hvilke værdiskabelse en videregående VEU bidrager med. Faglærte: Budskabet skal være at nå de faglærte gennem deres faglige interesse og nysgerrighed. Her handler det om at appellere til den faglige nørd, som altid gerne vil opdateres og udfordres på sin faglige kunnen og udfolde de konkrete færdigheder, den nye brancheviden og de fagspecifikationer, som de faglærte tilegner sig med VEU. Virksomheder: Budskabet skal være at nå virksomhederne ved at tale ind i, hvad nye kompetencer og ny viden helt konkret kan bidrage med hvilke udfordringer kan de ikke løse i dag og hvordan kan de med en VEU løse disse og være på forkant med mange af fremtidens udfordringer. Anslag: Bevisførelse og faglighed

56 Praktiske og administrative forhold Budskabsretning: Det appellerer både til virksomhederne og de faglærte, hvis forhold omkring længde, varighed og det økonomiske aspekt omkring VEU tydeliggøres og eksemplificeres. Tidsforbrug og økonomi mv. er væsentlige parametre, der efterspørges viden om, så snart interessen for VEU viser sig. Det vigtigste er, at jeg får svar på de praktiske omkostninger, ikke alt det med ETCS point, det forstår jeg alligevel ikke. Alt det kan man tage i næste step (Studerende) Faglærte: Budskabet skal være, at det er nemt og økonomisk rentabelt at tage VEU. Det skal være tydeligt og transparent, hvordan VEU hænger sammen økonomisk samt tidsmæssigt. Hvad koster det? Hvor afholdes det? Hvornår? Jeg vil så gerne vide, hvad jeg kan bruge det til. Hvorfor skal jeg bruge så lang tid på det, hvis jeg ikke kan se kroner og ører i det? (Faglært) Virksomheden: Budskabet skal være at det ikke er problematisk at sende medarbejdere på VEU. Der er iværksat forskellige tiltag for at lette hverdagen i fx produktionen, mens medarbejderne dygtiggør sig. Og kan tydeliggøres, at det kan være en mulighed for at fastholde de dygtigste medarbejder og internt rekruttere til nye ansvarsområder i virksomheden. Anslag: Nemhed og minus bøvl

57 Fleksibilitet i indhold og tilrettelæggelsesform Budskabsretning: Det appellerer både til virksomhederne og de faglærte, hvis forhold omkring afvikling og indhold konkretiseres og eksemplificeres. Forhold og aspekter omkring afholdelse, uddannelsesopbygning, uddannelsessted, undervisningsform etc. er også vigtige parametre, der efterspørges viden om, så snart interessen for VEU viser sig. Budskabet skal være, at det er fleksibelt at tage VEU i alle henseende. Faglærte: VEU er på deltid, bevar tilknytning til arbejdsmarkedet VEU kombinerer teori og praksis VEU har en fleksibel fagsammensætning VEU afvikles både som aften- og dagundervisning (fastholde mødetider og opretholde almindeligt familieliv). Virksomheder: VEU er tilpasset og målrettet erhvervslivet VEU er direkte overførbar til virksomhedens arbejdsopgaver Anslag: Fleksibel og tilpasningsdygtig

58 Budskabshierarki For at skabe en rød tråd i kommunikationen anbefales det at kernebudskabet gennemsyre kommunikationen fra alle aktører. Således bliver kommunikationen genkendelig på trods af forskellige afsendere for de faglærte og virksomhederne. I nedenstående tabel er lavet et eksempel på hvordan forskellige aktører kan kommunikere samme budskab, men toneret på hver deres måde. Afsender Kernebudskab Eksempel på det supporterende budskab i brug Supporterende budskab Call to action Målgruppe Styrelsen for Videregående Uddannelser Byg oven på svendebrevet Læs mere her: bygovenpåsvendebre vet.dk De faglærte og virksomhederne Uddannelsesinstitution fx KEA Byg oven på svendebrevet styrk fagligheden med en uddannelse i energiteknologi, så får du mulighed for Synliggør merværdien og fagligheden Læs mere her: bygovenpåsvendebre vet.dk De faglærte Brancheforeninger fx DI Lad dine medarbejdere bygge oven på svendebrevet uden at det koster dig noget Praktiske og administrative forhold Læs mere her: bygovenpåsvendebre vet.dk eller kontakt DI for rådgiving Virksomhederne Faglige organisationer fx Dansk Metal Byg oven på svendebrevet Det er nemt at videreuddanne sig mens du arbejder Fleksibilitet i indhold og tilrettelæggelsesform Læs mere her: bygovenpåsvendebre vet.dk eller kontakt Dansk Metal for rådgivning De faglærte

59 Mål for kommunikationen Informationskampagneindsatsen skal: Skabe nysgerrighed og interesse for videregående VEU Skabe relevant overblik for de faglærte Skabe det store overblik for virksomhedsrepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne Overbevise den faglærte om værdien i videregående VEU Overbevise virksomhederne om værdien i videregående VEU Være dialogskabende Klæde tillidsrepræsentanterne, virksomhedsrepræsentanterne og støtteaktørerne godt på til dialog med de faglærte for at skabe en ny tradition og i sidste ende få flere faglærte til at søge videregående VEU.

60 Forskellige typer kommunikation

61 Godt på vej Informationskampagneindsatsen skal bygge på relationel markedsføring. Det kræver en indsats af alle aktører at få skabt en ny tradition og det kræver et samspil. Heldigvis er der rigtig mange gode eksempler på forskellige typer kommunikation til de faglærte og også i samarbejde. På næste side har vi samlet et par eksempler på forskellige typer kommunikation til de faglærte: alt fra opsøgende informationsmøder over pjecer, fysiske byggekloder, film og en koordinator som hjælper med ansøgninger. Så vi er allerede godt på vej. Foranalysens indsigter peger på flere forskellige indsatser for at få de faglærte interesseret og i sidste ende indskrevet på uddannelserne. De foreslåede indsatser bygger oven på eksisterende gode tiltag og nogle vil kunne genkendes for de er allerede igangsat, men kan med fordel bruges af andre aktører.

62 Koordinatoren fra Besøg og opsøgende arbejde fra

63 Kommunikation i forskellige faser Beskrivelse af den faglærtes rejse mod uddannelse Processen mod videregående VEU starter for den faglærte ved at blive opmærksom på muligheden. Herefter følger motivation og interesse for at vide mere om uddannelsesmulighederne. Så følger handling, hvor den faglærte har behov for at vide konkrete forhold om hvor, hvornår og hvordan en specifikt udvalgt modul finder sted. Herefter følger ansøgningsfase hvor de faglærte søge uddannelse og evt. kompetencefonde. Efter indskrivning er fastholdelse på uddannelsen, hvor virksomheden og den faglærte skal sørge for at få aktiveret den tilegnede viden. Undervejs og efterfølgende kan de studerende bruges som ambassadører, der hjælper med at hverve nye studerende som starter deres rejse mod uddannelse. Kommunikation i de forskellige faser De følgende forslag til indsatser er tænkt, således at der er et tilbud i alle faser. På den måde er der større sandsynlighed for at understøtte den faglærte undervejs og populært sagt få lukket salget. Hvilken fase indsatsen spiller ind i, er anført på beskrivelsen af den konkrete indsats.

64 Bliv hos mig Når den faglærte er tilmeldt er det vigtigt at fastholde dem i uddannelsesforløb og sørge for at den viden de får er brugbar på arbejdspladsen. Anbefal mig Hvordan bruger vi de uddannede som ambassadører? Og hvordan bevarer vi relationen til uddannelsesstedet? Ambassadør Se mig Den faglærte skal opdage AU som uddannelsestilbud De faglærtes rejse mod uddannelse Søg mig Her skal den faglærte søge om uddannelse og kompetencefonde Handling Ønsk mig Den faglærte skal lære mere om uddannelsestilbuddene Vælg mig Fra interesse og motivation skal der tages handling for at finde ud af hvor, hvornår og hvordan

65 Faglærtes medievaner For at kunne målrette den opmærksomhedsskabende kommunikation, er det relevant at kigge på de faglærtes medievaner. Den faglærte ser meget TV - især TV 2 og DR1. Derudover er de overrepræsenteret på TV3+ (sport) og Discovery. Han hører rigtig meget radio især P3 og P4 og forholdsvist meget Nova FM og Radio 100. Han læser ikke meget avis, men hvis han gør, er det BT og Ekstra Bladet, og også her sandsynligvis pga. sporten. Han læser endnu mindre ugeblade og magasiner, men hvis han gør det er det magasinerne Motor, Bil magasinet, Gør det selv og idényt. Han anvender også internet og mobil men ikke så meget sociale medier som befolkningen. Han bruger internettet til netbank, sociale medier, indkøb af rejser og til web TV. De medier, der er mest relevante i forhold til dækning og affinitet (overrepræsenteret): Kommerciel radio Kommercielt TV Internet på mobil Outdoor Der spores ingen signifikante forskelle på yngre og ældre faglærtes medievaner. Ligeledes heller ikke signifikante forskelle på faglærte, der har været på efteruddannelse eller kursus og faglærte, som ikke har. Baseret på tal fra Index Danmark

66 Kommunikation på tre niveauer For at starte en ny tradition kræver det, at nogen gør noget anderledes altså en adfærdsændring. For at understøtte denne adfærdsændring er det vigtig ikke kun at informere, men også involvere målgrupperne. Idet kendskabet til de nye uddannelsesmuligheder for de faglærte er lavt, er image kommunikation nødvendig for at skabe opmærksomhed om mulighederne. Image kommunikationen skal brande videregående VEU og skabe den fælles fortælling om, hvorfor videregående VEU er vigtig for de faglærte. Når der er opnået opmærksomhed melder spørgsmål om det praktiske sig. Derfor skal den taktiske kommunikation give svar på, hvor man kan uddanne sig, indhold i moduler, hvor lang tid det tager, økonomi etc. Det kræver i de fleste tilfælde - involvering og målrettethed for den enkelte faglærte at blive motiveret. Derfor anser vi de involverende indsatser, som afgørende for at starte en ny tradition på det videregående VEU området. Dette er i høj grad essensen af relationel markedsføring, som er dialogbåret kommunikation via møder, vejledning etc.

67 Kommunikation på tre niveauer Image kommunikation Taktisk kommunikation Involverende indsatser

68 Image Taktisk Involverende Imagekampagne (Radio, banner, outdoor) Promovering af succeshistorier Dit Match Uddannelseskatalog Kick-off En lokal tovholder En motiverende portal En visuel identitet (til en one-pager) Ansøgnings task force Værktøj til kompetenceudredning Informationsmøder Succeshistorier live Opsøgende virksomhedsambassadører Smagsprøver på videregående VEU Virksomhedspraktik Uddannelse af uddannelsesambassadør Samtalekit til intern forankring

69 Image kommunikation

70 Hvorfor image kommunikation? Indsigt For både de faglærte og virksomhederne er det helt generelt svært at skelne mellem de forskellige uddannelser og uddannelsesudbydere. Deres kendskab til efter- og videreuddannelse kobles ikke til forskellige niveauer og retninger i uddannelsessystemet, men til kurser eller udbytte af samme. De har ikke indsigt i strukturen i uddannelsessystemet og de parallelle uddannelsesspor og de har heller ikke overblik over de konkrete uddannelsesmuligheder som videregående VEU giver. De taler ind i, at der kontinuerligt sker mange forandringer nye navne, forkortelser og kommer nye uddannelsesudbydere. De oplever således et stort gab mellem et AMU-kursus og en ingeniøruddannelse og har svært ved at overskue, hvilke uddannelser der er tilgængelige derimellem. De har ikke indsigt i, at fokus har rykket sig fra de tekniske skoler til erhvervsakademierne. Deres referencepunkt i uddannelsessystemet er stadig de tekniske skole, hvor de refererer til, at det er den uddannelsesinstitution, som de føler sig tættest forbundet til qua svendebrevet og erfaringer med AMUsystemet. Og virksomhederne fremhæver, at det er de tekniske skoler, som de har en relation til og nærmest pr. refleks tager kontakt til, hvis de har brug for at efter- og videreuddanne faglærte medarbejdere. Interviewer: Hvad gør du hvis du har brug for at uddanne dine medarbejdere? Faglært: Så ringer jeg til teknisk skole og spørger om de har nogle kurser i varmepumper eller hvad jeg nu skal bruge (Faglært med ledelsesansvar) Mulighedsrum Kendskabet til og image omkring videregående VEU skal udbredes og sættes i en større uddannelsesmæssig kontekst. Det skal kommunikeres, hvilke konkrete uddannelsesmuligheder, som videregående VEU åbner for og tydeliggøres, at det er noget andet (et højere niveau) end de efter- og videreuddannelsesmuligheder (AMU), som de tidligere har haft tradition for at tage.

71 Indsatser i image kommunikation Imagekampagne (Radio, banner, outdoor) Promovering af succeshistorier En motiverende portal En visuel identitet (til en one-pager)

72 Imagekampagne Indsats En imagekampagneindsats skal gennem folkeoplysning hjælpe helt overordnet på kendskab. Indsatsen skal spredes gennem de medier, som de disponeres for i løbet af deres arbejdsdag: Radio, outdoor og Facebook. Indsatsen skal være bygget op om et budskab fx Byg ovenpå svendebrevet og skal kommunikere, at akademiuddannelse er et nyt tilbud på et højere niveau end AMU og efteruddannelse på teknisk skole. Formål Indsatsen skal hjælpe med at etablere kendskab til videregående VEU. Imagekampagnen skal anerkende de faglærtes uddannelsesvalg og muligheder. Ligeledes skal imagekampagnen være inkluderende og ikke tale i et A eller et B hold. Kampagnen skal give de faglærte troen på og styrken til, at deres drøm kan vækkes til live med videregående VEU. Målgruppe Primært de faglærte (Allan, Bent og Claus) og sekundært virksomhederne (X, Y og Z) Afsender Uddannelsesinstitutionerne Medier Radio, Outdoor, bannere, Facebook (og TV) Fase Opmærksomhed

73 Promovering af succeshistorier Indsats Det foreslås, at der arbejdes systematisk med at kortlægge og dokumentere succeshistorierne omkring VEU, så andre får kendskab til succeshistorierne og derigennem kan hente inspiration og spejling. Formål De persondrevne succeshistorier opleves emotionelt at drage de faglærte og virksomhederne, mere end alt andet materialer, der præsenteres omkring videregående VEU. Det er ikke uddannelsestitler, der driver interessen, men persondrevne historier: Jeg kan simpelthen ikke sige det nok, der skal simpelthen være nogle succeshistorier. Det er sgu det, der driver én, at man kan se andre har været det samme sted som mig, men nu har fået nogle andre muligheder Der er allerede mange succeshistorier at tage af både blandt de faglærte (bl.a. Per og Jan fra Dansk Metal) og virksomhederne, de skal blot dokumenteres. Disse succeshistorier forventes at være et brugbart værktøj i den relationelle markedsføring, hvor succeshistorierne vil være en vedkommende måde at italesætte videregående VEU på. Målgruppe Faglærte (især Bent og Claus) Virksomheder (især X og Y) Afsender Uddannelsesinstitutioner og støtteaktører Medier Print som en folder eller i artikelform som kan spredes via lokale medier Fase Motivation

74 En motiverende portal Indsats Derfor foreslås, at der laves en fælles elektronisk portal, der skaber nysgerrighed for udbuddet af uddannelser. Portalen skal vække interesse, motivation og lyst til at videreuddanne sig og der er et behov for at fremstille rollemodeller til dette formål der illustrerer hvordan andre klarer job, uddannelse og familie samtidig. Det skal være menneskelige og levende personlige fortællinger (video) præsenteret af den faglærte eller virksomheden selv. Formål Rollemodellerne skal motivere gennem synliggørelse af merværdien for både virksomheden og de faglærte og være det levende bevis for, hvilke nye kompetencer der tilføjes til virksomheden og hvilke nye jobmuligheder den faglærte får med en videregående VEU. Målgruppe De faglærte (især Bent og Claus) Virksomhed (især Y og Z) Afsender Uddannelsesinstitutionerne Medier Mobilvenlig internetside og Facebook Fase Motivation

75 En visuel identitet (til en one-pager) Indsats Det foreslås, at der udformes en visuel skabelon og kort enslydende introduktion til videregående VEU, som alle uddannelsesinstitutioner kan tilpasse ind i og dermed gøre til deres egen logo etc. Den kan udkomme som en one-pager, der først forklarer og visualiserer, hvad videregående VEU er meget kortfattet og dernæst introducerer de moduler, som den pågældende uddannelsesinstitution udbyder. Formål Det eksisterende materiale i pjeceform er informationstungt og meget generelt. De faglærte efterlyser information som er lettilgængelig og i korthed tydeligere merværdien for den faglærte samt praktiske detaljer om hvor og hvornår uddannelsen finder sted i deres lokalområder. Støtteaktørerne efterlyser ligeledes et enslydende materiale om videregående VEU, som alle kan bruge uafhængigt af, hvem man er som afsender. Målgruppe Alle faglærte (især Bent og Claus) og virksomheder (X,Y og Z) Afsender Uddannelsesinstitutioner og støtteaktørerne Medier One-pager eller kortfattes pjece (flyer eller go-cart) Fase Opmærksomhed og motivation