VERDENSBANKENS KLIMABISTAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERDENSBANKENS KLIMABISTAND"

Transkript

1 VERDENSBANKENS KLIMABISTAND GRUPPEMEDLEMMER: Christian Thorup VEJLEDER: Bent Eisenreich Mette Lodberg Mikkel Gottlieb Nina Visholm Pernille van Kleef STUDIEDATA Det Samfundsvidenskabelige BasIsstudium, Roskilde Universitet 2. Semester 2011 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 2. semester 2011

2 Akronymer: Dette afsnit har til hensigt at agere ordliste i projektrapporten. Læseren har deraf mulighed for at få en oversigt over anvendte akronymer i rapporten. ADB AF AfDB CA CIF CGCF CTF COP 15 COP 16 EBRD FIP GEF IaDB LDCF MDB NAPA NGO PPCR Asian Development Bank Adaption Fund African Development Bank Copenhagen Accord Climate Investment Fund Copenhagen Green Climate Fund Clean Technology Fund Conference of Parties 15 (UN Climate Change Conference) Conference of Parties 16 (UN Climate Change Conference) European Bank for Reconstruction and Development The Forest Investment Programme Global Environment Facility Inter-American Development Bank Least Developed Countries Fund Multilateral Development Bank National Adaptation Programmes of Action Non-Governmental Organisation Pilot Programme for Climate Resilience PPCR-SC Pilot Programme for Climate Resilience Sub-Committee SCF SREP UN UNFCCC Strategic Climate Fund The Programme For Scalling-Up Renewable Energy In Low Income Countries United Nations United Nations Framework Convention on Climate Change 2

3 1.0 Indledning Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsdefinition Design Motivation Afgrænsning Metode Metode og empiri Interview Fejlkilder Verdensbankens klimatilpasningsfond United Nations Framework Convention on Climate Change Climate Investment Fund Pilot Program for Climate Resilience Teoriafsnit Indledning Organisationsteori Det rationelle perspektiv Det åbne perspektiv Klassisk magtteori Direkte magt Indirekte magt Panoptisme Det magtteoretiske perspektiv Panoptikon som forskningsinstitution Governmentality Art of Govern Styringsregimer og praksisregimer Governmentality-analysens tre trin Delkonklusion Analyseafsnit Verdensbanken og PPCR i et rationelt og åbent perspektiv Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i et klassisk magtperspektiv Lån- og gavebistand Verdensbankens magt i PPCR Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i et panoptisk perspektiv Verdensbanken som forskningscenter for klimatilpasningsmidler: Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i en Governmentality-analyse Delkonklusion Opsummering af analyse

4 6.0 Diskussion Verdensbankens indflydelse på PPCR PPCRʼs beslutningsproces Lånebetingelser i PPCR Gavebistand? Den nye klimatilpasningsfond Konklusion Perspektivering Litteraturliste Monografier Rapporter Periodika Interviews Hjemmesider Bilagsoversigt

5 1.0 Indledning 1.1 Indledning Global opvarmning og klimaforandringer er omfattende problematikker som i dag påvirker alle verdens nationer. Der foreligger en konsensus iblandt forskere om at jordkloden har opnået et såkaldt tipping point 1 hvor klimaforandringerne allerede er indtruffet og hvor det synes umuligt at vende udviklingen. Siden industrialiseringens start i slutningen af 1800 tallet er atmosfærens koncentration af drivhusgasser steget voldsomt. Dette har skabt en unaturlig klimaændring, der allerede har medført stigende temperaturer, flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Klimaændringerne har gennem de seneste 10 år haft store konsekvenser for ulandene, grundet deres geografiske forhold. Hvert år rammes mange af verdens fattige lande af tørke, oversvømmelser og tyfoner, som ødelægger høsten og forringer livsgrundlaget for millioner af mennesker. Samtidig gør manglen på ressourcer ulandene mere sårbare overfor klimaændringer, da deres forudsætninger for at tilpasse sig klimaforholdene forringes. I årevis har forskere og NGOʼer informeret det globale samfund om fremtidige gruopvækkende scenarier, der vil blive en realitet, hvis der fortsat anvendes fossile brændstoffer i samme omfang som i dag. Klimaforandringerne har udviklet sig til at være en global problematik, der har medført et øget internationalt klimasamarbejde. På baggrund af forskernes konsensus omkring jordens tipping point, har ilandene, udover deres fokus på CO2 reduktion, øget deres fokus på tilpasning af klimaforandringerne. Denne konsensus er deraf blevet et centralt udgangspunkt i det internationale klimasamarbejde, der i særlig grad kan dateres tilbage til oprettelsen af FNʼs UNFCCC Protocol Adaption Fund (AF). Tilpasningsfonden har til formål at kanalisere klimatilpasningsmidler til særligt sårbare ulande. I 2008 blev fonden Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) etableret gennem et samarbejde mellem Verdensbanken samt flere multilaterale udviklingsbanker. Denne fond har ligeledes til formål at kanalisere klimatilpasningsmidler til ulande og betragtes på nuværende 1 Klimaet kan forstås som en gigantisk vippe, der er i en vis form for balance med sig selv. Men pludselig kan systemet nå et kritisk punkt, hvorefter vippen tipper dramatisk med pludselige, selvforstærkende og kraftige ændringer til følge.

6 tidspunkt som den mest ansete klimatilpasningsfond. Verdensbanken blev ved etableringen udvalgt som administrator for PPCR, hvilket skabte røre hos ulande og NGOʼer, der særligt kritiserede Verdensbankens magtstruktur samt deres anvendelse af låneydelser. Det er derfor aktuelt at identificere, analysere og diskutere konsekvenserne af Verdensbankens administration af klimatilpasningsmidlerne. 1.2 Problemfelt Der er ingen tvivl om at spørgsmålet om nedbringelse af CO 2 udslippet længe har domineret klimadebatten, men nu er klimatilpasning i stigende grad kommet i fokus. I forbindelse med det internationale klimasamarbejde vedtog de tre største aktieindehavere i Verdensbanken, USA, Japan og Storbritannien i 2008 at oprette klimafonden Climate Investment Fund (CIF) under Verdensbanken. Ligeledes blev PPCR oprettet under Verdensbankens administrering. Verdensbanken er den største og mest dominerende organisation indenfor udviklingsbistand, og gennem tiden har de indsamlet erfaring og viden der gør dem til den mest anerkendte organisation. Der er i midlertidigt mange konsekvenser ved at Verdensbanken på nuværende tidspunkt varetager klimatilpasningsmidlerne. Ulandene har ligeledes ytret stor kritik til det internationale samfund om Verdensbankens administrering af PPCR. Verdensbanken er endvidere beskyldt for at yde systematisk magtanvendelse igennem deres projekter, hvilket har ledt os til en undren vedrørende forholdet mellem Verdensbanken og PPCR. Vi ønsker derfor at afdække hvilke problematikker, der foreligger i Verdensbankens administration af klimatilpasningsmidlerne. Ligeledes undersøges der, hvordan Verdensbankens magtforhold indenfor PPCR udøves overfor ulandene. Verdensbankens aktiviteter har ofte været domineret af den liberale tankegang, da banken typisk har forlangt, at de lånetagende lande skal privatisere, åbne op for frihandel samt skære ned på de offentlige udgifter (Solomon, 2009). Med Verdensbanken i den nuværende rolle i PPCR sætter vi spørgsmålstegn ved om det kan undgås, at Verdensbankens ideologi og liberale tankegang kommer til at udøve indflydelse. Vi undrer os over i hvilket omfang PPCR anvender Verdensbankens ideologi og betingelser overfor ulandene. Derfor finder vi det nærliggende at fokusere på Verdensbankens magtstruktur i forhold til PPCR og videre hen på ulandene. Det er 6

7 deraf relevant at undersøge om Verdensbanken igennem overvågning og andre former for magtudøvelse søger at kontrollere ulandenes ageren. Derudover ser vi et problem i Verdensbankens ledelsesstruktur og de magtforhold der finder sted i beslutningsprocesserne. I Verdensbanken er alle medlemslande repræsenteret, men stemmemagten er bestemt ud fra en nations aktiekapital i banken og landets BNP. Derfor er det på nuværende tidspunkt de syv førende ilande der dominerer Verdensbanken med næsten 45 % af bestyrelsespladserne, hvoraf USA sidder med mere end 15 % og har vetoret over de større politiske ændringer. Denne ubalance i beslutningsprocessen må uomtvistelig give en håndfuld rige nationer uforholdsmæssig meget magt over ulandene. Vi er derfor bekymret over Verdensbankens ledelsesstruktur, der kan have haft indflydelse på etableringen af PPCR. Der må derfor på baggrund af Verdensbankens historie og ideologi foreligge problematikker ved implementeringen af PPCR. Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved at en organisation som Verdensbanken får lov til at administrere størstedelen af klimatilpasningsmidlerne. Som led i slut-dokumentet fra COP15, Copenhagen Accord (CA), forpligtede ilandene sig til en hurtig klimafinansiering på 30 mia. USD. Aftalen forløber fra og vil derefter gradvist forøges efter 2012, således at den fra 2020 vil beløbe sig til 100 mia. USD om året. Endvidere fremgår det, at en væsentlig del skal kanaliseres gennem en ny fond: Green Climate Fund (GCF). Endnu er intet besluttet om, hvordan en fremtidig arkitektur for klimafinansiering bør se ud. Det er deraf nærliggende at undersøge hvordan GCF skal opbygges og hvilken betydning Verdensbanken tillægges. Vi anser denne problemstilling som værende relevant i forhold til udviklingen af klimabistanden og debatten om klimaændringerne i ulandene og dette har ført til vores problemformulering der lyder således: 1.3 Problemformulering Hvilke konsekvenser er forbundet med Verdensbankens indflydelse på fordelingen af klimatilpasningsmidlerne? Og hvad skal der tages højde for i etableringen i en ny fond? 7

8 1.4 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan er forholdet mellem Verdensbanken og PPCR? 2) Hvilke magtforhold skabes der overfor modtagerlandene, i kraft af at Verdensbanken er administrator af klimatilpasningsmidlerne? 3) Hvordan har Verdensbanken spillet en rolle i klimatilpasningsfinansieringen? 4) Hvilke magtteoretiske overvejelser skal man have med sig i oprettelsen af en ny klimafond, og hvilken en rolle skal Verdensbanken spille? 1.5 Begrebsdefinition Dette afsnit er en lille begrebsafklaring om de begreber, der bliver brugt løbende i projektet. Der bliver derudover tit henvist til en masse forkortelser som står beskrevet i akronymlisten. Verdensbanken: Når vi i projektet skriver Verdensbanken, så refererer vi til Verdensbank Gruppen, hvor alle underorganisationer er med, og ikke kun IBRD og IDA. Grunden til vi har valgt at skrive Verdensbanken er fordi det sprogligt er mere forstående, og derudover bliver det også benyttet i daglig tale bl.a. vores interviewpersoner. Klimabistand: er en form for udviklingsbistand, dog med særlig henblik på at skulle anvendes til de ulande, der står overfor store klimaudfordringer. Klimatilpasningsmidler: er de penge der skal gå til tilpasning af klimaforandringerne hos de mest udsatte ulande. Administrator: er en person eller en organisation som leder et administrativt arbejde/system. 8

9 Trustee: It holds in trust, as a legal owner and administrator, the funds, assets and receipts that constitute the Trust Fund, pursuant to the terms entered into with the contributors. (www.climateinvestmentfunds.org/cif/trustee, 25. maj 2011). Co-chair: er det land der bliver udvalgt, som skal holde styr på formalia og agere som dirigent ved PPCRʼs møder. Posten er skiftende. 9

10 1.6 Design 10

11 Vi har forsøgt at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet ved at begynde med at introducere vores problemetik, hvad vi finder interessant og forklare hvordan vi nåede frem til emnet. Derefter vil vi beskrive hvilke metoder vi har benyttet for at besvare vores problemformulering. Dette spænder fra kvalitativ interviewmetoder, til indsamling af empiri og tilegnelsen af ny viden. Efterfølgende vil vi redegøre for de forskellige teorier vi har benyttet, således at de kan anvendes i analysen af vores problemstilling. Dernæst vil vi diskutere resultaterne af analysens overensstemmelse med problemformuleringen. Yderligere vil vi konkludere hvorvidt vi har fået svar på vores problemformulering. Afsluttende vil vi perspektivere til andre relevante problemstillinger man kunne have taget op inden for samme emne. 1.7 Motivation Denne projektrapport blev dannet på baggrund af et ønske om at skrive et projekt, der tog udgangspunkt i måden hvorpå Danmark har reformeret ulandsbistanden. Særligt forholdet mellem Danmark og Afrika var noget, som vi alle følte ville være spændende at tage fat på. Derefter vaktes vores interesse for Verdensbankens og dens nyfundene interesse for klima og klimatilpasning. Efter en undersøgelse af Verdensbankens klimafonde, stod det os klart at projektets udgangspunkt ville være fonden PPCR, der håndterer Verdensbankens klimatilpasningsmidler. Det der overordnet har motiveret os til at skrive om PPCR, var forestillingen om de problematikker PPCRʼs administrering af klimatilpasningsmidlerne medførte. Det førte til den antagelse at klimatilpasningsmidlerne ikke ville have den ønskede effekt for ulandene, og i højere grad ville blive anvendt som en investering for ilandene. Yderligere var vores undren centreret omkring måden klimatilpasningsmidlerne gives på, da PPCR med anvendelse af låneydelser går imod princippet om at forureneren betaler. Indenfor PPCR fandt vi, det interessant at undersøge dens struktur og magtforhold overfor ulandene. Vi fandt klimatilpasningsmidlerne særdeles interessant, grundet de aktuelle klimakonsekvenser, der som oftest rammer ulandene. 11

12 1.8 Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på de konsekvenser der er forbundet med Verdensbankens indflydelse på fordelingen af klimatilpasningsmidlerne og hvordan man kan tage højde for dette i fremtiden. Det har været nødvendigt for os, at afgrænse vores problemformulering, da der foreligger flere problematikker indenfor emnet. I Verdensbanken er der diverse institutioner og investeringsfonde, der beskæftiger sig med bistand til ulande. Vi har i projektet valgt kun at fokusere på PPCR, der er en underafdeling indenfor CIF, da projektet deraf ville blive for bredt. Vi har fravalgt at fokusere på samarbejdet mellem IMF, Verdensbanken og NGOʼer. Ydermere har vi fravalgt at fokusere på Danmarks fordeling af ulandsbistand, og ligeledes hvilke konsekvenser den nye reformering af Danmarks ulandsbistand medfører. Derudover har vi afgrænset os fra Verdensbankens investeringer af fossile brændstoffer, da dette ville gøre emnet for bredt. Vi fravælger os at vurdere de forskellige måder der bliver givet bistand på som f.eks. mikrolån. Vi har valgt at anskue vores projekt ud fra en politologisk vinkel og deraf fravalgt sociologi, hvor man kunne have undersøgt hvordan klimaændringerne og Verdensbankens projekter påvirker det enkelte individ i et uland. Desuden kunne man, med udgangspunkt i klimaændringer, havde lagt en PRR-vinkel i projektet, med fokus på medlemslandenes håndtering af klimaforandringerne ud fra ʼmitigationʼ eller ʼadaptionʼ. I forhold til projektets metodeafsnit kunne man arbejde indgående med den hermeneutisk cirkel, men da dette er en del af videnskabsteori har vi valgt at afgrænse os væk fra en mere i dybdegående analyse, da det ikke er et krav på 2. semester. Der eksisterer 6 dimensioner af klassisk magtteori, men vi har valgt kun at fokusere på 1. og 2. Dimension. I organisationsteori analyserer vi ud fra makroniveauet, man kunne også havde valgt at udføre analysen ud fra mikro- eller mesoniveauet, men vi finder det mest relevant at analysere Verdensbanken på makroniveauet, da de to andre niveauer handler om forholdet til individet og organisationen i sig selv. 12

13 2.0 Metode 2.1 Metode og empiri Vi har valgt at tage udgangspunkt i forskellige magtteorier, for indgående at undersøge Verdensbankens administration af PPCR. Vi sammenholder og diskuterer to klassiske magtteorier samt magtbegreber som Governmentality og Panoptikon i forhold til PPCR. Vi vil analysere Verdensbankens administrering af PPCR i et politologisk perspektiv, med fokus på de beslutningsprocesser der foregår inden for PPCR og vurderer det i forhold til magt. Vi har indsamlet vores egen empiriske data i form af interviews med fire fagpersoner, der alle er implicerede i arbejdet med Verdensbankens klimatilpasningsmidler. I vores projektrapport har vi gennemgående valgt at anvende det kvalitative interview frem for det kvantitative. Vores interviews var overordnet konstrueret ud fra et semistruktureret interview, hvor vi forberedende havde udformet en interviewguide. Guiden lagde op til, at informanterne fik meget frie tøjler, til at fortælle om deres egne holdninger og meninger. På baggrund af interviewpersonernes involvering indenfor klimatilpasningsmidlerne, kan interviewene også betragtes som ekspertinterviews. Vi har ikke fundet det relevant at udforme kvantitative interviewundersøgelser i denne projektrapport, da vi ikke mener, at vi ville kunne få brugbart data. De emner vi gerne ville tilegne os viden omkring, lod sig bedst gøre gennem det kvalitative interview. Vi har i projektrapporten bearbejdet vores videns deduktivt, da vi i arbejdet med Verdensbanken og PPCR har fokuseret på at udlede generelle antagelser ud fra magtteori og indsamlet empiri (Olsen & Pedersen, 2009). I praksis anvendte vi de klassiske magtteorier, organisationsteori, Michel Foucaults Panoptikon og Mitchell Deans fortolkning af Foucaults Governmentality til at analysere Verdensbankens magtindflydelse på PPCR. Vi påbegyndte endvidere projektet med en kritisk forforståelse af Verdensbankens administrering af PPCR, da vi antog at dette skabte et ulige magtforhold for ulandene. Denne forforståelse blev udarbejdet på baggrund af vores undren omkring Verdensbankens ideologiske værdier, der kunne føres videre i PPCR. Derudover anså vi 13

14 at USA havde en indirekte indflydelse i PPCR igennem deres position i Verdensbanken. Igennem vores empiriske dataindsamling har vores bias gennemgået en ændringsproces, hvor disse er blevet be- eller afkræftet. Vi erkendte igennem vores empiri at det ikke er muligt, at bekræfte at PPCR handler ud fra et liberalistisk perspektiv. I vores analyse blev vores bias udfordret af de teoretiske overvejelser og den indsamlede empiri. Deraf opstod der nye bias, der særligt centrerede sig omkring Verdensbankens systematiske overvågning af PPCR. Dernæst er de nyudviklede bias blevet fortolket og endt ud i en ny forståelsesramme. Denne arbejdsproces kaldes også den hermeneutiske cirkel, der kan defineres som en dynamisk proces, der i princippet aldrig ender. Processen indebærer ligeledes at vores fortolkning af Verdensbankens klimatilpasningsmidler løbende bliver afprøvet og sat op til revision (Andersen, 2009: p. 197). 2.2 Interview Som nævnt ovenfor har vi i vores projekt bl.a. indsamlet empiri igennem interviews jf. metodeafsnitt. Vi vil her gennemgå hvert interview, hvor det vil fremgå hvad vores formål var med interviewet, hvilke resultater vi fik ud af det, interviewets gyldighed og eventuelle fejlkilder. Vi har udarbejdet fire kvalitative interviews med henholdsvis Mattias Söderberg, leder af klimasekretariatet og klimalobbyist i Folkekirkens Nødhjælp, Poul Erik Lauridsen, tidligere program- og klimakoordinator for Care International og nu projektchef i Gate21 2, Christoffer Bertelsen, embedsmand i Udenrigsministeriet og tidligere co-chair i PPCR, samt Ilana Solomon, policy analytiker i ActionAid og civil observatør i PPCR. Det første interview vi gennemførte var med klimalobbyisten Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi gik ind til interviewet med en forforståelse, at Söderberg overvejende havde en negativ holdning overfor Verdensbanken. Vi havde som formål ønsket viden om forholdet mellem NGOʼerne og Verdensbanken. Som resultatet af interviewet fik vi et indblik i hvordan en NGO anskuer Verdensbanken, og vores 2 Gate 21 er et privat/offentligt samarbejde om klima-, energi- og miljøprojekter i Danmark. 14

15 forforståelse blev til dels indfriet i det Söderberg var overvejende negativ. Söderberg forklarede at de (Folkekirkens Nødhjælp) ser mange problematikker ved Verdensbanken som administrator af klimatilpasningsmidlerne, men samtidige anser de Verdensbanken som en af de eneste organisationer der har stor økonomisk erfaring. Vi anser interviewet med Söderberg som værende gyldigt, da han som ansat i Folkekirkens Nødhjælp agerer ud fra deres holdninger. Vores efterfølgende interview var med Christoffer Bertelsen embedsmand fra Udenrigsministeriet, der også har siddet som co-chair i PPCR. Vi antog, at Bertelsen var positiv indstillet overfor Verdensbanken, i kraft af hans stilling i Udenrigsministeriet. Vi fik gennem interviewet stor indsigt i Verdensbanken og PPCR. Resultatet stemte overens med formålet og forforståelsen. Bertelsen vægtede, at man skal forholde sig realistisk når det kommer til hvilke organisationer der kan varetage klimatilpasningsmidlerne, og mente at Verdensbanken er en af de eneste der har erfaringen med det. Det skal dog pointeres at noget af interviewets gyldighed mistes, da vi ikke måtte optage interviewet for Christoffer Bertelsen. Men overordnet anser vi interviewet som gyldigt. Interviewet med Bertelsen bar i særdeleshed præg af at være et ekspertinterview, da interviewet gennemgående indebar en asymmetrisk magtrelation (Kvale & Brinkman, 2008). Denne magtrelation kom til udtryk, da Bertelsen i kraft af sin ekspertviden blev den styrende person i interviewet. Vi forberedte os på dette, ved at tilegne os så stor en viden som muligt, men på trods af denne viden forekom magtforholdet ulige. Vi anvendte ligeledes Bertelsen som en kritisk modvægt til de interviews vi har gennemført med Söderberg, Solomon samt Lauridsen. I interviewet med Poul Erik Lauridsen havde vi samme forventning som ved interviewet med Söderberg. Lauridsen har med sin tidligere baggrund som klimakoordinator i Care en stor viden omkring projektets problemstilling og specielt Verdensbankens rolle i klimapolitik, da største delen af hans arbejde omhandlede den politiske del af klimabistand. Begge NGOʼer anser det som værende kritisk at Verdensbanken står som 15

16 administrator af klimatilpasningsmidlerne, men anerkender dog Verdensbanken som en af de eneste organisationer der kan administrerer så store summer penge. Lauridsens interview anser vi som gyldigt i og med han portrætterer Care Internationals holdning. Men som fejlkilde må det nævnes at informanten til tider tilkendegiver sin egen holdning, primært fordi han ikke længere er ansat i Care og derfor ikke er forpligtet til at repræsentere Care. Vores sidste interview var med Ilana Solomon som er policy analytiker for Action Aid og civil observatør i PPCR. Her havde vi også en klar forforståelse overfor interviewets udspil. Solomon arbejder for en af verdens største NGOʼer som er tilknyttet Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark. Vi vidste hun formentlig ville forholde sig kritisk til Verdensbanken, men udover dette kunne Solomon bidrage med en særlig ekspertviden indenfor området. Derudover deltager hun i et samarbejde med andre NGOʼer om designet og udviklingen af den nye klimafond, Green Climate Fund. Vi ønskede med interviewet a danne os et overblik over strukturen af PPCR og få afdækket hvilke betingelser der ligger forud for modtagelsen af klimatilpasningsmidlerne. Derudover hvilken rolle Verdensbanken spiller og de ulemper/fordele der er ved at have Verdensbanken som administrator af PPCR. Vi fik dannet os et overblik over strukturen med CIF, PPCR og Verdensbanken. Interviewet anses for værende gyldigt, i og med hun er ekspert på området, dog skal man have hendes virke i ActionAid som fejlkilde og derudover kan det nævnes at dette interview blev foretaget over telefon og vi havde derfor ikke mulighed for at aflæse kropssprog mm. 2.3 Fejlkilder Generelt har vi nogle fejlkilder vi skal stå til ansvar for. I interviewene har vi bl.a. måtte se på kvaliteten. Kvaliteten af de producerede data i et kvalitativt interview afhænger af kvaliteten af interviewerens færdigheder og viden om emnet. (Kvale, 2008: p. 100). I og med vi stadig er første års studerende er vi stadig forholdsvis grønne til at foretage interviews, så vi må stadig korrigere for nogle begynderfejl, som f.eks. at stille ja/nej 16

17 spørgsmål og småsnakke under interviewet. Alle vores interviews er bygget op omkring det semistrukturerede interview, og en fejlkilde herved kan være, at informanten får for meget plads og styre interviewet i anden retning end først regnet med. Ydermere skal det fremhæves at vi har en overvægt af interviews med NGOʼer, dette skyldes det ikke har været muligt for os at fat på eksperter med en anden forforståelse. Vi har forgæves kontaktet Copenhagen Consensus og tænketanken CEPOS, men uden held og grundet tidsmangel i sidste periode af projektet har vi valgt at tilsidesætte dette. Vi mener dog godt at alle vores interviews er relevante, og at interviewet med Christoffer Bertelsen godt kan stå som opponent til interviewene med NGOʼerne. Med henblik på vores teori er der også visse fejlkilder der skal tages højde for. Ved brugen af Foucault og Deans teori om Governmentality og panoptisme er der blevet brugt 2. og 3. hånds litteratur. Ved oversættelsen kan der være pointer der er gået tabt. 3.0 Verdensbankens klimatilpasningsfond Med dette afsnit beskrives oprettelsen af de nuværende klimatilpasningsfonde, samt Verdensbankens administrering af disse. Afsnittet har til formål at udvikle læserens indsigt i den strukturelle opbygning af klimatilpasningsfondene. 3.1 United Nations Framework Convention on Climate Change Den globale opvarmning har stået på i flere årtier, men det er imidlertid kun de seneste år, at den er kommet højt op på den politiske dagsorden - i takt med at tegnene på klimakonsekvenserne er blevet mere og mere synlige. Politikere over hele kloden har i dag indset, at en fortsat global temperaturstigning kan få voldsomme negative konsekvenser, og der er deraf fremkommet et ønske om en global klimaaftale. FNʼs klimaorganisation UNFCCC har efterfølgende bestræbt sig på at efterleve dette ønske og skabte med den såkaldte Kyoto-protokol 3, grobund for et globalt politisk klimasamarbejde. Ifølge denne centrale aftale forpligtede 36 lande fra den mest udviklede del af verden, sig til at nedskære deres CO2-udslip efter nogle nærmere angivne regler, der i projektrapporten ikke vil uddybes (se bilag F.1). Det 3 Kyoto-protokollen er en rammeaftale fra 1997, som i dag er underskrevet af 181 lande samt EU, 17

18 mest C0 2 -udledende land USA, har imidlertid ikke underskrevet protokollen, hvilket har medført at aftalen ikke har haft den ønskede effekt (Singer, 2004). I forbindelse med Kyoto-protokollen oprettede UNFCCC i 1997 fonden, Kyoto Protocol Adaption Fund (AF) til finansiering af konkrete tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene (Müller, 2008). Endvidere blev fonden Least Developed Countries Fund (LDCF) oprettet under UNFCCC-konferencen i 2001, der administreres af organisationen Global Environment Facility. Det er imidlertid kun de seneste par år at AF og LDCF er blevet markante aktører i klimadebatten, i takt med at klimaforandringerne er kommet på den politiske dagsorden. 3.2 Climate Investment Fund Imidlertid vedtog de tre største aktieindehavere i Verdensbanken, USA, Japan og Storbritannien i 2008 at oprette klimafonden CIF under Verdensbanken. Verdensbanken etablerede efter vedtagelsen et samarbejde med andre multilaterale banker (MDB); Inter-American Development Bank (IDB), Asian Development Bank (ADB), African Development Bank (AFDB) samt European Bank for Reconstruction and Development (EBRD) et sekretariat for en række klimainvesteringsfonde under CIF, med det formål at støtte udviklingslandene med finansielle ressourcer til at tilpasse sig klimaændringerne og til at reducere deres CO 2 udslip. Verdensbanken blev i dette henseende udnævnt som en såkaldt trustee og kan deraf anskues som det administrerende organ i klimatilpasningsfonden. Denne vedtagelse medførte imidlertid kritik fra de involverede ulande og NGOʼer, der særligt kritiserede magtstrukturen indenfor CIF. I det styrende udvalg for CIF forekom der i opstartsfasen, et ulige magtforhold, da ilandene besad højere stemmeprocent end ulandene. Dette har imidlertid udviklet sig til en fordeling af stemmeprocenten, der derved indebærer en mere jævnbyrdig magtstruktur. (jf. bilag E.1). CIF er sammensat af to fonde: Clean Technology Fund (CTF) og Strategic Climate Fund (SCF). Hensigten med CTF er, at støtte overgangen til klimavenlig teknologi ved at fremme anvendelsen af low-carbon teknologier. SCF fungerer, som en overordnet paraplyfond for bidrag til programmer fokuseret mod håndteringen af specifikke 18

19 udfordringer skabt af klimaforandringerne (Schalatek, 2011a). Figur 2. Oversigt over Verdensbankens klimafonde SCF består deraf af tre forskellige programmer: Forest Investment Program (FIP), Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) og Program for Scaling Up Renewable Energy in Low Income Countries (SREP), hvor PPCR er den eneste af fondene, der fokuserer direkte på klimatilpasningerne for ulandene (Solomon, 2009). 3.3 Pilot Program for Climate Resilience PPCR blev dannet tilbage i 2008, hvor Verdensbanken gennem sin rolle som trustee havde indflydelse på udformningen af programmer og målsætninger, samt kriterier og finansielle prioriteringer for PPCR. PPCR-programmet har til formål, at demonstrere hvordan klimarisiko og modstandskraft kan integreres i planlægning og implementering på et nationalt niveau. De multilaterale udviklingsbanker understøtter overordnet investeringer indenfor finansiering til offentlige og private klimainitiativer, samt teknisk bistand til implementeringen. PPCR-fonden indeholder donationer fra vestlige lande, i hvilken der er blevet afsat 972 mio. USD til bevillinger indenfor de to nævnte finansieringsmuligheder (CIF Sub- Committee & PPCR Sub-Committee, 2009) Indenfor PPCR-fonden bevilliges der lån til specifikke lande samt regioner, og på nuværende tidspunkt foreligger der ni 19

20 medlemslande samt to medlemsregioner. Hvert medlemsland får bevilliget gavebistand på mio USD, mens medlemsregionerne modtager imellem mio USD. Endvidere kan et medlemsland eller region foretage såkaldte bløde låneydelser i PPCR, der indebærer lempelige lånevilkår. I en statusopdatering fra den såkaldte PPCR-Sub Committee (PPCR-SC) fremgår det at det samlede beløb er delt 50/50 imellem gavebistand og låneydelser, hvilket har affødt massiv kritik fra klimaorienterede NGOʼer. Organisationerne hæfter sig især ved, at denne opdeling strider imod princippet fra COP15 om at forureneren betaler (Solomon, 2009). Adgang til ressourcer under PPCR vil ligeledes være betinget af, at modtagerlandene opfylder kriterierne i de respektive fonde, dvs. at modtagerlandene skal vedtage bank og donor betingelser til gengæld for finansiering. Endvidere skal de støtteberettigede lande indenfor PPCR forelægge nationale klimainvesteringsstrategier, de såkaldte National Adaptation Plans of Action (NAPAʼs 4 ), der vil blive vurderet af PPCR-SC. Komiteen har til formål at overvåge projekter og aktiviteter indenfor PPCR-landene, og denne består af henholdsvis én repræsentant fra hver medlems- samt donorland og en repræsentant fra UNFCCC. Da klimatilpasning kan defineres som et bredt arbejdsområde, skal de nationale klimainvesteringsstrategier indeholde specifikke målsætninger samt kort og langsigtede resultater, der indebærer en klimavenlig bæredygtighed (CIF-SC & PPCR-SC, 2009). En ekspertgruppe er ligeledes blevet nedsat af PPCR SC til at fremsætte henstillinger om valg af lande, der kan blive indlemmet i PPCR. Ekspertgruppen består således af otte medlemmer med en bred vifte af videnskabelig, økonomisk samt miljø- og udviklingsmæssig ekspertise indenfor klimaområdet. Endvidere har Verdensbanken etableret aftaler med revisionsfirmaer, der løbende overvåger de nationale projekter indenfor PPCR. Som det fremgår af Verdensbankens projektpolitik, skal både et nationalt samt internationalt revisionsfirme føre tilsyn med projekterne, samt udarbejde statusrapporter 4 Udarbejdelsen af NAPAʼs er oprindeligt et kriterium fra LDCF, der er blevet indlemmet i UNFCCC. 20

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? www.nødhjælp.dk/klima Kampen om klima pengene Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01 GRV 104.G.15-8. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Klimapuljen 2012: Verdensbanken - Strategic Climate Fund: CIF/PPCR World Bank og de regionale udviklingsbanker 47,0 mio. kr.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

- en teoretisk diskussion

- en teoretisk diskussion - en teoretisk diskussion Valgfrit emne Strategi & organisationer Mads Pedersen [19970401] Vejleder Steen Hejndorf Institut for Informations- og Medievidenskab 17. januar 2002 Indhold 0.1 Formalia... 1

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere