VERDENSBANKENS KLIMABISTAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERDENSBANKENS KLIMABISTAND"

Transkript

1 VERDENSBANKENS KLIMABISTAND GRUPPEMEDLEMMER: Christian Thorup VEJLEDER: Bent Eisenreich Mette Lodberg Mikkel Gottlieb Nina Visholm Pernille van Kleef STUDIEDATA Det Samfundsvidenskabelige BasIsstudium, Roskilde Universitet 2. Semester 2011 Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 2. semester 2011

2 Akronymer: Dette afsnit har til hensigt at agere ordliste i projektrapporten. Læseren har deraf mulighed for at få en oversigt over anvendte akronymer i rapporten. ADB AF AfDB CA CIF CGCF CTF COP 15 COP 16 EBRD FIP GEF IaDB LDCF MDB NAPA NGO PPCR Asian Development Bank Adaption Fund African Development Bank Copenhagen Accord Climate Investment Fund Copenhagen Green Climate Fund Clean Technology Fund Conference of Parties 15 (UN Climate Change Conference) Conference of Parties 16 (UN Climate Change Conference) European Bank for Reconstruction and Development The Forest Investment Programme Global Environment Facility Inter-American Development Bank Least Developed Countries Fund Multilateral Development Bank National Adaptation Programmes of Action Non-Governmental Organisation Pilot Programme for Climate Resilience PPCR-SC Pilot Programme for Climate Resilience Sub-Committee SCF SREP UN UNFCCC Strategic Climate Fund The Programme For Scalling-Up Renewable Energy In Low Income Countries United Nations United Nations Framework Convention on Climate Change 2

3 1.0 Indledning Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsdefinition Design Motivation Afgrænsning Metode Metode og empiri Interview Fejlkilder Verdensbankens klimatilpasningsfond United Nations Framework Convention on Climate Change Climate Investment Fund Pilot Program for Climate Resilience Teoriafsnit Indledning Organisationsteori Det rationelle perspektiv Det åbne perspektiv Klassisk magtteori Direkte magt Indirekte magt Panoptisme Det magtteoretiske perspektiv Panoptikon som forskningsinstitution Governmentality Art of Govern Styringsregimer og praksisregimer Governmentality-analysens tre trin Delkonklusion Analyseafsnit Verdensbanken og PPCR i et rationelt og åbent perspektiv Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i et klassisk magtperspektiv Lån- og gavebistand Verdensbankens magt i PPCR Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i et panoptisk perspektiv Verdensbanken som forskningscenter for klimatilpasningsmidler: Delkonklusion Verdensbanken og PPCR i en Governmentality-analyse Delkonklusion Opsummering af analyse

4 6.0 Diskussion Verdensbankens indflydelse på PPCR PPCRʼs beslutningsproces Lånebetingelser i PPCR Gavebistand? Den nye klimatilpasningsfond Konklusion Perspektivering Litteraturliste Monografier Rapporter Periodika Interviews Hjemmesider Bilagsoversigt

5 1.0 Indledning 1.1 Indledning Global opvarmning og klimaforandringer er omfattende problematikker som i dag påvirker alle verdens nationer. Der foreligger en konsensus iblandt forskere om at jordkloden har opnået et såkaldt tipping point 1 hvor klimaforandringerne allerede er indtruffet og hvor det synes umuligt at vende udviklingen. Siden industrialiseringens start i slutningen af 1800 tallet er atmosfærens koncentration af drivhusgasser steget voldsomt. Dette har skabt en unaturlig klimaændring, der allerede har medført stigende temperaturer, flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner. Klimaændringerne har gennem de seneste 10 år haft store konsekvenser for ulandene, grundet deres geografiske forhold. Hvert år rammes mange af verdens fattige lande af tørke, oversvømmelser og tyfoner, som ødelægger høsten og forringer livsgrundlaget for millioner af mennesker. Samtidig gør manglen på ressourcer ulandene mere sårbare overfor klimaændringer, da deres forudsætninger for at tilpasse sig klimaforholdene forringes. I årevis har forskere og NGOʼer informeret det globale samfund om fremtidige gruopvækkende scenarier, der vil blive en realitet, hvis der fortsat anvendes fossile brændstoffer i samme omfang som i dag. Klimaforandringerne har udviklet sig til at være en global problematik, der har medført et øget internationalt klimasamarbejde. På baggrund af forskernes konsensus omkring jordens tipping point, har ilandene, udover deres fokus på CO2 reduktion, øget deres fokus på tilpasning af klimaforandringerne. Denne konsensus er deraf blevet et centralt udgangspunkt i det internationale klimasamarbejde, der i særlig grad kan dateres tilbage til oprettelsen af FNʼs UNFCCC Protocol Adaption Fund (AF). Tilpasningsfonden har til formål at kanalisere klimatilpasningsmidler til særligt sårbare ulande. I 2008 blev fonden Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) etableret gennem et samarbejde mellem Verdensbanken samt flere multilaterale udviklingsbanker. Denne fond har ligeledes til formål at kanalisere klimatilpasningsmidler til ulande og betragtes på nuværende 1 Klimaet kan forstås som en gigantisk vippe, der er i en vis form for balance med sig selv. Men pludselig kan systemet nå et kritisk punkt, hvorefter vippen tipper dramatisk med pludselige, selvforstærkende og kraftige ændringer til følge.

6 tidspunkt som den mest ansete klimatilpasningsfond. Verdensbanken blev ved etableringen udvalgt som administrator for PPCR, hvilket skabte røre hos ulande og NGOʼer, der særligt kritiserede Verdensbankens magtstruktur samt deres anvendelse af låneydelser. Det er derfor aktuelt at identificere, analysere og diskutere konsekvenserne af Verdensbankens administration af klimatilpasningsmidlerne. 1.2 Problemfelt Der er ingen tvivl om at spørgsmålet om nedbringelse af CO 2 udslippet længe har domineret klimadebatten, men nu er klimatilpasning i stigende grad kommet i fokus. I forbindelse med det internationale klimasamarbejde vedtog de tre største aktieindehavere i Verdensbanken, USA, Japan og Storbritannien i 2008 at oprette klimafonden Climate Investment Fund (CIF) under Verdensbanken. Ligeledes blev PPCR oprettet under Verdensbankens administrering. Verdensbanken er den største og mest dominerende organisation indenfor udviklingsbistand, og gennem tiden har de indsamlet erfaring og viden der gør dem til den mest anerkendte organisation. Der er i midlertidigt mange konsekvenser ved at Verdensbanken på nuværende tidspunkt varetager klimatilpasningsmidlerne. Ulandene har ligeledes ytret stor kritik til det internationale samfund om Verdensbankens administrering af PPCR. Verdensbanken er endvidere beskyldt for at yde systematisk magtanvendelse igennem deres projekter, hvilket har ledt os til en undren vedrørende forholdet mellem Verdensbanken og PPCR. Vi ønsker derfor at afdække hvilke problematikker, der foreligger i Verdensbankens administration af klimatilpasningsmidlerne. Ligeledes undersøges der, hvordan Verdensbankens magtforhold indenfor PPCR udøves overfor ulandene. Verdensbankens aktiviteter har ofte været domineret af den liberale tankegang, da banken typisk har forlangt, at de lånetagende lande skal privatisere, åbne op for frihandel samt skære ned på de offentlige udgifter (Solomon, 2009). Med Verdensbanken i den nuværende rolle i PPCR sætter vi spørgsmålstegn ved om det kan undgås, at Verdensbankens ideologi og liberale tankegang kommer til at udøve indflydelse. Vi undrer os over i hvilket omfang PPCR anvender Verdensbankens ideologi og betingelser overfor ulandene. Derfor finder vi det nærliggende at fokusere på Verdensbankens magtstruktur i forhold til PPCR og videre hen på ulandene. Det er 6

7 deraf relevant at undersøge om Verdensbanken igennem overvågning og andre former for magtudøvelse søger at kontrollere ulandenes ageren. Derudover ser vi et problem i Verdensbankens ledelsesstruktur og de magtforhold der finder sted i beslutningsprocesserne. I Verdensbanken er alle medlemslande repræsenteret, men stemmemagten er bestemt ud fra en nations aktiekapital i banken og landets BNP. Derfor er det på nuværende tidspunkt de syv førende ilande der dominerer Verdensbanken med næsten 45 % af bestyrelsespladserne, hvoraf USA sidder med mere end 15 % og har vetoret over de større politiske ændringer. Denne ubalance i beslutningsprocessen må uomtvistelig give en håndfuld rige nationer uforholdsmæssig meget magt over ulandene. Vi er derfor bekymret over Verdensbankens ledelsesstruktur, der kan have haft indflydelse på etableringen af PPCR. Der må derfor på baggrund af Verdensbankens historie og ideologi foreligge problematikker ved implementeringen af PPCR. Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved at en organisation som Verdensbanken får lov til at administrere størstedelen af klimatilpasningsmidlerne. Som led i slut-dokumentet fra COP15, Copenhagen Accord (CA), forpligtede ilandene sig til en hurtig klimafinansiering på 30 mia. USD. Aftalen forløber fra og vil derefter gradvist forøges efter 2012, således at den fra 2020 vil beløbe sig til 100 mia. USD om året. Endvidere fremgår det, at en væsentlig del skal kanaliseres gennem en ny fond: Green Climate Fund (GCF). Endnu er intet besluttet om, hvordan en fremtidig arkitektur for klimafinansiering bør se ud. Det er deraf nærliggende at undersøge hvordan GCF skal opbygges og hvilken betydning Verdensbanken tillægges. Vi anser denne problemstilling som værende relevant i forhold til udviklingen af klimabistanden og debatten om klimaændringerne i ulandene og dette har ført til vores problemformulering der lyder således: 1.3 Problemformulering Hvilke konsekvenser er forbundet med Verdensbankens indflydelse på fordelingen af klimatilpasningsmidlerne? Og hvad skal der tages højde for i etableringen i en ny fond? 7

8 1.4 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan er forholdet mellem Verdensbanken og PPCR? 2) Hvilke magtforhold skabes der overfor modtagerlandene, i kraft af at Verdensbanken er administrator af klimatilpasningsmidlerne? 3) Hvordan har Verdensbanken spillet en rolle i klimatilpasningsfinansieringen? 4) Hvilke magtteoretiske overvejelser skal man have med sig i oprettelsen af en ny klimafond, og hvilken en rolle skal Verdensbanken spille? 1.5 Begrebsdefinition Dette afsnit er en lille begrebsafklaring om de begreber, der bliver brugt løbende i projektet. Der bliver derudover tit henvist til en masse forkortelser som står beskrevet i akronymlisten. Verdensbanken: Når vi i projektet skriver Verdensbanken, så refererer vi til Verdensbank Gruppen, hvor alle underorganisationer er med, og ikke kun IBRD og IDA. Grunden til vi har valgt at skrive Verdensbanken er fordi det sprogligt er mere forstående, og derudover bliver det også benyttet i daglig tale bl.a. vores interviewpersoner. Klimabistand: er en form for udviklingsbistand, dog med særlig henblik på at skulle anvendes til de ulande, der står overfor store klimaudfordringer. Klimatilpasningsmidler: er de penge der skal gå til tilpasning af klimaforandringerne hos de mest udsatte ulande. Administrator: er en person eller en organisation som leder et administrativt arbejde/system. 8

9 Trustee: It holds in trust, as a legal owner and administrator, the funds, assets and receipts that constitute the Trust Fund, pursuant to the terms entered into with the contributors. (www.climateinvestmentfunds.org/cif/trustee, 25. maj 2011). Co-chair: er det land der bliver udvalgt, som skal holde styr på formalia og agere som dirigent ved PPCRʼs møder. Posten er skiftende. 9

10 1.6 Design 10

11 Vi har forsøgt at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet ved at begynde med at introducere vores problemetik, hvad vi finder interessant og forklare hvordan vi nåede frem til emnet. Derefter vil vi beskrive hvilke metoder vi har benyttet for at besvare vores problemformulering. Dette spænder fra kvalitativ interviewmetoder, til indsamling af empiri og tilegnelsen af ny viden. Efterfølgende vil vi redegøre for de forskellige teorier vi har benyttet, således at de kan anvendes i analysen af vores problemstilling. Dernæst vil vi diskutere resultaterne af analysens overensstemmelse med problemformuleringen. Yderligere vil vi konkludere hvorvidt vi har fået svar på vores problemformulering. Afsluttende vil vi perspektivere til andre relevante problemstillinger man kunne have taget op inden for samme emne. 1.7 Motivation Denne projektrapport blev dannet på baggrund af et ønske om at skrive et projekt, der tog udgangspunkt i måden hvorpå Danmark har reformeret ulandsbistanden. Særligt forholdet mellem Danmark og Afrika var noget, som vi alle følte ville være spændende at tage fat på. Derefter vaktes vores interesse for Verdensbankens og dens nyfundene interesse for klima og klimatilpasning. Efter en undersøgelse af Verdensbankens klimafonde, stod det os klart at projektets udgangspunkt ville være fonden PPCR, der håndterer Verdensbankens klimatilpasningsmidler. Det der overordnet har motiveret os til at skrive om PPCR, var forestillingen om de problematikker PPCRʼs administrering af klimatilpasningsmidlerne medførte. Det førte til den antagelse at klimatilpasningsmidlerne ikke ville have den ønskede effekt for ulandene, og i højere grad ville blive anvendt som en investering for ilandene. Yderligere var vores undren centreret omkring måden klimatilpasningsmidlerne gives på, da PPCR med anvendelse af låneydelser går imod princippet om at forureneren betaler. Indenfor PPCR fandt vi, det interessant at undersøge dens struktur og magtforhold overfor ulandene. Vi fandt klimatilpasningsmidlerne særdeles interessant, grundet de aktuelle klimakonsekvenser, der som oftest rammer ulandene. 11

12 1.8 Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på de konsekvenser der er forbundet med Verdensbankens indflydelse på fordelingen af klimatilpasningsmidlerne og hvordan man kan tage højde for dette i fremtiden. Det har været nødvendigt for os, at afgrænse vores problemformulering, da der foreligger flere problematikker indenfor emnet. I Verdensbanken er der diverse institutioner og investeringsfonde, der beskæftiger sig med bistand til ulande. Vi har i projektet valgt kun at fokusere på PPCR, der er en underafdeling indenfor CIF, da projektet deraf ville blive for bredt. Vi har fravalgt at fokusere på samarbejdet mellem IMF, Verdensbanken og NGOʼer. Ydermere har vi fravalgt at fokusere på Danmarks fordeling af ulandsbistand, og ligeledes hvilke konsekvenser den nye reformering af Danmarks ulandsbistand medfører. Derudover har vi afgrænset os fra Verdensbankens investeringer af fossile brændstoffer, da dette ville gøre emnet for bredt. Vi fravælger os at vurdere de forskellige måder der bliver givet bistand på som f.eks. mikrolån. Vi har valgt at anskue vores projekt ud fra en politologisk vinkel og deraf fravalgt sociologi, hvor man kunne have undersøgt hvordan klimaændringerne og Verdensbankens projekter påvirker det enkelte individ i et uland. Desuden kunne man, med udgangspunkt i klimaændringer, havde lagt en PRR-vinkel i projektet, med fokus på medlemslandenes håndtering af klimaforandringerne ud fra ʼmitigationʼ eller ʼadaptionʼ. I forhold til projektets metodeafsnit kunne man arbejde indgående med den hermeneutisk cirkel, men da dette er en del af videnskabsteori har vi valgt at afgrænse os væk fra en mere i dybdegående analyse, da det ikke er et krav på 2. semester. Der eksisterer 6 dimensioner af klassisk magtteori, men vi har valgt kun at fokusere på 1. og 2. Dimension. I organisationsteori analyserer vi ud fra makroniveauet, man kunne også havde valgt at udføre analysen ud fra mikro- eller mesoniveauet, men vi finder det mest relevant at analysere Verdensbanken på makroniveauet, da de to andre niveauer handler om forholdet til individet og organisationen i sig selv. 12

13 2.0 Metode 2.1 Metode og empiri Vi har valgt at tage udgangspunkt i forskellige magtteorier, for indgående at undersøge Verdensbankens administration af PPCR. Vi sammenholder og diskuterer to klassiske magtteorier samt magtbegreber som Governmentality og Panoptikon i forhold til PPCR. Vi vil analysere Verdensbankens administrering af PPCR i et politologisk perspektiv, med fokus på de beslutningsprocesser der foregår inden for PPCR og vurderer det i forhold til magt. Vi har indsamlet vores egen empiriske data i form af interviews med fire fagpersoner, der alle er implicerede i arbejdet med Verdensbankens klimatilpasningsmidler. I vores projektrapport har vi gennemgående valgt at anvende det kvalitative interview frem for det kvantitative. Vores interviews var overordnet konstrueret ud fra et semistruktureret interview, hvor vi forberedende havde udformet en interviewguide. Guiden lagde op til, at informanterne fik meget frie tøjler, til at fortælle om deres egne holdninger og meninger. På baggrund af interviewpersonernes involvering indenfor klimatilpasningsmidlerne, kan interviewene også betragtes som ekspertinterviews. Vi har ikke fundet det relevant at udforme kvantitative interviewundersøgelser i denne projektrapport, da vi ikke mener, at vi ville kunne få brugbart data. De emner vi gerne ville tilegne os viden omkring, lod sig bedst gøre gennem det kvalitative interview. Vi har i projektrapporten bearbejdet vores videns deduktivt, da vi i arbejdet med Verdensbanken og PPCR har fokuseret på at udlede generelle antagelser ud fra magtteori og indsamlet empiri (Olsen & Pedersen, 2009). I praksis anvendte vi de klassiske magtteorier, organisationsteori, Michel Foucaults Panoptikon og Mitchell Deans fortolkning af Foucaults Governmentality til at analysere Verdensbankens magtindflydelse på PPCR. Vi påbegyndte endvidere projektet med en kritisk forforståelse af Verdensbankens administrering af PPCR, da vi antog at dette skabte et ulige magtforhold for ulandene. Denne forforståelse blev udarbejdet på baggrund af vores undren omkring Verdensbankens ideologiske værdier, der kunne føres videre i PPCR. Derudover anså vi 13

14 at USA havde en indirekte indflydelse i PPCR igennem deres position i Verdensbanken. Igennem vores empiriske dataindsamling har vores bias gennemgået en ændringsproces, hvor disse er blevet be- eller afkræftet. Vi erkendte igennem vores empiri at det ikke er muligt, at bekræfte at PPCR handler ud fra et liberalistisk perspektiv. I vores analyse blev vores bias udfordret af de teoretiske overvejelser og den indsamlede empiri. Deraf opstod der nye bias, der særligt centrerede sig omkring Verdensbankens systematiske overvågning af PPCR. Dernæst er de nyudviklede bias blevet fortolket og endt ud i en ny forståelsesramme. Denne arbejdsproces kaldes også den hermeneutiske cirkel, der kan defineres som en dynamisk proces, der i princippet aldrig ender. Processen indebærer ligeledes at vores fortolkning af Verdensbankens klimatilpasningsmidler løbende bliver afprøvet og sat op til revision (Andersen, 2009: p. 197). 2.2 Interview Som nævnt ovenfor har vi i vores projekt bl.a. indsamlet empiri igennem interviews jf. metodeafsnitt. Vi vil her gennemgå hvert interview, hvor det vil fremgå hvad vores formål var med interviewet, hvilke resultater vi fik ud af det, interviewets gyldighed og eventuelle fejlkilder. Vi har udarbejdet fire kvalitative interviews med henholdsvis Mattias Söderberg, leder af klimasekretariatet og klimalobbyist i Folkekirkens Nødhjælp, Poul Erik Lauridsen, tidligere program- og klimakoordinator for Care International og nu projektchef i Gate21 2, Christoffer Bertelsen, embedsmand i Udenrigsministeriet og tidligere co-chair i PPCR, samt Ilana Solomon, policy analytiker i ActionAid og civil observatør i PPCR. Det første interview vi gennemførte var med klimalobbyisten Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. Vi gik ind til interviewet med en forforståelse, at Söderberg overvejende havde en negativ holdning overfor Verdensbanken. Vi havde som formål ønsket viden om forholdet mellem NGOʼerne og Verdensbanken. Som resultatet af interviewet fik vi et indblik i hvordan en NGO anskuer Verdensbanken, og vores 2 Gate 21 er et privat/offentligt samarbejde om klima-, energi- og miljøprojekter i Danmark. 14

15 forforståelse blev til dels indfriet i det Söderberg var overvejende negativ. Söderberg forklarede at de (Folkekirkens Nødhjælp) ser mange problematikker ved Verdensbanken som administrator af klimatilpasningsmidlerne, men samtidige anser de Verdensbanken som en af de eneste organisationer der har stor økonomisk erfaring. Vi anser interviewet med Söderberg som værende gyldigt, da han som ansat i Folkekirkens Nødhjælp agerer ud fra deres holdninger. Vores efterfølgende interview var med Christoffer Bertelsen embedsmand fra Udenrigsministeriet, der også har siddet som co-chair i PPCR. Vi antog, at Bertelsen var positiv indstillet overfor Verdensbanken, i kraft af hans stilling i Udenrigsministeriet. Vi fik gennem interviewet stor indsigt i Verdensbanken og PPCR. Resultatet stemte overens med formålet og forforståelsen. Bertelsen vægtede, at man skal forholde sig realistisk når det kommer til hvilke organisationer der kan varetage klimatilpasningsmidlerne, og mente at Verdensbanken er en af de eneste der har erfaringen med det. Det skal dog pointeres at noget af interviewets gyldighed mistes, da vi ikke måtte optage interviewet for Christoffer Bertelsen. Men overordnet anser vi interviewet som gyldigt. Interviewet med Bertelsen bar i særdeleshed præg af at være et ekspertinterview, da interviewet gennemgående indebar en asymmetrisk magtrelation (Kvale & Brinkman, 2008). Denne magtrelation kom til udtryk, da Bertelsen i kraft af sin ekspertviden blev den styrende person i interviewet. Vi forberedte os på dette, ved at tilegne os så stor en viden som muligt, men på trods af denne viden forekom magtforholdet ulige. Vi anvendte ligeledes Bertelsen som en kritisk modvægt til de interviews vi har gennemført med Söderberg, Solomon samt Lauridsen. I interviewet med Poul Erik Lauridsen havde vi samme forventning som ved interviewet med Söderberg. Lauridsen har med sin tidligere baggrund som klimakoordinator i Care en stor viden omkring projektets problemstilling og specielt Verdensbankens rolle i klimapolitik, da største delen af hans arbejde omhandlede den politiske del af klimabistand. Begge NGOʼer anser det som værende kritisk at Verdensbanken står som 15

16 administrator af klimatilpasningsmidlerne, men anerkender dog Verdensbanken som en af de eneste organisationer der kan administrerer så store summer penge. Lauridsens interview anser vi som gyldigt i og med han portrætterer Care Internationals holdning. Men som fejlkilde må det nævnes at informanten til tider tilkendegiver sin egen holdning, primært fordi han ikke længere er ansat i Care og derfor ikke er forpligtet til at repræsentere Care. Vores sidste interview var med Ilana Solomon som er policy analytiker for Action Aid og civil observatør i PPCR. Her havde vi også en klar forforståelse overfor interviewets udspil. Solomon arbejder for en af verdens største NGOʼer som er tilknyttet Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark. Vi vidste hun formentlig ville forholde sig kritisk til Verdensbanken, men udover dette kunne Solomon bidrage med en særlig ekspertviden indenfor området. Derudover deltager hun i et samarbejde med andre NGOʼer om designet og udviklingen af den nye klimafond, Green Climate Fund. Vi ønskede med interviewet a danne os et overblik over strukturen af PPCR og få afdækket hvilke betingelser der ligger forud for modtagelsen af klimatilpasningsmidlerne. Derudover hvilken rolle Verdensbanken spiller og de ulemper/fordele der er ved at have Verdensbanken som administrator af PPCR. Vi fik dannet os et overblik over strukturen med CIF, PPCR og Verdensbanken. Interviewet anses for værende gyldigt, i og med hun er ekspert på området, dog skal man have hendes virke i ActionAid som fejlkilde og derudover kan det nævnes at dette interview blev foretaget over telefon og vi havde derfor ikke mulighed for at aflæse kropssprog mm. 2.3 Fejlkilder Generelt har vi nogle fejlkilder vi skal stå til ansvar for. I interviewene har vi bl.a. måtte se på kvaliteten. Kvaliteten af de producerede data i et kvalitativt interview afhænger af kvaliteten af interviewerens færdigheder og viden om emnet. (Kvale, 2008: p. 100). I og med vi stadig er første års studerende er vi stadig forholdsvis grønne til at foretage interviews, så vi må stadig korrigere for nogle begynderfejl, som f.eks. at stille ja/nej 16

17 spørgsmål og småsnakke under interviewet. Alle vores interviews er bygget op omkring det semistrukturerede interview, og en fejlkilde herved kan være, at informanten får for meget plads og styre interviewet i anden retning end først regnet med. Ydermere skal det fremhæves at vi har en overvægt af interviews med NGOʼer, dette skyldes det ikke har været muligt for os at fat på eksperter med en anden forforståelse. Vi har forgæves kontaktet Copenhagen Consensus og tænketanken CEPOS, men uden held og grundet tidsmangel i sidste periode af projektet har vi valgt at tilsidesætte dette. Vi mener dog godt at alle vores interviews er relevante, og at interviewet med Christoffer Bertelsen godt kan stå som opponent til interviewene med NGOʼerne. Med henblik på vores teori er der også visse fejlkilder der skal tages højde for. Ved brugen af Foucault og Deans teori om Governmentality og panoptisme er der blevet brugt 2. og 3. hånds litteratur. Ved oversættelsen kan der være pointer der er gået tabt. 3.0 Verdensbankens klimatilpasningsfond Med dette afsnit beskrives oprettelsen af de nuværende klimatilpasningsfonde, samt Verdensbankens administrering af disse. Afsnittet har til formål at udvikle læserens indsigt i den strukturelle opbygning af klimatilpasningsfondene. 3.1 United Nations Framework Convention on Climate Change Den globale opvarmning har stået på i flere årtier, men det er imidlertid kun de seneste år, at den er kommet højt op på den politiske dagsorden - i takt med at tegnene på klimakonsekvenserne er blevet mere og mere synlige. Politikere over hele kloden har i dag indset, at en fortsat global temperaturstigning kan få voldsomme negative konsekvenser, og der er deraf fremkommet et ønske om en global klimaaftale. FNʼs klimaorganisation UNFCCC har efterfølgende bestræbt sig på at efterleve dette ønske og skabte med den såkaldte Kyoto-protokol 3, grobund for et globalt politisk klimasamarbejde. Ifølge denne centrale aftale forpligtede 36 lande fra den mest udviklede del af verden, sig til at nedskære deres CO2-udslip efter nogle nærmere angivne regler, der i projektrapporten ikke vil uddybes (se bilag F.1). Det 3 Kyoto-protokollen er en rammeaftale fra 1997, som i dag er underskrevet af 181 lande samt EU, 17

18 mest C0 2 -udledende land USA, har imidlertid ikke underskrevet protokollen, hvilket har medført at aftalen ikke har haft den ønskede effekt (Singer, 2004). I forbindelse med Kyoto-protokollen oprettede UNFCCC i 1997 fonden, Kyoto Protocol Adaption Fund (AF) til finansiering af konkrete tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene (Müller, 2008). Endvidere blev fonden Least Developed Countries Fund (LDCF) oprettet under UNFCCC-konferencen i 2001, der administreres af organisationen Global Environment Facility. Det er imidlertid kun de seneste par år at AF og LDCF er blevet markante aktører i klimadebatten, i takt med at klimaforandringerne er kommet på den politiske dagsorden. 3.2 Climate Investment Fund Imidlertid vedtog de tre største aktieindehavere i Verdensbanken, USA, Japan og Storbritannien i 2008 at oprette klimafonden CIF under Verdensbanken. Verdensbanken etablerede efter vedtagelsen et samarbejde med andre multilaterale banker (MDB); Inter-American Development Bank (IDB), Asian Development Bank (ADB), African Development Bank (AFDB) samt European Bank for Reconstruction and Development (EBRD) et sekretariat for en række klimainvesteringsfonde under CIF, med det formål at støtte udviklingslandene med finansielle ressourcer til at tilpasse sig klimaændringerne og til at reducere deres CO 2 udslip. Verdensbanken blev i dette henseende udnævnt som en såkaldt trustee og kan deraf anskues som det administrerende organ i klimatilpasningsfonden. Denne vedtagelse medførte imidlertid kritik fra de involverede ulande og NGOʼer, der særligt kritiserede magtstrukturen indenfor CIF. I det styrende udvalg for CIF forekom der i opstartsfasen, et ulige magtforhold, da ilandene besad højere stemmeprocent end ulandene. Dette har imidlertid udviklet sig til en fordeling af stemmeprocenten, der derved indebærer en mere jævnbyrdig magtstruktur. (jf. bilag E.1). CIF er sammensat af to fonde: Clean Technology Fund (CTF) og Strategic Climate Fund (SCF). Hensigten med CTF er, at støtte overgangen til klimavenlig teknologi ved at fremme anvendelsen af low-carbon teknologier. SCF fungerer, som en overordnet paraplyfond for bidrag til programmer fokuseret mod håndteringen af specifikke 18

19 udfordringer skabt af klimaforandringerne (Schalatek, 2011a). Figur 2. Oversigt over Verdensbankens klimafonde SCF består deraf af tre forskellige programmer: Forest Investment Program (FIP), Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) og Program for Scaling Up Renewable Energy in Low Income Countries (SREP), hvor PPCR er den eneste af fondene, der fokuserer direkte på klimatilpasningerne for ulandene (Solomon, 2009). 3.3 Pilot Program for Climate Resilience PPCR blev dannet tilbage i 2008, hvor Verdensbanken gennem sin rolle som trustee havde indflydelse på udformningen af programmer og målsætninger, samt kriterier og finansielle prioriteringer for PPCR. PPCR-programmet har til formål, at demonstrere hvordan klimarisiko og modstandskraft kan integreres i planlægning og implementering på et nationalt niveau. De multilaterale udviklingsbanker understøtter overordnet investeringer indenfor finansiering til offentlige og private klimainitiativer, samt teknisk bistand til implementeringen. PPCR-fonden indeholder donationer fra vestlige lande, i hvilken der er blevet afsat 972 mio. USD til bevillinger indenfor de to nævnte finansieringsmuligheder (CIF Sub- Committee & PPCR Sub-Committee, 2009) Indenfor PPCR-fonden bevilliges der lån til specifikke lande samt regioner, og på nuværende tidspunkt foreligger der ni 19

20 medlemslande samt to medlemsregioner. Hvert medlemsland får bevilliget gavebistand på mio USD, mens medlemsregionerne modtager imellem mio USD. Endvidere kan et medlemsland eller region foretage såkaldte bløde låneydelser i PPCR, der indebærer lempelige lånevilkår. I en statusopdatering fra den såkaldte PPCR-Sub Committee (PPCR-SC) fremgår det at det samlede beløb er delt 50/50 imellem gavebistand og låneydelser, hvilket har affødt massiv kritik fra klimaorienterede NGOʼer. Organisationerne hæfter sig især ved, at denne opdeling strider imod princippet fra COP15 om at forureneren betaler (Solomon, 2009). Adgang til ressourcer under PPCR vil ligeledes være betinget af, at modtagerlandene opfylder kriterierne i de respektive fonde, dvs. at modtagerlandene skal vedtage bank og donor betingelser til gengæld for finansiering. Endvidere skal de støtteberettigede lande indenfor PPCR forelægge nationale klimainvesteringsstrategier, de såkaldte National Adaptation Plans of Action (NAPAʼs 4 ), der vil blive vurderet af PPCR-SC. Komiteen har til formål at overvåge projekter og aktiviteter indenfor PPCR-landene, og denne består af henholdsvis én repræsentant fra hver medlems- samt donorland og en repræsentant fra UNFCCC. Da klimatilpasning kan defineres som et bredt arbejdsområde, skal de nationale klimainvesteringsstrategier indeholde specifikke målsætninger samt kort og langsigtede resultater, der indebærer en klimavenlig bæredygtighed (CIF-SC & PPCR-SC, 2009). En ekspertgruppe er ligeledes blevet nedsat af PPCR SC til at fremsætte henstillinger om valg af lande, der kan blive indlemmet i PPCR. Ekspertgruppen består således af otte medlemmer med en bred vifte af videnskabelig, økonomisk samt miljø- og udviklingsmæssig ekspertise indenfor klimaområdet. Endvidere har Verdensbanken etableret aftaler med revisionsfirmaer, der løbende overvåger de nationale projekter indenfor PPCR. Som det fremgår af Verdensbankens projektpolitik, skal både et nationalt samt internationalt revisionsfirme føre tilsyn med projekterne, samt udarbejde statusrapporter 4 Udarbejdelsen af NAPAʼs er oprindeligt et kriterium fra LDCF, der er blevet indlemmet i UNFCCC. 20

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? www.nødhjælp.dk/klima Kampen om klima pengene Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen

Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Organisationsteori Forelæsning 6: Det åbne perspektiv v/ Knud Erik Jørgensen Næste gang: Forelæsning 7: Elementer i det åbne perspektiv og perspekrivet socialpsyko-logisk set Læs side 114-127 i Mejlby

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01 GRV 104.G.15-8. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Klimapuljen 2012: Verdensbanken - Strategic Climate Fund: CIF/PPCR World Bank og de regionale udviklingsbanker 47,0 mio. kr.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere