RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune"

Transkript

1 RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

2 Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport nr Sand, grus, sten Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Konsulent: Redaktion: Fotos: Kort: Rambøll Hannemanns Allé København S Anette Petersen Regional Udvikling, Råstoffer Region Sjælland Grundmateriale KMS Copyright ISBN: Sider: 19 Henvendelse vedr. rapporten: Mail til eller ring på / 31 Læs mere på

3 Råstofkortlægning SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge Lejre Kommune Rapport nr. 1 December 2011

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med kortlægningen Lovgrundlag Region Sjællands kortlægning 7 2 Den gennemførte kortlægning 7 3 PACES-kortlægning Metodebeskrivelse Dataindsamling Databehandling Positionering Dataprocessering Geofysisk tolkning Resultaterne af PACES-kortlægningen Geologisk forhåndsvurdering Middelmodstandskort Typeprofil Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Sammenfatning af PACES-kortlægningen 16 4 Lagfølgeboringer Feltarbejde Resultater Område Område Område Samlet ressourcevurdering Område Område Område Område Område Referencer 19 Bilag Bilag 3.1 PACES: Middelmodstandskort Bilag 3.2 PACES: Profiler med mange- og få-lagstolkninger Bilag 4.1 Borejournaler Bilag 4.2 Kornstørrelsesbestemmelser 5

6 Kirke Hyllinge er beliggende i den sydlige del af Hornsherred, længst mod nord i Lejre Kommune. Der er i 2011 gennemført en råstofkortlægning i fem delområder omkring Kirke Hyllinge (kortet herover). Områderne er udvalgt til kortlægning på baggrund af en gennemgang af interessekonflikter i forhold til indvinding af råstoffer samt en indledende geologisk screening af råstofpotentialet i Lejre, Roskilde, Greve og Solrød Kommuner. De fem delområder er karakteriseret ved at indeholde et begrænset antal interessekonflikter i forhold til råstofindvinding /1/. 6

7 1 Formålet med kortlægningen 1.1 Lovgrundlag Regionsrådet skal ifølge Råstoflovens 5a udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Regionsrådet skal fastlægge de overordnede retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Regionsrådet skal foretage kortlægning efter råstoffer, som skal danne grundlag for Region Sjællands råstofplan. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. 1.2 Region Sjællands kortlægning En af Region Sjællands vigtige opgaver er at udarbejde en råstofplan for hele regionen. Råstofplanen er en ny plantype, der er fastlagt i råstofloven i forbindelse med kommunalreformen. Råstofplanen fastlægger, hvor der i fremtiden kan foregå indvinding af råstoffer. I forbindelse med revisionsarbejdet med Råstofplan for Region Sjælland 2008 har regionsrådet prioriteret kortlægning efter råstofferne sand, grus og sten, som vurderes at være den råstoftype, der aktuelt er størst behov for at finde nye graveområder for. Region Sjælland ønsker med denne kortlægning at bidrage til målsætning om at medvirke til at sikre råstofforsyningen af hovedstadsregionen. 2 Den gennemførte kortlægning Der er i alle fem delområder udført en geofysisk kortlægning med PACES-metoden. På baggrund af resultaterne af denne kortlægning er tre af områderne udvalgt til udførelse af lagfølgeboringer. I de følgende afsnit beskrives først PACES-kortlægningens udførelse og resultater i afsnit 3 og borearbejdets udførelse og resultater i afsnit 4. I afsnit 5 følger en samlet ressourcevurdering og i afsnit 6 referencer. Det overordnede resultat af kortlægningen er, at der kun i et område (område 49 længst mod syd, se figur 3.2) er fundet en indvindingsrelevant ressource bestående af fin-mellemsand, svagt siltet og svagt gruset. Det kan dog ikke helt afvises, at der er indvindingsrelevante terrænnære sandlegemer i den sydlige del af område 59 nord for Kirke Hyllinge. 3 PACES-kortlægning 3.1 Metodebeskrivelse Med PACES-metoden udføres en tilnærmelsesvist kontinuert opsamling af data langs linjestykker i terrænet. Betegnelsen PACES er en sammentrækning af den engelske betegnelse: Pulled Array Continuous Electrical Sounding. PACES-metoden er udviklet af Kurt Sørensen ved Aarhus Universitet /2/ efter ønske om effektivt at kunne foretage en kortlægning af de øverste meter. Metoden måler variationen i jordens elektriske modstand, horisontalt som vertikalt, ved hjælp af et antal elektroder anbragt langs et elektrodeslæb. Hele opstillingen består af 13 elektroder, der er 7

8 anbragt med en fast indbyrdes afstand, så opstillingens samlede længde er ca. 100 m. Som navnet antyder, udføres målingerne mens hele opstillingen slæbes hen over jorden, se figur 3.1. Figur 3.1: Det slæbegeoelektriske måleinstrument. Traktoren slæber elektrodeslæbet hen over jorden samtidig med, at der sendes strøm ud ved strømelektroderne (sorte). Spændingen måles samtidig hermed på alle spændingselektroder. Elektrodeslæbet trækkes af et lille traktor, og elektroderne er udformet, så de glider af på forhindringer. Trækkøretøjet medbringer måleudstyr og en lille bro, så det er muligt at passere levende hegn, mindre vandløb, stejle skrænter osv. Udstyret efterlader ikke markante markskader under normale forhold. I vækst-sæsonen må man dog forvente skader på afgrøder med tilhørende erstatninger. Der kan ikke foretages målinger, når jorden er frossen, da målingerne er afhængige af, at elektroderne kan få galvanisk kontakt med jorden. Med PACES-metoden udføres der målinger med 8 forskellige elektrodeafstande, med pseudo aafstand varierende fra ca. 2 m til 30 m. Fokusdybderne for de 8 elektrodeafstande varierer fra ca. 1,5 m til ca. 15 m. 3.2 Dataindsamling Der er indsamlet i alt ca. 15 km PACES i de fem delområder omkring Kirke Hyllinge. Feltarbejdet blev udført i perioden fra d april 2011, uden væsentlige problemer. Føret var optimalt, med god kontakt til jorden, og der blev derfor indsamlet data af en høj kvalitet. På figur 3.2 er placeringen af de indsamlede PACES-data i de enkelte delområder præsenteret. 8

9 Figur 3.2: Placering af indsamlede PACES-data omkring Kirke Hyllinge (sorte linjer). Afgrænsningen af undersøgelsens fem delområder er vist med rød streg. De røde numre refererer til nummereringen af delområder i /1/. Disse numre benyttes også i beskrivelsen af kortlægningens resultater i de følgende afsnit. 3.3 Databehandling I dette afsnit beskrives databehandlingen, som ved behandlingen af de indsamlede PACES-data består af: Positionering Dataprocessering Geofysisk tolkning I afsnit 3.4 bliver resultaterne af tolkningen gennemgået Positionering Positioneringen af de indsamlede data foretages ved en kombination af GPS og et TIC-tællehjul, som er spændt på traktoren. TIC-hjulet drejer kontinuert rundt, og det er derved udfra disse tælletal muligt at positionere de indsamlede data mellem to punkter, som er indmålt med GPS. Den 9

10 endelige position af de indsamlede data kvalitetssikres op mod et track, som består af kontinuert målinger med GPS en som er fastspændt traktoren Dataprocessering Dataprocesseringen udføres i PACES-processeringsprogrammet i henhold til vejledning i udførelsen af PACES-kortlægninger, udarbejdet af Geofysiksamarbejdet /2/. Processeringen kan i korte træk skitseres således: Indlæsning af data i PACES. Data filtreres som angivet i vejledningen. Data udlæses som rådata (*.raw) og som filtrede data (*.tic). Rå- og filtrende data plottes som funktion af TIC-værdien. Sektioner med dårlige data kan identificeres langs disse profiler sammen med lokaliseringskortet. Sektionerne med dårlige data slettes i PACES-projektet. Efter data er slettet, foretages der filtrering på PACES-data, og der udskrives sonderinger med en indbyrdes indbyrdes afstand af 10 m. I forbindelse med indlæsningen af data noteres, fra PACES-programmets status editor, hvor mange data der automatisk slettes fra de enkelte rådatafiler. Antallet af slettede data noteres i kvalitetssikringsskemaet for processeringen. Ved indlæsningen af lokaliseringsfilen, *.loc, aflæses og noteres TIC-afstanden for de enkelte linjestykker ligeledes i processserings kvalitetssikringsskemaet. Da lokaliseringen er tjekket dagligt, skulle der på nuværende tidspunkt ikke forekomme nogen linjestykker, hvor TIC-afstanden afviger mere end den i vejledningen angivne værdi Geofysisk tolkning Den geofysiske tolkning er udført i henhold til vejledningen i udførelsen af PACES-kortlægninger, udarbejdet af Geofysiksamarbejdet /2/. PACES-projektet indlæses i Workbenchen, og der udføres test-tolkninger af det mest optimale antal lag, og størrelsen af de laterale bånd analyseres. Efter projektet er tolket med den mest optimale model, gennemgås tolkningerne vha. præsentationer fra Workbenchen. Figur 3.3 viser et eksempel, fra et tidligere PACES-projekt, på en sådan visualisering der benyttes ved gennemgangen af tolkningerne. Øverst på figur 3.3 vises tolkningen og dataresidualet af tolkningen. Mellemste plot viser de filtrede data fra hver enkelt af de 8 kanaler, og nederst på figur 3.3 ses et lokaliseringskort, hvor de viste sonderinger er markeret. Data kan slettes ved at markere enkelte datapunkter i det midterste plot. Markeringen vises på de to øvrige plot, og data kan herefter slettes. Det er på denne måde muligt i workbenchen at foretage en reprocessering af de filtrede data. Grunden til, at den primære processering ikke skal foretages på denne måde i Workbenchen, er, at data på dette tidspunkt er filtrerede og midlede, og at det er vigtigt, at den primære processering af data foregår på de rå data. Efter at eventuelle enkelte sektioner med dårlige data er slettet i Workbenchen, foretages der en tolkning på dette endelige datagrundlag. Ved nærværende PACES-kortlægninger er der foretages dels en 8-lags tolkning med faste laggrænser, dels en 3-lags tolkning med varierende laggrænse. 10

11 Figur 3.3: Eksempel på visualiseringen i Workbenchen som danner grundlag for gennemgang af tolkningerne samt eventuelle reprocesseringer. 3.4 Resultaterne af PACES-kortlægningen I det følgende præsenteres resultaterne af PACES-kortlægningen. Præsentationen understøttes af middelmodstandskort (bilag 3.1) og PACES-profiler med mangelagstolkninger og fålagstolkninger (bilag 3.2) Geologisk forhåndsvurdering Som tidligere nævnt er de fem delområder ved Kirke Hyllinge udvalgt til kortlægning på baggrund af en gennemgang af interessekonflikter i forhold til indvinding af råstoffer samt en indledende geologisk screening af råstofpotentialet i Lejre, Roskilde, Greve og Solrød Kommuner. De fem delområder er karakteriseret ved at indeholde et begrænset antal interessekonflikter i forhold til råstofindvinding /1/. Antallet af interessekonflikter samt den geologiske forhåndsvurdering fremgår af tabel

12 Tabel 3.1: Antal interessekonflikter og geologisk forhåndsvurdering af delområder omkring Kirke Hyllinge. Områdenumre referer til /1/. Områdernes placering fremgår af figur 3.2. Omr. Områdebeskr. Areal Antal Data og forhåndsvurdering (ha) Konfl. 49 Mellem Rye og Jenslev. Nord for Ejby Å. Landbrugsjord Ingen geofysik. En boring lige sydvest for området (ved Ejby Å): viser 11,5 m grus direkte fra terræn. Herunder tyndt ler efterfulgt af grønsand. Boringen repræsenterer evt. smeltevandsdal (ådalen). Det er derfor uvist, om gruslegemet fortsætter ind i området. Jordartskortet viser smeltevandssand i en del af 51 Mellem Store og Lille Karlby. Landbrugsjord. 52 NV for Jenslev. Landbrugsjord. 59 Nord for Kirke Hyllinge. Landbrugsjord. 72 Øst for Kirke Hyllinge. Landbrugsjord. området. Konklusion: Forslag til PACES-profil Ingen geofysik. Tre boringer lige uden for område mod vest: : 12 m brønd, herunder DS til 23, 5 m : 2 m muld, 4 m grus, 7,4 m ler, 6,8 m DS, 3,2 m DG : 5 m brønd, 7 m ML, 8 m DS. To boringer lige nær uden for området mod syd: : 4,2 m ler, 4,9 m DG og DS, 4,8 m ler, 10,5 m DG : kun 0,5 m sand inden for de øverste 25 m. Mod nord og øst flere negative boringer i lidt større afstand. Konklusion: Meget usikker prognose, der dog kan undersøges med PACES Ingen geofysik. Tre boringer lige uden for område mod øst: : 12 m brønd, herunder DS til 23, 5 m : 2 m muld, 4 m grus, 7,4 m ler, 6,8 m DS, 3,2 m DG : 5 m brønd, 7 m ML, 8 m DS. To boringer mod nord: : 12,3 m ler over 10,9 m DS, mest mellemsand : 11 m ler over 9 m DS, mest mellemsand. Konklusion: Meget usikker prognose, der dog kan undersøges med PACES Ingen geofysik. Boring mod øst: : 5,2 m DS, 0,4 m ML, 5,2 m DG. Boring mod vest: : 10m DS, 6 m ML, 10 m DS. To boringer mod nord: : 6 m DS, 20 m ML : 4,2 m ML, 5,1 m DS, 6,7 m ML, 6,2 m DS. Ligger inden for stor sammenhængende område med smeltevandsaflejringer i terræn. Prognose god for at finde sand, mere behersket for at finde grus. Muligheder afprøves med PACES Ingen geofysik. Boring mod vest: (ligger lavere ved å): 1,6 m tørv og ler, 2,1 m DS, 9,2 m ML, 30 m DG. Boring mod nord: : 5,9 m ler over 18 m DS (af brøndborer beskrevet som sand og sten, hhv. groft sand og sten). Boringer mod syd (ligger begge lavere ved å): : 2 m sand, 8,5 m ML, 4 m DS, herunder grønsandskalk : 3,2 m ler, 4,9 m DS, 4,5 m ler, 3,7 m DS. Mod øst negative boringer. Noget usikker prognose, der dog undersøges med PACES. En af linjerne går uden for området for at koble til boring

13 3.4.2 Middelmodstandskort I bilag 3.1 er modstanden af de enkelte modellag i 8-lagstolkningen med faste laggrænser præsenteret. Dybdeinterintervaller for de enkelte kort er angivet på kortene. Modstandskortene er beskrevet i tabel 3.2. Tabel 3.2: Beskrivelse af middelmodstandskort. Lag Dybde Beskrivelse (m) 1 0-1,0 Modstanden er højest, over 200 ohmm, svarende til overfladenære sandede aflejringer, i sammenhængende områder i den nordlige del umiddelbart nord og øst for Kirke Hyllinge (delomr. 59 og 72), samt i mindre lokalt afgrænsede områder i den sydlige del af området (delomr. 49 og 52). I den resterende del af området er modstanden omkring, eller lidt under 100 ohmm, svarende til mere vekslende aflejringer. 2 1,0-2,3 Modstanden er højst i den nordlige del umiddelbart øst og nord for Kirke Hyllinge og i den sydligste del, syd for Jenslev. Modstanden er i disse områder omkring 200 ohmm, svarende til sandede aflejringer. I den resterende del af område A) er modstande omkring eller under 100 ohmm, svarende til mere vekslende sandede og lerede aflejringer. 3 2,3-4,0 Modstandsniveauet i dette dybdeinterval er generelt betragteligt lavere end i det forrige dybdeinterval. I delområde A), ses kun i et mindre område, umiddelbart nord for Kirke Hyllinge (delomr. 59), samt i den sydligste del af det sydlige område (delomr. 49), modstande over 200 ohmm, svarende til overvejende sandede aflejringer. I den nordøstligste del af det nordlige område, samt i den nordligste del af det sydlige område er modstanden omkring ohmm, svarende til lerede aflejringer. I den resterende del af delområde A) er modstanden omkring ohmm, svarende til overvejende lerede aflejringer. 4 4,0-6,1 Modstanden af den sydlige del af delområde A) er stort set uændret i forhold til forrige dybdeinterval. I den nordlige del af delområde A), er det kun i den nordligste del af modstanden har ændret sig markant. Modstande er i dette dybdeinterval omkring 30 ohmm, svarende til lerede aflejringer. 5 6,1-8,9 Modstanden er sort set uændret i forhold til det forrige dybdeinterval. 6 8,9-12,5 I stort set hele delområde A) er modstanden mellem 60 og 80 ohmm, svarende til vekslende aflejringer. 7 12,5-17,1 I delområde A) er modstande i den nordlige del, omkring 80 ohmm, svarende til vekslende overvejende sandede aflejringer. I den sydlige del af delområdet er modstande en anelse lavere, svarende til mere vekslende aflejringer og i den sydligste del er modstande omkring ohmm, svarende til lerede aflejringer. 8 >17,1 I den nordlige del af delområde A) er modstande omkring eller lidt over 100 ohmm, svarende til veksledende, overvejende sandede aflejringer. I den sydlige del af delområdet er modstande en del lavere, svarende til lerede til vekslende aflejringer Typeprofil Der er udvalgt et profil umiddelbart øst for Kirke Hyllinge som typeprofil for område A). Profilet ses som profil A1 i figur 3.4. Som det fremgår af figur 3.4, stemmer beskrivelserne af boringerne DGU og DGU godt overens med tolkningen af de indsamlede PACES-data. Overgangen fra lerede til 13

14 sandede/grusede aflejringer ses i tolkningerne som en overgang fra lag med en modstand omkring ohmm, til lag med en modstand omkring 100 ohmm. Boringen DGU , som er placeret syd for profilet, stemmer ligeledes nogenlunde overens med tolkningen af PACES-data. Ved alle tre beskrevne boringer er det dog som om at grænsen til de sandede aflejringer er placeret et par meter for dybt i tolkningen af de indsamlede data. Denne uoverensstemmelse kan dog stamme fra, at boringerne er projiceret ind langs profilet med en forholdsvis stor afstand. I dette område tyder det således på, at en modstand omkring 100 ohmm svarer til sandede aflejringer. Figur 3.4: Øverst ses placeringen af profil A1, umiddelbart øst for Kirke Hyllinge. Dernæst ses hhv. mangelagstolkningen og 3-lags tolkningen af de langs profilet indsamlede PACES-data. Boringer er projiceret ind langs profilet med en maksimal afstand af 200 m. Projicerings afstanden er angivet under boringerne, og indtrængningsdybden (DOI) er markeret med en fadet farveskala. Profilet er præsenteret fra vest mod øst. 14

15 3.4.4 Delområde 49 Delområde 49, der er det længst mod syd beliggende delområde, er dækket af den sydlige halvdel af profil A9 og af profil A10 (bilag 3.2). Som det fremgår af de to profiler og af modstandskortene i bilag 3.1, tegner der sig i den sydlige halvdel af profil A9 (fra omkring 1000 m i profilet) et område med lag med modstande over 80 Ohmm fra terræn og ned til dybder mellem ca. 5 m og ca. 10 m. Laget kan eventuelt korreleres med det 11,5 m tykke gruslag øverst i boring (tabel 3.1). Umiddelbart ville man dog forvente en højere modstand i et gruslag, end der ses i størstedelen af profil A9. Tilsvarende lag som i profil A9 ses også i profil A10, men her er de mindre ensartede i modstandsbilledet, hvilket kan indikere mere blandet geologi. Det bedste område i dette profil ses fra ca. 750 m til ca. 900 m. De råstofmæssigt potentielt interessante områder genfindes på modstandskortene i bilag 3.2. Råstofpotentialet i delområde 49 efterprøves ved to lagfølgeboringer Delområde 51 Delområde 51, øst for Store Karlby, er dækket af profil A13 og A14 (bilag 3.2). Modstandsforholdene i de to profiler er domineret af modstande under 80 ohmm svarende til vekslende lag og til lerede aflejringer. Den usikre prognose fra boringsgennemgangen bekræftes hermed, og delområdet fremtræder uden udnyttelige sand-/grusressourcer Delområde 52 Delområde 52, NV for Jenslev, er dækket af profil A8, den nordlige halvdel af profil A9 og profil A11 og A12 (bilag 3.2). I profil A8 fra ca. 600 m til ca m ses terrænnære lag med modstande mellem ca. 80 ohmm og ca. 100 ohmm og tykkelse på op til ca. 12 m. Laget ses også i profil A9 fra ca. 600 m til ca. 750 m med en noget mindre tykkelse. Der er ingen boringer til at støtte oversættelse fra modstand til geologi. Der kan eventuelt være tale om sand-/gruslag, men modstandsniveauet er ligesom i område 49 lidt lavere end forventet for en sand-/grusforekomst. I profil A11 og A12 ses linser med modstande over 80 ohmm flere steder. Mest markant er en linse fra ca. 250 m til ca. 450 m med ca. 5 m lerdække i profil A11. En linse længst mod øst i profil A11 bekræftes delvist af boringer mod øst. Det gælder imidlertid også her, at modstandsniveauet er lavere end forventet for en sand-/grusforekomst. Det konkluderes, at delområde 52 fremtræder uden umiddelbart udnyttelige sand-/grusressourcer Delområde 59 Delområde 59 nord for Kirke Hyllinge er dækket af profil A2 og A3 (bilag 3,2). Nordligst i de to profiler ses lavmodstandslag på op til ca. 12 m tykkelse over lag med modstande over 80 ohmm. I de sydlige dele af profilerne ses generelt højere modstande, men modstandsbilledet fremtræder broget, hvilket kan indikere en relativt kompleks geologisk opbygning med sand og grus med vekslende indslag af ler. Råstofpotentialet i den sydlige del af delområdet afprøves med to lagfølgeboringer Delområde 72 Delområde 72 er dækket af profilerne A4 (indeholder bla. profil A1 fra figur 3.1), A5, A6 og A7 (bilag 3.2). Billedet for profilerne er lige som for profil A1 generelt dæklag (sandsynligvis lerede) med en modstand omkrig 50 ohmm, der overlejrer lag med modstand omkring 100 ohmm. Tykkelsen af de lerede dæklag er op til ca. 15 m. De tyndeste dæklag ses længst mod øst i profil A4, længst mod vest i profil A4 (men her er modstandsniveauet i det underliggende lag under 100 ohmm), og i små segmenter omkring 800 m og 900 m i profil A6. 15

16 Generelt fremtræder delområde 72 uden det store potentiale for sand-/grusforekomster. Råstofpotentialet i de mest lovende områder undersøges med to lagfølgeboringer Sammenfatning af PACES-kortlægning Der er, i perioden fra d april, indsamlet i alt ca. 15 km PACES i fem delområder omkring Kirke Hyllinge. De indsamlede data er af en god kvalitet, og der er foretaget hhv. en 3-lags og en mangelagstolkning af de processerede data. De indsamlede data er tolket geofysisk og geologisk. Store arealer i de fem delområder fremtræder uden udnyttelige sand-/grusressourcer. I mindre områder i område 49, 59 og 72 er der fundet indikationer på mulig forekomst af sand-/grusressourcer. Disse indikationer efterprøves med lagfølgeboringer. 4 Lagfølgeboringer For at efterprøve geofysiske indikationer på mulige forekomster af sand-/grusressourcer er der udført seks lagfølgeboringer, to i hvert af delområderne 49, 59 og 72. Boringerne er så vidt muligt placeret med henblik på at afdække forholdene på de geofysisk set mest lovende punkter. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Figur 4.1: Placering af lagfølgeboringer i delområde 49, 59 og 72 markeret med gule stjerner. 16

17 4.1 Feltarbejde Borearbejdet blev udført d september 2011 af borefirmaet Glibstrup as. Boringerne blev udført som 8 forede tørboringer. Sandede og grusede aflejringer over grundvandsspejlet samt lerede aflejringer blev boret med snegl, mens sandede og grusede aflejringer under grundvandsspejlet blev boret med sandspand. Der blev udtaget prøver for hver meter samt ved lagskift. Borejournal blev ført af boreformanden. 4.2 Resultater Borejournaler for de seks boringer ses i bilag 4.1, og resultaterne på oversigtform fremgår af figur 4.2. Figur 4.2: Oversigtsmæssig afbildning af boreresultater. Boringsplaceringer fremgår af figur 4.1, og borejournaler ses i bilag Område 49 Ud over et tyndt terrænnært sandlag viser boring 49V et 3,4 m tykt lag af vådt sand, som er leret i de nederste 1,5 m. Konklusion: Ingen ressource til stede i denne boring. Boring 49Ø viser 11,1 m sand, der af boreformanden beskrives som mellemsand. Hovedparten af forekomsten ligger under grundvandsspejlet. Der er udført kornstørrelsesanalyse på to blandingsprøver: 3,2-5 m under terræn, dvs. sand over grundvandspejlet, og 5-14 m under terræn, dvs. sand under grundvandsspejlet. Begge prøver viser fin-mellemsand, svagt siltet og svagt gruset. Kornstørrelsesanalyserne ses i bilag

18 4.2.2 Område 59 Begge boringer i område 59 viser ud over tynde terrænnære sandlag også lidt tykkere lag af sand. I boring 59SV ses fra 6,2 m under terræn 4,4 m sand, der af boreformanden beskrives som mellemsand. Hovedparten af sandet, 3,0 m ligger under grundvandsspejlet. I boring 59NØ ses fra 3,3 m under terræn 3,9 m sand, der af boreformanden beskrives som mellemsand i toppen og herunder som nedad finende til stærkt siltet finsand. De øverste 1,9 m sand er tørt. Sandlagenes begrænsede tykkelse og forholdet mellem tykkelsen af sandlag og tykkelsen af dæklag bevirker, at det for begge boringer konkluderes, at der ikke forekommer indvindingsrelevant ressource Område 72 I boring 72V ses der kun tynde sandlag i en lerdomineret lagpakke. I boring 72Ø ses fra 2,4 m under terræn 2,8 m sand, der af boreformanden beskrives som mellem-grov. 0,8 m af sandet er tørt. Sandlagenes begrænsede tykkelse i begge boringer bevirker, at det for begge boringer konkluderes, at der ikke forekommer indvindingsrelevant ressource. 5 Samlet ressourcevurdering 5.1 Område 49 De geofysiske data peger på, at de bedste ressourcemuligheder findes i den sydlige, særligt den sydøstlige, del af delområdet. Boring 49Ø, der er placeret i det geofysisk set bedste område bekræfter, at der hér findes en sandressource, der i boringen består af fin-mellemsand, svagt siltet og svagt gruset. Forekomsten er i boringen 11,1 m tyk, heraf er de 1,4 m beliggende over grundvandsspejlet. Boring 49V viser ingen indvindingsrelevant ressource. Baseret på dette vurderes det, at ressourceforekomsten omkring boring 49Ø har en udstrækning på få hundrede meter omkring boringen, og at boring 49Ø giver omtrent den maksimale tykkelse af forekomsten. 5.2 Område 51 Den geofysiske undersøgelse viser, at området fremtræder uden udnyttelige sand-/grusressourcer. 5.3 Område 52 Bedømt på resultaterne af den geofysiske kortlægning kombinereet med boreresultaterne fra område 49 konkluderes det, at område 52 fremtræder uden udnyttelige sand-/grusressourcer. 5.4 Område 59 Den geofysiske kortlægning peger på en mulig forekomst af terrænnære sand- og/eller gruslag i den sydlige del af område 59. I de to boringer, 59 V og 59Ø, ses der imidlertid kun sandlag af forholdsvis begrænset tykkelse, således at der på de to borelokaliteter ikke tolkes at være indvindingsrelevante sand-/grusressourcer til stede. Det kan dog ikke helt afvises, at der lokalt findes små indvindingsrelevante terrænnære sandlegemer i den sydlige del af område Område 72 Området fremtræder geofysisk uden det store potentiale for sand-/grusforekomster. De to mest lovende områder er undersøgt med lagfølgeboringer, der viser, at der i de to borepunkter ikke findes indvindingsrelevant ressource. Det konkluderes derfor, at område 72 fremtræder uden udnyttelige sand-/grusressourcer. 18

19 6 Referencer /1/ Notat til Region Sjælland: Screening af interessekonflikter ved råstofindvinding i Roskilde, Lejre, Solrød og Greve kommuner. Rambøll, april /2/ Geofysiksamarbejdet, 2005: Vejledning i udførelse af PACES målinger. Geologisk Institut, Aarhus Universitet. 19

20

21

22 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 49Ø Område: Område 49, syd for Jenslev Boring: Boring 49Ø Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 19/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 0,4 MULD 0,4 1,4 LER, sandet, rødbrun, tør 1,4 3,2 LER, siltet, gulbrun, fugtig 3,2 4,6 SAND, mellem, lyst, tør 4,6 14,3 SAND, mellem, lyst, våd 14,3 15 MORÆNELER, grå 15 Slut

23 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 49V Område: Område 49, syd for Jenslev Boring: Boring 49V Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 19/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 0,8 MULD 0,8 1,3 SAND, fint, gulbrun 1,3 2,3 SAND, mellem-grov, gulbrun 2,3 4,4 LER, sandet, rødbrun, tør 4,4 6,8 MORÆNELER, grå 6,8 8,2 SAND, mellem, våd 8,2 9,7 SAND, leret, våd 9,7 10,2 LER, sandet, grå 10,2 11 MORÆNELER, grå 11 Slut

24 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 59NØ Område: Område 59, nord for Kr. Hyllinge Boring: Boring 59NØ Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 20/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 0,6 MULD 0,6 1,8 LER, sandet, rødbrun, tør 1,8 2,1 SAND, mellem-grov, gruset, lys brun, tør 2,1 3,3 LER, sandet, rødbrun, tør 3,3 4,6 SAND, mellem, lyst 4,6 5,2 SAND, fint-mellem, lyst, fugtigt 5,2 5,8 SAND, fint-mellem, lyst, vådt 5,8 6,4 SAND, fint-mellem, st. siltet, lyst, vådt 6,4 7,2 SAND, st. siltet, grå 7,2 10 LER, fed, grå 10 Slut

25 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 59SV Område: Område 59, nord for Kr. Hyllinge Boring: Boring 59SV Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 20/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 0,8 MULD 0,8 1,4 SAND, fint, lyst 1,4 2,2 LER, sandet, lyst 2,2 2,8 SAND, fint-mellem, lyst (vådt fra 2,6) 2,8 6,2 MORÆNELER, rødbrun 6,2 7,6 SAND, mellem 7,6 10,6 SAND, mellem, våd 10,6 11,6 MORÆNELER, grå 11,6 Slut

26 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 72Ø Område: Område 72, øst for Kr. Hyllinge Boring: Boring 72Ø Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 21/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 0,4 MULD 0,4 1,2 SAND, fint, sv. Leret, rødbrun 1,2 2,4 Lagdelt ler, finsand, silt, gråbrun 2,4 3,2 SAND, mellem-grov, gruset, gråbrun 3,2 5,2 SAND, mellem-grov, gruset, grå, våd 5,2 9,5 MORÆNELER, grå 9,5 Slut

27 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Borejournal boring 72V Område: Område 72, øst for Kr. Hyllinge Boring: Boring 72V Boreentreprenør: Glibstrup as Udført: 21/ Boretype: 8" foret tørboring Top Bund Litologi jf. boreformand 0 1,2 MULD 1,2 2,2 SAND, fin-mellem, lyst, tør 2,2 2,9 MORÆNELER, grå 2,9 4,6 SAND, mellem-grov, grå, våd 4,6 10 MORÆNELER, grå 10 Slut

28 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Kornstørrelsesbestemmelse Boring: Dybde: Materiale: Boring 49 Øst 3,2-5,0 m u.t. Tørt sand Sigte Sigterest Gennemfald Gennemfald mm g g % ,3 296,2 97,6 8 7,5 288,7 95,1 4 6,4 282,3 93,0 2 4,6 277,7 91,5 1 8,1 269,6 88,8 0,5 48,3 221,3 72,9 0,25 72,4 148,9 49,1 0,125 86,7 62,2 20,5 0,074 31,1 31,1 10,2 Bund 5,9 Udvaskede 25,2 Sum 303,5 Fraktion Kornstørrelse Vægt Andel mm g % Grus >2 25,8 8,5 Meget groft sand 1-2 8,1 2,7 Grovsand 0,5-1 48,3 15,9 Mellemsand 0,25-0,5 72,4 23,9 Finsand 0,125-0,25 86,7 28,6 Meget fint sand 0,074-0,125 31,1 10,2 Silt <0,074 31,1 10,2 Vægt-% ,01 0, Kornstørrelse (mm)

29 Region Sjælland - Råstofkortlægning Kr. Hyllinge - Lejre Kommune Bilag Kornstørrelsesbestemmelse Boring: Dybde: Materiale: Boring 49 Øst 5,0-14,0 m u.t. Vådt sand Sigte Sigterest Gennemfald Gennemfald mm g g % ,1 345,5 96, ,9 344,6 96, ,3 342,3 95, ,1 339,2 94, ,6 333,6 93, ,5 37,2 296,4 82, ,25 115,2 181,2 50, , ,8 38,4 10, ,074 23,5 14,9 4, Bund 3,5 Udvaskede 11,4 Sum 358,6 Fraktion kornstørrelse Vægt Andel mm g % Grus >2 19,4 5, Meget groft sand 1-2 5,6 1, Grovsand 0,5-1 37,2 10, Mellemsand 0,25-0,5 115,2 32, Finsand 0,125-0,25 142,8 39, Meget fint sand 0,074-0,125 23,5 6, Silt <0,074 14,9 4, Vægt-% ,01 0, Kornstørrelse (mm)

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. nr. 95.2348

Læs mere

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET

Til. Viborg Kommune. Dokumenttype. Datarapport. Dato. November 2016 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Til Viborg Kommune Dokumenttype Datarapport Dato November 06 TAPHEDE KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET Kortlægning af nedsivningspotentialet Revision Dato. november 06 Udarbejdet af Peter Thomsen,

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data Vestsjællands Amt Geofysisk kortlægning af Ørslev Rende - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data COWI A/S 1 / 9 Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97

Læs mere

SVM1220 2 Luftrekognoscering, Sorø sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.11. Kampagne 18 07 2008

SVM1220 2 Luftrekognoscering, Sorø sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.11. Kampagne 18 07 2008 SVM1220 2 Luftrekognoscering, Sorø sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.11. Kampagne Luftrekognoscering fra Gørlev Flyveplads over ruten: Sæby/syd for Tissø, Ruds Vedby, Skellebjerg, Dianalund,

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora: Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere