Trine Viskum Philipsen

Transkript

1 Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april :07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De børn der forsvandt/eu's klimapolitik efter Paris De nationale parlamenter mødes om skattepolitikken Mandag d. 18. april mødes Europa-Parlamentets skatteudvalg med medlemmer af alle de nationale parlamenters skatteudvalg for at finde fælles fodslag om EU s skattepolitik. Her skal de mange problemer drøftes som er blevet så skandaløst tydelige med afsløringerne fra PanamaPapers. Det er utroligt vigtigt at de folkevalgte på tværs af Europa samarbejder på dette vigtige område, og ligeså vigtigt at parlamenterne har mulighed for at kontrollere regeringerne og EU- Kommissionen. Vella får endnu en chance til at svare Mandag d. 18. april kommer miljøkommissær Karmenu Vella til Europa-Parlamentets miljøudvalg. Her får han endnu en chance for at love ikke at røre EU s naturdirektiver. Fugle- og Habitats-direktivet har vist sig effektive til at beskytte EUs natur overalt hvor de er implementeret. Men også disse direktiver er netop nu genstand for kommissionens fitness check hvor de eksisterende love ses igennem for at vurdere om de nu også er effektive og om der i det hele taget er brug for dem. Naturdirektiverne er der brug for. Det viser alle evalueringer, og dem har mere end en halv million borgere støttet i Kommissionens offentlige høring. Derfor vil De Grønne også, igen, bede kommissær Vella garantere os disse vigtige direktivers overlevelse. 1

2 Social dumping i Europa Sort arbejde, arbejde udført i underselskaber der presser lønninger nedad og medarbejdere som tvinges til at være selvstændige for lavere løn og dårligere vilkår, er et voksende og fælles problem i hele EU. Tirsdag den 19. april stemmer Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg (EMPL) derfor om en såkaldt egeninitiativrapport om social dumping. Rapporten skal til afstemning i hele Parlamentet (plenaren) til juni. Eurrpa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg ønsker mere fælles kontrol med det europæiske arbejdsmarked. Egeneinitiativrapporten har særligt fokus på transportsektoren hvor medarbejdere presses helt urimeligt som det fx ses i flybranchen og blandt lastbilchauffører. Halekupering af grise i Borgerklager-udvalget Tirsdag den 19. april diskuterer Europa- Parlamentets Borgerklageudvalg ('udv. om andragender'), på Margretes initiativ, igen halekupering af smågrise. Det er en smertefuld praksis hvor grisenes haler klippes kortere for at undgå bid. Sagen er vigtig fordi rutinemæssig halekupering, der er forbudt i EU, finder sted næsten overalt alligevel også i den danske svineproduktion. Halebid er ikke normal adfærd hos grise. Det er noget de gør når de ikke har det godt. Grisene bider hinanden i halerne hvis mangler materialer at rode i og noget at beskæftige sig med. Derfor er løsningen på grisenes adfærd ikke at klippe halerne som almindelige praksis, men at sørge for at de har det godt. Reglerne i EU er klare, men overtrædelserne er det altså også. Kun ganske få lande overholder dem, bl.a. Sverige. Børns rettigheder i Borgerklageudvalget Borgerklageudvalget skal på tirsdag den 19. april diskutere børns rettigheder i Skandinavien hvor der har vist sig fortsat at være en række problemer. Børns rettigheder skal altid tages meget alvorligt. Det gælder særligt når det drejer sig om skilsmisser hvor børn kommer i klemme enten fordi deres forældre kommer fra to forskellige lande, eller fordi det EU-land de bor i, ikke overholder gældende EU-love og/eller FN s konventioner. Der har været strømme af klager fra boregre, som udvalget behandler på tirsdag. 2

3 EU s klimapolitik efter Paris Tirsdag d. 19. april kommer EU s Klimaog Energi-Kommissær, Miguel Arias Cañete, til Europa-Parlamentets miljøudvalg til en drøftelse af EU s klimapolitik efter Paris-aftalen. EU- Kommissionen har for nyligt åbnet op for at vi kan hæve ambitionerne for EU s 2030 klimamål og det er helt nødvendigt hvis EU skal leve op til sine forpligtelser under den internationale klimaaftale. EU vil i 2020 have reduceret sit CO2-udslip med 28 pct. langt over målet og det er derfor uambitiøst med en målsætning for 2030 om at nå 40 pct. CO2-reduction. Dette mål nås uden at vi foretager os videre. Men ikke kun det overordnede klimamål er der strid om, også byrdefordelingen mellem landene skal diskuteres med kommissæren. Mange medlemslande er helt reaktive og vil forhandle deres andel ned. Endeligt skal mødet bruges til at tale om den store udfordring vi har i forhold til biomasse. Mange EU-landes handlingsplaner for vedvarende energi afhænger af biomasse, og det er langt fra en bæredygtig strategi. EU er nødt til at have bæredygtighedskriterier for biomassen for at sikre at efterspørgslen efter biomasse ikke blot resulterer i at vi tager jord fra madproduktion eller fældning af regnskov (den såkaldt ILUC-effekt). Klimaregnskabet med biobrændsel i transportsektoren ser heller ikke kønt ud. Hvor er vi med Tyrkietaftalen? Onsdag den 20. april opdaterer Kommissionen om status for EU-Tyrkiet aftalen som blev indgået dette forår for at mindske flygtningepresset på EU-landene. Aftalen går bl.a. andet ud på at alle flygtninge der ankommer til de græske øer via Tyrkiet, skal returneres hertil. For hver syrisk flygtning Tyrkiet modtager, skal EUlandene også tage imod en. Aftalen er et lille skridt på vejen mod en fælles EUløsning på flygtningekrisen. Men den løser ikke meget. De Grønne er temmelig kritiske overfor aftalen bl.a. fordi den ikke 3

4 er en fælles EU-aftale men en såkaldt mellemstatslig aftale mellem de enkelte EU-regeringer og Tyrkiet. Det betyder bl.a. at der ingen parlamentraisk kontrol er med aftalen. De Grønne mener ikke at man bør handle med mennesker flygtninge for penge og visa til tyrkerne. At forhindre mennesker i at kunne søge asyl i EU er i strid med international lov og EU s humanitære værdier. Endelig er det jo nærmest helt sikkert at flygtninge fremover vil bevæge sig ad nye veje mod EU på flugt fra krig ligesom immigranter prøver at komme væk fra sult og naturkatastrofer. Flygtninge og terrorangreb på dagsordenen Torsdag den 21. april holder justitsministrene rådsmøde for bl.a. at diskutere terrorangreb i EU og flygtningeløsninger. EU skal have en styrket grænsekontrol en såkaldt europæisk kyst- og grænsekontrol som på længere sigt skal erstatte det nuværende Frontex. Formålet er, udover at sikre EU s ydre grænse, at beskytte Schengen-samarbejdets åbne grænser mellem EU-landene. Derudover vil ministrene have flypassagerregister-systemet PNR på plads samt sikre større informationsdeling mellem EU-landene. Politiet kender til nærmest alle de implicerede i europæiske terrorangreb. Derfor er det fra de Grønnes synspunkt helt afgørende at viden bliver delt mellem myndighederne. Derimod hjælper det ikke med fokuseret masseovervågnings som PNR der gør os alle til mistænkte. Som det er sagt før: Når man skal lede efter en nål i en høstak, er det ikke mere hø man har brug for! De børn der forsvandt Europol, det europæiske politisamarbejde, skal onsdag den 21. april mødes med Parlamentets borgerrettighedsudvalg (LIBE) for at fortælle om de mange forsvundne børn i Europa: I slut-januar kom det frem at mindst uledsagede flygtningebørn er forsvundet gennem de seneste måneder er forsvundet alene i Italien. Europol skønner at de ikke alle er udnyttet af kriminelle. Flere er sikkert blevet hjulpet af familiemedlemmer i Europa og på den måde forsvundet fra myndighedernes søgelys. Men Europol kan også konstatere at der er opstået et kriminelt netværk hvor mindreårige indfanges og udnyttes til sexarbejde og slavelignende arbejde i kølvandet på flygtningekrisen. 4

5 De Grønne insisterer på at mindreårige skal beskyttes i asyl-procedurerne. Ratificering af Paris-aftalen Fredag d. 22. april samles de fleste af verdens ledere Lars Løkke er blandt de manglende hos FN s generalsekretær Ban Ki-moon i New York til den officielle ratificering af den internationale klimaaftale. Dette er en stor dag for klimaet. Paris-aftalen træder formelt i kraft når mindst 55 lande (der tilsammen har ansvar for mindst 55 pct. af de globale udledninger) har skrevet aftalen under. Copyright SF Afmeld nyhedsbrev 5