DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB"

Transkript

1 DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB HØRING den 26. april 2001 Carlos Alonso BEDATE Akademisk curriculum Kandidatgrad i filosofi Universidad Pont. Alcalá de Henares 1960 Kandidatgrad i teologi Facultad Pontificia de Granada 1966 Mastergrad i genetik California University, Davis, USA 1969 Kandidatgrad i biovidenskab Universidad de Granada 1973 Doktorgrad i videnskab Universidad de Granada 1974 Doktorgrad i videnskab Universitetet i Nijmegen, Holland 1972 Forskningsprofessor, CSIC, Centeret for molekylær biologi. Adresse: Postadresse: Centro de Biología Molecular Facultad de Ciencias Universidad Autónoma de Madrid MADRID Telefon: Æresdoktor ved Universidad Autónoma de Madrid, Madrid. Ekspert under det internationale overvågningsprogram "Vaccination trial against malaria Tanzania", (CSIC Spanien - MRI (Switzerland) WHO). Formand for den bioetiske komité ved det øverste råd for videnskabelig forskning, CSIC, Næstformand for CSIC s bioetiske komité, Deltagelse i nationale projekter 24 Deltagelse i erhvervsprojekter 4 Vejleder, doktorafhandlinger 19 Bogkapitler 16 Internationale projekter 125 DV/437357DA.doc 1

2 Patenter: 1- Carlos Alonso, José María Requena og Manuel Carlos López Método de diagnóstico y clasificación de especies de Trypanosoma cruci (Metode til diagnosticering og klassificering af arter af Trypanosoma cruci) Indehaver: CSIC, nr Carlos Alonso, José María Requena og Manuel Soto Gen Quimérico para el diagnóstico de Leishmaniasis y proteína asociada (kimære gen til diagnosticering af Leishmaniasis og Leishmaniasis-associeret protein) Nr. P Indehaver: Laboratorios Leti * * * Genetik og medicin Inddragelse af embryoner og kloning i forskning (videnskabelige, medicinske, etiske, juridiske og psykologiske aspekter (terapeutisk kloning med henblik på at frembringe totipotente stamceller, andre typer stamceller, organer og væv til transplantation, vævs- og organdyrkning)). Differentiering af celler opnås ved iværksættelse af en progressiv sekvens af morfologiske og molekylære stadier, der opstår på grundlag af den differentielle ekspansion i de gener, som udgør genomet. Selv om stadierne for cellespeciation- og bestemmelse hovedsageligt kan henføres til de transkriptionelle og differentielle aktivitetsstadier, er de dynamiske egenskaber, herunder særligt dem, der knytter sig til embryonale celler, ikke nødvendigvis forbundet med denne differentielle ekspression, da der kan forekomme signaler, der interfererer i processen og vender den om. Forekomsten af disse meget karakteristiske egenskaber betyder, at de embryonale celler adskiller sig meget fra celler med terminal differentiering. Der er forskellige systemer i embryonerne, der isolerer disse signaler, og som tilfører de embryonale celler deres særlige differentieringsstadier. Disse determinanter kan være topologiske (cytoplasmatisk lokalisering), kromosomale (ændringer) og molekylære (induktorer). I starten i de embryonale cellers udvikling deles de normalt uden at vokse, hvormed dattercellerne tildeles et nærmere bestemt område af ægget og dermed en specifik og defineret topologisk oplysning. Hvis en regulerende eller determinant oplysning om en cytoplasmatisk lokalisering således findes i et bestemt område i det tidlige embryon, arves dette signal, forudsat at der forefindes en mekanisme, som etablerer et determinationsstadie for blastomere. Man kan ligeledes tale om de ændringsstadier, som kromosomerne gennemgår, som følge af de regulerende signaler eller celleepigenesis. Et andet signal, der ikke nødvendigvis er forbundet med genernes differentielle ekspression, og som kan fremkalde særlige differentierings- og udviklingsstadier, er det signal, der fremkommer som følge af de inducerende signaler, der udskilles af en enkelt celle eller en gruppe af celler, og som befinder sig blandt disse. Hos voksne forekommer der ikke terminal celledifferentiering i en moden organisme, men der er grundlæggende tre celletyper i en sådan organisme. En af cellegrupperne er f.eks. muskel- og nervecellerne, der ikke kan deles. En anden gruppe, som under normale omstændigheder ikke vokser, vokser, hvis det organ som cellerne befinder sig i, af en eller anden grund beskadiges eller underkastes særlige stimuleringer. Endeligt er der celler, som konstant producerer, og som stammer fra en gruppe moderceller eller stamceller, der ikke er differentieret, eller som ikke har terminal differentiering. En stamcelle er en celle, der ikke er differentieret, men som kan differentieres for at give DV/437357DA.doc 2

3 plads til mindst én veldifferentieret celletype. Der skelnes mellem embryonale stamceller og somatiske stamceller. Førstnævnte er egentlige totipotente celler, da de, eftersom de ikke er determinante celler, kan danne grundlag for hvilken som helst celletype. Hvad angår de somatiske stamceller, burde disse betegnes som determinante, men ikke differentierede, celler (f.eks. multipotentielle, mesenkyme celler fra knoglemarven, som kunne danne grundlag for knogler eller brusk). Der kan inddrages en mellemtype af stamceller, som er de restringerede stamceller eller udgangsceller, der har et restringeret, proliferativt potentiale, og hvis grundlag er en multipotentiel stamcelle, der dog endnu ikke er differentieret. Disse celler kunne danne grundlag for forskellige celler, dog fra det samme væv, f.eks. neuroners progenitorcelle og gliaceller. Stamcellernes grundlæggende egenskab er, at de er indifferentierede celler, der kan gendanne sig selv og danne højst differentierede progenia. Dette betyder, at disse celler kan danne grundlag for konkrete celletyper, dvs. for datterceller, der har de samme egenskaber som stamcellerne (autogendannelse og differentiering). Disse celler kan deles asymmetrisk: Ved hver deling opnås der en progenitorcelle og en stamcelle, der er ens i forhold til den celle, som dannede grundlag for cellen. Dette sker tilsyneladende ikke hos pattedyr, hvor symmetriske delinger forekommer at være mere fremtrædende. De gendanner sig selv på et givet tidspunkt, mens de på et andet differentierer sig. En anden egenskab ved disse celler er, at de normalt deles langsomt og ikke særligt hyppigt, hvilket tilsyneladende gælder for hudceller (1) og knoglemarvsceller (2). Andre typer, f.eks. stamceller for criptae intestinales, som deler sig ca. hver 12. time, deler sig hurtigt. På det nuværende videnskabelige stadium kan man endnu ikke konkludere, at forekomsten af pluripotente stamceller begrænses til en eller få vævstyper, men at disse celler sandsynligvis forekommer i alle vævstyper, og at de tilsyneladende fungerer som erstatning for de differentierede og specialiserede vævsceller, dvs. således at disse kan opretholde deres homeostase. Den store udvikling, der er sket inden for dette område, er ikke kun baseret på identifikationen af disse celler, men skyldes kloning, reproduktion (genetisk identiske celler), bevarelse af disse celler og muligheden for at tilbagesætte eller omdanne den determinationsproces, som disse celler havde i deres oprindelige væv. På baggrund af denne forudsætning ville en pluripotent stamcelle være blevet skabt. Fremtidens medicin er afhængig af, at disse processer kan føres ud i livet. Oplysninger om cellernes plasticitet antyder, at de isolerede cerebellare precursorer har tilstrækkeligt potentiale til at udvikle progenia for multipel nedarvning i hjernen. Derfor antyder den betydning, der tillægges cellernes arkitektur, som fastlægger den måde, hvorpå de implanterede celler integreres, f.eks. i cerebellum, at de lokale signaler i miljøet spiller en afgørende rolle i differentieringen af populationen af precursorer. Desuden antyder den udprægede plasticitet i de cellulære precursorer i områder med aktiv histogenese, at den potentielle udvikling af precursorerne kan være yderst omfattende, hvis disse udsættes for passende miljøsignaler. Dette er blevet bekræftet i et forsøg, hvis formål var at definere bestemmelsen af de immortaliserede cerebellare precursorer, der er implanteret i embryonets centralnervesystem. Det er endnu ikke fastlagt, om afslutningen på stamcellestadiet og begyndelsen på differentieringen styres uafhængigt af hinanden hos pattedyr. Differentieringen kunne skyldes, at cellen forlader et mikromiljø, som fastholder cellen på stamcelle-stadiet, mens der på den anden side kunne være specifikke signaler, som fremmede differentieringen og, som følge heraf, afslutningen af dette stadium. Der foreligger oplysninger, som viser, at de to mekanismer virker i nervesystemet. DV/437357DA.doc 3

4 Kritiske aspekter ved behandling med stamceller Stamcellers terapeutiske potentiale er ubestrideligt. Når det engang lykkes at indarbejde en rutine i isoleringen, dyrkningen og kontrollen af disse cellers differentieringsformer, kan der dannes væv til celletransplantationer på grundlag af såvel embryonale som modne stamceller. Ved at isolere (modne) stamceller fra en patient og kontrollere differentieringen af disse in vitro kunne der dannes væv, som kunne gendanne cellulære populationer uden risiko for, at immunforsvaret afviste disse. Såfremt der anvendes embryonale stamceller, kunne konverteringen af disse til progenitorceller induceres, og der kunne implanteres en stor population af precursorceller, som kunne danne grundlag for de beskadigede celletyper. Selv om disse terapeutiske alternativer teoretisk set kan betragtes som værende mulige, medfører de forskellige ulemper: Som det har vist sig hos mus, omdanner nogle af stamcellerne sig til teratomer (tumorer, som bevarer deres differentieringsegenskab), når de bliver implanteret, hvorfor der ikke er nogen grund til betvivle, at dette ligeledes kunne ske hos mennesker. Dannelse af multi-, pluri- og totipotente celler på grundlag af modent væv på grundlag af føtalt væv på grundlag af celler fra blastocystens interne masse på grundlag af embryoner på grundlag af kloning ved nuklear transferering. Videnskabelig problematik Det mest alvorlige videnskabelige problem, der knytter sig til anvendelsen af de erfaringer, der er høstet fra forsøg med dyr, er, at en direkte ekstrapolering til mennesker af de forsøg, der er foretaget med gnavere, ikke er mulig. Menneskets cellulære precursorer er meget forskellige fra gnavernes, og det er derfor nødvendigt at foretage et særskilt forsøg. Desuden kan musene ikke betragtes som perfekte forsøgsobjekter, da gennemsnitslevetiden for disse dyr er kort, hvilket ikke gør det muligt at undersøge bestemmelses- og differentieringsprocesserne i så vid udstrækning, som disse processer foregår hos mennesker. Al forskning og kloning ved anvendelse af nuklear transferering af celler med embryonale udviklingsegenskaber har vist, at der er mange celler i organismen, der har multi- og pluripotentiale, og at cellulær bestemmelse og -differentiering ikke er uigenkaldelig, men kan forandres, og at den cellulære plasticitet derfor er meget høj. Der er stadigvæk utallige videnskabelige spørgsmål, der skal afklares: er der en særlig type donorcelle? hvordan kan somatiske celler omprogrammeres? hvordan kan kernens funktionalitet og værtskroppens cytoplasma synkroniseres? hvilke signaler aktiverer det nyligt dannede embryon? hvilke signaler kræves der til progression af denne type embryon? Anvendelse af stamcelledannelse og -identifikation Identifikation af induktions- og formidlingsfaktorer for bestemmelsen og differentieringen. Bestemmelse af genets funktion i differentieringsprocessen. Formidlingsprocessernes proteomics. DV/437357DA.doc 4

5 Opfindelse af medikamenter. Celleterapi. Mucopolysaccharidose type VII. Neurodegenerative sygdomme. Anvendelse af neurale precursorer in situ. Terapi af hæmopoietisk væv. Kurering af diabetes type 1. Etiske spørgsmål Den etiske status for cellerne Muligheden for at danne specifikke stamceller i laboratorier støder i øjeblikket på det problem, at der ikke foreligger viden om, hvilke signaler der er nødvendige for cellebestemmelse- og differentiering. Dog forudsættes det i den forskning, der er nødvendig for at gennemføre disse undersøgelser, at forsøgene udføres på en særlig type celler, som er totipotente. På denne baggrund er det blevet foreslået, at der med fordel kunne dyrkes embryonale celler i laboratorier med henblik på at danne totipotente celler. Den enkleste måde ville være at danne disse celler ved befrugtning af æg med sperm. Det etiske problem, der opstår i forbindelse med dette, er, at disse celler bør anses for værende menneskelige individer og potentielle personer, fordi de kunne føre til skabelsen af et menneske, hvis de blev placeret i et gunstigt miljø. Således ville det svare til at anvende personer, hvis disse celler blev anvendt. Der må ikke anvendes personer, hvorfor disse embryonale celler ikke må anvendes til at danne andre cellulære stammer. For så vidt angår population, er dette forslag efterhånden det mest diskuterede. Mit synspunkt er, at styrken ved dette forslag er blevet underbygget i gyldige videnskabelige paradigmer, og at ethvert dannet menneske frygter at destruere biologiske elementer, der kan føre til skabelsen af et menneske. Den videnskabelige gyldighed af de argumenter, der støttede denne forudsætning om embryoners informative potentiale, svækkes imidlertid gradvist. DV/437357DA.doc 5

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Uerstattelige neuroner og atombomber

Uerstattelige neuroner og atombomber Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

Alternativer til kloning

Alternativer til kloning Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer.

Vær opmærksomme på, at censor endnu ikke har haft mulighed for at kommentere spørgsmålene, så der kan komme ændringer. Eksamensspørgsmål til 3gBioB/V2 (Susanne Dencker) Eksamen d.26.6 og 26.6 2013 Information til eleverne: Nedenfor ses eksamensspørgsmålene uden bilag, som først udleveres når spørgsmålet trækkes. Vær opmærksomme

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning Top/Bund Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 DET ETISKE RÅD 1999 Kolofon Titel: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det.

Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. T 8 Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. PTU mener Som beskrevet i dette tema foregår der i øjeblikket megen forskning i stamcelleterapi, som kan give håb om en

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold HDBUzz interviewer seniorforskerne fra CHDI, den største

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER*

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.4.2003 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* RESUMÉ Uofficiel oversættelse

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Fakta ark Om stamceller

Fakta ark Om stamceller Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper 1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Biologi 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Formål for faget biologi

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-35

ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 31.1.2014 PE528.088v02-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Renate Sommer, Daciana Octavia Sârbu, Corinne Lepage, Bart Staes, Kartika

Læs mere

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014 OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

AT Kampen for det gode liv Synopsis

AT Kampen for det gode liv Synopsis AT Kampen for det gode liv Synopsis Titel Fagkombination Case Kampen for det gode liv Problemformulering Fagenes sammenspil Metoder Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Judy Hazlett fik

Læs mere

Side 1 af 5 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec. 14 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Biologi

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Forbrugsgoder Farmaceutiske produkter Bruxelles, den 9/1/2008 ENTR NR. D(2007) Offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013 December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Fra genetik til epigenetik

Fra genetik til epigenetik 36 Fra genetik til epigenetik Forfatterne: De senere år er det blevet klart, at celler indeholder anden arvelig information end den, der er indeholdt i den genetiske kode. Det har gjort epigenetik til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere på at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan Jun 2017 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Pernille Guyton

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere