Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord"

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI Regionplan 2001 Tillæg nr. 56 Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord April 2005

2

3 S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Tillaeg\T_56_Salt i Ring_fjord.pdf Regionplan 2001 Tillæg nr. 56 Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord April 2005

4

5 Datablad Tillæg 56 til Regionplan 2001 Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet Ringkøbing Forside: Sideantal: Nøgleord: Ålegræs, Ringkøbing Fjord. Foto: Sten Rønhave 11 Regionplantillæg nr. 56, Ringkøbing Fjord, saltholdighed, målsætninger, vandkvalitet, handleplan. ISBN-nummer: Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 1 Ringkøbing Fjord

6 Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 2 Ringkøbing Fjord

7 Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 Ændring af saltholdighed og målsætninger for Ringkøbing Fjord Forord Ringkjøbing Amt udsender hermed tillæg nr. 56 til Regionplan 2001, om målsætninger og miljøforhold for Ringkøbing Fjord. I tillægget redegøres for, hvordan amtet vil opnå en god miljøtilstand i fjorden ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre, at slusen kan drives, så saltholdigheden holdes stabil. Der fastsættes retningslinier for fjordens vandkvalitet og målsætninger. Sideløbende med dette tillæg forelægges en handleplan til nedbringelse af næringsstoftilførsler til fjorden. Tillæg nr. 56 omhandler forholdene i og ved Ringkøbing Fjord og er et supplement til Tillæg nr. 1 til Regionplan 2001 Vandområder, hvor vandløb, søer, fjorde og kystvande i amtet generelt beskrives og målsættes. Med vedtagelsen af tillæg nr. 56, sker der følgende redaktionelle ændringer i Tillæg nr. 1: På side 10 udgår næstnederste afsnit : Amtsrådet har besluttet, at og erstattes med teksten: Angående Ringkøbing Fjord henvises til tillæg nr. 56. På side 12 erstattes afsnittet om vandkvalitetskrav for Ringkøbing Fjord, med sætningen: Angående målsætninger for Ringkøbing Fjord henvises til tillæg nr. 56. Forslag til tillæg 56 var fremlagt for offentligheden fra den 3. januar til den 27. februar Blandt de indkomne høringssvar var et veto fra Miljøministeriet for blandt andet at sikre de internationale forpligtelser i området. Efter forhandlinger mellem Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Ringkjøbing Amt blev vetoet ophævet. På baggrund af de indkomne høringssvar blev tillæg nr. 56 gennemarbejdet og forslag til tillæg nr. 56, version 2 udarbejdet. Forslag til tillæg nr. 56, version 2 var i høring i perioden 12. februar 12. marts 2005 og er nu blevet til Tillæg nr. 56. Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 3 Ringkøbing Fjord

8 Baggrund Sidst i 1970 erne kollapsede økosystemet i Ringkøbing Fjord på grund af øgede tilførsler af næringsstoffer til fjorden. Fjorden gik fra at være relativt klarvandet med udbredt plantedække ud til to meters dybde, til at være en fjord med uklart vand med vandplanter, der kun dækkede bunden på det lave vand ud til cm s dybde. I 1995 blev saltholdigheden hævet i et forsøg på at forbedre miljøtilstanden i fjorden. Siden 1995 har saltholdigheden i fjorden skullet ligge i intervallet 8 15, med en sommersaltholdighed på Da saltholdigheden blev hævet, skete der hurtigt en forbedring af sigtdybden i fjorden. Forbedringer skyldtes indvandring af sandmusling, der filtrerede mikroalger ud af vandsøjlen og gjorde fjordvandet klart igen. Men samtidig blev plantedækket kraftigt reduceret og søsalat, der er hurtig til at udnytte store mængder af næringsstoffer, fik gode vækstbetingelser i fjorden. Da plantedækket forsvandt faldt tilsvarende antallet af planteædende fugle, som ænder, svaner og blishøns. På Tipperengene medførte den ændrede slusepraksis problemer for engfuglene, og flere af de arter, som Ringkøbing Fjord er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde for, gik tilbage i antal. Saltholdigheden lå de første år efter 1995 ikke konsekvent inden for de definerede intervaller. De svingende saltholdigheder betød, at vegetationen havde svært ved at vinde fæste efter skiftet fra lav til høj saltholdighed. I et samarbejde i teknikergruppen til sluseudvalget, blev det klarlagt, hvordan slusen bedst drives så saltholdigheden holdes i de angivne intervaller. Siden 2001 har saltholdigheden været stabil og plantedækket er igen klart i fremgang. Der har, specielt de første år med ændret slusepraksis, vist sig en række uheldige følgevirkninger af den øgede indslusning af Vesterhavsvand med højt saltindhold. Hvis fjord- og havvandet ikke bliver opblandet efter indslusning, opstår der lagdeling af de to vandmasser. Lagdeling medfører, at der opstår iltsvind på fjordbunden og dette kan medføre døden for bunddyr og fisk, ofte betegnet som saltchok. Hvis det salte bundlag bliver drevet rundt i fjorden af svage vinde (op til 7-8 m/s), er der risiko for svidning af vegetationen og for at fange ferskvandsfisk i lommer af ferskvand, der bliver afsnøret af det salte bundlag, med risiko for fiskedød til følge. Slusen drives nu, så lagdeling af vandmasserne så vidt muligt undgås og problemerne som følge af lagdeling er blevet reduceret. Det er dog et problem, at slusen i øjeblikket ikke er sikret således, at slusen ikke kan drives som forudsat ved ændringen af slusepraksis i Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 4 Ringkøbing Fjord

9 Det helt overordnede problem er, at fjorden, som alle andre fjorde og kystvande i og omkring Danmark, lider under for store og vedvarende tilførsler af overskydende næringsstoffer, der hovedsageligt stammer fra landbruget. Næringsstofferne giver vækst til fjordens planter og med de nuværende mængder tilført næring medfører det enten masseopblomstring af mikroalger, så vandet bliver uklart eller af f.eks. søsalat, der sætter sig i fiskegarn samt giver lugtgener for fastboende og turister, når søsalaten driver ind til kysterne og rådner. Amtet har kontinuerligt arbejdet på at klarlægge, hvordan man kan rette op på forholdene, så en god miljøtilstand i Ringkøbing Fjord kan opnås. En konsekvensanalyse har påvist, at hvis saltholdigheden sænkes til mellem 6 og 8 skal man reducerer tilførslerne af kvælstof med mindst 35 % og ikke øge niveauet i fosfortilførsler, i forhold til 2001-niveau, for med tiden at kunne forvente en god økologisk tilstand. God miljøtilstand i fjorden kan opnås både når saltholdighed hele året ligger i intervallet 6-8 og når den ligger i intervallet 6-15, hvor sommersaltholdigheden er ca. dobbelt så høj som vintersaltholdigheden. Det afgørende for miljøtilstanden er, at saltholdigheden, specielt om sommeren, ligger stabilt i samme interval, at undgå de uheldige effekter af lagdeling og at reducere næringsstoftilførslerne. Ved at opretholde en stabil saltholdighed på 6-15 indtil næringsstoftilførslerne er reduceret, vil sandmuslingerne fortsat kunne eksistere i fjorden og holde vandet klart ved at filtrere mikroalgerne ud af vandet. Reduktion i mængden af søsalat, samt forøgelse i vegetationsudbredelse vil være de parametre, der skal forbedres for at opnå god økologisk tilstand. Hvor store reduktioner i tilførslen af næringsstoffer, der er nødvendige for at forhindre opblomstringer af søsalat og andre forureningsbetingede alger, som trådalger, vides ikke sikkert på nuværende tidspunkt. Udbredelsen af bundvegetationen sikres ved at holde vandet klart, så de får lys til at vokse ud til større dybder og ved, at saltholdigheden holdes stabil indenfor intervallet på 6-15 med en sommersaltholdighed mellem 12 og 15. En oplandsanalyse har klarlagt mulighederne for at reducere næringsstoftilførslerne. Med udgangspunkt i oplandsanalysen er der udarbejdet en handleplan, der beskriver, hvad amtet vil gøre for at nå målene. Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 5 Ringkøbing Fjord

10 I december 2001 trådte EUs Vandrammedirektiv i kraft. Vandrammedirektivet er blevet indarbejdet i dansk lovgivning via Miljømålsloven af 17. december Ifølge vandrammedirektivet skal al overfladevand senest i 2015 have opnået en god økologisk tilstand.* De præcise mål for miljøtilstanden for Ringkøbing Fjord er endnu ikke defineret, men det er fastslået, at tilstanden ikke må adskille sig væsentligt fra en referencetilstand, hvor den menneskelige påvirkning er begrænset. For at kunne opnå en god økologisk tilstand i Ringkøbing Fjord, skal næringsstoftilførslerne derfor reduceres. Handleplanen, som vedtages sideløbende med dette regionplantillæg, angiver en målsætning om reduktion på 35 % og er et væsentligt bidrag til, at kunne opnå god økologisk tilstand i overensstemmelse med tidsfristerne i Miljømålsloven. Handleplanen er naturligvis afhængig af amtsrådets økonomiske muligheder og størrelsen af den statslige medfinansiering. * I Vandrammedirektivet og Lov om Miljømål er tidsfristen for opnåelse af god økologisk tilstand i Der er i direktivet dog indbygget en dispensationsmulighed på 2 x 6 år i de tilfælde, hvor det har været umuligt at gennemføre den nødvendige indsats indenfor fristen. Mål Målet er, at opnå en god økologisk tilstand i Ringkøbing Fjord ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre en stabil saltholdighed i fjorden. Målsætningerne skal være opfyldt efter fristerne i Lov om Miljømål. Målsætningerne for Ringkøbing Fjord er følgende: Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv i Ringkøbing Fjord upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal være: - et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde - en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5-2 meter - et varieret dyreliv tilpasset saltholdighedsforholdene i fjorden der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger eller makroalger, som søsalat eller trådalger. Vandstanden i Ringkøbing Fjord skal være mellem 0,00 meter og 0,25 meter i forhold til DVR 90. Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 6 Ringkøbing Fjord

11 Målsætningerne for vegetationens dybdeudbredelse og vandets sigtdybde revideres i forbindelse med udarbejdelse af Vandplan Specifikke målsætninger for bl.a. fugle fastsættes i 2008/2009, når der skal udarbejdes miljømål i henhold til Miljømålsloven, som også omfatter Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv. Virkemidler For at sikre fjordens plante- og dyreliv bedst mulige livsbetingelser er det vigtigt, at saltholdigheden holdes stabil. Slusen bør derfor drives, så udsving i den vægtede saltholdighed holdes på et minimum og tilstræbes holdt inden for intervallet 6 15 og i perioden maj september i intervallet Lagdeling af vandmasserne i fjorden skal undgås. Der bør derfor kun sluses Vesterhavsvand ind i fjorden, når vindhastigheden er tilstrækkelig til at blande vandmasserne. Ved at mindske risikoen for lagdeling, mindskes risikoen for iltsvind og andre uheldige følger af et salt bundlag, som f.eks. saltchok, vegetationssvidning og fiskedød. For at sikre saltvandsdambrugserhvervet tilstræbes det, at saltholdigheden i november og december måneder ikke overstiger 9. For at opnå en tilstrækkelig effektiv vandgennemstrømning bør slusen drives i henhold til anbefalinger fra Slusekapacitet Hvide Sande Sluse, marts 2001, herunder gældende at alle 14 porte tages i anvendelse ved en vandgennemstrømning op til en vandstandsforskel mellem fjord og hav på 0,8 m, i perioder hvor vandstand eller saltholdighed ligger uden for, eller har udsigt til at ligge uden for, det ønskede interval. Det skal sikres, at slusebygværket i Hvide Sande og skrænterne omkring slusen kan holde til de fysiske påvirkning, der vil komme, når slusen drives, så fjorden har en stabil og høj saltholdighed. Det er derfor helt afgørende, at slusen tilføres de nødvendige midler til vedligeholdelse af skrænter og bygværk. I modsat fald vil det ikke være muligt at opnå en tilstrækkelig opblanding Slusepraksis aftales i Sluseudvalget for Ringkøbing Fjord, som rådgiver Trafikministeren, der træffer den endelige afgørelse om slusedriften. For at opretholde det klare vand, indtil næringsstoftilførslerne er reduceret, er det vigtigt at have en bestand af sandmuslinger i Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 7 Ringkøbing Fjord

12 fjorden, så masseopblomstringer af alger undgås. Sandmuslingen kræver saltholdighed over ca. 12 promille i sommerperioden for at kunne formere sig og for at deres larver kan overleve. Bundplanterne har de seneste år tilpasset sig den høje og stabile saltholdighed og blomstrer over det meste af fjorden. Det har medført frøspredning af planterne og ses overalt i fjorden som fremgang i udbredelsen af bundplanterne. Det klare vand og den fortsatte positive udvikling i bundplanternes udbredelse sikres ved, at saltholdigheden i fjorden forbliver stabil, mellem 6 og 15 og med en sommersaltholdighed mellem 12 og 15. Tilbagegang i antal engfugle på Tipperne skal vendes til fremgang ved at sikre fuglene de rette livsbetingelser. Amtsrådet er opmærksom på vanskelighederne derved, idet hensynene i forhold til udpegningsgrundlaget kystlagune i henhold til EU Habitatdirektivet og udpegningsgrundlaget for en række fuglearter i henhold til EF Fuglebeskyttelsesdirektivet er modsat rettede, ligesom Ringkøbing Fjord er et særdeles komplekst økosystem. At reducere problemet med opblomstring af søsalat, kræver reduktion i tilførsel af næringsstoffer. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstoftilførslerne til fjorden frem mod Handleplanen er opdelt i tre perioder , , Handleplanen har som sin målsætning følgende reduktion i kvælstoftilførsler i forhold til 2001-niveau: Kvælstofreduktion % % 35% Handleplanen evalueres efter hver periode, første gang i Handleplanen skal holdes ajour i perioden frem til Amtsrådets Teknik- og Miljøudvalg vil, indtil amtets nedlæggelse med udgangen af 2006, være ansvarlig for, at handleplanen løbende opdateres bl.a. med den nyeste viden om de mest effektive reduktionsmuligheder. Herefter overgår forpligtelserne til staten. Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 8 Ringkøbing Fjord

13 Retningslinier Saltholdigheden i fjorden skal holdes stabil. Tilførslen af kvælstof til fjorden skal reduceres som beskrevet ovenfor, så målsætningerne kan opnås efter tidsfristerne i Miljømålsloven. Tilførslen af fosfor til fjorden må ikke øges i forhold til 2001 niveau. Den generelle målsætning for fjorden opretholdes med krav om: - et udbredt bundplantedække til mindst 1,5-2 meters dybde - en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5-2 meter - et varieret dyreliv tilpasset saltholdighedsforholdene i fjorden. - der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstring af mikroalger eller af makroalger, som søsalat eller trådalger Målsætningerne skal være opfyldt efter de tidsfrister, der er gældende i Miljømålsloven. Hvorvidt saltholdigheden skal nedsættes vurderes i 2008, 2012 og 2015 samtidig med, at handleplanen evalueres. Henstillinger til staten og kommunerne Det henstilles til staten at drive slusen så lagdeling undgås og så saltholdigheden holdes stabil i intervallet 6 15 og i perioden maj september i intervallet 12 15, at saltholdigheden af hensyn til saltvandsdambrugene på klitten i november og december ikke overstiger 9, at medfinansiere tiltagene i handleplanen, så målet om nedbringelse af næringsstoftilførslerne kan opnås efter tidsfristerne i Miljømålsloven, at afsætte de nødvendige midler til sikring af slusen i Hvide Sande, så slusen kan drives optimalt efter de vedtagne vandstande og saltholdigheder for Ringkøbing Fjord som forudsat Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 9 Ringkøbing Fjord

14 i Statens egen vurdering af slusekapaciteten, at foretage en vurdering af en evt. gennemgravning af Tipperhalvøen med henblik på bedre vandskifte i den sydlige del af fjorden, at medvirke til en forundersøgelse af en eventuel miljøsluse i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, at leve op til forudsætningerne fra Ringkøbing Fjord modelundersøgelser 1992/1993 om drift og sikring af slusen, at sikre fuglelivet på Tipperhalvøen bedst mulige livsbetingelser, eller udvirke en stillingtagen til beskyttelseshensynene i Fuglebeskyttelsesdirektivet for området, at påtage sig de økonomiske og handleplansmæssige forpligtelser i dette regionplantillæg, når amtet nedlægges. Det henstilles til kommunerne at medvirke til, at reducere udledninger af kvælstof og fosfor til Ringkøbing Fjord. Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 10 Ringkøbing Fjord

15 Litteraturhenvisninger Ringkøbing Fjord handleplan og overvågningsprogram (Ringkjøbing Amt). Faglig udredning af problemer vedrørende tilstand og miljømål for Ringkøbing Fjord, 2004 (Danmarks Miljøundersøgelser). Undersøgelse af Ringkøbing Fjord og opland. Kvælstofreduktion og målsætningsopfyldelse, 2004 (Ringkjøbing Amt). Modelberegninger af den fremtidige vandkvalitet i Ringkøbing Fjord. Ved en slusepraksis, hvor der tilstræbes 6-8 PSU i fjorden, 2003 (DHI Institut for Vand og Miljø, Ringkjøbing Amt). Slusekapacitet, Hvide Sande Sluse, 2001 (Kystdirektoratet, Danmarks Fiskeriforening, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ringkjøbing Amt). Ringkøbing Fjord. Slusepraksis , 1998 (Dansk Hydraulisk Institut/Vandkvalitets-instituttet, Kystinspektoratet, Danmarks Fiskeriforening, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Statshavneadministrationen, Ringkjøbing Amt). Lov om Miljømål, Lov nr af 17/ (Miljømålsloven) Tillæg nr. 56 til Regionplan 2001 side 11 Ringkøbing Fjord

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Havnebadet Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk

Dato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C

Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C Indkaldelse af ideer og forslag vedr.: Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket, Havnegade 120, 5000 Odense C Indkaldelse af ideer og forslag Udledning af kølevand fra Vattenfall A/S Fynsværket,

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Badevandsprofil Mariendal Strand

Badevandsprofil Mariendal Strand Badevandsprofil Mariendal Strand Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1061

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden

Muslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til

Læs mere

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk

Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk Trelde Næs Strand (Blå Flag) Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Badevandsprofil Sønderstrand Syd

Badevandsprofil Sønderstrand Syd Badevandsprofil Sønderstrand Syd Version 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kattinge Vig, Boserup Skov. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kattinge Vig, Boserup Skov. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kattinge Vig, Boserup Skov (Opdateret april 2016) Ansvarlig myndighed: Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde kommunen@roskilde.dk www.roskilde.dk

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Badevandsprofil Åkrogen

Badevandsprofil Åkrogen Badevandsprofil Åkrogen Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1406 Station

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerghuse Strand. Ansvarlig myndighed: Holstebro Kommune Natur og Miljø Nupark 51 7500 Holstebro www.holstebro.dk Email: kommunen@holstebro.dk Tlf.: 96 11 75 00 Hvis

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd UDKAST Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V www.blivhoert.kk.dk Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Plan- og

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. Miljø og Teknik Januar 2014 13-23864 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-24 Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning... 3 B. Lovgrundlag...

Læs mere

Haderslev Kommune har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlægget ikke er VVM-pligtigt jævnfør nedenstående afgørelse.

Haderslev Kommune har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlægget ikke er VVM-pligtigt jævnfør nedenstående afgørelse. Haderslev Spildevand a/s Fjordagervej 32 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Natur og Landbrug Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vandløbsregulativer det kommunale ansvar. v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun

Vandløbsregulativer det kommunale ansvar. v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun Vandløbsregulativer det kommunale ansvar v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun 2 Disposition Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Nye regulativer med mindre grødeskæring/vedligeholdelse Fordeling

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere