2 Godkendelse af ny strategi for iværksætterindsatsen

Transkript

1 2 Godkendelse af ny strategi for iværksætterindsatsen Bilag: Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune DokumentID:

2 Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder og arbejdspladser i Silkeborg Kommune. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsilkeborg og Silkeborg Kommune i dialog med bl.a. Silkeborg Kommunes iværksætterpanel, iværksættervirksomheder i erhvervsilkeborg G-kraft og Region Midtjylland. Iværksætteris betydning for vækst og udvikling Iværksætteri er ifølge OECD en af de væsentligste drivere for økonomisk vækst. I Silkeborg Kommune er ca. 10 % af arbejdspladserne i virksomheder der er under 3 år gamle 1. Det er både over landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Midtjylland. Da virksomheders gennemsnitlige levetid generelt er faldende (pt. ca. 12 år), bliver iværksætteri og tilgangen af nye virksomheder vigtigere og vigtigere for at skabe fremtidens arbejdspladser og sikre udvikling og innovation i erhvervslivet. Dette bekræftes af analyser, der viser, at kommuner med mange iværksættere har en højere vækst end kommuner med færre iværksættere, og at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem vækst på den ene side, og befolkningens erfaringer og holdninger til at tage initiativ og etablere og drive selvstændig virksomhed på den anden side. Konklusionen er derfor, at iværksætteri bør støttes på alle niveauer for at styrke væksten i fremtiden 2. På landsplan er ca. 3 % af iværksætterne vækstiværksættere. Selvom vækstiværksætterne kun udgør en meget lille andel af iværksættervirksomhederne står de for: 34 % af iværksætternes samlede omsætning 61 % af iværksætternes samlede eksport 41 % af iværksætternes ansatte Statistisk set må det forventes, at Silkeborg har ca vækstiværksættere pr. år. I praksis er tallet måske lavere, da der er en tendens til, at vækstiværksættere søger mod de større byer/videnmiljøer. Tal for iværksætteri i Silkeborg I de seneste år har der været et øget fokus på at udvikle Silkeborg som et godt sted at starte virksomhed. I 2014 blev Silkeborg nomineret blandt de 5 bedste iværksætterkommuner i Danmark. Følgende nøgledata beskriver udviklingen i Silkeborg Kommune: 1 Konturanalyse 2014 og udtræk fra NN Erhverv. 2 REGLAB: Vækstkulturens DNA,

3 Iværksættere Silkeborg Kommune har en høj etableringsrate for nye virksomheder (ca. 8 %). I Region Midtjylland er det kun overgået af Aarhus Kommune (Kontur, 2013) Iværksætterne i Silkeborg Kommune har en høj overlevelsesrate (ca. 60 % efter 5 år). Det er over lands- og regionsgennemsnittet (Kontur, 2013) Jobskabelsen blandt iværksætterne i Silkeborg Kommune ligger ca. på landsgennemsnittet med 2,2 job (gennemsnitligt antal ansatte 5 år efter etablering) Vækstvirksomheder Silkeborg Kommune har tredje flest vækstvirksomheder 3 (ca. 100 virksomheder i 2014) i Region Midtjylland (Det midtjyske vækstlag, 2015) Silkeborg Kommune overgås kun af Aarhus Kommune, når man ser på hvor mange arbejdspladser vækstvirksomhederne genererer. Silkeborg Kommunes vækstvirksomheder har skabt ca. 800 fuldtidsstillinger mellem 2010 og 2013 (Det midtjyske vækstlag, 2015) erhvervsilkeborgs vejledning erhvervsilkeborg er landets største erhvervsråd med ca medlemsvirksomheder. Analyser fra Region Midtjylland viser, at erhvervsilkeborg, i forhold til den lokale erhvervsservice i regionens øvrige kommuner, har god kontakt til iværksættere og virksomheder. erhvervsilkeborgs vejledning kan opdeles i følgende målgrupper: 1) før-startere (virksomheder uden cvr-nummer), 2) iværksættere og 3) etablerede virksomheder. erhvervsilkeborg vejledte 136 før-startere i 2014 erhvervsilkeborg vejledte 120 iværksættere i 2014, svarende til 15 % af iværksættervirksomhederne i Silkeborg Kommune (virksomheder mellem 0 3 år). Det er kun overgået af Struer med 21 % erhvervsilkeborg vejledte 458 etablerede virksomheder, svarende til ca. 14 % af alle virksomheder i Det er klart flest i regionen. I Struer Kommune blev der vejledt næst flest virksomheder (ca. 10 %) I Silkeborg Kommune deltager lidt færre virksomheder i regionale og nationale ordninger end gennemsnitligt blandt kommunerne i Region Midtjylland. Silkeborg Kommune har 6 % af alle deltagere men 7 % af alle arbejdssteder De virksomheder, der deltager i de regionale programmer (Væksthuset) fra Silkeborg Kommune, er generelt mindre (1 9 ansatte) og ældre (over 3 år) end gennemsnittet for regionen Silkeborg henviser færre vækstvirksomheder til regionale og nationale programmer end andre kommuner, vi sammenligner os med (i 2014 er 15 vækstvirksomheder vejledt lokalt 3 er henvist til Væksthuset) Ovenstående tal viser, at erhvervsilkeborg er blandt de lokale erhvervsserviceaktører i Region Midtjylland, der vejleder flest før-startere, iværksættere og virksomheder. Men tallene viser 3 Vækstvirksomheder består af 1) højvækst virksomheder har en årlig gennemsnitlig vækst i omsætning på mindst 20 % over en periode på tre år, og 2) moderate vækstvirksomheder har en gennemsnitlig årlig vækst i omsætningen på %. 2

4 også, at erhvervsilkeborg henviser færre virksomheder til nationale og regionale virksomhedsprogrammer specielt vækstvirksomheder, som er målgruppen for Væksthuset. Det er et uforløst potentiale, da evalueringer foretaget af Region Midtjylland viser, at de virksomheder, der er en del af regionale og nationale programmer, klarer sig bedre målt i forhold til en tilsvarende kontrolgruppe. Ovenstående rejser spørgsmålet, om der i Silkeborg er nok fokus på mulighederne for lokale virksomheder i regionale og nationale virksomhedsprogrammer? Og om der er nok fokus på vækstlaget (virksomheder og iværksættere med ambitioner om vækst)? Vækstvirksomhedernes succes Som tidligere nævnt har Silkeborg Kommune tredje flest vækstvirksomheder i Region Midtjylland. En række interviews med vækstvirksomheder og vækstboblere som Iris Group har foretaget for Region Midtjylland viser, at der findes vækstvirksomheder i alle brancher, og at der er en række karakteristika, der er afgørende for vækstvirksomhedernes succes. Vækstvirksomheder er kendetegnet ved at arbejde systematisk med fire typer af vækstspor i deres stræben efter fortsat vækst: Ekspansion i nye sektorer Internationalisering Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller Optimering og effektivisering Vejen ind i de fire vækstspor er svær for mange virksomheder. De oplever ofte en række barriere der hæmmer eller begrænser deres vækst fx mangel på kapital, kvalificeret arbejdskraft 4. Udviklingsmiljøers betydning for iværksætteri Analyser udarbejdet af Oxford Research og svenske regioner viser, at virksomheder der bor i udviklingsparker udvikler sig bedre end virksomheder generelt. Analyser fra Region Midtjylland viser også, at udviklingsparker spreder ringe i vandet med en bredere og positiv væksteffekt for andre virksomheder i lokalområdet. De fleste udviklingsparker i Danmark blander etablerede virksomheder, iværksættere samt evt. uddannelsesaktører og offentlige funktioner 5, da det skaber et bedre og mere dynamisk miljø for virksomhedsudvikling. Region Midtjyllands KASK-projekt viser, at iværksættere i stigende omfang lokaliserer sig i lokale/regionale udviklingsparker og iværksættermiljøer. erhvervsilkeborg har i dag to udviklingsparker, der markedsføres under navnet erhvervsilkeborg G-Kraft. Udviklingsparkerne ligger i Silkeborg midtby og på Ferskvandscentret og har i alt 54 kontorpladser. erhvervsilkeborg arbejder derudover sammen med Silkeborg Kommune på at finde lokaler til iværksættere indenfor produktion og håndværk. 4 Det midtjyske vækstlag, Fx kommunale innovationsindsatser/projekter. 3

5 Gennem årene er en del vækstvirksomheder udsprunget af erhvervsilkeborgs udviklingsparker fx Leander, V2 Tobacco, Envision, Kaastrup Andersen og PicoPublich. Men volumenstudier fra Silkeborg Kommune viser, at Silkeborg har færre kvadratmetre til iværksættere og mindre udviklingsmiljøer end andre sammenlignelige kommuner i Danmark jf. fx Innovatorium i Herning, Nu-park i Holstebro, Spinderihallerne i Vejle og Vitus Bering Innovation Park i Horsens. erhvervsilkeborgs erfaringer er, at G-kraft miljøerne som selvstændige enheder er for små til at skabe en kritisk virksomhedsmasse. To små udviklingsmiljøer gør det vanskeligere at skabe en synlig indsats og udnytte mulige synergier samtidig med, at det er svært at skabe følelsen af et iværksættermiljø med puls. Det er også ressourcemæssigt mere krævende at få to miljøer til at leve, sikre en effektiv drift og tilbyde fx vejledning og daglig sparring, som er nøglen til dybe og indsigtsfulde relationer, der giver mulighed for at hjælpe virksomhederne til vækst. Konklusion Iværksætteri er vigtigt for at skabe fremtidens arbejdspladser og sikre en fortsat vækst og dynamisk udvikling af vores erhvervsliv. Få vækstiværksættere og vækstvirksomheder skaber en stor del af arbejdspladserne. Erfaringer fra bl.a. Sverige viser, at virksomheder i udviklingsparker vokser hurtigere end tilsvarende virksomheder, der ikke er en del af et udviklingsmiljø, og at iværksættere (derfor) i stigende grad ønsker at etablere sig i et udviklingsmiljø. erhvervsilkeborg er blandt de lokale erhvervsserviceaktører i Region Midtjylland, der vejleder flest før-startere, iværksættere og virksomheder. Men tallene viser også, at Silkeborg Kommune har færre deltagere/får henvist færre virksomheder til nationale og regionale virksomhedsprogrammer specielt vækstvirksomheder, som er målgruppen for Væksthuset. Samtidig er udviklingsmiljøerne til iværksættere i Silkeborg Kommune mindre end i andre sammenlignelige kommuner. Anbefalinger til den fremtidige iværksætterindtast i Silkeborg Kommune På baggrund af ovenstående analyserer anbefaler vi, at iværksætterområdet i Silkeborg Kommune styrkes ved, at erhvervsilkeborg målrettet fokuserer på at: 1. Blive bedre til at finde og understøtte vækstvirksomheder og vækstiværksættere Kontakt og vejledning af endnu flere iværksættere Målrettet indsats for at identificere flere iværksættere og etablerede virksomheder med ambitioner om vækst bl.a. ved kortlægning og målrettet kontakt til virksomheder der forventer vækst og/eller har vækst Flere vækstkortlægninger af virksomheder og henvisninger til regionale og nationale programmer 4

6 2. Sikre produkter og services i højere grad får virksomheder ind på et vækstspor Præcisering og synliggørelse af den model som erhvervsilkeborg arbejder med for at få virksomheder og iværksættere til at vokse (inkubator- og vejledningsmodel) Gøre de fire vækstdrivere 1) vækst til nye sektorer/segmenter, 2) internationalisering, 3) nye produkter og forretningsmodeller samt 4) effektivisering til gennemgående temaer i erhvervsilkeborgs vejledning af iværksættere og virksomheder 3. Udarbejde grundlaget for etablering af en ny samlet udviklingspark i 2017 Udarbejdelse af feasibility study Udarbejdelse af finansierings- og økonomimodel Kortlægge mulige partnerskaber og lejeaftaler Udarbejdelse af forslag til byggeriets lokalitet og fysiske udformning De konkrete handlinger under de tre indsatsområder vil blive udfoldet yderligere i forbindelse med Erhvervshandleplan Økonomi og opfølgning Ovenstående aktiviteter finansieres ved omprioritering af erhvervsilkeborgs indsatser, og i forbindelse med udarbejdelse af Erhvervshandleplan 2016 og den efterfølgende indgåelse af samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og erhvervsilkeborg. Etablering af en ny udviklingspark kræver en særskilt beslutning omkring Silkeborg Kommunes investering i bedre rammer for vækst og udvikling. Opfølgning på indsatsernes effekt og gennemførelse vil ske igennem opfølgning på de årlige erhvervshandleplaner samt Væksthusets og Region Midtjyllands årlige profilanalyser om iværksætternes brug af erhvervsservicesystemet. 5

7 5 Godkendelse af ejendomsstrategi Bilag: 6298_Folder Ejendomsstrategi hæfte_internet DokumentID:

8 Ejendomsstrategi

9 Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og bruges bedre, så de er til større glæde for flere. Vi ser vores ejendomme som en fysisk ramme omkring kommunens kerneopgaver, som for eksempel læring, omsorg, sundhed, kulturformidling og fritidstilbud. En ramme, der tilpasser sig opgaven og ikke omvendt. For at leve op til dette i fremtiden skal vi arbejde markant anderledes på to områder: Vi skal ruste vores ejendomme til konstant forandring i kerneopgaven. Vi skal styrke samarbejdet på tværs Konstant forandring Vi skal arbejde med forandring som en konstant faktor. Silkeborg Kommune er en dynamisk enhed, der hele tiden bevæger sig og ændrer sig. Vi finder nye og bedre måder at lede på, at lære på og at organisere os på. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Nye samfundstendenser og ny teknologi banker på og ændrer vores behov. Derfor skal ejendomsporteføljen være dynamisk og til enhver tid tilpasse sig de aktuelle behov. i samspil med behovene i lokalsamfundene. Samarbejde på tværs At bygge den skole, der understøtter det pædagogiske arbejde bedst nu og på sigt, at ombygge et plejecenter, så det matcher en ny generation af ældre eller at bygge den sportshal, der skaber mest liv og samling i lokalområdet, kræver meget mere end blot mursten og byggeplaner. En bygning, der skaber værdi for brugerne, er bygget på viden og indlevelse. Derfor skal vi styrke samarbejdet mellem Ejendomme og kommunens øvrige afdelinger - og samarbejdet driftsafdelingerne imellem. Vi skal udvikle ejendomme i fælleskab og turde udfordre organisationsstrukturen og tænke på tværs. Derfor er kommunens ejendomsstrategi interessant og forpligtende for hele Silkeborg Kommune, lige fra politikere og ledelse til kommunens medarbejdere. En kommunal bygning bidrager kun til fællesskabet, hvis den understøtter kerneopgaven bedst muligt. Derfor er den kommunale kerneopgave omdrejningspunktet i Silkeborg Kommunes ejendomsstrategi. 2

10 Hvad er en ejendomsstrategi? Denne ejendomsstrategi giver Silkeborg Kommune et fælles sigtepunkt, som vi sammen kan pejle efter, når vi træffer bæredygtige beslutninger for kommunens ejendomme og dermed skaber rammerne for fremtidens kerneopgaver. Ejendomsstrategien er bygget op af: en mission og vision, som sætter retning for ejendomsporteføljens udvikling tre strategiske spor, der hver rummer en række indsatsområder, som vi har særligt fokus på i arbejdet med kommunens ejendomme handlinger, som sikrer, at vi opnår visionen Ejendomsstrategien er vigtig, fordi Silkeborg Kommunes ejendomme er vitale for kerneopgaven. Bygningerne udgør de fysiske rammer for kerneopgavens aktiviteter og udviklingsmuligheder. Derfor skal vi i fællesskab skabe langsigtede løsninger, så ejendomsporteføljen så vidt muligt er tilpasset kerneopgavens behov og samtidig skaber værdi i lokalsamfundet. Det gør vi ved at udvikle og gennemføre ejendomsstrategier, som understøtter kerneopgavens udviklingsstrategier. Samt ved altid at have kommunens overordnede mål for øje i styringen af ejendomsporteføljen. Det er vigtigt, at vi internt i Silkeborg Kommune forpligter os til at arbejde efter strategien, for at bevare gennemslagskraft og troværdighed. 3

11 Ejendomsporteføljen understøtter kommunens aktiviteter og værdier med fokus på de kommunale kerneopgaver Mission Missionen for ejendomsstrategien i Silkeborg Kommune er at understøtte kommunens aktiviteter og værdier altid med fokus på kerneopgaven. Derfor er det Silkeborg Kommunes overordnede vision for kerneopgaven, der er styrende for beslutninger vedrørende ejendomme. Det betyder, at udviklingen af ejendomsporteføljen rækker ud over afdelingen Ejendomme og er et arbejde, der inddrager hele kommunen. Kommunale ejendomme er intelligente, potentielle og bæredygtige. De understøtter kerneopgavens aktuelle behov med udgangspunkt i den demografiske udvikling og skaber god balance i lokalområder. Vision Visionen er vores fremtidsdrøm og et mål, vi drømmer om at nå. 4

12 [God balance i lokalområder] En kommunal ejendom er en vigtig del af sit lokale område, og denne dimension tager vi hensyn til i drift, udvikling og afvikling af kommunale ejendomme. [Udgangspunkt i demografisk udvikling] Demografien har stor betydning for kommunens kerneopgaver i fremtiden. Derfor tænker vi altid fremad og sørger for, at kommunens bygninger både under støtter aktuelle behov og er forberedt på fremtiden. [Potentiel] En ejendom med potentiale er en ejendom med overskud af muligheder. En ejendom som her og nu er multifunktionel, og som potentielt kan bruges til andre formål, og dermed understøtte den konstante forandring i kerneopgaven og være forberedt på fremtiden. En potentiel bygning er bygget til at løse en kerneopgave, men er indrettet til flere funktioner. Silkeborg Kommunes ejendomme forventes at kunne tilbyde denne variation. [Bæredygtig] I Silkeborg Kommune skal bygninger være bæredygtige. Både hvad angår teknologi, arbejdsflow og energiforbrug. [Intelligent] Intelligente ejendomme er bygninger, der gennem deres fysiske design og it-installationer er reaktive, fleksible og tilpassende i forhold til forskellige behov hos deres brugere. 5

13 Strategisk spor 1: Udvikling gennem dialog Vi skal styrke dialogen internt i kommunen og udvikle sammen. Udviklingen af Silkeborg Kommunes bygninger skal ske i samskabelse, hvor kommunale afdelinger, medarbejdere, eksperter og borgere bidrager med ekspertise og idéer på tværs. Det giver helhedsorienterede løsninger, fælles forståelse og ejerskab. Vi skal sammen sikre, at Silkeborg Kommunes ejendomsportefølje leverer de rette ressourcer på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt og til det rette formål. Hvad er samskabelse? Samskabelse er en ny måde at samarbejde på. Det er en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler nyt. Hvor de organisatoriske søjler nedbrydes, så viden kan flyde frit. Hvor man sammen definerer problemet og udvikler handlinger. Et dynamisk rum, hvor flere deltager, bidrager og tager initiativ og ejerskab. Hvorfor? Bæredygtig udvikling af kommunens bygninger kræver stor viden om de aktuelle og fremtidige behov. Hvor bevæger den pædagogiske læring sig hen? Hvad betyder det i praksis? Et tættere og mere forpligtende samarbejde Et styrket samarbejde internt i kommunen mellem afdelingerne Et styrket samarbejde med innovative leverandører om intelligente løsninger Hvordan udvikler ældreplejen sig? Hvilke nye teknologier er på vej? Hvilken betydning har en kommunal bygning i lokalsamfundet? Denne viden ligger spredt i kommunen hos afdelinger, institutioner, eksterne eksperter og i lokalsamfundene og den viden skal vi have i spil gennem dialog. 6

14 Handlingsplan Tværkommunalt koncept Vi skal udvikle et tværkommunalt koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse i udvikling af kommunens ejendomme. Anlægsprocedure Vi skal udvikle en moderne procedure for anlægsarbejde, som klarlægger nye roller og som har fokus på at understøtte samskabelse. Intern dialog og samarbejde Vi skal sikre, at vi kan se udover målene for vores egen funktion og fokuserer på de mål, der er fælles på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Vi skal handle klogt. Liv i lokalsamfundet Vi skal skabe balance i lokalsamfundene, så de kommunale ejendomme understøtter liv og vækst og er åbne for andet end kernefunktionen. 7

15 Strategisk spor 2: Bæredygtig bygningsdrift Vi skal arbejde bæredygtigt i både udvikling og drift af kommunens ejendomme. Bæredygtigt i bred forstand: Energiforbrug, design, arbejdsflow og vedligehold skal være så langtidsholdbart og intelligent som muligt. Vi tænker totaløkonomisk, så ejendommen understøtter både kommunens aktiviteter og værdier. Hvorfor bæredygtigt? En kommunal bygning er mere end mursten. Den er rammen om en kerneopgave, og derfor skal udviklingen og driften af den enkelte bygning tænkes i et totaløkonomisk perspektiv, hvor bygningen er en del af en dynamisk helhed. 8

16 Handlingsplan Totaløkonomi i driften Driften af bygningerne såvel som driften i bygningerne skal tænkes ind i det samlede økonomiske billede. Når vi bygger om eller bygger nyt, skal vi sikre, at vi indretter os som vi vil arbejde i Silkeborg Kommune både i forhold til bygningsdrift og i forhold til kerneopgavens drift. Vedligeholdelse Vi skal vedligeholde vores bygninger, så de ejendomme, der tilfører mest værdi til Silkeborg Kommunes kerneopgave, får mest opmærksomhed. Intelligent energi Bygninger skal være intelligente og indrette sig efter forskellig anvendelse. For eksempel skal lys og varme i en idrætshal kunne indrette sig efter, hvem der bruger lokalerne, hvor mange der er i bygningen, og hvordan klimaet er udenfor. Hvad betyder det i praksis? Arkitekturen skal både tage højde for sin beliggenhed i lokalsamfundet og for det arbejdsflow, der er i bygningen Arkitekturen skal være fleksibel og potentiel i forhold til fremtidige behov Driften og energiforbruget skal optimeres ved hjælp af intelli gente løsninger for optimal udnyttelse af ressourcerne Bygningsdrift og løbende ved lige hold skal være forebyggende og langtidsholdbart 9

17 Strategisk spor 3: Kloge kvadratmeter Vi vil være bedre til at udnytte vores kommunale bygninger smartere og skabe kloge kvadratmeter Vi skal udvikle fleksible lokaler til multifunktionel anvendelse. Enhver kommunal ejendom er tilpasset sin kerneopgave, men skal samtidig have potentiale til at blive udnyttet fleksibelt, multifunktionelt og tværfagligt. Vi skal ændre fokus fra volumen til kvalitet. Hvorfor kloge kvadratmeter? Hver kvadratmeter koster dyre driftspenge og bruger ressourcer også selvom den kun bruges kort tid hver dag. Derfor vil vi bruge hver kvadratmeter bedre. Multifunktionelle kvadratmeter er samtidig mere bæredygtige kvadratmeter, fordi ressourcer udnyttes bedre. 10

18 Handlingsplan En ambition om at give kommunale bygninger flere funktioner og udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre er en kulturændring. Det skal være en naturlig måde at tænke på for alle i kommunen. Derfor har dette strategiske spor ikke konkrete handlinger, der skal udføres i strategiperioden, men i stedet en række hensigter, som vi stræber efter. Silkeborg Kommune ejer bygninger til faste kerneopgaver lejer bygninger til tidsbegrænsede aktiviteter har færrest mulige tomme bygninger har færrest mulige udlejede bygninger opkøber ikke jord til bygninger før det er aktuelt Hvad betyder det i praksis? Vi skal tænke anderledes i udviklingen af kommunens ejendomme: Kan et lokale bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet? Kan flere funktioner samles i samme lokale? Kan vi undgå at bygge nyt ved at udvikle de kvadratmeter, vi allerede har? Kan vi lave en bygning, der kan flyttes alt efter, hvor i kommunen der er behov? Kan vi bruge intelligent teknologi til at give bygningerne flere funktioner og et bedre arbejdsflow? vedligeholder indvendigt når klimaskærmen er tæt reducerer ejendomsporteføljen med 1% pr. år 11

19 Fra strategi til resultater Denne ejendomsstrategi er første skridt mod at give de kommunale bygninger mere værdi for fællesskabet. At skabe en mere bæredygtig, intelligent og potentiel ejendomsportefølje kræver en ny kultur omkring udviklingen af ejendomme i Silkeborg Kommune. Det første vi skal have fokus på er at samarbejde, samskabe og snakke på tværs af afdelinger og fag. Vi skal løfte blikket fra egne kortsigtede målsætninger. Vi skal se, at alle afdelinger i kommunen har samme overordnede mål, og det mål skal vi stræbe efter i et nært samarbejde. Der udarbejdes et appendiks til ejendomsstrategien med konkrete handlinger. Appendiks indeholder ligeledes konkrete mål for de prioriterede strategiske spor og skal således medvirke til at strukturere arbejdet med ejendomsstrategien. Appendiks vil være forankret i Ejendomme. Silkeborg Kommune ejer, driver og servicerer ca m 2 - fordelt på ca. 400 bygninger. Layout: Ejendomme_

20 6 Orientering om afsluttet projekt om entreprenørskab i VIAs uddannelser Bilag: Brev fra VIA University til Silkeborg Kommune med vigtigste resultater DokumentID:

21 Gør tanke til handling VIA University College Tak for samarbejdet og de vigtigste resultater fra projekt Entreprenørskab i VIAs uddannelser Kære Borgmester Steen Vindum Cc: Gregers Pilgaard Projekt Entreprenørskab i VIAs uddannelser er nu afsluttet, og vi vil gerne sige tak for et godt samarbejde. I 2011 besluttede Vækstforum at igangsætte et initiativ for at styrke entreprenørskab i uddannelsessystemet i Region Midtjylland. Som et led i denne indsats blev projekt Entreprenørskab i VIAs uddannelser igangsat for at styrke entreprenørskab gennem udvikling af fag og kurser i entreprenørskab, afholdelse af konkurrencer, kompetenceudvikling af undervisere og ikke mindst etablering af studentervæksthuse i VIAs syv campusbyer i samarbejde med Silkeborg Kommune og de seks øvrige campuskommuner. Med etablering og den fortsatte udvikling af VIA Studentervæksthuse skabes rammerne for, at studerende selv og i samspil med eksterne partnere udvikler og realiserer konkrete, værdiskabende idéer og projekter. VIA Studentervæksthuse stimulerer studerendes indstilling og handlen til at realisere noget nyt og brugbart i deres omverden - enten i form af egen virksomhed eller innovationsprojekter i eksisterende institutioner. Realisering sker gennem de studerendes deltagelse i aktiviteter som workshops, coaching, rådgivning og networking med andre studerende, eksterne partnere og professionelle fra de studerendes professionspraksisser. Aase Lydiksen VIA University College Nattergalevej Silkeborg E: aal@via.dk T: via.dk Dato: Den 10. juni 2015 Journalnr.: U /2 Igennem samarbejdet om projektet har vi overordnede opnået følgende resultater i VIA studentervæksthuse: studerende har deltaget i eventaktiviteter i VIA Studentervæksthusene, svarende til 127 % af målet på studerende har deltaget i studentervæksthuset i et forløb af mindst fem ugers varighed, svarende til 141 % af målet på CVR numre er blevet registreret, svarende til 108 % af målet på 62. Hertil kommer 20 gennemførte innovationssamarbejder. Lokalt i Silkeborg Kommune har vores samarbejde omkring studentervæksthuset resulteret i: studerende har deltaget i eventaktiviteter i VIA Studentervæksthusene 31 studerende har deltaget i studentervæksthuset i et forløb af mindst fem ugers varighed 2 CVR numre og 2 innovationssamarbejder

22 Vedlagt som bilag findes en artikel om virksomheden Uptrainer, som er startet og udviklet af tre studerende fra VIA Læreruddannelsen på Campus Silkeborg. Uptrainer har fået sparring fra konsulenter fra studentervæksthuset og har været en del af inkubator-miljøet på campus. 2/2 Vi vil gerne sige mange tak til Silkeborg Kommune og jeres medarbejdere for at have været en del af vores fælles projekt. Vi har i Studentervæksthus Silkeborg været glade for samarbejdet omkring udviklingen af studentervæksthuset, samt velvilligheden fra jeres medarbejdere til at stille op til arrangementerne sammen med de studerende. Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde, der er etableret mellem Silkeborg Kommune og studentervæksthus Silkeborg. Vi foresætter dialogen med Region Midtjylland omkring et nyt projekt til videreudviklingen af studentervæksthusene. Med venlig hilsen VIA University College Aase Lydiksen Campusdirektør

23 6 Orientering om afsluttet projekt om entreprenørskab i VIAs uddannelser Bilag: Artikel MJA_Uptrainer_ DokumentID:

24 TORSDAG 10. APRIL SILKEBORG Silkeborg-redaktionen: silkeborg@mja.dk Silkeborg-redaktør: Bent Nørgaard Tlf: Siden er redigeret af: Knud Jakobsen TEKST: JAKOB MUNK SCHMIDT jams@mja.dk FOTO: JAKOB STIGSEN ANDERSEN stigsen@mja.dk SILKEBORG Sammen læser de til lærer på seminariet. Alle tre går på idrætslinjen, og nu har trioen Jakob Hokser Olesen, Martin Arbjerg Egsgaard og Sebastian Morsing Mortensen oveni startet fælles virksomhed. Navnet er Uptrainer ApS, og varen, de tre lærerstuderende arbejder på at få ud over rampen til kunderne, er et træningsredskab, hvormed man i sammenhæng kan træne kroppens forskellige muskelgrupper. Nærmere betegnet er en Uptrainer en avanceret form for strop med håndtag og andet udstyr. Historien om produktet og firmaet begyndte sidste år. Som sportsfolk og med idræt som linjefag havde Jakob, Martin og Sebastian stiftet bekendtskab med det originale strop-træningskoncept ved navn TRX. Dette er amerikansk, og folkene bag Uptrainer lægger ikke skjul på, at deres firma og produkt i virkeligheden blot er en billigere udgave af TRXmodellen. For dyr Men prisen for originalen er over det dobbelte af Uptrainer, og her startede det. Den lokale trio var nemlig så begejstret for træningsmetoden, at de gerne så den udbredt i idrætsundervisningen på landets skoler. Men samtidig indså de, at TRX-modellen ville være for dyr for skolerne i forhold til, at der skal investeres i klassesæt. - Vi syntes at TRX var for dyr og begyndte derfor at tænke lidt over, hvordan det kunne gøres så billigt, at træningsmetoden ville kunne udbredes på skolerne, fortæller Jakob Hokser Olesen. I sommerferien sidste år tog de hul på udfordringen med at lave en prototype. De skaffede materialer - blandt andet vandrør, som blev brugt til håndtag - og på seminariet lånte de håndarbejdslokale og symaskiner. Nyttig sparring Det lykkedes at producere intet mindre end 60 stk., og efterfølgende indgik det hjemmeproducerede redskab i et succesrigt pilotprojekt med deltagelse af elever på Skægkærskolen. Succesen gav endnu mere blod på tanden, og idéen blev fremlagt i Via Studentervæksthus, som har til formål at vejlede iværksættere på den lokale uddannelsesinstitution. Uptrainer-folkene fik desuden råd og vejledning omkring forretningsplan osv. af Erhverv Silkeborgs iværksætter-ekspert, Thomas Ørum. Og i Ikast kom de i kontakt med virksomheden Aserve, som er leverandør af sportsrelaterede produkter. Aserve-indehaver Søren Jørgensen har således været god sparringspartner, og det var via en af Aserves samarbejdspartnere i Kina, at Uptrainer-trioen fandt frem sin kinesiske leverandør. Herfra ankom i november sidste år den første Uptrainer-prototype fra Kina. I samme periode var Martin og Sebastian i lærer-praktik på en skole så langt væk som på Bornholm, og ekstraordinært måtte de to derfor tage en tur til Silkeborg for - sammen med Jakob - at vurdere varens kvalitet. - Ja, det var vores første forretningsrejse, griner Martin Egsgaard og Sebastian Mortensen. Iværksætter-trioen var tilfredse med produktet. I februar stiftede de det fælles anpartsselskab, og 10. marts ankom så ordren på de første 250 stk. Uptrainer-redskaber til Danmark. Næste udfordring er salgsarbejdet, og her er man allerede i fuld gang med at kontakte blandt andet seminarier, folkeskoler og efterskoler landet over. Iværksætter-trio tænker i træning Uptrainer er navnet på et træningsredskab, som tre lokale lærerstuderende vil lave forretning og undervisningsudvikling på Jakob Hokser Olesen viser, at Uptrainer også kan bruges i det fri. Der skal blot være et træ i nærheden. Vi begyndte at tænke lidt over, hvordan det kunne gøres så billigt, at træningsmetoden ville kunne udbredes på skolerne JAKOB HOKSER OLESEN LÆRERSTUDERENDE

25 TORSDAG 10. APRIL 2014 SILKEBORG 5 Sebastian Morsing Mortensen, til venstre, Martin Arbjerg Egsgaard og Jakob Hokser Olesen håber, at Uptrainer bliver den nye hulahopring. Til sommer er de alle tre færdiguddannede som lærer. Martin Egsgaard står på hænder for Uptrainer. Med træningsredskabet følger en vejledning, som indeholder en række forskellige øvelser. Ændrede indleveringstider for annoncer i forbindelse med Påsken 2014 PÅSKELØRDAG 19. april Korrekturannoncer Annoncer uden korrektur Rubrikannoncer og mindre rettelser Mandag den 14. april Tirsdag den 15. april kl kl Tirsdag den 15. april kl Tirsdag Onsdag den 15. april den 16. april kl kl Onsdag den 16. april kl TIRSDAG EFTER PÅSKE 22. april Korrekturannoncer Annoncer uden korrektur Rubrikannoncer og mindre rettelser is Midtjyllands Av udkommer ikke ngfredag Skærtorsdag, La ag og ed sk På samt 2. Påskedag Sebastian Morsing Mortensen stammer fra Bornholm, og i Silkeborg har han blandt andet gået på fodboldcollege.

26 7 Evaluering af retningslinjer for byrådets dialogmøder med borgere Bilag: Rammer for spørgetid i Hedensted Kommunes byråd DokumentID:

27 Rammer for Byrådets spørgetid I forbindelse med Byrådets møder er der spørgetid. Spørgetiden er placeret først i det åbne møde og er begrænset til 20 minutter. 2. Spørgsmål kan stilles af enhver borger eller grundejer i Hedensted Kommune. De stillede spørgsmål skal have en afsender. Anonyme spørgsmål besvares ikke. 3. Borgere, der ønsker spørgsmål besvaret, skal indsende eller indlevere spørgsmålene til Fællessekretariatet på Hedensted Rådhus, Niels Espesvej 8, 8722 Hedensted eller sende dem på til mail@hedensted.dk således det er modtaget senest onsdag kl ugen før Byrådets møde, således annoncering i ugeaviserne kan finde sted. 4. Indkomne spørgsmål annonceres i pressen og på sammen med Byrådets dagsorden i 5. Forud for indleveringsfristen står administrationen til rådighed i rimeligt omgang for eventuelle spørgere med hensyn til den skriftlige formulering af spørgsmål. Hensigten hermed er at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvad der konkret ønskes svar på. 6. Spørgsmålene skal være rettet til Byrådet. Formuleringen skal være kortfattet, og spørgsmålene skal vedrøre kommunale forhold og være af almen interesse. 7. Spørgsmål, der indeholder angreb på tredjemand, vedrører spørgerens eget eller andres privatliv eller andre anliggender, som er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, samt spørgsmål, som genfremsættes i samme eller lignende form inden for 6 måneder, kan forlods afvises af Borgmesteren. 8. Spørgsmål forelægges og besvares i spørgetiden af Borgmesteren eller formanden for vedkommende udvalg efter aftale med Borgmesteren. 9. Efter besvarelsen i henhold til punkt 8, kan Byrådets øvrige medlemmer få ordet med henblik på at fremsætte supplerende besvarelser eller kommentarer, ligesom spørgeren har mulighed for mundtligt at stille afklarende tillægsspørgsmål. 10. Spørgetiden bortfalder i en periode på 3 måneder før Byrådets fratræden i forbindelse med kommunalvalg og 1 måned efter Byrådets tiltræden efter et valg. 11. Nærværende rammer er gældende for perioden Behandlet og godkendt af Byrådet den 26. marts 2014 i Hvor det tidsmæssigt er muligt