Lokal uddannelsesplan Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal uddannelsesplan 2012. Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper"

Transkript

1 Lokal uddannelsesplan 2012 Ernæringsassistent/ Ernæringshjælper 1

2 Indholdsfortegnelse: Forord Indledning... 4 Principper vedrørende pædagogik og kvalitet... 7 Underviserteams og undervisersamarbejde... 7 Kontaktlæreren og den personlige uddannelsesplan... 8 Fagfordeling og læringsaktiviteter... 8 Valgfag... 9 Merit og faglig påbygning... 9 Lektionsfordeling og hjemmearbejde... 9 Undervisningsform... 9 Ressourcer og udstyr Lærerkvalifikationer Samspil mellem lokale uddannelses udvalg, virksomheder og skole Evaluering og afsluttende bedømmelse Afsluttende prøve for ernæringshjælpere Svendeprøve for ernæringsassistenter Målbeskrivelse for fagene Valgfri specialefag Bilag 1: Fagfordeling på de 3 skoleperioder i hovedforløbet Bilag 2: Læringsaktiviteter på de 3 skoleperioder Bilag 3: Retningslinjer for projektarbejde Bilag 4: Retningslinjer for rapportskrivning Bilag 5: Refleksionsskema til bedømmelse af kostproduktion Bilag 6: Skema til midtvejssamtale / evaluering Bilag 7: Vejledning, hjælpemidler og arbejdsforhold vedr. svendeprøven

3 Forord Denne lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er udarbejdet i henhold til gældende love og bekendtgørelser. Disse kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside samt på Fagligt udvalg for ernæringsassistentuddannelsens hjemmeside: Rammerne for uddannelsen er beskrevet i : Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser LBK Bekt nr. 510 af 19. maj 2010 Regler for uddannelsen fremgår af Undervisningsministeriets: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Mad til mennesker; Bekt nr. 329 af 28. april 2009 Reglerne beskrives desuden i den tilhørende: Uddannelsesordning for ernæringsassistentuddannelsen af 24/2/2010 udstedt af Fagligt udvalg for ernæringsassistentuddannelsen. Link: Uddannelsesordning Øvrige aktuelle love og bekendtgørelser: Hovedbekendtgørelsen BEK nr. 22 af 12/1/2010 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelser nr af 16/11/2010 Skolevejledning til afvikling af svendeprøver, som kan hentes her Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr 1016 af 24/08/2010 som kan hentes her Der er desuden udarbejdet en censorvejledning, som kan downloades som PDF Aars, januar

4 Indledning Lokal undervisningsplan 2012 er udarbejdet på Erhvervsskolerne i Aars, Østre Boulevard 10, 9600 Aars af undervisere på hovedforløbet i ernæringsassistentuddannelsen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for Mad til mennesker. I afdelingen Mad til mennesker gennemføres grundforløbet "Mad til mennesker" samt hovedforløb i uddannelsen til Ernæringshjælper og Ernæringsassistent, for elever der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Undervisningsplanen vil i samarbejde mellem skolen og det lokale uddannelsesudvalg for Mad til mennesker blive revideret i takt med behovet for fornyelse. Det udarbejdede materiale er lavet med det formål, at tilgodese branchens ønske om et ensartet indhold i undervisning på skolerne på landsplan og behørig hensyntagen til lokalområdets ønsker. Undervisningsplanen er udarbejdet under iagttagelse af de gældende mål og rammer for uddannelsen og er gældende for uddannelsen til ernæringshjælper og til ernæringsassistent. 4

5 Uddannelsens varighed og struktur Uddannelsen indeholder følgende trin: Trin 1: Ernæringshjælper. Trin 2: Ernæringsassistent. Uddannelsen afsluttes med specialet: Ernæringsassistent. Før en elev kan starte på hovedforløbet skal eleven have gennemført et obligatorisk grundforløb på uger. Alternativt kan eleven blive kompetencevurderes til at besidde tilsvarende kompetencer, og dermed få merit for hele eller dele af grundforløbet Længden af den samlede uddannelse kan derfor variere betydeligt afhængig af grundforløbets længde. Uddannelsens trin 1, ernæringshjælper, varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 10 uger. Trin 2 varer 1 år og 6 måneder. Skoleundervisningen på hovedforløbets trin 2 varer 20 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i 1 skoleperiode med omkringliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2. Model for uddannelsens struktur: Grundforl øb Evt. praktik uger Hovedforløbet Trin 1 Praktik 10 ugers skole (1. skoleperiode) Hovedforløbet Trin 2 Praktik 10 ugers skole (2. skoleperiode) Praktik 10 ugers skole (3. skoleperiode) Evt. praktik For overskuelighedens skyld har vi valgt at benævne de 3 skoleperioder og 3. skoleperiode, selvom disse betegnelser ikke fremgår af de officielle bekendtgørelser og uddannelsesordningen. Grundforløbet afsluttes med en grundforløbsprøve, som udbydes 3-4 gange om året på Erhvervsskolerne i Aars. Det betyder, at der er elever som er klar til at indgå en uddannelsesaftale mindst 4 gange om året. Køkkenerne har indrettet sig på disse forhold og indgår kontrakt med nye elever på forskelligt tidspunkt på året og på forskellige tidspunkter i forskellige køkkener. For at sikre tilsvarende fleksibilitet på skolen, har vi har valgt at udbyde både og 3. skoleperiode hvert halvår, med start i januar og august. Der bliver udarbejdet en oversigt over datoer for kommende skoleperioder, som kan ses på skolens hjemmeside Datoerne sendes automatisk til uddannelsessteder med elever i afdelingen. Eleverne afslutter skoleperioderne med at deltage i fastlagte eksaminer og prøver i henhold til gældende lovgivning og denne lokale undervisningsplan. (Se afsnittene Afsluttende prøve for ernæringshjælperelever og Svendeprøve for ernæringsassistentelever side 13-16). 5

6 Uddannelsens formål Uddannelsen til ernæringsassistent har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetence-områder: 1. Sammensætning og tilberedning af velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad i et køkken på f.eks. sygehus, plejehjem, ældrecenter, kantiner/cafeer, skoler (højskoler, efterskoler, landbrugsskoler, folkeskoler), dag- og døgninstitutioner, leve- og bomiljøer, modtagekøkkener, kaserner, fængsler, kursuscentre og selvstændig virksomhed. 2. Kombination af viden om sundhed, fødevarer, ernæring, diætetik, hygiejne og egenkontrol samt miljø i forbindelse med planlægning, udførelse, dokumentation og kvalitetsvurdering af de arbejdsopgaver, der er forbundet med udøvelsen af mad og måltider under hensyntagen til produktionsformen samt forebyggelse og sundhedsfremme. 3. Planlægning, strukturering og gennemførelse af produktionen ergonomisk korrekt ud fra givne økonomiske vilkår, anretning og servering af mad til forskellige brugergrupper, ansvar for hygiejne og egenkontrol samt kvaliteten af maden. 4. Anvendelse af mundtlig og skriftlig kommunikation til at skabe et godt arbejdsmiljø og fremme af samarbejdet med kolleger og brugere, fleksibelt og udviklingsparat samt indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder. Kompetencemål for trin 1 og trin 2 Gældende for alle uddannelsens trin og specialer. Eleven kan: 1. tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad med begyndende rutine og udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning, anretning og servering af mad, 2. vælge og anvende de korrekte tilberedningsmetoder, produktionsmetoder, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave med begyndende rutine, 3. anvende de mest almindelige udtryk til at beskrive madens eller råvarers kulinariske og sensoriske kvalitet, 4. kombinere viden om fødevarer, mad og sundhed i forbindelse med begyndende måltidsplanlægning, kalkulation, indkøb og kvalitetsvurdering, 5. fremstille mad under hensyntagen til hygiejne og egenkontrol, miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet med begyndende rutine, 6. arbejde i teams og yde service til kunder, brugere eller borgere Gældende for udannelsens trin 2. Eleven kan: 7. udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med planlægning, kalkulation, indkøb, tilberedning, anretning og servering af ernæringsmæssig korrekt mad selvstændigt i virksomheden, herunder diætmad samt vurdere og dokumentere madens ernæringsmæssige kvalitet, 8. udvælge, vurdere og anvende den mest hensigtsmæssige kombination af tilberedningsmetoder, produktionsformer, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til den givne produktion og udvikling af nye opgaver, 9. inddrage og vurdere madens sensoriske egenskaber og medvirke i kvalitetsvurdering- og udvikling ved tilberedning, produktion, anretning og servering af maden, 10. selvstændigt udføre og aktivt indgå i udviklingen og dokumentationen af hygiejne og egenkontrol, 11. inddrage viden om ergonomi, arbejdspladssikkerhed, miljø, tid og økonomi i udvikling af et godt arbejdsmiljø, 12. medvirke til at forbedre praksis ved at reflektere over egne og andres handlinger og kommunikation ud 6

7 fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt, 13. skærpe sin nysgerrighed og lyst til at lære og indgå i forandringsprocesser, udvikle færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer, 14. udføre mundtlig og skriftlig faglig formidling, rådgivning og vejledning for brugere, kunder eller borgere, nye kolleger og elever og 15. anvende engelsk i arbejdssituationer Kilde: Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Mad til mennesker; BEK nr. 329 af 28/04/2009 Principper vedrørende pædagogik og kvalitet På hovedforløbet i ernæringsassistentuddannelsen lever skoleundervisningen op til bekendtgørelsens mål. Vi tilstræber, at eleven får medindflydelse på indholdet i undervisningen og til dels i undervisningsformen. Det sker i form af valgfrihed i opgaverne og ved at vi lytter til elevernes ønsker og behov og tilgodeser det, så vidt det er muligt. Eleverne skal udvikle selvstændighed og ansvarsbevidsthed gennem uddannelsesforløbet, og de øves i at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt i forbindelse med deres opgaver. Ud over dette tager vi hensyn til individuelle forskelle, bl.a. gennem dybde- og omfangsdifferentiering i opgaverne. Både de faglige og de personlige krav til eleverne øges gennem uddannelsen. Undervisningen på hovedforløbets skoleophold omfatter både praktisk og teoretisk undervisning, med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer som beskrevet i kompetencemålene for trin 1 og trin 2.. På 1. skoleperiode lægges der vægt på lærestyrede forløb med oplæg og fast definerede opgaver. På 2. og 3. skoleperiode arbejder eleverne mere elevstyret, med større, tværfaglige opgaver og projekter og med stigende krav til selvstændighed. Kravet til skriftlighed øges gennem uddannelsen, fra meget få afleveringer på 1. skoleperiode til flere og større rapporter på 2. og 3. skoleperiode. Hermed opfyldes målene for faget informationsteknologi på niveau F og samtidig øves elevernes skriftlige kommunikation, hvilket er vigtigt i forhold til den afsluttende skriftlige svendeprøvebesvarelse. Afviklingen af skoleperioderne sker i åbne læringsmiljøer, hvor elever fra alle 3 skoleperioder af og til er i samme lokale, med 2 lærere tilknyttet. Ved opstart af nye opgaver, faglige oplæg, gruppearbejde, evalueringer og når der ellers er behov for det, er der et andet lokale til rådighed. Vi ser store fordele ved, at holdene er samlet i en del af undervisningstiden. På den måde kan de drage nytte af hinandens erfaringer og være hinandens sparringspartnere. Underviserteams og undervisersamarbejde Som tidligere nævnt indeholder en stor del af undervisningen på især 2.og 3. skoleperiode tværfaglige opgaver og projekter. Disse opgaver og projekter udarbejdes af et lærerteam, som består af faglærere der er tilknyttet hovedforløbet. Lærerteamet består p.t. af to lærere som er uddannet hhv.1 økonoma/klinisk diætist og 1 ernærings- og husholdningsøkonom. Den daglige undervisning varetages i høj grad af disse lærere. Faglæreren udleverer opgaver og projektbeskrivelser til eleverne suppleret med relevante oplæg ved opstart og i forløbet. Det tilstræbes, at det er samme faglærer som starter og slutter et forløb, herunder deltager i slutevalueringen af forløbet sammen med eleverne. 7

8 Efter behov anvendes andre undervisere med specielle faglige kvalifikationer, f.eks. i engelsk, samfundsfag og i samarbejde og kommunikation. Disse undervisere har et tæt samarbejde med det faste lærerteam og er alle undervisere i afdelingen Mad til mennesker. Planlægning og koordinering af de tre skoleperioder sker i samarbejde mellem uddannelseschefen i afdelingen og de 2 lærere i faglærerteamet. Faglærerteamet har meget høj indflydelse på den overordnede planlægning, men uddannelseschefen har det endelige ansvar for skemalægningen. Den mere detaljerede planlægning af den daglige undervisning udføres af teamet eller af den enkelte lærer. Kontaktlæreren og den personlige uddannelsesplan Når en elev starter på hovedforløbet bliver eleven "tildelt" en kontaktlærer, som samtidig er faglærer på hovedforløbet. Kontaktlæreren vil gennem hele hovedforløbet være elevens og praktikstedets støtte og vejleder. Kontaktlæreren vil besøge eleven på praktikstedet inden 1. skoleperiode og mellem 2. og 3. skoleperiode. Her kan specielle forhold omkring eleven drøftes, indholdet i den kommende skoleperiode præsenteres og eleven kan stille uddybende spørgsmål inden opstart. Mellem 2. og 3. skoleperiode er det vigtigt at drøfte, om eleven er klar til svendeprøveforløbet og / eller om der er særlige forhold der skal tages hensyn til. Ved start på 1. skoleperiode får nye elever udleveret en uddannelsesbog, som bl.a. giver oplysninger om skolen og om uddannelsen. Kontaktlæreren informerer om elevens mulighed for merit eller faglig påbygning i fagene og hun hjælper eleven, hvis der skal søges specialpædagogiske hjælpemidler til uddannelsesforløbet. Forholdene vedrørende merit og faglig påbygning er nærmere beskrevet i afsnittet Merit og faglig påbygning. Eleverne bliver introduceret til Eleverne skal her finde, evt. ændre og godkende deres uddannelsesplan, hvorefter planen godkendes af kontaktlæreren. I elevplan kan eleverne finde en overordnet beskrivelse af den skoleperiode de er i gang med, heri betegnet et undervisningsforløb. De kan se hvilke aktiviteter der indgår i skoleperioden, og hvilke mål de vil få opfyldt gennem disse aktiviteter. Fagfordeling og læringsaktiviteter Fordeling af fag på de enkelte skoleperioder er foretaget ud fra gældende retningslinjer. På 1. skoleperiode er fagfordelingen således fastlagt i uddannelsesordningen fra Fagligt udvalg, mens det på 2. og 3. skoleperiode er op til skolerne at fordele fagene og timerne på de to skoleperioder. Vi har valgt at lave fagfordelingen i samarbejde med undervisere fra andre skoler i Nordregionen. Hermed sikres en vis form for ensartethed skolerne imellem og det gør det nemmere, hvis en elev ønsker at skifte skole midt i uddannelsesforløbet. Fagfordelingen på 2. og 3. skoleperiode er dog stadig vejledende og kan ændres af den enkelte skole. Bilag 1: Fagfordeling på de 3 skoleperioder i hovedforløbet Med udgangspunkt i fagfordelingen og målene for fagene, er der planlagt forskellige forløb / læringsaktiviteter for eleverne. Disse er sammensat så der indgår fra 1 3 fag i hvert forløb. Ved afslutningen af 1. skoleperiode er alle mål for fagene der indgår opnået. På 2. skoleperiode vil der være enkelte fag som afsluttes, men de fleste fortsættes på 3. skoleperiode. Bilag 2: Læringsaktiviteter på de 3 skoleperioder 8

9 Valgfag Udbuddet af valgfag målrettes elevernes interesseområder og skolens lærere samt værkstedsmuligheder. Valgfagslektionerne fordeles på flere lærere. Emnerne der udbydes har varierende længde, afhængig af elevernes interesse, og emnets omfang. Valgfag der udbydes kan være: Faglig fordybelse: Valgfagstimer kan anvendes i forbindelse med de projekter, hvori der indgår en valgfri del. Virksomhedsbesøg: Eleverne har mulighed for at anvende emnetimer til virksomhedsbesøg, evt. flere besøg på en kort studietur. Eksperimentiel madlavning: Ud fra elevens egne ønsker og erfaringer eksperimenteres der i køkkenet med forskellige former for tilberedningsmetoder og produktudvikling. Specielle ønsker: I dialog med eleverne udbydes og gennemføres emner, ud fra hvad der er aktuelt i faglig sammenhæng. Merit og faglig påbygning Der gives merit ifølge gældende meritbekendtgørelse. Det vurderes i det enkelte tilfælde om meritten gives for henholdsvis eksamen og / eller undervisningen. Dette afhænger bl.a. af om faget indgår i den øvrige helhedsorienterede undervisning. I de tilfælde hvor der søges om merit for f.eks. engelsk på niveau F, tilbydes undervisning i samme fag på et højere niveau. Eleverne tilbydes altid supplerende undervisning i de timer hvor de har merit, og gives således ikke fri fra undervisningen. Lektionsfordeling og hjemmearbejde Al undervisning gennemføres med dobbeltlektioner, á 2 x 45 minutter. Der undervises i 30 lektioner pr. uge, den resterende tid op til en 37 timers arbejdsuge, er forbeholdt fordybelse og hjemmearbejde. Eleverne kan vælge at lave dette arbejde hjemme eller de kan arbejde på skolen i den normale åbningstid, f.eks. ved gruppearbejde. Arbejdet kan bestå af opgaveløsning, fordybelse i projektopgaver, litteraturlæsning og andet teoretisk arbejde, i det omfang eleven har behov for eller ønsker at fordybe sig i de forskellige emner. I den daglige undervisning vil det oftest være samme lærer og samme forløb eleverne arbejder med hele dagen, i en til flere dage i træk. Undervisning i engelsk og i samarbejde og kommunikation forsøges placeret i blokke af 4 lektioner f.eks. mandag og fredag. Der skemalægges med udgangspunkt i opgaverne / projekterne, således at der opnås mulighed for fordybelse uden afbrydelse. Undervisningsform På 1. skoleperiode er undervisningsformen ofte lærerstyret, med oplæg, opgaver, praktisk arbejde og mundtlige evalueringer. De praktiske opgaver vægtes højt, og der bliver eksperimenteret med råvarer og tilberedningsmetoder i køkkenet. Der skal være god tid til fælles evaluering efter produktionen, af både den sensoriske, den ernæringsmæssige og den hygiejniske kvalitet. Eleverne laver desuden individuel refleksion. Kravet til skriftlighed på forløbet er lille og består i opgaveløsning og enkelte opgaveafleveringer. Arbejdsformen er med hovedvægt på gruppearbejde, men med selvstændige opgaver ind imellem. Det 9

10 forventes, at eleverne læser og besvarer spørgsmål hjemme, som forberedelse til undervisningen. På 2. og 3. skoleperiode varierer undervisningsformen mellem lærerstyrede oplæg / undervisning og den mere elevstyrede, projektorienteret undervisning. Der indgår praktisk arbejde i alle forløb ca. 1 dag om ugen. Arbejdsformen vil variere mellem selvstændigt arbejde og gruppearbejde i grupper af forskellig størrelse. Grupperne vil dels være valgt af eleverne, dels være fastsat af lærerne for at sikre bredt samarbejde på holdet. Ernæringsassistentens brede arbejdsfelt afspejles bl.a. gennem elevernes forskellige uddannelsessteder. Dette tilgodeses og anvendes i undervisningen, ved at elevernes erfaringer og viden fra deres uddannelsessted inddrages og ved at arbejdsgrupperne af og til sammensættes så elever fra forskellige typer af køkkener arbejder sammen og dermed lærer af hinanden. I undervisningen anvendes portfolio -begrebet, hvilket vil sige at eleven udfører en samling af skriftlige elevarbejder i form af en elevhåndbog, som kan dokumentere elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer indenfor de forskellige områder. Der anvendes medier som digitalkamera i dette arbejde. Bilag 3: Retningslinier for projektarbejde. Bilag 4: Retningslinier for rapportskrivning Ressourcer og udstyr Gode rammer for undervisningens gennemførelse er et væsentligt kvalitetselement. I værkstederne tilstræbes et bredt udvalg af inventar, maskiner og håndredskaber - lokaler der i videst muligt omfang skal afspejle deres fremtidige arbejdspladser. Lokalerne er indrettet således, at de lever op til kravene om moderne undervisningsformer og metoder, d.v.s. indrettet til projektarbejdsformen med mulighed for fælles oplæg på storskærm. I tilknytning til teorilokalerne er der direkte adgang til køkkenværkstedet, for at synliggøre den sammenhæng der er mellem teori og praksis, samt for at fremme elevernes motivation til at arbejde med denne sammenhæng. Der lægges vægt på at anvende aktuelt og tidssvarende undervisningsmateriale, med adgang til videns søgning via såvel den elektroniske som den trykte og visuelle information. Kost- og ernæringsforbundets bogserie for ernæringsassistentuddannelsen samt "Anbefalinger for den danske institutionskost" anvendes som grundmateriale i undervisningen. Dette suppleres med nyt og relevant materiale, ofte fundet på nettet. Lærerkvalifikationer Lærerkvalifikationerne sammensættes så bredt som muligt under hensyntagen til, at de enkelte fag tilgodeses bedst muligt og den enkelte lærers viden anvendes til gavn for eleverne i deres uddannelse. Lærerteamet sammensættes således at der gives mulighed for integration imellem fagene under hele skoleperioden. Der tilstræbes at antallet af lærere i lærerteamet ikke bliver for stort. Til belysning af aktuelle emner, afholdes temadage med gæstelærere for elever og praktikværter. Det er skolens politik at lærerkvalifikationerne løbende vedligeholdes og opdateres, samt koordineres med tilsvarende uddannelsessteder. Det foregår via hospitanttjeneste, regionsmøder, faglige kurser og efteruddannelse, samt projektarbejde med andre skoler, med hovedforløb på ernæringsassistentuddannelsen, i f.eks. Nordregionen. 10

11 Samspil mellem lokale uddannelses udvalg, virksomheder og skole Lokale uddannelsesudvalg. Der er valgt en model, hvor der er et fælles udvalg for både grund- og hovedforløb, hvor der holdes møder fire gange årligt. Udvalget og skolen har i samarbejde udarbejdet kommissorium for udvalgets arbejde. Der sidder en lærerrepræsentant fra hovedforløbsteamet og en elevrepræsentant fra hovedforløbet med i det lokale uddannelsesudvalg, hvilket sikrer god og tæt kommunikation mellem skole og udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg læser elevevalueringer efter hver skoleperiode, og giver deres mening til kende hvis de mener noget skal gøres anderledes. Sammensætningen af det lokale uddannelsesudvalg for Mad til mennesker kan læses på skolens hjemmeside Kontakt til virksomhederne Når en elev starter på hovedforløbet bliver eleven "tildelt" en kontaktlærer, som samtidig er faglærer på hovedforløbet. Kontaktlæreren vil gennem hele hovedforløbet være elevens og praktikstedets støtte og vejleder f.eks. i forbindelse med valg af valgfri specialefag. Der kan ske skift af kontaktlærer undervejs, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt efter ønske fra lærer eller elev. Kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden mellem skoleperioderne. Temaeftermiddage. Afhængigt af behov og hvad der er aktuelt i forhold til omverdenen, tilbydes to gange årligt en temaeftermiddag på skolen. Tilbuddet gives til alle praktiksteder i lokalområdet, der er godkendt til at uddanne ernæringsassistenter. Eksempler på temaer kan være: Ernæringsassistentbogen, svendeprøve, kursusbehov og udbud, ungdomskultur, praktikvejlederrollen, kommunikation og forandringer i uddannelsen. Valg af valgfrie specialefag. Elevens valg af de valgfrie specialefag foregår i et samarbejde mellem, elev, virksomhed og skole. Konkret bliver elever og praktikværter, i slutningen af 1. skoleperiode, inviteret til en praktikværteftermiddag, hvor de valgfrie specialefag, arbejdsmetoder og muligheder præsenteres. Ud fra dette skal eleven, i samarbejde med virksomheden træffe det endelige valg i god tid før 3. skoleperiodes start. Nærmere tidsfrist meddeles fra skolen. Opsøgende arbejde: V.h.a. AER midler arbejdes der hele tiden på at få så mange elever uddannet som ernæringshjælper / ernæringsassistent som muligt. Det betinger, at der er et tilstrækkeligt antal virksomheder som uddanner elever. Det lokale uddannelsesudvalg og skolen arbejder i fællesskab på at fastholde eksisterende praktikpladser og skabe nye i nye virksomheder. Det sker bla. gennem service til virksomhederne, besøg, informationsmøder m.m. I forbindelse med besøg hos elever drøftes også forhold af mere generel karakter, f.eks. tilgang af nye elever, behov for kurser, skole virksomhedssamarbejdet m.m. Også virksomheder der ikke aktuelt har elever besøges, f.eks. med henblik på oprettelse af kombinationsaftaler, rest- og / eller delaftaler for ernæringsassistentelever. Evaluering og afsluttende bedømmelse Løbende evaluering af eleverne: Eleverne på 1., 2. og 3. skoleperiode i hovedforløbet vil blive evalueret løbende, mens de er på skolen. Evalueringen vil dels være mundtlig f.eks. under og efter praktisk arbejde i køkken, ved fremlæggelse af et projekt og som en supplerende mundtlig tilbagemelding på en opgave. På 1. skoleperiode evalueres eleverne også fælles, så alle kan lære ved at lytte med. Den løbende evaluering vil også være skriftlig, især på 2. og 3. skoleperiode. Her skal en del af opgaverne afleveres til og rettes af faglæreren. Opgaven leveres efterfølgende tilbage til eleven / eleverne med skriftlige 11

12 kommentarer, som evt. uddybes mundtligt. Den løbende evaluering vil oftest bestå af kommentarer, spørgsmål til eftertanke og begrundelser for og imod. For hvert projekt får eleven en skriftlig tilbagemelding, og i enkelte tilfælde en karakter efter 7 skalaen. Som hjælp til evaluering efter den praktiske produktion anvendes et refleksionsskema (bilag 5: Refleksionsskema til bedømmelse af kostproduktionen). Skemaet udfyldes i samarbejde mellem lærer og elev mens der smages og vurderes på maden. De mange punkter sikrer at det teoretiske stof behandles i sammenhæng med det praktiske i køkkenet. Midtvejssamtale / evaluering: Eleverne indkaldes til en midtvejssamtale efter de første 5 uger, hvor de får en mundtlig evaluering i forhold til praktisk arbejde, teoretisk arbejde og personlige kompetencer. Eleven kan samtidig give sin egen mening til kende, og evt. komme med ændringsforslag. Lærerne udfylder forinden et skema med notater ang. eleven. Det er vigtigt at eleven bliver bevidst om hvad der går godt og hvad der går mindre godt, og hvilke forhold hun bør arbejde mere med i fremtiden. Bilag 6 : Skema til midtvejssamtale / evaluering. Sidst i skoleperioderne inviteres elevens praktiksted ind til en informationseftermiddag sammen med elev og lærer. Her fortæller eleverne hvad de har lært indtil nu på skoleperioden, og de viser billeder fra deres arbejde på skolen. Herefter orienterer læreren om aktuelle forhold. På 1. skoleperiode om valgfri specialefag og evt. den afsluttende prøve, på 2. skoleperiode om andre aktuelle forhold og på 3. skoleperiode om det forestående svendeprøveforløb. Elev og praktiksted tilbydes en individuel samtale i forlængelse af det fælles arrangement. Her vil der blive refereret fra midtvejssamtalen. Evalueringsmøder Mindst 2 gange i det 10 ugers forløb afholdes fælles evalueringsmøder. Her samles alle elever fra de 3 skoleperioder og de to teamlærere. Der er som oftest ingen fast dagsorden, men eleverne opfordres til at komme med punkter som skal drøftes inden mødet. På mødet har både elever og lærere ordet, og målet er selvfølgelig størst mulig trivsel og fagligt udbytte for alle på alle hold. Vi håber på den måde, at eventuelle konflikter kan løses inden de bliver for store og uoverskuelige. Afsluttende bedømmelse: Ved afslutning af en skoleperiode bedømmes eleverne efter 7 trins skalaen i alle fag, dog undtaget fag hvor kravet er bedømmelsen bestået / ikke bestået. Bedømmelsesgrundlaget er elevens skriftlige afleveringer, elevens praktiske arbejde samt elevens evne til at reflekterer over eget arbejde. Desuden indgår elevens mundtlige præstationer i den daglige undervisning i såvel opgaver og projekter. Elevens personlige kvalifikationer vil ligeledes have betydning. Karakter gives af lærerteamet i fællesskab. Dog i fag som afvikles enkeltstående f.eks. engelsk og samfundsfag, er det den tilknyttede faglærer til faget, som afgiver karakter. Elevernes evaluering af undervisningen: Efter hver skoleperiode udfylder eleven et evalueringsskema, hvor der evalueres på følgende hovedpunkter: - Fagligt udbytte: mål kontra forventninger. - Arbejds- og undervisningsform. - Kvalitet og mængde af opgaver / projekter. - Kvalitet og mængde af øvrige fag. - Evalueringsformen i undervisningen. På 3. skoleperiode evalueres på forløb og afvikling af valgfrie specialefag og svendeprøve. 12

13 Procedure for behandling af elevernes evalueringsskemaer: De udfyldte skemaer sendes i cirkulation blandt lærergruppen for læsning. Drøftes efterfølgende på afdelingsmøde. Skemaerne sendes endvidere til orientering i det lokale uddannelsesudvalg, suppleret med afdelingens konklusioner på evalueringen. Den skriftlige evaluering kan efterfølges af en mundtlig, hvis dette er nødvendigt. Der tages hensyn til elevernes evalueringer i de kommende undervisningsforløb i det omfang det skønnes muligt og rimeligt. Eksamen: I grundfaget engelsk afholdes eksamen ud fra gældende regler ifølge retningslinjerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr af 24/08/2010 som kan hentes her Inden eksamen skal faglæreren give eleverne en standpunktskarakter. Trin 1 afsluttes med en afsluttende prøve for ernæringshjælpere (se særskilt afsnit) Trin 2 afsluttes med en svendeprøve. Se særskilte afsnit. Afsluttende prøve for ernæringshjælpere Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, ernæringshjælper, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en prøve, som består af en praktisk orienteret prøve og en mundtlig prøve. Reglerne i eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. Skolen tilrettelægger prøvens form og indhold i samråd med Det lokale uddannelsesudvalg. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og personlige kompetencer i uddannelsen. Prøven tager udgangspunkt i grundfag og områdefag. Prøvens omfang udgør 0,5 uge med normal arbejdstid, mens den mundtlige prøve har en varighed af 20 minutter, inklusiv votering. Der medvirker en censor, som udpeges af skolen. Kilde: Bekendtgørelse nr. 329 af 28/04/2009 Der er i Nordregionen lavet forslag til rammer for og indhold i den afsluttende prøve for en ernæringshjælper. Disse har vi valgt at følge i vores prøve. Overordnet set er indholdet således: Planlæg og tilbered et velsmagende og ernæringsmæssigt korrekt måltid i henhold til sæson til 4 personer til en given målgruppe. (Der gives valgmulighed i målgrupperne) vælge menu med mindst 3 forskellige tilberedningsmetoder og af fortrinsvis uforarbejdede råvarer udarbejde opskrifter udarbejde varebestilling med de beregnede bruttomængder udarbejd arbejdsplan forberede egenkontrollen tilberede måltidet udføre egenkontrol anrette en portion på tallerken og resten på fade. Fortæl mundtligt om: Valget af menu i forhold til målgruppens ernæringsmæssige behov Valget af råvarer i menuen m.h.t. sæson og sensorik, Valget af opskrift og tilberedningsmetoder Egenkontrollen i det praktiske arbejde 13

14 Prøven udleveres 1. dag i 10 skoleuge. Eleverne får nu tid til at forberede og klargøre til den praktiske opgave. Dagen efter, om formiddag afleveres elevens udarbejdede materiale til faglæreren. Faglæreren læser og bestiller varer til den praktiske del. Eleverne er selv behjælpelige med at klargøre til prøven. 2. sidste dag i skoleperioden afholdes den praktiske og den mundtlige prøve for ernæringshjælperelever. Er der mange elever kan den mundtlige evt. afholdes dagen efter. Den afsluttende prøve efter trin 1 bliver vurderet af en censor og en faglærer. Svendeprøve for ernæringsassistenter Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2, ernæringsassistent, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Ved bedømmelse af svendeprøven medvirker eksaminator og én censor, der udpeges af fagligt udvalg. Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer og tager udgangspunkt i kompetencemålene for hele uddannelsen. Svendeprøven består af én praktisk prøve og én mundtlig prøve. Den praktiske prøve består af en selvvalgt opgave og en bunden opgave. Den mundtlige prøve består af en skriftlig besvarelse og en mundtlig eksamination. Skriftlig prøve: Svendeprøven begynder med udlevering af en skriftlig opgave i 4. sidste skoleuge. Den skriftlige besvarelse skal afleveres senest 7 skoledage efter udlevering og indholdet tilrettelægges af skolen i samråd med en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. I forbindelse med svendeprøven udarbejder eleven en skriftlig besvarelse. Den skriftlige besvarelse udarbejdes med afsæt i en helhedsorienteret opgave, der tager udgangspunkt i områdefag og bundne specialefag. Eleven kan desuden inddrage grundfag og valgfri specialefag. Ved besvarelsen skal eleven vise evne til at kombinere teori og praktik. Den skriftlige besvarelse indgår som eksaminationsgrundlag og delvist bedømmelsesgrundlag til den mundtlige prøve. Den skriftlige besvarelse skal indeholde elevens materiale og dokumentation til den praktiske prøve. Praktisk prøve: I den sidste skoleuge, afsættes to dage til den praktiske og den mundtlige prøve. Den praktiske prøve har en varighed af 4 timer, eksklusiv rengøring og inklusiv votering. Den praktiske prøve består af en selvvalgt opgave, som eleven har indarbejdet i den skriftlige besvarelse. Den selvvalgte opgave består af tilberedning og anretning af en ernæringsrigtig menu. Derudover består den praktiske prøve af en bunden opgave som eksaminator og censor udvælger fra elevens skriftlige besvarelse. Den bundne opgave udleveres til eleven ved prøvens start. Mundtlig prøve: Den mundtlige prøve afholdes dagen efter den praktiske prøve. Den mundtlige prøve gennemføres individuelt og har en varighed af 20 minutter, inklusiv votering. Den mundtlige prøve består af supplerende uddybning af elementer fra den skriftlige besvarelse. Kilde: Bekendtgørelse nr. 329 af 28/04/2009 Svendeprøven for på Erhvervsskolerne Aars lever op til ovenstående retningslinjer og henholder sig i øvrigt til skolevejledning for svendeprøver udarbejdet af Fagligt udvalg for ernæringsassistentuddannelsen. Vi har desuden valgt, i samarbejde med vores lokale uddannelsesudvalg, at udarbejde en lokal censorvejledning, som beskriver procedurerne i svendeprøveforløbet mere detaljeret. Den lokale censorvejldening sendes ud til nye censorer og kan desuden rekvireres på skolen. Bilag 7: Vejledning, hjælpemidler og arbejdsforhold vedrørende projektopgaven. 14

15 Bestå krav For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karakterer for alle grundfag og områdefag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, ernæringshjælper, skal prøven være bestået. Der gives én karakter for prøven. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, ernæringsassistent, skal svendeprøven være bestået. Der gives én karakter for henholdsvis den selvvalgte opgave, den bundne opgave og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve skal være bestået. Eleven skal have opnået beståkarakter som gennemsnit af de opgaver, der indgår i den praktiske prøve. På uddannelsesbeviset påføres karaktererne for den selvvalgte opgave, den bundne opgave og den mundtlige prøve, samt gennemsnittet af den selvvalgte opgave og den bundne opgave. Kilde: Bekendtgørelse nr. 329 af 28/04/

16 Fagoversigt og bedømmelsesform Nedenstående er en skematisk oversigt på de enkelte fag, og hvordan de slutbedømmes. Fagoversigt Niveau Bedømmelsesform Grundfag Engelsk F A, M, E Informationsteknologi F A Samfundsfag F A Miljø F A Områdefag Fødevarelære 1 Rutineret A Fødevarelære 2 Rutineret A Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 Rutineret A Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 2 Avanceret A Produktionshygiejne 1 Rutineret A Produktionshygiejne 2 Rutineret A Bundne specialefag Diætetik 1 Rutineret A Diætetik 2 Rutineret A Ernæringslære i teori og praksis 1 Rutineret A Ernæringslære i teori og praksis 2 Rutineret A Kostlære og kostvurdering Avanceret A Samarbejde og kommunikation 1 Rutineret B Samarbejde og kommunikation 2 Rutineret A Sensorik og madkvalitet Rutineret A Valgfri specialefag Internationalisering af mad Rutineret A Kreativ anretning Rutineret A Leve-bo miljø brugeren i centrum Rutineret A Måltider til ældre, nu og i fremtiden Rutineret B Skolemad et måltid i skolen Rutineret B Måltider tilpasset brugerens behov Rutineret B Bæredygtighed og nærvær Rutineret A Kreativitet, iværksætteri og innovation Rutineret A Fag beskrevet med højere præstationsstandard Diætetik 3 Avanceret Ernæringslære i teori og praksis 3 Avanceret Kostlære og vurdering 2 Ekspert Valgfag Svendeprøve A = Afsluttende standpunktskarakter M = Mundtlig eksamen S = Skriftlig eksamen E = Ekstern censor B= bestået / ikke bestået Der gives ingen bedømmelse E, særlige bestemmelser, se afsnittet vedr. svendeprøve. 16

17 Målbeskrivelse for fagene Omstående sider er en beskrivelse af de enkelte fag og deres mål, med angivelse af hvornår målene behandles. Eleverne kan se fordelingen af mål i de enkelte forløb på På 1. skoleperiode afsluttes alle nævnte fag. På 2. skoleperiode gælder at dele af fagenes mål behandles her, men slutmålet nås på 2. skoleperiode. Engelsk Niveau F 2 uger Mål: Eleven kan: 1. Anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv. 2. Anvende et enkelt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv. 3. Anvende enkle, hensigtsmæssige tale,- skrive,-lytte strategier. 4. Anvende såvel verbale som nonverbale strategier. 5. Dokumentere forståelse af talt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv. 6. Læse og dokumentere forståelsen af enkle tekster på fremmedsproget. 7. formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligliv. 8. tale i et enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på fremmedsproget. 9. Begynde at anvendesproglig opmærksomhed i almindelige situationer fra erhvervslivet og dagliglivet. 10. Anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. 11. Genkende og tale om forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur. Faget afholdes som kursusfag. Samfundsfag Mål: Eleven får kendskab til hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling. Niveau F Handlingsmål (Delmål): Faget afholdes dels som kursusfag. Der indgår en problemorienteret del, hvor eleverne selv skal undersøge et forhold med betydning for deres erhverv. Eleven får kendskab til samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige aspekter Eleven får kendskab til 17

18 arbejdsmarkedets opbygning Eleven får kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt, nationalt og internationalt. Eleven kan søge informationer om samfundsmæssige forhold i skriftlige og elektroniske medier Eleven får kendskab til virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretlige system Eleven får kendskab til forskellige sociale systemer og deres samfundsmæssige betydning. Informationsteknologi Niveau F 1 uge Mål: Handlingsmål (Delmål): Eleven kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstå nytteværdien af brugen af disse IT-værktøjer. Eleven kan forstå begreber og metoder, der er nødvendige for at anvende computere til opgaveløsning indenfor undervisningens mål. Eleven kan anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau. Eleven kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø i forbindelse med indretning og anvendelse af en computerarbejdsplads. Du skal kunne anvende tekst- og talbehandling som et værktøj til fremstilling af projekter, skilte, reklamer m.v. Du skal kunne formatere teksten så det er egnet til formålet, samt kunne gemme din tekst på diskette og harddisk. Du skal kunne anvende afdelingens digitale kamera til optagelse af billeder, og overføre billederne til harddisk og indsætte dem i en tekst.. Du skal søge og finde information om de emner du arbejder med på internettet. Du skal forsøge at forholde dig kritisk til de informationer du finder. Du skal kunne oprette en mailadresse på internettet. Via denne skal du kommunikere med andre elever og sende en opgavebesvarelse til din faglærer. Du skal vide, hvordan man ergonomisk rigtigt, kan anvende computere i dit arbejde. Du skal kende betydningen af IT i dit fremtidige erhverv. Eleven kan forholde sig til brug af IT generelt i samfundet, i branchen og til livslang kompetenceudvikling herunder reflektere over konsekvenser den informationsteknologiske udvikling har for det enkelte menneske. Eleven kan dokumentere og 18

19 formidle løsning af IT-relaterede problemstillinger. Miljø Mål: Eleven kan forstå den betydning, de miljømæssige tankegange, begreber og metoder har for erhverv og dagligdag. Eleven har indsigt i samspillet mellem samfund og miljø. 1 uge Handlingsmål (Delmål): Faget behandles særskilt i projekterne Miljø og økologi på 2. og 3. skoleperiode. Miljø behandles desuden i andre forløb og i det praktiske arbejde, hvor eleverne vurderes i forhold til deres anvendelse af vand, strøm, emballage, rengøringsmidler m.m. Eleverne skal desuden vise miljøbevidsthed i forhold til affaldssortering. Eleven kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen. Eleven kan søge, udvælge og anvende relevante miljømæssige informationer fra forskellige informationskilder, herunder fra IT- baserede. Eleven kender de komplicerede sammenhænge mellem råvarer, energiforbrug og miljø, der har betydning for ressourceudnyttelsen. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at mindske produktionens og husholdningernes skadelige påvirkning af det ydre miljø. Eleven kan forstå og vurdere, hvordan produktionen kan ændre naturgrundlaget set i et historisk og økonomisk perspektiv og danner grundlag for den globale arbejdsdeling, der eksisterer i dag. Fødevarelære 1 Rutineret 1 uge Mål Nøgleord Indgår i: Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet. Fødevarer: Kød Mejeri Indgår i de tværfaglige forløb: fødevarelære / ernæringslære Hovedoverskrifterne er: 19

20 Eleven kan redegøre for fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger. Eleven kan anvende fødevarerne ud fra deres madtekniske egenskaber. Æg Fisk Fedtstoffer Grøntsager Frugt Kornprodukter Protein: kød og æg Kulhydrat: frugt og grønt Kulhydrat: kornprodukter Fedt: fedtstoffer, fisk og mejeriprodukter Alkohol: alkohol i madlavningen Der arbejdes med emnerne praktisk hvor eleverne anvende fødevarerne i forskellige sammenhænge. Teoretisk bearbejdes og gennemgås forskellige spørgsmål til emnerne. Fødevarelære 2 Rutineret 1 uge Mål 2. skoleperiode (½ uge) Eleverne udvælger og Eleven kan vurdere fødevarernes anvender fødevarer kendt fra anvendelse i kosten ud fra 1. skoleperiode i forhold til ernæringsmæssige anbefalinger forskellige målgruppers ernæringsmæssige behov. Eleven har kendskab til problemstillinger ved genteknologi Eleven kan redegøre for forskellene på økologiske og konventionelle fødevarer I sammenhæng med miljø undervisningen. I sammenhæng med miljø undervisningen. 3. skoleperiode (½ uge) Eleverne udvælger og anvender fødevarer kendt fra 1. skoleperiode i forhold til forskellige målgruppers ernæringsmæssige behov. Eleven kan redegøre for indholdet i og opbygningen af varedeklarationer og mærkningsregler, herunder anvendelse af tilsætningsstoffer Oplæg om regler for varedeklarationer. Indgår desuden i Diabetes projekt. Lav en deklaration til køle / frostmad i projekt Produktionsformer Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 Rutine 3 uger Mål Nøgleord Indgår i: Eleven kan ud fra anbefalingerne tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost herunder vegetarkost og mad til personer med anden etnisk baggrund Sygehuskost Normalkost Vegetarkost Etnisk kost Målet indgår i forløbet: Diæter sygehuskost, diabeteskost, kost til småtspisende, vegetarkost m.m. Eleven kan udarbejde, vurdere og anvende opskrifter og de forskellige tilberedningsmetoder i forhold til varmholdt, kølet og frossen produktion i storkøkkener Eleven kan vælge og anvende de rigtige tekniske hjælpemidler i forhold til produktionen Eleven kan anvende og vurdere Opskrifter Tilberedningsmetoder Produktionsformer: Varmholdt Kølet Frossen Tekniske hjælpemidler Produktionsformer / I det første forløb i Fødevarelære og ernæringslære lærer eleverne hvordan de opbygger en opskrift m.m Målene ang. produktionsformer i teori og praksis bearbejdes i forløbet: Varmholdt, køl eller frost? 20

21 produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet Eleven kan under vejledning planlægge en kostproduktion m.h.t. menu planlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen Eleven kan under vejledning anvende, udarbejde og vurdere de planlæg ningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen Eleven kan tage stilling til de miljømæssige forhold omkring råvarer, produktion, emballage, transport og affald i relation til produktionsformen Eleven kan arbejde ergonomisk korrekt i produktionen sensorik Arbejdsplanlægning Menuplanlægning Tid Økonomi Anvende, udarbejde og vurdere f.eks. opskrifter Miljømæssige forhold/ produktionsformer Ergonomi Eleverne lærer om principperne for menusammensætning i forløbet: Diæter m.m. Der arbejdes med målene i forbindelse med praktisk produktion i de forskellige forløb. Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 2 Mål 2. skoleperiode (1 uge) - Eleven kan vurdere produktionsformernes indflydelse på valg af råvarer under hensyn til miljø og økologi Avanceret 1½ uge 3. skoleperiode (½ uge) I sammenhæng med Miljø undervisningen i projektet Produktionsformer Evt. med ekskursioner. - Eleven kan planlægge en kostproduktion m.h.t. menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen. - Eleven kan anvende, udarbejde og vurdere de planlægningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen - Eleven kan beregne portionsstørrelser, udregne opskrifter og foretage kalkulation i forbindelse med varebestillinger og beregning af pris og dækningsgrad - Eleven kan deltage i kvalitetsudviklingen og kvalitetssikring i kostproduktionen - Eleven kan redegøre for den færdige kvalitet og holdbarhed af maden i Oplæg: menuplanlægning: grundprincipper, vurdering på eksisterende og øvelse i at lave egne menuplaner. Repetition: opskrifter m.m. Hvilke indkøbsprocedurer findes her og hvilke kender eleverne fra deres praktiksted? Indgår i projekt Sensorik og madkvalitet. Portionsstørrelser i Kost til forskellige aldersgrupper Indgår i projekt Sensorik og madkvalitet. Der arbejdes med menuplanlægning til forskellige målgrupper i de fleste forløb på 3. skoleperiode. Indgår i alle forløb i forbindelse med den 21

22 forhold til planlægning, tilberedning, opbevaring og distribution praktiske produktion. - Eleven skal kende forskellen på et budget og regnskab Sensorik og madkvalitet mad til en kantine. Produktionshygiejne 1 Rutine 1 uge Mål Nøgleord Indgår i: Eleven kan redegøre for egenkontrol som kvalitetssikringssystem i stor køkkener og egenkontrollens trin i forhold til HACCP samt kan udføre egenkontrol inden for følgende områder: råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og desinfektion, vedligeholdelse og personlig hygiejne Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø Kvalitetssikringssystem Egenkontrollens trin Udføre egenkontrol Rengøringsplanlægning: Produkter Metode Dosering Arbejdsmiljø Projekt: Rengøring og egenkontrol. God hygiejnepraksis diskuteres. I den praktiske produktion udfører eleverne egenkontrol ved varemodtagelse, i produktionen, ved nedkøling og kølelagring, efter rengøring og i forhold til personlig hygiejne. Produktionshygiejne 2 Rutine 1 uge Mål 2. skoleperiode (3 dage) 3. skoleperiode (2 dage) Eleven kan redegøre for sammenhængen ved fødevarebårne sygdommes opståen i forbindelse med modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning/servering, nedkøling, opvarmning, varmholdning og opbevaring i øvrigt af fødevarer Samlet forløb: Produktionshygiejne. Oplæg om mikroorganismer + egenkontrolregler. Hygiejneregler i køkkenet: Praktisk anvendelse. Kritiske punkter Overvågningsprocedurer Praktisk anvendelse Hygiejnekrav i de forskellige produktionsformer i projektet Produktionsformer 22

23 Diætetik 1 Rutine 1 uge Mål Nøgleord Indgår i: Eleven kan efter anvisning tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, normalkost med afvigende konsistens, diabetes og energireduceret kost Efter anvisning tilberede: Sygehuskost Kost til småtspisende Normalkost med afvigende konsistens Diabetes Energireduceret Indgår i projektet: Diæter sygehuskost, diabeteskost, kost til småtspisende, vegetarkost m.m. I projektet indgår fælles oplæg om de enkelte diæter. Herefter arbejder eleverne enkeltvis med en af de nævnte diæter. De fremstiller som minimum en middagsmenu til diæten. 23

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen.

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen. 1 Indholdsfortegnelse Side 3 Den afsluttende eksamen (Svendeprøven) Svendeprøveopgaven Den Selvvalgte opgave Den bundne opgave

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 0 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 39 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Grundfag - Fremmedsprog

Grundfag - Fremmedsprog Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige

Læs mere

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar 2015 Ernæringsassistent / ernæringshjælper Erhvervsskolerne Aars Den lokale undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb er udarbejdet i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i

Læs mere

Lokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen

Lokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen Lokal undervisningsplan 2011 Ernæringshjælper og ernæringsassistentuddannelsen 20. januar 2012 1 Indholdsfortegnelse: Forord.... 3 Indledning... 4 Principper vedrørende pædagogik og kvalitet... 7 Underviserteams

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen

Serviceassistentuddannelsen 1 Serviceassistentuddannelsen Trin 1 Rengøringstekniker Trin 2 Serviceassistent 2 Indholdsfortegnelse Grundforløb og hovedforløb; Trin 1 og Trin 2... 3 Uddannelsens formål og opdeling... 3 Strukturen for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom BEK nr 441 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.79T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 236 af

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve efterår 2014 Projektopgave: Den 07.11.14-17.11.14 Praktisk prøve: Den 26.11.14 Mundtlig prøve: Den 27.11.14 Den skriftlige projektopgave Projektopgaven

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Uddannelsesordning for uddannelsen til detailslagter Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve efterår 2015 Projektopgave: Den 06.11.15-16.11.15 Praktisk prøve: Den 25.11.15 Mundtlig prøve: Den 26.11.15 - kompetencer til en fremtid med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice BEK nr 384 af 26/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 001.67L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent BEK nr 454 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.93T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1655 af

Læs mere

Ernæringsassistentelever

Ernæringsassistentelever EUD ERHVERVSUDDANNELSER Ernæringsassistentelever - svendeprøve forår 2015 Projektopgave: Den 06.05.15-18.05.15 Praktisk prøve: Den 27.05.15 Mundtlig prøve: Den 28.05.15 - kompetencer til en fremtid med

Læs mere

Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent

Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent Hovedforløb Ernæringshjælper og assistent Lokalundervisningsplan version 0.1 jvf. bekendtgørelse 312 af dato 28.04.2009 og uddannelsesordning af 15.7.2011. Udarbejdet af Jens Carlsen 22.05.13 Redigeret

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Vejledning i standpunktsbedømmelse

Vejledning i standpunktsbedømmelse Vejledning i standpunktsbedømmelse De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Enkeltstående uddannelse Uddannelse Maler-uddannelsen Evt. trindeling / afstigningsmulighed Ingen

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til tjener 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for tjener i henhold til bekendtgørelse nr. 434 af 13. april 2015 om uddannelsen til tjener.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media Undervisningsministeriet den 14. december 2007 Sagsnr. 108.534.021 Uddannelsesordning for uddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 inden for Digital media Udstedt af det faglige udvalg for digital media

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR

Uddannelsesordning for uddannelsen til FRISØR Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for frisørfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar 2015 om uddannelsen til Frisør

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Uddannelsesordning for uddannelsen til Bager og Konditor Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Bager- Konditor- og Møllerfagene i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Detailslagter Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailslagter

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Film og tv produktionsuddannelsen den 28. marts 2008 i henhold til bekendtgørelse nr. 137 om uddannelserne i

Læs mere

Censorvejledning for. Teknisk designer

Censorvejledning for. Teknisk designer Juli 2013 Censorvejledning for Teknisk designer Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk 2 Generel vejledning 3 Indledning 3 Censorerne 3 Honorarregler

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller

Læs mere

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)

Læs mere

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Svendborg Erhvervsskole Hovedforløb EUD/EUX Business 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ Svendborg Erhvervsskole 4 1. GENERELT

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager og konditor Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker REGLERNE OM ERHVERVSUDDANNELSERNE: Skov- og naturtekniker. Få overblik over uddannelsen her på skolens hjemmeside. http://www.sl.life.ku.dk/uddannelse/skovognaturtekniker/uddannelsen.aspx Fra grundforløbet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent. Hotel- og Restaurantskolen

Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent. Hotel- og Restaurantskolen Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent Hotel- og Restaurantskolen 1 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne i

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne 3. skoleperiode april 2013 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen 2012 Indledning Skolens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere