Fra administrator til problemløser

Transkript

1 hk privat organisationer Fra administrator til problemløser Organisationsansatte bliver problemløsere og får færre administrative opgaver i fremtiden, forudser HK. Det øger behovet for nye kompetencer og efteruddannelse Af Lone Schrøder Jeppesen Tegning Llustra foto Peter Elmholt Din jobprofil udvikler sig. Fremtidens organisationsansatte udfører ikke blot administrative kontoropgaver, men indgår i nye arbejdsfunktioner, hvor de selvstændigt analyserer og løser problemstillinger. De er innovative og kan tænke ud af boksen, bruge deres faglige viden og se nye måder at gøre tingene på. - Som organisationsansat skal man være mere problemløsende og i stand til på egen hånd at vælge metoder og redskaber til opgaveløsningen. Man skal kunne lede sig selv og træffe selvstændige beslutninger, siger Conny Larsen, der er uddannelseskonsulent hos HK. Hun forudser, at de rutineprægede opgaver som journalisering, arkivering og indtastning vil der blive færre af i takt med den teknologiske udvikling. Dybere faglig viden I fremtiden skal organisationsansatte have en dybere forståelse for, hvordan arbejdsmarkedet er opbygget. At varetage funktioner i beskæftigelsesindsatsen over for medlemmer forudsætter større kendskab til juridiske love, og at man kan forvalte regler og arbejdsgange i sagsbehandlingen. Du skal eksempelvis kende arbejdsløshedslovgivningens bestemmelser og have viden om ansættelsesret og ferielovgivning. - En ny opgave bliver at formidle lovstof og komplekse problemstillinger. Det bliver mere afgørende, at man er klædt på til at yde bedre service i forhold til at rådgive og vejlede medlemmerne på en professionel måde. Det er et spændende skift, vi vil komme til at se, siger Conny Larsen. Tendensen går også i retning af, at arbejdsmarkedsmedarbejdere i organisationer og fagforeninger kan effektivisere processer og optimere de arbejdsgange og rutiner, som de sidder med. Højere kompetenceniveau Nye opgaver kræver mere viden og dermed mere uddannelse, så organisationsansatte får brug for efteruddannelse, mener HK s uddannelseskonsulent. - Som HK er har man et godt fundament med en høj faglig viden. Men det er vigtigt at få efteruddannelse, der passer til det job, man sidder i, og som løfter en over i en mere akademisk tænkemåde. Der er efterspørgsel efter et højere kompetenceniveau blandt denne faggruppe, pointerer Conny Larsen. - Ja, uddannelsesniveauet stiger også blandt ansatte i organisationer og foreninger, uden at jeg dog kan henvise til faktuelle oplysninger, siger hun. Gode råd fra Conny Larsen: Gå til din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling, og undersøg mulighederne for efteruddannelse. Kontakt den lokale uddannelse/kursusudbyder og få en samtale med en studievejleder, så du bliver mere skarp på, hvilken retning du skal udvikle dig i.

2 Uddannelse giver Bodil nye vinkler på jobbet Bodil Ankerstjerne har fået opfyldt sin drøm om videreuddannelse. Nu er hun i gang med en akademiuddannelse, der specialiserer hende inden for beskæftigelsesområdet HK privatbladet januar Et stort ønske er gået i opfyldelse for Bodil Ankerstjerne, der er sagsbehandler i a-kassen hos Fødevareforbundet NNF på hovedkontoret i København. Hun er begyndt at videreuddanne sig og er startet på Akademiuddannelse i beskæftigelse på Professionshøjskolen Metropol, som hun tager på deltid ved siden af jobbet. I slutningen af november afsluttede hun det første modul Kommunikation og samarbejde i vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen med eksamen og et flot 12-tal. Det har længe været en drøm at gå i gang med en akademiuddannelse for at stå bedre rustet i et konkurrencepræget arbejdsmarked. - Med alle de år, jeg har tilbage på arbejdsmarkedet, kræver min uddannelse en opdatering. Det er vigtigt at tilegne sig ny viden og styrke sine kompetencer. Og det er meget tilfredsstillende at dygtiggøre sig. Problemknuser Bodil Ankerstjerne betragter sig selv som problemknuser i jobbet som sagsbehandler, som hun har haft siden Arbejdet er meget udfordrende og aldrig det samme, og hun oplever, at hun selv kan være med til at forme jobindholdet. En stor del af arbejdsdagen går med at behandle klagesager om eksempelvis manglende rådighed. Hun sidder også med tilbagebetaling af ydelser, når et medlem har fået for meget udbetalt i dagpenge. - Jeg sidder jo i min egen verden og træffer afgørelser og kender kun lidt til, hvordan andre instanser arbejder med reglerne. Nu får jeg en helt anden vinkel på, for akademiuddannelsen giver mig indblik i, hvordan arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen hænger sammen. A-kassens fremtidige rolle Det hører også med til Bodil Ankerstjernes job at medvirke i forskellige projekter om eksempelvis akutjob og den gode samtale, der handler om, hvordan man bedst vejleder medlemmerne i at komme i arbejde. Det underviser hun sagsbehandlerne ude i de lokale afdelinger i, så de er klædt på til at håndtere forskellige situationer. At starte på akademiuddannelsen har sat nogle tanker i gang hos hende om sagsbehandlernes og a-kassens rolle i fremtiden. - Arbejdsmarkedet er jo omskifteligt, og vi skal kunne matche nye og forskellige behov. Det er svært, for man skal ud over nogle grænser. Sagsbehandlerens arbejdsopgaver er meget dikteret af reglerne. Det præger den rolle, vi har over for medlemmerne, men det er jo ikke nødvendigvis i medlemmernes interesse. Som a-kasse har vi måske ikke været gode nok til at vise, hvad vi kan. Vi skal have mere fokus på at vejlede medlemmer og blive bedre til at hjælpe dem på den rigtige måde ud fra, hvad der er væsentligt for dem, siger hun. Bodil Ankerstjerne mener, at a-kassen skal lægge mere vægt på, hvordan den kommunikerer med medlemmerne og motiverer ledige til at komme i arbejde. Og som sagsbehandler bør man have bedre kendskab til beskæftigelsespolitikken, for så vil man bedre kunne matche tilbud til medlemmerne. En øjenåbner Uddannelsen har allerede givet hende en masse. Hun har mødt kolleger fra jobcentrene, som hun er begyndt at udveksle erfa-

3 Bodil Ankerstjerne Uddannelse: 2010 HR Ekstension Coach 2010 AVG - Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2003 Grunduddannelse i a-kassens arbejde 1989 Kontoruddannelse i forsikringsbranchen 1986 HH 1985 Studentereksamen ringer med. At vide, hvad de står for, gør, at et samarbejde vil lykkes langt bedre, mener hun. Og der ligger store muligheder i at blive bedre til at nå længere ud - ikke kun i kontakten til jobcentrene, men også i dialogen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og sociale myndigheder, lyder hendes vurdering. Et af emnerne i undervisningen er afklaring af ledige medlemmers ressourcer, og det var en øjenåbner for Bodil Ankerstjerne. Før så hun ledige som personer, der blot ikke kunne finde job. Men nu har hun lært, at ledighed ikke altid er hovedproblemet. Barrieren kan tit være sociale problemer. - Det skal vi være bevidste om og bedre til at håndtere. Vi skal passe på med at putte alle ledige i samme kasse. At lære nyt er krævende Undervisningen på de enkelte moduler foregår en dag om ugen i otte uger. Bodil Ankerstjerne er indstillet på at bruge aftener og weekender på at forberede sig. At gå i gang med en videreuddannelse og lære nyt har krævet en omstilling ikke mindst på hjemmefronten, erkender Bodil Ankerstjerne, der er mor til to børn på henholdsvis 10 og At skulle vænne sig til at læse har været krævende. Det handler meget om motivation, og den har jeg, for jeg kan se et formål med det, jeg lærer. For mig er uddannelsen lidt en drøm. Og pludselig flaskede det sig, at jeg kunne gå i gang. At have en arbejdsplads, der bakker op, har meget at sige, konstaterer hun. Hvis man skal gøre sig mere attraktiv på arbejdsmarkedet, er efteruddannelse vigtig. Bodil Ankerstjerne Akademiuddannelse i beskæftigelse Uddannelsen er målrettet ansatte i jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og hos anden aktør, der vil specialisere sig inden for beskæftigelsesområdet. Bodil Ankerstjerne har afsat tre år til at gennemføre akademiuddannelsen som deltidsstudie ved siden af sit arbejde. Akademiuddannelsen koster cirka kroner, og hun har fået uddannelsen betalt af sin arbejdsgiver. Derudover har hun fri de dage, hvor der er undervisning på skolen. Hun tager sin akademiuddannelse på Professionshøjskolen Metropol i København. 3

4 Akademiuddannelser hitter De to nye akademiuddannelser i henholdsvis offentlig forvaltning og administration og i beskæftigelse er et oplagt valg for organisationsansatte. Lige nu vil mange gerne læse videre, oplever Professionshøjskolen Metropol HK privatbladet januar 2013 Flere og flere kontoransatte bliver opmærksomme på, at de kan tage en akademiuddannelse på deltid, mens de passer jobbet. For halvandet år siden startede Professionshøjskolen Metropol i København to helt nye akademiuddannelser: Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration og Akademiuddannelsen i beskæftigelse. Interessen for disse uddannelser er stigende. - Ja, mange vil gerne læse videre. Vi mærker, at arbejdsgivere og politikere har stor fokus på, at det er vigtigt at efteruddanne sig - ikke mindst nu, hvor ledigheden er høj. Så vi forventer, at interessen for at gå i gang med en akademiuddannelse vil vokse yderligere, siger udviklingskonsulent Michael Eskildsen. Oplagt valg På uddannelsen i offentlig forvaltning og administration udbygger man sine kompetencer som sagsbehandler og lærer metoder til at arbejde med undersøgelser og projekter. Uddannelsen i beskæftigelse sætter fokus på organisering og jura foruden emner som kommunikation, mentoring og ungeindsats. Begge uddannelser 4 er meget søgt af offentligt ansatte, men er også et oplagt valg for kontoransatte i organisationer, påpeger Michael Eskildsen. - Der er mange lighedspunkter mellem organisationsansatte og offentligt ansatte. Både sagsbehandlere i a-kasser og i eksempelvis jobcentre skal vejlede om beskæftigelse og afklare den lediges jobsituation. Mange af funktionerne er de samme, siger han. Sammensæt den selv Akademiuddannelsen er modulopbygget og består af to obligatoriske moduler, tre valgfrie moduler og et afsluttende projekt. Uddannelsen kan tages på cirka tre år med én undervisningsdag om ugen. Du kan også nøjes med at tage en del af uddannelsen for at blive opkvalificeret på et bestemt område. Hvert modul er normeret til ti ECTS-point, og læser du alle seks moduler, får du en akademigrad, som er adgangsgivende til flere diplomuddannelser. Der er stor frihed til at shoppe imellem modulerne og vælge moduler fra andre uddannelsesretninger. Men tendensen er, at kursisterne endnu ikke gør stor brug af at plukke moduler her og der. - Det kan skyldes, at uddannelserne i offentlig forvaltning og administration og i beskæftigelse endnu er nye, og udbuddet af moduler er ikke så stort endnu. Men jo flere studerende vi får, jo flere moduler vil der komme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle valgfrie moduler udbydes det samme år, så hvis man vil hurtigt igennem uddannelsen, må man vælge nogle moduler hos andre skoler, fortæller Michael Eskildsen. Det er også muligt at sammensætte sit helt eget uddannelsesforløb og tage en såkaldt fleksibel akademiuddannelse uden profil. Uddannelsen og herunder valg af moduler skal godkendes, så den enkelte kursist lægger en uddannelsesplan i samarbejde med skolen. Landsdækkende tilbud Du kan tage en Akademiuddannelse i beskæftigelse eller en Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration på Professionshøjskolen Metropol i København, University College Lillebælt, University College Syddanmark og på VIA University College i Midtjylland.

5 Akademiuddannelsen: Uddannelsesretninger målrettet organisationsansatte: Akademiuddannelsen i beskæftigelse er målrettet medarbejdere, der vil specialisere sig inden for beskæftigelsesområdet. Du får et fagligt og metodisk grundlag for at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for beskæftigelsesområdet foruden varetage funktioner på specialistniveau inden for særlige dele af beskæftigelsesindsatsen. Med afsæt i beskæftigelsesområdets regelgrundlag lærer du at anvende centrale metoder og redskaber inden for motivation, vejledning, kommunikation, aktivering og jobsøgning. Alle modulforløb i Akademiuddannelsen i beskæftigelse er handlingsorienterede og et samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Obligatoriske moduler: Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag Valgfrie moduler: Kommunikation og samarbejde i vejledningsog beskæftigelsesindsatsen Unge og voksnes valg og valgprocesser Mentor inden for beskæftigelsesområdet Virksomhedskontrakten i beskæftigelsesindsatsen Jobcentrets rolle i beskæftigelsesindsatsen Sygefraværsindsatsen Ungeindsatsen Interkulturelle perspektiver i beskæftigelsesindsatsen Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen Gadeplansarbejde Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration er for offentligt ansatte i forvaltninger og institutioner i kommunerne, regionerne og staten. Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration udvikler dine evner til at analysere problemer og finde løsninger. Du får udviklet dine samarbejdsevner og din evne til at skabe fornyelse og lærer metoder til at arbejde med undersøgelser og projekter. Du lærer, hvad der kræves for at foretage selvstændig sagsbehandling på et fagligt og retligt korrekt grundlag. Obligatoriske moduler: Sagsbehandling Projekter og metoder Valgfrie moduler: Organisation og psykologi Borgerkommunikation Økonomi og styring Digital service og innovation Noget for dig? Overvejer du at gå i gang med en Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration eller en Akademiuddannelse i beskæftigelse? Læs mere på > Uddannelser > Videregående voksenuddannelser (VVU) > Administration og forvaltning. Du kan også ringe til en af de skoler, der udbyder uddannelserne. Giv dig selv en gave for livet 2013 er stadig en frisk ung pige. Det er fuldt af muligheder, og verden ligger åben. Da året var helt nyt, talte statsministeren til folket. Hun sagde blandt andet til alle Danmarks unge: Tag en uddannelse! Det var da en god idé. Hun sagde også, at det ikke skulle være for andres skyld, men for de unges egen skyld, så de kan klare sig selv og være parate til forandring. Det lagde statsministeren stor vægt på. Og selv om jeg langt fra er enig i meget af den politik, hun står ved roret for, så var netop budskabet om uddannelse lige smult vande til mit fyrskib. Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at uddanne sig, videreuddanne sig og i det hele taget få mere og ny viden. Følelsen af at mestre noget nyt, at kunne bevæge sig op på et andet abstraktionsniveau, og erhverve sig indsigt og overblik over handlemuligheder og konsekvenser, det er en fornøjelse, jeg gerne under andre. Derfor synes jeg, at alle skal give sig selv en gave for livet, nemlig en uddannelse. Jeg tænker ikke bare på de unge, men også på teoretisk uddannelse til praksisudøvere. At tilføre et teoretisk fundament til dem, der i mange år har arbejdet sig op til en utrolig praksiserfaring og kompetence. Mere efter- og videreuddannelse til dem, der føler sig overhalet af nyuddannede akademikere og halvstuderede røvere, og som har fortjent at få udvidet værktøjskassen med endnu flere redskaber til kommunikation, strategi og metodik. Den enkelte skal selv træffe beslutningen. Være interesseret i at give sig selv den gave. Så er det op til os andre at arbejde for, at det kan lade sig gøre. At retten kommer med i de aftaler og overenskomster, vi forhandler. At arbejde fagligt for, at uddannelserne faktisk findes, og at indhold og niveau er i tråd med den virkelighed, det praksisfelt, vi kender så godt, og som vi dagligt agerer og virker i. Det vil jeg og min bestyrelse arbejde for her i Godt nytår! af Charlotte Kjøller Willems, formand i Branchesektion Organisationer fagligt synspunkt 5

6 TR-jobbet inspirerede til videreuddannelse Faglig sekretær Yrsa Eghave har taget en master ved siden af sit arbejde. Nu har hun papir på, at hun har de faglige forudsætninger for et lederjob i det offentlige HK privatbladet januar 2013 Yrsa Eghave har repræsenteret HK erne hos HK/ Danmark i sager om arbejdsforhold i otte år. Som tillidsrepræsentant har hun konstant været i berøring med ledelse. Både god ledelse og dårlig ledelse - og nok mest den slags ledelse, der kræver indgriben. Det har gjort hende tændt på HR og ledelse, fordi hun brænder for at skabe resultater. For at få et større indblik i ledelse og strategi i den offentlige sektor og interesseorganisationer tog hun springet og startede på deltidsuddannelsen Master of Public Administration på Copenhagen Business School (CBS) i januar To år senere i januar 2012 blev hun færdig med uddannelsen. - Nu har jeg en universitetsuddannelse. Det har givet mig et fremragende grundlag for at arbejde med ledelse i den offentlige sektor. Det er det, som jeg synes er spændende, siger hun. 6 Teorien bag Master of Public Administration er en tværfaglig og forskningsbaseret lederuddannelse, hvor man via undervisningen og litteratur får adgang til den nyeste viden inden for organisationsteori, politologi og økonomi. - Nu kender jeg til teorier bag det, jeg går og gør i hverdagen. Når jeg står over for et dilemma, kan jeg hive teorierne frem og se, at der er en grund til, at tingene ser ud, som de gør. I forskellige sammenhænge kommer den nye viden rullende som en ny måde at begribe verden på, fortæller Yrsa Eghave. Hun har været ansat hos HK/Danmark siden 2001, og det er hendes arbejdsplads, der har betalt uddannelsen. På lige niveau I november 2012 skiftede Yrsa Eghave jobbet som tillidsrepræsentant ud med et barselsvikariat som faglig sekretær hos HK/ Stat. Her er hun i dialog med tillidsrepræsentanter og landsklubber, og hun forhandler tvister med statslige arbejdsgivere. - I forhold til at håndtere arbejdsgivere er det rart at være på fagligt niveau med dem. Det er en stor tilfredsstillelse, siger hun. Hun rådgiver og vejleder HK s afdelingsmedarbejdere om, hvorvidt de skal køre sager om løn- og ansættelsesforhold for medlemmer, der er ansat hos domstolene, kriminalforsorgen og forskellige ministerier. Og hun forhandler sager for medlemmer, der er kommet i knibe, eksempelvis fordi der er opstået tvist om barsel eller ferie. HK s indsats inden for arbejdsmiljø og social kapital er også nogle af de mærkesager, hun arbejder på at få sat på dagsordenen via målrettede aktiviteter og nyhedsbreve. Det faglige arbejde fascinerer hende. - Jeg har nok altid været en person, der blander sig og ikke tøver med at sige sin mening. Og når man alligevel er i gang, kan

7 Faglig sekretær Yrsa Eghave: - Det er klart, at sådan en uddannelse gør en stærkere. Det er dejligt at vide, at jeg nu har den ballast. I forhold til at håndtere arbejdsgivere er det rart at være på fagligt niveau med dem. Det er en stor tilfredsstillelse. Yrsa Eghave man lige så godt tage ansvar og være med til at præge udviklingen. Jeg gør sjældent noget halvt, tilføjer Yrsa Eghave. Bruger sit netværk Sidegevinsten ved at tage en masteruddannelse er, at man møder nye mennesker og får udvidet sit netværk med ligesindede, oplever Yrsa Eghave. Hun holder stadig kontakten ved lige med sine medstuderende. Fire af dem mødes jævnligt over en middag, hvor de deler erfaringer og følger med i, hvordan de hver især bruger det, de har lært. De bruger også hinanden, hvis de står med et spørgsmål i hverdagen, som de gerne vil have hjælp til. Yrsa Eghave er desuden med i et fagligt netværk med andre studiefæller fra holdet. De læser faglitteratur - eksempelvis nye bøger om ledelse - og efterfølgende diskuterer de, hvordan de kan bruge teorien i deres arbejde. Hun synes, at det var en god måde at holde sig fagligt i form på. At læse en master kræver en stor arbejdsindsats. En arbejdsdag om ugen blev sat af til at forberede sig. Og derudover brugte Yrsa Eghave aftener på det, når hendes to børn på henholdsvis fire et halvt og seks år var lagt i seng. - Det har da vredet sig inden i mig, når jeg skulle læse svært teoristof hver aften. Man gør sig ikke begreb om, hvor stor et arbejdspres det er. Det har bare været megahårdt, men når det er sagt, så er det superfedt at have gennemført uddannelsen. Jeg ville gøre det igen, for man bliver klogere og får indsigt i tingene. Og jeg har bevist, at jeg kunne magte udfordringen, siger hun. Yrsa Eghave, 41, faglig sekretær hos HK/Stat Uddannelse: 2012: MPA - Master of Public Administration 2006: Coach-uddannelse : Kurser i arbejdsret, ansættelsesret osv. 2003: Tillidsrepræsentantuddannelsen 2000: Bachelor i religionsvidenskab 1990: HF-student Om MPA - Master of Public Administration MPA er en toårig masteruddannelse i ledelsesfaglig udvikling på Copenhagen Business School, der er målrettet ledere i og omkring den offentlige sektor. Med en MPA-uddannelse får du kompetencer til at lede forskellige forandringsprocesser i offentlige og halvoffentlige organisationer. Du bliver i stand til at kombinere opgaver og ressourcer på en hensigtsmæssig måde og handle i forhold til politiske processer. Uddannelsen sigter også på, at man forholder dig selvkritisk til lederrollen. Du tager som regel uddannelsen i et sammenhængende forløb og starter med kernefag, som giver forskellige perspektiver på de ledelsesmæssige udfordringer i den offentlige sektor. MPA er en dansk baseret uddannelse, hvor erfaringer og praksis i den danske offentlige sektor sættes i et internationalt perspektiv. Uddannelsen gennemføres på deltid ved siden af arbejdet. Du skal bruge cirka 20 timer om ugen på studiet, så det er nødvendigt med god opbakning fra både familie og arbejdsplads. Læs mere om MPA på under fanebladet Videreuddannelse, Masteruddannelser og Master of Public Administration (MPA). 7

8 Uddannelse i Danmark Det ordinære uddannelsessystem Fuldtidsstudier Erhvervsakademiuddannelser mv. Professionsbacheloruddannelser mv. Kandidatuddannelser Universitetsbacheloruddannelser mv. Voksen- og efteruddannelsessystemet Deltidsstudier, som bygger oven på erhvervserfaring mv. Masteruddannelser Diplomuddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) Erhvervsfaglige uddannelser ungdomsuddannelse Gymnasiale uddannelser videregående uddannelse Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) voksenuddannelse Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Højereforberedelseseksamen (hf) Kontaktperson vedr. Branchesektion Organisationers sider: Lisbeth Danielsen, telefon: , ld@lf-hk.dk HK privatbladet januar Branchesektionerne i HK/Privat inviterer dig til arbejdsmarkedspolitisk konference under temaet: Har vi råd til at lade være? udskudt til efteråret Velkommen til en konference, hvor vi vil forsøge at få klarhed over de politiske udmeldinger, som siger, at både akutpakker og akutjob har taget brodden af den truende ledighedskø. Vil du være med til at sætte den politiske dagsorden? Så er det her, du får chancen for at komme i dialog med såvel folketingspolitikere som fagforeningspolitikere. Målet er, at vi får sat den rigtige dagsorden, så der skabes job og reelle muligheder for uddannelse. Kort sagt sikkerhedsnettet i velfærdssamfundet 2013 skal lappes. Konferencen, som holdes centralt i København, starter søndag den 10. marts 2013 kl og slutter mandag den 11. marts 2013 kl Sæt allerede nu X i kalenderen du vil fra medio januar 2013 kunne tilmelde dig konferencen på branchesektionens hjemmeside, og via MitHK. Her vil du også kunne løbende holde dig opdateret om programmet og de politiske deltagere. Branchesektionernes arbejdsmarkedspolitiske konference er flyttet til efteråret 2013, hvor den bliver en del af politisk kulturel konference, som holdes oktober. Følg med her eller på hjemmesiden hvor program og tilmelding bliver annonceret. Vi glæder os til at se dig. Formand: Charlotte Kjøller Willems, mobil: , ck@lf-hk.dk Redaktionssekretær HK/Privat: Annemette Schou Refsgaard (DJ), telefon: , 44ams@hk.dk Deadline for kommende numre Nr. 2 udkommer 22. februar deadline er overskredet. Nr. 3 udkommer 22. marts deadline er 15. februar. Nr. 4 udkommer 19. april deadline er 8. marts. Indlæg til branchesektionssiderne sendes til Lisbeth Danielsen, på mail: ld@lf-hk.dk