Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden"

Transkript

1 FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefa FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport Dokument nr. Rapport Revision nr. 02 Udgivelsesdato 29. august 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA; RVAX GIA PEA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Sammenfatning Beskrivelse af udpegningsmetoden Vurdering af udpegningsmetoden 4 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden Beskrivelse af udpegningsmetode 7 4 Diskussion og vurdering af metoden Definitionen på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationaliseringen af definitionen Udgangspunkt i brancher Udpegningsmateriale Inklusion og eksklusion af brancher, jobgrupper og A-kasser 21 5 Konklusion 30 Referencer 32 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Udredningens dataindsamling Bilag 2. Brancher med overhyppighed af førtidspension Bilag 3. A-kasser med overhyppighed af efterløn Bilag 4. Brancher med overhyppighed af langvarigt sygefravær P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC

4 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 2 / 45 Forebyggelsesfonden Psykisk nedslidning Udredning 1 Indledning Forebyggelsesfonden har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Det sker ved at give støtte til private og offentlige virksomheder, som vil gennemføre en forebyggende indsats. Forebyggelsesfonden er oprettet som led i Velfærdsaftalen. Forligspartierne bag aftalen har udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper, som er støtteberettigede. FTF er ikke i tvivl om, at de udpegede brancher og jobgrupper er præget af nedslidning, men FTF mener, at der er en risiko for, at psykisk nedslidning ikke er blevet prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning ved udpegningen. FTF er således i tvivl om, hvorvidt de kriterier, som ligger til grund for udpegningen, er egnede til at identificere de (grupper af) virksomheder, hvis medarbejdere først og fremmest er truet af psykisk nedslidning. Hvis det er rigtigt, bliver fondens formål ikke indfriet i forhold til psykisk nedslidning, påpeger FTF. FTF har derfor henvendt sig til COWI med ønsket om at få gennemført en udredning med det formål at undersøge hvordan de nedslidningstruede brancher og jobgrupper er blevet udpeget, dvs. at afdække hvilke metoder og data, der er blevet anvendt. vurdere hvilke konsekvenser den anvendte metode mv. har i forhold til fondens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning. Denne rapport beskriver resultatet af COWIs afdækning og vurdering af udpegningsmetoden. Datagrundlaget for rapporten er beskrevet i bilag 1. Udredningen er gennemført af seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich (projektleder), fysioterapeut, MPO Gitte Arnbjerg og stud.scient.san.publ. Rikke Voss Andersen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

5 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 3 / 45 2 Sammenfatning 2.1 Beskrivelse af udpegningsmetoden På grundlag af de dokumenter, som COWI har fundet eller fået aktindsigt i, kan metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper kort beskrives således: Definition Operationalisering Førtidspension Efterløn Langvarigt sygefravær Særligt nedslidningstruede brancher er i Velfærdsforliget defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv. Forligspartierne har operationaliseret denne definition ved hjælp af parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres således som særligt nedslidningstruet, når andelen af beskæftigede inden for branchen eller jobgruppen, som er på førtidspension, efterløn eller langvarigt sygefravær, ligger over gennemsnittet for samtlige brancher eller jobgrupper. I forbindelse med den konkrete udpegning af brancher og jobgrupper på grundlag af parameteren førtidspension er der taget udgangspunkt i en undersøgelse af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Undersøgelsen identificerer 26 brancher med en statistisk signifikant overhyppighed af førtidspension. Det er dog kun de ni brancher, som har en overhyppighed på minimum 40 %, der udpeges som særligt nedslidningstruede. Udpegningen på grundlag af parameteren efterløn er foretaget på grundlag af en opgørelse fra AK-Samvirke fra De seks A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er udpeget som A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. 19 A-kasser har dog en andel af efterlønsmodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 33 A-kasser i opgørelsen. Udpegningen på grundlag af parameteren langvarigt sygefravær er foretaget på grundlag af en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i Det vil sige, at langvarigt sygefravær er defineret som sygdom i minimum 14 dage. De otte brancher, hvor andelen af sygedagpengemodtagere er størst, er udpeget som særligt nedslidningstruede. 30 brancher har dog en andel af sygedagpengemodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 49 brancher i opgørelsen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

6 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 4 / 45 Kriminalforsorgen Liste over nedslidningstruede brancher og jobgrupper Forligspartierne har herudover udpeget kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet. Det er sket med henvisning til, at kriminalforsorgens sygefravær ifølge Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 er højere end gennemsnittet for statslige arbejdspladser, og at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer. Den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper afspejler ikke fuldstændigt ovenstående udpegninger. I nogle tilfælde er det forklaret med, at brancher eller jobgrupper er dækket ind under andre brancher eller jobgrupper, men i over halvdelen af tilfældene findes der ingen forklaring på, hvordan man er kommet fra de oprindelige udpegninger til den endelige liste. Valg forekommer tilfældige Uoverensstemmelser mellem operationalisering og selve udpegningen Udpegningen virker ikke gennemarbejdet Psykisk nedslidning er prioriteret lavere end fysisk nedslidning Udpegningsmetoden bør forbedres 2.2 Vurdering af udpegningsmetoden Der mangler argumentation for og diskussion af de valg, der er truffet undervejs i hele udpegningsprocessen. Dette bevirker, at en stor del af de valg, der er truffet i løbet af processen, er ubegrundede og derfor forekommer tilfældige. Flere steder i processen er selve udpegningen desuden i uoverensstemmelse med operationaliseringen af definitionen af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette har ligeledes den konsekvens, at udpegningen virker tilfældig. Generelt bevirker den manglende argumentation og diskussion, at udpegningen ikke forekommer gennemarbejdet. I betragtning af, at der er mange midler i spil, kan det undre, at arbejdet med udpegningen ikke er mere gennemarbejdet og grundig, så det sikres, at midlerne kommer de rette virksomheder/personer til gode. Det er COWIs vurdering, at den anvendte metode til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper har den konsekvens, at psykisk nedslidning ikke er prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning i den endelige liste over støtteværdige, nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette begrundes bl.a. med, at de data om førtidspension, som er anvendt, er af ældre dato og således ikke afspejler, at førtidspension i stigende grad tildeles på grund af psykiske lidelser, og at kun brancher med en overhyppighed af langvarigt sygefravær på godt 51 % er medtaget, selv om det formentlig er denne parameter, som af de tre anvendte bedst fanger psykisk nedslidning, og selv om inklusions-/eksklusionsgrænsen ved de andre to parametre er henholdsvis 40 % og 25 %. COWI anbefaler, at metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper mv. forbedres med det sigte at opnå en metode, der i højere grad end den nuværende sikrer, at Forebyggelsesfonden lever op til dens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning inden for brancher og jobgrupper, der aktuelt og ikke kun historisk er præget af nedslidning. Særligt anbefales det at inddrage viden om (1) hvilke arbejdsmiljøbelastninger der fører til fysisk og psykisk nedslidning, (2) i hvilke brancher og blandt hvilke job- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

7 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 5 / 45 grupper disse belastninger er særligt udbredte, og (3) forekomsten af andre outcomes af nedslidning end førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, herunder forekomsten af individuelle copingstrategier i forhold til nedslidning (skift til andet erhverv, overgang til deltid, frivillig overgang til arbejdsløshed og frivillig afgang fra arbejdsmarkedet mv.). Det anbefales også at kombinere branche-, jobgruppe- og arbejdsmiljøproblemtilgangen i en forbedret udpegningsmetode for at imødegå risikoen for at udpege meget inhomogene dele af arbejdsmarkedet som støtteberettigede. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

8 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 6 / 45 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Velfærdsforliget Forebyggelsesfonden Undgå ubalance i den offentlige økonomi Sikre balancen ved at øge beskæftigelsen Forebygge fysisk og psykisk nedslidning 3.1 Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden I april 2006 tog VK-Regeringen initiativ til en reform af det danske velfærdssystem (Regeringen 2006). Dette initiativ resulterede i Velfærdsforliget, som blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i juni 2006 (Finansministeriet 2006). Forebyggelsesfonden er en del af Velfærdsforliget (Finansministeriet 2006). Baggrunden for forliget er dels at sikre danskernes kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked og dels at undgå ubalance i den offentlige økonomi som følge af udviklingen mod flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Grunden til, at denne udvikling truer balancen i den offentlige økonomi, er ifølge forliget, at der bliver flere udgifter til ældre i form af f folkepension, efterløn, ældrepleje og sundhed, samtidig med at skatteindtægterne reduceres i takt med en reduceret arbejdsstyrke. Uden en ændring af de eksisterende regler vil udviklingen således sætte velfærdssamfundet under pres (Finansministeriet 2006). For at undgå dette pres er en af hensigterne med forliget at sikre balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ifølge forligspartierne gøres ved at indrette samfundsøkonomien efter de fremtidige vilkår og derved imødegå udviklingen, således at finansieringen af velfærdssamfundet sikres. Ifølge forliget kan udviklingen imødegås ved dels at nedbringe ledigheden og dels at skabe en bedre balance mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Det forventes, at indsatser inden for disse områder vil øge beskæftigelsen, hvilket imødegår nuværende og fremtidige problemer med manglende arbejdskraft og flaskehalse, understøtter det nuværende økonomiske opsving samt sikrer en fremtidig balance i den offentlige økonomi (Finansministeriet 2006). I forliget beskrives de konkrete initiativer, der skal iværksættes for at reducere ledigheden og sikre balancen mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Et af de initiativer, der har til formål at sikre sidstnævnte balance, går ud på at forebygge fysisk og psykisk nedslidning bl.a. i særligt nedslidningstruede brancher. For at sikre en realisering af dette initiativ har forligspartierne besluttet at oprette en fond, Forebyg- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

9 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7 / 45 gelsesfonden, hvor der kan ansøges om økonomisk støtte til konkrete projekter, som skal forebygge fysisk og/eller psykisk nedslidning (Finansministeriet 2006). Særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Det er kun brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede, der kan ansøge Forebyggelsesfonden om økonomisk støtte til forebyggelse af nedslidning Beskrivelse af udpegningsmetode Definition på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationalisering af definitionen Overhyppighed af førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær Definition på og operationalisering af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper I Velfærdsforliget er særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv (Finansministeriet 2006). Forligspartierne har besluttet at operationalisere denne definition af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper gennem parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres som særligt nedslidningstruet, når den har en overhyppighed af en eller flere af parametrene (Beskæftigelsesministeriet 2006b). Ifølge forligspartierne er der en overhyppighed af en parameter, når en branche eller jobgruppe producerer mere af parameteren end gennemsnittet (Arbejdstilsynet 2006g). I det følgende beskrives det, hvorfor og hvordan disse tre parametre er anvendt til at udpege særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Desuden beskrives det, hvordan kriminalforsorgen/fængselsfunktionærer er kommet med på listen. Processen fra forlig til lov Førtidspension og efterløn Udpegning af de tre parametre: Førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær Ud fra de dokumenter, COWI har fået aktindsigt i vedrørende processen fra indgåelsen af velfærdsaftalen den 20. juni 2006 til vedtagelsen af Lov om Forebyggelsesfonden, kan det overordnet beskrives, hvorfor forligspartierne har valgt at udpege de særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ud fra parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. Tidligt i processen beskrives det, at en måde at identificere nedslidningstruede brancher og jobgrupper på er ved at iagttage hvilke brancher og jobgrupper, der har en overhyppighed af førtidspension og efterløn (Arbejdstilsynet 2006a). 1 Dette gælder hovedformål 1. Forebyggelsesfonden giver også støtte til to andre hovedformål, der imidlertid ikke vedrører arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

10 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 8 / 45 Flere parametre Begrundelse Senere i processen udvides dette perspektiv således, at forståelsen af, hvordan nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres, bliver bredere. Det beskrives, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper er kendetegnede ved et eller flere af følgende forhold: At mange ansatte har langvarigt sygefravær, at mange får tilkendt førtidspension, fleksjob eller revalidering, og at mange går tidligt på efterløn (Anonym 2006b). I forlængelse af dette kan nedslidningstruede brancher og jobgrupper identificeres ud fra en overhyppighed af henholdsvis langvarigt sygefravær, førtidspension, fleksjob, revalidering og efterløn. Det er dog efterfølgende besluttet, at overhyppighed af henholdsvis fleksjob og revalidering ikke skal indgå som udpegningskriterier med det samme, men på sigt (Arbejdstilsynet 2006d). Det er desuden besluttet, at overhyppighed af stress fremover skal indgå som udpegningskriterium (Anonym 2006 e). Begrundelsen for, at stress kan indgå som udpegningskriterium, er, at stress er en konsekvens af dårligt psykisk arbejdsmiljø og derfor kan betragtes som en form for samlet mål for, at det psykiske arbejdsmiljø udgør en trussel for helbredet (Beskæftigelsesministeren 2006b). Forligspartiernes begrundelse for, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres ud fra førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, er, at parametrene afspejler nedslidning, idet nedslidning før eller siden medfører førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær (Beskæftigelsesministeren 2006b). Udpegning på grundlag af undersøgelse fra NFA Udpegning af brancher ud fra parameteren førtidspension På baggrund af parameteren førtidspension er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en undersøgelse om førtidspension i Danmark foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA) (Hannerz et al. 2004). I undersøgelsen er der fundet 26 brancher, 13 for kvinder og 13 for mænd, hvor der er en statistisk signifikant overrisiko af førtidspension. Inklusionskriterium Udpegede brancher De af de 26 brancher, hvor der er en overhyppighed af førtidspension på minimum 40 %, er udpeget som særligt nedslidningstruede. For kvinders vedkommende drejer det sig om seks brancher, og for mænds vedkommende drejer det sig om fem brancher. Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren førtidspension (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Fiskeri (mænd) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder og mænd) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder og mænd) Transport af gods (mænd) Transport af passagerer (mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter (kvinder) Tekstil, tøj og beklædning (kvinder) P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

11 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 9 / 45 Slagterier (kvinder) Hotel og restauration (kvinder) Udpegning på grundlag af opgørelse fra AK-Samvirke Udpegning af A-kasser, brancher og jobgrupper ud fra parameteren efterløn På baggrund af parameteren efterløn er der blevet udpeget en række A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Disse A-kasser er identificeret ud fra en opgørelse fra AK-Samvirke over andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i 2004 (AK-Samvirke 2005). Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik om antallet af forsikrede i aldersgruppen år i fjerde kvartal af 2004 fordelt på A-kasser og på baggrund af data fra Arbejdsdirektoratet om det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere i 2004 fordelt på A-kasser (Arbejdsdirektoratet u.å). 2 A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er betragtet som A- kasser, hvor medlemmerne er mest nedslidningstruede og A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er mindst, er betragtet som A-kasser, hvor medlemmerne er mindst nedslidningstruede. De seks A-kasser med størst andel af efterlønsmodtagere, er udpeget som A- kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Udpegede A-kasser Nedenfor fremgår det hvilke A-kasser, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren efterløn: Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) Udpegede jobgrupper I Beskæftigelsesministeriet (2006b) beskrives det, at de udpegede A-kasser dækker nogle af de samme brancher som førtidspension. Det beskrives endvidere, at opgørelsen over efterløn desuden sætter fokus på nogle grupper, som ikke er omfattet af ovennævnte brancher, og som bør indgå i den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Det drejer sig om følgende jobgrupper: 3F (SID og KAD), pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedshjælpere/assistenter. 2 Andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i de enkelte A-kasser er fundet ved at sammenholde antallet af efterlønsmodtagere med det samlede antal ældre i alderen år. Det samlede antal ældre i alderen år er defineret som summen af henholdsvis antal forsikrede i aldersgruppen år og antal efterlønsmodtagere. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

12 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 10 / 45 Udpegning på grundlag af statistik fra Danmarks Statistik Udpegning af brancher ud fra parameteren langvarigt sygefravær På baggrund af parameteren langvarigt sygefravær er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i 2005 ved sygeforløb på minimum 14 dage. Langvarigt sygefravær er således defineret som sygdom i minimum 14 dage. Af opgørelsen fremgår andelen af dagpengemodtagere i de enkelte brancher, hvilket med definitionen sættes lig andelen af personer med langvarigt sygefravær i de enkelte brancher. De brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er størst, er betragtet som mest nedslidningstruede, og de brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er mindst, er betragtet som mindst nedslidningstruede. For både kvinder og mænds vedkommende er de fem brancher med størst andel af personer med langvarigt sygefravær udpeget som særligt nedslidningstruede. Udpegede brancher Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren langvarigt sygefravær (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Svineslagterier (kvinder og mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (kvinder) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder) Fiskeri (mænd) Skibsværfter (mænd) Færdiggørelsesarbejde (kvinder og mænd) Murer-, snedker- og tømrerforretninger (mænd) Udpegning på grundlag af statistik fra Personalestyrelsen Udpegning af branchen kriminalforsorgen og jobgruppen fængselsfunktionærer Ovenfor er det beskrevet, hvordan forligspartierne på baggrund af de tre parametre har udpeget forskellige brancher og jobgrupper som særligt nedslidningstruede. Forligspartierne har derudover i forbindelse med prioriteringen af Forebyggelsesfondens midler i 2007 udpeget først kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet (Arbejdstilsynet 2006d; Anonym 2006d; Anonym 2006e) og senere fængselsfunktionærer (Arbejdstilsynet 2006g). Forligspartiernes begrundelse for at udpege kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet er, at Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 viser, at kriminalforsorgen er præget af højt sygefravær. Det gennemsnitlige antal sygedage pr. ansat pr. år er 15,9 dage i kriminalforsorgen, hvorimod det kun er 7,9 dage pr. ansat pr. år for samtlige statslige arbejdspladser (Personalestyrelsen 2004). En anden begrundelse for at udpege kriminalforsorgen er, at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer (Anonym 2006d). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

13 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 11 / 45 Som nævnt har forligspartierne senere udpeget fængselsfunktionærer som særligt nedslidningstruet jobgruppe - på linie med jobgrupperne i den oprindelige udpegning på grundlag af de tre parametre - med den begrundelse, at fængselsfunktionærer har et højt sygefravær sammenlignet med andre statslige ansatte (Arbejdstilsynet 2006g). Endelig udpegning På Forebyggelsesfondens hjemmeside findes den endelige liste over brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede og støtteberettigede i I denne liste indgår fængselsfunktionærer og i parentes kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b). Andre steder på Forebyggelsesfondens hjemmeside indgår kun fængselsfunktionærer eller kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b; Forebyggelsesfonden 2007c; Forebyggelsesfonden 2007d). Tabel over brancher og jobgrupper Læsning af tabellen Opsummering Tabel 1 opsummerer hvilke brancher og jobgrupper, der har været overvejet som særligt nedslidningstruede, og hvilke brancher og jobgrupper, der i sidste ende er udpeget som værende særligt nedslidningstruede. Tabellen læses således: De to første kolonner er en bruttoliste over alle de brancher, jobgrupper og A- kasser der har været overvejet som særligt nedslidningstruede. Af tredje, fjerde og femte kolonne fremgår det, hvilke parametre de enkelte brancher, jobgrupper og A-kasser er blevet udpeget ud fra. Af sjette kolonne fremgår det, hvilke brancher og jobgrupper forligspartierne har udpeget som særligt nedslidningstruede. Af syvende kolonne fremgår de endeligt udpegede brancher og jobgrupper. Denne udpegning fremgår af Forebyggelsesfondens hjemmeside (Forebyggelsesfonden 2007b). Disse brancher og jobgrupper er desuden markeret med fed i tabellen. I ottende kolonne er noteret nogle relevante kommentarer. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

14 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 12 / 45 Tabel 1. Brancher, A-kasser og jobgrupper, som har været i spil som særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Brancher, jobgrupper og A-kasser Brancher Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Fiskeri Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Rengøring, vaskerier og renserier Transport af gods Transport af passagerer Slagterier Svineslagterier Fjerkræslagterier, fiskeog foderprodukter Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Tekstil, tøj og beklædning Hotel og restauration Skibsværfter Bygge og anlæg Færdiggørelsesarbejde Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at der er valgt nogle underbrancher til branchen. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er synonym med branchen fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

15 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 13 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser A-kasser Jobgrupper Murer-, snedker- og tømrerforretninger Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kriminalforsorgen () Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) 3F'ere (KAD og SID) Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hotel og restauration. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og jobgruppen social- og sundhedshjælpere/assistenter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under brancherne svineslagterier samt fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). Jobgruppen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at jobgruppen er blevet erstattet af jobgruppen kortuddannede, som er en operationel fortolkning af 3F (Notat: 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

16 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 14 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kortuddannede Social- og sundhedshjælpere/assistenter Fængselsfunktionærer Kommentarer COWI formoder, at forligspartierne har udpeget jobgruppen, fordi de mener, at jobgruppen, sammen med branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, dækker A- kassen OAA. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

17 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 15/45 Ikke fuldstændigt sammenfald mellem forligspartiernes liste og den endelige liste Kriminalforsorgen i parentes Kortuddannede i stedet for 3F Som det fremgår af tabellen, er forligspartiernes liste og den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ikke fuldstændig sammenfaldende. I forligspartiernes liste indgår branchen kriminalforsorgen og jobgruppen 3F. I den endelige liste indgår kriminalforsorgen kun i parentes, og 3F indgår ikke. Derimod indgår jobgrupperne kortuddannede og fængselsfunktionærer i den endelige liste, mens de ikke indgår i forligspartiernes liste. Det er uvist, hvorfor branchen kriminalforsorgen kun indgår i parentes i den endelige liste. COWI har dog en formodning om, at det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. Grunden til, at jobgruppen 3F ikke indgår i den endelige liste, er en erkendelse af, at det ikke er medlemskab af en organisation (3F), der skal afgøre, om virksomheder kan modtage støtte, men at det er organisationens (3F) arbejdsområde, der er afgørende. For at imødekomme dette, er der lavet en operationel fortolkning af 3F, hvilket har resulteret i, at 3F er erstattet af jobgruppen kortuddannede, som dækker en stor del af 3F's arbejdsområde. Kortuddannede er defineret som personer med en grundskoleuddannelse og op til halvandet års efterfølgende uddannelse (Forebyggelsesfondens Sekretariat 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.

COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Baggrund for Forebyggelsesfonden

Baggrund for Forebyggelsesfonden Baggrund for Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden er oprettet af Folketinget ved lov for at støtte projekter, der forebygger og forhindrer psykisk nedslidning. Fonden kan støtte projekter inden for

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver

Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver Forebyggelsesfonden - formål, muligheder og perspektiver - v., - Arbejdslivsforsker Team Arbejdsliv, Ergonomi seminar - Grand Park i Korsør. 20.05.2008 Min baggrund BST rådgiver (1980 1995) Arbejdslivsforsker

Læs mere

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne. Arbejdstilsynets konference d. 29.

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne. Arbejdstilsynets konference d. 29. Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne Arbejdstilsynets konference d. 29. oktober 2009 1 Politisk fokus på nedslidning Nedslidning er i søgelyset

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling 1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringstiltag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05, hvilke

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling 1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling Formålet med dette notat er at lave opfølgning på tre effektiviseringsforslag for jobcenteret. De berørte forslag er BU-E-01, BU-E-02 og BU-E-05,

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet

DSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær.

Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær. NOTAT 4. oktober 2007 Baggrundsnotat om prioriteringen af muskel- og skeletbesvær. J.nr. 20070000149 Muskel- og skeletbesvær er et af de fire arbejdsmiljøproblemer, regeringen har prioriteret frem til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere