Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden"

Transkript

1 FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefa FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport Dokument nr. Rapport Revision nr. 02 Udgivelsesdato 29. august 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA; RVAX GIA PEA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Sammenfatning Beskrivelse af udpegningsmetoden Vurdering af udpegningsmetoden 4 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden Beskrivelse af udpegningsmetode 7 4 Diskussion og vurdering af metoden Definitionen på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationaliseringen af definitionen Udgangspunkt i brancher Udpegningsmateriale Inklusion og eksklusion af brancher, jobgrupper og A-kasser 21 5 Konklusion 30 Referencer 32 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Udredningens dataindsamling Bilag 2. Brancher med overhyppighed af førtidspension Bilag 3. A-kasser med overhyppighed af efterløn Bilag 4. Brancher med overhyppighed af langvarigt sygefravær P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC

4 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 2 / 45 Forebyggelsesfonden Psykisk nedslidning Udredning 1 Indledning Forebyggelsesfonden har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Det sker ved at give støtte til private og offentlige virksomheder, som vil gennemføre en forebyggende indsats. Forebyggelsesfonden er oprettet som led i Velfærdsaftalen. Forligspartierne bag aftalen har udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper, som er støtteberettigede. FTF er ikke i tvivl om, at de udpegede brancher og jobgrupper er præget af nedslidning, men FTF mener, at der er en risiko for, at psykisk nedslidning ikke er blevet prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning ved udpegningen. FTF er således i tvivl om, hvorvidt de kriterier, som ligger til grund for udpegningen, er egnede til at identificere de (grupper af) virksomheder, hvis medarbejdere først og fremmest er truet af psykisk nedslidning. Hvis det er rigtigt, bliver fondens formål ikke indfriet i forhold til psykisk nedslidning, påpeger FTF. FTF har derfor henvendt sig til COWI med ønsket om at få gennemført en udredning med det formål at undersøge hvordan de nedslidningstruede brancher og jobgrupper er blevet udpeget, dvs. at afdække hvilke metoder og data, der er blevet anvendt. vurdere hvilke konsekvenser den anvendte metode mv. har i forhold til fondens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning. Denne rapport beskriver resultatet af COWIs afdækning og vurdering af udpegningsmetoden. Datagrundlaget for rapporten er beskrevet i bilag 1. Udredningen er gennemført af seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich (projektleder), fysioterapeut, MPO Gitte Arnbjerg og stud.scient.san.publ. Rikke Voss Andersen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

5 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 3 / 45 2 Sammenfatning 2.1 Beskrivelse af udpegningsmetoden På grundlag af de dokumenter, som COWI har fundet eller fået aktindsigt i, kan metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper kort beskrives således: Definition Operationalisering Førtidspension Efterløn Langvarigt sygefravær Særligt nedslidningstruede brancher er i Velfærdsforliget defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv. Forligspartierne har operationaliseret denne definition ved hjælp af parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres således som særligt nedslidningstruet, når andelen af beskæftigede inden for branchen eller jobgruppen, som er på førtidspension, efterløn eller langvarigt sygefravær, ligger over gennemsnittet for samtlige brancher eller jobgrupper. I forbindelse med den konkrete udpegning af brancher og jobgrupper på grundlag af parameteren førtidspension er der taget udgangspunkt i en undersøgelse af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Undersøgelsen identificerer 26 brancher med en statistisk signifikant overhyppighed af førtidspension. Det er dog kun de ni brancher, som har en overhyppighed på minimum 40 %, der udpeges som særligt nedslidningstruede. Udpegningen på grundlag af parameteren efterløn er foretaget på grundlag af en opgørelse fra AK-Samvirke fra De seks A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er udpeget som A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. 19 A-kasser har dog en andel af efterlønsmodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 33 A-kasser i opgørelsen. Udpegningen på grundlag af parameteren langvarigt sygefravær er foretaget på grundlag af en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i Det vil sige, at langvarigt sygefravær er defineret som sygdom i minimum 14 dage. De otte brancher, hvor andelen af sygedagpengemodtagere er størst, er udpeget som særligt nedslidningstruede. 30 brancher har dog en andel af sygedagpengemodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 49 brancher i opgørelsen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

6 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 4 / 45 Kriminalforsorgen Liste over nedslidningstruede brancher og jobgrupper Forligspartierne har herudover udpeget kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet. Det er sket med henvisning til, at kriminalforsorgens sygefravær ifølge Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 er højere end gennemsnittet for statslige arbejdspladser, og at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer. Den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper afspejler ikke fuldstændigt ovenstående udpegninger. I nogle tilfælde er det forklaret med, at brancher eller jobgrupper er dækket ind under andre brancher eller jobgrupper, men i over halvdelen af tilfældene findes der ingen forklaring på, hvordan man er kommet fra de oprindelige udpegninger til den endelige liste. Valg forekommer tilfældige Uoverensstemmelser mellem operationalisering og selve udpegningen Udpegningen virker ikke gennemarbejdet Psykisk nedslidning er prioriteret lavere end fysisk nedslidning Udpegningsmetoden bør forbedres 2.2 Vurdering af udpegningsmetoden Der mangler argumentation for og diskussion af de valg, der er truffet undervejs i hele udpegningsprocessen. Dette bevirker, at en stor del af de valg, der er truffet i løbet af processen, er ubegrundede og derfor forekommer tilfældige. Flere steder i processen er selve udpegningen desuden i uoverensstemmelse med operationaliseringen af definitionen af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette har ligeledes den konsekvens, at udpegningen virker tilfældig. Generelt bevirker den manglende argumentation og diskussion, at udpegningen ikke forekommer gennemarbejdet. I betragtning af, at der er mange midler i spil, kan det undre, at arbejdet med udpegningen ikke er mere gennemarbejdet og grundig, så det sikres, at midlerne kommer de rette virksomheder/personer til gode. Det er COWIs vurdering, at den anvendte metode til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper har den konsekvens, at psykisk nedslidning ikke er prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning i den endelige liste over støtteværdige, nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette begrundes bl.a. med, at de data om førtidspension, som er anvendt, er af ældre dato og således ikke afspejler, at førtidspension i stigende grad tildeles på grund af psykiske lidelser, og at kun brancher med en overhyppighed af langvarigt sygefravær på godt 51 % er medtaget, selv om det formentlig er denne parameter, som af de tre anvendte bedst fanger psykisk nedslidning, og selv om inklusions-/eksklusionsgrænsen ved de andre to parametre er henholdsvis 40 % og 25 %. COWI anbefaler, at metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper mv. forbedres med det sigte at opnå en metode, der i højere grad end den nuværende sikrer, at Forebyggelsesfonden lever op til dens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning inden for brancher og jobgrupper, der aktuelt og ikke kun historisk er præget af nedslidning. Særligt anbefales det at inddrage viden om (1) hvilke arbejdsmiljøbelastninger der fører til fysisk og psykisk nedslidning, (2) i hvilke brancher og blandt hvilke job- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

7 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 5 / 45 grupper disse belastninger er særligt udbredte, og (3) forekomsten af andre outcomes af nedslidning end førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, herunder forekomsten af individuelle copingstrategier i forhold til nedslidning (skift til andet erhverv, overgang til deltid, frivillig overgang til arbejdsløshed og frivillig afgang fra arbejdsmarkedet mv.). Det anbefales også at kombinere branche-, jobgruppe- og arbejdsmiljøproblemtilgangen i en forbedret udpegningsmetode for at imødegå risikoen for at udpege meget inhomogene dele af arbejdsmarkedet som støtteberettigede. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

8 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 6 / 45 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Velfærdsforliget Forebyggelsesfonden Undgå ubalance i den offentlige økonomi Sikre balancen ved at øge beskæftigelsen Forebygge fysisk og psykisk nedslidning 3.1 Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden I april 2006 tog VK-Regeringen initiativ til en reform af det danske velfærdssystem (Regeringen 2006). Dette initiativ resulterede i Velfærdsforliget, som blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i juni 2006 (Finansministeriet 2006). Forebyggelsesfonden er en del af Velfærdsforliget (Finansministeriet 2006). Baggrunden for forliget er dels at sikre danskernes kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked og dels at undgå ubalance i den offentlige økonomi som følge af udviklingen mod flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Grunden til, at denne udvikling truer balancen i den offentlige økonomi, er ifølge forliget, at der bliver flere udgifter til ældre i form af f folkepension, efterløn, ældrepleje og sundhed, samtidig med at skatteindtægterne reduceres i takt med en reduceret arbejdsstyrke. Uden en ændring af de eksisterende regler vil udviklingen således sætte velfærdssamfundet under pres (Finansministeriet 2006). For at undgå dette pres er en af hensigterne med forliget at sikre balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ifølge forligspartierne gøres ved at indrette samfundsøkonomien efter de fremtidige vilkår og derved imødegå udviklingen, således at finansieringen af velfærdssamfundet sikres. Ifølge forliget kan udviklingen imødegås ved dels at nedbringe ledigheden og dels at skabe en bedre balance mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Det forventes, at indsatser inden for disse områder vil øge beskæftigelsen, hvilket imødegår nuværende og fremtidige problemer med manglende arbejdskraft og flaskehalse, understøtter det nuværende økonomiske opsving samt sikrer en fremtidig balance i den offentlige økonomi (Finansministeriet 2006). I forliget beskrives de konkrete initiativer, der skal iværksættes for at reducere ledigheden og sikre balancen mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Et af de initiativer, der har til formål at sikre sidstnævnte balance, går ud på at forebygge fysisk og psykisk nedslidning bl.a. i særligt nedslidningstruede brancher. For at sikre en realisering af dette initiativ har forligspartierne besluttet at oprette en fond, Forebyg- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

9 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7 / 45 gelsesfonden, hvor der kan ansøges om økonomisk støtte til konkrete projekter, som skal forebygge fysisk og/eller psykisk nedslidning (Finansministeriet 2006). Særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Det er kun brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede, der kan ansøge Forebyggelsesfonden om økonomisk støtte til forebyggelse af nedslidning Beskrivelse af udpegningsmetode Definition på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationalisering af definitionen Overhyppighed af førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær Definition på og operationalisering af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper I Velfærdsforliget er særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv (Finansministeriet 2006). Forligspartierne har besluttet at operationalisere denne definition af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper gennem parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres som særligt nedslidningstruet, når den har en overhyppighed af en eller flere af parametrene (Beskæftigelsesministeriet 2006b). Ifølge forligspartierne er der en overhyppighed af en parameter, når en branche eller jobgruppe producerer mere af parameteren end gennemsnittet (Arbejdstilsynet 2006g). I det følgende beskrives det, hvorfor og hvordan disse tre parametre er anvendt til at udpege særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Desuden beskrives det, hvordan kriminalforsorgen/fængselsfunktionærer er kommet med på listen. Processen fra forlig til lov Førtidspension og efterløn Udpegning af de tre parametre: Førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær Ud fra de dokumenter, COWI har fået aktindsigt i vedrørende processen fra indgåelsen af velfærdsaftalen den 20. juni 2006 til vedtagelsen af Lov om Forebyggelsesfonden, kan det overordnet beskrives, hvorfor forligspartierne har valgt at udpege de særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ud fra parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. Tidligt i processen beskrives det, at en måde at identificere nedslidningstruede brancher og jobgrupper på er ved at iagttage hvilke brancher og jobgrupper, der har en overhyppighed af førtidspension og efterløn (Arbejdstilsynet 2006a). 1 Dette gælder hovedformål 1. Forebyggelsesfonden giver også støtte til to andre hovedformål, der imidlertid ikke vedrører arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

10 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 8 / 45 Flere parametre Begrundelse Senere i processen udvides dette perspektiv således, at forståelsen af, hvordan nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres, bliver bredere. Det beskrives, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper er kendetegnede ved et eller flere af følgende forhold: At mange ansatte har langvarigt sygefravær, at mange får tilkendt førtidspension, fleksjob eller revalidering, og at mange går tidligt på efterløn (Anonym 2006b). I forlængelse af dette kan nedslidningstruede brancher og jobgrupper identificeres ud fra en overhyppighed af henholdsvis langvarigt sygefravær, førtidspension, fleksjob, revalidering og efterløn. Det er dog efterfølgende besluttet, at overhyppighed af henholdsvis fleksjob og revalidering ikke skal indgå som udpegningskriterier med det samme, men på sigt (Arbejdstilsynet 2006d). Det er desuden besluttet, at overhyppighed af stress fremover skal indgå som udpegningskriterium (Anonym 2006 e). Begrundelsen for, at stress kan indgå som udpegningskriterium, er, at stress er en konsekvens af dårligt psykisk arbejdsmiljø og derfor kan betragtes som en form for samlet mål for, at det psykiske arbejdsmiljø udgør en trussel for helbredet (Beskæftigelsesministeren 2006b). Forligspartiernes begrundelse for, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres ud fra førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, er, at parametrene afspejler nedslidning, idet nedslidning før eller siden medfører førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær (Beskæftigelsesministeren 2006b). Udpegning på grundlag af undersøgelse fra NFA Udpegning af brancher ud fra parameteren førtidspension På baggrund af parameteren førtidspension er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en undersøgelse om førtidspension i Danmark foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA) (Hannerz et al. 2004). I undersøgelsen er der fundet 26 brancher, 13 for kvinder og 13 for mænd, hvor der er en statistisk signifikant overrisiko af førtidspension. Inklusionskriterium Udpegede brancher De af de 26 brancher, hvor der er en overhyppighed af førtidspension på minimum 40 %, er udpeget som særligt nedslidningstruede. For kvinders vedkommende drejer det sig om seks brancher, og for mænds vedkommende drejer det sig om fem brancher. Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren førtidspension (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Fiskeri (mænd) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder og mænd) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder og mænd) Transport af gods (mænd) Transport af passagerer (mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter (kvinder) Tekstil, tøj og beklædning (kvinder) P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

11 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 9 / 45 Slagterier (kvinder) Hotel og restauration (kvinder) Udpegning på grundlag af opgørelse fra AK-Samvirke Udpegning af A-kasser, brancher og jobgrupper ud fra parameteren efterløn På baggrund af parameteren efterløn er der blevet udpeget en række A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Disse A-kasser er identificeret ud fra en opgørelse fra AK-Samvirke over andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i 2004 (AK-Samvirke 2005). Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik om antallet af forsikrede i aldersgruppen år i fjerde kvartal af 2004 fordelt på A-kasser og på baggrund af data fra Arbejdsdirektoratet om det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere i 2004 fordelt på A-kasser (Arbejdsdirektoratet u.å). 2 A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er betragtet som A- kasser, hvor medlemmerne er mest nedslidningstruede og A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er mindst, er betragtet som A-kasser, hvor medlemmerne er mindst nedslidningstruede. De seks A-kasser med størst andel af efterlønsmodtagere, er udpeget som A- kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Udpegede A-kasser Nedenfor fremgår det hvilke A-kasser, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren efterløn: Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) Udpegede jobgrupper I Beskæftigelsesministeriet (2006b) beskrives det, at de udpegede A-kasser dækker nogle af de samme brancher som førtidspension. Det beskrives endvidere, at opgørelsen over efterløn desuden sætter fokus på nogle grupper, som ikke er omfattet af ovennævnte brancher, og som bør indgå i den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Det drejer sig om følgende jobgrupper: 3F (SID og KAD), pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedshjælpere/assistenter. 2 Andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i de enkelte A-kasser er fundet ved at sammenholde antallet af efterlønsmodtagere med det samlede antal ældre i alderen år. Det samlede antal ældre i alderen år er defineret som summen af henholdsvis antal forsikrede i aldersgruppen år og antal efterlønsmodtagere. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

12 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 10 / 45 Udpegning på grundlag af statistik fra Danmarks Statistik Udpegning af brancher ud fra parameteren langvarigt sygefravær På baggrund af parameteren langvarigt sygefravær er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i 2005 ved sygeforløb på minimum 14 dage. Langvarigt sygefravær er således defineret som sygdom i minimum 14 dage. Af opgørelsen fremgår andelen af dagpengemodtagere i de enkelte brancher, hvilket med definitionen sættes lig andelen af personer med langvarigt sygefravær i de enkelte brancher. De brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er størst, er betragtet som mest nedslidningstruede, og de brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er mindst, er betragtet som mindst nedslidningstruede. For både kvinder og mænds vedkommende er de fem brancher med størst andel af personer med langvarigt sygefravær udpeget som særligt nedslidningstruede. Udpegede brancher Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren langvarigt sygefravær (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Svineslagterier (kvinder og mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (kvinder) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder) Fiskeri (mænd) Skibsværfter (mænd) Færdiggørelsesarbejde (kvinder og mænd) Murer-, snedker- og tømrerforretninger (mænd) Udpegning på grundlag af statistik fra Personalestyrelsen Udpegning af branchen kriminalforsorgen og jobgruppen fængselsfunktionærer Ovenfor er det beskrevet, hvordan forligspartierne på baggrund af de tre parametre har udpeget forskellige brancher og jobgrupper som særligt nedslidningstruede. Forligspartierne har derudover i forbindelse med prioriteringen af Forebyggelsesfondens midler i 2007 udpeget først kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet (Arbejdstilsynet 2006d; Anonym 2006d; Anonym 2006e) og senere fængselsfunktionærer (Arbejdstilsynet 2006g). Forligspartiernes begrundelse for at udpege kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet er, at Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 viser, at kriminalforsorgen er præget af højt sygefravær. Det gennemsnitlige antal sygedage pr. ansat pr. år er 15,9 dage i kriminalforsorgen, hvorimod det kun er 7,9 dage pr. ansat pr. år for samtlige statslige arbejdspladser (Personalestyrelsen 2004). En anden begrundelse for at udpege kriminalforsorgen er, at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer (Anonym 2006d). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

13 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 11 / 45 Som nævnt har forligspartierne senere udpeget fængselsfunktionærer som særligt nedslidningstruet jobgruppe - på linie med jobgrupperne i den oprindelige udpegning på grundlag af de tre parametre - med den begrundelse, at fængselsfunktionærer har et højt sygefravær sammenlignet med andre statslige ansatte (Arbejdstilsynet 2006g). Endelig udpegning På Forebyggelsesfondens hjemmeside findes den endelige liste over brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede og støtteberettigede i I denne liste indgår fængselsfunktionærer og i parentes kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b). Andre steder på Forebyggelsesfondens hjemmeside indgår kun fængselsfunktionærer eller kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b; Forebyggelsesfonden 2007c; Forebyggelsesfonden 2007d). Tabel over brancher og jobgrupper Læsning af tabellen Opsummering Tabel 1 opsummerer hvilke brancher og jobgrupper, der har været overvejet som særligt nedslidningstruede, og hvilke brancher og jobgrupper, der i sidste ende er udpeget som værende særligt nedslidningstruede. Tabellen læses således: De to første kolonner er en bruttoliste over alle de brancher, jobgrupper og A- kasser der har været overvejet som særligt nedslidningstruede. Af tredje, fjerde og femte kolonne fremgår det, hvilke parametre de enkelte brancher, jobgrupper og A-kasser er blevet udpeget ud fra. Af sjette kolonne fremgår det, hvilke brancher og jobgrupper forligspartierne har udpeget som særligt nedslidningstruede. Af syvende kolonne fremgår de endeligt udpegede brancher og jobgrupper. Denne udpegning fremgår af Forebyggelsesfondens hjemmeside (Forebyggelsesfonden 2007b). Disse brancher og jobgrupper er desuden markeret med fed i tabellen. I ottende kolonne er noteret nogle relevante kommentarer. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

14 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 12 / 45 Tabel 1. Brancher, A-kasser og jobgrupper, som har været i spil som særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Brancher, jobgrupper og A-kasser Brancher Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Fiskeri Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Rengøring, vaskerier og renserier Transport af gods Transport af passagerer Slagterier Svineslagterier Fjerkræslagterier, fiskeog foderprodukter Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Tekstil, tøj og beklædning Hotel og restauration Skibsværfter Bygge og anlæg Færdiggørelsesarbejde Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at der er valgt nogle underbrancher til branchen. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er synonym med branchen fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

15 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 13 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser A-kasser Jobgrupper Murer-, snedker- og tømrerforretninger Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kriminalforsorgen () Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) 3F'ere (KAD og SID) Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hotel og restauration. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og jobgruppen social- og sundhedshjælpere/assistenter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under brancherne svineslagterier samt fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). Jobgruppen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at jobgruppen er blevet erstattet af jobgruppen kortuddannede, som er en operationel fortolkning af 3F (Notat: 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

16 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 14 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kortuddannede Social- og sundhedshjælpere/assistenter Fængselsfunktionærer Kommentarer COWI formoder, at forligspartierne har udpeget jobgruppen, fordi de mener, at jobgruppen, sammen med branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, dækker A- kassen OAA. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

17 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 15/45 Ikke fuldstændigt sammenfald mellem forligspartiernes liste og den endelige liste Kriminalforsorgen i parentes Kortuddannede i stedet for 3F Som det fremgår af tabellen, er forligspartiernes liste og den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ikke fuldstændig sammenfaldende. I forligspartiernes liste indgår branchen kriminalforsorgen og jobgruppen 3F. I den endelige liste indgår kriminalforsorgen kun i parentes, og 3F indgår ikke. Derimod indgår jobgrupperne kortuddannede og fængselsfunktionærer i den endelige liste, mens de ikke indgår i forligspartiernes liste. Det er uvist, hvorfor branchen kriminalforsorgen kun indgår i parentes i den endelige liste. COWI har dog en formodning om, at det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. Grunden til, at jobgruppen 3F ikke indgår i den endelige liste, er en erkendelse af, at det ikke er medlemskab af en organisation (3F), der skal afgøre, om virksomheder kan modtage støtte, men at det er organisationens (3F) arbejdsområde, der er afgørende. For at imødekomme dette, er der lavet en operationel fortolkning af 3F, hvilket har resulteret i, at 3F er erstattet af jobgruppen kortuddannede, som dækker en stor del af 3F's arbejdsområde. Kortuddannede er defineret som personer med en grundskoleuddannelse og op til halvandet års efterfølgende uddannelse (Forebyggelsesfondens Sekretariat 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne 08-1130 - JEHØ 6.5.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere