Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Transkript

1 FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefa FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport Dokument nr. Rapport Revision nr. 02 Udgivelsesdato 29. august 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA; RVAX GIA PEA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Sammenfatning Beskrivelse af udpegningsmetoden Vurdering af udpegningsmetoden 4 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden Beskrivelse af udpegningsmetode 7 4 Diskussion og vurdering af metoden Definitionen på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationaliseringen af definitionen Udgangspunkt i brancher Udpegningsmateriale Inklusion og eksklusion af brancher, jobgrupper og A-kasser 21 5 Konklusion 30 Referencer 32 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Udredningens dataindsamling Bilag 2. Brancher med overhyppighed af førtidspension Bilag 3. A-kasser med overhyppighed af efterløn Bilag 4. Brancher med overhyppighed af langvarigt sygefravær P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC

4 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 2 / 45 Forebyggelsesfonden Psykisk nedslidning Udredning 1 Indledning Forebyggelsesfonden har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning. Det sker ved at give støtte til private og offentlige virksomheder, som vil gennemføre en forebyggende indsats. Forebyggelsesfonden er oprettet som led i Velfærdsaftalen. Forligspartierne bag aftalen har udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper, som er støtteberettigede. FTF er ikke i tvivl om, at de udpegede brancher og jobgrupper er præget af nedslidning, men FTF mener, at der er en risiko for, at psykisk nedslidning ikke er blevet prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning ved udpegningen. FTF er således i tvivl om, hvorvidt de kriterier, som ligger til grund for udpegningen, er egnede til at identificere de (grupper af) virksomheder, hvis medarbejdere først og fremmest er truet af psykisk nedslidning. Hvis det er rigtigt, bliver fondens formål ikke indfriet i forhold til psykisk nedslidning, påpeger FTF. FTF har derfor henvendt sig til COWI med ønsket om at få gennemført en udredning med det formål at undersøge hvordan de nedslidningstruede brancher og jobgrupper er blevet udpeget, dvs. at afdække hvilke metoder og data, der er blevet anvendt. vurdere hvilke konsekvenser den anvendte metode mv. har i forhold til fondens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning. Denne rapport beskriver resultatet af COWIs afdækning og vurdering af udpegningsmetoden. Datagrundlaget for rapporten er beskrevet i bilag 1. Udredningen er gennemført af seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich (projektleder), fysioterapeut, MPO Gitte Arnbjerg og stud.scient.san.publ. Rikke Voss Andersen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

5 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 3 / 45 2 Sammenfatning 2.1 Beskrivelse af udpegningsmetoden På grundlag af de dokumenter, som COWI har fundet eller fået aktindsigt i, kan metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper kort beskrives således: Definition Operationalisering Førtidspension Efterløn Langvarigt sygefravær Særligt nedslidningstruede brancher er i Velfærdsforliget defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv. Forligspartierne har operationaliseret denne definition ved hjælp af parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres således som særligt nedslidningstruet, når andelen af beskæftigede inden for branchen eller jobgruppen, som er på førtidspension, efterløn eller langvarigt sygefravær, ligger over gennemsnittet for samtlige brancher eller jobgrupper. I forbindelse med den konkrete udpegning af brancher og jobgrupper på grundlag af parameteren førtidspension er der taget udgangspunkt i en undersøgelse af data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Undersøgelsen identificerer 26 brancher med en statistisk signifikant overhyppighed af førtidspension. Det er dog kun de ni brancher, som har en overhyppighed på minimum 40 %, der udpeges som særligt nedslidningstruede. Udpegningen på grundlag af parameteren efterløn er foretaget på grundlag af en opgørelse fra AK-Samvirke fra De seks A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er udpeget som A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. 19 A-kasser har dog en andel af efterlønsmodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 33 A-kasser i opgørelsen. Udpegningen på grundlag af parameteren langvarigt sygefravær er foretaget på grundlag af en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i Det vil sige, at langvarigt sygefravær er defineret som sygdom i minimum 14 dage. De otte brancher, hvor andelen af sygedagpengemodtagere er størst, er udpeget som særligt nedslidningstruede. 30 brancher har dog en andel af sygedagpengemodtagere, der ligger over gennemsnittet for samtlige 49 brancher i opgørelsen. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

6 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 4 / 45 Kriminalforsorgen Liste over nedslidningstruede brancher og jobgrupper Forligspartierne har herudover udpeget kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet. Det er sket med henvisning til, at kriminalforsorgens sygefravær ifølge Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 er højere end gennemsnittet for statslige arbejdspladser, og at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer. Den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper afspejler ikke fuldstændigt ovenstående udpegninger. I nogle tilfælde er det forklaret med, at brancher eller jobgrupper er dækket ind under andre brancher eller jobgrupper, men i over halvdelen af tilfældene findes der ingen forklaring på, hvordan man er kommet fra de oprindelige udpegninger til den endelige liste. Valg forekommer tilfældige Uoverensstemmelser mellem operationalisering og selve udpegningen Udpegningen virker ikke gennemarbejdet Psykisk nedslidning er prioriteret lavere end fysisk nedslidning Udpegningsmetoden bør forbedres 2.2 Vurdering af udpegningsmetoden Der mangler argumentation for og diskussion af de valg, der er truffet undervejs i hele udpegningsprocessen. Dette bevirker, at en stor del af de valg, der er truffet i løbet af processen, er ubegrundede og derfor forekommer tilfældige. Flere steder i processen er selve udpegningen desuden i uoverensstemmelse med operationaliseringen af definitionen af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette har ligeledes den konsekvens, at udpegningen virker tilfældig. Generelt bevirker den manglende argumentation og diskussion, at udpegningen ikke forekommer gennemarbejdet. I betragtning af, at der er mange midler i spil, kan det undre, at arbejdet med udpegningen ikke er mere gennemarbejdet og grundig, så det sikres, at midlerne kommer de rette virksomheder/personer til gode. Det er COWIs vurdering, at den anvendte metode til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper har den konsekvens, at psykisk nedslidning ikke er prioriteret lige så højt som fysisk nedslidning i den endelige liste over støtteværdige, nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Dette begrundes bl.a. med, at de data om førtidspension, som er anvendt, er af ældre dato og således ikke afspejler, at førtidspension i stigende grad tildeles på grund af psykiske lidelser, og at kun brancher med en overhyppighed af langvarigt sygefravær på godt 51 % er medtaget, selv om det formentlig er denne parameter, som af de tre anvendte bedst fanger psykisk nedslidning, og selv om inklusions-/eksklusionsgrænsen ved de andre to parametre er henholdsvis 40 % og 25 %. COWI anbefaler, at metoden til udpegning af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper mv. forbedres med det sigte at opnå en metode, der i højere grad end den nuværende sikrer, at Forebyggelsesfonden lever op til dens formål om at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning inden for brancher og jobgrupper, der aktuelt og ikke kun historisk er præget af nedslidning. Særligt anbefales det at inddrage viden om (1) hvilke arbejdsmiljøbelastninger der fører til fysisk og psykisk nedslidning, (2) i hvilke brancher og blandt hvilke job- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

7 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 5 / 45 grupper disse belastninger er særligt udbredte, og (3) forekomsten af andre outcomes af nedslidning end førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, herunder forekomsten af individuelle copingstrategier i forhold til nedslidning (skift til andet erhverv, overgang til deltid, frivillig overgang til arbejdsløshed og frivillig afgang fra arbejdsmarkedet mv.). Det anbefales også at kombinere branche-, jobgruppe- og arbejdsmiljøproblemtilgangen i en forbedret udpegningsmetode for at imødegå risikoen for at udpege meget inhomogene dele af arbejdsmarkedet som støtteberettigede. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

8 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 6 / 45 3 Metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher Velfærdsforliget Forebyggelsesfonden Undgå ubalance i den offentlige økonomi Sikre balancen ved at øge beskæftigelsen Forebygge fysisk og psykisk nedslidning 3.1 Baggrund for oprettelse af Forebyggelsesfonden I april 2006 tog VK-Regeringen initiativ til en reform af det danske velfærdssystem (Regeringen 2006). Dette initiativ resulterede i Velfærdsforliget, som blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i juni 2006 (Finansministeriet 2006). Forebyggelsesfonden er en del af Velfærdsforliget (Finansministeriet 2006). Baggrunden for forliget er dels at sikre danskernes kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked og dels at undgå ubalance i den offentlige økonomi som følge af udviklingen mod flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Grunden til, at denne udvikling truer balancen i den offentlige økonomi, er ifølge forliget, at der bliver flere udgifter til ældre i form af f folkepension, efterløn, ældrepleje og sundhed, samtidig med at skatteindtægterne reduceres i takt med en reduceret arbejdsstyrke. Uden en ændring af de eksisterende regler vil udviklingen således sætte velfærdssamfundet under pres (Finansministeriet 2006). For at undgå dette pres er en af hensigterne med forliget at sikre balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ifølge forligspartierne gøres ved at indrette samfundsøkonomien efter de fremtidige vilkår og derved imødegå udviklingen, således at finansieringen af velfærdssamfundet sikres. Ifølge forliget kan udviklingen imødegås ved dels at nedbringe ledigheden og dels at skabe en bedre balance mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Det forventes, at indsatser inden for disse områder vil øge beskæftigelsen, hvilket imødegår nuværende og fremtidige problemer med manglende arbejdskraft og flaskehalse, understøtter det nuværende økonomiske opsving samt sikrer en fremtidig balance i den offentlige økonomi (Finansministeriet 2006). I forliget beskrives de konkrete initiativer, der skal iværksættes for at reducere ledigheden og sikre balancen mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og antallet af år under uddannelse og på efterløn og pension. Et af de initiativer, der har til formål at sikre sidstnævnte balance, går ud på at forebygge fysisk og psykisk nedslidning bl.a. i særligt nedslidningstruede brancher. For at sikre en realisering af dette initiativ har forligspartierne besluttet at oprette en fond, Forebyg- P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

9 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7 / 45 gelsesfonden, hvor der kan ansøges om økonomisk støtte til konkrete projekter, som skal forebygge fysisk og/eller psykisk nedslidning (Finansministeriet 2006). Særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Det er kun brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede, der kan ansøge Forebyggelsesfonden om økonomisk støtte til forebyggelse af nedslidning Beskrivelse af udpegningsmetode Definition på særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper Operationalisering af definitionen Overhyppighed af førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær Definition på og operationalisering af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper I Velfærdsforliget er særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper defineret som brancher og jobgrupper med en overrisiko for, at de beskæftigede ikke helbredsmæssigt kan holde til at arbejde et helt arbejdsliv (Finansministeriet 2006). Forligspartierne har besluttet at operationalisere denne definition af særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper gennem parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. En branche eller jobgruppe identificeres som særligt nedslidningstruet, når den har en overhyppighed af en eller flere af parametrene (Beskæftigelsesministeriet 2006b). Ifølge forligspartierne er der en overhyppighed af en parameter, når en branche eller jobgruppe producerer mere af parameteren end gennemsnittet (Arbejdstilsynet 2006g). I det følgende beskrives det, hvorfor og hvordan disse tre parametre er anvendt til at udpege særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Desuden beskrives det, hvordan kriminalforsorgen/fængselsfunktionærer er kommet med på listen. Processen fra forlig til lov Førtidspension og efterløn Udpegning af de tre parametre: Førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær Ud fra de dokumenter, COWI har fået aktindsigt i vedrørende processen fra indgåelsen af velfærdsaftalen den 20. juni 2006 til vedtagelsen af Lov om Forebyggelsesfonden, kan det overordnet beskrives, hvorfor forligspartierne har valgt at udpege de særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ud fra parametrene førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær. Tidligt i processen beskrives det, at en måde at identificere nedslidningstruede brancher og jobgrupper på er ved at iagttage hvilke brancher og jobgrupper, der har en overhyppighed af førtidspension og efterløn (Arbejdstilsynet 2006a). 1 Dette gælder hovedformål 1. Forebyggelsesfonden giver også støtte til to andre hovedformål, der imidlertid ikke vedrører arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

10 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 8 / 45 Flere parametre Begrundelse Senere i processen udvides dette perspektiv således, at forståelsen af, hvordan nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres, bliver bredere. Det beskrives, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper er kendetegnede ved et eller flere af følgende forhold: At mange ansatte har langvarigt sygefravær, at mange får tilkendt førtidspension, fleksjob eller revalidering, og at mange går tidligt på efterløn (Anonym 2006b). I forlængelse af dette kan nedslidningstruede brancher og jobgrupper identificeres ud fra en overhyppighed af henholdsvis langvarigt sygefravær, førtidspension, fleksjob, revalidering og efterløn. Det er dog efterfølgende besluttet, at overhyppighed af henholdsvis fleksjob og revalidering ikke skal indgå som udpegningskriterier med det samme, men på sigt (Arbejdstilsynet 2006d). Det er desuden besluttet, at overhyppighed af stress fremover skal indgå som udpegningskriterium (Anonym 2006 e). Begrundelsen for, at stress kan indgå som udpegningskriterium, er, at stress er en konsekvens af dårligt psykisk arbejdsmiljø og derfor kan betragtes som en form for samlet mål for, at det psykiske arbejdsmiljø udgør en trussel for helbredet (Beskæftigelsesministeren 2006b). Forligspartiernes begrundelse for, at nedslidningstruede brancher og jobgrupper kan identificeres ud fra førtidspension, efterløn og langvarigt sygefravær, er, at parametrene afspejler nedslidning, idet nedslidning før eller siden medfører førtidspension, efterløn og/eller langvarigt sygefravær (Beskæftigelsesministeren 2006b). Udpegning på grundlag af undersøgelse fra NFA Udpegning af brancher ud fra parameteren førtidspension På baggrund af parameteren førtidspension er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en undersøgelse om førtidspension i Danmark foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA) (Hannerz et al. 2004). I undersøgelsen er der fundet 26 brancher, 13 for kvinder og 13 for mænd, hvor der er en statistisk signifikant overrisiko af førtidspension. Inklusionskriterium Udpegede brancher De af de 26 brancher, hvor der er en overhyppighed af førtidspension på minimum 40 %, er udpeget som særligt nedslidningstruede. For kvinders vedkommende drejer det sig om seks brancher, og for mænds vedkommende drejer det sig om fem brancher. Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren førtidspension (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Fiskeri (mænd) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder og mænd) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder og mænd) Transport af gods (mænd) Transport af passagerer (mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter (kvinder) Tekstil, tøj og beklædning (kvinder) P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

11 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 9 / 45 Slagterier (kvinder) Hotel og restauration (kvinder) Udpegning på grundlag af opgørelse fra AK-Samvirke Udpegning af A-kasser, brancher og jobgrupper ud fra parameteren efterløn På baggrund af parameteren efterløn er der blevet udpeget en række A-kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Disse A-kasser er identificeret ud fra en opgørelse fra AK-Samvirke over andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i 2004 (AK-Samvirke 2005). Opgørelsen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik om antallet af forsikrede i aldersgruppen år i fjerde kvartal af 2004 fordelt på A-kasser og på baggrund af data fra Arbejdsdirektoratet om det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere i 2004 fordelt på A-kasser (Arbejdsdirektoratet u.å). 2 A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er størst, er betragtet som A- kasser, hvor medlemmerne er mest nedslidningstruede og A-kasser, hvor andelen af efterlønsmodtagere er mindst, er betragtet som A-kasser, hvor medlemmerne er mindst nedslidningstruede. De seks A-kasser med størst andel af efterlønsmodtagere, er udpeget som A- kasser, hvor medlemmerne er særligt nedslidningstruede. Udpegede A-kasser Nedenfor fremgår det hvilke A-kasser, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren efterløn: Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) Udpegede jobgrupper I Beskæftigelsesministeriet (2006b) beskrives det, at de udpegede A-kasser dækker nogle af de samme brancher som førtidspension. Det beskrives endvidere, at opgørelsen over efterløn desuden sætter fokus på nogle grupper, som ikke er omfattet af ovennævnte brancher, og som bør indgå i den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Det drejer sig om følgende jobgrupper: 3F (SID og KAD), pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedshjælpere/assistenter. 2 Andelen af efterlønsmodtagere blandt ældre i alderen år i de enkelte A-kasser er fundet ved at sammenholde antallet af efterlønsmodtagere med det samlede antal ældre i alderen år. Det samlede antal ældre i alderen år er defineret som summen af henholdsvis antal forsikrede i aldersgruppen år og antal efterlønsmodtagere. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

12 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 10 / 45 Udpegning på grundlag af statistik fra Danmarks Statistik Udpegning af brancher ud fra parameteren langvarigt sygefravær På baggrund af parameteren langvarigt sygefravær er der blevet udpeget en række særligt nedslidningstruede brancher. Disse brancher er identificeret ud fra en opgørelse fra Danmarks Statistik over udbetaling af sygedagpenge i 2005 ved sygeforløb på minimum 14 dage. Langvarigt sygefravær er således defineret som sygdom i minimum 14 dage. Af opgørelsen fremgår andelen af dagpengemodtagere i de enkelte brancher, hvilket med definitionen sættes lig andelen af personer med langvarigt sygefravær i de enkelte brancher. De brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er størst, er betragtet som mest nedslidningstruede, og de brancher, hvor andelen af personer med langvarigt sygefravær er mindst, er betragtet som mindst nedslidningstruede. For både kvinder og mænds vedkommende er de fem brancher med størst andel af personer med langvarigt sygefravær udpeget som særligt nedslidningstruede. Udpegede brancher Nedenfor fremgår det hvilke brancher, der er blevet udpeget som særligt nedslidningstruede på baggrund af parameteren langvarigt sygefravær (i parenteserne fremgår det, hvilke køn det gælder for): Svineslagterier (kvinder og mænd) Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (kvinder) Rengøring, vaskerier og renserier (kvinder) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (kvinder) Fiskeri (mænd) Skibsværfter (mænd) Færdiggørelsesarbejde (kvinder og mænd) Murer-, snedker- og tømrerforretninger (mænd) Udpegning på grundlag af statistik fra Personalestyrelsen Udpegning af branchen kriminalforsorgen og jobgruppen fængselsfunktionærer Ovenfor er det beskrevet, hvordan forligspartierne på baggrund af de tre parametre har udpeget forskellige brancher og jobgrupper som særligt nedslidningstruede. Forligspartierne har derudover i forbindelse med prioriteringen af Forebyggelsesfondens midler i 2007 udpeget først kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet (Arbejdstilsynet 2006d; Anonym 2006d; Anonym 2006e) og senere fængselsfunktionærer (Arbejdstilsynet 2006g). Forligspartiernes begrundelse for at udpege kriminalforsorgen som særligt nedslidningstruet er, at Personalestyrelsens statistik over sygefravær i staten i 2003 viser, at kriminalforsorgen er præget af højt sygefravær. Det gennemsnitlige antal sygedage pr. ansat pr. år er 15,9 dage i kriminalforsorgen, hvorimod det kun er 7,9 dage pr. ansat pr. år for samtlige statslige arbejdspladser (Personalestyrelsen 2004). En anden begrundelse for at udpege kriminalforsorgen er, at det er velkendt, at fængselsfunktionærers arbejdsmiljø er præget af en række psykosociale risikofaktorer (Anonym 2006d). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

13 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 11 / 45 Som nævnt har forligspartierne senere udpeget fængselsfunktionærer som særligt nedslidningstruet jobgruppe - på linie med jobgrupperne i den oprindelige udpegning på grundlag af de tre parametre - med den begrundelse, at fængselsfunktionærer har et højt sygefravær sammenlignet med andre statslige ansatte (Arbejdstilsynet 2006g). Endelig udpegning På Forebyggelsesfondens hjemmeside findes den endelige liste over brancher og jobgrupper, der er udpeget som særligt nedslidningstruede og støtteberettigede i I denne liste indgår fængselsfunktionærer og i parentes kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b). Andre steder på Forebyggelsesfondens hjemmeside indgår kun fængselsfunktionærer eller kriminalforsorgen (Forebyggelsesfonden 2007b; Forebyggelsesfonden 2007c; Forebyggelsesfonden 2007d). Tabel over brancher og jobgrupper Læsning af tabellen Opsummering Tabel 1 opsummerer hvilke brancher og jobgrupper, der har været overvejet som særligt nedslidningstruede, og hvilke brancher og jobgrupper, der i sidste ende er udpeget som værende særligt nedslidningstruede. Tabellen læses således: De to første kolonner er en bruttoliste over alle de brancher, jobgrupper og A- kasser der har været overvejet som særligt nedslidningstruede. Af tredje, fjerde og femte kolonne fremgår det, hvilke parametre de enkelte brancher, jobgrupper og A-kasser er blevet udpeget ud fra. Af sjette kolonne fremgår det, hvilke brancher og jobgrupper forligspartierne har udpeget som særligt nedslidningstruede. Af syvende kolonne fremgår de endeligt udpegede brancher og jobgrupper. Denne udpegning fremgår af Forebyggelsesfondens hjemmeside (Forebyggelsesfonden 2007b). Disse brancher og jobgrupper er desuden markeret med fed i tabellen. I ottende kolonne er noteret nogle relevante kommentarer. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

14 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 12 / 45 Tabel 1. Brancher, A-kasser og jobgrupper, som har været i spil som særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Brancher, jobgrupper og A-kasser Brancher Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Fiskeri Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Rengøring, vaskerier og renserier Transport af gods Transport af passagerer Slagterier Svineslagterier Fjerkræslagterier, fiskeog foderprodukter Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Tekstil, tøj og beklædning Hotel og restauration Skibsværfter Bygge og anlæg Færdiggørelsesarbejde Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at der er valgt nogle underbrancher til branchen. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er synonym med branchen fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

15 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 13 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser A-kasser Jobgrupper Murer-, snedker- og tømrerforretninger Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kriminalforsorgen () Kvindelige arbejdere (KAD) Restaurationsbranchen Pædagogmedhjælpere (PMF-A) Offentlige ansatte (OAA) Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Specialarbejdere (SID) 3F'ere (KAD og SID) Kommentarer Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at branchen ifølge forligspartierne er dækket ind under branchen bygge og anlæg (Notat: oktober 2006). Branchen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hotel og restauration. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og jobgruppen social- og sundhedshjælpere/assistenter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. COWI formoder, det skyldes, at forligspartierne mener, at A-kassen er dækket ind under brancherne svineslagterier samt fjerkræslagterier, fiske- og foderprodukter. A-kassen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at A-kassen ifølge forligspartierne er dækket ind under jobgruppen 3F, som dækker KAD og SID (Notat: oktober 2006). Jobgruppen indgår ikke i den endelige udpegning. Det skyldes, at jobgruppen er blevet erstattet af jobgruppen kortuddannede, som er en operationel fortolkning af 3F (Notat: 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

16 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 14 / 45 Brancher, jobgrupper og A-kasser Førtidspension Efterløn Sygefravær Forligspartiernes udpegning Endelig udpegning Kortuddannede Social- og sundhedshjælpere/assistenter Fængselsfunktionærer Kommentarer COWI formoder, at forligspartierne har udpeget jobgruppen, fordi de mener, at jobgruppen, sammen med branchen hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, dækker A- kassen OAA. P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.

17 Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 15/45 Ikke fuldstændigt sammenfald mellem forligspartiernes liste og den endelige liste Kriminalforsorgen i parentes Kortuddannede i stedet for 3F Som det fremgår af tabellen, er forligspartiernes liste og den endelige liste over særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper ikke fuldstændig sammenfaldende. I forligspartiernes liste indgår branchen kriminalforsorgen og jobgruppen 3F. I den endelige liste indgår kriminalforsorgen kun i parentes, og 3F indgår ikke. Derimod indgår jobgrupperne kortuddannede og fængselsfunktionærer i den endelige liste, mens de ikke indgår i forligspartiernes liste. Det er uvist, hvorfor branchen kriminalforsorgen kun indgår i parentes i den endelige liste. COWI har dog en formodning om, at det skyldes, at branchen er tænkt dækket ind under jobgruppen fængselsfunktionærer. Grunden til, at jobgruppen 3F ikke indgår i den endelige liste, er en erkendelse af, at det ikke er medlemskab af en organisation (3F), der skal afgøre, om virksomheder kan modtage støtte, men at det er organisationens (3F) arbejdsområde, der er afgørende. For at imødekomme dette, er der lavet en operationel fortolkning af 3F, hvilket har resulteret i, at 3F er erstattet af jobgruppen kortuddannede, som dækker en stor del af 3F's arbejdsområde. Kortuddannede er defineret som personer med en grundskoleuddannelse og op til halvandet års efterfølgende uddannelse (Forebyggelsesfondens Sekretariat 2007). P:\66270A\3_Pdoc\DOC\Forebyggelsesfonden\Vurdering\Rapport_ver02.DOC.