Beskæftigelsesregion Syddanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAABORG-MIDTFYN FREM MOD 213 Marts 212

2

3 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Faaborg Midtfyn Kommune i 212 og 213. I debatoplægget belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper i Faaborg Midtfyn, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. De kommende års beskæftigelsesindsats i Faaborg Midtfyn og i Syddanmark vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen i Faaborg Midtfyn (1 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden i Faaborg Midtfyn er i løbet af perioden mere end tredoblet til et niveau på mere end personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Udviklingen betyder, at bekæmpelse af langtidsledigheden står højt på den beskæftigelsespolitiske dagsorden lokalt og regionalt i de kommende år. Dette skal også ses i lyset af, at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes fuldt indfaset i 213. Endvidere er der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (herunder førtidspension), så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en helt central udfordring i Faaborg Midtfyn. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 18 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til knap 9 personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet i de kommende år. Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats i Faaborg Midtfyn og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sikre at unge får en uddannelse og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udover ovenstående udfordringer må 212 og 213 også forventes at være præget af, at de syddanske kommuner står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. Samlet set er det Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan medvirke til at understøtte og kvalificere den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i Faaborg Midtfyn i 212 og 213.

4 Indholdsfortegnelse 1. DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN STABILISERES FREMADRETTET MULIGHEDER INDEN FOR BYGGERIET FREMADRETTET ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET OG KAN FALDE YDERLIGERE MANGE ÆLDRE MED KOMPETENCER VIL TRÆKKE SIG TILBAGE SNART LEDIGHEDEN VAR STABIL I 211, MEN RAMMER NU NYE GRUPPER DER ER FORTSAT JOBMULIGHEDER PÅ DET LOKALE ARBEJDSMARKED CENTRALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN FORVENTES AT STIGE FOR OFFENTLIGT ANSATTE RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBCHANCERNE HOS DEN ENKELTE DEN AKTIVE INDSATS FOR JOBKLARE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE FALDENDE TILGANG TIL PERMANENTE YDELSER MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ PERMANET FORSØRGELSE DET KAN LYKKES, AT FÅ SVAGERE GRUPPER I JOB OG UDDANNELSE INDSATSEN FOR AT SIKRE UNGE UDDANNELSE OG JOB ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET UNDER KRISEN DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDGØR EN SAMMENSAT GRUPPE DE UFAGLÆRTE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE DE UNGES UDFORDRINGER ER OFTE KENDT TIDLIGT FLERE UNGE FÅR EN UDDANNELSE, MEN MANGE FALDER FORTSAT FRA... 2 BILAG PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE KONSEKVENSERNE AF FLYTNING BLANDT FØRTIDSPENSIONISTER ER SAMLET SET BEGRÆNSEDE...27

5 1. Den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet Over de seneste 3 år er arbejdspladser forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked med hidtil uset hastighed. Udviklingen er sket som en konsekvens af den globale og nationale afmatning, som fulgte af finanskrisen. Udviklingen har haft stor indflydelse i Faaborg Midtfyn, hvor beskæftigelsen er faldet, mens ledigheden og antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet er steget Beskæftigelsesudviklingen stabiliseres fremadrettet Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat i Faaborg Midtfyn faldet fra ca personer til 21.9 personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 1 pct. Dermed er beskæftigelsen faldet kraftigere i Faaborg Midtfyn end i Syddanmark som helhed (8 pct.). Der er grund til at tro, at de værste fald i beskæftigelsen er overstået. Faldet i beskæftigelsen har været aftagende I Syddanmark år fra år. I Faaborg Midtfyn faldt beskæftigelsen med pct. i 29 og 3 pct. i 211. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Faaborg Midtfyn Kommune. Januar 28 oktober Samtidig med at krisen er på retræte, skifter udviklingen karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige Beskæftigelsesudviklingen i Faaborg Midtfyn er dog fortsat udfordret både inden for den private og den offentlige sektor. 2. jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger jan 11 maj 11 sep I den private sektor i Faaborg Midtfyn ses eksempelvis vækst inden for dele af den private servicesektor og i landbruget, jf. tabel 1. Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede i Faaborg Midtfyn Kommune, som arbejder inden for de offentlige brancher, med knap 7 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på 7 pct. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Faaborg Midtfyn fordelt efter branche Antal oktober I alt (8 11) Antal oktober 211 Landbrug 839 8% 3% % % 79 Industri % 6% % 18% 3.99 Byggeri % 2% 3% 16% 1.68 Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % 3% 3% 1% % 1% 4% 7% % 1% 7% 6% I alt ,1% 1,8% 3,% 9,6% Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte.

6 1.2. Muligheder inden for byggeriet fremadrettet I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. Der er på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri af nye sygehuse, broer, bydele, veje, havne mv. De mange anlægsaktiviteter vil kræve et stort antal kvalificerede medarbejdere. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 21. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Anslået beløb Korsløkkeparken Odense (renovering) 9 mio. kr. Dokken Tower Hotel (Esbjerg) mio. kr. Taulov /Sønderjyske motorvej mio. kr. Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) 4 mio. kr. Jernbaneudbygning (Vamdrup Vojens) 3 mio. kr. Byens Havn (Sønderborg) 29 mio. kr. Erhvervspark (Vejle) 28 mio. kr. Fuglebakken Esbjerg (renovering) 2 mio. kr. FredericiaC (almene boliger) 2 mio. kr. Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) 23 mio. kr. Kilde: Særkørsel fra CRM Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger I Odense området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Disse projekter forventes at generere mange job, som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Faaborg Midtfyn. Parallelt med de mange større anlægsinvesteringer fastholdes desuden bolig job ordningen, hvor der gives støtte til service og renovationsarbejde i egen bolig, hvilket ligeledes kan medvirke til at øge efterspørgslen efter ansatte inden for byggesektoren. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. De mange nye jobs giver gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal beskæftigelsesindsats, der kan sikre ordinær uddannelse til unge og kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye job i byggesektoren. En succesfuld indsats på området kræver, at der investeres i en offensiv og målrettet indsats. Der vurderes endvidere at være muligheder for, at kommunerne kan hente økonomiske gevinster via en sådan investering fordi udgifterne til offentlig forsørgelse mindskes og skatteindtægterne øges, når de ledige kommer i jobs Arbejdsstyrken er faldet og kan falde yderligere Manglende arbejdskraft kan risikere at bremse væksten i Faaborg Midtfyn især på lidt længere sigt. I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige i Faaborg Midtfyn, faldet med ca. 8 personer. Det svarer til et fald på 3 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. 2

7 Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Faaborg Midtfyn Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, aktuelt er mindre end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (2 pct.). Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Faldet i arbejdstyrken skyldes især, at færre unge er trådt ind på arbejdsmarkedet, og at flere både unge og ældre har udnyttet krisen til at opkvalificere sig i uddannelsessystemet. Den demografiske udvikling, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder ind, forventes fremadrettet at få arbejdsstyrken til at falde. I Faaborg Midtfyn tilsiger demografien i sig selv, at arbejdsstyrken over de kommende 2 år vil falde med ca. 9 pct., jf. figur 2. Den vedtagne tilbagetrækningsreform vil dog betyde, at arbejdsstyrken vil stige i en periode fra 21 og frem, men reformen vil formentlig ikke være tilstrækkelig til på sigt at stoppe arbejdsstyrkens fald i og omkring Faaborg Midtfyn. Der kan således opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked. Desuden kan der opstå Figur 2: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Faaborg Midtfyn Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet. I prognosen for beskæftigelsen er det antaget, at den regionale beskæftigelsesprognose slår fuldt igennem i Faaborg Midtfyn Mange ældre med kompetencer vil trække sig tilbage snart I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder i Faaborg Midtfyn området skulle imødese at mange ældre medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Aktuelt er knap 6. af de beskæftigede i Faaborg Midtfyn over år, svarende til 24 pct. af alle beskæftigede. Blandt de ældre beskæftigede har ca. 1.6 en videregående og ca. 2.3 en erhvervsuddannelse. Det store antal uddannede blandt de ældre beskæftigede viser, at arbejdsmarkedet vil miste både kompetencer og erfaring i de kommende år. Udviklingen vil især ramme visse dele af den offentlige sektor, hvor f.eks. mindst en fjerdedel af alle ansatte inden for undervisning offentlig administration Seniorerne over år udgør desuden godt en femtedel af alle Figur 3: Antallet af beskæftigede, der er over år i brancherne i Faaborg Midtfyn Kommune Handel Bygge/anlæg IT/medier Industri Operationel service Social Vandforsyning Off. adm Sundhed Transport Videnservice Kultur og fritid Energiforsyning Undervisning Finans/forsikring Landbrug mv. Anden pri.service Ejendomshandel mv. Øvrige brancher I alt 6+ år 6 64 år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort iht. bopæl 3

8 ansatte inden for sociale institutioner. Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for ejendomshandel og udlejning, landbrug, finansområdet og dele af den private servicesektor, jf. figur 3. Generelt fylder andelen af personer over år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen mv. De fremadrettede jobmuligheder vil ikke kun opstå inden for de brancher, hvor de ældre i særlig grad trækker sig tilbage. Tværtimod forventes vækst i en række øvrige brancher eksempelvis inden for byggeriet, jf. ovenstående. Desuden betyder den løbende teknologiske udvikling og globale konkurrence, at tendensen med efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at fortsætte. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, eksempelvis gennem målrettet opkvalificering og omskoling, herunder at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 1.. Ledigheden var stabil i 211, men rammer nu nye grupper I Faaborg Midtfyn nåede ledigheden et historisk lavpunkt på 2,4 pct. af arbejdsstyrken i juni 28. Derefter steg ledigheden kraftigt frem til starten af 21. Siden da har ledigheden været nogenlunde stabil på omkring 7 pct. af arbejdsstyrken. Både før og efter krisen er ledighedsniveauet i Faaborg Midtfyn lidt højere end i regionen som helhed, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen i ledighedsprocenten i Faaborg Midtfyn Kommune og i Syddanmark Figur : Nyledige i Faaborg Midtfyn Kommune i hhv. 29, 21 og 211 fordelt efter køn og alder jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 Faaborg Midtfyn sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 sep 11 Syddanmark Kvinder Mænd Under år år år Over år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: En person regnes for nyledig, hvis det er mindst 13 uger siden personen sidst var ledig enten som dagpengemodtagere eller som jobklar kontanthjælpsmodtager (opgjort for rullende årsperioder fra november til oktober) Selvom ledighedsprocenten har været stabil henover de seneste knap 2 år, så er antallet af nye ledige faldet fra ca. 2.9 personer i 29 til ca. 2.4 personer i 211. Det er desuden karakteristisk, at det aktuelt er nye grupper, som rammes af ledighed, end dem som blev ramt af ledighed umiddelbart efter, at finanskrisen satte ind i 28. 4

9 Følgende kan fremhæves ved udviklingen i Faaborg Midtfyn, jf. figur : Faldet i antallet af nyledige er størst blandt mænd, hvor der er 23 pct. færre nyledige i 211 i forhold til i 29 Antallet af nyledige kvinder er faldet med ca. 3 pct. fra 29 til 211 der er dog fortsat flere nyledige mænd end kvinder Nye ledighedsforløb rammer stort set samme antal unge i Faaborg Midtfyn aktuelt som i 29 og 21, hvilket understreger, at de unges situation på arbejdsmarkedet fortsat er udsat Blandt de øvrige aldersgrupper er antallet af nyledige faldet fra 29 til 211 det gælder blandt de 3 39 årige (18 pct.), de 4 49 årige (27 pct.) og de over årige (13 pct.) Tendenserne afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor de erhverv, som typisk beskæftiger mange mænd, er i fremgang, mens der aktuelt sker tilpasninger inden for de offentlige brancher, hvor mange kvinder er beskæftigede. Desuden er ledighedsniveauet på arbejdsmarkedet fortsat højt, hvilket gør det vanskeligt for nyuddannede og ledige unge, at træde ind på arbejdsmarkedet i konkurrence med mere erhvervserfarne ledige Der er fortsat jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Selvom ledigheden er forholdsvis høj, og en kraftig jobvækst fortsat lader vente på sig, er der stadig en stor rotation mellem ledighed og beskæftigelse i Faaborg Midtfyn og på det Syddanske arbejdsmarked. Der er løbende et stort antal borgere, som hurtigt genfinder beskæftigelse, når de er blevet ledige. Det gælder også, når beskæftigelsen falder, selvom de negative konjunkturer til en vis grad gør det vanskeligere at finde et nyt job. I løbet af et år er der på landsplan aktuelt ca. 6. personer, som enten skifter fra et job til et andet eller finder et nyt job efter arbejdsløshed, endt uddannelse mv. Det store antal illustrerer, at der også i Faaborg Midtfyn løbende er jobmuligheder. Det understøttes af, at hver tredje nyledig i Faaborg Midtfyn finder et job inden for kun tre måneders ledighed, jf. figur 6. Andelen af nyledige, der finder job inden for 3 måneder i Faaborg Midtfyn, er lidt lavere end i regionen som helhed. Figur 6: Andelen af nyledige i de syddanske kommuner, der finder job inden for 3 måneder Kerteminde Odense Fredericia Nyborg Svendborg Nordfyns Aabenraa Sønderborg Haderslev Faaborg Midtfyn Assens Kolding Tønder Fanø Middelfart Langeland Esbjerg Vejle Ærø Vejen Varde Billund Syddanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Nyledige tilgået ledighed i perioden 3. kvartal 21 til 2. kvartal 211 Det er fortsat en væsentlig udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte de ledige i en målrettet jobsøgning i forhold til de nye jobåbninger, som opstår på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt understøtte størst mulig faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen

10 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Hovedopgaven for de kommende års beskæftigelsesindsats frem mod 213 og på længere sigt er at understøtte en fortsat udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder at sikre at alle unge får en uddannelse, samt at bremse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er at øge erhvervsdeltagelsen blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcenterets indsats. I Faaborg Midtfyn modtager mere end hver. person i alderen år offentlig forsørgelse, jf. figur 7. Det svarer til knap 7. fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Der er således et stort potentiale i Faaborg Midtfyn for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. Figur 7: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober De kommende års beskæftigelsesindsats i Faaborg Midtfyn og i Syddanmark vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. Blandt de udfordringer, som må forventes at gøre sig gældende for beskæftigelsesindsatsen i Faaborg Midtfyn i de kommende år, er: Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyns Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark 27 3 Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge, herunder at sikre at gruppen af unge får en uddannelse og kommer godt i gang med voksenlivet Udfordringer i forhold til at sikre, at grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job Risiko for øget langtidsledighed og for, at borgere som følge heraf mister dagpengeretten Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for særligt udsatte grupper Risiko for, at flere ender i permanente forsørgelsesordninger

11 3. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor et væsentligt fokusområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 at afhjælpe og forebygge langtidsledighed, dvs. at understøtte at færre er ledige i over 8 pct. af tiden i løbet af et år Langtidsledigheden forventes at stige for offentligt ansatte Langtidsledigheden er steget markant i Syddanmark i de seneste år. Aktuelt stiger langtidsledigheden blandt offentligt ansatte, mens antallet falder blandt nogle privatansatte. I Faaborg Midtfyn er der i november 211 ca. 2 langtidsledige personer, svarende til 2,2 pct. af arbejdsstyrken. Antallet er steget ca. 24 pct. i forhold til niveauet medio 29, hvor der kun var ca. 1 langtidsledige borgere i Faaborg Midtfyn, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Faaborg Midtfyn Kommune frem til november jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 I alt Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er personer, som aktuelt er jobklare og som i løbet af den seneste årsperiode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp minimum 8 pct. af tiden. sep Figur 9: Udviklingen i langtidsledigheden blandt forsikrede i Faaborg Midtfyn fordelt på a kasser Andel langtidsledige (pct.) 7, 6,, 4, 3, 2, Flere langtidsledige Faldende antal Teknikere 3F Kristelig Metal HK Gns. Faglige hus NNF Flere langtidsledige Stigende antal ASE Ledere FOA 1, Færre langtidsledige Øvrige a Færre langtidsledige Faldende antal, kasser Stigende antal 1 1 Udvikling fra nov 21 til nov 211 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk egne beregninger Anm.: Figuren viser udviklingen for de 1 a kasser med flest langtidsledige i november 211 Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed i Aktuelt er langtidsledigheden højest blandt a kassemedlemmer fra Teknikernes a kasse, 3F, Det faglige hus, Kristelig a kasse, NNF og HK. I disse a kasser er langtidsledigheden over gennemsnittet (op til 6 pct. af arbejdsstyrken). Den aktuelle udvikling betyder imidlertid, at der i løbet af 211 har været en stigning i antallet af job inden for dele af den private sektor, samtidig med at beskæftigelsen inden for det offentlige er faldet. Inden for det seneste år er sket et fald i antallet af langtidsledige inden for a kasser i Faaborg Midtfyn, som typisk har mange medlemmer inden for industrien og byggesektoren (Metal, kristelig og 3F). Der er dog samtidig sket en stigning i antallet af langtidsledige blandt medlemmer af NNF og Det faglige hus. Derudover er der sket en stigning i antallet af langtidsledige medlemmer i FOA, hvis medlemmer typisk arbejder inden for det offentlige, jf. figur 9. Denne 7

12 udvikling betyder, at der aktuelt sker et fald i antallet af langtidsledige mænd, samtidig med at antallet af langtidsledige kvinder er stigende Risikogrupper for langtidsledighed Et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 er at identificere og prioritere indsatsen for de ledige borgere, som har en særlig risiko for at blive langtidsledige. I 212 og 213 forventes udviklingen på arbejdsmarkedet at betyde, at nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor vil have en særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed, hvis der ikke sættes ind tidligt. Blandt de ca. 2 borgere Faaborg Midtfyn, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over år eller ufaglærte og faglærte 3 4 årige, jf. figur 1. Langtidsledigheden i Faaborg Midtfyn er højest blandt ufaglærte kvinder (4 pct.), ufaglærte mænd (3,6 pct.) og seniorer (3 pct.), jf. figur 11. Figur 1: Hvem er de langtidsledige i Faaborg Midtfyn i november 211? Ufaglærte unge Uddannede unge 7 Ufaglærte mænd 62 Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder 4 Voksne videreg.udd Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Seniorer Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper i Faaborg Midtfyn i november 211 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,9,, Ufaglærte unge 1,8 Uddannede unge 3,6 Ufaglærte mænd 4, Ufaglærte kvinder 2, Faglærte mænd 2, Faglærte kvinder 1, Voksne videreg.udd. 3, Seniorer 4, 4, 3, 3, 2,2 2, 2, 1, 1,,, Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16 64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Gennemsnit Figur 12: Risiko for ledighed og langtidsledighed i Faaborg Midtfyn Kommune Pct. del af arb.styrken der blev nyledig Uddannede unge Ufaglærte unge Faglærte mænd Voksne videreg.udd. Gns. Ufaglærte mænd Seniorer Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder Pct. del af nyledige der blev langtidsledige i løbet af et år 8

13 Samlet har de seneste års lavkonjunktur betydet, at et stigende antal borgere i Faaborg Midtfyn er berørt af ledighed, og at de ledighedsramte samtidig har længere ledighedsperioder. Dermed er risikoen for at blive langtidsledig steget. Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: X aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der blev ramt af nyledighed i perioden fra primo 29 til og med uge En person regnes for nyledig, hvis vedkommende tilgår a dagpenge eller kontanthjælp (match 1) efter ikke at have modtaget a dagpenge eller kontanthjælp i minimum 13 uger forinden. Y aksen viser, hvor stor en andel af de nyledige der inden for et år blev langtidsledige. Udviklingen inden for de seneste år viser, at særligt uddannede unge i Faaborg Midtfyn har haft en stor risiko for at blive berørt af ledighed, men samtidig en mindre risiko for at ledigheden fører til langtidsledighed, jf. figur 12. Det omvendte er tilfældet for seniorer, som har haft en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige. Generelt har udviklingen inden for de seneste år vist, at af ufaglærte mænd og kvinder både har stor risiko for at blive ledige og samtidig også at blive langtidsledige. Udviklingen i langtidsledigheden skal ses i lyset af, at de nye regler om en samlet dagpengeperiode på 2 år forventes at være fuldt indfaset fra primo 213. Det betyder, at der i løbet af 213 vil være en risiko for, at der er langtidsledige borgere, som opbruger deres dagpenge og dermed mister dagpengeretten. Aktuelt er der ca. 37 borgere i Faaborg Midtfyn, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 13. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge ophør, er samtidig forsikret i a kasser, som typisk har mange ikkefaglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (41 pct.), HK (13 pct.) og Kristelig a kasse (11 pct.), jf. figur 14. Figur 13: Hvor mange uger af den 2 årige dagpengeperiode har de ledige i Faaborg Midtfyn Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? uger 1 19 uger uger uger uger 9 uger uger Figur 14: Fra hvilke a kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2 årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Teknikere Frie funk. FOA FTF ASE Faglige hus 31 Metal 42 Kristelig 49 HK 1 3F Øvrige a kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Kilde: DREAM og egne beregninger I 212 og 213 bliver det et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at de langtidsledige får andel i de jobåbninger, som er i vente, samtidig med at der dæmmes op for en stigende langtidsledighed blandt eventuelt nye grupper, herunder f.eks. kvinder med baggrund i den offentlige sektor. Det kan kræve brancheskift, som kan understøttes af forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Forløb, der samtidig kan medvirke til at danne netværk, som efterfølgende kan få den ledige i job. Generelt bliver det fortsat vigtigt, at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige samt sikre en opkvalificering af de ledige, som har behov herfor for at øge deres jobchancer. Herudover er det vigtigt, at der sker en konkret og individuel forventningsafstem 9

14 ning med den enkelte, så alle ledige er bevidste om, hvor langt de er i ledighedsforløbet, og hvilke konsekvenser en eventuel mistet dagpengeret har Faglig og geografisk mobilitet øger jobchancerne hos den enkelte En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 21/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens dette kun gælder knap en tredjedel af kortidsledige, jf. figur 1. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de kortidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad den personlige indsats, eventuelt med støtte fra jobcenter/a kasse, som får de ledige i job, jf. figur 16. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a kasse. Figur 1: Faglig mobilitet ved jobskifte for kortids og langtidsledige 21/ Figur 16: Kanaler, hvor korttids og langtidsledige i Syddanmark har fundet nyt arbejde, Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Udover faglig mobilitet og aktiv jobsøgning har også geografisk mobilitet betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 21/211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med km. Figur 17: Gennemsnitlig pendlingsafstand for langtidsledige fordelt på opland, køn og alder 211 Figur 18: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen 1 Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). 1

15 Km Km Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal 211 Særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse, jf. figur 17. Nødvendigheden af geografisk mobilitet understreges ligeledes af, at over halvdelen (7 pct.) af de ledige i Faaborg Midtfyn, som fandt nyt job, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen jf. figur 18. Ovenstående afspejler, at antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, jo bredere jobsøgningen er. F.eks. var der 17 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende i Faaborg Midtfyn i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til godt 22. stillinger, jf. bilag. De langtidsledige i Syddanmark, som på trods af lavkonjunktur og et højt ledighedsniveau, finder et nyt job, gør det således i høj grad på baggrund af en høj faglig og geografisk mobilitet. Et centralt fokus i den lokale beskæftigelsesindsats er derfor at tilrettelægge kontakten med og rådgivningen af den enkelte ledige, så jobsøgningen i størst muligt omfang målrettes jobåbninger på tværs af opgave og brancheområder og inden for et stort pendlingsområde Den aktive indsats for jobklare 11

16 I Vejen er 42 % af alle ledige i job 3 måneder efter nyledighed Med en genbeskæftigelsesgrad på op mod 42 pct. for alle nyledige er Vejen blandt de 3 kommuner i landet, hvor nyledige hurtigst kommer i job igen. Ifølge jobcenterchef Anneth Jensen skyldes den høje grad af genbeskæftigelse, at jobcentret møder borgeren tidligt og med fokus på en individuel tilgang: Det er borgerens ressourcer, behov og motivation, der er bestemmende for indsatsen. Derfor har vi organiseret indsatsen efter at den skal være tidlig og målrettet den enkelte, fortæller Anneth Jensen. Indsatsen er dog ikke kun rettet mod nyledige. I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige blevet reduceret med 21 pct. i Vejen. Dette betyder at andelen af langtidsledige i forhold til alle ledige er blandt de laveste i hele landet. Det handler meget om at hjælpe borgeren med at rykke sig selv gennem en anerkende tilgang. Nogle har svært ved at se sig selv inden for andre fagområder. Så snakker vi med dem om det, og sammen synliggør vi deres potentiale. Vi holder fokus på den type indsats, som giver en langsigtet effekt for den ledige, og så går vi målrettet efter det, forsætter Anneth Jensen. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Som ovenstående case viser, er det vigtigt, at jobcentrene via målrettede samtaler bidrager til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Undersøgelser viser, at målrettede samtaler medvirker til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse. Det gælder især, hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige, herunder understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning. Samtaler er generelt mest virksomme, hvis de sættes ind tidligt i ledighedsforløbet. I Faaborg Midtfyn får nye ledige deres første samtale efter godt 4 uger, hvilket er tidligere end gennemsnittet i Syddanmark som helhed, jf. figur 19. Udover at understøtte en målrettet jobsøgning hos den enkelte ledige er der grupper af ledige og langtidsledige, som har behov for at opkvalificere sig med henblik på at øge chancerne for at blive genbeskæftiget. Det er en central udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at gruppen af især langtidsledige er meget sammensat og at den enkelte ledige har forskellige ressourcer, motivation og opkvalificeringsbehov i forhold til at opnå genbeskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at de beskæftigelsesrettede tilbud, som ledige deltager i, er individuelt målrettet, så den enkelte konkret øger chancen for at komme i job eller uddannelse, jf. nedenstående case. Figur 19: Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner Uger ,3,4,4,,,6,6,7,9,96,3 4,1 4,34,4 4, 4,74,74,8, 7,2 7,47,7 Haderslev Nyborg FborgMfyn Billund Kolding Kerteminde Tønder Vejle Fredericia Vejen Odense Varde Middelfart Svendborg Ærø Langeland Sønderborg Esbjerg Aabenraa Assens Nordfyn Fanø Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for nyledige tilgået i 2. halvår 21 Uger 9 8 7,

17 Langtidsledige i job via Branche match Faaborg Midtfyn og Svendborg jobcentre etablerede et fælles projekt med formål at matche langtidsledige, der var langt fra arbejdsmarkedet, til brancher, hvor der er mulighed for job. Projektet har resulteret i, at 23 pct. af deltagerne gået i enten job eller ordinær uddannelse, mens resten har fået et kompetenceløft, og dermed er kommet i privat og offentlig løntilskud samt virksomhedspraktik. Projektet succes har betydet, at Faaborg Midtfyn har valgt at videreføre indsatsen, som en del af jobcentrets daglige praksis, og er på nuværende tidspunkt i gang med at køre tredje hold igennem. Indsatsen blev baseret på hyppige samtaler alt efter deltagerens behov og en håndholdt indsats. Projektforløbet indeholdt faglig undervisning af 13 ugers varighed kombineret med et virksomhedsrettet forløb og praktikforløb. I undervisningsforløbet var der lagt vægt på kompetenceafklaring, netværk, læse stave screening samt succeshistorier. I praktikforløbene har der været opfølgning efter behov og aftale med virksomheden, for at afklare eventuelle problemer og evt. efterfølgende ansættelse med/uden løntilskud. Den tætte og håndholdte indsats lå også i konkret at gå med deltageren helt ud i virksomheden, lukke døren op og hjælpe dem til at sælge sig selv til virksomheden. Ligeledes var det nødvendigt med en tæt kontakt til virksomheden, så konkrete problemer kunne løses hurtigt. Der har endvidere været etableret 'efterværn' således, at efter projektet var slut, var der kontakt til virksomheden og deltageren om, hvordan det gik og om der fortsat var muligheder for samarbejde/ansættelse. Kilde: Evaluering af langtidsledighedspuljen 211 I 212 og 213 må det samtidig forventes, at den økonomiske situation i de syddanske kommuner vil indebære et prioriteringspres i forhold til, hvordan ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst muligt for at sikre høje effekter af indsatsen for forskellige undergrupper af ledige. Aktuelt er aktiveringsindsatsen i Faaborg Midtfyn kendetegnet ved, at langtidsledige i højere grad end korttidsledige er aktiverede (hhv. 3 og 3 pct. af tiden). Blandt de korttidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Faaborg Midtfyn, jf. figur 2: uddannede unge (48 pct.) ufaglærte unge (46 pct.) seniorer (38 pct.) faglærte mænd (3 pct.) Blandt de langtidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Faaborg Midtfyn, jf. figur 21: uddannede unge (69 pct.) ufaglærte unge (67 pct.) faglærte mænd (62 pct.) seniorer (4 pct.) Figur 2: Hvilken aktiveringsindsats modtager de korttidsledige i Faaborg Midtfyn Kommune i 3. kvartal 211? Figur 21: Hvilken aktiveringsindsats modtager de langtidsledige i Faaborg Midtfyn Kommune i 3. kvartal 211? 13

18 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var ledige men ikke langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for langtidsledige i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for langtidsledige: Hvilke grupper af ledige vurderes at have særlig risiko for at blive langtidsledige? Er der nye grupper på vej i 212 og 213, som har risiko for langvarig ledighed, og som skal have en særlig tidlig indsats? Hvilke grupper af ledige skal særligt prioriteres i den virksomhedsrettede opkvalificeringsindsats? Hvilke undergrupper af ledige bør i særlig grad prioriteres i opkvalificeringsindsatsen? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgningen? Hvordan kan indsatsen for langtidsledige blive endnu mere individuel under hensyntagen til den enkeltes behov og de ressourcer, som er til rådighed i indsatsen? Hvilke aktiverings og opkvalificeringstiltag har aktuelt de bedste effekter i indsatsen? Hvordan sikres en effektiv forventningsafstemning og understøttelse af ledige, som nærmer sig ophør af dagpengeperioden? 14

19 4. Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Indenfor de seneste 1 år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) i Syddanmark, vokset betydeligt. Det stigende antal personer på permanente ydelser udgør en stor udfordring for den offentlige/kommunale økonomi og arbejdsmarkedet, i og med at flere borgere i den erhvervsdygtige alder varigt placeres uden for arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig indebære en risiko for øget marginalisering i og med at borgeren mister det netværk, sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Der er derfor et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, forbedre den offentlige økonomi samt livbetingelserne for den enkelte borger, hvis tilgangen til de permanente ydelser nedbringes Faldende tilgang til permanente ydelser I de seneste 3 år er der sket et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i Faaborg Midtfyn. Udviklingen dækker over et kraftigt fald i antallet af fleksjobvisiterede til et niveau på ca. 3 personer inden for den seneste årsperiode, mens tilgangen til førtidspension efter en periode med stigninger er faldet i løbet af det seneste år. Aktuelt tilgår ca. 18 personer årligt førtidspension i Faaborg Midtfyn, jf. figur 22. Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark er Faaborg Midtfyn kendetegnet ved at have en højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (11 pct.). Samtidig er antallet af permanent forsørgede i Faaborg Midtfyn dog faldet med ca. 1 pct. i løbet af det seneste år. jf. figur 23. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne, jf. bilag. Figur 22: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension i Faaborg Midtfyn jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 Førtidspension jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 3 okt 11 Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned Figur 23: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november 211 Andel permanent forsørgede (pct.) Langeland ( 1) pct.) Flere forsørgede Nyborg ( 14 pct.) Flere forsørgede Stigende antal Faldende antal Ærø FborgMfyn Sønderborg Middelfart Aabenraa Svendborg Esbjerg Billund Odense Haderslev Nordfyn Tønder Gns. Kerteminde Assens Vejen Fredericia Varde Kolding Færre forsørgede Vejle Faldende antal Færre forsørgede 8 Fanø Stigende udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Det bliver vigtigt, at fastholde fokus på at begrænse tilgangen til de permanente ydelser i Faaborg Midtfyn, således at antallet af permanente forsørgelsesmodtagere ikke igen stiger. 1

20 4.2. Mange har risiko for at tilgå permanet forsørgelse De persongrupper, som har størst risiko for at overgå til permanente forsørgelsesydelser, skal findes blandt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Henholdsvis 44 og 39 pct. af tilgangen til de permanente ydelser i Faaborg Midtfyn kommer således fra sygedagpenge og kontanthjælp. I Faaborg Midtfyn er der de seneste år sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare og midlertidigt passive, jf. figur 24. Primo 26 var der således ca. 9 borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 1.2 borgere i november 211. Den samlede risikogruppe for permanent forsørgelse i Faaborg Midtfyn er dermed vokset. Figur 24: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Faaborg Midtfyn Kommune jan 6 jun 6 nov 6 apr 7 sep 7 feb 8 jul 8 dec 8 maj 9 okt 9 mar 1 aug 1 jan 11 jun nov SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Figur 2: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Udviklingen i match 2&3 (pct.) 2 2 Stigende match 2&3 Nordfyns Stigende match 2&3 Faldende permanent Stigende permanent 1 forsørgelse Kerteminde Nyborg forsørgede 1 Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa 1 Tønder Fanø Sønderborg Varde 1 Faldende match 2&3 Faldende match 2&3 2 Faldende permanent Stigende permanent 2 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark oplever Faaborg Midtfyn aktuelt en begrænset stigning i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser. Stigningen i Faaborg Midtfyn (3 pct.) er lidt større end stigningen i hele regionen (2 pct.), men Faaborg Midtfyn har samtidig et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere modsat regionen som helhed, jf. figur Det kan lykkes, at få svagere grupper i job og uddannelse En vigtig nøgle til at begrænse antallet af permanente ydelsesmodtagere er at sikre bedre resultater i sygedagpengeindsatsen og i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. Det er en udfordring, at op mod 7 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne i Faaborg Midtfyn ikke har haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år. Erfaringerne fra de seneste år i både Faaborg Midtfyn og i regionen som helhed viser dog, at ca. 3 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt ca. 7 pct. af sygedagpengemodtagerne efter en periode med offentlige ydelser har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lønnet beskæftigelse eller uddannelse, jf. figur