Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Lokalpolitiske mål og strategier Mål og strategier for den borgervendte indsats Unge Ledige med mere end 3 måneders ledighed Sygedagpengeområdet Mål og strategier for den virksomhedsvendte indsats Samarbejde med virksomhederne Sygefravær Budget for indsatsen Tillæg 1. Oversigt over mål Tillæg 2: LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg nr. 3 til Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplan 2013 Side 2 af 34

3 1. Indledning Jobcenter Herning har siden 1. januar 2007 været udpeget til pilotjobcenter, hvilket betyder, at Herning Kommune i hele jobcenterets levetid har været bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats. Herning Kommune har dermed haft ansvaret for indsatsen overfor såvel forsikrede som ikke-forsikrede ledige samt øvrige målgrupper. Samtlige kommuner i hele landet overtog ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats med virkning fra august Hernings status som pilotjobcenter har betydet, at behovet for en klar politisk målformulering, der sætter rammer for beskæftigelsesindsatsen i sin helhed, har været stort var det første år, hvor der formuleredes politiske målsætninger, som overordnede rammer for indsatsen på alle niveauer. Beskæftigelsesplanen for 2013 bygger videre på rammerne af de sidste seks års beskæftigelsesplaner. Formålet med Beskæftigelsesplanen er at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, og Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer - på kort og på langt sigt. Der tages også afsæt i Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder, hvor Herning forholder sig til, konkret hvilken udfordring, der er i Herning i forhold ministerens indsatsområder. Ud fra disse udfordringer formuleres lokalpolitiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Med herværende beskæftigelsesplan søger Herning Kommune at styrke det koordinerede samarbejde for at sikre et velfungerende arbejdsmarked, og det er helt afgørende for resultatet, at alle beskæftigelsespolitiske aktører har målene for øje i det daglige arbejde. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af en tæt, løbende dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og de vedtagne mål og indsatsområder er et produkt af det nære samarbejde imellem Beskæftigelsesudvalget og arbejdsmarkedets parter. De enkelte enheder i Beskæftigelsesafdelingen har bidraget med sparring og gode råd i forbindelse med det forarbejde, som ligger til grund for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen. Denne dialog har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring Beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift. Beskæftigelsesplan 2013 Side 3 af 34

4 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer De beskæftigelsespolitiske udfordringer udgør det centrale afsæt for tilrettelæggelsen af den samlede beskæftigelsesindsats, og Herning kommune står i lighed med størstedelen af landets kommuner overfor store udfordringer. Udviklingen i beskæftigelsen forskydes imellem den private og den offentlige sektor Igennem de seneste år har beskæftigelsessituationen og udviklingen i beskæftigelsen i Herning kommune været tydeligt påvirket af den generelle afmatning: I starten af den økonomiske krise faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de fleste private brancher mest markant indenfor industrien - mens beskæftigelsen steg i den offentlige sektor I perioden fra 2010 vendte denne udvikling, således at der skete en stigning i beskæftigelsen inden for visse private brancher særligt handel og transport samt øvrig privat service. I samme periode skete der et markant fald i antallet af beskæftigede i den offentlige sektor fra i december 2008 til i december 2011 Ledighed, a-kasser og køn Opgørelse af ledigheden pr. marts 2012 viser, at ledigheden er højest blandt medlemmerne af a-kasserne 3F, Kristelig a-kasse, FOA, NNF og HK. Ledige medlemmer af 3F`s a-kasse udgjorde på dette tidspunkt 25,5% af samtlige forsikrede ledige. I perioden fra januar 2011 til januar 2012 er ledigheden blandt kvinder steget, hvilket blandt andet skyldes at nedskæringer i den offentlige sektor især har ramt kvinderne - særligt de yngre kvinder har oplevet en markant stigning i ledigheden. I samme periode er ledigheden for mænd faldet. Bruttoledigheden i Herning kommune udgjorde pr. marts % imod 6,2 % pr. marts Nye store investeringsprojekter i byggeriet åbner op for nye beskæftigelsesmuligheder. Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 10 år. Beskæftigelsesplan 2013 Side 4 af 34

5 Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem og mandeår fordelt over perioden. I perioden fra 2013 og til 2016 vil effekten være størst og ligge på ca ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. (Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse for Herning kommune) Det er helt afgørende, at Herning kommune i størst muligt omfang udnytter det beskæftigelsespotentiale, der ligger i de kommende store offentlige byggeprojekter: Ledetråden i beskæftigelsesindsatsen vil være faglig- og geografisk mobilitet, målrettet brug af virksomhedspraktik og løntilskud samt opkvalificering og omskoling herunder brug af jobrotation. Jobcentret indgår i et netværk med andre kommuner med det formål at optimere den beskæftigelsesmæssige effekt af de planlagte byggerier i Region Midtjylland. Fokusområder i 2013 Herning Kommune vil i 2013 have særligt fokus på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Den borgervendte indsats At nedbringe ledigheden og øge uddannelsesniveauet blandt unge At nedbringe andelen af ledige med mere end 3 måneders ledighed (arbejdskraftreserven) At nedbringe sygefraværet Den virksomhedsvendte indsats At der opnås et tættere samarbejde med virksomhederne At der sættes fokus på sygefravær Den borgervendte indsats - De unge Antallet af offentligt forsørgede unge i Herning Kommune har været nogenlunde stabilt igennem det seneste år aktuelt lever 11 % af de unge på offentlig forsørgelse. Herning Kommune har besluttet, at unge under 25 år skal være i uddannelse eller i arbejde, og den aktive linje er højt prioriteret. I indsatsen lægges afgørende vægt på virksomhedsrettede aktiviteter for de ledige, som har en uddannelse og i forhold til de ledige, som ikke umiddelbart er klar til at påbegynde en uddannelse. Beskæftigelsesplan 2013 Side 5 af 34

6 Den borgervendte indsats - Arbejdskraftreserven Antallet af ledige i arbejdskraftreserven er faldet beskedent i perioden fra 1931 i marts 2011 til 1863 i marts 2012, og arbejdskraftreserven skal nedbringes yderligere i Midlerne vil blandt andre være tiltag, som er særligt målrettet unge i arbejdskraftreserven, som udgør en forholdsvis stor andel af gruppen. Brug af jobrotation er ét af redskaberne, som skal bidrage til nedbringelse af arbejdskraftreserven. Den borgervendte indsats - Sygefraværet Nedbringelse af sygefraværet vil også have høj prioritet i Antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 26 uger har været svagt faldende i perioden fra 521 i april 2011 til 513 i april Indsatsen for at nedbringe sygefraværet vil i 2013 have fokus på den virksomhedsrettede indsats enten i form af fastholdelse på arbejdspladsen, delvis raskmelding eller ved brugen af virksomhedspraktikker. Den virksomhedsvendte indsats - At der opnås et tættere samarbejde med virksomhederne I 2013 vil der være særlig fokus på virksomhedernes tilfredshed med Beskæftigelsesafdelingens service og tilbud, synliggørelse af jobrotation samt samarbejdet med virksomhederne om styrket brug af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Den virksomhedsvendte indsats - At der sættes fokus på sygefravær I 2013 vil der være fokus på metodeudvikling samt kortlægning af brancher og faggrupper, som er særligt udsatte. Beskæftigelsesplan 2013 Side 6 af 34

7 3. Beskæftigelsesministerens mål og indsatsområder Et andet centralt element i beskæftigelsesindsatsen er Beskæftigelsesministerens udmelding af mål og indsatsområder for det kommende år. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen må således i planlægningen af det kommende års indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Beskæftigelsesministeren har for 2013 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål. I nedenstående skema ses en oplistning af disse mål samt, hvordan de er tænkt ind i Herning Kommunes indsatsområder og årsmål for Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Indsatsområder og årsmål Herning Kommune 1. Flere unge skal have en uddannelse Indsatsområde: Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til Årsmål: ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Veje til Førtidspension, skal der iværksættes Med afsæt i AKFs førtidspensionsanalyse initiativer inden for 3 følgende områder for at mindske tilgangen fra sygedagpenge til førtidspension: Borger og krav tilbud og muligheder samarbejde og organisering Årsmål: Der etableres i 2013 et samarbejde mellem Beskæftigelsesafdelingen, Herning Kommune som arbejdsgiver de faglige organisationer omkring nedbringelse af længevarende sygefravær og arbejdsfastholdelse af udsatte medarbejdere. Formålet med samarbejdet skal være på sigt at nedbringe tilgangen til førtidspension. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsområde: Antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed skal begrænses mest muligt 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Indsatsområde: Vi opnår tættere samarbejde med virksomhederne Beskæftigelsesplan 2013 Side 7 af 34

8 Ministerens udmeldte mål for 2013 gennemgås i det følgende. Indsatsområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhverskompetencegivende uddannelse. Faktaboks indsatsområde 1: Som figuren viser udgør de ufaglærte unge en meget stor gruppe af de ledige i Herning Kommune konkret udgør de ufaglærte 85% af gruppen af ledige under 25 år og 76% af gruppen af ledige i alderen år. De unge uden uddannelse er derfor meget kraftigt overrepræsenteret i gruppen af ledige unge i Herning Kommune, og det er derfor vigtigt, at der i indsatserne er fokus på uddannelse for de unge, uden en uddannelse. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt, at fastholde det lokalpolitiske indsatsområde, om at unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde, og dette indsatsområde dækker ministerens målsætning. Beskæftigelsesplan 2013 Side 8 af 34

9 Indsatsområde 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre mennesker på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Faktaboks indsatsområde 2: Status for indsatsområde 2: Førtidspensionssager Tilgang i Tilgang i Ændring - 81 Kilde: jobindsats.dk I april 2012 var 10,2 % af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år i Herning på førtidspension. På landsplan var det tilsvarende tal 9,2 %. Herning har således en udfordring i forhold til førtidspension. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har som beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på forebyggelse og mindskelse af tilgangen til førtidspension fra sygedagpenge. Når først en borger er tilkendt førtidspension eller står på tærsklen til førtidspension, er muligheden for at gå andre vej forpasset. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den proces, der i sidste ende kan lede til tilkendelse af førtidspension. En borgers vej til førtidspension går oftest via sygedagpenge eller via kontanthjælp. Det er derfor især i indsatsen for disse to målgrupper, at indsatsen i forhold til nedbringelse af antallet nytilkendelser af førtidspension skal lægges. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt at udpege 2 årsmål med fokus på at mindske tilgangen til førtidspension det ene ift. indsatser for sygedagpengesager over 26 uger, og det andet ift. fokus på sygefravær i virksomhederne. Fokus i disse 2 årsmål dækker ministerens målsætning. Indsatsområde 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Faktaboks indsatsområde 3: Status for indsatsområde 3: Antal langtidsledige* (kontanthjælp og a- dagpenge) Marts Marts Ændring? Fald på 90 fuldtidspersoner 12 % Kilde jobindsats.dk *langtidsledige er personer der, har været ledig mindst 80% af tiden det seneste år. Beskæftigelsesplan 2013 Side 9 af 34

10 Den aktuelle status for ministerens indsatsområde 3 viser, at langtidsledigheden i Herning Kommune er faldet hele 12% i perioden marts 2011 marts 2012 hvor den på landsplan er faldet ca. 7 %. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt at fastholde målet vedr. arbejdskraftreserven som et indsatsområde i perioden , da det fortsat er vigtigt med indsatser, der mindsker antallet af ledige, der bliver omfattet af længerevarende ledighed, da personer, der har været ledige i mere end 3 måneder, er i stor risiko for at blive langtidsledige. Der er således fokus på at sikre, at tiden som offentligt forsørget bliver så kort som muligt for den enkelte ledige. Fokus på det lokalpolitiske indsatsområde vedrørende nedbringelse af andelen af ledige med mere end 3 måneders sammenhæng dækker ministerens målsætning om nedbringelse af antallet af langtidsledige. Indsatsområde 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesudvalget og LBR i Herning Kommune har valgt at fastholde indsatsområdet Vi opnår tættere samarbejde med virksomhederne, hvor der blandt andet er fokus på virksomhedernes tilfredshed med Beskæftigelsesafdelingens service. Dette indsatsområde dækker til fulde ministerens målsætning om et styrket samarbejde mellem jobcenter og virksomheder. Konkrete måltal for Ministermålene for 2013 Det er af Beskæftigelsesministeren fastsat, at der mellem kommunerne og beskæftigelsesregionerne skal aftales ambitionsniveauer for de enkelte ministermål. Disse konkrete måltal fremgår af tillæg 1 til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2013 Side 10 af 34

11 4. Lokalpolitiske mål og strategier Vision I Herning Kommune skal indsatsen på beskæftigelsesområdet tage afsæt i såvel de aktuelle udfordringer med stigende ledighed og de fremtidige udfordringer med efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. For at imødegå disse udfordringer, skal Herning Kommune have en proaktiv beskæftigelsespolitik, hvor en hurtig indsats for ledige skal modvirke en stigende langtidsledighed, og hvor fokus på kompetenceudvikling og virksomhedsrettet indsats skal sikre de rette kvalifikationer til den fremtidige efterspørgsel. Dette skal ske i tæt samspil med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Et særligt fokus skal være på at sikre, at antallet af unge ledige minimeres. I tilknytning hertil skal et tæt samarbejde mellem skolerne og uddannelsesvejledningen understøtte den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsområder på 3-5 års sigt De lokalpolitiske indsatsområder består af følgende 5: Borgere: 1. Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde 2. Antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed skal nedbringes. 3. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes Virksomheder: 1. Vi opnår et tættere samarbejde med virksomhederne 2. Fokus på sygefraværet Rækkefølgen af indsatsområderne indenfor hver af de to kategorier er udtryk for en indbyrdes prioritering af indsatsområderne. Til hvert af de fem indsatsområder er der formuleret årsmål for 2013, samt strategier for indsatsen i de kommende år. Beskæftigelsesplan 2013 Side 11 af 34

12 5. Mål og strategier for den borgervendte indsats 5.1. Unge Indsatsområde: Unge under 25 år skal være i arbejde eller uddannelse Indsatsområdet ift. at fremme selvforsørgelse for unge under 25 år rummer først og fremmest et mål om at sikre helhed i indsatserne på arbejdsmarkeds-, undervisnings- og vejledningsområdet. Men dernæst drejer det sig også om, at samspillet mellem tilbud og krav skal være omdrejningspunktet for indsatsen. Status I arbejdet med dette indsatsområde fokuseres på alle ledige under 25 år, der modtager enten a-dagpenge eller kontanthjælp, uanset om de har eller ikke har problemer ud over ledighed. Den stigende ledighed, der har præget udviklingen i Herning siden efteråret 2008, har i høj grad også ramt unge under 25 år. Antallet af ledige unge under 25 år er således steget fra 261 i marts 2008 til 798 i marts Lidt under halvdelen af de ledige unge under 25 år er jobklare ledige, mens lidt over halvdelen af de ledige unge under 25 år er modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed match 2 og 3. Fakta for målgruppen unge under 25 år Marts 2012 Antal fuldtidspersoner Andel af målgruppen Unge modtagere af forsørgelsesydelser omregnet til fuldtidspersoner* i alt % - heraf modtagere af a-dagpenge % - heraf modtagere af kontanthjælp match % - heraf modtagere af kontanthjælp match 2 og % Kilde: jobindsats.dk * bruttoledige = passive og aktive Jobklare ledige under 25 år tilbydes i jobcenteret i den første måneds ledighed hjælp til selvhjælp i form af åbne tilbud i relation til job eller uddannelse. Efter den første måned overtager Kompetencecenteret ansvaret for indsatsen for de jobklare unge. Senest efter 13 ugers ledighed tilbydes den unge et aktivt tilbud. Der er i indsatsen særlig fokus på uddan- Beskæftigelsesplan 2013 Side 12 af 34

13 nelse for de unge, der ikke har en uddannelse, da unge i denne gruppe har høj risiko for at blive langtidsledige. I indsatsen for unge ledige med problemer ud over ledighed, er der fokus på at bringe dem tættere på uddannelse eller job. Hvis den unge ledige er indsatsklar (match 2), starter vedkommende senest efter 7 dages ledighed i et screeningstilbud i Projektenheden, hvor borgerens ressourcer og skånehensyn afdækkes, og der udarbejdes en plan for den unges videre forløb. I planen vil der være stort fokus på uddannelse for de unge, der er uden uddannelse, og en UU-vejleder er i den sammenhæng fast tilknyttet tilbuddet. I screeningstilbuddet er fokus især på den virksomhedsrettede indsats både i de såkaldte virksomhedscentre og i øvrige virksomheder, men hvis den unge indsatsklares tilknytning til arbejdsmarkedet har lange udsigter pga. den lediges behov for skånehensyn, kan der i stedet tilbydes vejledning og opkvalificering. I indsatsen lægges også vægt på, at de unge, der har behov for specialiserede forløb og særlig støtte, kan tilbydes sådanne dette gælder blandt andet de psykisk sårbare unge. Er den unge ledige midlertidigt passiv har Social & Integration ansvaret for indsatsen, der tilrettelægges med afsæt i en social handleplan. Den sociale handleplan har fokus på, hvad der skal til for at gøre den unge god nok til på sigt at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. I S&I vil der være særligt fokus på de unge i indsatsen for matchgruppe 3. Nye initiativer Indsatsen for unge videreudvikles som en integreret del af Ny Ledigeindsats og Handlingsplanen for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen, og der skal sikres styrket fokus på uddannelse for unge uden uddannelse. Den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen skal fortsat styrkes med særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats, og det skal gennem en håndholdt indsats sikres, at flere unge midlertidigt passive, fastholder deres beskæftigelsesperspektiv og bliver i stand til at deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud. Gennem en fokuseret og aktiv indsats for de unge under 25 år kan man på sigt forhåbentligt også mindske antallet af unge, der ender i gruppen af årige langtidsledige. Der skal fortsat være dialog med de mest relevante faglige organisationer og a-kasser om målgruppen. Samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal videreudvikles og intensiveres, idet UU er en væsentlig aktør i forhold til målgruppen. I dette arbejde skal der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem eventuel beskæftigelse på kort sigt og den unges uddannelsesmål på længere sigt. Alle unge, der søger kontanthjælp, bliver tilbudt en samtale med UU i Jobcenteret, og UU er en integreret del af indsatsen for de unge i såvel Kompetencecenteret som Projektenheden. Beskæftigelsesplan 2013 Side 13 af 34

14 I Kompetencecenteret arbejdes der lige nu på at udvikle et tilbud i samarbejde med Herningsholms Erhvervsskole. Tilbuddet har til formål at kvalificere de ikke-faglærtes unges erhvervsvalg, og herigennem at få de unge uden uddannelse til at vælge den rigtige uddannelse fra start af og samtidig fastholde de unge i den uddannelse, de vælger. For unge indsatsklare ledige kører der i et kontrolleret forsøg i samarbejde med AMS med sociale mentorer til udsatte unge match 2 i aldersgruppen år. Formålet er at afprøve, om de unge via en social mentor kan komme i uddannelse eller arbejde. Forventningen er at 100 unge i Herning vil få tilknyttet en social mentor. Der er stor fokus på overgangen fra barn/ung til voksen, og på behovet for at arbejde med sammenhæng i indsatserne på tværs, særligt i forbindelse med at lovgivningen ændres ved det 18. år. Kommunens ungenetværk er med til at understøtte en bedre sammenhæng og helhed på tværs af organisatoriske og lovgivningsmæssige skel for de årige. Årsmål i 2013 Der er til indsatsområdet fastsat tre årsmål; ét årsmål for hver matchkategori jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive ledige. For de unge ledige i matchgruppe 1, der har en uddannelse kan en virksomhedsrettet indsats være med til at fastholde og udvikle den lediges kompetencer, og for de unge i matchgruppen, der ikke har en uddannelse, kan en virksomhedsrettet indsats være med til at motivere den unge til at tage en uddannelse. Med følgende årsmål følges der op på dette. 1. For unge ledige match 1 er år skal 75 % af den aktive indsats være virksomhedsrettet. En aktiv linje styrker den unge lediges mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Med følgende årsmål sættes der fokus på dette målrettet unge indsatsklare: 2. 60% af alle unge ledige i match 2 skal deltage i virksomhedsrettet aktivitet Med det sidste årsmål sættes fokus på at gøre de unge, der er længst fra arbejdsmarkedet i stand til på sigt at deltage i en arbejdsmarkedsrettet aktivitet: Beskæftigelsesplan 2013 Side 14 af 34

15 3. 10 % af unge ledige i matchgruppe 3 skal påbegynde et arbejdsmarkedsrettet tilbud og dermed være blevet matchet om til matchgruppe 2. Med en om-matchning til matchgruppe 2 er den ledige således rykket tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplan 2013 Side 15 af 34

16 5.2 Ledige med mere end 3 måneders ledighed Indsatsområde: Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal nedbringes Der skal fortsat være fokus på at sikre, at ingen arbejdsmarkedsparate ledige bliver unødigt langvarigt ledige, og på selvforsørgelse frem for offentlig forsørgelse. Status I arbejdet med denne målsætning fokuseres på de arbejdsmarkedsparate ledige, såvel forsikrede som ikke-forsikrede. Arbejdskraftreserven Antal ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse Antal ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse Antal ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse a-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Match 1 Marts Marts Ændring? Fald på 7% Stigning på 21% Fald på 3,5% I alt Det er en stor gruppe af de personer, der bliver berørt af ledighed, som også forbliver offentligt forsørgede i mere end tre måneder, og erfaringerne viser, at når man har været ledig i mere end 3 måneder, har man sandsynligvis brug for støtte til at komme tilbage i arbejde. Udfordringen i forhold til dette mål er rettidigt at kunne identificere, hvilke ledige der har risiko for at blive ledige i mere end tre måneder og så tilbyde netop disse ledige en særlig indsats. Der arbejdes systematisk med en tidlig indsats for alle. Formålet er dels at sikre en tidlig indsats overfor alle i ledige i forhold til at fastholde den lediges fokus på selvforsørgelse frem for offentlig forsørgelse. Formålet er også via disse forløb at få udpeget, hvilke ledige der vil være i stand til at klare sig selv og hvilke ledige, der har brug for mere hjælp. I det løbende arbejde med kontakten til de ledige, er der også fokus på den enkeltes arbejdsmarkedssituation, og konsulenterne vurderer ved den regelmæssige kontakt, om der Beskæftigelsesplan 2013 Side 16 af 34

17 er behov for en ekstra indsats for den enkelte, herunder et tidligere aktiveringsforløb ud over det første vejlednings- og afklaringsforløb. I samarbejdet med a-kasserne er der særligt fokus på denne gruppe af ledige, og på at sikre en tæt dialog om den enkelte lediges situation. Gruppen af ledige med mere end tre måneders ledighed er kendetegnet ved følgende: Karakteristika for kontanthjælps- og dagpengemodtagere med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed, status marts I alt 1863 personer Kontanthjælpsmodtagere mv. Dagpengemodtagere 256 kontanthjælpsmodtagere mv. har været ledige i mere end 3 sammenhængende måneder 150 personer ( 59 pct.) er mænd 125 personer ( 49 pct.) er under 30 år 194 personer ( 76 pct.) har dansk baggrund 1607 dagpengemodtagere har været ledige i mere end 3 sammenhængende måneder 874 personer (54 pct.) er kvinder 778 personer (49 pct.) er mellem 30 og 50 år 1370 personer (85 pct.) har dansk baggrund Blandt dagpengemodtagere i reserven er flest medlem af de følgende a-kasser: 3F ( pct.), Kristelige A-kasse ( pct.) og HK ( pct.), Kilde: jobindsats.dk Der tegner sig et billede for de forsikrede ledige af, at risikoen for længerevarende ledighed i den nuværende situation på arbejdsmarkedet er størst for kvinder der er mellem 30 og 50 år, og som er medlem af 3F, Kristelig A-kasse eller HK. For kontanthjælpsmodtagere er mange af de ledige i arbejdskraftreserven yngre mænd med dansk baggrund. Nye initiativer Med implementeringen af Ny Ledigeindsats i 2011 og Handlingsplanen for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen i 2012, vil der i forhold til arbejdskraftsreserven være fokus på følgende initiativer: Ved første jobsamtale i Kompetencecenteret er der dialog med den ledige om, hvorvidt pågældende selv kan løse sit ledighedsproblem, eller om der skal sættes en indsats i gang. Det er her vigtigt, at der ikke skal ske overbehandling det vil sige, at de ledige, der kan selv, skal selv. Derfor skal det være muligt at udvide hjælp til selvhjælp over en måned, men ud fra en konkret faglig vurdering og i tæt dialog med den ledige selv. Beskæftigelsesplan 2013 Side 17 af 34

18 Såfremt den ledige ikke finder arbejde eller påbegynder uddannelse gennem hjælp til selvhjælp, skal der sættes en indsats i gang. Erfaringerne viser, at den job- /virksomhedsrettede indsats giver resultater, og denne indsats skal derfor benyttes, hvor det er muligt, hvilket er helt i overensstemmelse med Handlingsplanen for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen. Der skal selvfølgelig tages individuelle hensyn for at kunne sætte borgeren i centrum, og der vil derfor være borgere, der kan have brug for vejledning og opkvalificering, inden det er relevant at iværksætte den job- / virksomhedsrettede indsats. Med implementeringen af Handlingsplanen for Forandring af Beskæftigelsesindsatsen er der desuden blevet tilført yderligere ressourcer målrettet en endnu mere aktiv linje med fokus på individuelt tilpassede forløb. Det er samtidig en integreret del af indsatsen at have fokus på brugerinddragelse, hvilket betyder, at der skal være mere fokus på forventningsafstemning med borgeren, og at indsatserne udvikles på baggrund af brugernes tilbagemeldinger. I 2013 fortsættes desuden projekt REM (resourceful employment measures / ressourcefuld beskæftigelsesindsats), der har fokus på unge ledige under 30 år med mere end 40 ugers ledighed. Fokus i projektet er på en tættere indsats og hyppigere opfølgning. Årsmål 2013 Der er for 2013 fastsat to årsmål i forhold til det lokalpolitiske indsatsområde: Der er i arbejdskraftreserven i Herning et stort antal ledige i aldersgruppen årige. Der er derfor behov for en styrket indsats for ledige i denne aldersgruppe: 1. Der skal i 2013 gennemføres tiltag, der er målrettet ledige årige i arbejdskraftreserven (match 1 ledige = jobklare ledige). Effekterne af de enkelte tiltag følges løbende Med det næste årsmål sættes fokus på kompetenceløft for både beskæftigede og ledige. Årsmålet er motiveret af den ændrede efterspørgsel efter kompetencer, der er fulgt i finanskrisens kølvand, hvor Herning-området med et relativt lavt uddannelsesniveau har en særlig udfordring i at sætte fokus på kompetenceløft for arbejdsstyrken. Dette årsmål sætter også fokus på, at kompetencerne hos nyuddannede ledige vedligeholdes, indtil de kan få ordinært arbejde. 2. Der iværksættes i 2013 jobrotationsprojekter, der omfatter mindst 20 projekter med 150 deltagere. Beskæftigelsesplan 2013 Side 18 af 34

19 5.3 Sygedagpengeområdet Indsatsområde: Antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger skal nedbringes i forhold til året før. Indsatsområdet sætter fokus på, at den enkelte sygemeldte hurtigst muligt bringes tilbage på arbejdsmarkedet. Status Nedenstående diagram viser udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i Herning Kommune i perioden Sygedagpengesager over 26 uger Sygedagpengeforløb over 26 uger (foregående år) 400 Sygedagpengeforløb over 26 uger maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 Kilde: eget fagsystem Ambitionen er, at Herning Kommune kommer ned på 2007 niveau i forhold til antallet af sygedagpengesager over 26 uger. I 2007 var der i Herning i alt 1185 sygedagpengeforløb over 26 uger, mens der i 2011 var 1457 forløb over 26 uger, og der er derfor behov for at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger. Jobcentret har løbende fokus på at nedbringe varigheden af det enkelte sygedagpengeforløb. Den 30. april 2012 udløb samarbejdsprojektet med Falck Jobservice, men de metoder, der er fundet frem til i løbet af samarbejdsperioden, fastholdes og videreudvikles. Beskæftigelsesplan 2013 Side 19 af 34

20 Der arbejdes også med et styrket samarbejde med den sygemeldtes arbejdsgiver. Der har været gennemført et pilotprojekt med Sundhed og Ældre og Koncern HR internt i Herning Kommune. Pilotprojektets formål var at udvikle og afprøve metoder til et styrket samarbejde mellem myndighed og arbejdsgiver med fokus på den tidlige og forebyggende indsats, der har desuden været et tilsvarende samarbejde med skoleafdelingen i Herning Kommune. Pilotprojektet med Sundhed og Ældre er afsluttet, og på baggrund af erfaringerne fra projektet, arbejdes der på at udbrede modellen og etablere samarbejdsaftaler med flere andre afdelinger i kommunen. Generelt skal information og vejledning i forlængelse af den egentlige indsats på sygedagpengeområdet hjælpe den enkelte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Helst på ordinære vilkår, men for personer med væsentlig nedsat arbejdsevne kan vejen tilbage gå via et fleksjob. Man prøver til stadighed at udnytte de muligheder, der er for at fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse og derved undgå at borgeren havner på fleksjob og især førtidspension, det gør man blandt andet ved at inddrage den vifte af støttemuligheder, der kan fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse fx hjælpemidler og personlig assistance. Målet for sygedagpengeindsatsen er at fastholde så mange borgere som muligt på arbejdsmarkedet med mindst mulig foranstaltning og indgriben, men med varige løsninger for øje. Alle sager tilrettelægges, behandles og afgøres med borgeren i fokus. Nye initiativer Efter udløb af partnerskabsprojektet med Falck Jobservice arbejdes der videre med at udvikle metoder og indsatser på baggrund af erfaringerne fra projektet. Herning Kommune har sammen med 13 andre kommuner siden november 2011 deltaget i projekt KVIS (Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygemeldte) projektet har til formål at afprøve en beskæftigelsesrettet indsats med styrket virksomhedsrettet fokus for sygedagpengemodtagere primært med sygemeldinger af psykisk karakter. Gennem en tidlig, tværfaglig afklaring af arbejdsevnen, en individuel opfølgningsplan og en beskæftigelsesrettet indsats for sygedagpengemodtagere, afprøves det om en mere intensiv indsats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Projektet løber til udgangen af marts Der arbejdes generelt videre med at udvikle den aktive indsats for sygemeldte borgere. Der tages udgangspunkt i, at alle borgere, der kan have gavn af at være aktive under sygemelding, skal være det gerne ved delvist at genoptage arbejdet. Jobcenter Herning har et godt og stabilt samarbejde med a-kasserne om sygedagpengesager. Det er jobcentrets ambition, at dette samarbejde skal fastholdes og videreudvikles. Beskæftigelsesplan 2013 Side 20 af 34