NØRRESTENBROS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NØRRESTENBROS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN."

Transkript

1 NØRRESTENBROS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. 1

2 Introduktion. Side 3 Vores lærings- og udviklingsforståelse. Side 4 Barnets alsidige personlige udvikling. Side 5 Sociale kompetencer. Side 8 Sprog. Side 10 Krop og bevægelse. Side 13 Natur og naturfænomener. Side 16 Kulturelle udtryksformer og værdier. Side 19 Efterskrift. Side 21 DEN INTEGREREDE INSTITUTION NØRRESTENBRO, KNUDRISGADE 7, 8000 ÅRHUS C

3 Århus, sommeren Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var med nogen tøven og skepsis, at vi hos os tog fat på arbejdet med at forholde os til og udarbejde en pædagogisk læreplan. Tøven fordi det ikke var vores idé at lave sådan en plan lige nu. Og som de fleste andre har vi det absolut bedst med at arbejde med vores egne dagsordener. Skepsis fordi vi ikke er så naive at tro, at læreplaner på længere sigt ikke kan bruges til ensretning og standardisering. Så meget for modstanden. For os var det derefter vigtigt, at den plan, vi producerede, kom til at være et dokument, som de fleste med interesse for os med glæde ville læse og få udbytte af. Samtidig skulle planen tage udgangspunkt i vores hidtidige mål og værdier. (Se Vi har valgt at bruge praksisfortællinger (små historier fra dagligdagen) til på den ene side at anskueliggøre vores praksis og på den anden side som en slags dokumentation for, at det hele ikke bare er luftsteg og vindfrikadeller. Fra ministeriets side har man besluttet, at læreplanen skal forholde sig til 6 pædagogiske temaer: barnets alsidige personlige udvikling, barnets sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer- og værdier. Læreplanen er opbygget således, at vi først kort definerer, hvad læring og udvikling skal forstås som i Nørrestenbros sammenhæng. Derefter beskriver vi emne for emne, hvad vi mener, at der skal lægges i overskriften; vi beskriver vores mål og endelig belyser vi mål og praksis med en række fortællinger fra dagligdagen. De fleste af fortællingerne kan illustrere de fleste af de 6 temaer, men for overskuelighedens skyld har vi valgt, kun at knytte hver historie til et tema. I teksterne har vi valgt at bruge begrebet voksne, som vi synes dækker bedre og bredere end pædagoger, medhjælpere, havemænd eller forældre. Selve arbejdet med læreplanen er foregået på 4 store møder i foråret Alle medarbejdere havde til opgave at producere et antal tematiserede praksisfortællinger. Med baggrund i disse fortællingers beskrivelse af vores pædagogiske liv formulerede vi vores læringsmål indenfor hver af de 6 temaer. Redigeringsprocessen er foregået i juni 2006, og planen forelægges bestyrelsen til godkendelse i august. I slutfasen af redigeringen har vi haft stor glæde af at have vores tidligere kollega Lisbeth Saugmann med som kritisk læser og konsulent. I løbet af det kommende år vil planen blive indarbejdet i en ny og tilrettet udgave af den anden store plan i en århusiansk daginstitutions liv anno 2006, virksomhedsplanen. I fremtiden dvs. fra 2007 og frem er det vores plan at tage planen op på 2 årlige møder, hvor vi vil foretage den evaluering, som også skal være en del arbejdet. Da det er første gang, der skal laves læreplan, siger det selv, at en evaluering tidligst kan komme på tale fra sommeren

4 VORES LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE. I virkeligheden ved man ikke så forfærdelig meget om hvordan mennesker lærer. Der er masser af forskellige individuelle veje til læring. Hvordan lærer man f.eks. at cykle? Og hvorfor har prins Henrik aldrig lært at tale dansk? Når man alligevel skal forsøge at få hold på emnet er der tre spørgsmål, som det er vigtigt at få svar på og som alt efter hvordan man i øvrigt ser på livets tilskikkelser, kan besvares på mange forskellige måder: Hvordan lærer børn? Hvordan lærer voksne børn noget? Hvad er fundamentet for børns læring? Barnet lærer af sine erfaringer, enten alene eller ved at være sammen med andre børn og voksne. Barnet lærer af det, som de voksne præsenterer for det. Barnet lærer ved at blive udfordret på relevant niveau. Barnet lærer og udvikler sig gennem inspiration og samspil med andre at gennemleve konflikter, vrede, glæde. Den voksne viser vejen, f.eks. måder at løse konflikter på. Barnet lærer af, hvordan de voksne bevidst og ubevidst handler. Tryghed i og respekt fra omgivelserne er fundamentet for børns læring. Vi lader børnene stå frem, og de oplever, at de bliver taget alvorligt. Der vil både være forventninger og krav fra de voksne og de andre børn om at gøre og turde. Læringen foregår i feltet mellem at være på, at være i centrum, samtidig med at man er en del af et fællesskab, hvor det også handler om de andre. 4

5 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING. Det handler om at trives og kunne lide sig selv. At turde udfolde sig selv og sine potentialer og have gode relationer med andre børn og voksne. Hele tiden at udvikle evnen til at sige fra og til, at tackle konflikter og samtidig være en del af et fællesskab. At få erfaringer med at håndtere følelser som omsorg, kærlighed, konkurrence, vrede og frustration, glæde og begejstring. Og om for børnene at finde ud af, at de selv har indflydelse på deres eget liv ved at få ideer og tage initiativer, som sætter sig spor i andres liv. Det er vigtigt at skabe en kultur eller et miljø, som inspirerer børnene og som anerkender og involverer sig i børnenes engagement i verden. Hos os skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i Nørrestenbro skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer, og det skal give mulighed for, at de oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Vi kræver af hinanden som voksne, at vi skal kunne indleve os i barnets univers, stille spørgsmål og forsøge at forstå, hvad der optager barnet. Den voksne skal være åben over for det, barnet kommer med og afgrænse sig selv i forhold til barnet ved at have styr på, hvad der er barnets interesser, og hvad der er vokseninteresser. På den måde bekræfter den voksne barnet i, at dets interesser og oplevelser er betydningsfulde. Dannelse, som er et andet begreb, der er centralt i den pædagogiske diskussion, handler i pædagogisk sammenhæng om, at børn skal gøre sig erfaringer og tilegne sig færdigheder og forståelse, så de er i stand til at tænke og handle kompetent, selvbevidst og socialt. Dannelse i daginstitutionen handler især om at støtte barnet i at udvikle en stabil opfattelse af, at det har mulighed for at agere og handle, og dermed gøre sig myndig i sit eget liv. Vores læreplansmål i forhold til Barnets alsidige personlige udvikling. Børn skal støttes i - at håndtere følelser - at kunne tilpasse sig fællesskabets regler - at rumme både egne og andres følelser - at stole på sig selv og de andre - at kunne lide sig selv. Sværdet. Af Irene. Det er eftermiddag på legepladsen og Sigurd og Vilhelm (begge ca. 2 år) får næsten samtidig øje på et stort sværd, som børnehavebarnet Albert leger med. Sigurd siger til mig, at han gerne vil ha sværdet, det skal ligge i hans rum og jeg skal give ham det! Vilhelm er mindre bastant i sine krav, han nøjes med at pege på det og appellerer til mig med en slags klynken. Jeg siger til begge drengene, at de ikke bare kan få sværdet, for det leger Albert med, men de kan prøve at spørge om de må låne det, når han er færdig med det. Det får Vilhelm til at miste interessen, men Sigurd overvejer lidt med blikket som limet til sværdet. Du skal spørge, siger han så. Jeg spørger Albert om Sigurd må låne hans sværd, når han er færdig med at lege med det. Jamen, det er ikke mit, det er Mikkels, siger Albert og samtidig kommer Mikkel til. Sigurd må ikke låne dit sværd vel, siger Albert. Nej, siger Mikkel og de løber væk. Sigurd står lidt slukøret tilbage, men finder så på noget andet. En times tid senere er Sigurd alene tilbage fra Månen, og jeg spørger om han vil med ind. Han bliver stående lige foran Jamshid og vil ikke komme, selv om jeg kalder på ham. Så ser jeg, at 5

6 Jamshid sidder med Mikkels sværd, og Sigurd står bare lige foran ham uden at sige et ord. Jeg forklarer Jamshid historien, og Jamshid spørger Sigurd om han vil låne sværdet. Han nikker stumt og får sværdet, som han stolt og betydningsfuldt bærer ind.. Der er, som i de fleste historier, mange lag. Vi ser det mindre barns fascination af de større og af deres legetøj, og dermed også de større børn som forbilleder. Vi møder også empatiske voksne, som tager børn alvorligt og hjælper dem med at håndtere deres følelser. Hovedpersonen giver udtryk for hvad han gerne vil, han insisterer på sine ønsker. Han kan selv gøre en indsats, se forskellige muligheder og agere forskelligt ud fra forskellige situationer. Det nytter. En formiddag i trampolincentret. Af Jette. Alle børnehavebørnene er en time i trampolincenteret. Der er en summen af børnestemmer og børnekroppe, der bevæger sig hurtigt i mellem hinanden. Børnene hopper på trampolinen, løber på en luftmadras og kaster sig ud i skumhynder, løber om kap, bygger huler. En populær aktivitet er at kravle op på en skråmadras og tage et tov, og med det i hænderne kravle helt op på toppen af skråmadrassen. Når de har nået toppen, løber de i fuld fat nedad madrassen, sætter af og svæver udover springgraven og giver slip, og falder under hvinende fryderåb ned i skummadrasserne. Den femårige Viggo løber rundt og prøver forskellige aktiviteter. Han følges sammen med sin ven Mikkel. Mikkel er hurtig, frygtløs. Ind i mellem er det svært for Viggo at følge med. Mikkel løber hurtigt, mens Viggo er lidt mere forsigtig. Viggo har tidligere oplevet at blive meget vred over ikke at kunne følge med i trampolincentret. Så i dag forlader han Mikkel og lister op på skråmadrassen og står og ser på de andre børn, der svinger sig ud i tovet, giver slip og falder ned i skumpuderne. Jeg går op på madrassen og opfordrer Viggo til at prøve. Jeg presser ham lidt, og han svarer nølende ja til, at jeg hjælper ham. Jeg får ham til at løbe sammen med mig med tovet i hænderne op til toppen af madrassen. Sammen løber vi ned ad og jeg giver ham det sidste lille skub. Han springer og giver slip og falder ned i skumpuderne. Næste gang vi er i trampolincenteret prøver han selv og øver sig igen og igen. Op på madrassen, løbende ned med tovet, kaster sig ud og slipper. Et stykke tid senere siger han en dag til mig med begejstring i stemmen: Kan du huske, dengang jeg ikke turde springe, og så tog vi i trampolincenteret, og jeg lærte det Historien handler om at få støtte til at turde noget, som man gerne vil mestre, udvikle sig, få støtte til at overskride grænser og om mod. Viggo kæmpede mod sin egen perfektionisme, men blev hjulpet frem til at turde øve sig, Han fik understøttet sit selvværd og oplevede at øvelse gør mester. Fællesskabet animerede ham til nye udfordringer og gav ham en ny oplevelse af sin egen rolle i fællesskabet. Samtidig oplevede han at kunne stole på sin krop. 6

7 En efterårsdag i Skoven. Af Anne. Mikkel, Sophus, Martin og jeg spiller jokeren. Jokeren er et kortspil, hvor man har hver sin bunke og så skiftes man til at lægge et kort på bordet. Rød stikker sort, jokeren stikker alt. Det er et spil, vi har lært af Mikkel, og han har fortalt, at når han spiller det med sin mor, så giver hun ham altid to jokere. Vi spiller og det går stille og roligt, og vi snakker om hvad de forskellige kort hedder: spar, hjerter, ruder, klør, tallene og hvad der er størst og mindst. Mikkel og Martin synes, at det er lidt svært at holde styr på deres kortbunker. For kortene skal jo helst ligge i en pæn stak, og det er også vigtigt, at man får sine stik lagt nederst i bunken. Efterhånden som spillet glider fremad, finder vi ud af hvem der har fået jokerne, en har fået to og Mikkel har til sin fortrydelse kun fået en. Vi spiller et par runder, hvor der kun kommer sorte kort på bordet, så bunken er efterhånden ret stor, så jeg jubler, fa jeg lægger et rødt kort på, og bunken bliver min. Jeg bliver hurtigt pillet ned, for som jeg får at vide: Det er da ikke noget ved at få mange sorte kort, når det er de røde, der er gode! Spillet går videre, og drengene skiftes til at juble og surmule, alt efter hvordan spillet udformer sig. Det er skønt at være på den grønne gren og det er hæsligt, når det ser ud til at man taber. Der bliver udkæmpet nogen svære indre kampe. Men de klarer det fint, og alle kan gå fra spillebordet med oprejst pande, da vi slutter spillet uafgjort. Senere på dagen spiller Thor, Mikkel, Sophus og Martin sammen uden voksenindblanding. De spiller i en halv times tid og langt hen ad vejen går det rigtig godt. Der bliver diskuteret regler, og hvis tur det er til at lægge et kort på bordet, og der bliver målt hvem der har den største bunke. Lige pludselig farer Sophus op. Han skælder ud og råber. Han er virkelig vred. Han går væk fra bordet, stopper op, vender om og farer tilbage til bordet, og det ser ud som om han vil ryge i flæsket på den, der sidder nærmest. Men han besinder sig og sætter sig ved bordet igen. Lidt efter går snakken fem og tilbage og spillet går videre. Optrinet gentager sig et par gange, men hver gang lykkes det for Sophus at få hold på sig selv, og hver gang får han lov til at vende tilbage til spillet. Sophus kæmper nogen svære kampe med at håndtere de vanskelige følelser, der opstår, når man spiller. Det giver nogen drabelige episoder og stort drama, men fællesskabet stiller krav til selvkontrollen. Gruppen accepterer hans besværligheder og giver ham de nødvendige pauser. På den måde fungerer fællesskabet faktisk på et højere niveau end mange voksne fællesskaber. Og Sophus kommer et skridt videre. Historien handler også om selve spillet og alle de elementer, der er i gang: begreber som tal og tegn og regler, hvis indlæring kræver voksen bistand. Motorisk er det vanskeligt at holde styr på kortbunkerne. Ambitionerne er der, men motorikken holder ikke til det. For at komme i gang kræver denne slags lege engagerede voksne. Og her er oven i købet én, som accepterer at blive pillet ned. 7

8 SOCIALE KOMPETENCER. For os består sociale kompetencer i evnen til at kunne leve sig ind i andre og knytte sig til dem. Børn skal anerkendes og respekteres. Vores institution skal være så rummelig, at man modvirker både synlig og usynlig udskilning. Børn i Nørrestenbro skal inddrages og opmuntres til at udvikle sociale kompetencer. Sociale kompetencer udvikles som en del af processerne i dagligdagen, i meget høj grad gennem legen bl.a. De voksnes rolle er at skabe et klima med plads, hjælpe med at lytte, forstå og løse konflikter. Det tætte samspil med voksne er vigtigt i den anerkendende relation, hvor vi hele tiden er opmærksomme på at magtforholdet voksen/barn er ulige. Empati, tilknytning og social handlen er centrale begreber i forbindelse med social kompetence. Målet for den sociale kompetence er for os, at barnet er nysgerrigt udforskende, kan sætte en dagsorden, løse opgaver, udvikle forslag til løsninger og skelne mellem egne og andres behov. Barnet skal blive i stand til at håndtere balancen mellem at kunne se på sig selv med andres øjne og samtidig stole på sig selv. Vores læreplansmål er, at børnene skal støttes i at - udvikle empati - være en del af et fællesskab - anerkende hinanden - vise følelser - følge regler og normer Løven. Af René. Malthe (godt 1 år) sidder på den grønne madras med en tromme foran sig, en løve i hånden, og kører den skiftevis op til munden og ned på trommen. Vilhelm (2½) sætter sig overfor Malthe, kigger på ham og spørger, om han må få løven. Malthe tager løven op til munden, men han siger aaaahhhh. Vilhelm tager så sin hånd og kører den op ad Malthes kind, mens han siger aaaarrrrrr. Hvorefter han tager hovedet helt tæt til Malthe, og giver ham et kys. Malthe ser på Vilhelm, kører hovedet helt tæt på ham og åbner munden og forsøger ligesom at give ham et kys. Da Malthe trækker hovedet tilbage, vælger Vilhelm igen at køre hovedet helt tæt på Malthe. Malthe giver slip fra løven, og forsøger at igen at efterligne Vilhelm ved at føre hovedet frem mod ham. Vilhelm tager løven, mens Malthe begynder at køre hænderne på trommen. Med et bonmot handler historien om at den kloge narrer den mindre kloge. Men den handler i højere grad om relationer. Der er en tæt kontakt mellem den store og den lille. Den lille imiterer den store. Der er en tæt kontakt mellem børnene. Vilhelm viser sig socialt meget kompetent og mærker den lille. Han ved, at Malthe ikke kan tale og bruger derfor kropssprog. Viser tydeligt sin venlighed. Malthe oplever, at den store viser respekt, omsorgsfuldhed og anerkendelse. Peter og Bastian leger (Begge ca. 1½). Af Birgit. Peter og Bastian kører med kontorstolene frem og tilbage på stuen. De siger begge Då,Då,Då. Så slipper Bastian stolen og løber frem og tilbage mens han siger Ahahahaha.. Peter gør det samme. Når de når hen til Jasmin (2½), der leger med et sværd. Stopper de op. Bastian løber igen og Peter følger efter, mens de stadig siger Ahahaha. Når de kommer hen til radiatoren stikker de fingrene i hullerne. Først Bastian, så Peter. Så løber de igen. 8

9 Da Peter stopper op for at kigge på Jasmin og sværdet igen, går Bastian hen og holder sine hænder på maven og ryggen af Peter. Så løber Peter igen. De to små drenge har et vældigt samspil i gang. De imiterer hinanden og inviterer til leg. Kontakten foregår helt uden ord, men er alligevel tæt. Der tages initiativer. Mukken i skoven. Af Gert. Ester og Janus (3½) mukker rundt. De småskændes og skubber til hinanden. Da jeg kommer forbi, siger Janus, at han gerne vil hjem. Ester nikker bekræftende og en snotboble står ud af næsen. Nej I skal ikke hjem, I skal da danse! Vi tager hinanden i hånden og danser grinende rundt. Vi synger Jeg gik mig over sø og land. Må vi være med? Flere af de store piger bliver tiltrukket af skønsangen. Spørg Janus og Ester. Det må I gerne svarer de nærmest i kor. Flere og flere kommer til. De spørger om lov til at være med og til sidst er stort set hele gruppen med i sanglegen. Iben og Martha skrider fra legen, kort efter at de har haft den bestemmende rolle. De får at vide, at i den her leg skal man lege færdig. De vender det hvide ud af øjnene, går ind i kredsen og leger sanglegen færdig. Vi forsætter med tornerose - også Iben og Martha. Historien handler om, at det at være en del af et fællesskab er meget vigtigt og at fællesskab forpligter. Om et socialt samarbejde hvor den voksne viser en ny og positiv vej udaf en træls stemning. Det er de mindre børn, der sætter dagsordenen, hvad der tydeligt ikke er helt let for Iben og Martha at acceptere. Der bliver pillet ved aldersrangen. De mindre sætter dagsordenen. I sanglegen (regellegen) er børnene på skift på: de skal skiftevis stå og vente på hinanden i legens forskellige roller. Der er en dagsorden, som skal følges. Leo glider (1 år). Af Lykke. Leo, Sofia (2 år), Vilhelm (2 år) og jeg er ude på legepladsen. De vil op på bakken. Sofia og Vilhelm kommer hurtigt op. Leo har svært ved det, da det er glat. Sofia og Vilhelm kalder: Kom Leo, kom. Leo prøver og prøver, men glider og falder tilbage. Han begynder at græde og kigger på mig. Jeg siger: Op igen, Leo, du kan godt. Han prøver igen, imens Sofia og Vilhelm kalder på ham. Han glider tilbage og græder. Jeg går hen til ham og hjælper ham på benene igen og giver ham et lille skub, og han klarer vejen op. Da han er helt oppe, siger Vilhelm: Godt Leo, du kan godt. De griner og går ned. Den mindste, Leo, har store problemer med at følge med op ad bakken. Men han er på trods af sin alder en del af fællesskabet for de større børn, som indlever sig i hans projekt og som opmuntrer og roser ham. Vi oplever en deltagende, men fornuftigt tilbageholdende voksen, som giver plads til at Leo kan få sin succes. 9

10 SPROG. Sprog er talesprog og skriftsprog, men det er også kropssprog, billedsprog og tegnsprog. Gennem disse sprog kan barnet udtrykke tanker, følelser og behov og forstå andres. Børnene lærer at forstå verden og sig selv, og sproget giver fællesskab med andre. Børn bruger mange slags sprog og samtidig erfarer de, hvordan andre mennesker udtrykker sig. De lærer sig sprog, fordi de ikke kan lade være, og sproget bekræfter, at de er en del af et fællesskab. Overfor de mindste børn i vuggestuen mener vi, at det primært handler om at ledsage de mange gøremål med ord og gestik. Børnene gentager og søger samtidig at få den voksnes bekræftelse på, at de virker. Det giver tryghed og mod til at fortsætte mod nye øvelser, når de oplever overensstemmelse mellem handling og sprog. I børnehavealderen bliver børnene mere optaget af at opnå bekræftelse hos de andre børn. Alle slags sprog har en æstetisk dimension. Det betyder, at sproget ikke kun opfanges af hjernen, men også rammer sanserne og dermed hele kroppen. Nogle ord smager ekstra godt de ligger godt på tungen, og der er en kropslig og sanselig glæde ved at bruge dem. Børn kan med fryd gentage og variere ord og replikker, og det vækker fælles begejstring og en følelse af samhørighed. Nøglen til forståelse af børns sproglige udvikling er gentagelse og fornyelse, og den voksnes rolle er at holde øjne og øren åbne for, hvornår barnet øver sig på at gentage, og hvornår de vover springet til at forny sproget. Det gælder for de voksne om at skabe et stimulerende miljø, hvor vi samtaler med børnene, læser bøger, synger sange og giver børnene mulighed for at høre og bruge et varieret sprog, som forudsætning for udviklingen af mere avancerede sproglige færdigheder. At lære hvad sproget bruges til og hvordan, handler for det første om at lære at bruge sprogets forskellige funktioner; fx lære at fortælle noget, opnå noget eller påvirke nogen, udtrykke sig selv og sine egne tanker og følelser, få og opretholde kontakt, lege med sproget og få gode oplevelser gennem sproget, betragte sproget udefra og kunne tale om det. Børnene må lære at tage initiativ til og opretholde en samtale, tage ordet og give andre ordet og forstå den andens kropssprog. Desuden må de lære at den sociale sammenhæng, samtalen finder sted i fx hvem man taler med, har indflydelse på, hvad der tales om og hvilke ord og sætninger, der må bruges. Vores læreplansmål er at børnene skal støttes i - at kunne skabe forbindelse og kommunikation gennem sproget - at skabe kontakt - at kunne give udtryk for sig selv med sproglig kreativitet i forskellige genrer - at forstå og have kontakt med sin omverden - at udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler gennem hverdagens aktiviteter Forhandling i fællesrummet. Af Anne Mette. Amalie, Carla, Selma og Anna (alle ca. 4½) leger i sofaen i fællesrummet. Vi skal alle have læbestift på, siger Amalie. Nej, lyder det fra Carla. Så kan du ikke være med i vores leg, svarer Amalie. Carla betragter fra sit hjørne i sofaen de tre andre, mens Amalie leger, at hun giver dem læbestift på. De tre piger med læbestift rejser sig og går ned mod Stjernen. Carla går efter de andre og snart er de igen en gruppe på fire på vej mod Stjernen. Efter et par minutter kommer de fire tilbage til sofaen, lægger sig alle fire igen og bruger det lilla gulvtæppe som dyne. Amalie siger nu, at de leder efter en diamant, der er blevet væk, og 10

11 at sofaen er et skib. Hun springer ned fra sofaen og griber fat i to puder. Her er din! siger Amalie. Jeg gider godt have dem begge to, svarer Carla. Nej, så er der ikke nok til alle. Efter lidt forhandling bestemmer Carla endelig, hvilken farve hun vil have. Anna får den anden. Selma får ingen. Jeg fik ingen, siger Selma. Du kan få min, siger Anna. Amalie henter en lille rød stol og rat-stolen og sætter dem helt over i hjørnet. Nu er det en flyvemaskine. Alle fire er nu i hjørnet. Efter to minutter med snak om hvor de skal flyve hen, hopper Amalie op i sofaen igen. I hjørnet sidder Selma på den lille røde stol. Anna giver hende 2-3 knus og blander sig så i legen med de to andre. Anne (voksen) kommer forbi. Må jeg være med? Ja, siger Amalie. Amalie foreslår nu, at de skal bo under bordet. Alle rejser sig, danser lidt rundt på gulvet med hinanden i hænderne. Pludselig siger Carla Nej, vi flyver videre, og alle undtagen Amalie går tilbage til flyvemaskinen. Hun står og kigger og går så over i hjørnet til de andre. Et lille drama fra hverdagen som også i høj grad handler om et socialt samspil mellem 4 piger. Der er magtkamp, og taber- og vinderrollen skifter. Hvis vi fokuserer på det sproglige plan lægger vi mærke til, at sproget bruges som middel til at strukturere legen. Pigerne konstruerer deres fællesskab gennem sproglige forslag. Der forhandles om legens ramme, og pigernes fantasi får et sprogligt udtryk. Pigerne anerkender hinanden både gennem ord og handling. Og sproget bruges i magtkampen mellem Carla og Amalie. Silas (2½) siger Hej. Af Lotte. Det er morgen. Sif kommer ind ad døren med sin mor. Silas krop vokser. Han lyser op i et stort smil: Hej, Sif! Naj, siger Sif og vender sig ind mod sin mor. Hey, siger Sifs mor. Silas er jo bare glad for at se dig. Hej, Sif, siger Silas igen og strækker hænderne ud mod Sif. Nej, siger Sif igen og slår ud mod Silas hænder. Silas smil blegner, og han synker sammen i kroppen. Sifs mor siger til Silas, at hun og Sif lige skal læse en bog og sige farvel. Sif vil sikkert lege bagefter. Silas bakker over i et hjørne og betragter Sif og hendes mor. Mundvigene vender nedad. Sif og hendes mor bliver færdige med bogen. De siger farvel. Sif kommer hen til Silas. Strækker hænderne hen imod ham. Hej, Silas! siger hun. Silas krop vokser igen. Hans smil og øjne stråler. Han giver Sif et knus. Og Sif knuser tilbage. Det er mere kropssproget end ordene, som der ikke er mange af her, der er vigtige. Alligevel kontakter de to børn hinanden verbalt og bruger sproget til at starte og slutte kontakten indbyrdes. Begge børn får en oplevelse af at blive set og forstået. Hfikdknfmn. Af Rasmus. Frida, Emilie og Peter (alle ca. 2 år) leger på Solen. Peter lægger sig på gulvet og lukker sine øjne. Frida ser det og siger Peter sove. Så går hun hen og finder et tæppe og lægger over ham. Emilie kigger på Også mig sove! Jeg siger - så skal du også have et tæppe, ikke? Emilie finder et tæppe og lægger sig ved siden af Peter. Peter kigger på Emilie og smiler og lukker igen sine øjne. Emilie gør det samme. Da Frida hjalp Peter med at finde et tæppe, spørger jeg hende, om hun ikke også vil sove? Frida svarer på et sprog, som kun hun kender og taler Hfikdknfmn kjrflldnfldd nnf hjj kkejkd, samtidig med at hun ryster på hovedet. Jeg siger til Frida, at det ellers kunne være hyggeligt at hvile med Peter og Emilie, men igen svarer Frida på sproget, som jeg ikke forstår og ryster på hovedet. For små børn er det ikke altid nemt at få deres behov og ønsker forstået. Her understøtter den voksne legen ved at sætte ord på børnenes intentioner. Børnene imiterer hinanden med kropssproget. Frida har som mange børn sit helt eget børnesprog, hvor hun snakker i ordguirlander. 11

12 Alfred (1,3 år) ved bordet. Af Dorthe. Der spises frokost på Solen. Ved bordet sidder Alfred, Frida, Emilie og Dorthe. Emilie og Frida snakker og griner. De har min opmærksomhed. Alfred spiser. Alfred peger og siger det, det. Jeg reagerer ikke, men fortsætter min samtale med pigerne. Alfred peger igen, og denne gang hæver han stemmen, da han igen siger det, det!. Jeg holder mit fokus på pigerne. Alfred løfter tallerkenen og kaster den hen ad bordet, mens han meget højt siger Ahhh. Nu får han straks min opmærksomhed. Vil du have mere mad, Alfred? Han nikker og griner ved tanken om endnu en portion gule ærter. Alfred vil have mere mad og forsøger gang på gang med det sprog han nu en gang har til rådighed at gøre opmærksom herpå. Da det ikke lykkes at trænge igennem tyr han til mere håndfaste midler. Og så lykkes det. Man kan selvfølgelig med et smil spørge om, hvad læringen så er i denne historie. Sofies remse. Af Lisbeth. Der var engang en sut, Der boede i en skov. Så kom der en anden sut, og så kom der en ble. Så kom en anden ble. Så kom en anden dame. Så kom en anden mand. Så kom et andet blad. Så kom et til blad Så kom der et træ Så kom der et til træ Så kom der noget tøj Så kom der et til tøj Så kom der er juletræ Så kom der et til juletræ Så kom der en dør Så kom der en til dør Så kom der en spand fuld af vand Så kom en til spand fuld af vand Så kom der to briller Så kom der et træ og et træ Så kom der to træer til Og så levede de alle lykkeligt til deres dages ende. For at blive god til sprog må man nødvendigvis bruge det på alle måder eksperimentere og lege med det og opleve, at ens måder at udtrykke sig på accepteres og bruges i den sociale sammenhæng, man indgår i. De voksne kan støtte børnene i denne proces ved f.eks. at være sekretærer, oplæsere og formidlere og vigtigst af det hele le med og vise glæde over de forskellige udtryk. Ovenstående remse er lavet af en knap 5 årig, der tydeligt har suget til sig af talrige rim og remser og eventyr og omsætter det her til sit eget frimodige og absurde udtryk. Det var sjovt for hende at lave remsen, og den er god at bruge. Hver gang remsen læses højt for en flok børn, griner de, gentager nogle af vendingerne eller bliver inspireret til selv at finde på en historie. 12

13 KROP OG BEVÆGELSE. Krop og bevægelse er i vores optik ligesom andre dele af menneskelivet en del af en helhed. For os er arbejdet med børns krop og bevægelse derfor en integreret del af dagligdagens mange gøremål og udfordringer. Det er vores pædagogiske opgave at have dette for øje hele tiden. Det er derfor vigtigt, at det pædagogiske læringsmiljø er indrettet på en sådan måde, at børnene hele tiden møder udfordringer, som kræver at de stiller krav til sig selv. Og sådan mener vi, at vores hus og dets omgivelser er indrettet. Det er en klar pædagogisk opgave for os at have øje for det enkelte barns udvikling, herunder i høj grad hvad der angår kroppen og motorikken. Skal der sættes ind med ekstra indsats og hjælp eller klarer barnet selv at stille sine udfordringer og tage kampen op? Selvhjulpenhed og tilgængelighed er nøglebegreber i vores dagligdag, og vi mener, at en meget stor del af det kropslige læringsmiljø tilgodeses herigennem. Vores læreplansmål er at børnene skal støttes i at - kunne styrke deres fysiske sundhed. - kende deres krop og kunne bruge kroppen varieret. - udvikle en kropslig og psykisk selvtillid Først legede vi hule.(børn på omkring 2 år). Af Rie. Det er formiddag og vi er indenfor på "Solen". Emili vil have, at vi skal lege hule og kommer hen til mig med et lagen. Vi sætter os under det på gulvet. Jeg begynder at synge "Ude midt i rude skov, har jeg gemt en hule..." Børn går til og fra, og jeg synger sangen mange gange. Ind imellem bliver der godt varmt, vi lufter ud og blafrer med lagenet. Så begynder jeg at synge "Blæsten kan man ikke få at se..." Vi kommer ud af hulen. Nu står vi op og tager fat i lagenet. Vi er nu 7 børn og en voksen. Inspireret af Bashar der har en hoppebold, lægger vi en stofbold på lagenet og synger "Ude på det store hav sejler der en lille båd..." Børnene har sunget den til rytmik og er helt med på, hvad der skal ske. "Båden" sejler på skift hen til børnene. Vi skal i fællesskab få styret den det rigtige sted hen. Når "båden er i havn" skal barnet fange den, kaste den ud i havet og sige, hvem båden skal sejle hen til næste gang. Indimellem går bølgerne så højt, og lagenet bliver rystet så meget, at båden flyver ud af havet. Da båden har sejlet rundt til alle, ligger vi os på knæ under lagenet. Nu er vi bjørne. Jeg synger "Bjørnen sover..". Når sangen slutter springer vi alle op, lagenet falder af, vi viser klør og siger "Wrah!". Vi gør det flere gange. I en hule bliver der varmt. Man lufter ud og lærer noget om varme og kulde. Stofbolden på lagenet giver en øvelse i kropsligt samarbejde, også for så små børn, som der er tale om her. Sanglegene og boldlegen understøtter fællesskabet. I bjergene. Af Lotte. Oliver ca. 2 år, Sebastian 1 ¾, Laura knap 2, Luna 2½, Ester knap 3, Lotte knap 40, Oliver tager Lotte, der sidder i sandkassen, i hånden. Trækker i hende. Hvad vil du? Han trækker hende hen mod bjergene. Skal vi gå op i bjergene? Nej, siger Oliver, men trækker hende hen mod det bjerg, der har et vandløb. Sebastian, Luna, Laura og Ester er fulgt efter. Luna klatrer op på den side, hvor der er nogle store kampesten. Oliver, Sebastian, Laura, Ester og Lotte står og betragter hende. Kom op ad de store stene. Jeg kom op! siger Luna. Hun smiler. Lotte smiler tilbage. Ja, du gjorde. Det var flot! Lotte går om på den anden side af bjerget og klatrer op på et meget stejlt sted. Ester overhaler hende på vejen. Laura forsøger at komme op det samme sted, men glider ned igen og igen. Aeh, aeh, siger hun og rækker hænderne op. Lotte siger, mens hun peger, Prøv at gå op ad stenene ligesom 13

14 Luna. Laura klatrer og hiver fat i græs og buske. Hun kommer op. Hun rækker armene op og smiler. Lotte siger, Du kunne godt! Jaeh! Og klapper. Imens prøver Sebastian og Oliver stadig at komme op det meget stejle sted. Sebastian er foran og glider ned i Oliver, der også mister fodfæste. Aj, det er glat, hva r? siger Lotte. Skal jeg give jer en hånd? Nej, siger Oliver. Men rækker hånden op. Lotte tager fat i Olivers hånd og Ester tager fat i Sebastians hånd. De trækker og får dem op. Vi kom alle sammen op! Jaeh! siger Lotte og rækker armene i vejret. Ester, Laura og Luna rækker armene i vejret, danser og hopper og råber Jaeh! Sebastian og Oliver smiler skævt og ser ned i jorden. Det er vigtigt at komme over forhindringer selv. Det styrker kropsbevidstheden at blive udfordret fysisk, hvad der helt tydeligt sker her. Sebastian og Oliver fik klart lært noget om deres kroppes formåen og om hvordan man klarer en forhindring. Nok bliver de generte til sidst, men vi er sikre på, at deres selvtillid fik et hak opad. Da Ditte(2 år) lærte at klippe. Af Rie. Vi er inde på stuen og sidder ved bordet og klipper og tegner. Ditte prøver at klippe. Jeg går over og tager om hendes hånd og viser hende, hvordan hun skal holde saksen. Hun får styr på det. Længe efter de andre har forladt bordet, sidder hun koncentreret og klipper hakker ind i kanten af et stykke papir. Til slut er jeg nødt til at bede hende om at stoppe, da vi skal spise ved bordet. Det gør hun modvilligt, men accepterer da jeg fortæller hende, at jeg lægger saksen og papiret på pulten, og at hun kan klippe senere. Det er altid en stor begivenhed at lære en ny færdighed. Her understøtter den voksne læreprocessen med stor tålmodighed og respekt. Ditte i trampolincentret. Af Anne. Ditte på knap to et halvt er med børnehavebørnene i trampolincentret. Ditte kigger sig omkring. Hun bruger lidt tid på at iagttage, hvad der foregår rundt omkring, og så går hun i gang. Hun går over til en kæmpestor madras der står på skrå. Den kan man klatre op ad og så svinge sig i et tov ud over en pudegrav, og det gør mange af de store. Ditte kravler helt op på toppen af madrassen og så står hun der og kigger lidt. Hun ser lidt utilfreds ud, for hun kan ikke nå tovene, men det accepterer hun. I stedet for eksperimenterer hun med forskellige måder at kravle op og ned på. Lidt senere finder hun en balancebom der er ca. 25 cm høj. Hun prøver, om hun kan komme op at stå på den. Det kan hun uden hjælp, og hun finder balancen og begynder langsomt at gå sidelæns hen af bommen. Hun gentager turen indtil hun har helt styr på det, og så finder hun på noget andet. De store børn viser vejen for de mindre. Her tager Ditte inspirationen til sig, finder sin begrænsning, lader sig ikke bremse af den, men finder i stedet på en udfordring, der ligner, og som hun kan klare. Cirkus. Af Jamshid. Børnene laver cirkus i fællesrummet. De større børn inviterer de små til cirkus. Jeg spørger, Hvem er cirkusdirektør? Er det Henrik? Sofie siger, Nej, han er gammel Hvad med mig? Du er også gammel. Maya bliver direktør. Hun laver plakaten. De små spørger om, hvornår cirkus begynder? Maya siger, at man skal være stille i cirkus. Lidt senere kommer en linedanser og går på line, og der kommer vilde dyr og laver kolbøtter. Da det er slut går de små efter hinanden ned på Stjernen. Cirkus er godt for mange ting. Derfor laver vi mange cirkusforestillinger. Store flotte opsætninger og mindre improvisationer som her. Børnene kommer ud i nogle gange grænseoverskridende fysiske udfordringer, f.eks. akrobatiknumre. Der skal laves plakater, 14

15 billetter osv. De store forestillinger avler et hav af mindre improvisationer med masser af fysisk udfordring i tiden derefter. Børnene henter inspiration til lege i det, som de oplever i institutionen og andre steder. De griber fat i det og omsætter det på forskellig vis. 15

16 NATUREN OG NATURFÆNOMENER. Legen er drivkraften i børns forhold til natur. Den er det brændstof, som giver børnene energi og lyst til at f.eks. flytte syv vognlæs jord fra den ene ende af legepladsen og måske tilbage igen. Det er legen, som giver de kræfter, der gør, at man gider trække rundt med en træstamme og to kammerater i en trækvogn, fordi man forstiller sig, at man er skovhugger. Det er i legen, at man udfordrer sig, tager mod til sig. Som når Martine klatrer til tops i grantræet, uden tanke for om hun nu kan komme ned igen. En af vores grundtanker er, at vi lærer af vore valg. At vi skal lære at vælge og derigennem gøre vore erfaringer. Tage ansvar og handle ud fra det man har lyst til eller behov for. Når børnene er i skoven, på legepladsen eller andet udested, er det vor grundlæggende idé, at de skal have tid. Masser af tid til at undersøge eksperimentere og til at lege. Og at der skal være mulighed for at vælge. Er jeg sulten, så spiser jeg. Vil jeg lege i mudder, så henter jeg vand og blander det med jord. Finder jeg en salamander så vælger jeg mellem at studere den eller... Børnene kan vælge mellem liv og død. Vi skaber rammer, hvor børnene kan agere under ansvar og med rimeligt vide beføjelser. Om børnene får oplevelser udendørs er også afhængigt af, om vi voksne er gode guider, som er opmærksomme og fortællende. Vores fornemmeste opgave er at stimulere interessen, udpege, synliggøre, vise eksempler, udveksle erfaringer, fortælle, finde muligheder, finde veje og vildveje og svar. At illustrere disse og videregive og formidle vores fælles erfaringer om naturen. Naturen er eventyrlig. Den har alle aspekter fra eventyrets magiske verden. Det er i naturen de store folkefortællinger udspiller sig med trolde, hekse og vilde dyr. I naturen bliver fantasien pirret, nysgerrigheden stimuleret og modet afprøvet. Naturen har en rytme. Der er årstiderne. Der er liv som pibler frem, haletudser der klækkes for øjnene af en. Skelettet af rådyret eller en død edderkop. Der er livscyklusser, fødekæder og økologiske katastrofer. Som f.eks. da alle fiskene i søen pludselig døde for nogle år siden. Børn skal støttes i at bruge deres sanser til at opleve dufte, farver og former. De skal gøres opmærksomme på og betages af de første anemoner. De skal lære at bemærke, når bøgen springer ud. De skal smage skovsyre, selvom den nu om dage kun må spises i små doser. De skal opleve stilheden og gøres opmærksomme på, når fuglene giver den hele armen med fløjt og kvidren. Lære at lytte og værdsætte både lyde og dufte. Det er ikke afgørende at kende forskel på bøg og eg, selvom børn godt kan lide at få f.eks. navnene på træerne at vide, men det godt at opleve naturen og have kendskab til de muligheder og oplevelser, den bringer. Det er vigtigt at lære respekt og forståelse for dyr, planter og årets gang. Opleve og erfare glæder og ulemper ved at være ude. Ikke eksempelvis ved at læse en bog om vinteren men ved at opleve og sanse den på egen krop. Man skal plukke istapper, smage på dem, få blåfrosne fingre, fryse næsen, mase med vanter, fornemme varmen fra et bål, eksperimentere og efterprøve om man virkeligt får hvidt vand, når man smelter sne i en gryde. Naturens skal læres gennem oplevelsen. Anskueliggøres, vises frem, afprøves. 16

17 Vores læreplansmål er, at børnene skal støttes i at - kende og kunne håndtere de 4 grundelementer - mærke og kende naturens rytme - få et nært forhold til liv og død - at sanse og forstå naturen - møde udfordringer for krop og sjæl Hvad siger et marsvin? Af René. Leo (1½ år) kommer gående hen imod mig. I hånden har han en planche med dyr. Han siger vov, vov. Er der en hund? spørger jeg. Vov vov igen og han peger på billedet af hunden. Jeg tager ham op og spørger om der er andre dyr. Han peger på katten og siger mjaaav. Jeg kommenterer det: Ja, Leo, det er en kat. Hvad er det for et dyr?, spørger jeg mens jeg peger på papegøjen. Gok, gok, siger han og griner. Jeg peger på hunden og han svarer igen vov, vov. Beslutter mig for at gøre det sværere og peger på marsvinet og spørger, hvad det siger? Han kigger op på mig, vender hovedet ned, kigger på planchen og siger spørgende piv, piv. Men hvad siger et marsvin? Piv, piv smiler jeg, mens jeg kigger på Leo, som smiler tilbage. Så fra i dag siger marsvinet vel piv, piv. Denne historie kan man vel også kalde for en slags naturoplevelse. Dyr er meget forskellige og har forskellige navne og lyde. Barnet og den voksne samtaler ud fra bogen. Og finder et fælles svar på en måske ikke helt indlysende dyrelyd. Ilden har fået mange muskler! Af Jette. En efterårsdag i skoven går Lene sammen med en gruppe af de mindste børn i gang med at samle træ til at lave bål. De snakker om, at det er en god idé at samle små grene og grankviste til at starte bålet med. Da de har samlet nok, går de hen til bålstedet og begynder at lave bålet. Børnene får på skift lov til at stryge en tændstik og sætte ild til aviskuglen, som de har lagt under grenene. Der bliver strøget mange tændstikker, men det er ikke nemt at få gang i bålet; både papir og brænde er fugtigt. Mange af de andre børn er kommet til og følger interesseret med. Gert er også blevet nysgerrig efter, om det kan lykkes at få ild i bålet. De store kender Gerts vidundermiddel med ildvand og opfordrer ham til at hente det. Alle børn følger Gert ikke kun med øjnene men med hele kroppen og straks efter at Gert har hældt ildvandet på, står en stor flamme op fra bålet. Alle jubler og Nikolaj på 3 år ser på Lene med store øjne og udbryder: Se, ilden har fået mange muskler! Ilden er et grundelementerne og måske et af de farligste. Man skal lære at omgås den forsigtighed. Kende dens kolossale kraftighed. Og at den kan opstå på mange måder. Her ser vi også en naturoplevelse som baggrund for en sproglig kreativitet og kraft. Det magiske ildvand er en kendt størrelse. Det er altid en særlig pirrende oplevelse, når fugtigheden ind i mellem tvinger til brug af kemiske hjælpemidler. Men den tålmodige indsats belønnes med et dejligt varmende bål. Nå, er det sådan. Af Lene. Det er en kold dag i februar, det sner. De 6 store piger i skovbørnehaven vil gerne holde pigemøde. Vi blev enige om at invitere de to største drenge med. Vi går ned til Heksehytten og sidder i læ for sne og kulde. Vi holder møde, synger en sang eller to. Der er ikke så meget, vi skal snakke om. Det holder op med at sne, og da vi er stille, kan vi høre, hvordan fuglene begynder at synge. Vi lytter og snakker om, at fuglene nok er glade for, at det er holdt op med at sne. At det snart er forår og derfor bliver det mere og mere lyst, og fuglene derfor begynder at synge mere og mere. 17

18 Vi går en omvej hjem til hytten ad en grusvej. Børnene får øje på på vand, der pibler op ved siden af vejen. Ellers er der næsten is og sne overalt. Børnene ser også vand på den anden side. Søen, vi kan se, er tilfrosset. Efter at have studeret fænomenet grundigt går vi videre og et stykke derfra standser vi igen. Her er der også rindende vand. Selma står og kigger ud over landskabet. Nå, det er sådan!, siger hun. Vandet kommer herfra, løber derned og ud i søen. Vi følger alle vandets løb og snakker om, hvordan det mon løber under vejene. Og så går vi hjem til hytten. Pigerne opnår ny erkendelse af sammenhængene i naturen. De sanser lytter og hører og reflekterer over fuglesangen. Ligesom de selv oplever at sneen holder op, mærker de af de har oplevelsen til fælles med fuglene. Ved at tilbringe så stor en del af deres liv i skoven bliver børnene fortrolige med årstiderne og deres betydning. Der er tid til fordybelse. Det fører til nye erkendelser af, hvordan det hænger sammen med søer og vandløb. Edderkoppen. Af Helle. Solen skinner og stjerne-børnene er på legepladsen. Alle de 3 årige bliver gynget i hængekøjerne af de to voksne. Et par drenge spiller fodbold, og de kommende skolepiger er ved at indrette en butik med diverse ting og sager, som man kan finde på en legeplads. Laura, Amalie og Carla tre 4 årige piger leger mor, storesøster og lillen bagerst i bjergene. Pludselig kommer Amalie løbende, hiver mig i ærmet og siger: Carla siger, at DER ER EN STOR FARLIG FUGLEEDDERKOP i Lauras spand og Laura græder og er bange. Jeg går med op i bjergene og ser først Carla, som sidder med en finger i hvert øre. Bagved står Laura og græder højt uden tårer, mens hun kigger forskræmt ned i en spand med en masse mudder. Jeg spørger, hvorfor hun er ked af det, og Laura fortæller oprevet om fugleedderkoppen. Jeg kigger endnu engang ned i spanden og derefter over på Carla, som nu smiler. Jeg spørger Carla, hvad det er for noget med den edderkop, og Carla forklarer, at der faktisk findes meget farlige fugleedderkopper. Jeg siger, at det er rigtigt, at de findes i Australien, hvor Carla lige har været på ferie, men ikke i Danmark kun i fantasien ligesom trolde og hekse. Amalie siger så, at det passer ikke, for hun har set en RIGTIG FUGLEEDDERKOP i Randers Regnskov, og Carla siger at hun har set MANGE FUGLEEDDERKOPPER i fjernsynet, og sådan fortsætter snakken mellem de 3 piger og mig. Verden er uendelig stor, og åbenbart farligere end Laura troede. Naturen konfronterer børnene med frygten for det ukendte, så at det hele ikke bliver overladt til Disney. Nysgerrigheden overvinder frygten og hele oplevelsen danner baggrund for en samtale mellem pigerne og den voksne. Begreber og ting falder på plads. Og vi får aldrig at vide om der var den mindste lille bitte edderkop i spanden. Kontor på skrænten. Af Anne. Maya og Stella leger på skråningen op mod naboen. De skal indrette et kontor. Maya går i gang, mens Stella står med en regnorm i hånden. Stella kigger på regnormen og siger så Anne, den kilder i min hånd. Maya kommer og kigger med og siger så Skal vi ikke lave et bo til den? Det synes Stella er en god idé. De finder en kasse, som de putter jord i, og Stella lægger regnormen oven på jorden. Midt i kassen laver de en høj af jord og Maya lægger regnormen på højen. Stella laver et hul ind i højen med sin finger og siger Den skal jo ha en indgang. Regnormen laver sin egen indgang og kravler ind i højen. Pigerne følger meget interesseret med i, hvad regnormen laver, og lige pludselig vrikker den med halen. Se den er glad, siger Maya. De snakker om, hvad der ellers skal ned i kassen til ormen og bliver enige om, at ormen skal have græs, blade og et lille træ og måske en lille snemand, synes Stella. Lidt senere ser jeg Maya komme løbende ned fra bjergene med hænderne fulde af græs og visne blade. Pigerne finder i deres omsorgsiver - ud af noget om dyrs liv. De eksperimenterer og leger med ormen. Kontor-legen glider i baggrunden, regnormen sætter et nyt perspektiv. Om den overlevede melder historien desværre ikke noget om. 18

19 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER. Der er lavet mange forsøg på definitioner af kultur gennem tiden, og kultur kan anskues på flere måder. I Nørrestenbro arbejder vi med kultur på flere planer. På den ene side som udtryk for kunst det skabende, symbolerne. På den anden som udtryk for det almindelige hverdagsliv. I arbejdet med kultur som kunstarter laver vi følgende skelnen: Kultur til børn: Voksne laver bøger, billeder, drama osv. Rettet mod børn Kultur med børn: Børn og voksne går sammen om at bruge udtryksformer. Kultur af børn: Rim, remser, sange, folklore, legen som børn udtrykker alene uden voksenindblandning. Hos os kommer arbejdet med kunstarter og symboludtryk på ét plan frem som f.eks. maling, historier, leg, sang, musik etc. Og på et andet plan via den måde at børn får mulighed for at opleve voksenkultur på og lære at udtrykke sig herigennem. Kultur som udtryk for hverdagslivet drejer sig i vores forståelse om noget, man kunne kalde dannelsesprojekter. Den drejer sig om hvilke rammer, vi skaber for et hverdagsliv. Vaner, ritualer, traditioner som binder mennesker sammen. F.eks. videregiver børnene selv informationen om, hvordan farvelfester foregår her traditionen bringes videre gennem børnene selv, ligesom kulturen omkring sanglege, hatteteater o. lign. videregives uden voksen indblanding. Vores læreplansmål er, at børnene skal - kende traditionerne - kunne reflektere over oplevelser - lære en demokratisk tankegang og livsform - støttes i at turde stå frem - kunne udtrykke sig skabende Klaraffen fra Teheran. Af Jamshid. "Sidste uge sad jeg sammen med 4-5 børn. De ventede på mig for at blive malede i ansigtet. Nogen råbte og fortalte mig, hvad de skulle være til fastelavn. En ville være klovn, anden skulle være heks og Batman osv. Jeg sagde til dem, at de skulle være rolige. Efter et par minutter spurgte Louis mig, hvad jeg skal være. Nikolaj sagde, at Jamshid skal være klaraf. Jeg spurgte, hvad for noget: giraf? Så sagde Iben, at Jamshid kommer fra et andet land så derfor snakker han mærkeligt. Jeg fortalte, at i Iran holder man ikke fastelavn, men det gør vi i Danmark." Jamshid står for ansigtsmalekulturen i institutionen. En meget betydningsfuld ramme hos os. En ramme der både giver anledning til forvandling, voksenkunst, dybsindige samtaler og venten på tur. Jamshid er fra Iran, et forhold der optager de større børn, bl.a. fordi de derigennem bedre forstår den danske kultur. Her falder snakken på fastelavn som en dansk tradition. At der samtidig skabes et nyt ord, gør det jo endnu bedre. Besøg på ARoS. Af Helle. Det er torsdag, og jeg er sammen med 4 kommende skolebørn på ARoS. Vi har fået overtøjet af, og børnene får besked på at sætte sig på gulvet, så vi lige kan få en lille snak om, hvordan man opfører sig på et museum. Caroline siger, at man ikke må løbe eller råbe. Josefine siger, at man ikke må røre ved noget, og jeg siger, at det er helt rigtigt, og at de også skal huske at holde øje med mig, da der er mange andre end os. 19

20 Vi går ud af garderoben og bliver enige om at hilse på Boy først. Vi går ned ad alle trapperne og hen til Boy. Vi står lidt og kigger på ham og Josefine siger, at hun synes, at han trænger til at få klippet sin lilletånegl. Alle børnene har været på ARoS op til flere gange før. Trine spørger efter kort, om vi ikke skal gå ind i spejlsalen og en hurtig flertalsbeslutning afgør, at det gør vi. Inde i spejlsalen står børnene først og kigger op i spejlloftet og vinker til sig selv. Trine ligger på gulvet og begynder at lege sprællemand, mens hun kigger op i loftet. De to andre piger kigger på hende og lægger sig derefter ned for at prøve det samme. Johan går rundt i hele salen og kigger. Caroline og Josefine rejser sig op, tager hinanden i hånden og begynder at danse at danse rundt. Ind i mellem står de stille og laver forskellige figurer. Hele tiden kigger de på sig selv i loftet og griner. Johan kommer og siger, at man jo ikke må løbe rundt. Jeg siger, at det er rigtigt, at man normalt ikke må løbe rundt på museer, men at akkurat dette rum er en undtagelse. Johan spørger, hvad en undtagelse er, og jeg forklarer begrebet. Pludselig kommer Trine og siger, at vi skal komme med ud i gangen med det Mystiske lys, og vi oplever og snakker om, hvorfor farverne ændres. Pigerne siger, at de er sultne, og vi bliver enige om at finde madpakkerne. Johan synes, at det er en dum idé, men går alligevel med til det, da jeg siger, at vi skal med elevatoren. Mens vi spiser madpakker sætter jeg en snak i gang om, hvorfor nogle mennesker laver kunst. De tre piger er vældig aktive i snakken, mens Johan er mere optaget af at lege med et elastik. Nogle af pigernes bud er følgende: Fordi nogle mennesker gerne vil gøre andre glade. Fordi nogen mennesker synes, det er sjovt. For at lave noget smukt. Måske fordi nogle mennesker godt kan lide det. Efter madpakkespisningen går vi videre på opdagelse i Olafur Eliassons særudstilling. Museumsbesøget kommer til at handle om mange forskellige ting. Der er særlige regler, der gælder forskellige steder. Det gælder om at finde ud af dem. Hvordan gør man på et museum, en kirkegård, en restaurant, et bibliotek osv.? På museet oplever børnene voksenkunst. Pædagogen stimulerer overvejelser og samtale. Vores tradition for en samtalekultur er i spil. Situationen er et godt udtryk for en demokratisk kultur. Krybbespil. Af Lene. Skovbørnehaven har tradition for hvert år i december at opføre et krybbespil i forbindelse med et julearrangement for hele institutionen: Dette foregår på legepladsen en eftermiddag. Vi voksne valgte, at rollefordelingen blandt børnene i år skulle være anderledes. Helt usædvanligt blev rollerne som engle givet til 6 store drenge. Forslaget blev accepteret, og vi begyndte prøverne. Med i spillet er der adskillige julesange, og jeg siger, at det vil være fint, hvis børnene kan øve sig på sangene derhjemme. Næste dag kan børnene ikke komme hurtigt nok i gang med prøven: Hvornår skal vi øve?" Vi går i gang og børnene synger så jeg er ved at blive væltet omkuld. Børnene kan sangene nu og synger helt vildt højt og kraftigt. Ugen efter er det tid for forestillingen. Vi når ikke at holde generalprøve, men børnene får de dragter på som bliver brugt til forestillingen hvert år. Vi starter på sekundet, for ingen børn kan vente på at aflevere stykket, som foregår på legepladsen med alle forældrene som publikum. Børnene spiller og synger, siger de replikker de skal, selvom det kan være lidt svært med publikum på. Efter forestillingen smutter alle børnene hurtigt væk fra scenen ud til deres forældre, som siger, at de synes forestillingen var god, men alt for kort. Ingen kultur uden historier. En af de rigtig gode, er den om Jesus. Normalt har religionen en meget tilbagetrukket plads, men omkring jul bliver det lidt anderledes. Vi kan godt synge 20

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer Læreplaner for alsidig personlig udvikling Børn KAN kommunikere med børn, men det er spørgsmålet om voksne kan Hvis et barn har problemer i relationen med andre børn, så er der nok i virkeligheden et voksen/barn

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Nyhedsbrev for februar

Nyhedsbrev for februar Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne.

Læreplan 2014. Vuggestuen Korallen. Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Læreplan 2014 Vuggestuen Korallen Her starter det gode fundament for resten af livet. Omsorg, nærvær og imødekommende voksne. Vuggestuen: I vuggestuen går der 20 24 børn i alderen 0 3 år. Børnene er fordelt

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere