Nr. 4 November Enkeltfund af Harald Blåtands mønter. Sachsenpfennig fra Terslev. Falsk krone Normalvægtlodder fra Altona

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 November 2009. Enkeltfund af Harald Blåtands mønter. Sachsenpfennig fra Terslev. Falsk krone 1672. Normalvægtlodder fra Altona"

Transkript

1 Nr. 4 November 2009 Enkeltfund af Harald Blåtands mønter Sachsenpfennig fra Terslev Falsk krone 1672 Normalvægtlodder fra Altona Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings årsberetning 2008 Karolingermønter på Ærø Svenske bogsamlere Ivann Bruun Thomas Lautz Medalje i anledning af genopførelsen af Møntmestergården i Den gamle By (formindsket gengivelse). Se side 164

2 M ø n T E R S E d L E R M E d a I L L E R O R d n E R det helt rigtige sted for dig, der vil grundlægge, udbygge eller afhænde samlingen! Indlevering søges til kommende auktioner. Kontakt os for en uforpligtende vurdering. THOMAS HØILAND AUKTIONER a /s Frimærker og Mønter København Lygten Kbh. nv Tlf Århus Muslingevej Egå Tlf

3 Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Nogle betragtninger om møntfunds repræsen tativitet Af Jens Christian Moesgaard Jelling ved Vejle i Jylland var som bekendt hovedstad for Det danske Rige under kongerne Gorm den Gamle (senest 936-cirka 958) og Harald Blåtand (cirka 958-senest 987). Som allerede omtalt her i bladet tidligere i år (nr. 2, side 43-46), foretager Nationalmuseet, takket være en generøs donation fra Bikubenfonden, i årene en satsning på forskning i og formidling af de kongelige monumenter i Jelling og deres historiske, politiske og kulturelle kontekst. I den forbindelse arbejder jeg, som nævnt her i bladet, i år med Harald Blåtands møntvæsen den gruppe mønter, som Brita Malmer i sit banebrydende værk Nordiska mynt före år 1000 kaldte for korstyper (Malmer 1966), og som også kaldes Jellingemønter. Når man kigger på skattefundene med disse mønter, falder det straks i øjnene, at de alle er gamle fund, gjort i 1800-tallet eller første halvdel af 1900-tallet. Hvis vi nøjes med at se på fund fra Danmark og Skåneland nedlagt i Haralds egen tid det er nemlig i disse fund, at korstypen optræder i større antal drejer det sig om følgende skatte: Siem 1842 (Malmer fund 25), Grønnerup 1842 (Malmer 22), Harndrup 1850 (Malmer 29), Sorø-egnen 1852 (Malmer 37), Bødstrup 1855 (Malmer 28), Södra Sandby 1882 (Malmer 61), Grågård 1887 (Malmer 21), Pilhus 1939 (Malmer 24), Baldringe 1944 (Malmer 45). Denne fordeling svarer fint til den kronologiske udvikling i fund af skatte fra middelalderen ca ca i Danmark (Grinder-Hansen 1992, s. 33). Keld Grinder-Hansen forklarer de mange fund fra 1800-tallet som et resultat af landbrugets mere intensive udnyttelse af jorden i denne periode. Faldet i 1900-tallet skyldes landbrugets mekanisering man ser lettere et par mønter glimte i jorden, når man går bag den hestetrukne plov, end når man sidder højt oppe på en traktor. Det er imidlertid meget påfaldende, at der ikke er nogle fund fra det sidste halve århundrede og det til trods for, at brugen af metaldetektoren som redskab til at finde oldsager har medført en mangedobling af fundene i Danmark siden 1970 erne (Horsnæs 2008; Bican 2009). For eksempel kendte Georg Galster 48 vikingetidige skattefund på Bornholm med i alt 5483 mønter (Galster 1980). I dag, blot 30 år senere, er der kommet 22 nye til med tilsammen over 7000 mønter (inf. Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum, status 2007)! Men trods dette er der altså ikke dukket mange nye skattefund med Harald Blåtands kors-mønter op der er kun enkelte spredte eksemplarer i et par fund nedlagt efter Haralds regeringstid. Som eksempel kan nævnes to stykker blandt de flere hundrede mønter i den store Skovvang-skat fra Bornholm, nedlagt efter 1017 (Heijne 2004, fund 5.86). Endnu mere grelt bliver billedet, når man ser på enkeltfund (inklusiv bopladsfund). Malmer kendte i 1966 kun ét enkeltfund fra det nuværende Danmark. Det stammer, passende nok, fra ringborgen Trelleborg, hvis opførelse i starten af 980 erne netop tilskrives Harald. Mønten blev fundet under udgravning i (Nørlund 1948, s. 143 og pl. LIV,2; Malmer fund 41). Da Kirsten Ben- 135

4 dixen i 1988 udgav en opdatering af Malmers fundlister, kunne hun kun tilføje et enkelt nyt enkeltfund af en kors-mønt. Den stammede fra de store udgravninger omkring landsbyen Vorbasse i Sydjylland, ikke langt fra Jelling (Bendixen 1988, nr. 18). Jeg har ikke gennemført nogen systematisk gennemgang af vore fundlister siden 1988, men i mit daglige arbejde på Den kongelige Mønt- og Medaillesamling med bestemmelse af Danefæ-mønter mindes jeg ikke at have set en eneste enkeltfunden kors-mønt siden min ansættelse i Selv om der måske har været en enkelt eller to siden Bendixens publikation i 1988, er det i alt fald ikke noget, der kommer i store mængder. Dette faktum er faktisk ret så bemærkelsesværdigt, for i samme periode er antallet af enkeltfund generelt set eksploderet, takket være de mange erfarne metaldetektorbrugeres anstrengelser rundt om i Danmark. For eksempel var antallet af enkeltfundne karolingiske mønter i Danmark (nuværende grænser) blot 7, da Bendixen udgav sin liste i 1988 (Galster 1951; Bendixen 1988). Da jeg udgav en status i 2006 var det 28 (Moesgaard 2006b). I dag er det 43! 1 Og for andre mønttyper kan man fremføre lignende tal (se Moesgaard 1999). Det bliver endnu mere påfaldende, når man konstaterer, at begge de kendte enkeltfund fra Trelleborg og Vorbasse stammer fra arkæologiske udgravninger. De er netop ikke, som ellers langt de fleste fund i Danmark, gjort af privatpersoner ved hjælp af en metaldetektor. Hvordan kan det nu være? Her kan det være på sin plads at se lidt nærmere på andre mønttypers optræden blandt fundene. Faktisk er der en anden gruppe mønter, der glimrer ved sit fravær blandt detektorfundene, skønt den yderst hyppigt optræder i udgravninger, især i kirkegulvene landet over. Det er de senmiddelalderlige hulpenninge fra 1300/1400-tallet. De har det til fælles med kors-mønterne fra 900-tallet, at de er meget tynde og ikke vejer ret meget (0,20-0,35 g for kors-mønterne ). Måske er det her, forklaringen skal findes: Keld Grinder-Hansen har foreslået, at hulpenningene måske indeholder så lidt metal, at de ikke giver udslag på metaldetektoren (Grinder-Hansen 1998). Derimod fanges de i arkæologens sold (når tiden og udgravningsbudgettet eller tilstedeværelsen af frivillige medhjælpere ellers tillader den slags fine udgravningsmetoder ). Denne hypotese kan underbygges ved at drage en parallel til de berømte guldgubber fra Sorte Muld på Bornholm. Disse små tynde guldfoliefigurer fra jernalderen er for lette og tynde til at give signal på metaldetektoren, men dukker op i stort tal ved vandsoldning af jorden fra udgravninger (Adamsen med flere 2008, s. 19, 43, 180). En lignende forklaring forekommer sandsynlig for kors-mønternes vedkommende. De er som sagt lette. Man kan desuden fremføre endnu et argument for denne forklarings rigtighed. Kors-mønterne er nemlig som sagt meget tynde. De knækker derfor ofte til mindre fragmenter i jorden, der vil være endnu sværere for metaldetektoren at fange. I forbindelse med mit projekt om Haralds udmøntninger har vi takket være Bikubenfondens donation kunnet ansætte Gitte Tarnow Ingvardson til, blandt andet, at undersøge fragmenteringsgraden af mønterne i skattefundene. Gitte ser på brudfladerne for at bedømme, om de ser nye og friske eller gamle og slidte ud (se også Screen 2006). Her viser det sig, at fragmenteringen af kors-mønterne ofte er recent det vil sige, at mønterne ikke var blevet fragmenterede af vikingerne, men derimod i jorden siden skattens nedgravning eller i forbindelse med fundets optagning. Vi har sågar eksempler på, at disse tynde mønter først er gået i stykker, efter de var kommet ind på Nationalmuseet! Det kan man eksempelvis se ved at sammenligne fotos taget af mønterne fra Pilhus-skatten, da den blev fundet i 1939, med mønterne som de er i dag. 23 kors-mønter blev dengang fotograferet. Af dem er 16 i dag i samme stand som dengang, mens 6 har mistet helt små stykker og 1 har mistet et større stykke. For nogle eksemplarer mangler der et lille stykke. 136

5 Fig. 1. Pilhus-skatten. Nationalmuseet 137

6 Langt hovedparten af detektorfundene i Danmark stammer fra pløjede marker, hvor landbrugets redskaber har vendt og omrodet jorden adskillige gange. Her kan man forestille sig, at kors-mønterne er endnu mere udsat for at knække end i de dybere urørte arkæologiske lag eller når de er samlet i skattefundene. Det er således sikkert ikke den letteste fundgruppe at finde med metaldetektor. Denne forklaring kan muligvis også bruges til at forklare den relative sjældenhed blandt detektorfundene af de såkaldte Hedebyhalvbrakteater fra 900-tallet (Malmers KG 7-9). Der er ganske vist lidt flere enkeltfund af dem i forhold til korsmønterne (fundlister i Malmer 1966 og Bendixen 1988, samt min erfaring ved Danefæbehandling siden 1997), men mange er de ikke. Disse mønter er også tynde og forholdsvis lette (0,15-0,65 g) og knækker let til mindre fragmenter. Man tolker ofte enkeltfundne mønter som tab fra daglig handel og vandel (se Moes gaard 2006a). Mange enkeltfund af en bestemt mønttype betyder altså, at den har været brugt i aktivt møntomløb. I modsætning hertil har mønter, der kun eller hovedsagligt optræder i skattefund, lidt forenklet sagt mest været benyttet til passiv kapitalophobning. Man skal imidlertid passe på med uden videre at tolke fraværet af Haralds kors-mønter og andre små tynde mønter blandt enkeltfundene som et bevis på, at de ikke var i almindeligt aktivt omløb, men kun blev brugt som passiv kapital oplagret i skattefundene. Det kan selvfølgelig godt være tilfældet, men en mere sandsynlig forklaring er efter min mening de ovenfor opridsede tekniske forhold, der gør, at de må være underrepræsenterede i fundmaterialet i forhold til den rolle, de reelt spillede i datiden. Enkeltfundne mønter udgør et fantastisk kildemateriale til studiet af forne tiders møntbrug, men de udgør desværre ikke et 100 % repræsentativt udsnit af fortidens cirkulerende møntmasse. Man skal altid have de mulige faldgruber i baghovedet, når man benytter dette materiale. Christian Adamsen, Ulla Lund Hansen, Finn Ole Nielsen, Margrethe Watt (udg.), Sorte Muld, Rønne Kirsten Bendixen, Nyere danske fund af merovingiske, karolingiske og ældre danske mønter, Commentationes numismaticae 1988, Festgabe für Gert und Vera Hatz, Hamborg 1988, s Josefine Franck Bican, Et rundt jubilæum på Møntsamlingen, NNUM 2009, s Georg Galster, Karolingiske mønter fundne i Danmark, NNÅ 1951, s Georg Galster, Vikingetids møntfund fra Bornholm, NNÅ (1980), s Keld Grinder-Hansen, Fundtyper og sammensætningen af skattefund, Danmarks Middelalderlige Skattefund, bd. 1,København 1992, s Keld Grinder-Hansen, Dansk møntcirkulation i anden halvdel af 1300-tallet nogle metodiske bemærkninger, Ord med mening. Festskrift til Jørgen Steen Jensen, København 1998, s Cecilia von Heijne, Särpräglat. Vikingatida och tidigmedeltida myntfynd från Danmark, Skåne, Blekinge och Halland (ca ), Stockholm 2004 Helle Horsnæs, Roman coins and their context in Denmark, Roman coins outside the Empire, Proceedings of the Workshop, Nieborów, Poland, 3-6 September 2005, Wetteren 2008, s Brita Malmer, Nordiska mynt före år 1000, Lund 1966 Jens Christian Moesgaard, Enkeltfundne mønter fra vikingetiden. Foreløbige betragtninger Attende tværfaglige vikingesymposium, Højbjerg 1999, s Jens Christian Moesgaard, Single finds as evidence for coin circulation in the Middle Ages status and perspectives, NNÅ (2006 (a)), s Jens Christian Moesgaard, Monnaies carolingiennes au Danemark : le résultat de missions diplomatiques et chrétiennes sous Charlemagne et Louis le Pieux?, Association française d archéologie mérovin- 138

7 gienne, bulletin de liaison 30, 2006(b), s Poul Nørlund, Trelleborg, København Elina Screen, Om at forstå knækkede mønter. Knækkede angel-saksiske mønter i fund fra Norge, NNUM 2006, s Der er desuden 6 karolingiske mønter fra skattefund og 4 fra ukendte fundomstændigheder. De fleste af disse er fundne før Fig. 1. Korsmønt, fundet på Trelleborg. 1,5:1 Fig. 2. Korsmønt fundet på udgravningen i Vorbasse. Var itu, da den blev fundet. Cirka 1,5:1. Foto Maria Svendsen, Nationalmuseet. Fig. 3. Korsmønt fra Pilhus-skatten, fotograferet i ,5:1. Fig. 4. Samme mønt 2009 med mindre kantskade. 1,5:1. Foto: Maria Svendsen, Nationalmuseet. Fig. 5. Korsmønt fra Pilhus-skatten, fotograferet i ,5:1. Fig. 6. Samme mønt 2009 med kraftig skade. Stykket er bevaret, men ikke med på foto.1,5:1. Foto Maria Svendsen, Nationalmuseet 139

8 Nyt om gamle Sachsenpfennige Af Jens Christian Moesgaard Intet bliver væk på et museum! Men det sker, at ting bliver forlagt. Dislokeret ynder vi at kalde det. Et eksempel herpå blev omtalt her i bladet i februar-nummeret Det drejer sig om et møntfragment fra det store sjællandske Terslev-fund, nedlagt efter 940. I fundpublikationen beskriver Peter Hauberg det på følgende måde: Grovt Præg som de saakaldte Wendenpfennige. 10. Aarh. Fragm. 2 I Møntsamlingens Fundprotokol står der: Efterligning af Christiana-religio-Typen.Lign. Wendenpf. 10. Aarh. Fragment 3. Man regner med, at Wendenpfennige, eller som de også kaldes, Sachsenpfennige, blev præget i Magdeburg eller omegn (fig. 1). Så Haubergs beskrivelse vakte naturligt nok Christoph Kilgers opmærksomhed under udarbejdelsen i slutningen af 1990 erne af hans afhandling om monetariseringen i det saksisk-slaviske grænseland ca Han måtte imidlertid slå sig til tåls med, at den trods intensiv efterforskning på møntsamlingen i København ikke kunne genfindes 4. Og således var situationen stadigt, da emnet på ny behandledes i dette blad i februar For nyligt skulle jeg imidlertid i helt anden sammenhæng undersøge noget i samlingen af tyske vikingetidsmønter. Stor var min overraskelse, da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med det bortkomne Sachsenpfennigfragment fra Terslev. Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings hovedsamling er opbygget som en systematisk samling, der i princippet skal dække alle mønter fra alle steder til alle tider. De er lagt op efter et system, der hedder Landenes følge. For de tyske vikingetidsmønter indebærer det, at mønterne er inddelt efter møntsteder efter geografisk orden. For visse serier, såsom netop Sachsenpfennige, kan møntstedet ikke bestemmes helt præcist, men dog indenfor en bredere region. De ligger så samlet i ordningen på den plads, hvor de geografisk omtrentligt hører hjemme. For nogle serier er det ikke muligt at tilskrive dem en geografisk region. Nogle få af dem bærer kejsernavn, og de ligger for sig selv i kejserorden. Det var netop her, under kejser Otto I, at det dislokerede fragment var blevet indordnet. Det var ikke særligt logisk, da indskriften jo ikke giver mening, og man faktisk ikke kunne læse noget kejsernavn på dem. Det er nok derfor, at fragmentet ikke havde ladet sig genfinde i sin tid. Nu er den imidlertid lokaliseret og er blevet overført til serien af Sachsenpfennige, hvor den mere logisk hører hjemme. Det er et ganske lille fragment, hvor man på den ene side ser en kors-arm og på den anden toppen af templets tag. Denne type er, som angivet af Hauberg i ovenstående citat, en efterligning af Christiana Religio-typen med kors med kugler i vinklerne på den ene side og tempel på den anden. Den blev præget af flere af de karolingiske herskere. Mest almindelig er Ludvig den Frommes type, præget Den del af indskriften, der er bevaret på fragmentet fra Terslev, består af en række I er (fig. 2). Det svarer fint til Sachsenpfennigenes mange I er afbrudt af enkelte O er (fig. 1). Fragmentet vejer 0,19 g. Sammen med stykket fra Grisebjerggård-skatten, nedlagt efter 942/943, som blev fremlagt her i bladet i februar 2008 (fig. 3), dokumenterer dette fragment den tidligste fase af udmøntningen af Sachsenpfennige i 940 erne. Sammen med fragmentet lå i samlingen et andet fragment, der også stammer fra Terslev-fundet 5. Det er ligeledes en efterligning af Christiana Religio-typen (fig. 4). Der anes et OC på tempelsiden og et forvandsket MIP på korssiden, hvilket kan være reminiscenser af Ludvigs +HLVDOVVICVS IMP. Dette fragment vejer 0,63 g. Mon der er tale om en overgangstype mellem den oprindelige Chri- 140

9 Fig. 2. Fragment af Sachsenpfennig fra Terslevskatten. 2:1 Fig. 3. Fragment af Sachsenpfennig fra Grisebjerggårdsskatten. 2:1 Fig. 1. Sachsenpfennig. 2:1 Fig. 4. Fragment fra Terslevskatten. 2:1 stiana Religio-type og Sachsenpfennigene? Stilmæssigt minder de to fragmenter i alt fald en del om hinanden. Tanken er besnærende, men det lader sig ikke sige med sikkerhed, da vi desværre mangler holdepunkter for en bestemmelse af prægestedet for dette andet fragment. Det sidste ord om Sachsen-pfennigens oprindelse er næppe sagt! 1 Christoph Kilger og Jens Christian Moesgaard, Sachsenpfennig i Grisebjerggårdfyndet (tpq 942/3) En ny pusselbit i den tyska mynthistorien, NNUM 2008, s Peter Hauberg og Johannes Østrup, Terslev- Fundets Mønter, Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1914, s , se s. 65, nr Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokollen nr Christoph Kilger, Pfennigmärkte und Währungslandschaften, Stockholm 2000, s Hauberg og Østrup, nr. 35. Fundprotokollen nr

10 DANSKE VIKINGEMØNTER DV 2319 Ribe c Sceatta Wodan-Monster ,- DV 2232 Næst ældste gruppe c Hedeby Hbg (1) ,- DV 774 Halvbrateat c Hedeby Hbg 1. 1 l. ks 3800,- DV 2193 Hardeknud Lund Hbg ,- DV 2297 Hardeknud Lund Hbg 23. OTHENCR ,- DV 2233 Hardeknud Lund Hbg 28. ALFPARD ,- DV 2218 Hardeknud Roskilde Hbg 32. BRVN (1/2 mønt) ,- DV 2162 Hardeknud Viborg Hbg 41. 1/1(+) 5000,- DV 1513 Hardeknud Ørbæk Hbg toning 5200,- DV 1526 Magnus d. Gode Lund Hbg 2. ALPARD 1+/ ,- DV 1528 Magnus d. Gode Lund Hbg 6. OVTHENCAR ,- DV 1471 Magnus d. Gode Slagelse Hbg toning 7500,- DV 1473 Magnus d. Gode Viborg Hbg 35. 1(+) revn 4500,- DV 1531 Magnus d. Gode Hedeby Hbg ,- DV 2175 Stridsperioden Lund Hbg M1. SVERLCD 1+ toning 3500,- DV 2134 Stridsperioden Roskilde Hbg M1. B.MZ12/ ,- DV2194 Svend Estridsen Lund Hbg ,- DV 2214 Svend Estridsen Lund Hbg 8. PULFET ,- DV 2195 Svend Estridsen Lund Hbg 13. 1(+) 3800,- DV 2186 Svend Estridsen Lund Hbg 25. Ansigt + S på rv ,- DV 2273 Svend Estridsen Lund Hbg 28. ALTVARD 1(+) 3800,- DV 2276 Svend Estridsen Roskilde Hbg ,- DV 2223 Svend Estridsen Lund Hbg 45. 1(+) 3600,- DV 1565 Svend Estridsen Viborg Hbg rvn 6000,- DV 2298 Sv. Estrid Viborg Hbg 65. KETIL WIBERGA ,- DV 2320 Svend Estrid Viborg Hbg 65. GRA WIBERGII ,- DV 2210 Harald Hein Lund Hbg 1. THORGOT ,- DV 2290 Harald Hein Lund Hbg 1. SVAFA ,- DV 1419 Harald Hein Viborg Hbg 6. ARNGRIM(1/2 mønt) 6000,- DV 2182 Niels Roskilde Hbg 3. Fuldkantet ,- DV 1577 Erik Emune Lung Hbg 1. ALVVIN l.ks 4500,- MØNTER OG PENGESEDLER KØBES OG SÆLGES Rekvirer prislister over antikke mønter, danske mønter, guldmønter, sedler m.m. Opgiv venligst samleområde da listerne printes ud så de passer til samleområdet. Åben mandag, onsdag, torsdag og fredag kl ,30. Lukket tirsdag og lørdag. HAFNIA COINS Finn Rasmussen Gl. Kongevej 172A DK 1850 Frederiksberg C. Tlf. /fax. *

11 Goda i London Af Franck Abert England, Æthelred II, Long Cross-typen, ca , møntmester Goda i London, fra Skovvangsskatten. Foto: Maria Louise Svendsen, Nationalmuseet. Forstørret gengivelse. Under et praktikophold i juni 2009 på Nationalmuseet i København, organiseret af Jens Christian Moesgaard, fik jeg blandt andet til opgave at bestemme en række engelske mønter af Long Cross-typen, præget cirka , fra den store vikingetidsskat Skovvang på Bornholm. Denne skat blev fundet for nogle år siden med metaldetektor af fritidsarkæologen Sebastian Lund, der straks kontaktede Bornholms Museum, som herefter kunne sikre skatten ved en udgravning 1. Blandt mønterne var et eksemplar med bagsideindskriften +GO/D M O/LVN/DEN. Den lod sig let opløse til Goda møntmester i London. Et rutineopslag i Jonsson og van der Meers liste over engelske møntprægere afslørede, at denne møntmester blandt andet var kendt i London for CRVX-typen (cirka ) og Helmet-typen (cirka ) 2. Men for Long Cross-typen manglede den. Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge, om den eventuelt skulle være blevet publiceret siden udgivelsen af Jonssons og van der Meers liste. Jeg har imidlertid alligevel fundet det relevant her at bringe et billede af mønten. Den vejer 1,35 g og er både bøjet og forsynet med pecks 3. 1 Cecilia von Heijne, Särpräglat, Stockholm 2004, fund Kenneth Jonsson og Gay van der Meer, Mints and Moneyers, c , Studies in late Anglo-Saxon Coinage, Stockholm 1990, s Tak til Jens Christian Moesgaard for hjælp og dansk bearbejdning af denne tekst. 143

12 Et fragment af en falsk københavnsk krone 1672 (Aagaard T5) fra Haslund ved Randers Af Sven Aagaard Fra en mark 1 lige syd for kirken i Haslund ved Randers er der til danefæbehandling på Nationalmuseet indleveret en række detektorfund. Foruden blandt andet forskellige fibulatyper, et såkaldt Guds Lam smykke af bronze og et par borgerkrigsmønter indkom et fragment af en mønt (fig. 1). På Den kongelige Mønt- og Medaillesamling er fragmentet i Fundprotokollen (FP 8026) beskrevet som formentlig samtidig efterligning af Chris - tian V, krone, 1671 eller 1672, klippet fragment, jf. Hede 67. Under et 3 dages studieophold på Møntsamlingen, hvor jeg sammen med min kone blandt andet skulle undersøge og aftegne guld- og speciemønter fra Frederik III, blev jeg forevist fragmentet af museumsinspektør Michael Märcher. Fragmentet har en grå overflade og virker afvigende fra en ægte mønt. Endvidere er der tydeligt flere små skålformede fordybninger i overfladen, som vidner om, at der er tale om en samtidig afstøbning af en ægte mønt. Altså ikke nogen egentlig efterligning som anført i Fundprotokollen. Mine stempeltegninger af københavnske kronemønter fra Christian V er endnu ikke publicerede, så jeg var umiddelbart afskåret fra at stempelbestemme fragmentet. Der var dog ingen tvivl om, at det som anført i Fundprotokollen svarer til en københavnsk krone fra 1671 eller I mangel af stempeltegninger fremstillede jeg på stedet ved brug af mikroskoptegnemetoden 2 tegninger i overstørrelse af fragmentets for- og bagside. Ved hjælp af disse tegninger var det muligt ved brug af mit medbragte stereomikroskop at stempelundersøge relevante københavnske kroner i Møntsamlingens Hovedsamling. Her identificeredes hurtigt en krone fra 1672 (hovedsamlingen 1672, nr. 78, Schou 14), som var stempelidentisk med fragmentet. Den eneste afvigelse var, at den fundne krone i Hovedsamlingen har stempelstillingen 360 o hvorimod fragmentet har stempelstillingen 180. Fra var Gotfred Krüger møntmester i København, og han anvendte konsekvent firkantede stempler, som resulterede i stempelstillingerne 90 o, 180 o, 270 o og 360 o 3. Der er således intet ejendommeligt i, at den undersøgte afstøbning har en anden ud af disse 4 mulige stempelstillinger. Fragmentet vejer 3,11 gram. Men hvad havde mønten oprindeligt vejet, og hvad var den lavet af? Det første spørgsmål kunne nemt besvares ved at aftegne omridset af den stempelidentiske krone i Hovedsamlingen i samme størrelsesforhold som fragmenttegningen (diameter 12,5 cm) og derpå veje udklip af de to tegninger på en elektronvægt (måleområde 2 decimaler). Udklippet af fragmentet vejede 0,18 gram mod 0,94 gram for udklippet af en hel mønt, hvilket giver en skønnet vægt for den oprindelige mønt på 3,11 gram x 0,94/0,18 = 16,2 gram eller kun godt 70 % af en ægte krones krævede gennemsnitsvægt på 22,272 gram. Denne relative vejemetode foregiver ikke at have en stor præcision, men den efterlader dog ingen tvivl om, at den oprindelige, komplette afstøbning har været så undervægtig, at det har været forbundet med betydelig risiko at forsøge at bruge den til betaling. Det andet spørgsmål krævede en massefyldebestemmelse, som kan foretages ved placere emnet i en ophængt trådkurv af tynd ståltråd, som fra et fast punkt nedsænkes i et glas vand placeret på en elektronvægt. Den benyttede massefyldebestemmelse bygger i praksis på, at fragmentet ved nedsænkning i vand udsættes for en opdrift, der kompen- 144

13 Fig. 1. Fragment tegnet ved mikroskoptegnemetoden og foto. Fig.2. Krone 1672, Aagaard T5, stempelkombination 71-7/72-1. seres ved et modsatrettet tryk, der svarer til vægten af fragmentets volumen i vand. Da massefylden af vand er 1 gram/cm 3 har man umiddelbart rumfanget af det nedsænkede objekt. Ved hjælp af en noget interimistisk måleopstilling, lykkedes det at bestemme rumfanget af fragmentet til 0,375 cm 3. Massefylden af fragmentet beregnes derved til 3,11/0,375 gram/cm 3 = 8,29 gram/cm 3 eller lidt under kobbers massefylde på 8,93 gram/ cm 3. Et rimeligt bud på metalsammensætningen kunne være bronze, som er en legering af kobber og tin (tins massefylde er 7,30 gram/ cm 3 ). Antages det, at der ikke indgår andre metaller i fragmentet, kan kobberprocenten tilnærmelsesvis beregnes til ca. 60 % ud fra udtrykket: 8,93 x a x (1-a) = 8,29, hvor a er kobberprocenten. Vel hjemme igen kunne jeg finbestemme fragmentet til stempelkombinationen 71-7/72-1, som kendes for københavnske kroner slået i starten af 1672 (fig. 2) 4. Man bemærker, at bagsidestemplet 72-1 har et udfyldt N i DAN- SKE ligesom på fragmentet. Konklusionen er således, at fragmentet stammer fra en ulovlig bronzeafstøbning af en københavnsk krone 1672, Aagaard T5, som efter al sandsynlighed er blevet opdaget på grund af sin markante undervægt. Efterfølgende er afstøbningen blevet hugget i stykker for at eliminere den fra omsætningen. Hvor destruktionen er sket og af hvem, kan man kun gisne om, ligesom vi savner forklaring på, hvordan og ad hvilke veje fragmentet er havnet på en mark ved Haslund. 1 Stednummer sb. 31. Se dk. 2 Aagaard 1994, Anvendelsen af mikroskoptegnemetoden til stempelundersøgelser, NNUM 1994, nr. 7, s Aagaard 2004, Frederik III, kronemønt, København, , Dansk Numismatisk forening 2004, s og s. 35 inkl. tabel. 4 Aagaard 1998, Beskrivelse af Christian V s københavnske kronemønt , Numismatisk Rapport 56, nr. 2, juni 1998, s. 65 og s

14 Normalvægtlodder fra Mønten i Altona Af Henning Homann 1 I Altonaer Museums byhistoriske afdeling kunne man tidligere blandt andet se to møntvægtlodder, der benævnes Passagervægtlodder! Der menes passérvægtlodder, det vil sige vægtlodder med den lavest tilladte vægt for mønter i omløbet. De nævnte lodder er dog normalvægtlodder med vægt som nyprægede mønter. Vægtlodderne er af messing og præget som ½ speciedaler 1769 (Hede 9A) og 1 speciedaler 1776 (Hede 11C). 2 De har som håndtag en knop på midten. På et inventarkort fra 1934 med fortegnelse over ni møntvægtlodder findes følgende korte beskrivelse af de to vægtlodder (i oversættelse) 3 : Møntvægtlodder / Møntvægtlodder til speciedalere i dalerform, af messing/ 1) Speciedaler 1776, med knop og omskrift: Gloria examore patrial [sic]. På bagsiden spejlmonogram C7 og D.G. DAN.NORW. GOTH.REX. / [...] / 4) ½ Sp.- daler, Med knop. Omskrift: D. G. NOR. GOT/REX; Spejlmonogram C7 / [...] / Oprindelse: Overtaget fra museets møntsamling (Møntkatalog nr a, b,). I registranten over museets mønt- og medaljesamling var de indført således (i oversættelse): 88 som nr. 67 Messing / Vægtlod til danske speciedalere fra 1776, med knop indsat i midten. 40 mm. / Forside: Sammenslynget C7 derover krone. / D. G. DAN. NOR. VAND. GOTH. REX / Bagside: Danmarks, Norges og Sveriges våben i ovalt skjold omgivet af to laurbærgrene uden krone. / GLORIA EX AMORE PATRIÆ under 17 C. H L 76 / Møntmester Caspar Heinrich Lyng i Altona L. s / L. -. C. Glückst. -. / (smgl. L. 123) og 89 som nr. 67 Messing / Vægtlod som den halve danske speciedaler fra 1769, med knop indsat i midten. 36 mm. / Type som nr. 88, dog uden møntmesternavn, i stedet bånd af laurbærgren. 4 / Forside: GOT i stedet for GOTH, ved siden af C7: ½ - Sp. / L. - C. Glückst Det fremgår således, at de to lodder i 1934 blev overført til og nyregistreret i museets afdeling for mål og vægt. I 2007 opdagede man ved nybearbejdning af museets møntsamling underdelen af en kasse til en møntvægt. Underdelen indeholdt en vægt, men ingen lodder, der var kun to tomme runde huller. De to nævnte møntvægtlodder passer præcist i de to huller i kassen. På undersiden af kassen er der en gammel etiket med inventarnummeret 603. I museets erhvervelsesbog står der ved år 1898, nr. 603: Normal-Münzgewichte der Altonaer Münze, Herkunft [=herkomst]: Stadt-Kasse [i Altona]. Den kongelige danske Mønt i Altona var i drift Møntens hovedbygning blev ødelagt under 2. Verdenskrig. 6 Et gavlrelief derfra findes i dag på ydermuren af Altonaer Museum (fig. 1-2). Så vidt historien om den igen (næsten) fuldstændige møntvægt, der i det følgende skal beskrives nærmere. 1) Kassen (fig. 3) Den er af ubejdset rødbøg, måler 16,7 x 9,5 x 1,8 cm og virker ikke synderligt professionelt fremstillet. Sidstnævnte indikerer muligvis, at den er unik. Kassens fire rum fremgår af fig. 3. Det tomme rum til venstre er til udligningslodder (fig. 4), låget dertil er ikke bevaret. På bagsiden af kassen er der to øskner til at fastgøre kassens låg med, ligesom der er endnu en øsken nederst lidt til venstre for spidsen af rummet til vægten. 2) Vægten Dens udformning svarer til de møntvægte, 146

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter?

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Nogle betragtninger om møntfunds repræsen tativitet Af Jens Christian Moesgaard Jelling ved Vejle i Jylland var som bekendt hovedstad for Det

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008 Rapport for detektortræf i Jelling d. 6.-7 september 2008 VKH 7155 detektorafsøgning nord og nordøst for højområdet i Jelling. (Jelling s., Tørrild h., Vejle a.) Afsøgning af området vest for kirken på

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

NORD FOR STENHOLTHUS MNS 50080

NORD FOR STENHOLTHUS MNS 50080 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Januar 2012 fandt amatørarkæolog Jacob Petersen med sin detektor inden for 1

Læs mere

DANSK NUMISMATISK FORENINGS AUKTION (502) lørdag den 21. februar 2015 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk

DANSK NUMISMATISK FORENINGS AUKTION (502) lørdag den 21. februar 2015 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk DANSK NUMISMATISK FORENINGS AUKTION (502) lørdag den 21. februar 2015 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe. Henvisninger Konser Mindste A.lbnr

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang

Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr. 4 11. december 2012 Auktion nr. 421 52. årgang Nr Medl Kons Opr. Pris Seddel + diverse 1 39 JAK seddel Thisteds amts andelskasse 10 0 110 andele Si10 2 39 JAK seddel Ringkøbing Andelskasse 10 kr 1+

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet

Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet af Claus Malmros NNU rapport nr. 4 * 2003 Vedananatomisk

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

100 meter Sted Dato Resultat Bemærkning Jørn Palsten, 43 Randers Peter Rasmussen, 40 Århus

100 meter Sted Dato Resultat Bemærkning Jørn Palsten, 43 Randers Peter Rasmussen, 40 Århus 100 meter Sted Dato Resultat Bemærkning Jørn Palsten, 43 Randers 20.06.65 10.5 Peter Rasmussen, 40 Århus 09.06.58 10.6 Jens Pedersen, 43 Randers 31.05.64 10.7 Ove Reimers, 58 Århus 13.09.78 10.8 Preben

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Snart efter kom Kims forældre og der blev taget en masse billeder af fund og finder. Fotos på denne og næste side er taget af Henning Lund-Hansen

Snart efter kom Kims forældre og der blev taget en masse billeder af fund og finder. Fotos på denne og næste side er taget af Henning Lund-Hansen Eventyret om korset Nogle gange sker der ting, som du ikke havde drømt om i din vildeste fantasi. Ting, der forandrer dit liv, i hvert fald for et stykke tid. Søndag den 16. september 2012 bød på tørvejr

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

ESRUM MØLLEGÅRD GIM 3756

ESRUM MØLLEGÅRD GIM 3756 ESRUM MØLLEGÅRD REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard x29 Nøgle. Fundet med detektor. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag. MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 e-mail: maarfrim@gmail.com DECEMBER 2014 Adresser, mail adr. tlf.

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

SVM1356-8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 65. Kampagne: og

SVM1356-8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 65. Kampagne: og 8, -9 Vester Broby, Vester Broby sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.13. Sb.nr. 65. Kampagne: 20-12-2012 og 21-12-2012 Registreringsnotat for indlevering af 39 detektorfundne, gps-indmålte

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad

Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad Dansk Numismatisk Forening Føroya Myntsavnarafelag Myntsafnarafélag Íslands Norsk Numismatisk Forening Numismatiska Föreningen i Åbo Skånes Numismatiska Förening Nationalmuseets Myntkabinett Den kgl. Mønt-

Læs mere

Sigurd Swanes malerier på danske museer. Udarbejdet af Lise Fogh

Sigurd Swanes malerier på danske museer. Udarbejdet af Lise Fogh Sigurd Swanes malerier på danske museer Udarbejdet af Lise Fogh Om dokumentet Dette dokument indeholder en liste over Sigurd Swanes malerier på danske (og skandinaviske) museer. Listen er baseret på den

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

MØNTER I AALBORG 2015

MØNTER I AALBORG 2015 Aalborg Møntsamler Forening PRÆSENTERER PROVINSENS STØRSTE MØNTBØRS MØNTER I AALBORG 2015 Søndag den 12. april Vejgaardhallen Vejgaard Torv, 9000 Aalborg Åbningstid: 9.30 16.00 Entré: Voksne 30 kr. Børn

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, annoncører og deres familie, et rigtigt DECEMBER GODT NYTÅR 2009 2008 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647 fra Christian IV Schous arbejde og nutidens muligheder

Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647 fra Christian IV Schous arbejde og nutidens muligheder Tømmerupskattens hebræer 2-marker 1644-1647 fra Christian IV Schous arbejde og nutidens muligheder D en 14. maj 1920 blev der på en mark ved Tømmerup på Amager fundet en møntskat bestående af 256 mønter.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum Land: Tyskland Periode: Fra:01.10.2011 Til:01.02.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Auktion 502 Lørdag 21. februar 2015

Auktion 502 Lørdag 21. februar 2015 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 502 Lørdag 21. februar 2015 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Der har i tidens løb været brugt mange forskellige stempler på UB / UB2 / DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere