Nr. 4 November Enkeltfund af Harald Blåtands mønter. Sachsenpfennig fra Terslev. Falsk krone Normalvægtlodder fra Altona

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 November 2009. Enkeltfund af Harald Blåtands mønter. Sachsenpfennig fra Terslev. Falsk krone 1672. Normalvægtlodder fra Altona"

Transkript

1 Nr. 4 November 2009 Enkeltfund af Harald Blåtands mønter Sachsenpfennig fra Terslev Falsk krone 1672 Normalvægtlodder fra Altona Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings årsberetning 2008 Karolingermønter på Ærø Svenske bogsamlere Ivann Bruun Thomas Lautz Medalje i anledning af genopførelsen af Møntmestergården i Den gamle By (formindsket gengivelse). Se side 164

2 M ø n T E R S E d L E R M E d a I L L E R O R d n E R det helt rigtige sted for dig, der vil grundlægge, udbygge eller afhænde samlingen! Indlevering søges til kommende auktioner. Kontakt os for en uforpligtende vurdering. THOMAS HØILAND AUKTIONER a /s Frimærker og Mønter København Lygten Kbh. nv Tlf Århus Muslingevej Egå Tlf

3 Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Nogle betragtninger om møntfunds repræsen tativitet Af Jens Christian Moesgaard Jelling ved Vejle i Jylland var som bekendt hovedstad for Det danske Rige under kongerne Gorm den Gamle (senest 936-cirka 958) og Harald Blåtand (cirka 958-senest 987). Som allerede omtalt her i bladet tidligere i år (nr. 2, side 43-46), foretager Nationalmuseet, takket være en generøs donation fra Bikubenfonden, i årene en satsning på forskning i og formidling af de kongelige monumenter i Jelling og deres historiske, politiske og kulturelle kontekst. I den forbindelse arbejder jeg, som nævnt her i bladet, i år med Harald Blåtands møntvæsen den gruppe mønter, som Brita Malmer i sit banebrydende værk Nordiska mynt före år 1000 kaldte for korstyper (Malmer 1966), og som også kaldes Jellingemønter. Når man kigger på skattefundene med disse mønter, falder det straks i øjnene, at de alle er gamle fund, gjort i 1800-tallet eller første halvdel af 1900-tallet. Hvis vi nøjes med at se på fund fra Danmark og Skåneland nedlagt i Haralds egen tid det er nemlig i disse fund, at korstypen optræder i større antal drejer det sig om følgende skatte: Siem 1842 (Malmer fund 25), Grønnerup 1842 (Malmer 22), Harndrup 1850 (Malmer 29), Sorø-egnen 1852 (Malmer 37), Bødstrup 1855 (Malmer 28), Södra Sandby 1882 (Malmer 61), Grågård 1887 (Malmer 21), Pilhus 1939 (Malmer 24), Baldringe 1944 (Malmer 45). Denne fordeling svarer fint til den kronologiske udvikling i fund af skatte fra middelalderen ca ca i Danmark (Grinder-Hansen 1992, s. 33). Keld Grinder-Hansen forklarer de mange fund fra 1800-tallet som et resultat af landbrugets mere intensive udnyttelse af jorden i denne periode. Faldet i 1900-tallet skyldes landbrugets mekanisering man ser lettere et par mønter glimte i jorden, når man går bag den hestetrukne plov, end når man sidder højt oppe på en traktor. Det er imidlertid meget påfaldende, at der ikke er nogle fund fra det sidste halve århundrede og det til trods for, at brugen af metaldetektoren som redskab til at finde oldsager har medført en mangedobling af fundene i Danmark siden 1970 erne (Horsnæs 2008; Bican 2009). For eksempel kendte Georg Galster 48 vikingetidige skattefund på Bornholm med i alt 5483 mønter (Galster 1980). I dag, blot 30 år senere, er der kommet 22 nye til med tilsammen over 7000 mønter (inf. Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum, status 2007)! Men trods dette er der altså ikke dukket mange nye skattefund med Harald Blåtands kors-mønter op der er kun enkelte spredte eksemplarer i et par fund nedlagt efter Haralds regeringstid. Som eksempel kan nævnes to stykker blandt de flere hundrede mønter i den store Skovvang-skat fra Bornholm, nedlagt efter 1017 (Heijne 2004, fund 5.86). Endnu mere grelt bliver billedet, når man ser på enkeltfund (inklusiv bopladsfund). Malmer kendte i 1966 kun ét enkeltfund fra det nuværende Danmark. Det stammer, passende nok, fra ringborgen Trelleborg, hvis opførelse i starten af 980 erne netop tilskrives Harald. Mønten blev fundet under udgravning i (Nørlund 1948, s. 143 og pl. LIV,2; Malmer fund 41). Da Kirsten Ben- 135

4 dixen i 1988 udgav en opdatering af Malmers fundlister, kunne hun kun tilføje et enkelt nyt enkeltfund af en kors-mønt. Den stammede fra de store udgravninger omkring landsbyen Vorbasse i Sydjylland, ikke langt fra Jelling (Bendixen 1988, nr. 18). Jeg har ikke gennemført nogen systematisk gennemgang af vore fundlister siden 1988, men i mit daglige arbejde på Den kongelige Mønt- og Medaillesamling med bestemmelse af Danefæ-mønter mindes jeg ikke at have set en eneste enkeltfunden kors-mønt siden min ansættelse i Selv om der måske har været en enkelt eller to siden Bendixens publikation i 1988, er det i alt fald ikke noget, der kommer i store mængder. Dette faktum er faktisk ret så bemærkelsesværdigt, for i samme periode er antallet af enkeltfund generelt set eksploderet, takket være de mange erfarne metaldetektorbrugeres anstrengelser rundt om i Danmark. For eksempel var antallet af enkeltfundne karolingiske mønter i Danmark (nuværende grænser) blot 7, da Bendixen udgav sin liste i 1988 (Galster 1951; Bendixen 1988). Da jeg udgav en status i 2006 var det 28 (Moesgaard 2006b). I dag er det 43! 1 Og for andre mønttyper kan man fremføre lignende tal (se Moesgaard 1999). Det bliver endnu mere påfaldende, når man konstaterer, at begge de kendte enkeltfund fra Trelleborg og Vorbasse stammer fra arkæologiske udgravninger. De er netop ikke, som ellers langt de fleste fund i Danmark, gjort af privatpersoner ved hjælp af en metaldetektor. Hvordan kan det nu være? Her kan det være på sin plads at se lidt nærmere på andre mønttypers optræden blandt fundene. Faktisk er der en anden gruppe mønter, der glimrer ved sit fravær blandt detektorfundene, skønt den yderst hyppigt optræder i udgravninger, især i kirkegulvene landet over. Det er de senmiddelalderlige hulpenninge fra 1300/1400-tallet. De har det til fælles med kors-mønterne fra 900-tallet, at de er meget tynde og ikke vejer ret meget (0,20-0,35 g for kors-mønterne ). Måske er det her, forklaringen skal findes: Keld Grinder-Hansen har foreslået, at hulpenningene måske indeholder så lidt metal, at de ikke giver udslag på metaldetektoren (Grinder-Hansen 1998). Derimod fanges de i arkæologens sold (når tiden og udgravningsbudgettet eller tilstedeværelsen af frivillige medhjælpere ellers tillader den slags fine udgravningsmetoder ). Denne hypotese kan underbygges ved at drage en parallel til de berømte guldgubber fra Sorte Muld på Bornholm. Disse små tynde guldfoliefigurer fra jernalderen er for lette og tynde til at give signal på metaldetektoren, men dukker op i stort tal ved vandsoldning af jorden fra udgravninger (Adamsen med flere 2008, s. 19, 43, 180). En lignende forklaring forekommer sandsynlig for kors-mønternes vedkommende. De er som sagt lette. Man kan desuden fremføre endnu et argument for denne forklarings rigtighed. Kors-mønterne er nemlig som sagt meget tynde. De knækker derfor ofte til mindre fragmenter i jorden, der vil være endnu sværere for metaldetektoren at fange. I forbindelse med mit projekt om Haralds udmøntninger har vi takket være Bikubenfondens donation kunnet ansætte Gitte Tarnow Ingvardson til, blandt andet, at undersøge fragmenteringsgraden af mønterne i skattefundene. Gitte ser på brudfladerne for at bedømme, om de ser nye og friske eller gamle og slidte ud (se også Screen 2006). Her viser det sig, at fragmenteringen af kors-mønterne ofte er recent det vil sige, at mønterne ikke var blevet fragmenterede af vikingerne, men derimod i jorden siden skattens nedgravning eller i forbindelse med fundets optagning. Vi har sågar eksempler på, at disse tynde mønter først er gået i stykker, efter de var kommet ind på Nationalmuseet! Det kan man eksempelvis se ved at sammenligne fotos taget af mønterne fra Pilhus-skatten, da den blev fundet i 1939, med mønterne som de er i dag. 23 kors-mønter blev dengang fotograferet. Af dem er 16 i dag i samme stand som dengang, mens 6 har mistet helt små stykker og 1 har mistet et større stykke. For nogle eksemplarer mangler der et lille stykke. 136

5 Fig. 1. Pilhus-skatten. Nationalmuseet 137

6 Langt hovedparten af detektorfundene i Danmark stammer fra pløjede marker, hvor landbrugets redskaber har vendt og omrodet jorden adskillige gange. Her kan man forestille sig, at kors-mønterne er endnu mere udsat for at knække end i de dybere urørte arkæologiske lag eller når de er samlet i skattefundene. Det er således sikkert ikke den letteste fundgruppe at finde med metaldetektor. Denne forklaring kan muligvis også bruges til at forklare den relative sjældenhed blandt detektorfundene af de såkaldte Hedebyhalvbrakteater fra 900-tallet (Malmers KG 7-9). Der er ganske vist lidt flere enkeltfund af dem i forhold til korsmønterne (fundlister i Malmer 1966 og Bendixen 1988, samt min erfaring ved Danefæbehandling siden 1997), men mange er de ikke. Disse mønter er også tynde og forholdsvis lette (0,15-0,65 g) og knækker let til mindre fragmenter. Man tolker ofte enkeltfundne mønter som tab fra daglig handel og vandel (se Moes gaard 2006a). Mange enkeltfund af en bestemt mønttype betyder altså, at den har været brugt i aktivt møntomløb. I modsætning hertil har mønter, der kun eller hovedsagligt optræder i skattefund, lidt forenklet sagt mest været benyttet til passiv kapitalophobning. Man skal imidlertid passe på med uden videre at tolke fraværet af Haralds kors-mønter og andre små tynde mønter blandt enkeltfundene som et bevis på, at de ikke var i almindeligt aktivt omløb, men kun blev brugt som passiv kapital oplagret i skattefundene. Det kan selvfølgelig godt være tilfældet, men en mere sandsynlig forklaring er efter min mening de ovenfor opridsede tekniske forhold, der gør, at de må være underrepræsenterede i fundmaterialet i forhold til den rolle, de reelt spillede i datiden. Enkeltfundne mønter udgør et fantastisk kildemateriale til studiet af forne tiders møntbrug, men de udgør desværre ikke et 100 % repræsentativt udsnit af fortidens cirkulerende møntmasse. Man skal altid have de mulige faldgruber i baghovedet, når man benytter dette materiale. Christian Adamsen, Ulla Lund Hansen, Finn Ole Nielsen, Margrethe Watt (udg.), Sorte Muld, Rønne Kirsten Bendixen, Nyere danske fund af merovingiske, karolingiske og ældre danske mønter, Commentationes numismaticae 1988, Festgabe für Gert und Vera Hatz, Hamborg 1988, s Josefine Franck Bican, Et rundt jubilæum på Møntsamlingen, NNUM 2009, s Georg Galster, Karolingiske mønter fundne i Danmark, NNÅ 1951, s Georg Galster, Vikingetids møntfund fra Bornholm, NNÅ (1980), s Keld Grinder-Hansen, Fundtyper og sammensætningen af skattefund, Danmarks Middelalderlige Skattefund, bd. 1,København 1992, s Keld Grinder-Hansen, Dansk møntcirkulation i anden halvdel af 1300-tallet nogle metodiske bemærkninger, Ord med mening. Festskrift til Jørgen Steen Jensen, København 1998, s Cecilia von Heijne, Särpräglat. Vikingatida och tidigmedeltida myntfynd från Danmark, Skåne, Blekinge och Halland (ca ), Stockholm 2004 Helle Horsnæs, Roman coins and their context in Denmark, Roman coins outside the Empire, Proceedings of the Workshop, Nieborów, Poland, 3-6 September 2005, Wetteren 2008, s Brita Malmer, Nordiska mynt före år 1000, Lund 1966 Jens Christian Moesgaard, Enkeltfundne mønter fra vikingetiden. Foreløbige betragtninger Attende tværfaglige vikingesymposium, Højbjerg 1999, s Jens Christian Moesgaard, Single finds as evidence for coin circulation in the Middle Ages status and perspectives, NNÅ (2006 (a)), s Jens Christian Moesgaard, Monnaies carolingiennes au Danemark : le résultat de missions diplomatiques et chrétiennes sous Charlemagne et Louis le Pieux?, Association française d archéologie mérovin- 138

7 gienne, bulletin de liaison 30, 2006(b), s Poul Nørlund, Trelleborg, København Elina Screen, Om at forstå knækkede mønter. Knækkede angel-saksiske mønter i fund fra Norge, NNUM 2006, s Der er desuden 6 karolingiske mønter fra skattefund og 4 fra ukendte fundomstændigheder. De fleste af disse er fundne før Fig. 1. Korsmønt, fundet på Trelleborg. 1,5:1 Fig. 2. Korsmønt fundet på udgravningen i Vorbasse. Var itu, da den blev fundet. Cirka 1,5:1. Foto Maria Svendsen, Nationalmuseet. Fig. 3. Korsmønt fra Pilhus-skatten, fotograferet i ,5:1. Fig. 4. Samme mønt 2009 med mindre kantskade. 1,5:1. Foto: Maria Svendsen, Nationalmuseet. Fig. 5. Korsmønt fra Pilhus-skatten, fotograferet i ,5:1. Fig. 6. Samme mønt 2009 med kraftig skade. Stykket er bevaret, men ikke med på foto.1,5:1. Foto Maria Svendsen, Nationalmuseet 139

8 Nyt om gamle Sachsenpfennige Af Jens Christian Moesgaard Intet bliver væk på et museum! Men det sker, at ting bliver forlagt. Dislokeret ynder vi at kalde det. Et eksempel herpå blev omtalt her i bladet i februar-nummeret Det drejer sig om et møntfragment fra det store sjællandske Terslev-fund, nedlagt efter 940. I fundpublikationen beskriver Peter Hauberg det på følgende måde: Grovt Præg som de saakaldte Wendenpfennige. 10. Aarh. Fragm. 2 I Møntsamlingens Fundprotokol står der: Efterligning af Christiana-religio-Typen.Lign. Wendenpf. 10. Aarh. Fragment 3. Man regner med, at Wendenpfennige, eller som de også kaldes, Sachsenpfennige, blev præget i Magdeburg eller omegn (fig. 1). Så Haubergs beskrivelse vakte naturligt nok Christoph Kilgers opmærksomhed under udarbejdelsen i slutningen af 1990 erne af hans afhandling om monetariseringen i det saksisk-slaviske grænseland ca Han måtte imidlertid slå sig til tåls med, at den trods intensiv efterforskning på møntsamlingen i København ikke kunne genfindes 4. Og således var situationen stadigt, da emnet på ny behandledes i dette blad i februar For nyligt skulle jeg imidlertid i helt anden sammenhæng undersøge noget i samlingen af tyske vikingetidsmønter. Stor var min overraskelse, da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med det bortkomne Sachsenpfennigfragment fra Terslev. Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings hovedsamling er opbygget som en systematisk samling, der i princippet skal dække alle mønter fra alle steder til alle tider. De er lagt op efter et system, der hedder Landenes følge. For de tyske vikingetidsmønter indebærer det, at mønterne er inddelt efter møntsteder efter geografisk orden. For visse serier, såsom netop Sachsenpfennige, kan møntstedet ikke bestemmes helt præcist, men dog indenfor en bredere region. De ligger så samlet i ordningen på den plads, hvor de geografisk omtrentligt hører hjemme. For nogle serier er det ikke muligt at tilskrive dem en geografisk region. Nogle få af dem bærer kejsernavn, og de ligger for sig selv i kejserorden. Det var netop her, under kejser Otto I, at det dislokerede fragment var blevet indordnet. Det var ikke særligt logisk, da indskriften jo ikke giver mening, og man faktisk ikke kunne læse noget kejsernavn på dem. Det er nok derfor, at fragmentet ikke havde ladet sig genfinde i sin tid. Nu er den imidlertid lokaliseret og er blevet overført til serien af Sachsenpfennige, hvor den mere logisk hører hjemme. Det er et ganske lille fragment, hvor man på den ene side ser en kors-arm og på den anden toppen af templets tag. Denne type er, som angivet af Hauberg i ovenstående citat, en efterligning af Christiana Religio-typen med kors med kugler i vinklerne på den ene side og tempel på den anden. Den blev præget af flere af de karolingiske herskere. Mest almindelig er Ludvig den Frommes type, præget Den del af indskriften, der er bevaret på fragmentet fra Terslev, består af en række I er (fig. 2). Det svarer fint til Sachsenpfennigenes mange I er afbrudt af enkelte O er (fig. 1). Fragmentet vejer 0,19 g. Sammen med stykket fra Grisebjerggård-skatten, nedlagt efter 942/943, som blev fremlagt her i bladet i februar 2008 (fig. 3), dokumenterer dette fragment den tidligste fase af udmøntningen af Sachsenpfennige i 940 erne. Sammen med fragmentet lå i samlingen et andet fragment, der også stammer fra Terslev-fundet 5. Det er ligeledes en efterligning af Christiana Religio-typen (fig. 4). Der anes et OC på tempelsiden og et forvandsket MIP på korssiden, hvilket kan være reminiscenser af Ludvigs +HLVDOVVICVS IMP. Dette fragment vejer 0,63 g. Mon der er tale om en overgangstype mellem den oprindelige Chri- 140

9 Fig. 2. Fragment af Sachsenpfennig fra Terslevskatten. 2:1 Fig. 3. Fragment af Sachsenpfennig fra Grisebjerggårdsskatten. 2:1 Fig. 1. Sachsenpfennig. 2:1 Fig. 4. Fragment fra Terslevskatten. 2:1 stiana Religio-type og Sachsenpfennigene? Stilmæssigt minder de to fragmenter i alt fald en del om hinanden. Tanken er besnærende, men det lader sig ikke sige med sikkerhed, da vi desværre mangler holdepunkter for en bestemmelse af prægestedet for dette andet fragment. Det sidste ord om Sachsen-pfennigens oprindelse er næppe sagt! 1 Christoph Kilger og Jens Christian Moesgaard, Sachsenpfennig i Grisebjerggårdfyndet (tpq 942/3) En ny pusselbit i den tyska mynthistorien, NNUM 2008, s Peter Hauberg og Johannes Østrup, Terslev- Fundets Mønter, Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1914, s , se s. 65, nr Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, Fundprotokollen nr Christoph Kilger, Pfennigmärkte und Währungslandschaften, Stockholm 2000, s Hauberg og Østrup, nr. 35. Fundprotokollen nr

10 DANSKE VIKINGEMØNTER DV 2319 Ribe c Sceatta Wodan-Monster ,- DV 2232 Næst ældste gruppe c Hedeby Hbg (1) ,- DV 774 Halvbrateat c Hedeby Hbg 1. 1 l. ks 3800,- DV 2193 Hardeknud Lund Hbg ,- DV 2297 Hardeknud Lund Hbg 23. OTHENCR ,- DV 2233 Hardeknud Lund Hbg 28. ALFPARD ,- DV 2218 Hardeknud Roskilde Hbg 32. BRVN (1/2 mønt) ,- DV 2162 Hardeknud Viborg Hbg 41. 1/1(+) 5000,- DV 1513 Hardeknud Ørbæk Hbg toning 5200,- DV 1526 Magnus d. Gode Lund Hbg 2. ALPARD 1+/ ,- DV 1528 Magnus d. Gode Lund Hbg 6. OVTHENCAR ,- DV 1471 Magnus d. Gode Slagelse Hbg toning 7500,- DV 1473 Magnus d. Gode Viborg Hbg 35. 1(+) revn 4500,- DV 1531 Magnus d. Gode Hedeby Hbg ,- DV 2175 Stridsperioden Lund Hbg M1. SVERLCD 1+ toning 3500,- DV 2134 Stridsperioden Roskilde Hbg M1. B.MZ12/ ,- DV2194 Svend Estridsen Lund Hbg ,- DV 2214 Svend Estridsen Lund Hbg 8. PULFET ,- DV 2195 Svend Estridsen Lund Hbg 13. 1(+) 3800,- DV 2186 Svend Estridsen Lund Hbg 25. Ansigt + S på rv ,- DV 2273 Svend Estridsen Lund Hbg 28. ALTVARD 1(+) 3800,- DV 2276 Svend Estridsen Roskilde Hbg ,- DV 2223 Svend Estridsen Lund Hbg 45. 1(+) 3600,- DV 1565 Svend Estridsen Viborg Hbg rvn 6000,- DV 2298 Sv. Estrid Viborg Hbg 65. KETIL WIBERGA ,- DV 2320 Svend Estrid Viborg Hbg 65. GRA WIBERGII ,- DV 2210 Harald Hein Lund Hbg 1. THORGOT ,- DV 2290 Harald Hein Lund Hbg 1. SVAFA ,- DV 1419 Harald Hein Viborg Hbg 6. ARNGRIM(1/2 mønt) 6000,- DV 2182 Niels Roskilde Hbg 3. Fuldkantet ,- DV 1577 Erik Emune Lung Hbg 1. ALVVIN l.ks 4500,- MØNTER OG PENGESEDLER KØBES OG SÆLGES Rekvirer prislister over antikke mønter, danske mønter, guldmønter, sedler m.m. Opgiv venligst samleområde da listerne printes ud så de passer til samleområdet. Åben mandag, onsdag, torsdag og fredag kl ,30. Lukket tirsdag og lørdag. HAFNIA COINS Finn Rasmussen Gl. Kongevej 172A DK 1850 Frederiksberg C. Tlf. /fax. *

11 Goda i London Af Franck Abert England, Æthelred II, Long Cross-typen, ca , møntmester Goda i London, fra Skovvangsskatten. Foto: Maria Louise Svendsen, Nationalmuseet. Forstørret gengivelse. Under et praktikophold i juni 2009 på Nationalmuseet i København, organiseret af Jens Christian Moesgaard, fik jeg blandt andet til opgave at bestemme en række engelske mønter af Long Cross-typen, præget cirka , fra den store vikingetidsskat Skovvang på Bornholm. Denne skat blev fundet for nogle år siden med metaldetektor af fritidsarkæologen Sebastian Lund, der straks kontaktede Bornholms Museum, som herefter kunne sikre skatten ved en udgravning 1. Blandt mønterne var et eksemplar med bagsideindskriften +GO/D M O/LVN/DEN. Den lod sig let opløse til Goda møntmester i London. Et rutineopslag i Jonsson og van der Meers liste over engelske møntprægere afslørede, at denne møntmester blandt andet var kendt i London for CRVX-typen (cirka ) og Helmet-typen (cirka ) 2. Men for Long Cross-typen manglede den. Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge, om den eventuelt skulle være blevet publiceret siden udgivelsen af Jonssons og van der Meers liste. Jeg har imidlertid alligevel fundet det relevant her at bringe et billede af mønten. Den vejer 1,35 g og er både bøjet og forsynet med pecks 3. 1 Cecilia von Heijne, Särpräglat, Stockholm 2004, fund Kenneth Jonsson og Gay van der Meer, Mints and Moneyers, c , Studies in late Anglo-Saxon Coinage, Stockholm 1990, s Tak til Jens Christian Moesgaard for hjælp og dansk bearbejdning af denne tekst. 143

12 Et fragment af en falsk københavnsk krone 1672 (Aagaard T5) fra Haslund ved Randers Af Sven Aagaard Fra en mark 1 lige syd for kirken i Haslund ved Randers er der til danefæbehandling på Nationalmuseet indleveret en række detektorfund. Foruden blandt andet forskellige fibulatyper, et såkaldt Guds Lam smykke af bronze og et par borgerkrigsmønter indkom et fragment af en mønt (fig. 1). På Den kongelige Mønt- og Medaillesamling er fragmentet i Fundprotokollen (FP 8026) beskrevet som formentlig samtidig efterligning af Chris - tian V, krone, 1671 eller 1672, klippet fragment, jf. Hede 67. Under et 3 dages studieophold på Møntsamlingen, hvor jeg sammen med min kone blandt andet skulle undersøge og aftegne guld- og speciemønter fra Frederik III, blev jeg forevist fragmentet af museumsinspektør Michael Märcher. Fragmentet har en grå overflade og virker afvigende fra en ægte mønt. Endvidere er der tydeligt flere små skålformede fordybninger i overfladen, som vidner om, at der er tale om en samtidig afstøbning af en ægte mønt. Altså ikke nogen egentlig efterligning som anført i Fundprotokollen. Mine stempeltegninger af københavnske kronemønter fra Christian V er endnu ikke publicerede, så jeg var umiddelbart afskåret fra at stempelbestemme fragmentet. Der var dog ingen tvivl om, at det som anført i Fundprotokollen svarer til en københavnsk krone fra 1671 eller I mangel af stempeltegninger fremstillede jeg på stedet ved brug af mikroskoptegnemetoden 2 tegninger i overstørrelse af fragmentets for- og bagside. Ved hjælp af disse tegninger var det muligt ved brug af mit medbragte stereomikroskop at stempelundersøge relevante københavnske kroner i Møntsamlingens Hovedsamling. Her identificeredes hurtigt en krone fra 1672 (hovedsamlingen 1672, nr. 78, Schou 14), som var stempelidentisk med fragmentet. Den eneste afvigelse var, at den fundne krone i Hovedsamlingen har stempelstillingen 360 o hvorimod fragmentet har stempelstillingen 180. Fra var Gotfred Krüger møntmester i København, og han anvendte konsekvent firkantede stempler, som resulterede i stempelstillingerne 90 o, 180 o, 270 o og 360 o 3. Der er således intet ejendommeligt i, at den undersøgte afstøbning har en anden ud af disse 4 mulige stempelstillinger. Fragmentet vejer 3,11 gram. Men hvad havde mønten oprindeligt vejet, og hvad var den lavet af? Det første spørgsmål kunne nemt besvares ved at aftegne omridset af den stempelidentiske krone i Hovedsamlingen i samme størrelsesforhold som fragmenttegningen (diameter 12,5 cm) og derpå veje udklip af de to tegninger på en elektronvægt (måleområde 2 decimaler). Udklippet af fragmentet vejede 0,18 gram mod 0,94 gram for udklippet af en hel mønt, hvilket giver en skønnet vægt for den oprindelige mønt på 3,11 gram x 0,94/0,18 = 16,2 gram eller kun godt 70 % af en ægte krones krævede gennemsnitsvægt på 22,272 gram. Denne relative vejemetode foregiver ikke at have en stor præcision, men den efterlader dog ingen tvivl om, at den oprindelige, komplette afstøbning har været så undervægtig, at det har været forbundet med betydelig risiko at forsøge at bruge den til betaling. Det andet spørgsmål krævede en massefyldebestemmelse, som kan foretages ved placere emnet i en ophængt trådkurv af tynd ståltråd, som fra et fast punkt nedsænkes i et glas vand placeret på en elektronvægt. Den benyttede massefyldebestemmelse bygger i praksis på, at fragmentet ved nedsænkning i vand udsættes for en opdrift, der kompen- 144

13 Fig. 1. Fragment tegnet ved mikroskoptegnemetoden og foto. Fig.2. Krone 1672, Aagaard T5, stempelkombination 71-7/72-1. seres ved et modsatrettet tryk, der svarer til vægten af fragmentets volumen i vand. Da massefylden af vand er 1 gram/cm 3 har man umiddelbart rumfanget af det nedsænkede objekt. Ved hjælp af en noget interimistisk måleopstilling, lykkedes det at bestemme rumfanget af fragmentet til 0,375 cm 3. Massefylden af fragmentet beregnes derved til 3,11/0,375 gram/cm 3 = 8,29 gram/cm 3 eller lidt under kobbers massefylde på 8,93 gram/ cm 3. Et rimeligt bud på metalsammensætningen kunne være bronze, som er en legering af kobber og tin (tins massefylde er 7,30 gram/ cm 3 ). Antages det, at der ikke indgår andre metaller i fragmentet, kan kobberprocenten tilnærmelsesvis beregnes til ca. 60 % ud fra udtrykket: 8,93 x a x (1-a) = 8,29, hvor a er kobberprocenten. Vel hjemme igen kunne jeg finbestemme fragmentet til stempelkombinationen 71-7/72-1, som kendes for københavnske kroner slået i starten af 1672 (fig. 2) 4. Man bemærker, at bagsidestemplet 72-1 har et udfyldt N i DAN- SKE ligesom på fragmentet. Konklusionen er således, at fragmentet stammer fra en ulovlig bronzeafstøbning af en københavnsk krone 1672, Aagaard T5, som efter al sandsynlighed er blevet opdaget på grund af sin markante undervægt. Efterfølgende er afstøbningen blevet hugget i stykker for at eliminere den fra omsætningen. Hvor destruktionen er sket og af hvem, kan man kun gisne om, ligesom vi savner forklaring på, hvordan og ad hvilke veje fragmentet er havnet på en mark ved Haslund. 1 Stednummer sb. 31. Se dk. 2 Aagaard 1994, Anvendelsen af mikroskoptegnemetoden til stempelundersøgelser, NNUM 1994, nr. 7, s Aagaard 2004, Frederik III, kronemønt, København, , Dansk Numismatisk forening 2004, s og s. 35 inkl. tabel. 4 Aagaard 1998, Beskrivelse af Christian V s københavnske kronemønt , Numismatisk Rapport 56, nr. 2, juni 1998, s. 65 og s

14 Normalvægtlodder fra Mønten i Altona Af Henning Homann 1 I Altonaer Museums byhistoriske afdeling kunne man tidligere blandt andet se to møntvægtlodder, der benævnes Passagervægtlodder! Der menes passérvægtlodder, det vil sige vægtlodder med den lavest tilladte vægt for mønter i omløbet. De nævnte lodder er dog normalvægtlodder med vægt som nyprægede mønter. Vægtlodderne er af messing og præget som ½ speciedaler 1769 (Hede 9A) og 1 speciedaler 1776 (Hede 11C). 2 De har som håndtag en knop på midten. På et inventarkort fra 1934 med fortegnelse over ni møntvægtlodder findes følgende korte beskrivelse af de to vægtlodder (i oversættelse) 3 : Møntvægtlodder / Møntvægtlodder til speciedalere i dalerform, af messing/ 1) Speciedaler 1776, med knop og omskrift: Gloria examore patrial [sic]. På bagsiden spejlmonogram C7 og D.G. DAN.NORW. GOTH.REX. / [...] / 4) ½ Sp.- daler, Med knop. Omskrift: D. G. NOR. GOT/REX; Spejlmonogram C7 / [...] / Oprindelse: Overtaget fra museets møntsamling (Møntkatalog nr a, b,). I registranten over museets mønt- og medaljesamling var de indført således (i oversættelse): 88 som nr. 67 Messing / Vægtlod til danske speciedalere fra 1776, med knop indsat i midten. 40 mm. / Forside: Sammenslynget C7 derover krone. / D. G. DAN. NOR. VAND. GOTH. REX / Bagside: Danmarks, Norges og Sveriges våben i ovalt skjold omgivet af to laurbærgrene uden krone. / GLORIA EX AMORE PATRIÆ under 17 C. H L 76 / Møntmester Caspar Heinrich Lyng i Altona L. s / L. -. C. Glückst. -. / (smgl. L. 123) og 89 som nr. 67 Messing / Vægtlod som den halve danske speciedaler fra 1769, med knop indsat i midten. 36 mm. / Type som nr. 88, dog uden møntmesternavn, i stedet bånd af laurbærgren. 4 / Forside: GOT i stedet for GOTH, ved siden af C7: ½ - Sp. / L. - C. Glückst Det fremgår således, at de to lodder i 1934 blev overført til og nyregistreret i museets afdeling for mål og vægt. I 2007 opdagede man ved nybearbejdning af museets møntsamling underdelen af en kasse til en møntvægt. Underdelen indeholdt en vægt, men ingen lodder, der var kun to tomme runde huller. De to nævnte møntvægtlodder passer præcist i de to huller i kassen. På undersiden af kassen er der en gammel etiket med inventarnummeret 603. I museets erhvervelsesbog står der ved år 1898, nr. 603: Normal-Münzgewichte der Altonaer Münze, Herkunft [=herkomst]: Stadt-Kasse [i Altona]. Den kongelige danske Mønt i Altona var i drift Møntens hovedbygning blev ødelagt under 2. Verdenskrig. 6 Et gavlrelief derfra findes i dag på ydermuren af Altonaer Museum (fig. 1-2). Så vidt historien om den igen (næsten) fuldstændige møntvægt, der i det følgende skal beskrives nærmere. 1) Kassen (fig. 3) Den er af ubejdset rødbøg, måler 16,7 x 9,5 x 1,8 cm og virker ikke synderligt professionelt fremstillet. Sidstnævnte indikerer muligvis, at den er unik. Kassens fire rum fremgår af fig. 3. Det tomme rum til venstre er til udligningslodder (fig. 4), låget dertil er ikke bevaret. På bagsiden af kassen er der to øskner til at fastgøre kassens låg med, ligesom der er endnu en øsken nederst lidt til venstre for spidsen af rummet til vægten. 2) Vægten Dens udformning svarer til de møntvægte, 146

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede.

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2014 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 2 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple Den 27. maj 2014 fik Den Kgl. Mønt en ny webshop. I webshoppen er det bl.a. muligt

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog Efterår/Vinter 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Nyt fra Den kgl. mønt...5 Tolvte skibsmønt...7 Fiskekutter...9 Tankerne bag motivet...11 Re-design af 10- og 20-kronerne...13 Møntsæt 2012...15 Børnemøntsæt

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi. Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Klassisk Arkæologi Navn på universitet i udlandet: Ruhr-Universität, Bochum Land: Tyskland Periode: Fra:01.10.2011 Til:01.02.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Nr. 5 8. januar 2013 Auktion nr. 422 52. årgang

Nr. 5 8. januar 2013 Auktion nr. 422 52. årgang Nr. 5 8. januar 2013 Auktion nr. 422 52. årgang Nr. Medl. Kons Opr. Pris Seddel + diverse 1 183 DK Sedddel Album med 2 x 10 kr 1974 lot 1500 Si133, 5 x 10 kr S139, 10 x 20 kr Si140, 50 kr 1979, 100 kr

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU122-MAT/D Torsdag den 24. maj 2012 kl. 9.00-13.00 Olympiske Lege London 2012 Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub

Holbæk Arkæologiklub Holbæk Arkæologiklub Åbning af Holbæk Museums ArkæoLab Nyhedsbrev forår 2013 Bestyrelsesmøde Det var tid at afholde bestyrelsesmøde den 11. marts, og her var det tid at planlægge de aktiviteter, der skulle

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015.

Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015. Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015. Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

M e d l e m s b l a d

M e d l e m s b l a d Side 12 September kvartal 2014 12. Årgang M e d l e m s b l a d Traktorringridning i Bøjden 2014 Side 2 Side 11 Bestyrelse og udvalg. Formand: Kaj Pedersen Bøjden Landevej 2, Bøjden Telf.: 6260 1718 Mobil:

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009 Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR 2009 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Færøske sedler... 4 Børnemøntsæt... 5 Komplet samlersæt... 6 Tårnmøntsæt... 6 Eventyrmøntsæt... 7 Proof møntsæt... 8 Møntsæt...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig.

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. 1999-2013 NBVs Seniorafdeling Gentofte Slangerup Gilleleje Virum Holte Høng Allerød Veksø Sjælland Birkerød Herlev Frederiksberg Helsingør Fredensborg

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Præmie overrækkelse kl. 09.15

Præmie overrækkelse kl. 09.15 Dagsorden - Generalforsamling Sektion 21 Præmie overrækkelse kl. 09.15 Søndag den 05. januar 2014 -Ringsted klubhus kl. 10.15 Punkt. 1 Punkt. 2 Punkt. 3 Punkt. 4 Valg af dirigent Togo Bjergfelt 0151 Hvalsø

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Møntbrug på l andet i middel alderen

Møntbrug på l andet i middel alderen Møntbrug på landet i middelalderen De enkeltfundne mønter fra middelaldergården i Bjæverskov Af JENS CHRISTIAN MOESGAARD & SVEND ÅGE TORNBJERG Abstract: Under udgravningen af en middelaldergård i Bjæverskov

Læs mere

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN 28.02.15 17.04.15 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Ledelsesberetning for 2011

Ledelsesberetning for 2011 Ledelsesberetning for 2011 Formål Fondens formål er at virke til gavn for det danske samfund ved, alt efter fondsbestyrelsens nærmere bestemmelse, a) at støtte kunst og kulturelle formål b) at støtte forskning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYE VINDAFJORD AFGØRELSE SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 4, SEPTEMBER 2005 WWW.HERALDIK.ORG Som det vil være de fleste læsere af dette nyhedsbrev bekendt, har Heraldisk Selskabs hjemmeside

Læs mere