Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali"

Transkript

1 Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali

2 Velkommen til ASIGgruppen

3 Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du vil få det sjovt og få en masse positive erfaringer, når du repræsenterer dine medasylansøgere og møder folk fra alle lag i det danske samfund. Hvorfor have en ASIG-gruppe? Mange folk i Danmark ved ikke særlig meget om asylansøgere. Ofte får de kun deres informationer fra medierne. ASIG-gruppen blev grundlagt for at give danskerne en mulighed for at møde asylansøgere ansigt til ansigt og for at give asylansøgere muligheden for at fortælle om deres egne oplevelser med asyllivet. ASIG er en forkortelse for Asylum Seekers Information Group. Gruppen blev grundlagt af Røde Kors Kulturhus i København i slutningen af 90'erne. Vi har lavet dette præsentationsmateriale baseret på vores erfaringer, så asylcentre over hele Danmark kan danne deres egen ASIG-gruppe og holde lokale informationsmøder til fordel for både beboerne på centrene og det omkringliggende samfund. Et vigtigt job Som medlem af ASIG-gruppen kommer du til at videregive faktuel og objektiv information baseret på denne håndbog. Du skal være velkommen til at fortælle om din egne erfaringer, så længe du forbliver apolitisk og neutral. Det at møde en asylansøger og høre om hans eller hendes personlige erfaringer gør dybt indtryk på danske tilhørere, og forhåbentlig vil du være med til at skabe en bedre forståelse af asylansøgere og flygtninge. Som medlem af ASIG-gruppen udfører du et vigtigt stykke arbejde men du har det også sjovt undervejs. Vi ønsker dig held og lykke i ASIG-gruppen! Redaktionel kommentar: Denne håndbog er skrevet af Nicolas Johansen og Berit Christensen for Dansk Røde Kors Asylafdelings Kulturhus i København. Redaktionen blev afsluttet i februar Alle billeder er taget af Nurali Kushkov. Vi har fået meget information og hjælp fra kolleger og personale ved Røde Kors Kulturhus, ved Center Sandholm og hovedkontoret, såvel som fra Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen og UNHCR. Statistikker og tekstmateriale er opdateret i maj 2005 af Mette Seneca Jensen, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Kulturhuset.

4 Sådan du laver en ASIGpræsentation Før præsentationen Når du laver en aftale med en skole, et firma eller andre, så find ud af: Hvem er de mennesker, du skal møde? Hvilke emner interesserer dem? Ved de noget om asylsystemet (så du ikke fortæller dem noget, de allerede ved)? Hvor mange mennesker vil være til stede ved præsentationen, og hvor gamle er de? Den nedre aldersgrænse er generelt år (10. klasse). Kunne der være andre ting, såsom om der vil blive brug for en tolk? Forbered en struktureret præsentation baseret på ASIG-materialet og gæsternes interesser, men husk, at der skal være tid til spørgsmål fra salen. Typisk vil 45 minutters præsentation og 45 minutter med spørgsmål fungere godt. Vær punktlig. Hvis du skal holde et oplæg uden for dit center, er det vigtigt at være der mindst et kvarter før aftalen lyder, så du kan møde de mennesker, der står for det, fornemme stemningen og få alt parat. Hvis oplægget finder sted på dit center, så sørg for, at borde og stole, overhead projector'en samt te og kaffe er gjort klar i god tid før oplægget. Præsentationen Som ASIG-medlem repræsenterer du dit asylcenter og på en måde også alle asylansøgere i Danmark. Derfor er det meget vigtigt, at du altid er høflig og venlig i din omgang med mennesker. Forsøg at være så upartisk, neutral og fordomsfri som muligt. Det er vigtigt, at ASIG-oplæggene holdes i en positiv atmosfære. Når du taler om udlændingelovene og det danske system, er det bedre at holde din personlige mening for dig selv. Når du taler om dagligdagen i centret, er det til gengæld vigtigt, at du taler om dine egne erfaringer med dine egne ord. Du er ikke en officiel repræsentant for Dansk Røde Kors og kan derfor ikke svare på specifikke spørgsmål vedrørende organisationen. Giv derfor kun generelle oplysninger om Dansk Røde Kors. Vær helt sikker på, at tilhørerne forstår dette. Mange tilhørere er sikkert meget interesserede i din egen historie, dine følelser og erfaringer. Du bestemmer, hvor meget du har lyst til at fortælle: Hvis du ikke har lyst til at fortælle noget personligt eller følelsesladet, så afslå høfligt.

5 ASIG er ikke en politisk men rent informativ gruppe. Hvis du bliver spurgt om personlige synspunkter, kan du derfor kun svare for dig selv, og du skal således også lade de andre ASIG medlemmer besvare spørgsmålet/spørgsmålene. Efter præsentationen Når oplægget er ovre, og de forskellige spørgsmål er blevet besvaret og/eller diskuteret, så bland dig med gæsterne og spørg, hvad de synes om oplægget, om deres forventninger blev mødt, og om de har kritik og/eller ideer. Tal om denne evaluering med de andre ASIG-medlemmer, og tag den med i dine overvejelser næste gang, du skal forberede et oplæg. Du gør præsentationen interessant! Du vil sikkert ikke dække alle emner eller gå i detaljer med alt, som er beskrevet i denne mappe det ville få præsentationen til at vare flere timer så tilpas præsentationen til målgruppen og deres interesser. Hvis du f.eks. har en gruppe studerende fra det lokale gymnasium, vil de sikkert ikke finde en masse information om lovgivning særlig interessant, så spring den del over og fokuser på noget andet i stedet. Materialet er der, for at du frit kan vælge og vrage! Informationerne er faktuelle og 'nøgne', så det er dit job at få oplægget til at blive interessant. Det vil det blive, hvis din stil er oplagt og engageret, og hvis du tilsætter personlige tanker og erfaringer. Og vi nævner igen, at det er helt op til dig, hvor personligt, det skal være! Når du fortæller om proceduren i forbindelse med at søge asyl i Danmark og forklarer, at asylansøgere registreres i Sandholm, så fortæl tilhørerne om din oplevelse, hvis du har lyst. For eksempel, hvad tænkte du, og hvad følte du, da du ankom? Var det skræmmende, en lettelse, forvirrende? Dette gælder også kapitlet 'Livet i asylcentrene'. Det er umuligt at få alle de tanker, der rører sig i en asylansøgers hoved, ned på papir: ventetiden, følelsen af ikke at have kontrol over ens eget liv, at skulle bo sammen med mange andre mennesker på meget lidt plads. Derfor er det op til dig, når du laver en ASIG-præsentation, at tilføje en asylansøgers perspektiv på en måde, så det forbedrer præsentationen, samtidig med at det er behageligt for dig.

6 Indholdsfortegnelse Ankomst til Danmark...1 Typiske grunde til at flygte... 2 Grunde til at komme til Danmark... 4 Mennesker, der flygter til Danmark... 5 Asylansøgeres alder og køn... 8 Lovgivning vedrørende flygtninge... 9 Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere En asylansøgers vej gennem systemet (en model) Livet i asylcentrene...14 Sandholm Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark Aktiviteter, pligter og økonomi En afgørelse Praktik og uddannelse Bilag Lister over overheads Overheads

7 Ankomst til Danmark 1

8 Typiske grunde til at flygte Overhead 1, 2 og 3 Der er mange grunde til, at mennesker flygter fra deres hjemlande: krig, personlig forfølgelse, familiefejder, ingen eller dårlige økonomiske udsigter, sult, etc. Personlig forfølgelse Krig og konflikter Andre grunde Personlig forfølgelse, som defineret i FNs Flygtningekonvention fra 1951, er det mest brugte kriterium for at blive anerkendt som flygtning. Personlige forfølgelser kan forekomme i krigsperioder og ved voldelige konflikter. Samtidig er det kendetegnende for mange totalitære regimer, for eksempel i Irak (før krigen i 2003), Afghanistan (under Taleban), og Iran. Krig inklusive konflikter, der leder frem til krige, såvel som de ofte ustabile situationer efter en krig er én af de største producenter af flygtninge. Der er mange grunde til, at krig opstår: politiske magtkampe, økonomiske anliggender, etniske og/eller religiøse spørgsmål. Mennesker flygter fra krig for at undgå såvel bombardementerne som at blive personligt forfulgt. Dette ses for eksempel i Sudan, Afghanistan, Angola og Bosnien-Herzegovina. Nogle mennesker flygter fra familierelaterede problemer, som familiefejder, seksuel diskrimination og tvangsægteskaber. Men disse grunde er sjældent tilstrækkelige til at få asyl i Danmark. Det samme gælder for mennesker, der flygter fra sult og fattigdom. Flygtninge og internt fordrevne En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland, fordi han eller hun frygter at blive personlig forfulgt, miste livet, blive fængslet, blive udsat for tortur eller på anden vis få krænket sine menneskerettigheder. Juridisk set er en person først defineret som flygtning, når et land eller UNHCR har behandlet ens sag og har givet asyl. I 2004 var det samlede antal mennesker, der flygtede fra deres hjemland, tæt ved 10 millioner. De ti største grupper af flygtninge i verden var (Dansk Flygtningehjælp 2005): Palæstinensere Afghanistan Burundi Irak Sudan Angola Somalia Bosnien-Herzegovina Den demokratiske Republik Congo Vietnam

9 Internt fordrevne er flygtet fra deres hjem af de samme grunde som flygtninge, men de forbliver i deres land, og derfor er de underlagt dette lands love og beskyttelse. Internt fordrevne er kun delvist beskyttet af internationale love, fordi et vigtigt kriterium for, at man kan blive anerkendt som flygtning, er, at man har forladt sit hjemland. UNHCR vurderer, at der i 2004 var millioner internt fordrevne flygtninge i verden. Antallet af asylansøgere er derimod faldet. I alt har omkring mennesker søgt om asyl i 38 lande i Europa, Nordamerika og dele af Asien i Det er det laveste tal i 16 år. (UNHCR 2005). Asylansøgninger i udvalgte lande 2002 og 2004 (UNHCR 2005) Land Primære oprindelseslande Antal 2002 Antal 2004 Storbritannien Afghanistan, Irak, Somalia, Kina, Zimbabwe USA Mexico, Kina, Colombia, Haiti, Indien Tyskland Irak, Tyrkiet, Afghanistan, Rusland, Serbien-Montenegro Frankrig Tyrkiet, D.R. Congo, Kina, Mauretanien, Algeriet Østrig Afghanistan, Irak, Tyrkiet, Indien, Serbien-Montenegro Canada Pakistan, Sri Lanka, Kina, Colombia, Mexico Sverige Irak, Bosnien-Herzegovina, Rusland, Serbien-Montenegro, Somalia Belgien Rusland, Algeriet, D.R. Congo, Serbien-Montenegro, Tyrkiet Holland Angola, Afghanistan, Sierra Leone, Iran, Irak Norge Rusland, Somalia, Irak, Serbien-Montenegro, Bosnien Herzegovina Danmark Afghanistan, Irak, Somalia, Serbien-Montenegro

10 Grunde til at komme til Danmark Overhead 4 og 5 Menneskerettigheder Tilfældigheder Venner og/eller familie Danmark opfattes som et sikkert og demokratisk land, hvor menneskerettighederne bliver respekteret. Ofte har flygtninge ingen planer om at komme til et bestemt land, når de flygter. Derfor er det tit ved et tilfælde, at de ender i Danmark. Andre derimod håber på at kunne komme til for eksempel Norge eller Sverige, men bliver så stoppet ved grænsen af politiet. I stedet for at rejse tilbage til deres hjemland, vælger de så at søge asyl i Danmark. Nogle vælger dog specifikt at komme til Danmark, fordi de har familie og/eller venner her. Tidligere kom mange flygtninge til Danmark, fordi de vidste, at de kunne få familiesammenført deres ægtefælle, børn og forældre. Men efter en ændring i Udlændingeloven i 2002 er mulighederne for familiesammenføring blevet begrænset. For eksempel skal ægtefæller være over 24 år, og personen, der lever i Danmark, skal opfylde visse økonomiske betingelser. Flygtninge kan få deres familie sammenført, men andre udlændinge skal have haft fast adresse i Danmark i 3 år, før de kan søge om familiesammenføring. Med hensyn til nationalitet så ændrer tallene sig hele tiden som logisk følge af, at politiske situationer og konflikter også ændrer sig på verdensplan. Følgende hjemlande var i 2002, 2003 og 2004 top ti over, hvor asylansøgerne i Danmark kommer fra (Udlændingestyrelsen 2005): Lande Total 2002 Total 2003 Total 2004 Serbien og Montenegro Afghanistan Irak Somalia Rusland Bosnien-Herzegovina Statsløse Palæstinensere Iran Tyrkiet Andre Total

11 Mennesker, der flygter til Danmark Overhead 6 og A Der findes mange forskellige ord for flygtninge og asylansøgere, hvilket kan være meget forvirrende. Her er en liste med de vigtigste af dem. Asylansøgere Asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark eller andre lande for at søge asyl. Normalt skal de opfylde kriterierne fra 1951 Konventionen for at kunne få asyl. Myndighederne bestemmer, om de opfylder disse kriterier eller ej. Først når sagen er afsluttet, og asylansøgeren har fået et positivt stempel, er han/hun juridisk set flygtning. Formålet med asylsagsbehandlingen er altså at bestemme, om en asylansøger er flygtning eller ej, og denne procedure er den samme i Danmark som i andre lande. Spontane asylansøgere Spontane asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark og henvender sig på den nærmeste politistation for at søge om asyl. Sådan foregår det for langt de fleste asylansøgere i Danmark. Tidligere har enkelte søgt asyl på en af de danske ambassader, men siden juli 2002 er det ikke længere muligt. I 2004 søgte personer om asyl i Danmark. I 2003 var tallet 4.593, i 2002 var det 6.068, og i 2001 søgte om asyl. I 2004 fik personer asyl (opholdstilladelse) i Danmark. Disse tal er incl. Konventionsflygtninge og flygtnige med de-facto status. Se nedenfor. I 2003 var tallet 2.447, 2002 var det 4.069, og i 2001 fik asyl. Konventionsflygtninge Konventionsflygtninge er flygtninge, som opfylder 1951 Konventionens kriterier, dvs. mennesker, der frygter at blive personlig forfulgt på grund af deres race, religion, nationalitet, sociale tilhørsforhold eller politiske overbevisninger. Denne frygt skal kunne bevises objektivt. Det betyder ifølge 1951 Konventionen, at en subjektiv frygt for personlig forfølgelse ikke er en tilstrækkelig grund til at få flygtningestatus. Flygtningekonventionen fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Konventionen er en del af dansk lovgivning. I 2004 fik 278 personer asyl som konventionsflygtninge. 5

12 I 2003 var tallet 724, i 2002 var det 1.267, og i 2001 fik asyl som konventionsflygtninge. Beskyttelsesstatus Beskyttelsesstatus anvendes i sager, hvor Danmark er bundet af internationale konventioner, som for eksempel Den Europæiske Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Beskyttelse bliver givet til asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, hvis de rejser hjem til deres hjemlande. Denne beskyttelsesstatus erstattede i 2002 den tidligere de facto flygtninge status. I 2004 fik 97 personer asyl som de facto flygtninge og 134 personer fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2003 fik 519 personer asyl som de facto flygtninge og 83 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2002 fik personer asyl som de facto flygtninge og 3 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2001 fik personer asyl som de facto flygtninge og 0 fik asyl med beskyttelsesstatus (den var ikke indført endnu). Humanitær opholdstilladelse Det er muligt at få humanitær opholdstilladelse, men det tildeles kun i tilfælde, hvor der er tale om specifikke personlige omstændigheder, for eksempel ved alvorlige sygdomme, der ikke kan helbredes eller behandles i asylansøgerens hjemland. Mindre end 5 % af de, der ansøger om humanitær opholdstilladelse, får et positivt svar. Men i 2004 steg antallet af opholdstilladelser på dette område faktisk, da 351 fik humanitær opholdstilladelse. I 2003 fik 202 personer humanitær opholdstilladelse i Danmark. I 2002 var tallet 45, og i 2001 var det 83 Kvoteflygtninge Efter aftale med UNHCR får Danmark hvert år tildelt et bestemt antal kvoteflygtninge. De kommer direkte fra flygtningelejre rundt om i verden. De er blevet anerkendt som flygtninge af UNHCR, og bliver derfor sendt direkte ud i en kommune, når de kommer til Danmark. I 2004 kom der 498 kvoteflygtninge til Danmark. I 2003 var antallet 512. I 2002 var tallet 490, og i 2001 var det

13 Familiesammenføring Mange af de flygtninge og indvandrere, der er i Danmark, er kommet, fordi de er blevet familiesammenført. Dette gælder ægtefæller og børn (indtil 18 år) af flygtninge, såvel som ægtefæller til danskere og indvandrere, der bor i Danmark. Desuden skal børn af indvandrere, der bor i Danmark, sammenføres, selvom børnene faktisk blev født i Danmark. I 2004 blev personer familiesammenført i Danmark. I 2003 var tallet 4.791, i 2002 var det 8.151, og i 2001 blev personer familiesammenført. Familiesammenføring i DK Total Ægtefæller, total til flygtninge til indvandrere til danskere/nordiske borgere Børn, total af flygtninge af andre Forældre, total * * siden juli 2002 kan forældre ikke længere blive familiesammenført 7

14 Asylansøgeres køn og alder Asylansøgere er en meget blandet gruppe. Det eneste, de har til fælles, er, at de alle kommer til Danmark for at søge asyl, fordi de ikke kan leve i deres hjemlande. Nogle af dem er analfabeter og uden uddannelse, mens andre er højtuddannede. Køn Alder Med hensyn til køn, så anslår UNHCR, at 50 % af alle flygtninge i verden er kvinder (Dansk Flygtningehjælp 2002). Imidlertid var kun 38 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, kvinder, mens 62 % var mænd (Udlændingestyrelsen 2003). Med hensyn til alder, så var omkring 35 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, mellem 20 og 29 år. Den største gruppe var unge mænd mellem 20 og 29 år. Mænd 62% Kvinder 38% 8

15 Lovgivning vedrørende flygtninge Overhead C Danmark er bundet af internationale lovgivning, hvilket betyder, at alle love, regeringen laver, skal rette sig efter de internationale love, Danmark har tiltrådt. Flygtningekonventionen fra Protokollen til Flygtningekonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Torturkonvention Dublinkonventionen og Eurodac Schengenkonventionen FN s Flygtningekonvention fra 1951 var den første internationale flygtningekonvention, og den havde først og fremmest til hensigt at beskytte europæiske flygtninge efter 2. verdenskrig. Den 4. december 1952 ratificerede Danmark konventionen som den første stat. Konventionen beskriver, hvornår man er flygtning, og hvilken form for beskyttelse eller anden form for assistance eller sociale rettigheder en flygtning bør få fra det land, hvor han eller hun har søgt beskyttelse. Samtidig definerer den også, hvilke forpligtelser flygtninge har over for hans eller hendes værtsland. Ligeledes behandler konventionen bestemte kategorier af mennesker, som for eksempel krigsforbrydere, der ikke er kvalificeret til at få flygtningestatus. En central bestemmelse fastsætter, at flygtninge ikke kan sendes tilbage til et land, hvor der er fare for, at han eller hun vil blive personligt forfulgt. Konventionen fra 1951 var i starten begrænset til at gælde europæiske flygtninge, men 1967 Protokollen udvidede Flygtningekonventionens rækkevidde til at dække flygtningeproblemer i hele verden. Baseret på FN s Menneskerettighedserklæring (1948) fastlagde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) blandt andet retten til livet, forbud mod tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, retten til personlig frihed og sikkerhed samt retten til privat- og familielivets ukrænkelighed. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afviser enhver brug af tortur. Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (1987) blev vedtaget for at sikre et større og mere effektivt internationalt redskab i kampen mod tortur, i særdeleshed til at styrke beskyttelsen af de mennesker, der har fået frataget deres frihed. Dublinkonventionen (1990) fastlægger hvilket europæisk land, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgers sag. På den måde sikrer man, at asylansøgere ikke rejser til et andet europæisk land for at søge asyl, hvis de allerede er blevet afvist i ét land. Schengenkonventionen (1990) regulerer den frie bevægelighed over grænserne mellem de lande, der er en del af Schengenkonventionen, inklusive udlændinge. 9

16 Udlændingeloven Integrationsloven Udlændingeloven behandler grundlæggende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Den definerer, hvem der kan rejse ind i Danmark, hvem der skal have visum, og hvem der ikke skal. Ligeledes indeholder den et afsnit om deportation af udlændinge i de sager, hvor der er tale om kriminel aktivitet. Den bestemmer samtidig, under hvilke omstændigheder en udlænding kan blive, samt hvilke betingelser en asylansøger skal opfylde for at kunne opnå asyl. Udlændingeloven er blevet ændret mange gange. I 2002 lavede regeringen stramninger i de dele af loven, der handler om familiesammenføring. I 2003 blev der introduceret nye regler angående deportationen af de asylansøgere, der har fået afslag, samt de tvungne aktiviteter, asylansøgerne skal deltage i, mens de bor på et asylcenter. Integrationsloven vedrører flygtninge, der har fået tildelt asyl. Den fastslår, hvilke aktiviteter og undervisning flygtninge skal deltage i, og hvilken økonomisk støtte de kan få. 10

17 Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere Overhead 7 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har det overordnede ansvar for flygtninge og indvandrere i Danmark. Det behandler også ansøgninger om humanitær opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen er en afdeling under Integrationsministeriet. Den tager sig af mange ting vedrørende udlændinge: Den behandler asylansøgninger. Den behandler visumansøgninger, midlertidige opholdstilladelser og arbejdstilladelser. Den bestemmer, om opholdstilladelser skal inddrages, og om bestemte udlændinge skal udvises af landet. Den har det overordnede ansvar for driften af asylcentrene. Den bestemmer, i hvilken kommune en asylansøger, der har fået opholdstilladelse, skal bo. Flygtningenævnet Dansk Røde Kors Dansk Flygtningehjælp Kommuner Flygtningenævnet er en uafhængig retslignende instans, der behandler de appelsager, der opstår, hvis Udlændingestyrelsen i første omgang har nægtet asylansøgeren asyl. Formanden for Flygtningenævnet er en dommer, desuden er der to andre medlemmer; den ene er udpeget af Integrationsministeriet, den anden er en advokat, der er udpeget af Advokatrådet. Dansk Røde Kors er en del af International Røde Kors. De fleste asylcentre i Danmark er drevet af Dansk Røde Kors Asylafdeling for Udlændingestyrelsen. Centrene ligger rundt omkring i landet, og de huser asylansøgere, mens deres asylsag bliver behandlet. Røde Kors er forpligtet til at tilbyde aktiviteter, undervisning etc. Røde Kors er på ingen måde involveret i behandlingen af asylansøgernes sag. Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær hjælpeorganisation. Den er involveret i behandlingen af de åbenbart grundløse sager og giver tillige gratis juridisk hjælp til asylansøgere og flygtninge. Siden 1. januar 1999 har kommunerne været ansvarlige for det 3-årige integrationsprogram, hvilket bl.a. indeholder undervisning i dansk, uddannelse og aktivering. 11

18 . Den centrale politiafdeling Den centrale politiafdeling i Sandholmlejren laver det første interview med de mennesker, der søger asyl. Ligeledes udsteder politiet et personligt identifikationskort til asylansøgeren. 12

19 En asylansøgers vej gennem systemet Registrering hos politiet Dublinfasen Politiet tjekker rejseruten Asylansøgeren sendes tilbage til det første sikre land enten i eller uden for EU Udlændingestyrelsen accepterer at føre asylsagen Åbenbart grundløs Normal procedure Normal Procedure Anerkendelsesprocenten* positiv (10%) negativ (90%) Integration 3 års integrationsprogram i en kommune Appelsager Behandles automatisk af Flygtningenævnet Humanitære sager Behandles af Integrationsministeriet Tallene er fra Udlændingestyrelsen

20 Livet i asylcentrene 14

21 Sandholm Overhead 9 Alle kommer til Sandholm Registrering og & indkvartering Samtale med politiet Uanset hvor i Danmark en person ansøger om asyl, vil han eller hun blive overført til Sandholm. Center Sandholm, som er den del, Dansk Røde Kors bestyrer, kan huse mere end 700 personer. I Sandholmlejren har Udlændingestyrelsen og dansk politi deres egne kontorer, og Fængselsvæsenet bestyrer et fængsel for asylansøgere, der ikke vil samarbejde med politiet. Når asylansøgere ankommer til Sandholm, registrerer Røde Kors medarbejdere asylansøgerne ved indgangen, og asylansøgerne informeres om forholdene i Center Sandholm. Informationsmaterialet er tilgængeligt på 25 sprog. I Center Sandholm henvises man enten til en seng i afdelingen for enlige eller, hvis man er sammen med sin familie, et værelse i familieafdelingen. Et værelse i familieafdelingen indeholder eget toilet og badeværelse. Folk i afdelingen for enlige deler toilet og bad, og de fleste bor i fire-personers værelser. Der er dog også større værelser med plads til ni personer. Dansk Røde Kors medarbejdere prøver at indkvartere personer fra samme land eller personer, som taler samme sprog, i værelser sammen. I Sandholmlejren udspørges asylansøgerne af politiet om deres nationalitet, identitet og rejserute til Danmark. Interviewet foregår med en tolk og foretages sædvanligvis en eller to dage efter ankomsten til Sandholm. Politiet konfiskerer de rejsedokumenter, som asylansøgeren måtte have, og forsyner asylansøgeren med et identitetskort, også kendt som et white card. Identitetskortet har et såkaldt UDL-nummer, hvilket er en identifikationskode svarende til et dansk CPR-nummer. Lægeundersøgelse og sundhedsfaciliteter Efter nogle få dage gennemgår asylansøgeren et sundhedscheck. Dette foretages af en sygeplejerske, og der er en tolk til stede. Der er særlige foranstaltninger for eksempelvis alvorligt syge eller gravide. Så længe asylansøgeren bor i Center Sandholm, står lægehuset til rådighed for ham/hende. Uden for lægehusets åbningstider kan Røde Kors medarbejderne anmode om lægehjælp udefra, såfremt det er nødvendigt. Tøjkøb Når asylansøgeren har boet i Sandholmlejren et stykke tid får han/hun muligheden for at købe tøj i tøjbutikken. Dette foregår ud fra et pointsystem, hvor børn gives 100 point og voksne

22 Interview med Udlændingestyrelsen Børn og unge For at behandle asylansøgerens ansøgning om asyl i Danmark indkalder Udlændingestyrelsen asylansøgeren til et interview hurtigst muligt. Interviewet udføres med en tolk til stede. Formålet med interviewet er at få flest mulige relevante oplysninger, så Udlændingestyrelsen kan foretage en kvalificeret afgørelse af, om asylansøgeren bør modtage asyl i Danmark eller ej. Et særligt hensyn tages i forhold til børn og unge. Forældre med små børn (mellem 3 og 6 år) får mulighed for at sende deres børn i børnehaven i Center Sandholm. Sundhedspersonale fra Røde Kors besøger og hjælper asylansøgerfamilier i asylcentrene. De skal sikre, at de mindste børns behov og interesser tilgodeses. Generelt er det obligatorisk, at børn mellem 7 og 16 går i skole et vist antal timer om ugen. Røde Kors skal give unge mellem 17 og 21 et passende uddannelsestilbud. Børn, der går i skole, transporteres til skolen i Center Avnstrup. Alle børnehaver og skoler i Røde Kors asylafdeling bygger på en pædagogik, der er specielt egnet for børn, som har haft et turbulent liv. Hvert år kommer der et antal uledsagede børn til Danmark, hvor de søger asyl. Disse uledsagede børn bor ikke i Sandholmlejren. Røde Kors har et specielt center for uledsagede børn, hvor der er særlige faciliteter. Uledsagede børn På grund af den specielle situation for de uledsagede børn forsøger man ofte at behandle deres sager hurtigt. Meget små børn tildeles asyl med det samme, hvorimod de ældre børn får behandlet deres sag på normal vis. Af den sidste gruppe får hovedparten et negativt svar. I 2002 ansøgte 137 uledsagede børn om asyl. I 2003 var tallet 159, i 2004 ansøgte 128 uledsagede børn om asyl i Danmark. I 2002 fik 33 asyl, i 2003 var tallet 34, i 2004 fik kun 7 asyl og i 2004 fik 15 uledsagede børn asyl i Danmark. (Udlændingestyrelsen 2005) 16

23 Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark Overhead 10 Da Center Sandholm er et modtagecenter, flytter asylansøgere normalt videre til et af centrene i Danmark. Der er dog undtagelser. Asylansøgere, der formodes at have ringe muligheder for at opnå asyl de åbenbart grundløse sager eller som ikke vil samarbejde med politiet, forbliver i Center Sandholm. Ydermere skal asylansøgere fra Rusland og de tidligere sovjetiske republikker normalt forblive i Center Sandholm, indtil deres sag er behandlet. Normalt skal Udlændingestyrelsen interviewe asylansøgere flere gange. Da Avnstrup kun er en times kørsel fra Sandholm, hvor interviewene finder sted, er det lettest for alle parter, hvis asylansøgerne bor tæt på Sandholm, indtil interviewene er gennemført. Grunden til, at asylansøgere ikke kan bo i Sandholmlejren, indtil deres interviews er gennemført, er et spørgsmål om plads. Center Avnstrup Center Avnstrup, blev i starten af 2005 ombygget til et Modtagecenter, som Center Sandholm. Center Avnstrup er et stort asylcenter på ca m 2 og i stand til at huse mennesker. De fleste bor på værelser med seks senge. Asylansøgere (der ikke er i fase 3) kan selv lave mad i Avnstrup. Derfor har de deres eget køleskab og adgang til køkkenfaciliteter, og de modtager penge til at købe mad for. Samtidig findes der en cafeteria-ordning til de afviste asylansøgere, hvor de som i Sandholm, får tre måltider om dagen. Ud over en skole har Avnstrup også en ungdomsklub. Voksne har muligheden for at deltage i forskellige kurser, eksempelvis engelsk eller IT. Der er også tre cafeer, drevet af asylansøgerne selv, sportsfaciliteter og værksteder såsom musikværksted og cykelværksted. Fra Sandholm og Avnstrup til andre centre i Danmark Når Udlændingestyrelsen er færdig med at interviewe asylansøgeren, flyttes vedkommende til et almindeligt asylcenter. Gennem hele processen mellem Sandholm, Avnstrup og det endelige center følger alle dokumenter og journaler asylansøgeren. Dette betyder, at asylansøgeren ikke skal besvare de samme spørgsmål i alle centre. Maj 2005 var der 17 asylcentre i Danmark. Hovedparten (11) drives af Dansk Røde Kors, 4 af Beredskabsstyrelsen og 2 drives af henholdsvis 17

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER GENEVE KONVENTIONEN ASYL ELLER? ÅBENBART GRUNDLØS PROCEDURE. DUBLIN-FORORDNINGEN. ASYL-VURDERING OG CENTEROPHOLD. Asyl En asylansøger er en udlænding,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2013 ASYL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

25 spørgsmål og svar om flygtninge

25 spørgsmål og svar om flygtninge 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Indhold Pas og andre personlige dokumenter s. 2 Underskrift på ansøgningsskemaer den herboende reference skal være myndig s. 2 Opholdskort til visiterede

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration avj@horsholm.dk Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation - forretningsvisum Invitation til ansøgning om forretningsvisum VU1_da_150415_v1.1 1. Information om værtsfirmaet Firmanavn Hjemmeside Firmaadresse i Danmark Telefax Branche CVR-Nr. 2. Information

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation Invitation til brug for ansøgning om visum VU2_da_150415_v1.1 1. Information om værten - dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Fornavn Efternavn Bopælsadresse i Danmark Nationalitet

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven. Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven. Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Fremsat den 10. december 2009 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom F l p l ^ _ df h c h ' a s A [ h g n _ mc 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach

Læs mere

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet.

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION Dato: 8. november 2004 Kontor: Ø/A Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. 1. Gennemførte initiativer 1.1

Læs mere

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa

manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION 25. august 2003 Statsrevisorerne har den 2. april 2003 afgivet beretning nr. 9, 2002 om Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet.

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan Lovafdelingen Dato: 17. september 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2013-6140-0442 Dok.: 1247301 Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan 1. Indledning EU-Domstolen

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE November 2012 POLITIOMRÅDET Nationalt Udlændingecenter (NUC) STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE Denne redegørelse indeholder en status på politiets

Læs mere

TRAMPOLINHUSET. Galleri Q Peder Skrams Gade 2 1054 København K. Kunstakademiets udstillingssted

TRAMPOLINHUSET. Galleri Q Peder Skrams Gade 2 1054 København K. Kunstakademiets udstillingssted TRAMPOLINHUSET Et mødested for asylansøgere, danskere og alle andre! En effekt af den danske asylpolitik, er at man gennem arbejds-, studie- og integrationsforbud skaber en klasse af individer, som mod

Læs mere

Ny flyer om asylproceduren med gode råd

Ny flyer om asylproceduren med gode råd Nyhedsbrev nr. 46 November 2013 Refugees Welcome REFUGEES WELCOME bring your families Ny flyer om asylproceduren med gode råd Andre nyheder: Fokus på humanitært ophold FN-klage i Sri lanka-sag Europarådets

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer. N O T A T Indholdet af udspilspakken på au pair-området 28. maj 2014 Sagsnr. 2013-8383 CAAU / hkc Udspilspakken indeholder følgende 14 forslag til ændringer af au pair-ordningen, som har til formål primært

Læs mere

Fra Madkasse til Eksklusionslejre. Regeringens såkaldte lovforslag om afskaffelse af madkasseordningen

Fra Madkasse til Eksklusionslejre. Regeringens såkaldte lovforslag om afskaffelse af madkasseordningen 2 Fra Madkasse til Eksklusionslejre Regeringens såkaldte lovforslag om afskaffelse af madkasseordningen En dokumentation om danske eksklusionslejre for flygtninge Anno 2005 Indhold 1. Madkasser som Lokkemad

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information

Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp Asyl & Samfund Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Forfattere:

Læs mere

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

21.09.2015 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier

21.09.2015 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier Side 1 Solrød Kommune 21. september 2015 Flygtninge børn og familier Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse

Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse NOTAT Dato: 2. september 2008 Kontor: Udlændingekontoret J.nr.: 2005/4199-486 Sagsbeh.: LNL Fil-navn: 9 b - revision 2008 (endelig) Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær

Læs mere

SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM

SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM Denne skabelon bruges til indsendelse af forslag til Alternativets politik. Forslagene bliver behandlet i Alternativets politiske Forum.

Læs mere

SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16.

SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16. SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16. april 2015 Høringssvar fra SOS mod Racisme på: Forslag til Lov om

Læs mere

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA7_da_110814

Læs mere