Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali"

Transkript

1 Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali

2 Velkommen til ASIGgruppen

3 Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du vil få det sjovt og få en masse positive erfaringer, når du repræsenterer dine medasylansøgere og møder folk fra alle lag i det danske samfund. Hvorfor have en ASIG-gruppe? Mange folk i Danmark ved ikke særlig meget om asylansøgere. Ofte får de kun deres informationer fra medierne. ASIG-gruppen blev grundlagt for at give danskerne en mulighed for at møde asylansøgere ansigt til ansigt og for at give asylansøgere muligheden for at fortælle om deres egne oplevelser med asyllivet. ASIG er en forkortelse for Asylum Seekers Information Group. Gruppen blev grundlagt af Røde Kors Kulturhus i København i slutningen af 90'erne. Vi har lavet dette præsentationsmateriale baseret på vores erfaringer, så asylcentre over hele Danmark kan danne deres egen ASIG-gruppe og holde lokale informationsmøder til fordel for både beboerne på centrene og det omkringliggende samfund. Et vigtigt job Som medlem af ASIG-gruppen kommer du til at videregive faktuel og objektiv information baseret på denne håndbog. Du skal være velkommen til at fortælle om din egne erfaringer, så længe du forbliver apolitisk og neutral. Det at møde en asylansøger og høre om hans eller hendes personlige erfaringer gør dybt indtryk på danske tilhørere, og forhåbentlig vil du være med til at skabe en bedre forståelse af asylansøgere og flygtninge. Som medlem af ASIG-gruppen udfører du et vigtigt stykke arbejde men du har det også sjovt undervejs. Vi ønsker dig held og lykke i ASIG-gruppen! Redaktionel kommentar: Denne håndbog er skrevet af Nicolas Johansen og Berit Christensen for Dansk Røde Kors Asylafdelings Kulturhus i København. Redaktionen blev afsluttet i februar Alle billeder er taget af Nurali Kushkov. Vi har fået meget information og hjælp fra kolleger og personale ved Røde Kors Kulturhus, ved Center Sandholm og hovedkontoret, såvel som fra Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen og UNHCR. Statistikker og tekstmateriale er opdateret i maj 2005 af Mette Seneca Jensen, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Kulturhuset.

4 Sådan du laver en ASIGpræsentation Før præsentationen Når du laver en aftale med en skole, et firma eller andre, så find ud af: Hvem er de mennesker, du skal møde? Hvilke emner interesserer dem? Ved de noget om asylsystemet (så du ikke fortæller dem noget, de allerede ved)? Hvor mange mennesker vil være til stede ved præsentationen, og hvor gamle er de? Den nedre aldersgrænse er generelt år (10. klasse). Kunne der være andre ting, såsom om der vil blive brug for en tolk? Forbered en struktureret præsentation baseret på ASIG-materialet og gæsternes interesser, men husk, at der skal være tid til spørgsmål fra salen. Typisk vil 45 minutters præsentation og 45 minutter med spørgsmål fungere godt. Vær punktlig. Hvis du skal holde et oplæg uden for dit center, er det vigtigt at være der mindst et kvarter før aftalen lyder, så du kan møde de mennesker, der står for det, fornemme stemningen og få alt parat. Hvis oplægget finder sted på dit center, så sørg for, at borde og stole, overhead projector'en samt te og kaffe er gjort klar i god tid før oplægget. Præsentationen Som ASIG-medlem repræsenterer du dit asylcenter og på en måde også alle asylansøgere i Danmark. Derfor er det meget vigtigt, at du altid er høflig og venlig i din omgang med mennesker. Forsøg at være så upartisk, neutral og fordomsfri som muligt. Det er vigtigt, at ASIG-oplæggene holdes i en positiv atmosfære. Når du taler om udlændingelovene og det danske system, er det bedre at holde din personlige mening for dig selv. Når du taler om dagligdagen i centret, er det til gengæld vigtigt, at du taler om dine egne erfaringer med dine egne ord. Du er ikke en officiel repræsentant for Dansk Røde Kors og kan derfor ikke svare på specifikke spørgsmål vedrørende organisationen. Giv derfor kun generelle oplysninger om Dansk Røde Kors. Vær helt sikker på, at tilhørerne forstår dette. Mange tilhørere er sikkert meget interesserede i din egen historie, dine følelser og erfaringer. Du bestemmer, hvor meget du har lyst til at fortælle: Hvis du ikke har lyst til at fortælle noget personligt eller følelsesladet, så afslå høfligt.

5 ASIG er ikke en politisk men rent informativ gruppe. Hvis du bliver spurgt om personlige synspunkter, kan du derfor kun svare for dig selv, og du skal således også lade de andre ASIG medlemmer besvare spørgsmålet/spørgsmålene. Efter præsentationen Når oplægget er ovre, og de forskellige spørgsmål er blevet besvaret og/eller diskuteret, så bland dig med gæsterne og spørg, hvad de synes om oplægget, om deres forventninger blev mødt, og om de har kritik og/eller ideer. Tal om denne evaluering med de andre ASIG-medlemmer, og tag den med i dine overvejelser næste gang, du skal forberede et oplæg. Du gør præsentationen interessant! Du vil sikkert ikke dække alle emner eller gå i detaljer med alt, som er beskrevet i denne mappe det ville få præsentationen til at vare flere timer så tilpas præsentationen til målgruppen og deres interesser. Hvis du f.eks. har en gruppe studerende fra det lokale gymnasium, vil de sikkert ikke finde en masse information om lovgivning særlig interessant, så spring den del over og fokuser på noget andet i stedet. Materialet er der, for at du frit kan vælge og vrage! Informationerne er faktuelle og 'nøgne', så det er dit job at få oplægget til at blive interessant. Det vil det blive, hvis din stil er oplagt og engageret, og hvis du tilsætter personlige tanker og erfaringer. Og vi nævner igen, at det er helt op til dig, hvor personligt, det skal være! Når du fortæller om proceduren i forbindelse med at søge asyl i Danmark og forklarer, at asylansøgere registreres i Sandholm, så fortæl tilhørerne om din oplevelse, hvis du har lyst. For eksempel, hvad tænkte du, og hvad følte du, da du ankom? Var det skræmmende, en lettelse, forvirrende? Dette gælder også kapitlet 'Livet i asylcentrene'. Det er umuligt at få alle de tanker, der rører sig i en asylansøgers hoved, ned på papir: ventetiden, følelsen af ikke at have kontrol over ens eget liv, at skulle bo sammen med mange andre mennesker på meget lidt plads. Derfor er det op til dig, når du laver en ASIG-præsentation, at tilføje en asylansøgers perspektiv på en måde, så det forbedrer præsentationen, samtidig med at det er behageligt for dig.

6 Indholdsfortegnelse Ankomst til Danmark...1 Typiske grunde til at flygte... 2 Grunde til at komme til Danmark... 4 Mennesker, der flygter til Danmark... 5 Asylansøgeres alder og køn... 8 Lovgivning vedrørende flygtninge... 9 Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere En asylansøgers vej gennem systemet (en model) Livet i asylcentrene...14 Sandholm Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark Aktiviteter, pligter og økonomi En afgørelse Praktik og uddannelse Bilag Lister over overheads Overheads

7 Ankomst til Danmark 1

8 Typiske grunde til at flygte Overhead 1, 2 og 3 Der er mange grunde til, at mennesker flygter fra deres hjemlande: krig, personlig forfølgelse, familiefejder, ingen eller dårlige økonomiske udsigter, sult, etc. Personlig forfølgelse Krig og konflikter Andre grunde Personlig forfølgelse, som defineret i FNs Flygtningekonvention fra 1951, er det mest brugte kriterium for at blive anerkendt som flygtning. Personlige forfølgelser kan forekomme i krigsperioder og ved voldelige konflikter. Samtidig er det kendetegnende for mange totalitære regimer, for eksempel i Irak (før krigen i 2003), Afghanistan (under Taleban), og Iran. Krig inklusive konflikter, der leder frem til krige, såvel som de ofte ustabile situationer efter en krig er én af de største producenter af flygtninge. Der er mange grunde til, at krig opstår: politiske magtkampe, økonomiske anliggender, etniske og/eller religiøse spørgsmål. Mennesker flygter fra krig for at undgå såvel bombardementerne som at blive personligt forfulgt. Dette ses for eksempel i Sudan, Afghanistan, Angola og Bosnien-Herzegovina. Nogle mennesker flygter fra familierelaterede problemer, som familiefejder, seksuel diskrimination og tvangsægteskaber. Men disse grunde er sjældent tilstrækkelige til at få asyl i Danmark. Det samme gælder for mennesker, der flygter fra sult og fattigdom. Flygtninge og internt fordrevne En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland, fordi han eller hun frygter at blive personlig forfulgt, miste livet, blive fængslet, blive udsat for tortur eller på anden vis få krænket sine menneskerettigheder. Juridisk set er en person først defineret som flygtning, når et land eller UNHCR har behandlet ens sag og har givet asyl. I 2004 var det samlede antal mennesker, der flygtede fra deres hjemland, tæt ved 10 millioner. De ti største grupper af flygtninge i verden var (Dansk Flygtningehjælp 2005): Palæstinensere Afghanistan Burundi Irak Sudan Angola Somalia Bosnien-Herzegovina Den demokratiske Republik Congo Vietnam

9 Internt fordrevne er flygtet fra deres hjem af de samme grunde som flygtninge, men de forbliver i deres land, og derfor er de underlagt dette lands love og beskyttelse. Internt fordrevne er kun delvist beskyttet af internationale love, fordi et vigtigt kriterium for, at man kan blive anerkendt som flygtning, er, at man har forladt sit hjemland. UNHCR vurderer, at der i 2004 var millioner internt fordrevne flygtninge i verden. Antallet af asylansøgere er derimod faldet. I alt har omkring mennesker søgt om asyl i 38 lande i Europa, Nordamerika og dele af Asien i Det er det laveste tal i 16 år. (UNHCR 2005). Asylansøgninger i udvalgte lande 2002 og 2004 (UNHCR 2005) Land Primære oprindelseslande Antal 2002 Antal 2004 Storbritannien Afghanistan, Irak, Somalia, Kina, Zimbabwe USA Mexico, Kina, Colombia, Haiti, Indien Tyskland Irak, Tyrkiet, Afghanistan, Rusland, Serbien-Montenegro Frankrig Tyrkiet, D.R. Congo, Kina, Mauretanien, Algeriet Østrig Afghanistan, Irak, Tyrkiet, Indien, Serbien-Montenegro Canada Pakistan, Sri Lanka, Kina, Colombia, Mexico Sverige Irak, Bosnien-Herzegovina, Rusland, Serbien-Montenegro, Somalia Belgien Rusland, Algeriet, D.R. Congo, Serbien-Montenegro, Tyrkiet Holland Angola, Afghanistan, Sierra Leone, Iran, Irak Norge Rusland, Somalia, Irak, Serbien-Montenegro, Bosnien Herzegovina Danmark Afghanistan, Irak, Somalia, Serbien-Montenegro

10 Grunde til at komme til Danmark Overhead 4 og 5 Menneskerettigheder Tilfældigheder Venner og/eller familie Danmark opfattes som et sikkert og demokratisk land, hvor menneskerettighederne bliver respekteret. Ofte har flygtninge ingen planer om at komme til et bestemt land, når de flygter. Derfor er det tit ved et tilfælde, at de ender i Danmark. Andre derimod håber på at kunne komme til for eksempel Norge eller Sverige, men bliver så stoppet ved grænsen af politiet. I stedet for at rejse tilbage til deres hjemland, vælger de så at søge asyl i Danmark. Nogle vælger dog specifikt at komme til Danmark, fordi de har familie og/eller venner her. Tidligere kom mange flygtninge til Danmark, fordi de vidste, at de kunne få familiesammenført deres ægtefælle, børn og forældre. Men efter en ændring i Udlændingeloven i 2002 er mulighederne for familiesammenføring blevet begrænset. For eksempel skal ægtefæller være over 24 år, og personen, der lever i Danmark, skal opfylde visse økonomiske betingelser. Flygtninge kan få deres familie sammenført, men andre udlændinge skal have haft fast adresse i Danmark i 3 år, før de kan søge om familiesammenføring. Med hensyn til nationalitet så ændrer tallene sig hele tiden som logisk følge af, at politiske situationer og konflikter også ændrer sig på verdensplan. Følgende hjemlande var i 2002, 2003 og 2004 top ti over, hvor asylansøgerne i Danmark kommer fra (Udlændingestyrelsen 2005): Lande Total 2002 Total 2003 Total 2004 Serbien og Montenegro Afghanistan Irak Somalia Rusland Bosnien-Herzegovina Statsløse Palæstinensere Iran Tyrkiet Andre Total

11 Mennesker, der flygter til Danmark Overhead 6 og A Der findes mange forskellige ord for flygtninge og asylansøgere, hvilket kan være meget forvirrende. Her er en liste med de vigtigste af dem. Asylansøgere Asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark eller andre lande for at søge asyl. Normalt skal de opfylde kriterierne fra 1951 Konventionen for at kunne få asyl. Myndighederne bestemmer, om de opfylder disse kriterier eller ej. Først når sagen er afsluttet, og asylansøgeren har fået et positivt stempel, er han/hun juridisk set flygtning. Formålet med asylsagsbehandlingen er altså at bestemme, om en asylansøger er flygtning eller ej, og denne procedure er den samme i Danmark som i andre lande. Spontane asylansøgere Spontane asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark og henvender sig på den nærmeste politistation for at søge om asyl. Sådan foregår det for langt de fleste asylansøgere i Danmark. Tidligere har enkelte søgt asyl på en af de danske ambassader, men siden juli 2002 er det ikke længere muligt. I 2004 søgte personer om asyl i Danmark. I 2003 var tallet 4.593, i 2002 var det 6.068, og i 2001 søgte om asyl. I 2004 fik personer asyl (opholdstilladelse) i Danmark. Disse tal er incl. Konventionsflygtninge og flygtnige med de-facto status. Se nedenfor. I 2003 var tallet 2.447, 2002 var det 4.069, og i 2001 fik asyl. Konventionsflygtninge Konventionsflygtninge er flygtninge, som opfylder 1951 Konventionens kriterier, dvs. mennesker, der frygter at blive personlig forfulgt på grund af deres race, religion, nationalitet, sociale tilhørsforhold eller politiske overbevisninger. Denne frygt skal kunne bevises objektivt. Det betyder ifølge 1951 Konventionen, at en subjektiv frygt for personlig forfølgelse ikke er en tilstrækkelig grund til at få flygtningestatus. Flygtningekonventionen fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Konventionen er en del af dansk lovgivning. I 2004 fik 278 personer asyl som konventionsflygtninge. 5

12 I 2003 var tallet 724, i 2002 var det 1.267, og i 2001 fik asyl som konventionsflygtninge. Beskyttelsesstatus Beskyttelsesstatus anvendes i sager, hvor Danmark er bundet af internationale konventioner, som for eksempel Den Europæiske Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Beskyttelse bliver givet til asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, hvis de rejser hjem til deres hjemlande. Denne beskyttelsesstatus erstattede i 2002 den tidligere de facto flygtninge status. I 2004 fik 97 personer asyl som de facto flygtninge og 134 personer fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2003 fik 519 personer asyl som de facto flygtninge og 83 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2002 fik personer asyl som de facto flygtninge og 3 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2001 fik personer asyl som de facto flygtninge og 0 fik asyl med beskyttelsesstatus (den var ikke indført endnu). Humanitær opholdstilladelse Det er muligt at få humanitær opholdstilladelse, men det tildeles kun i tilfælde, hvor der er tale om specifikke personlige omstændigheder, for eksempel ved alvorlige sygdomme, der ikke kan helbredes eller behandles i asylansøgerens hjemland. Mindre end 5 % af de, der ansøger om humanitær opholdstilladelse, får et positivt svar. Men i 2004 steg antallet af opholdstilladelser på dette område faktisk, da 351 fik humanitær opholdstilladelse. I 2003 fik 202 personer humanitær opholdstilladelse i Danmark. I 2002 var tallet 45, og i 2001 var det 83 Kvoteflygtninge Efter aftale med UNHCR får Danmark hvert år tildelt et bestemt antal kvoteflygtninge. De kommer direkte fra flygtningelejre rundt om i verden. De er blevet anerkendt som flygtninge af UNHCR, og bliver derfor sendt direkte ud i en kommune, når de kommer til Danmark. I 2004 kom der 498 kvoteflygtninge til Danmark. I 2003 var antallet 512. I 2002 var tallet 490, og i 2001 var det

13 Familiesammenføring Mange af de flygtninge og indvandrere, der er i Danmark, er kommet, fordi de er blevet familiesammenført. Dette gælder ægtefæller og børn (indtil 18 år) af flygtninge, såvel som ægtefæller til danskere og indvandrere, der bor i Danmark. Desuden skal børn af indvandrere, der bor i Danmark, sammenføres, selvom børnene faktisk blev født i Danmark. I 2004 blev personer familiesammenført i Danmark. I 2003 var tallet 4.791, i 2002 var det 8.151, og i 2001 blev personer familiesammenført. Familiesammenføring i DK Total Ægtefæller, total til flygtninge til indvandrere til danskere/nordiske borgere Børn, total af flygtninge af andre Forældre, total * * siden juli 2002 kan forældre ikke længere blive familiesammenført 7

14 Asylansøgeres køn og alder Asylansøgere er en meget blandet gruppe. Det eneste, de har til fælles, er, at de alle kommer til Danmark for at søge asyl, fordi de ikke kan leve i deres hjemlande. Nogle af dem er analfabeter og uden uddannelse, mens andre er højtuddannede. Køn Alder Med hensyn til køn, så anslår UNHCR, at 50 % af alle flygtninge i verden er kvinder (Dansk Flygtningehjælp 2002). Imidlertid var kun 38 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, kvinder, mens 62 % var mænd (Udlændingestyrelsen 2003). Med hensyn til alder, så var omkring 35 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, mellem 20 og 29 år. Den største gruppe var unge mænd mellem 20 og 29 år. Mænd 62% Kvinder 38% 8

15 Lovgivning vedrørende flygtninge Overhead C Danmark er bundet af internationale lovgivning, hvilket betyder, at alle love, regeringen laver, skal rette sig efter de internationale love, Danmark har tiltrådt. Flygtningekonventionen fra Protokollen til Flygtningekonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Torturkonvention Dublinkonventionen og Eurodac Schengenkonventionen FN s Flygtningekonvention fra 1951 var den første internationale flygtningekonvention, og den havde først og fremmest til hensigt at beskytte europæiske flygtninge efter 2. verdenskrig. Den 4. december 1952 ratificerede Danmark konventionen som den første stat. Konventionen beskriver, hvornår man er flygtning, og hvilken form for beskyttelse eller anden form for assistance eller sociale rettigheder en flygtning bør få fra det land, hvor han eller hun har søgt beskyttelse. Samtidig definerer den også, hvilke forpligtelser flygtninge har over for hans eller hendes værtsland. Ligeledes behandler konventionen bestemte kategorier af mennesker, som for eksempel krigsforbrydere, der ikke er kvalificeret til at få flygtningestatus. En central bestemmelse fastsætter, at flygtninge ikke kan sendes tilbage til et land, hvor der er fare for, at han eller hun vil blive personligt forfulgt. Konventionen fra 1951 var i starten begrænset til at gælde europæiske flygtninge, men 1967 Protokollen udvidede Flygtningekonventionens rækkevidde til at dække flygtningeproblemer i hele verden. Baseret på FN s Menneskerettighedserklæring (1948) fastlagde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) blandt andet retten til livet, forbud mod tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, retten til personlig frihed og sikkerhed samt retten til privat- og familielivets ukrænkelighed. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afviser enhver brug af tortur. Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (1987) blev vedtaget for at sikre et større og mere effektivt internationalt redskab i kampen mod tortur, i særdeleshed til at styrke beskyttelsen af de mennesker, der har fået frataget deres frihed. Dublinkonventionen (1990) fastlægger hvilket europæisk land, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgers sag. På den måde sikrer man, at asylansøgere ikke rejser til et andet europæisk land for at søge asyl, hvis de allerede er blevet afvist i ét land. Schengenkonventionen (1990) regulerer den frie bevægelighed over grænserne mellem de lande, der er en del af Schengenkonventionen, inklusive udlændinge. 9

16 Udlændingeloven Integrationsloven Udlændingeloven behandler grundlæggende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Den definerer, hvem der kan rejse ind i Danmark, hvem der skal have visum, og hvem der ikke skal. Ligeledes indeholder den et afsnit om deportation af udlændinge i de sager, hvor der er tale om kriminel aktivitet. Den bestemmer samtidig, under hvilke omstændigheder en udlænding kan blive, samt hvilke betingelser en asylansøger skal opfylde for at kunne opnå asyl. Udlændingeloven er blevet ændret mange gange. I 2002 lavede regeringen stramninger i de dele af loven, der handler om familiesammenføring. I 2003 blev der introduceret nye regler angående deportationen af de asylansøgere, der har fået afslag, samt de tvungne aktiviteter, asylansøgerne skal deltage i, mens de bor på et asylcenter. Integrationsloven vedrører flygtninge, der har fået tildelt asyl. Den fastslår, hvilke aktiviteter og undervisning flygtninge skal deltage i, og hvilken økonomisk støtte de kan få. 10

17 Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere Overhead 7 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har det overordnede ansvar for flygtninge og indvandrere i Danmark. Det behandler også ansøgninger om humanitær opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen er en afdeling under Integrationsministeriet. Den tager sig af mange ting vedrørende udlændinge: Den behandler asylansøgninger. Den behandler visumansøgninger, midlertidige opholdstilladelser og arbejdstilladelser. Den bestemmer, om opholdstilladelser skal inddrages, og om bestemte udlændinge skal udvises af landet. Den har det overordnede ansvar for driften af asylcentrene. Den bestemmer, i hvilken kommune en asylansøger, der har fået opholdstilladelse, skal bo. Flygtningenævnet Dansk Røde Kors Dansk Flygtningehjælp Kommuner Flygtningenævnet er en uafhængig retslignende instans, der behandler de appelsager, der opstår, hvis Udlændingestyrelsen i første omgang har nægtet asylansøgeren asyl. Formanden for Flygtningenævnet er en dommer, desuden er der to andre medlemmer; den ene er udpeget af Integrationsministeriet, den anden er en advokat, der er udpeget af Advokatrådet. Dansk Røde Kors er en del af International Røde Kors. De fleste asylcentre i Danmark er drevet af Dansk Røde Kors Asylafdeling for Udlændingestyrelsen. Centrene ligger rundt omkring i landet, og de huser asylansøgere, mens deres asylsag bliver behandlet. Røde Kors er forpligtet til at tilbyde aktiviteter, undervisning etc. Røde Kors er på ingen måde involveret i behandlingen af asylansøgernes sag. Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær hjælpeorganisation. Den er involveret i behandlingen af de åbenbart grundløse sager og giver tillige gratis juridisk hjælp til asylansøgere og flygtninge. Siden 1. januar 1999 har kommunerne været ansvarlige for det 3-årige integrationsprogram, hvilket bl.a. indeholder undervisning i dansk, uddannelse og aktivering. 11

18 . Den centrale politiafdeling Den centrale politiafdeling i Sandholmlejren laver det første interview med de mennesker, der søger asyl. Ligeledes udsteder politiet et personligt identifikationskort til asylansøgeren. 12

19 En asylansøgers vej gennem systemet Registrering hos politiet Dublinfasen Politiet tjekker rejseruten Asylansøgeren sendes tilbage til det første sikre land enten i eller uden for EU Udlændingestyrelsen accepterer at føre asylsagen Åbenbart grundløs Normal procedure Normal Procedure Anerkendelsesprocenten* positiv (10%) negativ (90%) Integration 3 års integrationsprogram i en kommune Appelsager Behandles automatisk af Flygtningenævnet Humanitære sager Behandles af Integrationsministeriet Tallene er fra Udlændingestyrelsen

20 Livet i asylcentrene 14

21 Sandholm Overhead 9 Alle kommer til Sandholm Registrering og & indkvartering Samtale med politiet Uanset hvor i Danmark en person ansøger om asyl, vil han eller hun blive overført til Sandholm. Center Sandholm, som er den del, Dansk Røde Kors bestyrer, kan huse mere end 700 personer. I Sandholmlejren har Udlændingestyrelsen og dansk politi deres egne kontorer, og Fængselsvæsenet bestyrer et fængsel for asylansøgere, der ikke vil samarbejde med politiet. Når asylansøgere ankommer til Sandholm, registrerer Røde Kors medarbejdere asylansøgerne ved indgangen, og asylansøgerne informeres om forholdene i Center Sandholm. Informationsmaterialet er tilgængeligt på 25 sprog. I Center Sandholm henvises man enten til en seng i afdelingen for enlige eller, hvis man er sammen med sin familie, et værelse i familieafdelingen. Et værelse i familieafdelingen indeholder eget toilet og badeværelse. Folk i afdelingen for enlige deler toilet og bad, og de fleste bor i fire-personers værelser. Der er dog også større værelser med plads til ni personer. Dansk Røde Kors medarbejdere prøver at indkvartere personer fra samme land eller personer, som taler samme sprog, i værelser sammen. I Sandholmlejren udspørges asylansøgerne af politiet om deres nationalitet, identitet og rejserute til Danmark. Interviewet foregår med en tolk og foretages sædvanligvis en eller to dage efter ankomsten til Sandholm. Politiet konfiskerer de rejsedokumenter, som asylansøgeren måtte have, og forsyner asylansøgeren med et identitetskort, også kendt som et white card. Identitetskortet har et såkaldt UDL-nummer, hvilket er en identifikationskode svarende til et dansk CPR-nummer. Lægeundersøgelse og sundhedsfaciliteter Efter nogle få dage gennemgår asylansøgeren et sundhedscheck. Dette foretages af en sygeplejerske, og der er en tolk til stede. Der er særlige foranstaltninger for eksempelvis alvorligt syge eller gravide. Så længe asylansøgeren bor i Center Sandholm, står lægehuset til rådighed for ham/hende. Uden for lægehusets åbningstider kan Røde Kors medarbejderne anmode om lægehjælp udefra, såfremt det er nødvendigt. Tøjkøb Når asylansøgeren har boet i Sandholmlejren et stykke tid får han/hun muligheden for at købe tøj i tøjbutikken. Dette foregår ud fra et pointsystem, hvor børn gives 100 point og voksne

22 Interview med Udlændingestyrelsen Børn og unge For at behandle asylansøgerens ansøgning om asyl i Danmark indkalder Udlændingestyrelsen asylansøgeren til et interview hurtigst muligt. Interviewet udføres med en tolk til stede. Formålet med interviewet er at få flest mulige relevante oplysninger, så Udlændingestyrelsen kan foretage en kvalificeret afgørelse af, om asylansøgeren bør modtage asyl i Danmark eller ej. Et særligt hensyn tages i forhold til børn og unge. Forældre med små børn (mellem 3 og 6 år) får mulighed for at sende deres børn i børnehaven i Center Sandholm. Sundhedspersonale fra Røde Kors besøger og hjælper asylansøgerfamilier i asylcentrene. De skal sikre, at de mindste børns behov og interesser tilgodeses. Generelt er det obligatorisk, at børn mellem 7 og 16 går i skole et vist antal timer om ugen. Røde Kors skal give unge mellem 17 og 21 et passende uddannelsestilbud. Børn, der går i skole, transporteres til skolen i Center Avnstrup. Alle børnehaver og skoler i Røde Kors asylafdeling bygger på en pædagogik, der er specielt egnet for børn, som har haft et turbulent liv. Hvert år kommer der et antal uledsagede børn til Danmark, hvor de søger asyl. Disse uledsagede børn bor ikke i Sandholmlejren. Røde Kors har et specielt center for uledsagede børn, hvor der er særlige faciliteter. Uledsagede børn På grund af den specielle situation for de uledsagede børn forsøger man ofte at behandle deres sager hurtigt. Meget små børn tildeles asyl med det samme, hvorimod de ældre børn får behandlet deres sag på normal vis. Af den sidste gruppe får hovedparten et negativt svar. I 2002 ansøgte 137 uledsagede børn om asyl. I 2003 var tallet 159, i 2004 ansøgte 128 uledsagede børn om asyl i Danmark. I 2002 fik 33 asyl, i 2003 var tallet 34, i 2004 fik kun 7 asyl og i 2004 fik 15 uledsagede børn asyl i Danmark. (Udlændingestyrelsen 2005) 16

23 Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark Overhead 10 Da Center Sandholm er et modtagecenter, flytter asylansøgere normalt videre til et af centrene i Danmark. Der er dog undtagelser. Asylansøgere, der formodes at have ringe muligheder for at opnå asyl de åbenbart grundløse sager eller som ikke vil samarbejde med politiet, forbliver i Center Sandholm. Ydermere skal asylansøgere fra Rusland og de tidligere sovjetiske republikker normalt forblive i Center Sandholm, indtil deres sag er behandlet. Normalt skal Udlændingestyrelsen interviewe asylansøgere flere gange. Da Avnstrup kun er en times kørsel fra Sandholm, hvor interviewene finder sted, er det lettest for alle parter, hvis asylansøgerne bor tæt på Sandholm, indtil interviewene er gennemført. Grunden til, at asylansøgere ikke kan bo i Sandholmlejren, indtil deres interviews er gennemført, er et spørgsmål om plads. Center Avnstrup Center Avnstrup, blev i starten af 2005 ombygget til et Modtagecenter, som Center Sandholm. Center Avnstrup er et stort asylcenter på ca m 2 og i stand til at huse mennesker. De fleste bor på værelser med seks senge. Asylansøgere (der ikke er i fase 3) kan selv lave mad i Avnstrup. Derfor har de deres eget køleskab og adgang til køkkenfaciliteter, og de modtager penge til at købe mad for. Samtidig findes der en cafeteria-ordning til de afviste asylansøgere, hvor de som i Sandholm, får tre måltider om dagen. Ud over en skole har Avnstrup også en ungdomsklub. Voksne har muligheden for at deltage i forskellige kurser, eksempelvis engelsk eller IT. Der er også tre cafeer, drevet af asylansøgerne selv, sportsfaciliteter og værksteder såsom musikværksted og cykelværksted. Fra Sandholm og Avnstrup til andre centre i Danmark Når Udlændingestyrelsen er færdig med at interviewe asylansøgeren, flyttes vedkommende til et almindeligt asylcenter. Gennem hele processen mellem Sandholm, Avnstrup og det endelige center følger alle dokumenter og journaler asylansøgeren. Dette betyder, at asylansøgeren ikke skal besvare de samme spørgsmål i alle centre. Maj 2005 var der 17 asylcentre i Danmark. Hovedparten (11) drives af Dansk Røde Kors, 4 af Beredskabsstyrelsen og 2 drives af henholdsvis 17

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID Flygtninge i Danmark Asyl Redaktionen afsluttet i april 2006 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf.

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen

Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen 2016/1 BSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 13. januar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ansøgningsskema IN3_da_020117

Ansøgningsskema IN3_da_020117 Ansøgningsskema IN3_da_020117 Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos venner eller familie (udlændingelovens 42 l, stk. 1) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge

Læs mere

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International Indholdsfortegnelse På Flugt 3 Lærervejledning 3 Amnesty Internationals flygtningepolitik 3 Undervisningsmaterialets målgruppe

Læs mere

Jammerbugt Asylafdeling

Jammerbugt Asylafdeling Jammerbugt Asylafdeling Frivillig voksenven søges Vi er glade for, at du har valgt at blive Voksenven på vores børnecentre ( Børnecenter Vester Thorup og Børnecenter Vester Hjermitslev). Vi har samlet

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS SPECIALE 2003 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING...

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS SPECIALE 2003 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING... 1 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING... 5 2 ASYL I DANMARK... 7 2.1 HVEM KAN SØGE, OG HVOR SØGER MAN?... 7 2.2 PROCEDURE

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N og O i integrationsudvalget. Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 75 Offentligt TALEPAPIR Dato: 25. januar 2007 Kontor: Økonomi- og Analysekontoret J.nr.: 2007-5014-12 Sagsbeh.: LKN Fil-navn:

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold BKI nr 53 af 21/09/2000 Offentliggørelsesdato: 04-10-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Fakta om Udrejsecenter Kærshovedgård

Fakta om Udrejsecenter Kærshovedgård Kontoret for Økonomi og Indkvartering Dato: 9. februar 2016 Fakta om Udrejsecenter Kærshovedgård 1. Hvorfor etableres Udrejsecenter Kærshovedgård? Kærshovedgård, der hidtil har fungeret som åbent fængsel,

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Dansk Røde Kors. Vedr.: Indenrigsministeriets udkast til kongelig anmodning om ikraftsættelse af udlændingeloven for Færørerne.

Dansk Røde Kors. Vedr.: Indenrigsministeriets udkast til kongelig anmodning om ikraftsættelse af udlændingeloven for Færørerne. Skjal 4, undirskjal b Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Dansk Røde Kors København, d. 30. september 1999 Asyl/JØC/KBH/31-5/0517 Vedr.: Indenrigsministeriets udkast til kongelig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Henrik Christensen, afdelingsleder, Anja Bokelund, Psykoterapeut Integrationsnet, DFH

Henrik Christensen, afdelingsleder, Anja Bokelund, Psykoterapeut Integrationsnet, DFH 27-01.2017 Henrik Christensen, afdelingsleder, Anja Bokelund, Psykoterapeut Integrationsnet, DFH Livsmod Arbejdet med flygtningefamilier DFH Integration hvem er vi 31.01.2017 Anja Weber Stendal, Center

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Hersegade 8, 4000 Roskilde, tlf. 46357322, mail: epost@anderschrjensen.dk, www.fauadv.dk Til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. J. nr. 2008/4009-03

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: 20. august 2007 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2007/4050-1006 INM 258 Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om det fremtidige

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

KIM U. KJJER. Flygtning i Danmark. En kommenteret Introduktion til det danske asylsystem A AKADEMISK FORLAG

KIM U. KJJER. Flygtning i Danmark. En kommenteret Introduktion til det danske asylsystem A AKADEMISK FORLAG KIM U. KJJER Flygtning i Danmark En kommenteret Introduktion til det danske asylsystem A AKADEMISK FORLAG Indholdsfortegnelse FORORD 11 KAPITEL 1. INDLEDNING 13 1. Hvorfor en bog om dansk asylret? 13 2.

Læs mere

Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel

Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel Der kommer historisk mange flygtninge og migranter til Europa. Det presser alle lande også Danmark. Hvis Danmark oplever en væsentlig

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato 24-11-05 Holbergsgade 6 Ref. dosc 1057 København K

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato 24-11-05 Holbergsgade 6 Ref. dosc 1057 København K Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato 24-11-05 Holbergsgade 6 Ref. dosc 1057 København K Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven (Fremrykket

Læs mere

BILAG 1: Det danske asylsystem

BILAG 1: Det danske asylsystem 1 Det danske asylsystem Det danske asylsystem kan opdeles i flere trin. Ankomst afhøring af politiet En udlænding, som rejser ind i Danmark og ansøger om asyl benævnes en spontan asylansøger og indkvarteres

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold )

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold ) 1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden kontraherende part og uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk.

I denne folder finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får stillet. Du kan også få mere at vide på hjemmesiden www.drk. i 1 Vilkårene for asylansøgere og asylbørn er hyppigt til debat, blandt andet i medierne. Gennem debatten er der opstået forskellige opfattelser i offentligheden om Dansk Røde Kors asylarbejde og hverdagen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

Dokument- og personelfalsk

Dokument- og personelfalsk Dokument- og personelfalsk Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.4.2016 Status: Gældende Udskrevet:

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

1. OVERBLIK... 4 1.1. INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 2. DEN INTERNATIONALE RAMME... 5 2.1. FLYGTNINGEKONVENTIONEN SIKRER BESKYTTELSE...

1. OVERBLIK... 4 1.1. INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 4 2. DEN INTERNATIONALE RAMME... 5 2.1. FLYGTNINGEKONVENTIONEN SIKRER BESKYTTELSE... ASYL STATUS 2012 ASYL 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut for Menneskerettigheders

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL LÆS MERE:

INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL LÆS MERE: INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL af Michala Bendixen, Refugees Welcome, Trampolinhuset 10.10.2016 LÆS MERE: AKTUELT 20.09.16: Ny praksis: Somaliere mister opholdstilladelse efter 4

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER GENEVE KONVENTIONEN ASYL ELLER? ÅBENBART GRUNDLØS PROCEDURE. DUBLIN-FORORDNINGEN. ASYL-VURDERING OG CENTEROPHOLD. Asyl En asylansøger er en udlænding,

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark.

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Udarbejdet af Dorte Smed, december 2008. Indledende bemærkninger Det er almindeligt

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere