Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)"

Transkript

1 Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) I 3 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.«stk. 4-7 bliver herefter stk (...) 71. I 33 indsættes som stk. 8 og 9:»Stk. 8. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder tillade, at en elev på klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Stk. 9. Efter anmodning fra forældrene, jf. 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal

2 eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.«( ) 89. I 44, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. 33, stk. 9,«Nr. 2-6 bliver herefter nr ( ) 3 I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved 21 i lov nr af 21. december 2010 og 15 i lov nr. 458 af 8. maj 2013, foretages følgende ændring: 1. 3 b affattes således:» 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag. Stk. 3. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik. Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole. Folketinget, den 20. december 2013 MOGENS LYKKETOFT / Bent Bøgsted Bilag 1 Timetal for fagene C. Praktiske/musiske fag Musik (vejledende timetal) 1.kl:60 min 2.kl: 60 min 3.kl:60 min 4.kl:60min 5.kl:60 min 6.kl.: 30min. I alt 330 timer

3 UDKLIP af Bemærkninger til lovforslaget med passager af betydning for musik- og kulturskolerne 1.1. Lovforslagets hovedpunkter Som anført ovenfor indeholder dette lovforslag de forslag fra reformen, som kræver lovændring, og som umiddelbart kan gennemføres. Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen af skoledagen giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Ved lovforslaget foreslås der indført skoledage svarende til 30 ugentlige timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Med de ekstra timer skal antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og matematik øges, men der skal også gives flere timer i fremmedsprog og natur/teknik. Derudover styrkes de praktiske/musiske fag, bl.a. ved indførelse af de nye fag håndværk og design samt madkundskab. Den nye tid til understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse lægges efter lovforslaget inden for skoledagen, men det vil være frivilligt for eleverne, om de vil deltage heri, eller om de vil holde fri. Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder forenings-, kultur- og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler. 2. Lovforslagets indhold 2.1. En længere og mere varieret skoledag Den foreslåede ordning Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og varierede undervisningsformer. Den længere

4 og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Samlet set giver det bedre muligheder for at styrke den faglige fordybelse i klasseundervisningen, samtidig med at der i den nye understøttende undervisning kan arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Det kan også være praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Derudover kan det vedrøre tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der kan endvidere være tale om understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den længere tid i skolen gør det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen, jf. afsnit Mere undervisning i fagene De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres det nye fag håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig prioriteres faget højere tidligt i skoleforløbet, idet én lektion om ugen efter det vejledende timetal for håndværk og design rykkes fra 7. til 4. klasse. Derudover forhøjes det vejledende timetal for musik i 1. og 5. klasse. Endelig moderniseres hjemkundskab og ændrer navn til madkundskab. Der henvises til bilag 1, som foreslås optaget som bilag til loven, jf. lovforslagets 1, nr. 115, samt lovforslagets 1, nr. 7-9 og Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning

5 skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning skal med sådanne varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse af denne tid Motion og bevægelse Det foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Der henvises til lovforslagets 1, nr Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætstræning. Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning

6 i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 og 71, 2, nr. 1 og 3 samt 3, nr Bedre mulighed for valgfag Den foreslåede ordning. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af fag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen Eliteidrætsklasser Den foreslåede ordning Skolen skal udfordre og udvikle alle elever, også de elever der har et særligt sportsligt talent. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at oprette særlige eliteidrætsklasser i klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunne træne. Elever optages i de særlige klasser på baggrund af deres sportslige niveau. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 61. Det bemærkes, at aftaleparterne ligeledes er enige om, at kommuner, der ønsker det, efter ansøgning til Undervisningsministeriet kan få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik Kvalifikationskrav i folkeskolen Den foreslåede ordning Det foreslås, at forskellige medarbejdergrupper skal kunne varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Det vil efter forslaget fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver.

7 Lovforslagets indhold på musikskoleområdet Med indførelsen af den længere skoledag er det bl.a. hensigten, at folkeskolen i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund, herunder i form af samarbejde med den kommunale musikskole. Folkeskolerne forpligtes med nærværende lovforslag til at søge at indgå i sådanne samarbejder, og tilsvarende forpligtes musikskolerne ved en ændring af musikloven til samarbejde med folkeskolerne. Samarbejdet kan såvel være generelt som konkret i forhold til enkelte elever, der ønsker at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole inden for folkeskolens undervisningstid. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for såvel folkeskolernes og musikskolernes samarbejde. Der henvises til lovforslagets 3, nr. 1.

8 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 4 Efter den foreslåede bestemmelse i 3, stk. 4, 1. pkt., skal kommunens folkeskoler indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Med bestemmelsen forpligtes folkeskolerne til at søge indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-, idræts og foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af selvejende institutioner, private foreninger og organisationer. De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte samtlige folkeskolens mål indenfor de enkelte fag og emner, hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopgaver kan lægges hos samme type af skole, kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for forskellige fag og emner. Dette kan fx ske ved en generel introduktion til forskellige idrætsformer i indskolingen i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Skolens samarbejde med kulturlivet kan eksempelvis være med museer, kunsthaller, scenekunstinstitutioner, biblioteker og orkestre i lokalområdet, eventuelt ved at skolen kan anvende skoletjenesternes undervisningstilbud. Skoletjenesterne udvikler, tilrettelægger og gennemfører i samarbejde med kulturinstitutioner undervisningstilbud med det mål at udnytte den pædagogiske værdi, der er i kulturinstitutionernes særlige læringsrum. For så vidt angår folkeskolens samarbejde med kunst- og kulturskoler henvises til undervisningsinstitutioner, som tilbyder undervisning inden for kunstfagene, men hvortil der ikke er tilknyttet en musikskole. Dette kan eksempelvis være billedskoler. For så vidt angår musik- og kulturskoler omfatter henvisningen til kunst- og kulturskoler den del af musik- og kulturskolevirksomheden, der ikke henhører til musikskolen. Skolens samarbejde med folkeoplysnings-, idræts- og foreningslivet kan introducere eleverne til aktiviteter i lokalsamfundet ved gennemførelse af kortere eller længere kurser

9 Skolens samarbejde med lokalsamfundets fritidshjem og klubber omhandler ligeledes elevernes fritidsliv, som i højere grad vil kunne inddrages i først og fremmest den understøttende undervisning. I fritidshjem og klubber tilbydes der således en række aktiviteter fx i form af musik, idræt og forskellige former for håndværk, som vil kunne bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag om emner. 29 Ligeledes skal kommunens folkeskoler efter den foreslåede bestemmelse indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Dermed skal folkeskolerne søge at indgå i samarbejder med ungdoms- og musikskoler. Samtidig forpligtes også de kommunale eller kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler i den for dem gældende lovgivning til at søge at indgå i samarbejder med de lokale folkeskoler, hvorved der også her er tale om en gensidig forpligtelse til at samarbejde. Det fremgår således af lovforslagets 3, nr. 1, hvorefter der foreslås en ny bestemmelse i 3 b, stk. 3, i lov om musik, at de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler forpligtes til at indgå i samarbejder med kommunens folkeskoler. Ligeledes fremgår det af lovforslagets 2, nr. 1, hvorved der foreslås en ny bestemmelse i ungdomsskolelovens 2, stk. 3, at de kommunale ungdomsskoler indgår i samarbejder med de lokale skoler. For så vidt angår samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal dette som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog bestå i alle de tilbud, som musikskolen efter musiklovens 3 a samt bekendtgørelse om musikskoler kapitel 1 om opgaver og formål, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte. Samarbejdet kan fx ske ved, at musikskolens undervisning, tilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om skolens mål for faget og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om kortere eller længere forløb inden for folkeskolens musikfag. Derudover har samarbejdet om undervisningen til formål at sikre, at musikskolernes undervisning af eleverne fortsat kan gennemføres på trods af en forlænget skoledag. Musik- og kulturskoler er kun omfattet af kravet om gensidigt samarbejde for så vidt angår deres musikskoleundervisning. Der stilles ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musik- og kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Denne undervisning er alene omfattet af folkeskolens forpligtelse til at søge at indgå samarbejde med kunstog kulturskolerne.

10 Med den foreslåede bestemmelse i 3, stk. 4, 2. pkt., præciseres det, at kommunalbestyrelsen som led heri skal fastlægge mål og rammer for skolernes samarbejder med såvel kultur- og foreningslivet som for samarbejder med musikog ungdomsskoler, og at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Dette foreslås ligeledes anført i folkeskolelovens 40, stk. 2, nr. 6, og 44, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 77 og 88, om henholdsvis kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens opgaver. Der opstilles ikke nærmere krav til kommunalbestyrelsens fastlæggelse af mål og rammer, idet samarbejder af den karakter, som den foreslåede bestemmelse omfatter, må antages at være meget afhængig af de lokale muligheder samt ønsker og behov. Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte principper er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 2, stk. 2. Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med folkeskolen, jf. lovforslagets 2, nr. 1, og 3. Samarbejdet skal udformes, så ungdoms- og musikskolerne fortsat kan opfylde de ansvarsforpligtelser, som gør sig gældende overfor disses elever. Det bemærkes, at der med de foreslåede bestemmelser i 33, stk. 8 og 9, jf. lovforslagets 1, nr. 71, er givet adgang til yderligere samarbejde om enkeltelever mellem folkeskoler på den ene side og ungdomsskoler, musikskoler og idrætsforeninger på den anden, idet elever efter en konkret vurdering vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved at følge forløb heri. Efter den foreslåede bestemmelse i 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i den foreslåede 3, stk. 4, nævnte samarbejder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den under-støttende undervisning. Det er en be- 30 tingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og de principper, som skolebestyrelsen evt. måtte have fastsat for samarbejdet. Idræt foreslås styrket på 1. klassetrin med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger. Tilsvarende foreslås musik styrket med et vejledende årligt undervisningstimetal på 30 undervisningstimer, svarende til en lektion om ugen i 40 uger, på både 1. og 4. klassetrin. Om styrkelse af idræt og musik henvises i øvrigt til de gensidige samarbejder, som skolerne skal indgå med lokalsamfundets

11 kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv og med ungdomsskoler, musikskoler og andre kunst- og kulturskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner, jf. lovforslagets 1, nr. 4, samt til opfyldelse af kravet om gennemsnitlig 45 minutters bevægelse og motion dagligt, jf. lovforslagets 1, nr. 34. Med den foreslåede bestemmelse gives der generelt mulighed for at oprette eliteklasser i idræt. De skoler, der på baggrund af ministeriets forsøgsgodkendelser allerede inddeler elever i særlige eliteklasser i idræt på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau, kan således fortsætte hermed efter forsøgsperiodens udløb, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at oprette sådanne klasser. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet efter ansøgning ligeledes kan godkende forsøg med særlige talentklasser i musik. Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt uden for skolen gives på baggrund af en anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens 54, hvorefter det er forældremyndighedsindehaveren, der har denne rettighed. Efter den foreslåede bestemmelse i 33, stk. 9, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens 54, tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Med betegnelsen kommunal musikskole henvises til den musikskole i kommunen, som kommunalbestyrelsen i henhold til musiklovens 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med kommunalt tilskud. Som følge af den foreslåede længere skoledag begrænses elevernes fritid og dermed den tid, som eleverne har til at dyrke deres fritidsaktiviteter. Dette kan være vanskeligt i forhold til undervisning på den lokale musikskole, som i dag typisk begynder deres undervisning allerede umiddelbart efter den skoletid, som er gældende i dag. Ligeledes kan det være et problem for elever, der udøver idræt på eliteniveau, eftersom dette kræver så meget træning, at det kan blive vanskeligt at nå uden for den længere skoledag. Da regeringen ønsker en vekselvirkning mellem skole og forenings- og kulturliv, og da regeringen ikke har til hensigt at afholde eleverne fra hverken musikundervisning eller eliteidræt, gives der med forslaget mulighed for fleksibilitet mellem undervisningen på skolen og aktiviteter uden for skolen for disse gruppers vedkommende ved, at de kan få fri fra skolens undervisning til at dyrke deres fritidsaktiviteter. Tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt på musikskolen eller i idrætsforeningen, gives på baggrund af en anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens 54, hvorefter det er forældremyndig-hedsindehaveren, der har denne rettighed. Eleverne og deres forældre vil som hidtil selv skulle betale for aktiviteter på musikskolen eller i idræts-foreningen, uanset at de er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Fritagelse gives af skolelederen til de elever, som måtte

12 ønske det, i det omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller hvis eleven vurderes rent fagligt at kunne leve op til sine læringsmål m.v. i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted. Det fremgår af forslaget, at fritagelsen alene kan gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag. Der stilles ikke særskilte krav til de foreninger m.v., som tilbyder aktiviteter, som kan fritage fra skolens undervisning, ud over de krav, der i forvejen stilles til disse foreningers virksomhed. Derudover foregår aktiviteterne under forældrenes ansvar. Skolebestyrelsen fastsætter efter den foreslåede bestemmelse i 44, stk. 2, nr. 2, principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisning i en kommunal musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, jf. lovforslagets 1, nr. 89. Med den foreslåede ændring af 44, stk. 2, nr. 1, forpligtes skolebestyrelsen udtrykkeligt at fastlægge principper for den understøttende undervisning, holddannelse og skolens samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., med lokalsamfundets forenings- og kulturliv samt musikskoler og ungdomsskoler. Det er skolens leder, der udarbejder forslag til principperne for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens 45, stk. 3. Ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse påhviler skolens leder og undervisende personale, jf. folke-skolelovens 18, stk. 2, og den foreslåede ændring hertil i lovforslagets 1, nr. 37. Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993 og lovforslag nr. 130 af 22. januar 2003, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp ff., som vedtaget ved lov nr. 300 af 30. april Til nr. 89 Efter den foreslåede bestemmelse i 44, stk. 2, nr. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder adgangen til at opfylde undervisningspligten uden for skolen ved deltagelse i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. den ved lovforslagets 1, nr. 71, foreslåede bestemmelse i 33, stk. 9. Med den foreslåede bestemmelse forpligtes skolebestyrelsen

13 til at fastsætte principper for den nye adgang til musikundervisning og eliteidrætsudøvelse inden for undervisningstiden, som den foreslåede bestemmelse i 33, stk. 9, giver mulighed for. Til 3 Til nr. 1 Efter den foreslåede bestemmelse i 3 b, stk. 3, skal kommunale og kommunalt støttede musikskoler, indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik. Bestemmelsen foreslås indført i musikloven, så kravet om, at såvel folkeskolen som musikskolen skal søge at opnå forpligtende samarbejder mellem de to skoler afspejles i folkeskolelov såvel som musiklov. Bestemmelsen svarer for så vidt angår samarbejde mellem musikskole og folkeskole til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens 3, stk. 4, jf. lovforslagets 1, nr. 4, dog således at musiklovens formål er tilføjet bestemmelsen i musikloven. Kravet om gensidigt samarbejde gælder kun for musikskolernes musikskoleundervisning. Der stilles således ikke krav om et gensidigt samarbejde i forbindelse med musikog kulturskolernes undervisning i andre kunstfag, som tilbydes i regi af deres kulturskolevirksomhed. Denne undervisning er alene omfattet af folkeskolens forpligtelse til at søge at indgå samarbejde med kunst- og kulturskolerne. Samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler skal som udgangspunkt omhandle en tilrettelæggelse af undervisningen, musikskolernes medvirken i folkeskolens undervisning i musikfaget og musikfagets understøttelse af folkeskolens øvrige fag. Samarbejdet kan dog indeholdes i alle de tilbud, som musikskolen efter musiklovens 3 a samt kapitel 1 i bekendtgørelse om musikskoler om opgaver og formål, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 14. maj 2013, som træder i kraft den 14. januar 2014, kan eller skal omfatte. Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at skabe mulighed for, at musikskolerne kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål for musikfaget. Dette kan fx ske ved, at musikskolens undervisningstilbud og lærerkræfter anvendes som inspiration og supplement til folkeskolens egen musikundervisning og herigennem støtter op om folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Der kan både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til mere specifikke elevgrupper. Endvidere kan der være tale om ganske korte eller længerevarende forløb inden for folkeskolens musikfag. 67 Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det andet at sikre, at både musikskolens og folkeskolens undervisning af eleverne kan gennemføres. Med indførelsen af den forlængede skoledag er der behov for, at folkeskole og musikskole samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskole-undervisning, herunder drøfter skemaer, lokaler og andre praktiske forhold i den sammenhæng. Det er op til den enkelte musikskoles leder, inden for de af kommunalbestyrelsen eller musikskolebestyrelsen fastsatte

14 vedtægter, jf. bekendtgørelse om musikskoler 3, stk. 1 og 2, at beslutte omfanget og under hvilke nærmere omstændigheder musikskolen skal indgå samarbejder med kommunens folkeskoler. Denne beslutning træffes under hensyn til musikskolelederens administrative og pædagogiske ansvar i forhold til musikskolens virksomhed, jf. lov om musik 3 a og bekendtgørelse om musikskoler 1 og 2. Tilsvarende er det den enkelte folkeskoles leder, der inden for de af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen fastsatte rammer beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder og i hvilket omfang folkeskoleskolen skal indgå samarbejder med musikskolen. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 2, stk. 2. Det bemærkes, at der med lovforslagets 1, nr. 71, foreslås en ny bestemmelse i folkeskolelovens 33, stk. 9, hvorefter folkeskolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt i den kommunale musikskole. Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens 33, stk. 9, foreslås indført, fordi der med indførelsen af den længere skoledag som nævnt også er behov for, at folkeskoler og musikskoler samarbejder om elevernes fortsatte mulighed for at modtage musikskoleundervisning. Det er dog i disse tilfælde folkeskolelederen, der konkret vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted, jf. folkeskolelovens 45, stk. 1 og 2. For så vidt angår den gældende refusionsordning på musikskoleområdet og afgræsningen af refusions-mulighederne i relation til musikskolernes deltagelse i folkeskolens undervisningsaktiviteter bemærkes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsen om musikskoler, som udstedes i henhold til lov om musik 3 a, stk. 4.

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Organisering og samarbejde Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører organisering og samarbejde

Organisering og samarbejde Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører organisering og samarbejde Organisering og samarbejde Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører organisering og samarbejde 2.1. En længere og mere varieret skoledag Gældende regler Reguleringen af indholdet i den danske

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer. Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR:

EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR: EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR: Tranbjergskolens princip for adgangen til i begrænset omfang at opfylde undervisningspligten udenfor for skolen i en musikskole eller i en idrætsforening (eliteidræt) Formål

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører varieret og anvendelses orienteret undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 3: Motion og bevægelse samt inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Implementering af folkeskolereformen

Implementering af folkeskolereformen Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22. oktober 2013 Billeder: Colourbox.dk www.norddjurs.dk/folkeskolereformen Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Den åbne skole. Overordnede mål og rammer

Den åbne skole. Overordnede mål og rammer Den åbne skole Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Organisering:... 5

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere