Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007

Transkript

1

2 Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december

3 Resume Der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge sygdom og for tidlig død. Det var baggrunden for, at Frederiksberg Kommune i 2005 igangsatte et treårigt projekt under overskriften Motion på recept. Projektet indeholder to indsatser, Motionsrådgivning og Motion på recept, som begge har som mål, at deltagerne bliver moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen. Motionsrådgivning er et tilbud om samtaler og test. Der bliver sat mål og udarbejdet planer for den fysiske aktivitet, som løbende bliver fulgt op telefonisk. Borgeren kan selv henvende sig til Motionsrådgivningen eller kan opsøge tilbuddet på baggrund af en opfordring fra praktiserende læge, patientforeninger og lignende. Tilbuddet er gratis for borgeren. Motion på recept består af et fire måneders træningsforløb for patienter med livsstilssygdomme, og kræver henvisning fra en læge. Træningen suppleres med besøg i de lokale motionstilbud samt motionsrådgivning med henblik på at fremme fastholdelsen. Patientens egenbetaling er på 750 kr. Der har årligt været omkring 100 deltagere i hvert af de to tilbud, hvilket er et tilfredsstillende antal. Deltagerne i de to indsatser er overvejende midaldrende og ældre, og hovedparten er kvinder. Deltagerne i de to indsatser har fra start et dårligere selvvurderet helbred, en dårligere selvvurderet fysisk form og et lavere fysisk aktivitetsniveau end en sammenlignelig gruppe i den danske befolkning. Herudover er deltagerne i gennemsnit moderat overvægtige. Dette indikerer, at indsatserne har fået fat i den del af borgerne, som har haft behov for at blive mere fysisk aktive. Deltagerne får efter indsatsen et bedre selvvurderet helbred, bedre selvvurderet fysisk form og de taber sig. Disse ændringer er omtrent de samme for de to grupper, og deltagerne formår generelt at bibeholde ændringerne i de efterfølgende seks måneder. Der ses hos deltagerne i Motion på recept positive ændringer i kolesteroltal, blodtryk og blodsukker. Til trods for at deltagerne ikke ændrer indstilling til motion, så øger deltagerne deres fysiske aktivitetsniveau primært fordi de dyrker mere motion. Data indikerer, at deltagerne i Motion på recept øger deres fysiske aktivitet mere end deltagerne i Motionsrådgivningen. Ingen af grupperne kommer dog op på et niveau, hvor hovedparten er fysisk aktive på et moderat anstrengende niveau alle ugens dage, hvilket var formålet. Til gengæld er der kun få, som aldrig er moderat til anstrengende fysisk aktive. Dette er positivt, da de største helbredsmæssige gevinster opnås ved at få de inaktive til at blive mere fysisk aktive. Det anbefales at fortsætte de to tilbud, men at de videreudvikles og integreres i den samlede motions- og rehabiliteringsindsats i Frederiksberg Kommune. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Motion på recept og Motionsrådgivningen kort beskrevet Projektets formål Succeskriterier for projektet Ansatte i projektet Markedsføring Økonomi Evaluering Ekstern evaluering Intern evaluering Indsamling af data til den interne evaluering Motionsrådgivningen Motion på recept Behandling af data Resultater for Motionsrådgivningen Uddybende beskrivelse af forløbet Antal deltagere Beskrivelse af deltagerne Kønsfordeling Alder Arbejde Gennemførelsesprocent og årsager til frafald Tilfredshed Selvvurderet helbred Sammenfatning for selvvurderet helbred Selvvurderet fysisk form Sammenfatning for selvvurderet form Fysisk aktivitetsniveau Sammenfatning for fysisk aktivitetsniveau Resultater for Motion på recept Uddybende beskrivelse af forløbet Samtaler Træningsforløb Ansættelse af instruktører Tid og sted for træningen med instruktøren Henvisning og antallet af deltagere Antal deltagere Beskrivelse af deltagerne Kønsfordeling Alder Arbejde Henvisningsdiagnoser og antal diagnoser Gennemførelsesprocent og årsager til frafald Tilfredshed Selvvurderet helbred Sammenfatning for selvvurderet helbred Selvvurderet fysisk form Sammenfatning for selvvurderet fysisk form Fysisk aktivitetsniveau

5 4.8.1 Sammenfatning for fysisk aktivitetsniveau Vægt Sammenfatning for vægt Blodtryk, blodsukker og kolesterol Blodtryk Blodsukker Kolesterol og triglycerid Deltagernes niveau af blodtryk, blodsukker, kolesterol og triglycerid Sammenfatning for blodtryk, blodsukker og kolesterol Projektlederens og motionsrådgivernes empiriske erfaringer Motionsrådgiver-funktionen Netværksdannelse Foreningsbesøg Motionstilbud på Frederiksberg Henvisningsdiagnoserne til Motion på recept Træningsstedet for Motion på recept Motionsvante og ressourcestærke borgere efterspørger Motion på recept Samarbejde med instruktører Sammenfatning og konklusion Beskrivelse af deltagerne Effekt på selvvurderet helbred og selvvurderet fysisk form Effekt på fysisk aktivitet Effekt på kliniske parametre Psykologisk effekt Deltagernes tilfredshed Konklusion Perspektiver for fremtiden Motionsrådgivningen Motion på recept Styrkelse af samarbejdet med det lokale idrætsliv og patientorganisationerne Et tættere samarbejde med lægerne Litteraturliste...53 Liste over tabeller Tabel 1 Antal deltagere i Motionsrådgivningen samt succeskriterium...12 Tabel 2 Deltagerne i Motionsrådgivningens erhvervsmæssige stilling...13 Tabel 3 Årsager til frafald blandt deltagerne i Motionsrådgivningen...14 Tabel 4 Deltagernes tilfredshed med udbyttet af Motionsrådgivningen ved hhv. fire, 10 og 16 måneder (Bredahl, 2007)...14 Tabel 5 Eksempel på træningskalender...23 Tabel 6 Antallet af indløste recepter samt succeskriterium...26 Tabel 7 Deltagerne i Motion på recepts erhvervsmæssige stilling...27 Tabel 8 Andelen af deltagere med de givne diagnoser...27 Tabel 9 Deltagernes samlede antal diagnoser...28 Tabel 10 Antallet af frafald på forskellige stadier i forløbet samt årsagerne hertil...28 Tabel 11 Deltagernes tilfredshed med udbyttet af Motion på recept...29 Tabel 12 WHO s kategorier for normalt og forhøjet blodtryk...39 Tabel 13 Normalværdier for kolesterol og triglycerid...40 Tabel 14 Gennemsnitlige startværdier

6 Liste over figurer Figur 1 Skitsering af forløbet i de to indsatser...7 Figur 2 Deltagernes opnåelse af kendskab til Motion på recept...9 Figur 3 Deltagernes opnåelse af kendskab til Motionsrådgivningen...9 Figur 4 Andelen af deltagere i Motionsrådgivningen i de givne aldersgrupper...13 Figur 5 helbred for deltagerne i Motionsrådgivningen ved nul, fire og 10 måneder samt for de årige og årige i Københavns og Frederiksberg Kommuner i SUSY undersøgelsen år Figur 6 Deltagernes vurdering af, om deres helbredstilstand har ændret sig...17 Figur 7 Selvvurderet fysisk form for deltagerne i Motionsrådgivningen ved nul, fire og 10 måneder...18 Figur 8 Deltagernes vurdering af, om deres fysiske form har ændret sig...19 Figur 9 Antal dage om ugen deltagerne i Motionsrådgivningen er moderat eller anstrengende fysisk aktive 30 minutter eller mere ved nul, fire og 10 måneder Figur 10 Deltagernes vurdering af, om deres fysiske aktivitetsniveau har ændret sig...21 Figur 11 Antallet af deltagere i Motion på recept i de givne aldersgrupper Figur 12 Selvvurderet helbred for deltagerne i Motion på recept ved nul, fire, syv og 10 måneder samt for de årige i Københavns og Frederiksberg Kommuner i SUSY undersøgelsen år Figur 13 Deltagernes vurdering af, om deres helbredstilstand har ændret sig siden før deltagelsen i Motion på recept ved fire, syv og 10 måneder...31 Figur 14 Selvvurderet fysisk form for deltagerne i Motion på recept ved nul, fire, syv og 10 måneder...32 Figur 15 Deltagernes vurdering af, om deres fysiske form har ændret sig siden før deltagelsen i Motion på recept ved fire, syv og 10 måneder...33 Figur 16 Antal dage om ugen deltagerne i Motion på recept er moderat eller anstrengende fysisk aktive ved nul, fire, syv og 10 måneder Figur 17 Antal dage om ugen deltagerne i Motion på recept er moderat eller anstrengende fysisk aktive ved nul, fire og 10 måneder...36 Figur 18 Ændring i kropsvægt for deltagerne i Motion på recept ved fire, syv og 10 måneder

7 1. Indledning 1.1 Baggrund Flere rapporter har gennemgået forskningsresultater vedrørende fysisk aktivitet, sygdom og død. Resultaterne viser, at der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge sygdom og for tidlig død (Sundhedsstyrelsen, 2003b; Motions- og Ernæringsrådet, 2007). Det var baggrunden for, at flere amter samt Københavns og Frederiksberg Kommune for tre til fem år siden igangsatte projekter, der havde til formål at afprøve modeller for, hvordan fysisk aktivitet kunne benyttes i forebyggelsen og behandlingen af sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2004). 1.2 Motion på recept og Motionsrådgivningen kort beskrevet Frederiksberg Kommune igangsatte i 2005 et 3-årigt projekt under overskriften Motion på recept. Projektet indeholder to indsatser, Motionsrådgivning og Motion på recept, som begge har som mål, at deltagerne bliver moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen. Indsatserne skitseres kort nedenfor. Motionsrådgivning er et tilbud om samtaler og test. Der bliver sat mål og udarbejdet planer for den fysiske aktivitet, som løbende bliver fulgt op telefonisk. Borgeren kan selv henvende sig til Motionsrådgivningen eller kan opsøge tilbuddet på baggrund af en opfordring fra praktiserende læge, patientforeninger og lignende. Tilbuddet er gratis for borgeren. Motion på recept består af et fire måneders træningsforløb for patienter med livsstilssygdomme, og kræver henvisning fra en læge. Træningen suppleres med introduktion til lokale motionstilbud samt motionsrådgivning med henblik på at fremme fastholdelsen. Patientens egenbetaling er på 750 kr. Læge henviser til Motion på recept Borger henvender sig selv til Motionsrådgivningen Motion på recept (inkl. Motionsrådgivning) Motionsrådgivning Fysisk aktiv 30 minutter om dagen på egen hånd og/eller i motionstilbud Opstart Deltagelse i tilbud Fastholdelse Figur 1 Skitsering af forløbet i de to indsatser 7

8 1.3 Projektets formål Projektet blev igangsat med det overordnede formål at undersøge, hvordan Motion på recept og Motionsrådgivningen kan organiseres i Frederiksberg Kommune. Derunder hører, om borgerne benytter sig af indsatserne, er tilfredse med dem samt om deltagelse i indsatserne leder til et varigt øget fysisk aktivitetsniveau. Resultaterne skal benyttes til opkvalificere indsatserne, såfremt det besluttes at fortsætte med dem samt bidrage til national erfaringsdannelse omkring Motion på recept og Motionsvejledning. 1.4 Succeskriterier for projektet På baggrund af det formodede antal af fysisk inaktive og borgere med livsstilssygdomme i Frederiksberg Kommune, er et af succeskriterierne for indsatserne, at minimum 75 borgere i år 2005 og 100 borgere i år 2006 og 2007 benytter sig af hhv. Motionsrådgivningen og Motion på recept. Herudover skal minimum 90 % af deltagerne være tilfredse med deltagelsen. Ligeledes skal minimum 25 % af de deltagende borgere være fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt ét år efter, de er startet med interventionen. 1.5 Ansatte i projektet Til at lede projektet ansattes en projektleder 20 timer om ugen. Projektlederen arbejdede tilmed som motionsrådgiver 17 timer om ugen. Herudover ansattes en motionsrådgiver først på 20 timer om ugen, siden hen på 37 timer om ugen. Herudover ansattes instruktører til at varetage træningen; mere herom senere. 1.6 Markedsføring Der blev trykt en samlet pjece for de to tilbud, som blev distribueret bredt. Ligeledes blev der annonceret jævnligt i Frederiksberg Bladets infoannonce samt lavet artikler med deltagere. Herudover gik Frederiksberg Kommune sammen med de nærliggende amter og Københavns Kommune om en fællesannonce i diverse patientforeningsblade og lignende. Internt i Frederiksberg Sundhedscenter blev tilbuddene markedsført overfor borgerne af fysioterapeuterne i Rehabiliterings- og genoptræningsenheden, af diabetesvejlederne, diætisterne og medarbejderne, som foretager de forebyggende hjemmebesøg. Det er særligt infoannoncerne og artiklerne i Frederiksberg Bladet samt lægerne, som har udbredt kendskabet til tilbuddene jævnfør figur 2 og figur 3. 8

9 Figur 2 Deltagernes opnåelse af kendskab til Motion på recept Figur 3 Deltagernes opnåelse af kendskab til Motionsrådgivningen 1.7 Økonomi Der har været bevilliget én million kroner årligt i perioden En stor del af pengene er gået til lønninger til projektleder, motionsrådgivere og instruktører. Herudover er pengene brugt på leje af gymnastiksale, indkøb af inventar samt test- og træningsudstyr, ekstern evaluering, markedsføring samt diverse. 2. Evaluering 2.1 Ekstern evaluering Thomas Bredahl, en Ph.D. studerende ved Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab på Syddansk Universitet (SDU), er tilknyttet som ekstern evaluator. Hans opgave er at evaluere, hvor- 9

10 vidt deltagerne bliver mere parate til at ændre adfærd, og i så fald hvad der er afgørende for dette. Ligeledes skal han evaluere på, om deltagerne bliver mere fysisk aktive. Resultaterne fra den eksterne evaluering skal indgå i en samlet Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som SDU laver om Motion på recept. Andre amter og kommuner bidrager til MTV en ved at evaluere andre effekter af Motion på recept, såsom organisationen og økonomien. MTV en forventes færdiggjort i år Intern evaluering I forhold til succeskriterierne er det projektlederens opgave at evaluere på, hvor mange deltagere der benytter sig af de to tilbud samt gennemførelsesprocenten. Ligeledes skal projektlederen skitsere de organisatoriske forhold i Frederiksberg Kommune, samt den mest hensigtsmæssige organisatoriske forankring på sigt. Spørgeskemaet til den eksterne evaluering er omfattende, og deraf forventer projektlederen, at nogle deltagere vil afslå at deltage. Derfor har projektlederen valgt, at få, centrale spørgsmål skal indsamles af motionsrådgiverne for sikre svar fra alle deltagerne. Disse centrale spørgsmål skal belyse selvvurderet helbred, selvvurderet form og fysisk aktivitet før, under og efter forløbet samt alder, køn, erhvervsmæssig stilling og opnåelse af kendskab til tilbuddet. I forbindelse med de motiverende samtaler i Motion på recept bliver der indsamlet data for højde, vægt, blodtryk og kolesteroltal og blodsukker, som alle er målt hos patientens egen læge. Formålet er, at deltagerne skal følge med i om behandlingen med motion har effekt på deres sygdom. Der bliver primært lagt vægt på at følge de resultater, som ved første samtale viser sig at ligge udenfor normalområdet, da det anses som ressourcespild at foretage alle målingerne hos alle deltagerne til alle samtalerne. Da disse data primært skal bruges til den motiverende samtale, bliver data ikke indhentet på en sådan måde, at de kan bruges i decideret forskning, da dette f.eks. vil kræve, at blodværdier bliver analyseret på samme laboratorium, og at personerne bliver vejet på samme tid i døgnet. Det vurderes dog stadig, at data er tilstrækkelig valide til, at de kan visse tendenser, og dermed indgå i en evaluering som denne Indsamling af data til den interne evaluering Alle borgere, som opstarter et forløb, bliver registeret. De får inden første samtale tilsendt et brev om samtalens indhold samt et spørgeskema til indsamling af centrale data, jævnfør afsnit 2.2. andet afsnit. 10

11 Motionsrådgivningen Deltagere i Motionsrådgivningen får tilsendt et opfølgende spørgeskema cirka fire og 10 måneder efter opstart. Er deltageren faldet fra, bliver spørgeskema dog ikke tilsendt. Der er ikke afsat ressourcer til, at motionsrådgiverne følger op på, om spørgeskemaet bliver returneret Motion på recept Deltagere i Motion på recept får cirka fire, syv og 10 måneder efter opstart tilsendt et opfølgende spørgeskema, som de skal medbringe til de opfølgende samtaler. Deltagere som er faldet fra, får ikke tilsendt spørgeskema. Højden bliver målt hos lægen eller oplyst af deltageren selv ved start. Vægt bliver målt af motionsrådgiveren ved nul, fire, syv og 10 måneder. Såfremt deltagerne skal have gentaget målinger for blodtryk og blodværdier, bliver dette gjort ved fire og 10 måneder Behandling af data Alle de indhentede data bliver indtastet i statistikprogrammet SPSS af motionsrådgiverne. Projektlederen renser datamaterialet for åbenlyse tastefejl. Svarene på spørgeskemaerne opgøres med procentsatserne for hver svarkategori for alle de deltagere, som har svaret. I vurderingen af, hvorvidt der er sket en ændring, ses kun på svar og resultater fra deltagere, som både har deltaget ved starttidspunkt og hhv. ved fire, syv og 10 måneder. Baselineresultater for Motion på recept-deltagernes vægt og BMI opgøres som gennemsnit, mens resultaterne i opfølgningsperioden opgøres som andelen, der har ændret vægt samt gennemsnitlige vægtændring. Baselineresultater for Motion på recept-deltagernes blodtryk og blodværdier opgøres som gennemsnit, mens resultaterne i opfølgningsperioden opgøres som gennemsnitlig ændring for dem, som har fået taget målingerne flere gange, da dette er en selekteret gruppe. Der laves ikke bortfaldsanalyser. Hvorvidt ændringerne er signifikante testes med en Wilcoxon Rang Sum test. En p-værdi på under 0,05 benævnes som signifikant, og under 0,01 som højsignifikant. 11

12 3. Resultater for Motionsrådgivningen 3.1 Uddybende beskrivelse af forløbet Forløbet indledes med en personlig samtale med motionsrådgiveren af én times varighed. Årsagen til at deltageren gerne vil i gang med mere fysisk aktivitet såvel som barrierer, social støtte mv. bliver klarlagt. Deltagerne bliver tilbudt at få foretaget enten en konditest eller en funktionstest. Til sidst bliver der opsat mål for den fysiske aktivitet, samt lagt en handlingsplan. Samtalen bliver efterfølgende fulgt op, således at motionsrådgiveren fortsat kan motivere deltagerne samt komme med yderligere vejledning. Standard er, at motionsrådgiverne ringer efter ca. 14 dage og efter én, to og tre måneder. Efter fire måneder kommer deltageren igen til en personlig samtale, hvor de bliver testet og resultaterne af forløbet gennemgås. Motionsrådgiverne har taget udgangspunkt i deltagerenes behov, hvilket har resulteret i, at forløbene sjældent har fulgt en ensartet standard. Ressourcestærke deltagere har typisk haft kortere forløb, idet de primært har haft behov for viden om mulighederne, men ikke den støtte motionsrådgiveren også har kunnet give dem. Andre har derimod haft meget behov for støtte, og i de tilfælde har det været relevant for motionsrådgiveren at ringe oftere eller over en længere periode. Sidstnævnte gruppe drejede sig især om svagelige ældre og personer med psykiske problemer, såsom depression, stress eller misbrug. 3.2 Antal deltagere Deltagerne kunne henvende sig til Motionsrådgivningen på egen hånd; dvs. henvisning var ikke nødvendig. Der har i perioden fra projektets start d. 1. marts 2005 til udgangen af 2007 været 287 borgere, som har startet et forløb i motionsrådgivningen. Det er de første 236 af disse borgere, som denne interne evaluerings analyser er baseret på, da det statistiske arbejde med analyse af data blev påbegyndt i sommeren Tabel 1 Antal deltagere i Motionsrådgivningen samt succeskriterium År Marts december Opstartede forløb Succeskriterium

13 3.3 Beskrivelse af deltagerne Kønsfordeling Der har været flest kvinder, som har benyttet sig af Motionsrådgivningen, idet kvinderne udgjorde 77 % mod 23 % mænd Alder Den yngste deltager har været 15 år og den ældste 88 år. Typisk har deltagerne i Motionsrådgivningen været over 50 år (jævnfør figur 4). Gennemsnitsalderen var 62 år. Figur 4 Andelen af deltagere i Motionsrådgivningen i de givne aldersgrupper Arbejde Tabel 2 Deltagerne i Motionsrådgivningens erhvervsmæssige stilling Deltagerens erhvervsmæssige stilling Andel i procent (n=226) Selvstændig 2 Funktionær 9 Faglært 5 Ufaglært 2 Arbejdsløs 6 Under uddannelse 2 Alderspensionist 47 Førtidspensionist 15 Efterløn 7 Andet 5 Af tabellen ses, at hovedparten af deltagerne er stoppet på arbejdsmarkedet. Den eksterne evaluering finder, at deltagerne generelt har en kort uddannelse og en lav indtægt (Bredahl, 2007). 13

14 3.4 Gennemførelsesprocent og årsager til frafald Da forløbene blev individuelt tilpasset, er det svært præcis at opgive gennemførselsprocenten. Nedenstående årsager til at forløbene blev afsluttet, er noteret af Motionsrådgiverne, og er efterfølgende klassificeret som frafald. Hvis forløbende blev afsluttet, fordi deltageren gav udtryk for, at han/hun var godt i gang, og ikke havde behov for yderligere rådgivning, blev forløbet klassificeret som gennemført. Tabel 3 Årsager til frafald blandt deltagerne i Motionsrådgivningen Årsag Antal personer Udeblev fra første samtale 4 Startede i et forløb i Motion på recept 2 Udeblev fra sidste samtale eller returnerede ikke gentagne opkald 14 Sygdom 8 Andet der fylder i deltagerens liv, f.eks. arbejde eller dødsfald i familien 15 Motionsrådgivningen var ikke det rette tilbud for borgeren 4 Ikke motiveret for motion 6 Kunne ikke finde et tilbud, som borgeren fandt egnet 3 Ukendt 9 For fire forløb blev der opgivet to årsager. Det samlede antal frafald er derfor 61 personer, hvilket giver et frafald på 26 %. 3.5 Tilfredshed Et succeskriterium er, at 90 % skal være tilfredse med tilbuddet. I tabel 4 kan aflæses svarprocenterne fra den eksterne evaluering for spørgsmålet om deres tilfredshed med udbyttet ved hhv. fire, 10 og 16 måneder efter opstart. Tabel 4 Deltagernes tilfredshed med udbyttet af Motionsrådgivningen ved hhv. fire, 10 og 16 måneder (Bredahl, 2007) Hvor tilfreds er du alt i alt med det, du har fået ud af at deltage i Motionsrådgivningen? 4 måneder (%) (n=27) 10 måneder (%) (n=17) 16 måneder (%) (n=5) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Hverken/eller

15 Som det kan ses af tabel 4, har der været stor tilfredshed med udbyttet. Det samme gælder for motionsrådgivernes indsats og antallet af samtaler. Langt størsteparten vil anbefale andre at benytte sig af tilbuddet (Bredahl, 2007). Dette succeskriterium er således opfyldt. 3.6 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en individuel, subjektiv vurdering af, hvordan man vurderer og oplever sit helbred ud fra egne definitioner og kriterier. Spørgsmålet er blevet benyttet i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY), som er en stor dansk undersøgelse af befolkningens helbred. Undersøgelsen fandt, at der var en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder, social status og langvarig sygdom. Især sygdomme som blodprop, bronkitis og diabetes forringer det selvvurderede helbred, mens f.eks. allergi kun i mindre grad påvirker det selvvurderede helbred (Kjøller og Rasmussen, 2000). I figur 5 kan det aflæses, hvordan deltagerne vurderede deres egen helbredstilstand i starten samt fire og 10 måneder efter. Ligeledes opgives resultaterne for selvvurderet helbred for de årige og årige i Københavns og Frederiksberg Kommuner i SUSY undersøgelsen år 2000 (Statens Institut for Folkesundhed, 2000). Hvorledes vil De vurdere Deres helbredstilstand i almindelighed? Procent 30 Start (n=208 ) 4 mdr. (n=96 ) 10 mdr. (n= 63) årige i KBH og FRB (n=349) årige i KBH og FRB (n=140) Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Ved ikke Figur 5 helbred for deltagerne i Motionsrådgivningen ved nul, fire og 10 måneder samt for de årige og årige i Københavns og Frederiksberg Kommuner i SUSY undersøgelsen år 2000 Før deltagerne starter i Motionsrådgivningen vurderer halvdelen, at de har en nogenlunde helbredstilstand, og knapt én tredjedel vurderer, at de har en dårlig eller meget dårlig helbredstilstand. Kun hver femte vurderer, at de har en virkelig god eller god helbredstilstand. 15

16 Hvis man sammenligner deltagerne i Motionsrådgivningen med de midaldrende og ældre i Københavns og Frederiksberg Kommuner, har deltagerne i Motionsrådgivningen et væsentligt ringere selvvurderet helbred. F.eks. havde 82 % af de årige i SUSY undersøgelsen et virkelig godt eller godt helbred (Statens Institut for Folkesundhed, 2000). Intentionen bag Motionsrådgivningen var, at den skulle have et forebyggende sigte; dvs. at raske borgere som var i risiko for at få sygdomme pga. inaktivitet, skulle tilbydes et rådgivningsforløb for at ændre deres risikostatus. I praksis har det vist sig, at mange af deltagerne var ældre med funktionsnedsættelse samt forskellige lidelser og sygdomme. Det har f.eks. været gigt, rygsmerter, KOL og psykiske sygdomme. Indsatsen har således haft et mere behandlende sigte end tiltænkt. At dette er tilfældet afspejler sig dels i deltagernes alder, og dels i deres selvvurderede helbred. Årsagerne er flere. Typisk er man mere motiveret for at ændre adfærd, når man begynder at mærke at ens nuværende adfærd har negative konsekvenser (Conner & Norman, 2003). Ligeledes er tilbuddet blevet markedsført overfor ældre i Rehabiliterings- og genoptræningsenheden samt ved de forebyggende hjemmebesøg. Herudover nævner mange af deltagerne, at det først er nu, når de er gået på pension eller efterløn, at de føler, de har tid til motion. Efter fire måneder er der en større andel af deltagerne, som vurderer deres helbredstilstand som god. De deltagere, som besvarede spørgeskemaet både ved start og ved hhv. fire og 10 måneder, har højsignifikant forbedret deres helbredstilstand. Deltagerne er dog fortsat ikke på samme niveau som den generelle midaldrende befolkning i Københavns og Frederiksberg Kommuner. At deltagerne får et bedre selvvurderet helbred understøttes af et andet spørgsmål, hvor deltagerne er bedt om at vurdere, hvorvidt der er sket ændringer i deres helbredstilstand siden de startede i Motionsrådgivningen. Efter fire måneder vurderer 45 %, at de har fået et bedre helbred, 36 % at det er uændret, og 10 %, at det er forværret (jævnfør figur 6). Lignende vurderinger har deltagerne atter ved 10 måneder. 16

17 Er Deres helbredstilstand forbedret eller forværret i forhold til før Motionsrådgivningen? Procent 30 4 mdr. (n= 94) 10 mdr. (n=61) Forbedret Uændret Forværret Ved ikke Figur 6 Deltagernes vurdering af, om deres helbredstilstand har ændret sig Såfremt deltagerne har vurderet deres helbredstilstand som forbedret eller forværret, har de haft mulighed for i en åben svarkategori at angive, hvad de mener, er årsagen hertil. Toogfyrre deltagere har i spørgeskemaet ved fire måneder skrevet prosatekst om, hvorfor deres helbred er forbedret, og de hyppigste svar drejer sig om motion. Enkelte angiver ændringer i vægt, ny medicin og bedre vejr. Eksempelvis har én skrevet: Min nuværende helbredstilstand er forbedret i forhold til tidligere. Dette skyldes dels et godt styrketræningsprogram, dels skift til en anden type medicin, som jeg bedre tåler. Ligeledes har ni personer angivet, hvorfor de oplever, at deres helbred er forværret. Svarene drejer sig typisk om de skavanker og sygdomme, som de enten døjede med i forvejen, eller som er kommet til. En person skriver eksempelvis: Ryg og lunger har været dårlige i lang tid og afholdt mig fra fysisk aktivitet. Svarene ved 10 måneder kredser om de samme emner som ved fire måneder Sammenfatning for selvvurderet helbred I Motionsrådgivningen har deltagerne typisk et dårligt nogenlunde selvvurderet helbred ved start. Deltagerne vurderede således deres helbred langt dårligere end den midaldrende og ældre befolkning i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dette resultat afspejler, at Motionsrådgivningen fik et langt mere behandlende sigte end tiltænkt, idet mange af deltagerne var ældre med funktionsnedsættelse og/eller havde en eller flere sygdomme fra start. De deltagere, som fuldførte et forløb i Motionsrådgivningen, fik et bedre selvvurderet helbred, således at deltagerne typisk havde et 17

18 nogenlunde godt selvvurderet helbred. Hermed nærmer de sig niveauet i den generelle midaldrende og ældre befolkning, men er dog fortsat langt fra på samme højde. 3.7 Selvvurderet fysisk form Selvvurderet fysisk form er en individuel, subjektiv vurdering og oplevelse af sin fysiske form ud fra egne definitioner og kriterier. Spørgsmålet er bl.a. blevet benyttet i Sundhedsstyrelsen undersøgelse af befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. De fandt, at der var en klar sammenhæng mellem selvvurderet fysisk form og helbred, køn og vægt (Sundhedsstyrelsen, 2003a). I figur 7 kan aflæses, hvordan deltagerne har vurderet deres egen fysiske form henholdsvis ved starten og fire og 10 måneder efter. Hvorledes vil De vurdere Deres nuværende fysiske form i almindelighed? Procent Start (n= 207) 4 mdr. (n=95) 10 mdr. (n=62) Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Ved ikke Figur 7 Selvvurderet fysisk form for deltagerne i Motionsrådgivningen ved nul, fire og 10 måneder. Før deltagerne startede i Motionsrådgivningen, vurderede over halvdelen, at de havde en dårlig eller meget dårlig fysisk form. Omkring en tredjedel vurderede, at de havde en nogenlunde fysisk form. Kun 11 % vurderede den fysiske form som god og eller virkelig god, hvilket er langt færre end danskere i den generelle voksne befolkning, hvor tallet er 49 % (Sundhedsstyrelsen 2003a). De deltagere som svarer på spørgeskemaet efter fire måneder, har en højsignifikant bedre selvvurderet fysisk form end før start på Motionsrådgivningen. I gennemsnit gik deltagerne 0,7 kategori op, således at hovedparten afslutningsvis havde en god eller nogenlunde selvvurderet fysisk form. De deltagere som svarer på spørgeskemaet efter 10 måneder har opretholdt denne forbedring. 18

19 Resultaterne understøttes af et andet spørgsmål, hvor deltagerne er bedt om at vurdere, hvorvidt der er sket ændringer i deres fysiske form, siden de startede i Motionsrådgivningen. Ved fire og 10 måneder vurderer omring halvdelen, at deres fysiske form er forbedret, mens omkring en tredjedel vurderer, at deres fysiske form er uændret, jævnfør figur 8. Forbedringen medfører, at deltagerne nærmer sig niveauet i den generelle voksne befolkning, men de er dog fortsat ikke på samme højde. Er Deres fysiske form forbedret eller forværret i forhold til før du startede i Motionsrådgivningen? Procent 30 4 mdr. (n= 91) 10 mdr. (n=61) Forbedret Uændret Forværret Ved ikke Figur 8 Deltagernes vurdering af, om deres fysiske form har ændret sig Sammenfatning for selvvurderet form Før deltagerne startede i Motionsrådgivningen, vurderede de typisk, at de havde en dårlig eller nogenlunde fysisk form. Deltagernes vurdering af egen fysisk form er langt dårligere end den generelle danske befolkning. Dette resultat indikerer, at Motionsrådgivningen fik fat i de borgere, som har behov for at blive mere fysisk aktive. Efter fire og 10 måneder har deltagerne fået en højsignifikant bedre selvvurderet fysisk form, således at hovedparten har en nogenlunde eller god selvvurderet fysisk form. Hermed nærmer de sig niveauet i den generelle voksne befolkning, men er dog fortsat ikke på samme højde. 3.8 Fysisk aktivitetsniveau Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet er, at man er fysisk aktiv på et moderat eller anstrengende niveau minimum 30 minutter om dagen. Ydermere anbefales, at alle voksne mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knogle- 19

20 sundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed (Sundhedsstyrelsen, 2003b). I figur 9 kan aflæses, hvor mange dage om ugen deltagerne angiver, at de er moderat eller anstrengende fysisk aktive minimum 30 minutter henholdsvis ved starten og fire og 10 måneder efter de startede i Motionsrådgivningen. Hvor mange dage i en gennemsnitlig uge er du moderat eller anstrengende fysisk aktiv 30 minutter eller mere? Procent Start (n= 207 ) 4 mdr. (n=91 ) 10 mdr. (n=61) Ved ikke Antal dage Figur 9 Antal dage om ugen deltagerne i Motionsrådgivningen er moderat eller anstrengende fysisk aktive 30 minutter eller mere ved nul, fire og 10 måneder. Før deltagerne startede i Motionsrådgivningen vurderede 29 %, at de aldrig var aktive på et moderat eller anstrengende niveau 30 minutter om dagen mod 3 % i den generelle voksne befolkning. Herudover er der sammenlagt 28 %, som kun er fysisk aktive efter anbefalingerne mellem én til to dage om ugen mod 9 % i den generelle voksne befolkning (Sundhedsstyrelsen, 2003a). I gennemsnit er deltagerne fysisk aktive 2,2 dage om ugen. Deltagerne er således meget mindre fysisk aktive end den generelle befolkning. Nogle deltagere er dog fysisk aktive de fleste dage allerede ved begyndelsen af forløbet i Motionsrådgivningen. Borgere som primært har været fysiske aktive dagligt ved gang, cykling, havearbejde og dagligdags gøremål, har fået lov at deltage alligevel. Det skete ud fra en vurdering af, at de kunne have gavn af træning, hvor pulsen kom højere op, samt hvor overkroppen involveredes. De deltagere som besvarede spørgeskemaet både ved start og ved fire måneder, bliver signifikant mere fysisk aktive. I gennemsnit er de fysisk aktive 0,7 dag mere end før start. Efter 10 måneder 20

21 sker der en yderligere forøgelse, således at deltagerne i gennemsnit bliver én dag mere aktiv om ugen. At deltagerne er blevet mere fysisk aktive understøttes af et andet spørgsmål, hvor deltagerne er bedt om at vurdere, om de er mere eller mindre fysisk aktive end før motionsrådgivningen. Ved fire og 10 måneder vurderer mellem %, at de er mere fysisk aktive, jævnfør figur 10. Er De alt i alt mere eller mindre fysisk aktiv nu end før du startede i Motionsrådgivningen? Procent mdr. (n=93 ) 10 mdr. (n=62) Mere aktiv Uændret Mindre aktiv Ved ikke Figur 10 Deltagernes vurdering af, om deres fysiske aktivitetsniveau har ændret sig Succeskriteriet for Motionsrådgivningen var, at minimum 25 % af deltagerne skulle være fysisk aktive mindst 30 minutter dagligt ét år efter forløbets påbegyndelse. 10 måneder efter rådgivningsforløbets påbegyndelse er kun 8 % af deltagerne fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen mod 9 % før. Der er dog mange deltagere, som næsten følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutter om dagen efter 10 måneder, idet 45 % er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen fem til syv dage om ugen mod 16 % ved starten. Da målgruppen i praksis sjældent var raske borgere, men oftest ældre og borgere med forskellige former for sygdomme og skavanker, bør Motionsrådgivningens succes afvejes i forhold til dette. Det er motionsrådgivernes vurdering, at for en stor del af deltagerne ville det være urealistisk, at skulle opnå at være moderat til anstrengende fysisk aktiv 30 minutter om dagen. Der blev i stedet lagt vægt på mindre ændringer i den fysiske aktivitet, som dog stadig ville kunne bidrage til højere funktionalitet, bedre helbred og større velvære. Et resultat der således er værd at bemærke, er den store andel, som går fra sjældent at være moderat fysisk aktiv 30 minutter om dagen til at være det 21

22 én eller flere dage om ugen. Hertil skal nævnes, at den største helbredsgevinst opnås ved at få de fysisk inaktive til at være mere fysisk aktive (Blair et al, 1989) Sammenfatning for fysisk aktivitetsniveau Før deltagerne starter i Motionsrådgivningen er mange sjældent eller kun få gange om ugen fysisk aktive på et moderat til anstrengende niveau 30 minutter om dagen. Deltagerne er meget mindre fysisk aktive ved start end den generelle voksne befolkning. Dette indikerer, at Motionsrådgivningen bliver benyttet af de borgere, som har et stort behov for at blive mere fysisk aktive. De personer som gennemfører et forløb, bliver signifikant mere fysisk aktive. Succeskriteriet for Motionsrådgivningen er, at minimum 25 % af deltagerne skal være fysisk aktive mindst 30 minutters dagligt ét år efter forløbets påbegyndelse. Ti måneder efter rådgivningsforløbets påbegyndelse er kun 8 % af deltagerne fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen mod 9 % før. Der er dog mange deltagere, som er aktive næsten dagligt, idet 45 % er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen fem til syv dage om ugen mod 16 % ved starten. At succeskriteriet ikke er opfyldt skal ses i lyset af, at målgruppen ikke har været så raske som tilsigtet. Det har ofte været ældre borgere med funktionsnedsættelse eller borgere med sygdomme. Det er formentlig urealistisk for mange af disse deltagere at blive fysisk aktive 30 minutter om dagen på et moderat anstrengende niveau. Et resultat, der i lyset af målgruppen ønskes fremhævet, er den store andel, som går fra sjældent at være moderat fysisk aktiv 30 minutter om dagen til at være det en eller flere dage om ugen. Det er blandt de inaktive, at den største helbredsgevinst kan opnås ved en forøgelse af den fysiske aktivitet. 4. Resultater for Motion på recept 4.1 Uddybende beskrivelse af forløbet Samtaler I det første år af projektet indledtes forløbet med en personlig samtale med instruktøren. Dette viste sig dog at være organisatorisk uhensigtsmæssigt, hvorefter Motionsrådgiveren varetog samtalen. Samtalen har en varighed af én time, og minder i indhold om de indledende samtaler i Motionsrådgivningen, dog med det supplement, at der i Motion på recept bliver talt om de målinger af blodtryk, højde, vægt og blodværdier, der foreligger fra lægen. 22

23 I starten var der opfølgende personlige samtaler to, fire, syv og 10 måneder efter. Dette ændredes til personlige samtaler ved fire og 10 måneder samt hold-samtaler ved to og syv måneder. Hovedformålet med at ændre opfølgningsforløbet har været, at deltagerne på holdene i højere grad skal lære hinanden at kende, gøre brug af hinandens erfaringer og finde nogen at motionere med efterfølgende Træningsforløb Træningsforløbet har en varighed af fire måneder. Herunder følger et eksempel på, hvordan et træningsforløb kan være opbygget Tabel 5 Eksempel på træningskalender 1. måned Dag Træner Træning Tidspunkt 1 Tirsdag Motionsrådgiver Gåtur + informationsmøde Torsdag Instruktør + Motionsrådgiver Træning i gymnastiksal Tirsdag Motionsrådgiver Prøvetime i fitnesscenter Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Tirsdag Motionsrådgiver Prøvetime i yoga Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Tirsdag Motionsrådgiver Prøvetime i badminton Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal måned 9 Tirsdag Motionsrådgiver Prøvetime i svømning Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Mandag Motionsrådgiver Prøvetime i gymnastik Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Fredag Motionsrådgiver Prøvetime i dans Tirsdag Motionsrådgiver Prøvetime i stavgang + Temamøde Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal måned 17 Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Supplér selv træningen med anden motion 23

24 4. måned 21 Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør Træning i gymnastiksal Torsdag Instruktør + motionsrådgiver Træning og afslutning Supplér selv træningen med anden motion Som det kan ses af eksemplet træner deltagerne én gang ugentlig alle fire måneder med instruktøren i en gymnastiksal. Træningen har skullet følge retningslinierne fra Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2003). Herudover har projektlederen udarbejdet nogle retningslinier for, hvilke typer af træning, deltagerne skulle præsenteres for i teori og praksis samt givet eksempler på, hvilke øvelser timerne kunne indeholde. Dette har skullet sikre variation i træningen, samt at deltagerne har fået en basal forståelse af træningsteori samt en viden om, hvilken type træning, der er mest hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdom(me). I de to første måneder træner de ligeledes en gang ugentlig med motionsrådgiveren. Deltagerne bliver introduceret til aktiviteter, de kan lave på egen hånd samt gå til i de lokale motionstilbud. Der bliver lagt vægt på, at aktiviteterne er af forskellig type, fx vandaktivitet, gymnastik, boldspil, dans, stavgang, fitness, mm. At have en motionsrådgiver ind over træningsforløbet har været unikt i forhold til de andre projekter med Motion på recept i Danmark. Dansk Sygehus Institut (DSI) har lavet en litteraturgennemgang af effekterne af træningsforløb. Resultaterne indikerer, at patienter, der tilbydes et træningsforløb forøger deres aktivitetsniveau, men at det har vist sig at være problematisk for deltagerne at opretholde det øgede aktivitetsniveau efter træningsforløbets afslutning (Willemann, 2004). Rådgivningen og foreningsbesøgene har været et forsøg på at lette overgangen fra Motion på recept til egen fysisk aktivitet, idet der fra start arbejdes hen imod, at patienten finder en motionsform, som vedkommende skal begynde med under forløbet og fortsætte med efter forløbet Ansættelse af instruktører Til at varetage træningen ansattes timebetalte instruktører rekrutteret gennem de privatpraktiserende fysioterapeuter på Frederiksberg samt via jobannonce. Der har i den 2½-årige periode været en løbende udskiftning; primært forårsaget af jobskifte. Således har der været fem forskellige fysioterapeuter samt en afspændingspædagog, som har varetaget træningen. Instruktørerne har om muligt 24

25 fået efteruddannelse i form af et Motion på recept-kursus hos Danske Fysioterapeuter og et førstehjælpskursus Tid og sted for træningen med instruktøren Tidspunktet for træningen er enten kl. 11, 16 eller Der bliver oprettet eftermiddags- og aftenhold for specifikt at kunne tilgodese dem, som er i arbejde. Træningen havde indledningsvist en varighed af én time, som dog blev forlænget med 15 minutter efter ét år. Det skyldtes, at det var svært at nå at træne efter anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen indenfor én time. Træningen i dagtimerne fandt sted i en gymnastiksal i Frederiksberg Svømmehal. I aftentimerne foregik træningen det første halvandet år i en gymnastiksal på Frederik Barfoeds skole, men er rykket til Manu Vision Helsecenter, da dette åbnede. Valget faldt på disse steder, da der bliver lagt vægt på, at der skal være plads til alsidige aktiviteter, stedet skal signalere motion og sundhed, salene skal være ledige (dvs. vi må ikke tage haltider fra idrætsforeningerne), og så skal lejeudgiften være rimelig. 4.2 Henvisning og antallet af deltagere Proceduren for henvisning er, at patienten enten skal have en henvisning fra egen læge eller fra en læge på endokrinologisk / kardiologisk afdeling fra Frederiksberg Hospital. Der har været benyttet en særlig henvisningsseddel, hvorpå diagnoser, kontraindikationer, medicinforbrug og blodprøveresultater og blodtryk skulle anføres. Der blev ved udarbejdelsen af denne seddel lagt vægt på, at den mindede om henvisningssedlerne til diætisterne. Der er ikke kendskab til, hvor mange henvisninger, der er udskrevet, da det kun er blevet registreret, hvor mange som har kontaktet Motionsrådgivningen efterfølgende. Næsten alle lægepraksis har patienter, der er startet i Motion på recept. Typisk har hver praksis henvist 1-6 patienter, men enkelte praksis har henvist flere helt op til 14 patienter. Enoghalvtreds patienter er henvist af praktiserende læger fra omegnskommunerne, mens der kun er en enkelt henvisning fra Frederiksberg Hospital. Lægerne og sygeplejerskerne fra Frederiksberg Hospital har overfor projektlederen tilkendegivet, at de har fortalt patienterne om tilbuddet, men at de har foretrukket, at patienterne kontaktede egen læge for at få recepten, idet egen læge bør være den, som følger behandlingen af patienten. 25

26 4.2.1 Antal deltagere Der har fra projektets start d. 1. marts 2005 til udgangen af 2007 været 272 patienter, som har indløst recepten. Det er de første 249 af disse patienter, som denne interne evaluerings analyser er baseret på, da det statistiske arbejde med analyse af data blev påbegyndt i sommeren Pr. år er deltagerantallet fordelt således: Tabel 6 Antallet af indløste recepter samt succeskriterium År Marts december Antal indløste recepter Succeskriterium De første to år af projektperioden, har deltagerantallet været tilfredsstillende. I 2007 er der et lavere antal deltagere end de første to år. Det er forventeligt, at der i starten af et nyt projekt vil opleves et boom i antallet af henviste patienter, da de kan have ventet på, at et sådan tilbud oprettedes, men at det årlige deltagerantal efter et stykke tid vil falde, og herefter finde et nogenlunde stabilt leje, såfremt der ikke sker en markant ændring i sygdomsincidensen. 4.3 Beskrivelse af deltagerne Kønsfordeling Der har været flest kvinder, som har benyttet sig af tilbuddet, idet kvinderne udgjorde 67 % mod 33 % mænd Alder Den yngste deltager har været 20 år og den ældste 81 år. Typisk har deltagerne dog været i 50 erne eller 60 erne (jævnfør figur 11). Gennemsnitsalderen er 57 år. Figur 11 Antallet af deltagere i Motion på recept i de givne aldersgrupper. 26

27 4.3.3 Arbejde Deltagernes erhvervsmæssige stilling kan ses af tabel 7. Tabel 7 Deltagerne i Motion på recepts erhvervsmæssige stilling Deltagerens erhvervsmæssige stilling Andel i procent Selvstændig 5 Funktionær 26 Faglært 8 Ufaglært 4 Andet 9 Alderspensionist 20 Førtidspensionist 7 Efterløn 12 Arbejdsløs 6 Under uddannelse 4 Af tabellen ses, at omkring 50 % er i arbejde, omkring 40 % er pensionister eller på efterløn og omkring 10 % er under uddannelse eller arbejdsløse. Den eksterne evaluering finder, at deltagerne generelt har en kort uddannelse og en lav indtægt (Bredahl, 2007) Henvisningsdiagnoser og antal diagnoser I tabel 8 fremgår det, hvilke sygdomme, deltagerne er blevet henvist på baggrund af. Tabel 8 Andelen af deltagere med de givne diagnoser Henvisningsdiagnose Andel i procent (n= 230) Insulinresistens 10 Diabetes type II 30 Dyslipidæmi 53 Hypertension 55 Hjertesvigt 6 Iskæmisk hjertesygdom 10 Overvægt 70 Som det ses af tabellen, er det særligt overvægt, forhøjet blodtryk og problemer med sukker- og fedtbalancen, deltagerne er henvist på baggrund af. Omkring én fjerdedel er henvist med kun en enkelt diagnose, mens resten har flere diagnoser (jævnfør tabel 9). Dette var forventeligt, idet deltagerne kunne blive henvist på baggrund af sygdomme, der alle er tæt relateret til kost og fysisk aktivitet. Det er derfor ofte tilfældet, at en person har flere af sygdommene. 27

28 Tabel 9 Deltagernes samlede antal diagnoser Samlet antal diagnoser Andel i procent (n= 230) 1 diagnose 27 2 diagnoser 33 3 diagnoser 24 4 diagnoser 13 5 diagnoser 4 6 diagnoser Gennemførelsesprocent og årsager til frafald Der blev ikke fastsat nogen klare kriterier for, hvornår en deltager anførtes, som at have gennemført. I forhold til nedenstående opgørelser gennemfører deltagerne, hvis de har et jævnt fremmøde gennem alle fire måneder. De fleste, der gennemfører, har indimellem fravær på baggrund af sygdom, ferie, arbejde og andre aftaler. Af de patienter, som starter på træningsforløbet, gennemfører 73 % og 27 % falder fra. Succeskriteriet er, at 70 % skal gennemføre træningsforløbet, og dette er derved opfyldt. Der bliver registreret tilsvarende gennemførelsesprocenter i Københavns Kommune og Ribe Amt (Jensen et al, 2006; Roessler og Ibsen, 2005). Der har været et løbende frafald i processen. Årsagerne til frafald er om muligt blevet noteret og kategoriseret af motionsrådgiveren; jævnfør tabel 10. Tabel 10 Antallet af frafald på forskellige stadier i forløbet samt årsagerne hertil Årsager til frafald Frafald før Frafald før første Frafald under første samtale træningsgang træning Fandt andet tilbud 3 5 Sygdom 1 10 Skavanker der vanskeliggjorde deltagelse 6 Kom til skade under træningen 2 Manglende motivation og overskud 3 Dødsfald i familien 1 Travlhed med bl.a. arbejde 1 9 Flytning 3 Ikke tilfreds med træningen 7 Ved ikke 4 16 Flere af dem, som falder fra inden træningsforløbet starter, finder andre tilbud i lokalområdet. Det er særligt sygdom og skavanker, som har medført frafald under træningsforløbet. Et sådan frafald 28

29 kan ikke helt undgås, når man arbejder med patienter, men det er forsøgt minimeret bl.a. ved at indskærpe over for lægerne, at de henviste patienter skal kunne klare alsidig træning, der inkluderer løb og hop. Dette har dog ikke udelukket fejlhenvisninger. Derfor har motionsrådgiverne under den første samtale ligeledes vurderet, om patienten ville kunne klare træningen eller ej. Har motionsrådgiverne vurderet, at patienten ikke ville kunne klare træningen, har de tilbudt dem et forløb i motionsrådgivningen, hvor de har fundet et tilbud, som i højere grad matchede patientens fysiske funktionsevne. At kunne tilbyde patienterne at overgå til Motionsrådgivningen har fungeret hensigtsmæssigt. Er patienten startet et forløb i Motionsrådgivningen, er de ikke noteret som frafald i Motion på recept. Der er dog stadig patienter, som er startet, men som måtte stoppe, da deres sygdom forværredes, eller fordi deres fysiske skavanker alligevel vanskeliggjorde deltagelse. Det har især drejet sig om patienter, som ud over livsstilsdiagnosen, har haft gigt. Jo længere projektet har kørt, jo mere opmærksomme er motionsrådgiverne blevet på at screene patienter for skavanker, der forhindrer gennemførelse. En anden hovedårsag til frafald under træningen har været, at patienterne har haft travlt med andre ting; hovedsagligt arbejde. Deltagelse i træningen er således blevet nedprioriteret frem for arbejdet. Kun syv personer svarende til 3 % - har ikke været tilfreds med træningen, og er derfor stoppet. To personer blev mindre skadet under træningen, og blev tilbudt et nyt forløb. Otte af de personer, som er frafaldet træningen, har dog fortsat deltaget i de opfølgende samtaler. 4.5 Tilfredshed Et succeskriterium er, at 90 % skal være tilfredse med tilbuddet. I tabel 11 kan aflæses svarprocenterne fra den eksterne evaluering for spørgsmålet om deres tilfredshed med udbyttet ved hhv. fire, 10 og 16 måneder. Tabel 11 Deltagernes tilfredshed med udbyttet af Motion på recept Hvor tilfreds er du alt i alt med det, du har fået ud af at deltage i Motion på recept? 4 måneder (%) (n=60) 10 måneder (%) (n=33) 16 måneder (%) (n=14) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Hverken/eller