11 Miljøgodkendelse af minkfarmen

Transkript

1 Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf Miljøgodkendelse af minkfarmen Lille Svenstrup v/leif Eriksen Svenstrupvej Sørvad Afgørelsesdato: 5. februar 2016 Sags nr.: P

2 Registreringsblad Titel: 11 miljøgodkendelse af minkfarmen, beliggende Svenstrupvej 5, Ørmhøj Overordnet lovgrundlag Dato for godkendelse: Ansøgningsskema nr , version 1 Ejendommens navn Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lille Svenstrup CVR-nr CHR nr Ejendomsnummer Matr. nr. (ejerlav) 1ag Tolstrup Gde. Nr. Felding, samt Svenstrup Gde, Vinding 1d, 2e, 2h. Adresse Svenstrupvej Sørvad Ansøgers navn og adresse Konsulent Tilsynsmyndighed Miljøsagsbehandler Kvalitetssikring Leif Eriksen Svenstrupvej Sørvad leif.eriksen@hotmail.dk Mobil nr Heden og Fjorden Nupark Holstebro Navn på konsulent: Alice Nielsen ani@hflc.dk Telefon nr Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Pernille Kjeldsen Kirsten Brødbæk Copyright Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen /2000 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. Miljø og Klima, Landbrugsteam 2

3 Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD...2 INDLEDNING...4 KLAGEVEJLEDNING OG OFFENTLIGGØRELSE...5 INTERESSENTLISTE FOR HØRINGSPERIODE OG OFFENTLIGGØRELSE...7 VILKÅR FOR MINKFARMEN PÅ SVENSTRUPVEJ 5, 7550 SØRVAD...9 DRIFT OG INDRETNING...9 ÅRSPRODUKTION...9 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG I MINKHALLERNE...9 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG OMKRING FODER...10 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG VED GØDNINGSOPBEVARING...10 GYLLEHÅNDTERING...10 VASKEPLADS OG AFLEDNING AF VASKEVAND...11 UHELD OG DRIFTSFORSTYRRELSER...11 TANKNING AF DIESEL- OG FYRINGSOLIE...11 SKADEDYR OG LUGT...11 STØJ...12 UDARBEJDELSE AF HANDLEPLANER VED UFORUDSETE GENER...12 UDBRINGNINGSAREALER...12 VILKÅR FRA HOLSTEBRO KOMMUNE...13 EGENKONTROLVILKÅR...13 HERNING KOMMUNES SAMLEDE VURDERING...15 KOMMENTARER VED HØRING TIL UDVIDELSEN...15 UDTALELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER...15 AREALER I HOLSTEBRO KOMMUNE...15 AFTALEAREALER...15 VURDERINGSGRUNDLAG...15 BIAKTIVITETER...16 MINKFARMENS BELIGGENHED...16 NABOFORHOLD...18 PÅVIRKNING AF JORD...22 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND...24 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND...25 PÅVIRKNING AF NATURA 2000-VANDOMRÅDER...28 PÅVIRKNING AF NATUR...30 PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER, RØDLISTEARTER, ANSVARSARTER MV PÅVIRKNING AF KULTURMILJØ...38 GENNEMGANG AF BAT FOR SVENSTRUPVEJ 5, 7550 SØRVAD...40 BAT MANAGEMENT...40 BAT AMMONIAKEMISSION VED FODRINGSSTRATEGIER OG STALDSYSTEMER...43 BAT FORBRUG AF VAND OG ENERGI...45 BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING...47 BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING...48 SAMLET VURDERING AF BAT...49 OVERSIGT OVER BILAG UDTALELSE VEDR. AREALER DYRKET AF SVENSTRUPVEJ 5, 7550 SØRVAD...57 Miljø og Klima, Landbrugsteam 3

4 Indledning Ikke-teknisk resumé Leif Eriksen har søgt Herning Kommune om en 11 godkendelse jf. Husdyrloven 1 af minkfarmen, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad vedrørende CVR og CHR Ejendommen, Svenstrupsvej 5, Sørvad anmeldte den 24. december 2006 et dyrehold på 1000 tæver, som kommunen godkendte. Der er den 19. september 2011, meddelt ikke godkendelsespligt til etablering af en fortank til gylletank. Denne miljøgodkendelse omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 1000 stk. minktæver til 1500 stk. minktæver. Det svarer til en udvidelse fra nudrift til ansøgt drift på 34,48 DE til 51,72 DE. Farmen drives som helårsfarm med alle minkhvalpe på farmen. Minkene pelses på anden ejendom. Endvidere vil ansøger: Bygge 2 stk. 2-rækkede åbne minkhaller De 12 stk. eksisterende 2-rækkede åbne haller vil blive sammenbygget, således at de efter sammenbygningen vil blive til 6 lange 2-rækkede haller. Tilbygning til den eksisterende minkhal, nordvest for farmen. Minkfarmen er beliggende i det åbne land cirka 2,5 km nord for Sørvad, som er den nærmeste byzone i området. Nærmeste samlede bebyggelse er Sørvad og ligger cirka 3,0 km syd for minkfarmen. Husdyrgødningen udspredes på egne arealer og resten af gødningen afsættes til Måbjerg Bioenergi Nogle af udbringningsarealerne ligger i Holstebro kommune, derfor er der indkommet en 46 udtalelse fra denne kommune. Da ansøgningssystemet ikke opdeler udbringningsarealerne på kommuneniveau, er det aftalt med Holstebro kommune at Herning kommune står for at vurdere og beregne påvirkningen af Nissum Fjord med kvælstof og fosfor fra udbringningsarealerne beliggende i begge kommuner. Miljøgodkendelsen er udarbejdet af Herning Kommune. Meddelelse om miljøgodkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Herning Kommune miljøgodkendelse til minkfarmen beliggende på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad med de stillede vilkår. Det er Herning Kommunes vurdering, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af minkfarmen, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er Herning Kommunes vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor er offentligheden ikke informeret tidligt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering. Naboer og andre berørte har haft udkastet i 3 ugers høring jf. 56 Miljøgodkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder minkhaller, vaskepladser, fodersiloer, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er anmeldt og godkendt af Herning Kommune. Minkfarmen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lovbek til husdyrloven nr. 868 af 03/ med efterfølgende ændringer Miljø og Klima, Landbrugsteam 4

5 Der gøres endvidere opmærksom på, at en 11 miljøgodkendelse efter reglerne i Husdyrloven ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Herunder kan det nævnes, at en eventuel byggetilladelse, nedrivningstilladelse, afledning af tagvand m.v. skal søges separat hos Herning Kommune. Godkendelsen skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet otte år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Sagens grundlag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Tidligere produktionstilladelse fra den 24. december 2006 Meddelelse om ikke godkendelsespligt tilladelse til etablering af fortank fra den 19. september (Der skal søges byggetilladelse på fortanken, sammen med ansøgningen om byggetilladelse for de ny minkhaller. Ansøgning nr. 1 version af dato Udtalelse fra Naturteamet i Herning Kommune Arealudtalelse ( 46) Holstebro Kommune Supplerende oplysninger frem til Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i Husdyrloven 2 med tilhørende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3, Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4, Pelsdyrbekendtgørelsen 5 med tilhørende Vejledning om Pelsdyrfarme 6 samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. Minkfarmen er omfattet af 11 i Husdyrloven, da ejendommen udvides til mere end 25 DE 7, men ikke er omfattet af 12 i husdyrloven. Miljøgodkendelsen har været i høring fra til Klagevejledning og offentliggørelse Herning Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad. Miljøgodkendelsen er givet i medfør af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lovbek til husdyrloven nr. 868 af 03/ med efterfølgende ændringer. Det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Miljøgodkendelsen bliver offentliggjort på Herning Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser og høringer og Landbrug den Der kan klages i 4 uger. Klageberettigede er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen samt visse organisationer, alle som er angivet i husdyrlovens Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lovbek til husdyrloven nr. 868 af 03/ med efterfølgende ændringer 3 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 141 af 10. december 2015 med efterfølgende ændringer 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 26. november 2015 med efterfølgende ændringer 5 Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr af 13/ med efterfølgende ændringer 6 Vejledning om pelsdyrfarme. Den 25. marts 2004 med efterfølgende ændringer 7 Se 4 stk. 2. i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 141 af 10. december 2015 med efterfølgende ændringer Miljø og Klima, Landbrugsteam 5

6 Klagen skal være tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen (det vil sige, at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest den Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Herning Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Herning Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis afgørelsen påklages, bliver det meddelt ansøger. En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor miljøgodkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske indenfor seks måneder efter offentliggørelsen. Med venlig hilsen Pernille Kjeldsen Miljøtekniker Miljømedarbejder, Herning Kommune Miljø og Klima, Landbrugsteam Miljø og Klima, Landbrugsteam 6

7 Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Jævnfør praksis i Natur og Miljøklagenævnet er (lugt) konsekvenszonen for minkfarme beregnet ud fra 1,6 x (10.500/0,84) 0,6 = 460 meter Nedenstående er orienteret om udkast til miljøgodkendelsen: Leif Eriksen, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad, leif.eriksen@hotmail.dk Gitte Væring Eriksen, Lille Svenstrup, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad Clara Marie Eriksen, Lille Svenstrup, Svenstrupvej 5, 7500 Sørvad Heden og Fjorden, Nupark 47, 7500 Holstebro, konsulent Alice Nielsen, E-post: ani@hflc.dk Omkringboende (naboer mm.) Jesper Byrialsen, Flodgårdvej 7, 7500 Holstebro Kristina Mark Byrialsen, Flodgårdvej 7, 7500 Holstebro Ejler Svenstrup, Flodgårdvej 9, 7500 Holstebro Jane Margrethe Brask Svenstrup, Flodgårdvej 9, 7500 Holstebro Jens Ole Kristensen, Flodgårdvej 11, Holstebro Ellen Thusgaard Kristensen, Flodgårdvej 11, 7500 Holstebro Brian Thusholt Lauritsen, Svenstrupvej 10, 7550 Sørvad Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, husdyrbrug@holstebro.dk Måbjerg Biogasanlæg, Nupark 51, 7500 Holstebro (CVR ) Vestforsyning Holstebro, Nupark 51, 7500 Holstebro vestforsyning@vestforsyning.dk Nedenstående er orienteret om meddelelse af miljøgodkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Ansøger Leif Eriksen, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad, leif.eriksen@hotmail.dk Gitte Væring Eriksen, Lille Svenstrup, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad Clara Marie Eriksen, Lille Svenstrup, Svenstrupvej 5, 7500 Sørvad Naboer og andre væsentlige interessenter Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. senord@sst.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. ae@aeraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Herning, herning@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Herning. herning@dof.dk Foreningen af bredejere ved Gødstrup Sø. bestyrelsen@goedstrupsoe.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Att.: Karsten Johansen. lundthing@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dn@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. lbt@sportsfiskerforbundet.dk og post@sportsfiskerforbundet.dk Aktive Fritidsfiskere i Danmark, Att.: Leif Søndergård, Søvejen 6, 7860 Spøttrup. Sovejen6@anarki.dk Miljø og Klima, Landbrugsteam 7

8 Andre: Heden og Fjorden, Nupark 47, 7500 Holstebro, konsulent Alice Nielsen, E-post: Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. Vestforsyning Holstebro, Nupark 51, 7500 Holstebro Måbjerg Biogasanlæg, Nupark 51, 7500 Holstebro (CVR ) Miljø og Klima, Landbrugsteam 8

9 Vilkår for minkfarmen på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder minkfarmen skal drives. Grundlaget for miljøgodkendelsen fremgår af ansøgningen og minkfarmen skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på, at eventuelle lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget. Drift og indretning 1. Vilkårene i denne miljøgodkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt når bygge- og anlægsarbejdet er iværksat. Dyreholdet må således ikke udvides før bygningsmassen til dyrene er opført. Den del af miljøgodkendelsen, som ikke er udnyttet inden to år efter at miljøgodkendelsen er meddelt bortfalder. 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af miljøgodkendelsen på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Der skal ved ansøgning om byggetilladelse til minkhallerne, også ansøges om byggetilladelse til den eksisterende fortank (lovliggørelse). 4. Såfremt der ikke er søgt byggetilladelse til hallerne inden for 1 år fra godkendelsen er meddelt, skal der søges særskilt byggetilladelse på fortanken. 5. Ved ophør med husdyrproduktion, skal der udføres begrænsende foranstaltninger mod forurening: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning. Husdyrgødningen bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Som følge af vilkår 1, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke er blevet udnyttet inden for 2 år. Med udnyttet menes, at det ansøgte bygge- og anlægsarbejde er iværksat. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil miljøgodkendelsen blive anset for bortfaldet. Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er ejer af minkfarmen. Årsproduktion 6. Tilladt årsproduktion: stk. minkårstæver svarende til 51,72 DE Farmen må ikke ændres til sommerfarm eller en farm med flere minktæver, hvor hvalpene er på sommerfarm uden godkendelse ved kommunen. Antallet af mink angiver den tilladelige produktionsstørrelse. De angivne dyreenheder er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 8. Ammoniakreducerende tiltag i minkhallerne 7. Alle eksisterende skal have en gødningsrendebredde på minimum 35 cm. 8. Alle nye minkhaller skal etableres med en gødningsrendebredde på minimum 36 cm. 9. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm i buret eller ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der 8 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr af 26. november 2015 med efterfølgende ændringer Miljø og Klima, Landbrugsteam 9

10 hindrer dyrenes adgang til halmen 10. I alle hallerskal gødningsrenderne tømmes mindst to gange om ugen. Der må forløbe højst fire døgn mellem to tømninger. I perioder med længerevarende hård frost kan tømning undlades. Rendernes bredde opmåles som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af burene. Renderne placeres med cirka 5 cm uden for burene. Der skal altid være rigeligt tilgængeligt halm oven på minkenes redekasser, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkeligt halm ned på grus/sandbunden. Det halm, som falder ned på sandbunden er tilstrækkelig til at opsamle næringsstoffer i den urin, der eventuelt afsættes udenfor gødningsrenderne. Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren typisk i løbet af juli afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages. Hyppig udmugning i gødningsrenderne nedsætter ammoniakfordampningen og mindsker lugtgenerne. Derfor stilles der vilkår til, at gødningsrenderne skal tømmes for gødning minimum 2 gange ugentlig. Ammoniakreducerende tiltag omkring foder 11. Proteinindholdet i minkfoderet må maksimalt være 31 % af OE i uge En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Ammoniakfordampningen er derfor afhængig af, hvilket foder der anvendes i perioden fra uge 30 til uge 47 begge uger inklusiv. Ammoniakreducerende tiltag ved gødningsopbevaring 12. Foderrester, foderaffald og halm med gødningsrester, samt dybstrøelse/fast gødning skal opbevares overdækket i en godkendt møddingshus eller i gyllebeholderen. 13. Den faste overdækning skal kunne modstå omrøring, tømning og udbringning af gylle. 14. Skader på overdækningen skal så vidt muligt repareres inden for en uge efter skadens opståen. 15. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal Herning Kommune straks underrettes herom. Gyllehåndtering 16. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 17. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne, som har påmonteret sugepumpe og tilbageløb, således at spild af husdyrgødning undgås. 18. Udmugning af gødningsrenderne og pumpning af gylle fra fortank til gyllebeholder skal ske indenfor tidsrummet klokken til Det skal sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Overpumpningen af gylle skal derfor foregå under opsyn. Miljø og Klima, Landbrugsteam 10

11 Da den samlede minkfarm i både nudrift og ansøgt drift ligger inden for 300 meter fra nærmeste nabo, er der stillet vilkår til, hvornår udmugning af gødningsrenderne og pumpning af gyllen fra fortank til gylleholder skal ske. Vaskeplads og afledning af vaskevand 19. Fodermaskiner, fodersiloer og hvalpenet skal vaskes på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. 20. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. Rengøring af sprøjteudstyr samt påfyldning af sprøjtemiddel til marksprøjte skal foregå på en fast plads med tæt bund og afløb til opsamlingsbeholder/gyllebeholder eller på godkendt udbringningsareal. Brug af vaskeplads skal ske som beskrevet i Herning Kommunes samlede vurdering. Udbringning skal ske jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. Uheld og driftsforstyrrelser 21. Beredskabsplanen skal være let tilgængelig og synlig for de ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Den skal findes i et sprog, der forstås af de ansatte. Beredskabsplanens indhold skal udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Det er Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan er BAT og derudover vil være til stor hjælp for landmanden, hvis der skulle ske et uheld. Tankning af diesel- og fyringsolie 22. Tankning af diesel- og fyringsolie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund. Tankningen skal ske under opsyn. Herning Kommune har stillet vilkår om, at tankningsområdet for brændstof skal være udformet sådan, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkåret er stillet, da der er stor risiko for spild på jorden, der hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes med brændstof. Skadedyr og lugt 23. Minkfarmens drift må ikke give anledning til flue-, skadedyr-, og lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. 24. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at minkhallerne, udenomsarealer og fodringsanlæg holdes rene. Fluebekæmpelse på pelsdyrfarme skal i henhold til Pelsdyrbekendtgørelsen følge de fastsatte retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium samt de fastsatte retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. Der gøres opmærksom på, at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.) Foderet skal opbevares i en lukket silo eller beholder. Miljø og Klima, Landbrugsteam 11

12 Støj 25. Minkfarmens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau målt i db(a). Tallene i parentes angiver midlingstiden 9 inden for den pågældende periode: Dag Kl db(a) (8 timer) Aften Kl db(a) (1 time) Nat Kl db(a) (1/2 time) Lørdag Kl db(a) (7 timer) Lørdag Kl db(a) (4 timer) Søn- og helligdag Kl db(a) (8 timer) Udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener 26. Hvis Herning Kommune vurderer, at evt. klager om støj-, lugt-, støv- og/eller lys-gener er velbegrundede, skal Leif Eriksen, Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad, udarbejde en handlingsplan og eftervise, at de stillede krav er overholdt. Handlingsplanen skal godkendes af Herning Kommune. 27. Udgiften til støjmålingerne afholdes af ansøger og udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Udbringningsarealer 28. Udbringningsarealet (10,54 ha) må tilføres husdyrgødning svarende til 1,21 DE/ha. Der må maksimalt tilføres 1460,43 kg N og 438,87 kg P. 29. Der skal på minkfarmens udbringningsarealer være mindst 24 % ekstra efterafgrøder, udover Plantedirektoratets til enhver tid gældende krav. 30. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. 31. Fraført husdyrgødning - Aftalearealer a. Der skal foreligge dokumentation for fraførelse af husdyrgødning, når der produceret mere end 1460,43 kg N og 438,87 P kg årligt. 32. Produktionen må ikke overskride 34,48 DE, før der foreligger en underskrevet kontrakt med Biogasselskab. Der er stillet vilkår om ekstra efterafgrøder udover de til enhver tid gældende krav om efterafgrøder. Formålet med de ekstra efterafgrøder er kontinuerligt at beskytte grundvandet mod udvaskning. Overholdelse af beskyttelsesniveauerne er under den forudsætning, at de standardsædskifter og gødningstiltag, som ansøger oplyser, ligger til grund for beregningen af fosfor- og kvælstofbelastningen fra minkfarmen, overholdes. For at sikre at dette er overholdt er der sat krav til dokumentation af sædskifte og gødningsplaner på alle ejede og forpagtede udbringningsarealer. 9 Midlingstiden er gennemsnitlig støj over tid kombineret med middelværdien over tid. Miljø og Klima, Landbrugsteam 12

13 Ændring af udbringningsarealer: Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af gødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af gødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Vilkår fra Holstebro Kommune 33. Husdyrgødningstyperne og ansøgte kg N og P må ikke afvige fra den ansøgte sammensætning. (se skema 2, nedenfor) Skema 1. Ansøgte gødningstyper, kg N, kg P og antal DE. Gødningstype KgN KgP DE Dybstrøelse ,44 Minkgylle ,28 Ialt ,72 Ud fra udtagelsen fra Holstebro Kommune, kan det konstateres, at kommunen ønsker indsat vilkår om, at husdyrbruget skal have et nitratudvaskning, svarende til planteavlsniveau, samt jorden skal drives med 24 % ekstra efterafgrøder udover planteavlsniveau, Disse to vilkår indgår under udspredningsarealer, hvor det er beregnet, at husdyrbruget ved brug af ekstra efterafgrøder på 24 %, vil have et nitratudvaskning, svarende til planteavlsniveau. Derfor stilles vilkårene ikke igen under afsnittet med vilkår fra Holstebro Kommune. Egenkontrolvilkår 34. Herning Kommune skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed Indstilling af drift for en længere periode 35. Ansøger skal dokumentere procentsatsen i foderet med en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår. 36. Der skal føres logbog med angivelse af dato og forbrug af midler til fluebekæmpelse 37. Der skal føres logbog med angivelse af dato metoder til rensning i, under og omkring burene. 38. Fraført husdyrgødning Aftalearealer a. Aftaler om udbringning af husdyrgødning fra bedriften skal fremgå af gødningsregnskabets Skema B1. Miljø og Klima, Landbrugsteam 13

14 Affald Ejendommen skal overholde Herning Kommunes erhvervsregulativ og bortskaffelse skal ske i overensstemmelse med dette. Endvidere er ejendommen omfattet af reglerne i Affaldsbekendtgørelsen 10. Farligt affald skal i henhold til Herning Kommunes regulativ for erhvervsaffald 11 bortskaffes til godkendte modtageanlæg og transporten af farligt affald skal ske af godkendte transportører. Godkendte transportører og modtageanlæg kan findes på Herning Kommunes hjemmeside. I henhold til bekendtgørelse om affald 12, kan op til 200 kg farligt affald pr. år afleveres på Genbrugspladsen, men større mængder skal afhentes via en godkendt transportør. Kvitteringer på korrekt bortskaffelse for affaldstyper under kategorien farligt affald skal gemmes i mindst 5 år og skal kunne forevises, når kommunen beder om det. Virksomheder kan aflevere samme fraktioner som borgere, dvs. at virksomheder nu kan aflevere op til 10 asbestplader om året, men virksomheder kan fortsat ikke aflevere landbrugsplast og medicin fra landbrug og andre fraktioner, som almindelige borgere ikke har. På genbrugspladserne i Herning, Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Sdr. Felding udleveres der kvittering ved aflevering af farligt affald, som fx spildolie (i max 25 l emballage), oliefiltre, akkumulatorer, spraydåser, malingsrester, tomme oliedunke og kemikalierester (pesticidaffald). Der må dog maksimalt bortskaffes 200 kg farligt affald pr. år på genbrugspladserne. Følgende må ikke afleveres på genbrugspladsen: Affaldstype Afleveringssted a. Medicinrester Leveres til godkendt modtager af farligt affald b. Kanyler Leveres til godkendt modtager af farligt affald c. Landbrugsplast Leveres til godkendt modtager, fx Østdeponi d. Udtjente maskiner og udstyr Skrothandler Afhentning af farligt affald, der ikke modtages på genbrugspladsen skal ske af godkendte transportører. Registrering af affaldsproduktionen betragtes som BAT. Ejeren får derved mulighed for at skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. 10 Affaldsbekendtgørelse nr af 18. dec med efterfølgende ændringer i Herning Kommunes regulativ for erhvervsaffald udstedt den 1. januar stk. 5 i bekendtgørelse om affald nr af 18. december 2012 med efterfølgende ændringer Miljø og Klima, Landbrugsteam 14

15 Herning Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet,, supplerende oplysninger, udtalelse fra Herning Kommunes Naturteam, samt Herning Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold, har kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af minkfarmen, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Herning Kommunes opfattelse: at udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier at driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) at minkfarmen drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) at der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder udvidelsen af minkfarmen afskæringskriterierne, hvorfor Herning Kommune meddeler miljøgodkendelse til minkfarmen på en række vilkår. I det følgende uddybes den samlede vurdering af det ansøgte. Kommentarer ved høring til udvidelsen Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring i 3 fra til Jævnfør gældende praksis i Natur og Miljøklagenævnet er konsekvenszonen for minkfarme beregnet ud fra 1,6 x (OU/P) 0,6, hvor 1 LE = 1 0U/P, hvor P er en følsomhedsfaktor på 0,84. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsfasen. Udtalelse fra andre myndigheder Arealer i Holstebro Kommune Da dele af udbringningsarealerne (2,4 ha), ligger udenfor Herning Kommune, er Holstebro Kommune blevet bedt om en udtalelse jf. 46 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Udtalelsen er vedlagt som bilag 7. De ikke lovmæssige foreslåede vilkår, som Holstebro ønsker at stille, er efterfølgende indarbejdet i denne godkendelse. Holstebro Kommune gør opmærksom på, at arealerne ligger i vandindvindingsopland til Holstebro Vandværk (Nibsbjerg Vandværk). Konklusion Holstebro Kommune vurderer, at arealdriften, med de stillede vilkår og gældende lovgivning, kan foregå uden væsentlige gener for omgivelserne og risiko for forurening. Vurderingerne i denne godkendelse omfatter herefter kun de ejede udbringningsarealer, der er beliggende i Herning Kommune. Aftalearealer Ansøger ejer selv de medtagne udbringningsarealer, hvorfor der ikke er aftalearealer i det ansøgte projekt. Vurderingsgrundlag Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på: Oplysninger fra ansøger og miljøkonsulent Herning Kommunes oplysninger om områdets natur- og miljøforhold Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra minkfarmen Målsætninger og retningslinjer fra Herning Kommuneplan /Naturplaner Vandplaner Miljø og Klima, Landbrugsteam 15

16 Biaktiviteter Pelsning af minkene foregår på anden ejendommen. Der er ingen biaktiviteter på minkfarmen. Minkfarmens beliggenhed Minkfarmens beliggenhed Jf. 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening, eller væsentlige gener for omgivelserne, begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Minkfarmen er ifølge Herning Kommuneplan beliggende i primært landbrugsområde. Minkfarmen ligger cirka 2,5 km nord for Sørvad by, der er nærmeste byzone. Se bilag 2. Nærmeste samlede bebyggelse, ligger cirka 1,2 kilometer sydvest for minkfarmen. Dermed ligger den nærmeste samlede bebyggelse med en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt i landzone mere end 300 meter væk fra udvidelsen af minkfarmen og overholder 20 i husdyrloven. Se nedenfor. De eksisterende haller bygges sammen, og der etableres nye minkhaller ved siden af de eksisterende. De nye haller etableres nordøst for de eksisterende minkhaller langs offentlig vej. Miljø og Klima, Landbrugsteam 16

17 På nuværende tidspunkt er der etableret læhegn rundt om hele minkfarmen. Nærmeste nabo uden landbrugspligt, er beliggende 1,2 km fra minkfarmen. Nærmeste nabo er beliggende 165 meter nordvest for farmen, med adressen Flodgårdsvej 9. Denne ejendom er et landbrug i Holstebro Kommune. Anden nabo med landbrugspligt, er beliggende på Flodgårdsvej 7, ca. 220 meter fra minkfarmen nord for udvidelsen af minkfarmen. Anden tæt nabo med landbrugspligt er Svenstrupvej 10, som ligger ca. 220 meter fra minkfarmen øst for udvidelsen af minkfarmen Der udvides over mod naboen, beliggende Flodgårdsvej 7 og Svenstrupvej 10, dog stadig i forlængelse af eksisterende haller. Afstandskravet på mindst 100 til naboen overholdes. Naboerne ligger dermed udenfor Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav for naboer. Miljø og Klima, Landbrugsteam 17

18 Afstandsforhold fra nybyggeri eller minkhaller der renoveres 13 Anlægstype Afstandskrav Målt afstand fra de nye minkhaller/renoverede minkhaller 1) Enkelt vandindvindingsanlæg 25 meter Ca ) Fælles vandindvindingsanlæg 50 meter Der er ikke alm vandforsyningsanlæg indenfor 50 meter 3) Vandløb (herunder dræn) og søer 15 meter 390 meter til nærmeste 3 sø 4) Offentlig vej og privat fællesvej 15 meter 25 meter 5) Levnedsmiddelvirksomhed 25 meter Der er inden l levnedsmiddelvirksomhed indenfor 25 meter 6) Beboelse samme ejendom 15 meter 30 meter 7) Naboskel 5 meter 60 meter 8) Nærmeste nabo 100 meter 165 meter Herning Kommune vurderer, at den samlede minkfarm - efter udvidelsen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i husdyrloven. Endvidere vurderes det, at der ikke ligger nogen samlet bebyggelse med ejendomme uden landbrugspligt indenfor 300 meter af minkfarmen. Den samlede minkfarm ligger både før og efter udvidelsen udenfor 300 meter fra fremtidig byzone. Herning Kommune vurderer, at afstandskrav jævnfør Pelsdyrbekendtgørelsens 3, stk. 4 er overholdt. Landskabsvurdering / varetagelse af de landskabelige værdier Minkfarmen er placeret ved/langs Svenstrupvej, i den nordlige del af Herning Kommune. Farmen ligger i et område med særligt landskabelig interesse, og de nye haller ligges ved siden af de eksisterende haller. Der er ikke øvrige særlige landskabsudpegninger i området. Landskabet er overvejende jævnt, og er præget af opdyrkede arealer, tilplantede læhegn og spredte gårde, og opleves som helhed ensartet i sit udtryk. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. Endvidere vurderes der at være tilstrækkelig afskærmende beplantning i området, når der etableres minimum et 3-rækket læhegn omkring udvidelsen af minkfarmen. Derved vurderer Herning Kommune, at minkhallerne indpasses i landskabet, og landskabet stadig fremstår som et landbrugsområde. Naboforhold Lugt Erhvervet har fået AgroTech til at gennemføre lugtmålinger, som er offentliggjort den 28. februar Miljøstyrelsen vurderer, at der med de nye lugtdata er tale om væsentlig ny faktuel viden, og det følger af den almindelige forvaltningsret og Natur og Miljøklagenævnets praksis, at den nye viden om lugtemissionerne fra minkfarme skal anvendes i kommunernes afgørelser fra det tidspunkt den nye viden er gjort tilgængelig for kommunerne det vil i praksis sige fra offentliggørelsestidspunktet. Herved skal både verserende sager og nye ansøgninger overholde de beregnede geneafstande og dermed beskyttelsesniveauerne for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, idet det lægges til grund, at der ved miljøvurderingen af lugt fra minkfarme skal tages udgangspunkt i den nye viden på afgørelsestidspunktet af 13/ Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. 3 stk. 4. Miljø og Klima, Landbrugsteam 18

19 Lugtgener fra minkfarm Lugtgner fra minkfarme skal vurderes ud fra to kriterier: Afstandskrav i henhold til pelsdyrbekendtgørelsen og lugtgenekriterier i henhold til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. I Pelsdyrbekendtgørelsen 3 skal minkfarme overholde nogle generelle af standskrav: 3. stk. 2. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til andre pelsdyr end ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 2) Farme med under tæver: a) Til nabobeboelse 100 m b) Til de i 2 nævnte områder 200 m 3 stk. 3. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af opbevaringsanlæg til gødning fra pelsdyr skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 1) Til nabobeboelse 50 m 2) Til de i 2, pkt. 1. nævnte områder 100 m Ny viden om lugt fra mink medfører, at minkfarm også skal overholde en lugtgeneberegning i henhold til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvor der er fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OUE 15 pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier, med hensyn til de tre forskellige områdetyper, netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OUE 15 pr. m 3 luft ikke overskrides i mere end 1 % af tiden svarende til ca. 7 timer i alt om måneden. Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 meter fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 DE. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 meter fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret. Afstand fra nabo, lokalplan, byzone og samlet bebyggelse: Lokalisering Afstandskrav (m) Pelsdyrbek. Beregnet geneafstand (m) Faktisk afstand til udvidelsen af minkfarmen (m) Byzone ,27 2,9 km Nærmeste samlede bebyggelse i - 93,54 1,2 km landzone Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt ,14 1,2 km Nærmeste nabobeboelse med landbrugspligt 100 -Ingen krav 165 Den nærmeste nabo til udvidelsen af minkfarmen er Flodgårdvej 9, 7500 Holstebro. Naboen er beliggende 165 meter nordvest fra udvidelsen af minkfarmen. Naboen ligger udenfor Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav for udvidelser af minkfarme til naboer. Da der ikke er andre ejendomme med over 75 DE indenfor 100 meter af naboejendommen eller indenfor 300 meter ift. samlet bebyggelse og byzone, er der ikke nogen kumulativ effekt. Herning Kommune har stillet vilkår omkring lugt. Vilkårene sikrer god hygiejne omkring minkfarmen, som derved minimerer lugten mm. og giver Herning Kommune mulighed for at få udarbejdet en handleplan, hvis der i fremtiden opstår væsentlige lugtgener for omkringboende. Miljø og Klima, Landbrugsteam 19

20 Lugten fra de eksisterende gyllebeholdere indgår ikke i lugtberegningerne i husdyrgodkendelse.dk, da gyllebeholdere i stedet for er omfattet af de generelle afstandsregler. Det kan dog ikke undgås, at der forekommer lugt fra gyllebeholderne. Dette vil være særlig markant i forbindelse med at gyllebeholderne fyldes, der muges ud, eller når der omrøres i forbindelse med udbringning. Da gyllebeholderne ligger nærmere end 300 meter fra nærmeste nabo og ikke er overdækket, stilles der vilkår om at fyldning af gyllebeholderne skal ske indenfor almindelig arbejdstid. Sæsonarbejde udenfor disse tider kan dog forekomme i koncentrerede perioder, men skal søges begrænset. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af minkfarmen ikke medføre væsentlige lugtgener for naboejendomme med de stillede vilkår, da Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav og Godkendelsesbekendtgørelsens geneafstande er overholdt. Det vurderes derfor, at minkfarmens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende. Støj I forbindelse med udvidelse af minkfarmen må det forventes at medføre mere støj, både fra dyrene og de medfølgende aktiviteter. De væsentligste støjkilder vil være: Støj fra minkene i stressede perioder Kørsel med fodermaskine, halmudlægger, højtryksrenser (vask af haller / bure), kompressor mm Kørsel til og fra ejendommen, herunder afhentning af gylle, levering af foder mm. Ifølge ansøgningen vil alle støjende aktiviteter blive lagt inden for normal arbejdstid. Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering af foder og afhentning af gylle. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de ekstra transporter til afhentning af gylle, levering af foder, foder- og halmudkørsel mm. Fodersilo og vaskeplads er placeret ved fortanken, væk fra nærmeste nabo. Vask af foder maskine foregår indendørs Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Sønder Feldborg Plantage, som er placeret omkring 20. km øst for ejendommen. På grund af den store afstand fra staldanlægget, vurderer Herning Kommune, at udvidelsen af minkfarmen og de medførende aktiviteter ikke vil påvirke disse områder. Herning Kommune vurderer, at afstanden til nærmeste naboejendom har overholdt lovkravet på 100 meter, så minkfarmen ikke vil give anledning til støjpåvirkning af omgivelserne, som vil medføre gener for de omkringboende. Derfor er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Støv En udvidelse af minkfarmen vil oftest medføre flere transporter til og fra minkfarmen. Det forventes ikke at transporter til og fra minkfarmen vil give væsentlige støvproblemer, da afstanden til nærmeste nabo er omkring 165 meter, udkørselsforhold fra ejendommen og placeringen af læhegn. Endvidere er minkfoder vådfoder, og derved er der ingen risiko for støvgener. Derfor er de primære årsager til støv på minkfarmen, det hår som udvikles under minkenes pelsskifte og halmrester. Dette vil øges i takt med en udvidelse af dyreholdet. Hertil kommer et øget antal af transporter til og fra minkfarmen. Men ved etablering af læhegn og ved årlig rengøring af farmen kan støv fra minkfarmen reduceres. Herning Kommune vurderer, at udvidelse af minkfarmen ikke vil medføre væsentlige støvgener for naboerne. Skulle der mod forventning opstå støvproblemer, skal ansøger udarbejde en handleplan til afhjælpning af disse. Miljø og Klima, Landbrugsteam 20

21 Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr. Fluer De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr måned. Der opsættes fluesnore efter behov, og der støres med hydratkalk med jævne mellemrum. Der forventes ikke at ske en øget fluetæthed som følge af udvidelsen. Rotter Rotter bekæmpes ved en aftale med godkendt firma. Der opsættes rottekasser, og Herning Kommune kommer årligt som forebyggende foranstaltning. Hvis der konstateres rotter og andre skadedyr på minkfarmen skal Herning Kommunes Borgerservice straks skal kontaktes. Herning Kommune vurderer, at minkfarmens forebyggelse og bekæmpelse af flue- og skadedyr er tilstrækkelig. Der er i pelsdyrbekendtgørelsen krav om, at ansøger som minimum skal følge Statens Skadedyrlaboratoriums vejledning om fluebekæmpelse, hvilket Herning Kommune vurderer som tilstrækkeligt. Lys Der er ingen fjernvirkning af belysning på anlægget. Der er ingen natbelysning, der er dog enkelte steder, hvor der er arbejdslys på farmen. Herning Kommune vurderer, da der på farmen kun er begrænset udendørs belysning, at der ikke kommer væsentlige gener på grund af lys. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at lyset uden for ejendommen formindskes. Transport Ejendommen har tilkørselsforhold direkte til offentlig vej. I den fremtidige produktion øges antallet af transporter fra cirka 397 til 410 transporter årligt. Det er primært antallet af transporter med husdyrgødning som øges. Alle gylletransporter sker via offentlig vej. Se bilag 3. Oversigt over antal transporter pr år Antal transporter Nudrift Ansøgt drift Afhentning af erhvervsaffald (brændbart) Afhentning af olieprodukter 1 1 Afhentning af gylle til Biogasanlæg (33 tons per transport) Udkørsel af husdyrgødning (25 tons per transport) 0 9 Afhentning af skind Dyrlæge 6 6 Foder I alt Miljø og Klima, Landbrugsteam 21

22 Leveringsfrekvensen af foder til minkene er uafhængig af produktionens størrelse. Antal leveringer er derfor ens i nudrift og ansøgt drift. Foder leveres ca. 336 gange årligt, fordelt således at der i perioden fra 1. februar til 15. december vil være dagligt foderleverancer, og i perioden fra 15. december til 1 februar vil være 3 ugentlige foderleverancer. Der er ikke skrevet DAKA på som en transport, da de døde dyr oplagres i fryser, og sendes til samme sted som dyrene pelses i Lemvig. Der er oplyst, at de døde dyr køres til Lemvig 2 gange om året, hvoraf den ene gang er i samme periode som pelsningen foregår. Disse kørsler er ens både før og efter udvidelsen. Den øge trafik til/fra ejendommen, i forbindelse med udvidelsen, beløber sig op til ~13 transporter pr. år, heraf er 9 kørsler til og fra markerne som er beliggende lige op ad farmen. Der henstilles til, at al transport skal foregå indenfor almindelig arbejdstid for at mindske gener. Sæsonbetonet arbejde kan forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. Herning Kommune vurderer, at der, trods en stigning i antallet af transporter, ikke vil være væsentlige gener for naboer. Påvirkning af jord Håndtering og opbevaring af gylle Gyllen fra minkfarmen pumpes til fortank. Lastbil fra Maabjerg Bioenergi afhenter gylle efter behov. Fortanken er etableret med alarmsystem, som giver besked til Maabjerg Bioenergi, når tanken er ved at være fuld. Gyllen kommer ikke retur til ejendommen. Det er således ubehandlet gylle og dybstrøelse der udspredes på egne marker. Halm/fast gødning Til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gyllerenderne, benyttes typisk halm, især overskydende halm fra redekasser m.v. Ud fra antal årstæver er det beregnet, at der årligt produceres omkring 90 tons, svarende til omkring 153 m 3. Flytning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn På ejendommen pumpes gyllen op af gyllebeholderne via gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb. Overpumpning foregår kun under overvågning Udbringning af gylle Ansøger oplyser, at der ikke udbringes husdyrgødning på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede udbringningsarealer, da der er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lignende. Gyllebeholder Ansøger oplyser, at gyllebeholderen er tale om: stabile gyllebeholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger at gyllebeholdernes bunde og vægge er tætte og beskyttede mod tæring Miljø og Klima, Landbrugsteam 22

23 at der ikke er monteret spjæld på gyllebeholderne at alt overpumpes via neddykket rør at gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning at gyllebeholderne er overdækkede med naturligt flydelag, som sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning at gyllebeholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen at der føres logbog over flydelag på gyllebeholderne Opbevaringskapaciteten Den årlige produktion af gylle i ansøgt drift er på cirka 772 m 3 i henhold til Konsulenterklæring, se bilag 5. Denne beregning er inklusiv drikkevandsspild, regnvand og rengøringsvand, som ledes til gyllebeholder. Opbevaringskapaciteten af gylle mm. på ejendommen er efter udvidelsen på 16,6 måneder. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Af Herning Kommunes oplysninger fremgår det, at den tilbyggende møddingshus til maskinhuset er på 236 m³. Der er en rende langs pladsen sider, som eventuel møddingssaft kan løbe til. Såfremt renden skulle blive fyldt, så tømmes denne manuelt, med slamsuger over i gylletanken. Tabel 1, oversigt over opbevaringskapacitet Beholder Opført Sidst kontrolleret Størrelse m 3 Lagerandel % Gylletank Fortank Fortank spildevand 9 Møddingshus m²/354 m³ I alt 100 Dermed er der en samlet opbevaringskapacitet på 16,6 mdr. for den flydende gødning og over 2 år for den faste gødning, hvilket svarer til mere end 9 måneder. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Tabel 2, Oversigt over samlet mængde husdyrgødning i ansøgt drift Gødningstype Kg N Kg P DE kvæg, får, geder Dybstrøelse 854,70 285,05 7,44 Øvrigt gylle (Blivende på ejendommen) 605,73 153,82 5,28 Fraført til Adresse /MBE) 4.478, ,0 I alt 5.938, ,87 51,72 Herning Kommune har stillet vilkår til udbringning af kg N/ha/år og kg P/ha/år, jævnfør ovenstående oplyste mængde husdyrgødning/afgasset biomasse. Miljø og Klima, Landbrugsteam 23

24 Dybstrøelse/fast gødning På årsplan produceres 1500 minktæver med hvalpe på farmen. Dette medfører at der produceres 153 m³ fast gødning pr år. Al dybstrøelse/fast gødning opbevares i ejendommens møddingshus på 236 m ². Møddingshuset er således under tag, og bunden har hældning til render, der går langs pladsens sider. Såfremt renderne fyldes, tømmes disse manuelt med slamsyger, hvorefter møddingssaften føres til gyllebeholder. Halm gives ad libitum under burene og i redekassen. I nudrift anvendes der ca. 15 kg halm pr. minktæve, svarende til kg og det forventes at stige i ansøgt drift til kg. Halmen fjernes 1 gang om måneden i overensstemmelse med Vejledning til pelsdyrfarme af 25. marts Herning Kommune vurderer, at gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb vil medføre tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke sker spild af husdyrgødning. For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der vilkår om, at al håndtering af gylle skal foregå under opsyn. Samtidig skal håndteringen af gyllen foregå på en sådan måde, at eventuelle gener begrænses. Brændstof På ejendommen er der en dieselolietank på l fra 2011 Den er placeret i maskinhuset på fast gulv uden afløb. Fyringsolie benyttes ikke på ejendommen. Når traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof m.m., er der stor risiko for spild på jorden. Derfor har Herning Kommune stillet vilkår om, at påfyldningspladser skal være udformet, så der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Herning Kommune vurderer, at husdyrbrugets praksis og de stillede vilkår, vil være tilstrækkelige til at forhindre spild og sikre jord og grundvand mod forurening. Påvirkning af grundvand Grundvand I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer, der er nævnt i bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, kan der, i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion, ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. I Herning Kommune vurderes der konkret på udvaskningsberegninger på arealer, der ligger i nitratfølsomt indsatsplanområde, nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) samt nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover foretages der også en konkret vurdering af nitratudvaskningen hvis udbringningsarealerne ligger indenfor en afstand af 300 meter fra fælles vandindvindingsboringer samt i indsatsplanområder. NFI, udpegninger Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsopland, nitratfølsomt indsatsplanområde og nitratfølsomme områder med særlige drikkevandsinteresser. For arealer i områder med almindelige drikkevandsinteresser, vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Arealerne og farmen ligger i indvindingsopland for Holstebro Vandværk, men udenfor nitratfølsomt område (NFI) og indsatsområde for nitrat (ION). Arealerne er beliggende i område for særlige drikkevandsinteresser, Herning Kommune vurderer, at grundvandet er tilstrækkeligt beskyttet mod nitratudvaskning ved de generelle landbrugsregler, at jorden drives på planteavlsniveau og med vilkår om 24 % ekstra efterafgrøder/sædskifte. Miljø og Klima, Landbrugsteam 24

25 Påvirkning af overfladevand Overfladevand Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, mens de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning Indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning har stor betydning for tabet af ammoniak, nitrat og fosfor til omgivelserne. I ansøgningen er indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede minkgødning beregnet på grundlag af normtal for næringsstof i minkgødning, udarbejdet af Danmarks JordbrugsForskning. Ud fra disse beregninger vurderer Herning Kommune, om overfladevandet påvirkes. Minkfarmens påvirkning af overfladevand Jævnfør husdyrloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen skal kommunen vurdere om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening fra minkfarmen til miljøet. Derfor skal der vurderes på spildevand, vaskepladser, udledning af tagvand og vand fra befæstede arealer, samt sanitært spildevand, for at forebygge forurening med gylle, sanitært spildevand og forurenende stoffer, såsom pesticidrester mm. Referencesædskiftet Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med vurdering af beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. IT-systemet fastlægger et referencesædskifte for alle minkfarmens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Da der for udvidelsen på minkfarmen er valgt samme sædskifte, et S4-sædskifte, som referencesædskiftet på alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. Spildevand Spildevand på minkfarmen består hovedsageligt af vand fra vaskepladsen, hvor fodermaskiner mm. vaskes. Alt spildevand ledes til opsamlingsbeholder. På selve minkfarmen er der en vaskeplads. Vaskepladsen har afløb til opsamlingstank på 9 m². På denne vaskeplads vil der dagligt blive vasket fodervogn. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og køres i møddingshuset. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Ved den årlige vask af minkhallerne, dvs. bure og redekasser mm., ledes vandet til jorden. Miljø og Klima, Landbrugsteam 25

26 Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes 1 gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Vask af fodersilo, rekvisitter mv. er på ca. 52 m 3 pr. år i ansøgt drift. Fra minkfarmen er der ikke afledning af sanitært spildevand. På minkfarmen er der ingen tagrender, derfor falder regnvandet ned på jorden langs minkhallerne. Ved fodersiloen er der et befæstet areal med afløb til gyllebeholderen, så det er muligt at opsamle vaskevandet fra vask af siloer. Herning Kommune vurderer, at afledning af vaskevand og spildevand fra minkfarmen sker efter gældende regler. Gyllebeholderen ligger mere end 100 meter fra nærmeste vandløb, og derfor vurderer Herning Kommune, at der ikke er en øget risiko for forurening af vandløb og søer fra denne. Søer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Svanholm Sø, Knudmose Sø, Fuglsang Sø, Søby Sø, Kraftsværkssøen, Gødstrup Sø, Sidetagssø M, Sunds Sø eller Søbylejet. Sunds Sø og Søby Sø er Lobelie søer beskyttet efter 7, mens Gødstrup Sø, ifølge Herning Kommuneplan er målsat som et område med naturligt og alsidigt plante og dyreliv. For de resterende søer må tilstanden ikke forringes. Derved har alle søerne et søopland, som der skal tages hensyn til. Der er ingen vandhuller/søer på eller i umiddlebar tilknytning til udbringningsarealerne. Ansøger oplyser, at der ikke at udbringes husdyrgødning på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede udbringningsarealer, da der er fare for afstrømning til søer. Herning Kommune vurderer, at landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af søer, da der ikke ligger søer i nærheden af markerne. Vandløb Jævnfør Herning Kommuneplan må vandløb ikke anvendes til formål, der hindrer fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. Ingen af udbringningsarealerne ligger ned til vandløb. Udbringningsarealerne skråner på intet sted ned mod vandløb Ansøger oplyser, at der ikke at udbringes husdyrgødning på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede udbringningsarealer, da der er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lignende. Ansøger oplyser ligeledes, at der som minimum holdes 9 meter sprøjte, gødsknings- og dyrkningsfri randzoner til vandløbene langs udbringningsarealerne. Herning Kommune vurderer, at landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de nævnte vandløb, da ingen af markerne ligger i nærheden af vandløb. Da ingen Miljø og Klima, Landbrugsteam 26

27 Oversigt over vandløb og søer i forhold til udbringningsarealer og minkfarm Nitrat Kvælstofudvaskning Ud fra arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura vandområder, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der, i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, være et lavere husdyrtryk end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasse 1-3. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på ejendomsniveau blive beregnet et samlet krav til hele husdyrbruget. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt i jorden og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Beregning af nitratudvaskning Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, derfor er arealerne robuste. Robustheden af arealerne vurderes ud fra, at arealerne ligger i et opland til et Natura 2000-område, der er meget sårbart overfor kvælstofudvaskning. Da arealerne ligger udenfor nitratklasserne, tilbageholdes mellem % af kvælstoffet jf. sårbarhedskortet og reduktionskortet. Miljø og Klima, Landbrugsteam 27

28 Beregning af det maksimale dyretryk DEmax og det reelle dyretryk DEreel for ansøgt drift: DEmax: 1,4 DE/ha. DEreel: 1,21 DE/ha. Da DEreel er mindre end DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DEmax uden virkemidler og kg N/ha DEreel med virkemidler): KgN/ha DEmax: 73,7 kg N/ha. KgN/ha DEreel: 61,6 kg N/ha. Da kg N/ha DEreel er mindre end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Der er anvendt 24 % ekstra efterafgrøder som virkemiddel, hvilket der er sat vilkår til. Herning Kommune vurderer, at de generelle harmoniregler og de brugte virkemidler er tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand. Påvirkning af Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder EU har udpeget naturområder til vands, som set i et europæisk perspektiv er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Den enkelte kommune skal blandt andet vurdere, hvor stor N-udledningen fra det ansøgte projekts udbringningsarealer er i forhold til hvilket opland udbringningsarealerne er beliggende i. I Herning Kommune er der 3 vandoplande til hhv. Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. Dyretryk i kystoplandet Stigende dyretryk i kystoplandet I Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, om et husdyrprojekt vil medføre skadesvirkning på overfladevande, indgår der blandt andet en vurdering af udviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført. I det tilfælde, hvor dyretrykket er stigende, må nitratudvaskning ikke være større end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Et planteavlsbrug er defineret ved et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord), hvor der udelukkende benyttes handelsgødning, dvs. ingen husdyrgødning. Planteavlsniveauet udregnes automatisk af ansøgningssystemet. Nitratpåvirkning af Nissum Fjord Beregning af nitratudvaskning Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord, har siden 2007 været stigende. For at kunne udvide dyreholdet, er det et krav i forhold til Natura 2000-områderne, at udvaskning fra udbringningsarealerne ikke må overskride værdien fra et plantebrug 14. Udvaskningen for planteavlsbrug er ifølge ansøgningsskema 80611: Udvaskning (kgn/ha) Udvaskning svarende til et plantebrug 61,6 Merudvaskning fra husdyrbrug 0 14 Miljøstyrelsen, se deres hjemmeside med WIKI vejledning. Miljø og Klima, Landbrugsteam 28

29 Den faktiske udvaskning i ansøgt drift er beregnet til 61,6 kg N/ha, hvilket ligger på niveauet for et plantebrug. For at kunne overholde udvaskningen fra et plantebrug, har ansøger valgt at anvende 24 % ekstra efterafgrøder som virkemiddel, hvilket der er stillet vilkår til. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrholdet på ejendommen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af relevante marine recipienter, idet alle arealerne ligger udenfor nitrat klasse 1-3 og dermed er robuste. Endvidere viser beregningerne, at beskyttelsesniveauet for nitrat til Natura 2000-områder i forhold til overfladevand er overholdt. Herning Kommune vurderer, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-områder i Nissum Fjord. Fosfor Fosforoverskud I henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 15, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3). Tilførslen af fosfor fra marker til overfladevand sker hovedsagelig ved udvaskning via dræn, overfladisk afstrømning, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. Udbringningsarealer i opland til Nissum Fjord Alle udbringningsarealerne ligger i opland til Nissum Fjord. Nissum Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 16. 1,08 ha af udspredningsarealerne ligger i fosforklasse II. Fosforklasse II er lavbundsarealer. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. For disse udbringningsarealer er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om det ansøgte udbringningsareal, kan det beregnes om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Fosforoverskuddet er beregnet ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det fosforoverskud, som kan tillades fra husdyrbrugets arealdrift, skal regnes på bedriftsniveau og eventuelle vilkår vedrørende fosforoverskud skal knyttes til bedriftsniveau. Der udbringes i ansøgt drift 41,6 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 18,2 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 23,4 kg P/ha pr. år. Endvidere viser beregningerne, at det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 27,2 kg P/ha/år. 15 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 141 af 10. december 2015 med efterfølgende ændringer 16 For udpegning se hjemmesiden med arealinfo, vælg landbrug, fosforklasser. Miljø og Klima, Landbrugsteam 29

30 Herning Kommune vurderer, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Herning Kommune vurderer på den baggrund, at der ikke stilles skærpede vilkår jævnfør Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11 stk. 2. Endvidere vurderer Herning Kommune at kravene i Habitatdirektivet er overholdt. Påvirkning af natur Det generelle ammoniakreduktionskrav I miljøgodkendelsesordningen er der taget det nødvendige hensyn til naturområder, i kraft af blandt andet den generelle reduktion af ammoniak emissionen. Minkfarmen skal overholde et krav om 30 % reduktion af den del af ammoniakfordampning fra minkfarmen, der stammer fra den del af dyreholdet, der udvides. Overholdelse af reduktionskrav Udvidelse af minkproduktion går fra 34,48 til 51,72 DE. Projektet medfører et fald i kvælstofemissionen på 131,72 kg N/år i forhold til nudrift. Den samlede emission fra minkfarmen efter udvidelsen bliver på 1515,95 kg N/år. Herved er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra minkfarm og lager for den del af dyreholdet, der udvides, opfyldt. Endvidere reduceres der med 718,87 kg N/år ud over det, der er nødvendig for at opfylde kravet. Herning Kommune vurderer, at farmen med de valgte typer af minkhaller, overholder det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra minkfarmen. Miljø og Klima, Landbrugsteam 30

31 Arealstatus Udbringningsarealerne er på i alt 10,54 ha. Minkfarmen har et harmonikrav på 1,4 DE/ha. Det vurderes, at harmonikravet er overholdt. Alle arealer har tidligere været anvendt som udbringningsareal til husdyrgødning. Grøn struktur Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i områder, der i Herning Kommuneplan er udpeget som grøn struktur. Se nedenfor. Nærmeste grønne struktur ligger cirka 350 m mod syd for areal 1-0. Herning Kommune vurderer, at almindelig landbrugsdrift i dette tilfælde ikke vil påvirke den grønne struktur. Der afsættes gylle svarende til 39 DE til Måbjerg Bioenergi. På egne arealer udspredes 5,28 DE rågylle og 7,44 DE dybstrøelse. Beskyttede naturtyper i forhold til kvælstof Ammoniakemission fra anlæg, påvirkning af naturområder Hovedparten af ammoniakemissionen fra et husdyrbrug vil på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition (kvælstofnedfald), som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for cirka 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. Jævnfør husdyrloven må der ikke foretages ændringer eller udvidelser af husdyrbrug, der ligger mindre end 10 meter fra de naturtyper, som er omfattet af 7 hvis det pågældende projekt giver anledning til øget ammoniakfordampning fra produktionsanlægget. Miljø og Klima, Landbrugsteam 31

32 Derudover fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. november 2013, hvor meget ammoniakdeposition fra et produktionsanlæg der må afsættes på nærmere definerede 7 naturtyper. Der skal således foretages en vurdering af: 1. Totaldepositionen på naturområder omfattet af lovens 7, stk. 1 nr. 1 beliggende indenfor Natura 2000-områder en række nærmere bestemte naturtyper samt heder og overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. (Kategori 1-natur) 2. Totaldepositionen på naturområder omfattet af lovens 7, stk. 1, nr. 2 beliggende udenfor Natura 2000-områder Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. (Kategori 2-natur) Merdepositionen af øvrige ammoniakfølsomme naturtyper efter konkret vurdering øvrige heder, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt ammoniakfølsomme skove (Kategori 3-natur) Beskrivelse af natur Kategori 1 natur: Natura 2000-landområder EU har udpeget terrestriske naturområder, som set i et europæisk perspektiv, er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marken er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Nærmeste Natura 2000-landområde er Idom Å og Omstrup Hede. Miljø og Klima, Landbrugsteam 32

33 Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede, Natura 2000 område N64 Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede er udpeget som Natura 2000 område N64 samt EFhabitatområder H57 og H225. Natura 2000-området ligger cirka 7,3 km vest for husdyrbruget og cirka 7,0 km fra nærmeste udbringningsareal. Området er beliggende i et landskab, der var isfrit under sidste istid. Dets hovedlinjer er skabt af moræneaflejringer fra næstsidste istid de såkaldte bakkeøer - og af smeltevandsfloderne under sidste istid, der både havde udgravende og aflejrende effekt. Ormstrup Hede ligger op til Idom Å, der afgrænser heden mod øst. Området på Skovbjerg Bakkeø består af 6 adskilte arealer: Nørre og Sønder Vosborg Hede, Vind Hede samt 3 arealer ved Kronhede Området er domineret af indlandsklitter i mosaik med tør og våd hede. I den sydlige del af Vind Hede findes en række egekrat, som menes at være nogle af de sidste rester af de skove, der engang dækkede hele området. I områdets sydlige del ligger spredte klitter. Jordbunden består helt overvejende af morænesand og flyvesandsområder (klitter). Vegetationen domineres af hedelyng med indslag af revling og andre dværgbuske. På Vind Hede kan man finde spændende planter som vår-kobjælde og cypresulvefod. Idom Å er et af landets reneste og mest uforstyrrede vandløb. Langs Idom Å findes derudover det store hedeareal både enge, moser og rigkær. Åen og de omgivende arealer danner levegrundlag for odder. Der er desuden fundet en lille bestand af stor vandsalamander i et vandhul i området. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø er udpeget som EF-habitatområde på baggrund af naturtyper: Nr. naturtype Nr. naturtype 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter med sandskæg og hvene 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 7140 Hængesæk 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 3260 Vandløb med vandplanter 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur Derudover er følgende dyrearter en del af udpegningsgrundlaget: Nr. Art Nr. Art 1096 Bæklampret 1166 Stor vandsalamander 1106 Laks 1355 Odder De heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, som er udpeget til habitatområde er enten A-målsatte eller B-målsatte i Herning Kommuneplan For A-målsatte naturområder er målet, at de bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. For B-målsatte naturområder er målet, at der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. Baggrundsbelastningen i området er fastsat til 16,2 kg N/ha (2012-værdier). Herning Kommune vurderer, at ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke vil påvirke habitatområdet væsentligt på grund af den lange afstand. Beskyttelsesniveau og kumulativ effekt Der er ved beskyttelsen af kategori 1 natur indbygget en kumulationsmodel. Der tages derved højde for den akkumulerede effekt af produktionen i naturområdet. Niveauet for maksimal totaldeposition af et kategori 1 naturområde afhænger således af antallet af husdyrbrug i nærheden. Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): - antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + - antal husdyrbrug over 45 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 75 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 150 DE indenfor meter + - antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de meter. Miljø og Klima, Landbrugsteam 33

34 Beskyttelsesniveauet fastsættes ud fra antal husdyrbrug i nærheden efter følgende model: Antal øvrige brug Maksimal totaldeposition >1 husdyrbrug udover husdyrbruget der ansøger 0,2 kg N/ha pr år 1 husdyrbrug udover husdyrbruget der ansøger 0,4 kg N/ha pr år 0 husdyrbrug udover ansøger 0,7 kg N/ha pr år Der ligger ingen kategori 1 natur i nærheden af ejendommen. Der er målt en afstand på 7,3 km fra pelsdyrfarmen til nærmeste kategori 1 natur. Dette medfører at der ikke sker en merbelastning fra denne bedrift og totalbelastningen fra minkfarmen til kategori 1 natur er mindre end 0,2 kg N/ha pr år.. Herning Kommune vurderer, at grundet den lange afstand fra husdyrbruget til Natura 2000 Området, vil udvidelsen af minkfarmen ikke have nogen væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Kategori 2 og 3 natur: Beskyttelsesniveau og kumulativ effekt Beskyttelsesniveau for kategori 2 natur er max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er ligeledes max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år dog kan kommunen tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Anlæg Herning Kommune vurderer, at udvidelse af minkproduktionen på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad fra 34,48 til 51,72 DE ikke vil N-belaste den omkringliggende natur mere, end det kan tåle, idet der sker et fald i N-emissionen. Der er således ingen merbelastning på hverken kategori 1, 2 eller 3 natur som følge af udvidelsen. Der er foretaget dispositions beregninger på udvalgte naturområder via det elektroniske ansøgningssystem. Der er anvendt skema nr Miljø og Klima, Landbrugsteam 34

35 Punkt Naturtype Afstand til anlæg (m) Totalbelastning (kg N/ha) 1 3 overdrev (syd) 279 m 0,2 0,0 2 3 overdrev (øst) 273 m 0,4 0,0 3 3 hede /sydøst) 480 m 0,1 0,0 4 3 overdrev (nord) 471 m 0,2 0,0 5 3 mose (øst) 215 m 0,2 0,0 6 3 eng (ikke ammoniakfølsom, Øst) 592 m 0,1 0,0 7 Ammoniakfølsom skov 367 m 0,5 0,0 Merbelastning (kg N/ha) For alle punkter er der ingen merbelastningen. Oversigt over 3 natur Miljø og Klima, Landbrugsteam 35

36 Kravet om maksimal totaldeposition på 1,0 kg. N/ha år for kategori 2 natur er overholdt. Kravet om maksimal merposition på 1,0 kg. N/ha år for kategori 3 natur er overholdt. I nudrift er der ifølge IT-ansøgningsskemaet en ammoniakemission på 1647,67kg N/år i nudrift og en ammoniakemission på 1515,95 kg N/år i ansøgt drift. Dvs. der er en meremission på -131,72 kg N/år ved gennemførelse af det ansøgte projekt jf. beregningsmetoderne i IT-ansøgningssystemet. Lovens krav om totaldeposition og merdeposition på naturområderne omfattet af 7 er overholdte Overholdelse af ammoniakdepositionen skyldes en kombination af fodertiltag og valgte staldsystem (rendebredde og udmugningshyppighed), hvorfor der er sat vilkår til disse forhold. Anlæg Herning Kommune vurderer, at udvidelse af minkproduktionen på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad fra 34,48 til 51,72 DE ikke vil N-belaste den omkringliggende natur mere, end det kan tåle, idet der sker et fald i N-emissionen. Der er således ingen merbelastning på hverken kategori 1, 2 eller 3 natur som følge af udvidelsen. Arealer Der er ikke registreret 3 naturområder indenfor udbringningsarealerne. Vurdering af Natur i Holstebro Kommune I forhold til potentiel påvirkning som følge af udbringning vurderer Holstebro Kommune sammenfattende, forudsat markdriften fortsætter som hidtil, at de nærved liggende kategori-3 naturarealer ikke bliver påvirket i negativ retning som følge af udbringning af husdyrgødning fra projektet. Der er stor afstand (>100 m) fra arealerne til kategori - 1 og kategori - 2 naturarealer. Der er ikke registreret særlig værdifulde naturarealer i tilknytning til udbringningsarealer i Holstebro Kommune. Se bilag 7. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen på minkfarmen ikke vil medføre en forøgelse af N-depositionen i de omkringliggende naturområder, der ligger ud over det, som naturområderne kan tåle. Samlet vurderer Herning Kommune, at naturområderne beskyttet af 3 og 7 ikke påvirkes væsentligt ved udvidelsen af minkfarmen. Miljø og Klima, Landbrugsteam 36

37 Påvirkning af Bilag IV-arter, rødlistearter, ansvarsarter mv. Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Af EF-habitatdirektivets 17 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden eller udenfor et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. For plantearterne er der blandt andet forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Bilag IV-arter, observeret i Herning Kommune eller på lokaliteter i Midtjylland gennemgås i det følgende. Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller er optaget på rødlisten. Damflagermus, vandflagermus og sydflagermus er observeret ved Gødstrup Sø. Flagermus raster, overvintrer og kan yngle i huller, sprækker eller under løstsiddende bark på gamle træer, i bygninger og lignende eller i huler. Disse flagermus jager over åbent vand ved søer og langs vandløb, samt åbne hedestrækninger. Læhegn, bryn, bræmmer og diger fungerer som ledelinjer fra rasteområdet til fourageringsområdet, og skal helst forblive intakte uden afbrydelser, for at fungere optimalt. Odderen forekommer mange steder i Herning Kommune og har en gunstig bevaringsstatus i landsdelen. Odderen yngler, raster og fouragerer langs vandløb med gode fiskemuligheder og har huler i brinken. Grøn mosaikguldsmed er i Herning Kommune observeret syd for Harreskov mellem Kibæk og Arnborg. I sin cyklus er arten afhængig af planten Krebseklo (Stratiotes aloides), hvor den lægger sine æg, og larverne lever. Voksne individer kan strejfe langt omkring, og kan ses langt fra vandløb med krebseklo. Næringsstofbelastning kan medføre tilgroning af vandhuller og søer, hvorved krebseklo vil forsvinde og dermed livsgrundlaget for grøn mosaikguldsmed. Grøn kølleguldsmed findes kun i de store jyske å-systemer så som Storå, Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Arten er Herning Kommunes ansvarsart. Den yngler i rene, iltrige og kølige vandløb. Den voksne guldsmed foretrækker lysåbne arealer, men kan også findes i skovlysninger. Der er en teoretisk mulighed for, at der ved uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning kan ske en tilførsel af forurenende stoffer til Grøn Kølleguldsmeds levesteder i Storå. Det vurderes, at kun tilførsel af større mængder husdyrgødning (som følge af uheld med gyllebeholdere/gylletransport) vil kunne have en negativ effekt på grøn kølleguldsmed. Birkemus er registreret i Herning Kommune i 2001, hvor den blev fundet nær Gødstrup sø ved Tjørring. Om sommeren yngler og raster birkemusen i digeskel, lysåben, ældre skov med tæt urtevegetation, kratbevoksede moser, fugtige enge, udyrkede marker eller ekstensivt dyrkede marker. Birkemusen går i dvale fra oktober til maj, så pløjning og gravearbejde kan ødelægge reden, der befinder sig i cm s dybde. Padder: Løgfrø, Strandtudsen, Stor vandsalamander og spidssnudet frø findes spredt ud over det meste af Danmark, og kan således forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Arterne yngler i vandhuller med rent vand. Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet forbliver rent. Der er ikke registreret vandhuller eller andre ansvarsarter i nærheden af udbringningsarealerne. Beskyttede arter (bilag 4 arter, rødlistede m.m.) Der er fundet engblomme på hede cirka 525 meter SØ for anlægget. Derudover er der ikke kendskab til særligt sårbare arter omkring anlægget eller udbringningsarealerne. Det kan dog ikke udelukkes, at beskyttede arter har levesteder på de tilstødende naturarealer. Disse ligger i eller omkring den tidligere Svenstrup Sandgrav og kan rumme potentiale for arter, der kræver næringsfattige forhold. 17 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer). Miljø og Klima, Landbrugsteam 37

38 Hvis Herning Kommune bliver opmærksom på, at forekomst af bilag 4 arter kan kommunen efterfølgende stille vilkår til sikring af arternes levesteder. Herning Kommune vurderer, at der ikke er nogen aktuelle registreringer af habitatdirektivets bilag IV i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Endvidere vurderer Herning Kommune, at da alle udbringningsarealerne tidligere har været anvendt til landbrugsdrift og dermed ikke indebærer opdyrkning af ekstensivt dyrkede udbringningsarealer, vil landbrugsdriften af disse arealer i ansøgt drift ikke have en væsentlig negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Påvirkning af kulturmiljø Kulturhistoriske spor Landskabet i Herning Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Herning Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer mm. I nedenstående afsnit vil minkfarmens og udbringningsarealernes beliggenhed blive gennemgået i forhold til de udpegninger af kulturmiljø, fredninger mm., der er registeret i området. Minkfarmen Minkfarmen er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Sø og å beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer (300 meter) Kirkebyggelinjer / kirkezoner indenfor 300 meter fra anlægsdelen Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger kulturmiljø / særlig værdifulde kulturmiljøer Større uforstyrrede landskaber Geologiske interesseområder Fortidsminder eller Skovrejsning For oversigtskort se bilag 1. Udbringningsarealer Udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Beskyttede diger Fredede områder / Fredninger Fredede områder Fortidsminder eller Miljø og Klima, Landbrugsteam 38

39 Skovrejsning For oversigtskort se bilag 2. Alle udbringningsarealerne, samt selv farmen ligger i et landskabeligt interesseområde. Området er udpeget i Herning Kommuneplan Ifølge kommuneplanen udelukker varetagelsen af de landskabeligt værdifulde områder ikke landbrugsdrift, idet landbruget ofte vil være med at bibeholde de landskabelige værdier. Projektet vedr. udvidelse med 2 minkhaller ved eksisterende minkfarm vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af de landskabelige kvaliteter i området, da hallerne ligger i forlængelse af eksisterende haller og indenfor eksisterende randbeplantning. Herning Kommune vurderer, at de nye haller ikke ændre bedriftens visuelle påvirkning af området væsentligt. Miljø og Klima, Landbrugsteam 39

40 Gennemgang af BAT for Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad Krav om anvendelse af BAT En minkfarm bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra minkhaller, gødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i minkgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF-dokumenter ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug/minkfarme er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For minkfarme, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal redegørelsen som minimum indeholde punkterne management og anvendelse af BAT inden for områderne foder, indretning af minkfarmen/husdyrbruget, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. Redegørelsen skal for svine- og fjerkræbrug omhandle de teknologier, der er beskrevet i EU kommissionens BREF-dokument om intensivt hold af svin og fjerkræ. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for minkfarme, er det Herning Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notatet for svine- og fjerkræbrug er universelle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til minkfarme. I Teknologi- og byggeblade er dokumenteret teknik beskrevet, og der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store merudgifterne eventuelt vil være. I det følgende vil BAT for minkfarmen på Svenstrupvej 5, 7550 Sørvad blive vurderet i forhold til Herning Kommunes niveau for BAT. Vurdering af BAT i forhold til 11 miljøgodkendelser skal ske i forhold til følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier og staldsystemer 3. Forbrug af vand og energi 4. Opbevaring af husdyrgødning 5. Udbringning af husdyrgødning Ved Herning Kommunes vurdering i relation til BAT indgår kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv hold af svin og fjerkræ (BREF-dokument), samt Branchenormen for Pelsdyrfarme for BAT. Nedenfor vil de enkelte emner blive gennemgået. BAT Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i bekendtgørelse nr om pelsdyrfarme med tilhørende vejledning, og bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyr. Herudover vurderer Herning Kommune, hvad der er BAT. Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor management: Herning Kommune vurderer, at anvendelse BAT indenfor management som minimum skal leve op til følgende punkter: Beredskabsplan Der skal udarbejdes en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og skal være tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan for minkfarmen. Udover at være BAT, så er det Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for minkfarmeren, såfremt der skulle ske et uheld. Samtidig giver beredskabsplanen minkfarmeren en mulighed for at gennemgå sin ejendom og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. Miljø og Klima, Landbrugsteam 40

41 Uddannelse af personale At medarbejderne deltager i fagligt relevante aktiviteter At personalet, der varetager sprøjtemidler og udstyr har sprøjtebevis (pt. er der maskinstationen der foretager sprøjtninger af markerne) Der forefindes således hverken sprøjteudstyr eller kemikalier på minkfarmen. Ressourceforbrug At der føres regnskab med vand- og energiforbrug, og at der føres journal over forbruget (gennem min 5 år) At personalet, der varetager sprøjtemidler og udstyr har sprøjtebevis Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Vand anvendes primært til drikkevand og rengøring af fodersilo og vogn. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver omkring 180 m 3 drikkevand pr år og 124 m³ vaskevand pr. år. Dette svarer samlet til at der forventes et forbrug på 304 m³ vand pr. år. I ansøgt drift anslås det at energiforbrug bliver kwh pr år og 1600 l diesel. Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der naturligt belysning. Udendørslyse er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget. Hallerne er med naturlig ventilation. De fleste vandrør på farmen er isolerede, og de resteredende rør efterisoleres løbende. De fleste vandventiler på farmen er af ny type, hvorved vandspillet reducereres. Vandventilerne tjekkes ofte, og udskiftes hvis defekte Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Et sådant system giver mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med el i frost perioder. Ansøger er tilsluttet vandværk. Ansøger har i det daglige fokus på at minimere vandforbruget i forbindelse med vask og rengøring. Endvidere er vandventilerne nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum. Egenkontrol / dagligt tilsyn Der føres daglige tilsyn med mekanisk udstyr, såsom fodermaskiner og vandingssystem som kontrolleres for evt. funktionssvigt At der føres logbog over gyllebeholderens flydelag/overdækning At gyllebeholderen er tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol Ansøger udfører jævnligt kontrol af vandrør og installationer. Endvidere foretages der daglige tjek og løbende service. Der er ikke låg på gyllebeholderen, hvormed der føres logbog og tanken er tilmeldt 10-årige beholderkontrol. Hertil holdes der rent omkring minkfarmen for at undgå lugt og uhygiejniske forhold. Blandt andet fjernes spild ved og omkring fodersilo med det samme og fluer bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Miljø og Klima, Landbrugsteam 41

42 Uheld og driftsforstyrrelser At overpumpning af gylle overvåges Vaskeplads / Vask af maskiner sker på vaskeplads med opsamling til gyllebeholder Gyllebeholderen har ikke påmonteret en stationærpumper, hvilket bevirker at utilsigtet start og deraf følgende gylleudslip undgås. Ansøger gør som skrevet ovenfor og har udarbejdet en beredskabsplan. Brud på gyllebeholderen må ikke kunne medføre risiko for en større forurening af vandløb eller vådområde. For at minimere denne risiko har ansøger udarbejdet en beredskabsplan, som skal følges i forbindelse med et eventuelt uheld/udslip af gylle. Gyllebeholderen er placeret i et område, hvor der er mere end 100 meter til vandløb og søer. Det øger muligheden for inddæmning i forbindelse med et eventuelt uheld. Endvidere henvises der til Beredskabsplanen. Ansøger har en eksisterende vaskeplads, som i ansøgt drift vil blive brugt til vask af maskiner og påfyldning og rengøring af sprøjte. Derved sikres det, at eventuelt spildt sprøjtevæske og pesticidrester opsamles og ledes til opsamlingstank (9 m³). Pladsen bruges også til vask at fodervogn, minkbure mm og rengøringsvandet ledes til gyllebeholderen. Opsamlingstanken for vaskevand, pumpes manuelt over i gylletanken, når der er behov for dette. Mark og gødningsplaner At der årligt bliver udarbejdet mark- og gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behov At der bliver ført journal over eventuelle afvigelser fra mark- og gødningsplanen Hvert år udarbejder ansøger i samarbejde med planteavlskonsulenter en mark- og gødningsplan for minkfarmens jorder og aftalearealer, som sikrer at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I mark- og gødningsplanen tages blandt andet hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Affaldssortering Herning Kommune vurderer, at registrering af affald og mængder er BAT. Derudover vil registreringen give ansøger det nødvendige overblik over eventuelle indsatsområder, hvor det er muligt at minimere produktionen af affald. Herning Kommune har ingen indsamlingsordning men en anvisningsordning. I praksis betyder det, at minkfarmeren selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. Transportøren skal være registreret i kommunen, og kommunen skal have en anvisningsaftale med modtageanlægget. Det er fra ansøger oplyst, at alt affald på minkfarmen håndteres, sorteres og opbevares efter kommunens affaldsregulativ. Det er vurderet, at minkfarmen lever op til Herning Kommunes krav om BAT på affaldsområdet Pap, papir og plastaffald opbevares/bortskaffes som blandet brændbart i en container, der tømmes 14 dag. Ikke forbrændingsegnet affald leveres til den kommunale genbrugsplads. Veterinært affald og kemiaffald afleveres til dyrelægen, og ejer er bekendt med kravet om dokumentation for bortskaffelse af denne type affald mængde som normal for denne ejendomsstørrelse i både nudrift og ansøgt. Døde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning. De døde mink køres et par gange om året til Lemvig hvor de enten destrueres via DAKA eller pelses. Ansøger pelser ikke selv, hvorfor antallet af transporter til DAKA ikke indgår som en transport. Farligt affald Der opbevares ikke noget farligt affald på ejendommen, da service af det kørende materiel sker på værksted. Miljø og Klima, Landbrugsteam 42

43 Der forefindes ikke tanke med flydende gødning eller pesticider, da markdriften varetages af maskinstationen. Medicin bliver opbevaret i køleskab. Der findes ingen opbevaring af kemikalier på farmen. Dunke til sæbe mv. skylles og afhændes med dagrenovationen. Hvis der bliver købt noget derudover, vil det blive brugt med det samme og evt. rester afhændet på genbrugsplads eller til leverandør. Olie Der er placeret en olietank i maskinhuset. Dieselolie, smøreolie og kemikalier opbevares i maskinhus. Disse er placeres på befæstet areal uden afløb, således at udslip nemt kan ses og stoppes. Herning Kommune vurderer, at minkfarmen med en synlig beredskabsplan vil være i stand til at undgå og/eller begrænse uheld på bedste vis. Samtidig vurderes det, at ansøger lever op til BAT vedrørende uddannelse af personale, ressourceforbrug, daglige tilsyn og registrering af mark og gødningsplaner. Herning Kommune vurderer, at der er en stor miljømæssig risiko forbundet med vask af maskiner. Der er derfor stillet vilkår om, at vask af maskiner skal ske på en vaskeplads med afløb til en opsamlingsbeholder. Herning Kommune vurderer at en væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Derfor stilles der vilkår om, at overpumpning skal ske under opsyn. Herning Kommune vurderes tillige, at oplag af affald ikke medfører forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. Det er vurderet, at ejendommen lever op til Herning Kommunes krav om BAT på affaldsområdet. Herning Kommune vurderer endvidere, at affaldsherakiet er iagttaget og behandles tilfredsstillende. BAT Ammoniakemission ved fodringsstrategier og staldsystemer Minkfarmens indretning De eksisterende haller er etableret med 35 cm brede gødningsrender. De nye haller etableres med minimum 36 cm brede gødningsrender. For samtlige haller: 2 ugentlige tømninger/udmugninger, halm ad libitum, proteinindhold 31% i uge Foderet leveres fra minkfodercentral, hvor proteinindhold i ugerne er oplyst til maksimalt at være 31%. Reduceret tildeling af protein vil medføre mindre ammoniakemission. Halm tilføres ad libitum. Halm, der gives på redekasserne, falder under burene, efterhånden som minkene bruger det. Halmen under burene, opsamler en stor del af urinen, som ikke rammer gyllerenderne, og reducerer derfor ammoniaktabet. Halmen der gives på redekasserne, falder under burene, efterhånden som minkene bruger det. Denne halm opsamler en stor del af urinen og reducerer ammoniaktabet. Hallerne er monteret med gødningsrender med en bredde på ca. 36 cm. Der foretages 2 gange ugentligt i både ansøgt og nudrift, både i de eksisterende minkfarm og i de nye haller. Alle minkhaller er etableret som åbne 2-rækkede minkhaller: Miljø og Klima, Landbrugsteam 43

44 Hyppig udmugning En VERA test har dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6% ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til 27% på Miljøstyrelsens Teknologliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. Miljøstyrelsen har i wikivejledningen beskrevet hvorledes effekten af teknologien håndteres i godkendelsessystemet. Beregning af BAT: Herning Kommune har valgt at lægge sig op ad BAT-niveauet for både nye og eksisterende minkhaller i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse afgørelse af 12. september Ifølge afgørelsen anses følgende emissionsgrænseværdier for opnåelige ved anvendelse af BAT for nye og eksisterende minkhaller 18 : Nye minkhaller: 1,00 kg N per årstæve, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Eksisterende minkhaller: Her beregnes emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm), tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregning for eksisterende minkhaller: rendebredde 36 cm, 2 gange ugentligt udmugning, halm ad libitum, foder 31 % OE, svarende til en reduktion på: 1,025 kg N /årstæve i eksisterende minkhaller. Herning Kommunes beregning af BAT: BAT-niveau pr dyr (kg N) Antal årsmink BAT-niveau stald og lager (kg N) Faktisk ammoniaktab i ansøgt drift (kg N) Eksisterende haller 1, ,5 1318,22 Nye haller 1,, ,73 I alt ,5 1515,95 Herning Kommunes BAT-niveau er beregnet til1532,5 kg N/år. Det faktiske ammoniaktab er på 1515,95 kg N/år, og ligger under det beregnede BAT -niveauet. Valgte virkemidler til begrænsning af ammoniakemission fra farmen. Overdækning af gyllebeholder 31% proteinindhold af OE i uge gange ugentligt udmugning 36 cm. Gyllerender i nye haller og 35 cm gyllereder i eksisterende haller Halm ad libitum 18 Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal foretages med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Miljø og Klima, Landbrugsteam 44

45 Ansøgers fravalg generelt på minkfarmen Følgende teknologier kan ikke anvendes på minkfarme: gyllekøling og gylleforsuring. Endvidere kan følgende teknologier ikke anvendes på minkfarme, da minkhallerne er åbne: biologisk luftvasker, kemisk luftvasker og ændring af ventilationsafkast. Fravalg af halm ad libitum + 0,2 kg halm Ansøger oplyser, at brug af halm ad libitum + 0,2 kg halm ikke er relevant for denne minkfarm, da Herning Kommunes BAT-niveau er overholdt. Endvidere er det en meget dyr løsning. Minkhallerne er åbne 2 rækkede og placeret således at farmen altid er tør. Halmen der gives på redekasserne, falder under burene, efterhånden som minkene bruger det. Denne halm opsamler en stor del af urinen og reducerer ammoniaktabet. Fravalg af teltoverdækning på gyllebeholdere Fast overdækning af gylletanken, vurderes ikke er relevant for denne minkfarm, da Herning Kommunes BAT-niveau er overholdt, og dette vil medvirke til ekstra udgifter. Fravalg af hyppigere udmugningsfrekvens Det følger direkte af NMK s præmisser for afgørelse NMK-131- at det ikke er BAT at øge udmugningsfrekvensen i det eksisterende eller planlagte anlæg. Derfor er virkemidlet ikke valgt. Ansøgers tilvalg generelt på minkfarmen Tilvalg af 31% proteinindhold af OE i uge Leif Eriksen har valgt, at der maksimalt vil være 31 % proteinindhold af OE i uge i både eksisterende og nyetablerede minkhaller. Minkfodercentralen har tidligere overholdt maksimalt 31 % af OE i ugerne i henhold til stikprøvekontrollen. Derudover har Leif Eriksen ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes der på at sænke indholdet af protein i foderet og derved reducere kvælstof i både husdyrgødning og ammoniakfordampningen. BAT Forbrug af vand og energi Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor vand: At der anvendes koldt vand til vask At der udføres regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæggene for at undgå spild Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Alle vandventiler på farmen er af en type, hvor vandspillet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Der bruges den samme vandpumpe og den samme gyllepumpe, selvom der kommer flere dyr på farmen. Ansøger er tilsluttet vandværk, hvilket betyder, at vandforbruget registreres. Ansøger har i det daglige fokus på at minimere vandforbruget i forbindelse med den daglige drift, herunder bl.a. vask og rengøring, forbrug til dyr osv. Vand fra markboring bruges udelukkende til markvanding. Der er ikke opsat vandmåler til at registrere vandforbruget, og forbruget i nudrift og ansøgt drift er derfor opgjort ud fra normtal. Det forventede vandforbrug før og efter udvidelse af minkfarmen: Årligt vandforbrug Nudrift m 3 Ansøgt m 3 Drift 196 m m 3 Markvanding Vander ikke Vander ikke Miljø og Klima, Landbrugsteam 45

46 Spildevand udgøres af restvand fra vask af foderrekvisitter, haller mm. Ansøger har ikke umiddelbart tal for forbruget af vand på farmen men ud fra normtal er der et forventet forbrug i nudrift 76 m³ vaskevand, i ansøgt drift forventes forbruget at stige proportionelt med antallet af mink, forbrug i ansøgt drift forventes derfor at blive følgende 124 m³ vaskevand (heraf 52 m³ til lager). Vaskevandet fra vaskeplads afledes til en brønd på 9 m³ - denne mængde ledes til gyllebeholder efter behov. Regnvand fra vaskeplads (21m²) udgør ca. 0,7 m³/m², i alt ca. 15 m³. Drikkevand: nudrift: 120 m³ ansøgt: 180 m³ Regnvand fra haller nedsives mellem bygningerne og regnvand fra møddings/halmhuset samles i samlebrød mod nord og nedsives over marken. Der er ikke sanitært spildevand fra driftsbygninger. Vandbesparende foranstaltninger Der anvendes vandbesparende drikkeventiler af typen 'bideventiler'. Der udføres en regelmæssig kontrol af trykket i drikkevandssystemerne, hvorved drikkevandsspildet reduceres. Alle vandventiler på farmen er enten af ny type og hvor de ikke er indsættes de når de gamle udskiftes. Vandspillet er forsøgt reduceret til et minimum Regelmæssig kontrol af trykket i drikkevandssystemerne Daglig kontrol med utætheder ved ventilerne Rengøringsarbejdet er tidsmæssigt optimeret, hvorved også forbruget af ressourcer som blandt andet vand reduceres. Der anvendes tillige rengøringsudstyr, som har en højt grad af effektivitet (valg af dyse, temperatur og tryk) og samtidig er vandbesparende. Der er reguleringshaner på alle burrækker Alle vandventiler på farmen vil blive udskiftet til de nyere typer når de udskiftes, derved forsøges vandspillet blive reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes fra fastbrændsel fyr, som minimerer elforbruget i frostperioder. Det fremgår af tabellen, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige med 55 % i ansøgt drift. Det forøgede vandforbrug på minkfarmen afspejler det forøgede behov for drikkevand hos de ekstra dyr samt forbrug af vand til rengøring af flere minkhaller. Herning Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag til vandbesparelse indenfor vask og drikkevandsspild samt daglige tilsyn af vandinstallationer er fyldestgørende. Se endvidere afsnit BAT i forhold til management og BAT i forhold til vand- og energiforbrug. Herning Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag til vandbesparelse indenfor vask og drikkevandsspild samt daglige tilsyn af vandinstallationer er fyldestgørende. Og af minkfarmen lever op til BAT. Der er derfor ikke fastsat yderligere vilkår omkring energireducerende tiltag på minkfarmen. Miljø og Klima, Landbrugsteam 46

47 Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor Energi: At der sker en månedlig aflæsning af energiforbruget, og resultaterne gennem i minimum 5 år At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet Energiforbrug Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der lyskip, der er ingen kunstig belysning i hallerne. Hallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørslyse er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver kwh pr år og l diesel. Stigningen i strømforbruget i ansøgt drift skyldes primært et øget antal mink og dermed ekstra arbejdsgange og driften af nye minkhaller. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan ansøger hurtigt danne sig et overblik over energiforbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan der erfaringsmæssigt opnå besparelser op mod 5-10 % af årsforbruget. Udover ovennævnte anbefaler Herning Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på minkfarmen. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Oversigt over energiforbrug på minkfarmen Årligt forbrug Nudrift Ansøgt Diesel olie liter liter Elforbrug KWH KWH Energibesparende foranstaltninger Naturlig ventilation Begrænset kunstlig belysning på farmen Isolering af vandrør til drikkevand Buffertanken til vandcirkulationssystemet er nede i jorden, hvilket har en besparende effekt Herning Kommune vurderer, at energiforbruget på ejendommen primært stiger på grund af flere mink og de medfølgende arbejdstiltag. For at holde energiforbruget nede har ansøger blandt andet valgt naturlig ventilation, begrænset kunstig belysning på selve minkfarmen samt fokus på at holde forbruget af brændstof nede i det daglige. Det vurderes til at være BAT. BAT Opbevaring af husdyrgødning Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor opbevaring af husdyrgødning: At gyllen opbevares i en beholder, der har et flydelag, såsom snittet halm, samt en fortank med fast overdækning At sikre at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, således at den lagrede gylle kan udbringes i perioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde (minimum 9 måneder) At gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At gyllebeholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæringen At der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen At gyllebeholderen er underlagt 10-års beholderkontrol og er under dagligt opsyn Miljø og Klima, Landbrugsteam 47

48 At der foretages løbende eftersyn og vedligeholdelse af gyllebeholderen At gyllen suges fra den eksisterende gyllebeholder og op i gyllevognen ved hjælp af en sugekran, der er påmonteret på gyllevognen. Sugekranen minimerer risikoen for eventuelle uheld eller spild i forbindelse med påfyldningen af gyllevognen Betonbund med opsamlingsbeholder for fast møg Ansøger oplyser at den eksisterende fortank på 75 m 3 er bygget med låg, hvilket er BAT. Gyllebeholderen er etableret uden fast overdækning. Tanken er tilmeldt 10-årige beholderkontrol. Oplaget af gylle i gylletank udgør ca. 93 % af den samlede mængde flydende husdyrgødning og de sidste 7 % opbevares i møddingshus. En del af gyllen afhentes af Måbjerg Bioenergy. Den faste del af gødningen opbevares i møddingshuset. Der er i 2011 meddelt miljøtilladelse til etablering af fortanken på 75 m³. Det kan i forbindelse med udarbejdelse af denne godkendelse, konstateres at der ikke ligger en byggeansøgning på tanken. Derfor stilles der et vilkår hvori det forudsættes at der søges om lovliggørelse af fortanken. Det vil være en forudsætning at der når, der ansøges om byggetilladelse til de nye haller og til sammenfletningen af de eksisterende haller også søges en byggetilladelse på fortanken. Halm fra minkhallerne opbevares i møddingshus. Opbevaringskapacitet Opbevaringskapaciteten af gylle fra minkfarmen efter udvidelsen er mere end 16 måneder. For den faste gødning er kapaciteten beregnet til ca. 2 år. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Herning Kommune vurderer, at ansøger overholder BAT i forhold opbevaring af husdyrgødning. BAT Udbringning af husdyrgødning Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor udbringning af husdyrgødning Overholdelse af regler for udbringningstidspunktet Krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha Krav om efterafgrøder Afgasning af gylle på biogasanlæg At den producerede husdyrgødning afstemmes med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov At der ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold det vil sige kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Udbringningsteknologi Udbringning af gyllen skal fortrinsvis ske ved nedfældning Der holdes som minimum 9 meter dyrknings-, gødsknings og sprøjtefri randzoner til vandløb og søer omfattet af Lov om Randzoner Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold, og evt. nedbør). Da gyllen udbringes på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgener pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Herning Kommune vurderer, at ovenstående lever op til kravet om BAT indenfor udbringning af husdyrgødning. Miljø og Klima, Landbrugsteam 48

49 Samlet vurdering af BAT Herning Kommune vurderer, at ansøger har overholdt BAT i forhold til management, ressourceforbrug, fodringsstrategier og opbevaring af husdyrgødning. Endvidere vurderer Herning Kommune, at de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt. For at opnå dette er der i denne godkendelse gjort en særlig indsats for BAT ved indretning af minkhallerne med opsætning af gødningsrender på 36 cm, udmugning 2 gange ugentligt og halm ad li. Generelt vurderer Herning Kommune, at ansøger er opmærksom på, at der løbende kan være gode muligheder for at optimere forureningsbegrænsende foranstaltninger, renere teknologi, minimere forbruget af energi, vand og andre råvarer samt muligheder for at udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. Ligesom det vurderes, at der kan være gode muligheder for, at arbejdsgange og processer kan blive mindre belastende for miljøet. Miljø og Klima, Landbrugsteam 49

50 Oversigt over bilag Bilag 1: Situationsplan over minkfarmen med eksisterende og nyetablerede haller Bilag 2: Oversigtplan over minkfarmen i forhold til udbringningsarealer, byzone, naboer og samlede bebyggelse. Bilag 3: Transportveje fra farmen Bilag 4: Udbringningsarealer i forhold til kategori 1, 2 og 3 natur, samt Natura-2000 landområder (EF habitatområder). Bilag 5: Konsulenterklæring fra miljøkonsulent Alice Nielsen om opbevaringskapacitet. Bilag 6: Udtalelse fra naturteamet, Herning kommune Bilag 7: Arealudtalelse fra Holstebro kommune ( 46) Miljø og Klima, Landbrugsteam 50

51 Situationsplan over minkfarmen med eksisterende og nyetablerede haller. Bilag 1 Miljø og Klima, Landbrugsteam 51

52 Oversigtplan over minkfarmen i forhold til udbringningsarealer, byzone, naboer og samlede bebyggelse. Bilag 2 Miljø og Klima, Landbrugsteam 52

53 Transportveje fra farmen Bilag 3 Miljø og Klima, Landbrugsteam 53

54 Udbringningsarealer i forhold til kategori 1, 2 og 3 natur, samt Natura-2000 landområder (EF habitatområder). Bilag 4 Miljø og Klima, Landbrugsteam 54

55 Konsulenterklæring fra miljøkonsulent Alice Nielsen om opbevaringskapacitet. Bilag 5 Miljø og Klima, Landbrugsteam 55