Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007

2 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor japansk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Østasiatisk Studienævn. 2. Formålet med bacheloruddannelsen er at indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificerer sig til optagelse på en kandidatuddannelse. 3. En bacheloruddannelse med centralt fag i japansk giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne japansk. Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og metoder. Forståelse for centrale problemstillinger indenfor moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold. Evne til selvstændigt at finde informationer om problemstillinger med relation til det moderne Japan, samt til at kunne analysere disse problemstillinger og indplacere dem i deres kontekst såvel synkront som diakront. En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal evne til selv at kunne anvende forskellige videnskabelige metoder. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle sin indsigt skriftligt og mundtligt. Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. 2

3 Evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. Evne til at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af kulturelle forskelle og til at forstå andres virkelighedsopfattelser. Evnen til at indgå i fagligt samarbejde med andre, herunder at give og modtage kritik. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til bacheloruddannelsen i japansk forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Stk. 2. Studerende skal i tilknytning til bacheloruddannelsen bestå de propædeutiske prøver i japansk. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. En bacheloruddannelse med japansk som centralt fag består af 2 års studier i japansk kombineret med 1 års studier indenfor et andet fagligt område eller 2 ¼ års studier i japansk kombineret med ¾ års studier indenfor et andet fagligt område. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point, jf. 18. Stk. 3. I tilknytning til uddannelsen er der godkendt propædeutik i et omfang svarende til 60 ECTS-point, jf. 4, Stk. 2. 3

4 7. Bacheloruddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 8. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen BA med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Østasiatisk Studienævn kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. e prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 4

5 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for bachelorprojektets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at projektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. For prøver der indgår i førsteårsprøven, jf 27 skal resultatet af første forsøg være meddelt den studerende inden 1. august. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver 5

6 oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 3. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: a) litteratur på vestlige sprog: typeenheder (tegn+mellemrum) pr. side. b) moderne japansk prosa: 400 skrifttegn pr. side c) poesi og klassisk japansk: 200 skrifttegn pr. side. 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 22. Østasiatisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 23. Bacheloruddannelsen med centralt fag i japansk kan afvikles på tre måder: 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års sidefag 2 års grundfag kombineret med et etårigt suppleringsfag 2 ¼ års grundfag kombineret med ¾ års individuelt tilrettelagt tilvalg 24. Bacheloruddannelsen med centralt fag i japansk består af følgende fire moduler: Det sproglige modul. Modulet vægter 55 ECTS-point i uddannelsen. Kultur, samfund og historie. Modulet vægter 55 ECTS-point i uddannelsen Studium generale. Modulet vægter ECTS-point i uddannelsen. Bachelorprojekt. Modulet vægter 15 ECTS-point i uddannelsen. Stk. 2 Det sproglige modul består af følgende discipliner: Skriftlig japansk Mundtlig sprogfærdighed I Mundtlig sprogfærdighed II Mundtlig sprogfærdighed III Tekstanalyse Oversættelse fra japansk Klassisk japansk 6

7 Stk. 3. Modulet kultur, samfund og historie Introduktion til Japans historie: Overblik Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Introduktion til Japans samfund og kultur: Kilder og fortolkninger Metode Feltrapport Historie: emneområde Samfund: emneområde Stk. 5. Modulet i Studium generale består af følgende discipliner: - Studium generale Stk. 6. Modulet bachelorprojekt består af udarbejdelsen af et større skriftligt projekt. Stk. 7. Kombinerer den studerende sit centrale fag med et suppleringsfag aflægges bachelorprojektet som en del af dette. 25. Følgende moduler og prøver fra det centrale fag indgår i uddannelsen: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Det propædeutiske kursus Japansk I Japansk II Japansk III Japansk IV Japansk V Japansk VI bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået 7-trinsskala bestået/ikke bestået 7-trinsskala 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 3. semester 3. semester Det sproglige modul: Skriftlig japansk Mundtlig sprogfærdighed I Oversættelse fra japansk Klassisk Japansk Mundtlig sprogfærdighed II Mundtlig sprogfærdighed III Tekstanalyse Ekstern Ekstern Ekstern bestået/ikke bestået 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 7-trinsskala 4. semester 4. semester 4. semester 5. semester 5. semester 6. semester 6. semester 7

8 Modulet kultur, samfund og historie: Intro. historie: Overblik Intro. historie: Kilder og fortolkninger Intro. samfund og kultur: Overblik Intro. samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter Metode Feltrapport Samfund: emneområde Historie: emneområde Ekstern Ekstern bestået/ikke bestået 7-trinsskala bestået/ikke bestået 7-trinsskala bestået/ikke bestået bestået/ikke bestået 7-trinsskala 7-trinsskala 1. eller 2. sem. 1. eller 2. sem. 1. eller 2. sem. 1. eller 2. sem. 3. semester 5. semester 5. eller 6. sem. 5. eller 6. sem. Studium generale: Studium generale bestået/ikke bestået 3. semester Bachelorprojektmodul: Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 7. eller 8.sem. Kapitel 7: Studieforløb og progression 26. Den studerende kan først indstille sig til prøverne i det sproglige modul, når alle de propædeutiske prøver er bestået. Stk. 2. De propædeutiske prøver skal bestås i den rækkefølge som er nævnt i eksamensbestemmelserne for de enkelte kurser. Den studerende kan først indstille sig til prøverne i Emneområderne og prøven Feltrapport når disciplinerne Introduktion til Japans historie, Introduktion til Japans samfund og kultur og Metode er bestået. Stk. 3. Den studerende kan først indstille sig til prøven i bachelorprojektet, når samtlige andre prøver på de to første år af bacheloruddannelsen er bestået. 27. Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de propædeutiske prøver Japansk I til Japansk IV, som indgår i førsteårsprøven. Stk. 2. Prøverne i henhold til Stk. 1 skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med Stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 8

9 28. Hvis prøverne i henhold til 27 ikke er beståede inden udgangen af første studieår, kan den studerende tilmelde sig ny prøve i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. 29. For uddannelsens øvrige prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen 30. Disciplinen Metode eller Feltrapport kan erstattes af et eller flere valgfag på i alt ECTS. Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for uddannelsens enkelte moduler og discipliner 31. Det propædeutiske kursus Det propædeutiske kursus består af følgende discipliner: Japansk I Japansk II Japansk III Japansk IV Japansk V Japansk VI 32. Det propædeutiske kursus giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for det japanske sprog, som forudsætning for at begynde BA-uddannelsen i japansk: grundlæggende viden om det japanske sprogs grammatiske struktur praktisk sprogbeherskelse på et basalt niveau, dvs. a) kunne forstå hovedindholdet af dagligdags talt japansk om kendte, studerede emner og b) kunne kommunikere på japansk om kendte, studerede emner ved at udtale japansk forståeligt, benytte et basalt ordforråd inden for de studerede emner samt anvende centrale syntaktiske og grammatiske former nogenlunde korrekt. Basale færdigheder i lærebogstekstlæsning, simple realtekster og skrivning Bruge ordbøger med japanske skrifttegn Anvende relevante hjælpemidler 9

10 Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at kommunikere på japansk om dagligdags forhold og om studerede emner og tekster. Evne til at benytte fagets relevante hjælpemidler, herunder elektroniske, i arbejdet med det japanske sprog. Evne til at perspektivere studerede tekster og emner til japansk kultur og samfundsforhold samt vise basal interkulturel kompetence. Evne til at anvende strategier for sprogtilegnelse og forståelse for andre kulturer. Evne til at foretage en selvstændig præsentation af en tekst eller et emne på japansk, indgå i en dialog herom og argumentere for egen opfattelse. 33. Japansk I (Japanese I) Disciplinen skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grundtrækkene i moderne japansk grammatik. Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning af tekster, samtale og skriftlig formulering. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundlæggende moderne japansk grammatik. Prøven aflægges som et antal bundne skriftlige og mundtlige øvelser i løbet af semestret på nogle i forvejen fastlagte datoer. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: ECTS-point 34. Japansk II (Japanese II) Disciplinen forudsætter bestået Japansk I og skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grundtrækkene i moderne japansk grammatik. Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning og oversættelse af tekster, samtale og skriftlig formulering. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundlæggende moderne japansk grammatik. Der opgives lærebogsmateriale svarende til det indledende begynderniveau.

11 Prøven består af følgende elementer: a) Oplæsning og oversættelse af en ikke-opgiven tekst. b) Spørgsmål i grammatik. c) En samtale på japansk. d) En diktat med anvendelse af den lærte tegnforråd. Prøveform: Individuel bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen Forberedelsestid: ingen Varighed: Samlet varighed max. 30 min., incl. censur Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: ECTS-point 35. Japansk III (Japanese III) Disciplinen forudsætter bestået Japansk II og skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grundtrækkene i moderne japansk grammatik. Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning af tekster, samtale og skriftlig formulering. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundlæggende moderne japansk grammatik. Prøven aflægges som undervisningsdeltagelse med aflevering/aflæggelse af et antal bundne skriftlige og mundtlige øvelser i løbet af semestret på nogle i forvejen fastlagte datoer. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: ECTS-point 36. Japansk IV (Japanese IV) Disciplinen forudsætter bestået Japansk III og skal give den studerende en grundlæggende indføring i moderne japansk samt i grundtrækkene i moderne japansk grammatik. Den studerende skal dokumentere kendskab til grundelementerne i sproget, og have opbygget et grundlæggende ordforråd med henblik på læsning og oversættelse af tekster, samtale og skriftlig formulering. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundlæggende moderne japansk grammatik. Der opgives lærebogsmateriale svarende til det videregående begynderniveau samt yderligere ca. 20 sider japanske tekster. 11

12 Prøven består af følgende elementer: a) Oplæsning og oversættelse af en ikke-opgiven tekst. b) Spørgsmål i grammatik. c) En samtale på japansk. d) En diktat med anvendelse af den lærte tegnforråd. Prøveform: Individuel bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen Forberedelsestid: Ingen Varighed: Samlet varighed max. 30 min., incl. censur Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point 37. Japansk V (Japanese V) Disciplinen forudsætter bestået Japansk IV og uddybe de studerendes grundlæggende kendskab i moderne japansk og i moderne japansk grammatik. De studerende øver sig i læsning af reale japanske tekster (dvs. ikke-lærebogstekster) og oversættelse. Desuden stiler de skriftlige og mundtlige øvelser mod at forberede de studerende til studieophold i Japan. Den studerende skal dokumentere kendskab til sproget, og skal have opbygget et ordforråd som ligger over det grundlæggende kendskab, med henblik på læsning af reale tekster på japansk samt oversættelse og resumé på dansk. Desuden skal den studerende dokumentere mundtlig og skriftlig sprogfærdighed svarende til det indledende mellemniveau. Prøven aflægges som et antal bundne skriftlige og mundtlige øvelser i løbet af semestret på nogle i forvejen fastlagte datoer. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse:, bestået /ikke-bstået Vægtning: ECTS-point 38. Japansk VI (Japanese VI) Disciplinen forudsætter bestået Japansk V og bygger på de studerendes grundlæggende kendskab i moderne japansk og i moderne japansk grammatik. De studerende øver sig i læsning af reale japanske tekster og oversættelse. Den studerende skal dokumentere kendskab til sproget, og skal have opbygget et ordforråd som ligger over det grundlæggende kendskab, med henblik på læsning af reale tekster på japansk samt oversættelse og resumé på dansk. 12

13 Der opgives 120 normalsider moderne japanske tekster svarende til et mellemniveau. Teksterne skal komme fra forskellige genrer og godkendes af faglæreren. Eksaminanden får udleveret en læst japansk tekst, hvor et stykke er markeret til grammatisk analyse. Prøven består herudover af en skriftlig oversættelse til dansk af en del af teksten (ca. en normalside) samt udarbejdelse af et resumé på dansk af hele teksten. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point 39. Det sproglige modul består af følgende discipliner: Skriftlig japansk Mundtlig sprogfærdighed I Mundtlig sprogfærdighed II Mundtlig sprogfærdighed III Oversættelse fra japansk Klassisk japansk Tekstanalyse 40. Det sproglige modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kendskab til anvendelse og brug af komplekse grammatiske strukturer Færdigheder i læsning af avis- og internettekster såvel skøn- som faglitteratur på middelsvært niveau. Færdigheder i at bruge relevante ordbøger og opslagsværker Færdigheder i at formidle mundtligt og skriftligt Færdigheder i at bruge japanske tekster af begrænset sværhedsgrad i en videnskabelig sammenhæng Færdigheder i at indsamle og strukturere fagspecifikke informationer på japansk Kendskab til rødderne i det japanske sprog, som fører til bedre forståelse af det moderne japansk sprog. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at finde relevante informationer via diverse kanaler på japansk Evne til at formidle afgrænset faglig viden til et dansk publikum Evne til at analysere sproglige problemstillinger af en vis kompleksitet. Evne til at kommunikere hensigtsmæssigt på japansk i forskellige sociale sammenhænge. Evne til at bruge elektroniske hjælpemidler til løsning af sproglige opgaver. Evne til at analysere tekster i deres kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng. 13

14 Evne til at forstå andre kulturer og samfund og indgå i kulturmøder på grundlag af denne forståelse. Evne til at bruge sproget til samling af faglige informationer og formulere sammenhængende kommentarer på dansk på basis af læste tekster Evne til at arbejde med ikke-moderne tekster De sproglige discipliner 41. Skriftlig japansk (Written Japanese) Gennem øvelser opnår den studerende færdighed i at formulere sig skriftligt på japansk. Forløbet strækker sig over et semester. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Eksaminanden skal kunne dokumentere a) aktiv og passiv sprogfærdighed, skriftlig såvel som mundtlig, herunder evne til at tilpasse sit sprog til forskellige talesituationer; b) teoretisk indsigt i sprogets og skriftens historiske udvikling. c) forståelse for de opgivne teksters placering i deres japanske kontekst. Prøven består i et antal bunden skriftlige opgaver, der inddrager forskellige genrer. Disse afleveres jævnlig på i forvejen fastlagte datoer. Opgaverne aftales med faglæreren. Prøveform: Individuel bunden prøve, som aflægges løbende (portfolioeksamen). Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 ECTS-point 42. Mundtlig sprogfærdighed I (Oral proficiency I) Disciplinen består i at opbygge den studerendes mundtlig sprogfærdighed svarende til det indledende mellemniveau. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Den studerende skal demonstrere mundtlig sprogfærdighed, som er tilstrækkelig til at føre lettere dagligdags samtaler. Den studerende vælger i samråd med faglæreren et emne. Prøven består i en mundtligt oplæg på japansk om det valgte emne med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Desuden skal eksaminanden vise sin evne til at tilpasse sit sprog til forskellige talesituationer gennem en samtale og/eller rollespil om en bestemt situation. 14 Prøveform: Mundtlig, bunden individuel prøve Varighed: Max. 30 minutter incl. censur

15 Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point 43. Oversættelse fra japansk (Translation from Japanese) Gennem skriftlige øvelser opnår den studerende færdighed i at oversætte japanske tekster til et korrekt dansk. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Den studerende skal demonstrere evnen til at oversætte en japansk tekst som lettere skønlitteratur eller fagprosa til korrekt og læsevenligt dansk. Prøven består i en skriftlig hjemmeopgave, der strækker sig over to døgn. I forbindelse med eksamen udleveres en eksamenstekst på 8- normalsiders ulæst japansk tekst af sværhedsgrad, som lettere skønlitteratur eller fagprosa. Prøven består i en skriftlig oversættelse til dansk af et markeret tekststykke på ca. 2 normalsider samt et resumé på dansk af hele teksten i et omfang af ca. 1 side. Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave Hjælpemidler: Alle Varighed: 2 døgn Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point 44. Mundtlig sprogfærdighed II (Oral proficiency II) Disciplinen forudsætter bestået Mundtlig sprogfærdighed I og består i at opbygge de studerendes mundtlig sprogfærdighed svarende til et mellemniveau. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Den studerende skal demonstrere sprogfærdighed, som er tilstrækkelig til at føre naturlig dagligdagssamtaler. Eksaminanden opgiver fem dagligdagsemner, hvor hun/han har et grundlæggende ordforråd. Emnerne skal godkendes af faglæreren. Prøven består i et mundtligt oplæg om et af de opgivne emner samt en efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand på japansk. Prøveform: Individuel mundtlig bunden prøve Varighed: Max. 30 minutter incl. Censur Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS-point 15

16 45. Klassisk japansk (Classical Japanese) Disciplinen skal give den studerende grundlæggende færdigheder i det klassiske japanske sprog samt kendskab til det japanske sprogs og skriftsystems udvikling. Undervisningen foregår som holdundervisning. Eksaminanden skal kunne dokumentere et grundlæggende kendskab til klassisk japansk sprog og grammatik samt til det japanskes sprogs og skriftsystems udvikling. Der opgives et pensum på ca. 20 normalsider klassisk japansk, samt 200 sider faglitteratur om det japanske sprogs og skriftsystems udvikling. Pensum kan ikke omfatte grammatikhåndbøger eller lignende. Prøven består af a) en tekstgennemgang, der består af skriftlig oversættelse til dansk af en japansk tekst på ca. 200 tegn fra det opgivne pensum og en grammatisk analyse af en eller flere enkeltsætninger fra denne tekst, samt b) et sproghistorisk spørgsmål. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve, der aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Japansk-japanske ordbøger. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på tekstgennemgangen mens besvarelsen af det sproghistoriske spørgsmål indgår modificerende. Begge elementer af prøven skal dog være bestået for at den samlede prøve kan bestås. Vægtning: ECTS-point 46. Tekstanalyse (Text analysis) Gennem studiet af tekster på moderne japansk (litterære værker, avis- og tidsskriftartikler osv.) i deres kulturelle, historiske og samfundsmæssige kontekst trænes evnen til tekstanalyse og bearbejdelse af større mængder japansksproglige tekster. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Den studerende skal demonstrere evnen til at arbejde med en større mængde japansksproglige materiale og anvende disse i en faglig kontekst. Desuden skal den studerende kunne placere de opgivne tekster i deres kulturelle, historiske og samfundsmæssige kontekst. Der opgives 250 sider moderne japansk tekst fokuseret på to emner, således at hvert af disse emner er repræsenteret med mindst 80 sider og mindst to tekster, fordelt over forskellige genrer til hvert emne. Prøven består i et resumé af og en indholdsmæssig analyse/ kommentar til en eller flere tekster fra det opgivne pensum. 16

17 Prøveform: En individuel bunden hjemmeopgave. Varighed: 1 døgn. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS point 47. Mundtlig sprogfærdighed III (Oral proficiency III) Disciplinen forudsætter bestået Mundtlig sprogfærdighed II og består i at opbygge de studerendes mundtlig sprogfærdighed svarende til et videregående mellemniveau. Undervisningen indgår som en del af holdundervisningen i sprog. Den studerende skal demonstrere mundtlig sprogfærdighed, som er tilstrækkelig til at fremlægge og diskutere lettere fagrelevante emner. Eksaminanden opgiver et fagrelevant emne, som kan stå i sammenhæng med et emneseminar. Emnet skal godkendes af faglæreren. Prøven består i en præsentation af det opgivne emne på japansk (evt. med poster, power point, overheads eller lignende), samt besvarelse af spørgsmål til præsentationen på japansk. Prøveform: Bunden mundtlig individuel med individuel bedømmelse. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS-point 48. Modulet kultur, samfund og historie består af følgende discipliner: Introduktion til Japans historie: Overblik Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Introduktion til Japans samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter Metode Feltrapport Historie: emneområde Samfund: emneområde 49. Modulet kultur, samfund og historie giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kendskab til centrale sammenhænge i sociale, kulturelle, geografiske, økonomiske og politiske forhold i Japans nutid og historie Kendskab til grundlæggende aspekter af japanske moderne kultur og samfundsforhold 17

18 Kildekritik såvel som grundlæggende viden i historisk og samfundsvidenskabelige metoder Færdigheder i mundtlig og skriftlig formidling Færdigheder i anvendelse af e-konferencer Færdigheder i informationssøgning via boganmeldelser, litteraturlister, biblioteker og ettet. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at udvise selvstændigt initiativ i formuleringen af problemfelter Evne til at anvende deres forståelse for forskellige områders historie og samfundsbeskrivelse til at perspektivere egen og andre områders historie, samfund og kultur. Evne til at formidle viden mundtligt og skriftligt afpasset hensyn til tid, plads, progression og modtagergruppe Evne til at vurdere styrker og svagheder ved anvendelsen af e-konferencer til specifikke opgaver Evne til at identificere, analysere og vurdere problemstillinger inden for historiske og kulturelle emneområder Evne til at definere og indgå i tværfagligt samarbejde Disciplinerne i kultur, samfund og historie 50. Introduktion til Japans historie: Overblik (Introduction to Japan s history: Overview) Disciplinen forbereder den studerende til at kunne danne sig et overblik over hovedlinierne i Japans historie og en indsigt i overordnede sammenhænge mellem sociale, kulturelle, økonomiske og politiske forhold. Undervisningen foregår på hold og i arbejdsgrupper. Den studerende skal kunne beskrive og analysere hovedtræk i Japans historie og kunne opstille en historisk problemstilling klart og struktureret. Undervisningsdeltagelse med elektronisk portfolioelement i grupper. Eksamenen er en forberedelse af gruppearbejdet i historie modul 2, idet grupperne skal identificere en fælles problemstilling og en arbejdsplan med redegørelse og begrundelse for den enkelte studerendes bidrag til gruppens fremtidige arbejde. Portfolioelementet består af to plakater, som på baggrund af oversigtslitteraturen afspejler gruppens henholdsvis tidsmæssige og rummelige overblik over grundtræk i Japans historie. 18 Prøveform: Undervisningsdeltagelse.

19 Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 ECTS-point 51. Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger (Introduction to Japan s history: Sources and Interpretations) I denne disciplin introduceres den studerende til en række forskellige kilder og fortolkninger af udvalgte problemstillinger i Japans historie. I undervisningen lægges vægt på at analysere og vurdere de argumenter, som fortolkningerne bygger på. Undervisningen foregår på hold og i arbejdsgrupper som en dialog mellem studerende og underviser. Den studerende skal kunne demonstrere evnen til at behandle en problemstilling ved at inddrage og diskutere brugen af forskellige kilder og fortolkninger. Skriftlig opgave og mundtlig prøve på baggrund af elektronisk portfolio, der udarbejdes af flere studerende sammen. Portfolien skal dokumentere progressionen i litteratursøgningen og den faktiske arbejdsfordeling mellem gruppemedlemmerne. Disciplinen afsluttes med en skriftlig besvarelse af den endelige problemstilling og et individuelt mundtligt oplæg. Den skriftlige besvarelse kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende og skal ikke kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Ved det mundtlige oplæg skal den studerende kunne gøre rede for alle opgavens og portfoliens dele. Hvis opgaven er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Fri, skriftlig opgave og fri, mundtlig prøve, individuel. En række afleveringer til fastsatte tidspunkter i løbet af semestret vil indgå i den endelige portfolio, der skal bedømmes samlet af eksaminator og censor. Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS-point 52. Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik (Introduction to Japan s society and culture: Overview) Disciplinen giver et overblik over de grundaspekter og koncepter der karakteriserer Japans moderne samfund og kultur. Undervisningen foregår som holdundervisning og forudsætter aktiv deltagelse. De studerende organiseres i arbejdsgrupper som løbende afleverer eller præsenterer mindre opgaver. Den studerende skal demonstrere grundlæggende kendskab til Japans samfund og kultur, samt til søgning af information på vestlige sprog om disse emner. Der opgives et samlet pensum på 500 sider. 19

20 20 Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 ECTS-point 53. Introduktion til Japans samfund og kultur: grundkoncepter og aspekter (Introduction to Japan s society and culture: Basic concepts and aspects) Disciplinen diskuterer tilgangsmåder til beskæftigelse med Japans samfund og kultur samt fortolkninger af deres resultater på baggrund af konkrete eksempler fra den moderne samfundsforskning. Der forudsættes aktiv undervisningsdeltagelse. Den studerende vælger tidligt i forløbet et emne indenfor Japans moderne samfund fra en bunden emneliste. Den studerende skal hertil søge et begrænset antal materiale via forskellige kilder (bl.a. biblioteker, internet). Den studerende formulerer en afgrænset problemstilling indenfor det valgte emne, som udarbejdes til en skriftlig hjemmeopgave på max. sider. Opgaven afleveres efter aftale med faglæreren. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse). Censur og bedømmelse:, 7-trinsskala. Vægtning: 5 ECTS-point 54. Metode (Methodology) Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder indenfor Japan studier. Undervisningsforløbet har en varighed af syv uger, og foregår som dialog mellem underviseren og de studerende. Den studerende skal dokumentere kendskab til hovedtrækkene af de vigtigste samfundsvidenskabelige metoder og deres anvendelse i forskning om Japan. Der opgives et pensum på 500 sider. Pensum fastlægges af studienævnet. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) aktiv undervisningsdeltagelse, hvori indgår regelmæssige diskussionsindlæg og en fri skriftlig opgave på 5-7 sider over et emne aftalt med faglæreren. Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave

21 Censur og bedømmelse:, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS-point b) gennem en eksamen, der består af en fri hjemmeopgave på 5-7 sider samt en mundtlig eksamination. Emnet aftales med faglæreren, og opgaven afleveres efter aftale med denne. Den mundtlige eksamination foregår som en dialog mellem eksaminator og eksaminand, og tager udgangspunkt i et bundet spørgsmål til en del af pensum, men kan inddrage hele pensumet. Prøveform: Individuel fri hjemmeopgave og bunden mundtlig prøve Varighed: Max. 20 min., inkl. censur Censur og bedømmelse:, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS-point 55. Feltrapport (Field Report) På baggrund af den indsigt, der er opnået gennem propædeutikken og disciplinerne Introduktion til Japans historie og Introduktion til Japans kultur og samfund udvikler den studerende sin praktiske sprogbeherskelse og sin forståelse af japansk kultur og samfund evt. gennem ophold i Japan. Prøven kan erstattes af valgfag på ECTS-point, jf. 30. Den studerende skal demonstrere forståelse af japansk sprog, kultur og samfund og evne til at indgå i konkrete kulturmøder på grundlag af denne forståelse. Prøven består i udarbejdelse af en feltrapport på ca. 15 sider med refleksioner over sproglige, kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger i Japan eller i andre japanske miljøer. Rapportens omfang reduceres til 3-5 sider, hvis der foreligger dokumentation for aktiv undervisningsdeltagelse ved et japansk universitet. Prøveform: Individuel hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: ECTS-points 56. Samfund: emneområde (Seminar: Japanese Society) Med udgangspunkt i den grundlæggende viden om japansk samfundsforhold, der er opnået i faget Introduktion til Japans kultur og samfund, arbejdes der med et emne inden for moderne japanske samfundsforhold. Studerende med japanskkundskaber skal lære at søge og arbejde med kilder på japansk af en begrænset sværhedsgrad. Undervisningen foregår som holdundervisning med forelæsninger og deltageroplæg. Eksaminanden skal kunne demonstrere grundlæggende kendskab til japanske samfundsforhold samt specielt viden indenfor et valgt samfundsrelevant emne. Desuden skal 21

22 eksaminanden kunne demonstrere evnen til at søge information om det moderne Japan på vestlige sprog samt i en vist omfang på japansk. Der opgives et pensum på ca sider. Heraf ca. 25 sider på japansk. Pensum skal godkendes af faglæreren. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en fri hjemmeopgave på -15 sider i forbindelse med aktiv undervisningsdeltagelse, samt en efterfølgende mundtlig eksamen i form af en dialog om opgaven. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Hvis opgaven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige eksamen, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på hjemmeopgaven, mens den mundtlige eksamen indgår modificerende. 22 Mundtlig eksamen: Prøveform: Individuel. Forberedelse: Ingen. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: Max. 20 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point b) som en fri hjemmeopgave på sider samt en mundtlig eksamen. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige eksamen, idet de to vægter lige meget. Mundtlig eksamen: Prøveform: Individuel. Forberedelse: Ingen. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: Max. 20 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point 57. Historie: emneområde (Seminar: Japanese History) Disciplinen behandler et centralt emne i Japans historie. Forløbet skal give den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt og videnskabeligt med et emne efter eget valg og sætte

23 den studerende i stand til aktivt og effektivt at 1) anvende litteratursøgning, problemformulering og historisk metode til behandlingen af det valgte emne og 2) at formidle opgavens resultater. For studerende med japanskkundskaber står søgning og behandling af kilder på japansk centralt. Undervisningen foregår som holdundervisning med forelæsninger og deltageroplæg. Eksaminanden skal kunne demonstrere et indgående kendskab til emneområdet for seminaret blandt andet ved at formidle sine kritiske overvejelser angående udvælgelsen og behandlingen af en række relevante kilder af forskellig type. Prøven indeholder en række skriftlige elementer, der afleveres til bestemte frister. Opgavens emne skal godkendes af faglæreren. Prøveform: Portfolioeksamen. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: ECTS-point Studium Generale-modulet 58. Modulet Studium Generale består af følgende disciplin: Studium Generale 59. Studium Generale-modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer Kvalifikationer En forståelse for, hvad videnskabelighed er og hvordan den praktiseres Kendskab til humanistiske teoridannelser og arbejdsmetoder med relevans for fagets centrale discipliner inden for sprog, litteratur, kultur og historie Kendskab til diskussionen om humanistisk videnskabelighed samt forholdet mellem humanvidenskab og naturvidenskab Kompetencer Evne til at analysere de teoretisk-metodiske præmisser i videnskabelige arbejder inden for sprog, litteratur og historie- og samfundsforhold Evne til at vurdere anvendeligheden af forskellige teoretiske og metodiske tilgange i forhold til konkrete problemstillinger Evne til at indgå i tværfagligt samarbejde med andre humanister samt med studerende og forskere fra andre fakulteter 60. Studium Generale Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelse af videnskabelige teorier i almindelighed og inden for humaniora. I undervisningen lægges særligt vægt på at 23

24 introducere teorier, der retter sig mod at analysere historie og samfundsforhold. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende Den studerende skal kunne demonstrere et sådant kendskab til almen humanistisk videnskabsteori og teorier om historie- og samfundsforhold, at den studerende bliver i stand til at arbejde teoretisk bevidst med en regions historie- og samfundsforhold. Ved prøveform a opgives ikke petitum. Ved prøveform b opgives et petitum på 00 sider (jf. stk. 3 nedenfor). Prøven kan aflægges på to måder: a) Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i videnskabsteori og herunder med tilfredsstillende resultat løst de hjemmeopgaver, der indgår i kurset. Ved prøveform a) opgives ikke petitum Prøveform: Undervisningsdeltagelse Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået Vægtning: ECTS-point b) Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte -15 sider. Ved prøveform (b) opgives et petitum på 00 sider. Der gives 7 døgn til besvarelsen. Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve. Varighed: 7 døgn. Censur og bedømmelse:, bestået/ikke-bestået. Vægtning: ECTS-point 61. Modulet bachelorprojekt består af følgende discipliner: Bachelorprojekt 62. Modulet bachelorprojekt giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Specialiseret viden om et afgrænset aspekt af Japans sprog, kultur, samfund eller historie Evne til at planlægge og gennemføre en selvstændig undersøgelse af en problemstilling inden for Japans sprog, kultur, historie og samfund. Evne til selvstændig dataindsamling, herunder indsamling, læsning og tolkning af kilder på japansk. 24

25 Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at vurdere videnskabelig litteratur Udvisning af selvstændigt initiativ i formuleringen af problemfeltet Evne til at identificere, analysere og vurdere en konkret problemstilling inden for det valgte emneområde. Evne til at give en skriftlig præsentation af centrale sammenhænge indenfor et afgrænset emne på en præcis og overskuelig måde Evne til at perspektivere det valgte afgrænsede emne i en større sammenhæng. Kunne indsamle, strukturere og formidle større mængder af kompleks viden. 63. Bachelorprojekt (BA project) Bachelorprojektet skal træne den studerendes evne til at arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med materiale af et vist omfang. Eksaminander med japansk som centralt fag skal desuden opnå færdighed i at arbejde videnskabeligt med japansksproget kildemateriale. Under udarbejdelsen af bachelorprojektet tilknyttes den studerende et regelmæssig kollokvium eller en projektgruppe. Herudover træffer eksaminanden selv aftale om projektvejledning med en af fagets lærere. Den studerende skal kunne arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med et afgrænset emne inden for moderne japansk sprog, kultur, historie eller samfund. Den studerende skal kunne definere og afgrænse en problemstilling og finde den relevante videnskabelige litteratur om emnet, samt finde frem til væsentligt kildemateriale. Den studerende skal anvende japansksprogede kilder i væsentligt omfang. Bachelorprojektet affattes på dansk eller på engelsk efter godkendelse af studienævnet. Dets omfang må højst være 25 sider inkl. noter og bibliografi. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på dansk. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS-point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 64. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan vælge at skifte til 25

26 denne studieordning i henhold til nedenstående: 2001-studieordningen 2005-studieordningen De propædeutiske prøver merittes som en blok til de De propædeutiske prøver: propædeutiske prøver i 2005-ordningen: Japansk I Japansk propædeutik 1 Japansk II Japansk propædeutik 2 Japansk III Introduktion til Japans Samfund Japansk IV Japansk V Japansk VI Oversættelse fra japansk 1 Oversættelse fra japansk Samtale Mundtlig sprogfærdighed 1 Klassisk japansk Klassisk japansk Japan før 1868 Historie eller samfund emneseminar Videnskabsteori Studium Generale Oversættelse til japansk 1 Skriftlig japansk Oversættelse, grammatisk analyse og Tekstanalyse kommentar Mundtlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed II og III Japan efter 1868 (bachelorprojekt) Samfund elle historie emneseminar 66. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Metode og Feltrapport. 67. Bachelorprojekt aflagt efter 2001-ordningen kan efter Østasiatisk studienævns afgørelse meritoverføres til 2005-ordningen. Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 25 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 12, 15, 17 stk. 2, 25, 33 stk. 2, 34 stk. 2, 35 stk. 2, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2, 38 stk. 2 og 3, 41 stk. 2, 42 stk. 2 og 3, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2 og 3, 45 stk. 2 og 3, 46 stk. 2 og 3, 47 stk. 2 og 3, 50 stk. 2 og 3, 51 stk. 2 og 3, 52 stk. 2, 53 stk. 2 og 3, 54 stk. 2, 55 stk. 2, 56 stk. 2 og 3, 57 stk. 2 og 3, 60 stk. 2 og 63 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret juli 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen indenfor fransk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Institut

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret juni 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for et slavisk sprog (russisk,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K Marts 2003 Senest revideret maj 2007 Sidefagsuddannelsen i japansk ved Aarhus Universitet. 2 Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Pensum- og uddybende prøvebestemmelser. Russisk

Pensum- og uddybende prøvebestemmelser. Russisk INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE OG REGIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET - og uddybende prøvebestemmelser for Russisk Studieordning for det centrale fag i Øst- og Sydøsteuropastudier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2008 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere