Psykiatri og Handicap

Transkript

1 Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Værkstederne ved Rudeskov Den 21. januar og 18. februar

2 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Værkstederne ved Rudeskov Sophie Magdalenesvej 13B 3460 Birkerød Leder: Jens Peter Sorring Pladser: 87. P.t. er 90 brugere indskrevet. Målgruppe: Personer i alderen år med fysisk/psykisk udviklingshæmning Personalenormering: 19 årsværk Dato og tidspunkt for tilsyn. Brugere den. 21. januar 2008 Ledere den. 19. februar 2008 Pædagogisk konsulent Kristine Nordbøge ved brugertilsyn Tilsynsmedarbejdere. Pædagogisk konsulent Ditte Damsgaard ved ledertilsyn Socialfaglig konsulent Marianne Carlsson ved begge tilsyn Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Dialogbaseret tilsyn samtale med brugere og ledelse Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med aftalte fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Omgangstonen mellem beboere og personale og personale imellem. Fastholdelse/rekruttering af personale. Fravær blandt personale. Magtanvendelse. Beredskab. Handleplaner. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene i Værkstederne ved Rude Skov på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget, eventuelt tilsendt skriftligt materiale samt bofællesskabets kvalitetsstandard. 2

3 Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at Værkstederne ved Rude Skov, fremstår som en velfungerende arbejdsplads, hvor der er fokus på brugernes ønsker og behov. Ligeledes er det en arbejdsplads, hvor der er fokus på medarbejderne. Brugerne udtrykker overordnet tilfredshed med forholdene, og tilsynet vurderer, at brugerne har en stor medbestemmelsesret på værkstedet. En bruger udtrykker dog utilfredshed med, at medarbejderne bestemmer, at han skal gå med cykelhjelm, for ikke at slå hovedet ved fald, grundet epilepsi. Andre brugere udtrykker utilfredshed med at forholdene i frokoststuen på Kaprifoliegården fortsat ikke er gode. Brugerne giver forskellig forklaring på reglerne om, hvornår og hvordan man kan komme i brugerrådet, og hvor længe man kan side der. Tilsynet vurderer, at brugerne er usikre på retningslinierne. Ifølge ledelsen forekommer der ikke situationer med fysisk magtanvendelse. Ledelsen giver udtryk for, at de er opmærksomme på, hvis der opstår en situation, og hvortil den skal indberettes. Tilsynet vurderer dog, at ovennævnte situation, hvor en bruger mod sin vilje skal gå med cykelhjelm, er at betragte som omsorg, der gennemtvinges over for brugeren med magt. Tilsynet vurderer, at der foregår et løbende arbejde med at lave retningslinier for de situationer, der kan opstå på arbejdspladsen, og at ledelsen har fokus på faglig udvikling af medarbejdernes kompetencer, både i det daglige og ved uddannelse. Endvidere vurderer tilsynet, at ledelsen har fokus på en god omgangstone, hvilket brugerne ligeledes giver udtryk for. Anbefalinger/henstillinger/pålæg. Tilsynet henstiller til, at ledelsen har fokus på dilemmaet mellem omsorg, tvang og brugernes selvbestemmelsesret, samt at der sker indberetning til forvaltningen, i det tilfælde hvor omsorgen gennemføres ved tvang. Tilsynet anbefaler, at der sker en tydeliggørelse af reglerne vedrørende brugerrådet, herunder særligt reglerne om valg og valgperiode. Tilsynet anbefaler, at forholdene i frokoststuen på Kaprifoliegården forbedres. 3

4 B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Der blev ikke foretaget nogen rundvisning. B. Samtale med ledere Samtalen blev gennemført med leder samt souschef og varede en time. Begrebsafklaring: Ved mødet med brugerne blev de kaldt medarbejdere. Ledelsen udtalte dog, at benævnelsen, grundet forvirring, bliver ændret til brugere. Lederne oplyste dog, at ikke alle brugere havde taget den nye benævnelse til sig. I det følgende vil benævnelsen være brugere og det pædagogiske personale vil omtales som medarbejdere. Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Fastholdelse af personale. 3. Sygdom. 4. Magtanvendelse. 5. Beredskab. 6. Handleplaner. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Ad.1. Omgangstonen. Lederne definerer god omgangstone, som at man taler ordentlig, pænt og anerkendende til hinanden. Lederne fortæller, at der er en god omgangstone både medarbejderne imellem, men ligeledes mellem medarbejdere og brugere. Hvis der er medarbejdere, der ikke taler pænt, og det ikke kan ændres, kan medarbejderne ikke fortsætte med at arbejde på Værkstederne ved Rude Skov. Lederne fortæller, at der opstår situationer hvor brugerne indbyrdes ikke snakker pænt til hinanden. I de situationer griber medarbejderne ind, og hjælper med at løse problemerne. Lederne oplyser, at emnet god omgangstone ofte er på dagsorden til de ugentlige personale møder samt på møder med brugerne. Lederne oplyser, at der ikke bruges kælenavne eller øgenavne mellem medarbejdere og brugere, eller brugerne i mellem. Det sker blandt andet på baggrund af erfaring fra tidligere ældre brugere, som var kede af de øgenavne, der var hæftet på dem. Det oplyses dog, at der mellem medarbejderne kan opstå kæle- eller øgenavne. Ad. 2. Fastholdelse af personale. Lederne oplyser, at der er mange medarbejdere, der har været ansat i en lang årrække, nogle tæt på 25 år, hvilket lederne tolker som, at det er en god arbejdsplads, man har lyst til at blive på. Derudover oplyser lederne, at det er let at rekruttere nye medarbejdere, men det er sjældent, der er en vakant stilling. Lederne vurderer, at medarbejderne har store muligheder for faglig udvikling. Dels opfordres medarbejderne selv til at søge viden, dels fremsender ledelsen materiale på kurser og lignende af relevans. Aktuelt drøftes medicinkursus, da ledelsen er blevet opmærksom på, at flere af medarbejderne ikke har været på et sådan kursus. Derudover arbejdes med et eventuelt mediekursus i forhold til det IT opgaver, der laves i samarbejde med brugerne samt magtanvendelses kursus, som alle medarbejdere skal på. 4

5 Lederne oplyser, at flere medarbejdere har benyttet sig af de kurser, Rudersdal Kommune udbyder internt. Blandt andet i forhold til IT. Lederne oplyser, at i de tilfælde, hvor der er kurser af relevans for flere medarbejdere, sendes én af sted som en prøveklud, inden det besluttes, om andre skal have tilbudet. Ledelsen oplyser, at de sikrer, at alle medarbejdere kommer af sted på kurser, dels via aftaler på MUS samtalerne, men ligeledes via drøftelser på medarbejdermøder. Lederne udtaler, at der i dagligdagen eller ved de ugentlige medarbejder møder foregår en løbende faglig drøftelse og en faglig sparring, dels fra ledelsens side, men ligeledes medarbejderne i mellem. Lederne informerer om, at der arbejdes på en ny personalehåndbog, hvori der indarbejdes en overordnet kursusplan. Ad. 3. Sygdom. Lederne oplyser, at sygdomsfraværet er meget lavt, og skulle der være en sygemelding, sættes der ikke vikarer ind, men de tilbageværende medarbejdere klarer opgaverne. Årsagen til, at der ikke sættes vikarer ind, er, at det er nødvendigt med kendskab til brugerne og arbejdsopgaverne. Lederne orienterer om, at der er nedskrevne retningslinier for minimum-personale, der skal være til stede i de forskellige værksteder. Kan man ikke klare personaledækningen på det enkelte værksted, kommer der medarbejdere og hjælper fra de andre værksteder. For at forebygge stress, udtaler lederne, at de har deltaget i kurser om det emne men, at det ikke er et problem som Værkstederne ved Rudeskov er ramt af. Lederne udtaler, at stress kan forebygges ved, at man har en god omgangstone. De stress situationer, der har været, er opstået på baggrund af udefrakommende hændelser, og hændelser der ikke har kunnet forudses. Så som akut dødsfald hos en bruger. I de situationer, udtaler ledelsen, at der kommer psykologhjælp ude fra, for at hjælpe medarbejderne. Skulle der opstå vanskeligheder i forhold til samarbejdet med pårørende, er der retningslinier for, at medarbejderne skal henvise til ledelsen, der forsøger at løse problemerne gennem samtaler samt information. Lederne udtaler, at medarbejderne ikke selv skal løse eventuelle problemer. Ad. 4. Magtanvendelse. Ledelsen udtaler, at De ikke har haft situationer hvor det har været nødvendigt med magtanvendelse. Alle medarbejdere, samt ledelse, har været på kursus i magtanvendelse, men har efterfølgende arbejdet videre med emnet, og har skrevet proceduren ned i personalehåndbogen for, hvad der skal gøres i en magtanvendelsessituation. Både rent administrativt, men ligeledes med henblik på efterfølgende sparring af situationen. Med henblik på en eventuelt overset indberetning af et magtanvendelsesindgreb udtaler ledelerne, at de har pulsen på, hvad der sker på værkstederne, så de vurderer, at det ikke forekommer. Det arbejde, som brugerne har, er ud fra ønsker og behov, hvorved ledelsen vurderer, at magtanvendelse kan undgås. Ledelsen oplyser om en situation med en tidligere bruger, som ikke ville gå op i en bus, når de skulle på tur, men nød turen når hun først var kommet op i bussen. Ledelsen vurderede, at det var godt for brugeren at komme på tur. På vejen til bussen sagde brugeren flere gange nej, men gik alligevel med. Denne situation betragtede lederne ikke som en magtanvendelse, men som omsorg. 5

6 Lederne informerer om, at der er procedurer for, hvad der skal gøres, hvis der opstår en magtanvendelsessituation. Ad. 5. Beredskab. Ledelsen informerer om, at der er en beredskabsplan, som findes i alle værkstederne, og at alle medarbejderne er rustet til en akutsituation. For brugernes del, skal de 3 gange om dagen krydses af i en mødeliste, så man i tilfælde af brand altid kan sikre at alle er ude. Medarbejderne reporterer til kontoret, hvis de kører væk fra deres arbejdsplads i andet ærinde. Der har ikke været afholdt brandøvelse i 2 år, men ledelsen oplyser, at der arbejdes på at få en ud fra det lokale brandvæsen til at foretage en revurdering af beredskabsplanen samt lave en ny brandøvelse. Ad. 6. Handleplaner. Ledelsen oplyser, at der findes pædagogisk plan på brugerne men, at de ikke er blevet revurderet i ca. 2 år. Årsagen til det er problemer med IT systemet, der bevirker at bosted systemet ikke fungerer endnu. Handleplanerne skal fremover skrives i bosted. I de handleplaner, der ligger, er alle de mål, der skulle arbejdes med, nået. Ledelsen oplyser, at det pædagogiske arbejde med den enkelte bruger ikke er gået i stå af den grund. Ad. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. - At oplæsning af månedsbladet bliver foretaget af personalet for brugerne: Lederne oplyser, at det allerede blev foretaget tidligere, men de er nu blevet mere konsekvente omkring oplæsningen. - At der arbejdes på at frokoststuen bliver istandsat: Lederne oplyser, at det, der kaldes frokoststuen, udelukkende har været en midlertidig foranstaltning. I forbindelse med nuværende bygningsgennemgang med henblik på ombygning af kommunens ejendomme, vil de fremlægge problematikken om de dårlige frokostforhold for de brugere, der arbejder på Kaprifoliegården. C. Samtale med brugerne. Samtalen med brugerne fandt sted i et af værkstedernes mødelokaler. Samtalen blev indledt med, at social faglig konsulent Marianne Carlsson, redegjorde for, hvad rapporten skal bruges til. Der deltog syv brugere i samtalen. De fire var medlemmer af Brugerrådet. De tre øvrige deltagere arbejdede på henholdsvis gartneriet og væveriet. De syv brugere har arbejdet mellem tre år og 25 år på værkstederne. Vi blev informeret om, at brugerne har en arbejdsuge på fire dage og en fast ugentlig hjemmedag Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Den gode arbejdsplads. 3. Medbestemmelse. 4. Beredskab. 5. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. 6

7 Ad. 1. Omgangstonen. Til spørgsmålet om hvordan brugerne oplever omgangstonen svarer flere vi har det godt sammen. En supplerer med følgende udsagn: i min gruppe taler vi pænt til hinanden, men nogle gange har vi konflikter, og så tager vi det op på onsdagsmøderne, og taler om det der. En bruger udtrykker det således: vi har nogle gange problemer med mobning, og så siger vi det til personalet. Flere af brugerne giver udtryk for, at de ikke synes, det er pænt at snakke om andre, når de ikke er til stede. Brugerne fortæller endvidere, at medarbejderne for det meste taler pænt, men at de nogle gange kan virke stressede, hvis de har mange arbejdsopgaver, og derfor, ifølge brugerne, svarer lidt kort for hovedet på eventuelle henvendelser. Ad. 2. Den gode arbejdsplads. Brugerne fortæller, at de er gode til at hjælpe, når nytilkomne skal starte hos dem. De fortæller, at da en bruger for nylig var begyndt på stedet, havde de taget godt imod vedkommende og talt med hende, så hun ikke følte sig udenfor. En af brugerne formulerer det på følgende måde: vi har lavet en lille gruppe, så har den nye der starter nogle at snakke med og en fortæller vi sørger for at tale med de nye på onsdagsmøderne. En bruger fortæller, at de, der kan læse, hjælper dem der ikke kan, eksempelvis ved højtlæsning af den interne avis. Til spøgsmålet om, hvorvidt der er mulighed for at komme på kursus, pointerer flere, at der er rigtig gode muligheder for dette, og en af brugerne fortæller, at hun har været på malekursus og EDB kursus. Nogle af brugerne fortæller, at de modtager undervisning af lærere fra specialundervisningscentret Egedammen. Nogle supplerer med, at de har været på kursus i Sverige for at lære at male billeder. Tilsynsmedarbejderne får oplyst, at der er mulighed for at få nye arbejdsopgaver, hvis man er interesseret i det, for der altid er mulighed for intern rokering. En af Brugerrådets medlemmer fortæller, at de i brugerrådet har talt om, hvad man gør hvis man vil skifte job. Vi bliver informeret om, at ved ønske om skift til anden arbejdsplads, kan man få ønsket afprøvet i en praktikperiode. Ad. 3. Medbestemmelse. Til spørgsmålet om hvordan brugerne har medbestemmelse, får vi at vide, at det er muligt at få indflydelse på forskellige beslutninger. En fortæller, at forslag kan tages op på de ugentlige møder og derefter bringes videre til Brugerrådet. I Brugerrådet tages stilling til eventuelle nye ideer og forslag, og nogle af disse bliver også ført ud i livet. En bruger udtaler: nogle gange er der nye ting jeg gerne vil prøve, så siger personalet indimellem, at det er en god ide og viser så, hvordan jeg skal gøre det. En af brugerne giver udtryk for, at han ikke altid syntes der er medbestemmelse og fortæller Jeg skal gå med hjelm fordi jeg har epilepsi, det har jeg ikke altid lyst til, men jeg må ikke tage den af. og fortsætter det kunne godt være anderledes, jeg vil også gerne have min hjelm af når det er varmt. Brugerne kommer under samtalen med et eksempel, hvor ingen føler de har haft medbestemmelse. De nævner sammenstemmende, at de flere gange har klaget over, at der ikke findes overdækning på det nærliggende busstoppested, hvor de hver eftermiddag skal tage bussen hjem til deres bopæl. En af brugerne siger: vi har rykket og rykket men der sker ingenting, de siger hele tiden nej. 7

8 Til spørgsmålet om, hvor ofte der afholdes møder i Brugerrådet, får vi oplyst, at det sker en gang om måneden, og en af brugerne tager referat. Nogle af de brugere, der deltager i samtalen, er ikke helt klar over, hvor tit der er valg til Brugerrådet, og fortæller, at de endnu ikke har prøvet at være på valg. Nogle mener, at hvis man har lyst til at være med i Brugerrådet, kan man spørge medarbejderne og så få lov til at deltage. Andre mener, at der er valg ca. hver andet år. Flere brugere giver på spøgsmålet om, hvordan de samarbejder med hinanden, udtryk for, at de er gode til at samarbejde. Flere siger: vi hjælper hinanden, når her er travlt, og når der er mange arbejdsopgaver, og en siger: til julemarkedet skal vi lave mange ting og har travlt, og der hjælper vi hinanden. Ad. 4. Beredskab. Vi får til spørgsmålet om hvorvidt der er brandøvelser, at vide, at der én gang om året foretages en brandøvelse, hvor brugerne instrueres i, hvordan de skal forholde sig. Alle brugerne mener, at de er godt rustede i forhold til en eventuel ulykke så som brand, og en udtrykker det således: vi føler os trygge nok. Vi får oplyst, at der findes et sikkerhedsudvalg, hvor to brugere er medlemmer. Disse to sidder også i Brugerrådet. Vi får, til spørgsmålet om hvad proceduren er ved eventuel tilskadekomst, at vide, at der enten bliver ringet til alarmcentralen eller også kontaktes Sundhedscenteret. Ad. 5. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. - At oplæsning af månedsbladet bliver foretaget af medarbejderne for brugerne: Brugerne udtaler, at de får læst bladet op. - At der arbejdes på at frokoststuen bliver istandsat: Brugerne oplyser, at der ikke er gjort noget ved forholdene i frokoststuen på Kaprifoliegården. 8

9 Til Psykiatri og Handicap Rudersdal kommune Birkerød den 12. marts 2008 Høringssvar til tilsynsrapport for Værkstederne ved Rude Skov Rudersdal kommune foretog dialogbaseret tilsyn med brugerne den 21. januar 2008 og med ledelsen den 19. februar. Rapporten er læst op og udleveret til brugerrådet. Tilsynet henstiller til, at vi har fokus på dilemmaet mellem omsorg, tvang og brugernes selvbestemmelsesret. - Vi har løbende en debat om denne problemstilling. Dels generelt og dels hver gang konkrete problematikker opstår. Tilsynet henviser til en konkret sag, hvor en bruger udtrykker uvilje ved at gå med en cykelhjelm, når vedkommende er på arbejde for at undgå tilskadekomst ved hyppigt forekomne kramper og fald. Dette betragtes af tilsynet som en magtanvendelsessituation og ikke som en sikkerheds/omsorgssituation. Ledelsen er uenig, Brugeren bor i en anden kommune, er selvtransporterende og kan selv overskue muligheder. Da han startede på Værkstederne ved Rudeskov aftalte vi, at han hvis han valgte at arbejde i nr. 7 så blev han nødt til at bære hjelm på grund af vores stejle trapper. Det ville han gerne og vi mener derfor ikke, at der her er tale om en magtanvendelsessituation. Tilsynet anbefaler, at der sker en tydeliggørelse af reglerne omkring brugerråd herunder særligt reglerne om valg. - Vi har haft emnet som punkt på det sidste brugerrådsmøde den 10. marts. Vi blev enige om at få reglerne tydeliggjort og offentliggjort i vores nyhedsavis. Endvidere blev vi enige om, at et nyvalg måtte være nært forestående. Tilsynet anbefalede, at forholdene i frokoststuen på Kaprifoliegården forbedres. - Vi har i øjeblikket et arbejde i gang med bygningssagkyndige fra Rudersdal Kommune med henblik på at udfærdige en generel forbedringsplan på Kaprifoliegården. Herud over har vi fjernet en væg i frokoststuen for derved at udvide pladsen for brugerne. Personalet har fået frokoststue i et lille rum i en anden bygning. I øvrigt tager vi tilsynsrapporten til efterretning. Med venlig hilsen Inge langkilde Ole Hansen Jens P. Sorring (Repræsentant for brugerrådet) (Souschef) Forstander Kopi af dette høringssvar er givet til alle som deltog ved tilsynet. Underskrevet eksemplar af denne skrivelse ligger i vores administration. 9