SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

Transkript

1 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

2 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Af Janni Langøe 1, Lærke Kirkegaard Verver 2 og Pernille Søgaard Thygesen 3 1) Projektleder på nærmiljøprojektet Sundhed i Gadehavegård 2) Evaluator og kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet 3) Evaluator og kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet Oktober 2014 Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt mod tydelig gengivelse. Det skal fremgå at rapporten er udarbejdet af det SATS-pulje finansierede nærmiljøprojekt Sundhed i Gadehavegård, Høje-Taastrup Kommune. Forsidefotos er fra projektets rygestopkursus, formiddagscafé, cykelkursus, Gadehave-Gym, multibanen og madklubben for kvinder og børn. Denne rapport kan downloades fra

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé af slutevalueringen af projekt Sundhed i Gadehavegård Projektets baggrund og formål Baggrund Formål Mål Boligområdet Gadehavegård Evalueringsdesign Læsevejledning/afgrænsning for rapporten Beboernes sundhed Sundhedsprojektets Aktiviteter Fysisk sundhed Mental sundhed & Social kapital Sammenfatning af beboernes fysiske og mentale sundhed Borgerinddragelse, frivillige & foreningsliv Borgerinddragelse Frivillige & foreningsliv Sammenfatning Samarbejdet i lokalområdet Afdækning af samarbejdspartnere Værdier i samarbejdet Erfaring og læring Sammenfatning Metodeudvikling & den flerstrengede indsats Metodeudvikling på tre koncepter: Kom & Kvit, Bliv Lettere og Diabetes På Dit Sprog Implementering og Forankring af en flerstrenget indsats Sammenfatning Resultater og Anbefalinger for fremtiden Resultater Erfaringer og Anbefalinger for fremtiden Overvejelser om rapportens validitet Bilagsliste Slutnoter SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

4 1. RESUMÉ AF SLUTEVALUERINGEN AF PROJEKT SUNDHED I GADEHAVEGÅRD Sundhed i Gadehavegård er et 4-årigt metodeudviklingsprojekt, der modtager støtte fra satspuljen Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet, som er udmøntet af Sundhedsstyrelsen. Satspuljen har haft til formål at styrke sundheden og øge trivslen blandt udsatte beboere i et nærmiljø. Der er blevet arbejdet med at forebygge risikoadfærd indenfor KRAMM-faktorerne, hvoraf Sundhed i Gadehavegård valgte at fokusere på kost, rygning, motion og mental sundhed. Samtidig har projektet afprøvet metoderne; borgerinddragelse, proaktiv rekruttering, motiverende metoder og sunde rammer. Projektet løb fra december 2010 til udgangen af oktober Nærværende slutevalueringsrapport samler op på de vigtigste resultater, erfaringer og metoder, der har vist sig at have effekt på borgernes sundhed og på inddragelsen og fastholdelsen af borgerne i sundhedsfremmende indsatser. I løbet af projektperioden har projekt Sundhed i Gadehavegård afholdt 63 forskellige aktiviteter, der har været medvirkende til at forbedre beboernes fysiske og mentale sundhed. Dette ses blandt andet ved, at mange af deltagerne har opnået vægttab, rygestop, sundere kostvaner og er blevet mere fysisk aktive. Desuden har aktiviteterne bidraget til, at mange deltagere har oplevet bedre humør, øget selvværd, øget trivsel og nye handlekompetencer. En af årsagerne til dette tilskrives projektets netværksbaserede aktiviteter, hvorigennem deltagerne oplever øget socialt netværk og social støtte, der er med til at øge følelsen af bedre at kunne mestre hverdagen. Projektet har indgået samarbejde med en bred vifte af forskellige lokale aktører. En af de centrale samarbejdspartnere har været Gadehavegårds boligsociale helhedsplan. De to samarbejdspartnere har blandt andet brugt hinanden til at rekruttere nye beboere til aktiviteter og frivilligt arbejde og har samarbejdet om planlægning og afholdelse af flere aktiviteter. Det vurderes, at der er blevet skabt en synergieffekt mellem sundhedsprojektet og helhedsplanen i kraft at den samtidige eksistens og deres samarbejde, hvilket har haft en positiv effekt på borgernes mentale, sociale og fysiske sundhed. Såvel beboere som samarbejdspartnere fremhæver betydningen af projektets fysiske tilstedeværelse i nærmiljøet, da både projektets aktiviteter og medarbejdere har været placeret i og tilgængelige i nærmiljøet, hvilket har været medvirkende til at styrke samarbejdet og relationsdannelsen. Mødet mellem medarbejder og borger i eget nærmiljø har vist sig at have god effekt i forhold til opbygning af tillid og relationer, som har afgørende betydning for borgerens motivation for at indlede og fastholde en sund livsstil. Herudover er den sociale kapital blevet styrket i lokalområdet og blandt deltagerne, ved at aktiviteterne er foregået i nærmiljøet. Borgerinddragelse har udgjort et grundelement i projektets fokus på metodeudvikling i forhold til at inddrage borgerne i planlægningen og evalueringen af de sundhedsfremmende indsatser. Det har styrket deltagernes motivation for og fastholdelse af livsstilsændringer, fordi aktiviteterne er udviklet på baggrund af deres behov og ønsker. Det er samtidig med til at skabe bedre forudsætninger i forhold til både implementeringen og forankringen af aktiviteter, hvor der er gode erfaringer med at tage udgangspunkt i motivationen og gode energier hos både borgere og samarbejdspartnere. Projektets arbejde med metoderne proaktiv rekruttering, de motiverende metoder og sunde rammer har fungeret godt i forhold til at inddrage og fastholde socialt udsatte i sundhedsfremmende indsatser. Særligt projektets videreudvikling og tilpasning af metoderne til målgruppen og konteksten har tilført værdi og har styrket deltagernes motivation for og fastholdelsen af livsstilsændringer. 4 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

5 2. PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Baggrund Projekt Sundhed i Gadehavegård er et 4-årigt metodeudviklingsprojekt, der har modtaget 8 mio. kr. fra satspuljen Forebyggelsesindsatser i Nærmiljøet, der er udmøntet af Sundhedsstyrelsen. Høje-Taastrup Kommune er én ud af 12 kommuner, som har fået bevilget midler herfra. De 12 kommuner har alle det samme formål og metoder, der skal arbejdes med ud fra en ramme defineret af Sundhedsstyrelsen. Denne ramme omhandler forebyggelse af risikoadfærd inden for de såkaldte KRAMM-faktorer: Kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed. Det har været obligatorisk for alle kommuner at arbejde med rygning, motion og mental sundhed, mens projekterne har kunnet vælge mellem kost og alkohol. Sundhedsprojektet valgte at arbejde med kost ud fra en vurdering af områdets demografiske sammensætning, udfordringer og behov. I rammen indgik også, at projekterne skulle afprøve metoderne: borgerinddragelse, proaktiv rekruttering, motiverende metoder og sunde rammer. Projektet har været i gang siden december 2010 og løb frem til udgangen af oktober Den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras står for den tværgående evaluering af alle 12 projekter. Projektet har derudover fastsat en række mål ved projektets start, som der måles på ved projektets afslutning for at følge op på om projektet har kunnet indfri disse mål, og hvordan de i givet fald er realiseret, eller hvorfor de ikke er realiseret. 2.2 Formål Sundhed i Gadehavegård havde som overordnet formål at styrke sundheden og trivslen blandt beboerne i Gadehavegård via et større tværfagligt samarbejde mellem samtlige lokale ressourcer for eksempel den boligsociale helhedsplan Det spirer i Gadehavegård, sundhedsplejen, SSP/Gadeplan, hjemmeplejen, pædagoger, lærere, frivillige og beboere i Hensigten var at afprøve om der ved at mobilisere alle ressourcer i området kunne sættes gang i en sundhedsfremmende spiral til gavn for beboerne i Desuden var formålet at afprøve nye forebyggelsesmetoder, der kombinerede både individuelle, sociale og strukturelle faktorer, så projektet kunne danne model for, hvordan Høje-Tåstrup Kommune kan arbejde med at skabe øget lighed i sundhed i resten af kommunen. 2.3 Mål Projektets overordnede mål ses i nedenstående boks og er forsøgt opnået blandt andet gennem opfyldelse af 14 opstillede indikatorer 1. Boks 1: Projektets mål At fremme sundheden og trivslen blandt beboerne i At medvirke til at øge beboernes involvering og engagement i lokalsamfundet. At samarbejde med relevante aktører i lokalsamfundet om udviklingen, implementeringen og forankringen af sundhedsfremmende aktiviteter. At anvende flerstrengede indsatser og udvikle nye metoder til forebyggelse af social ulighed i sundhed, der kan danne model for det forebyggende sundhedsarbejde i Høje-Taastrup Kommunes andre boligområder. 2.4 Boligområdet Gadehavegård Gadehavegård er et alment boligområde i Høje-Taastrup med cirka 2000 beboere, fordelt på 986 husstande. Gadehavegård er afgrænset af Gadehavegårdsvej, Taastrupgårdsvej og Øtoftegårdsvej. Gadehavegård er et område, som er kendetegnet ved, at 15% af beboerne i den erhvervsaktive alder er på førtidspension, hvilket er dobbelt så meget som for resten af kommunen, 20% af beboerne er arbejdsløse eller i aktivering. En ret høj andel af beboerne, godt 75%, har kun grundskolen eller en kortvarig videregående uddannelse som uddannelsesbaggrund. Den gennemsnitlige bruttoindkomst SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

6 i Gadehavegård ligger cirka kr. lavere end gennemsnittet for hele kommunen. Cirka 50% af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk, hvilket er over dobbelt så mange som for resten af kommunen, hvor denne andel udgør cirka 20%. En relativ stor andel af områdets børn og unge vokser op i familier med kun en forsørger, der er færre børn, der bruger områdets institutioner og flere familier der benytter kommunens tilbud om økonomisk friplads end i resten af kommunen. Områdets sociale profil har betydning for borgernes sundhed. Nærmiljøsundhedsprofilen for Gadehavegård, som blev foretaget i starten af 2011, viser, at godt halvdelen af borgerne i Gadehavegård er rygere, hvilket er over dobbelt så mange som for resten af kommunen. Halvdelen af beboerne er moderat eller svært overvægtige, hvilket svarer til gennemsnittet for hele kommunen. Knap 20% af borgerne har en stillesiddende adfærd i fritiden, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for resten af kommunen som er på godt 16%. Godt og vel hver fjerde boger føler sig ofte ufrivilligt alene, hvilket er fire gange så meget som for resten af kommunen. Godt 60% vurderer deres helbred som godt eller meget godt, hvilket er 25 procentpoint lavere end gennemsnittet for resten af kommunen. I tillæg til nærmiljøsundhedsprofilen som bygger på 463 interview (pr. telefon eller opsøgende ved respondentens bopæl) med borgere i Gadehavegård, foretaget af NIRAS og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tidl. Socialforskningsinstituttet (SFI), har sundhedsprojektet selv stået for at udføre interviews med borgere og fagprofessionelle, som henholdsvis bor og arbejder i Alt i alt er der interviewet 83 personer. Tilsammen udgør disse interviews en lokalsamfundsanalyse, som projektet har taget udgangspunkt i gennem hele projektperioden. Lokalsamfundsanalysen har udgjort et prioriteringsværktøj i forhold til det strategiske arbejde i udvælgelsen af målgrupper og indsatsområder for sundhedsindsatsen med afsæt i borgerens behov og ønsker. Samtidig åbnede interviewene op for, at projektet fik identificeret nøglepersoner og mobiliseret frivillige, som er nødvendige for den sundhedsfremmende indsats i lokalområdet. Lokalsamfundsanalysen viste, at arbejdet med at øge den mentale sundhed skulle være en grundsten i det lokale sundhedsarbejde særligt gennem dannelse af nye sociale netværk, da mange beboere havde et begrænset netværk, og flere følte sig ufrivilligt alene. 3. EVALUERINGSDESIGN I dette afsnit beskrives evalueringsdesignet herunder datagrundlaget for evalueringen samt udformningen af evalueringsspørgsmålene. Det har været et ønske fra projektleder og de involverede samarbejdsaktører i sundhedsprojektet at få foretaget en intern slutevaluering af det 4-årige sundhedsprojekt i Da Sundhed i Gadehavegård er et metodeudviklingsprojekt med en fastsat slutdato, anvendes den forskningsbaserede erfaringsopsamling som evalueringsdesign 2. Hermed bliver evalueringens fokus på projektets erfaringer for at de fundne resultater kan bidrage som planlægningsværktøj til organiseringen af den fremadrettede strategiske indsats for sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser i Høje-Taastrup Kommune. Samtidig har evalueringen til formål at vurdere, hvorvidt det er lykkedes at indfri de opstillede mål i projektbeskrivelsen. Udvælgelsen af aktiviteter i denne evalueringsrapport har derfor været informations- og læringsorienteret. Yderligere overvejelser omkring evalueringsdesign kan findes i den anvendte litteratur 3. Projektleder, projektgruppe og evaluator har i et samarbejde fundet frem til følgende evalueringsspørgsmål: 1. Er det lykkes at indfri projektets fire overordnede slutmål efter endt projektperiode? 2. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på beboernes sundhed? 3. Hvordan opleves samarbejdet mellem projektgruppen og de relevante aktører i området? 4. Hvilke aktiviteter har projektet i særdeleshed haft succes med at implementere og forankre i lokalområdet og hvorfor? 6 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

7 Datagrundlaget for denne interne slutevaluering bygger først og fremmest på ny indsamlet data gennem deltagerobservation og interviews med beboere i Gadehavegård, lokale samarbejdspartnere og af projektgruppen selv dvs. af de to evaluatorer, hvoraf den ene har fulgt projektgruppens arbejde over en periode på 8 måneder. Yderligere indgår der et desk research materiale, som er følgende: a. Projektlederens statusskrivelser b. Aktiviteternes metodebeskrivelser c. Aktivitetsevalueringer foretaget undervejs i projektperioden - se bilag 1 d. Nærmiljøsundhedsprofil e. Lokalsamfundsanalyse f. Projektbeskrivelse g. Den oprindelige ansøgning til satspuljen Forebyggelse i nærmiljøet Indsamling, bearbejdning, analyse og fortolkning af data til denne evalueringsrapport er foretaget ud fra en systematisk fremgangsmåde med et højt dokumentationskrav. Alle udførte aktiviteter er evalueret og evalueringen er bevidst aldrig foretaget af aktivitetslederen selv for at sikre en høj sandhedsværdi 4. Samtidig skal det tilføjes at hele denne rapport bygger på ovenstående datagrundlag, og der vil derfor ikke blive refereret til hver enkelt datakilde undervejs. Denne evaluerings resultater formidles gennem en detaljeret evalueringsrapport, en sammenfattet pixi-udgave af rapporten og i forbindelse med et afsluttende arrangement særligt målrettet politikere og borgere i Herudover vil projektleder for sundhedsprojektet deltage i diverse relevante fora for at formidle projektets resultater til samarbejdspartnere samt skrive artikler om projektets resultater og erfaringer til eksempelvis relevante fagblade. Tilsammen åbner de forskellige former for formidling og medier op for, at projektets erfaringer når ud til en bred gruppe af interessenter, hvilket kan være med til at sætte øget fokus på lighed i sundhed og skabe et bedre fundament for, at projektet resultater forankres og kan udbredes til resten af kommunen. 4. LÆSEVEJLEDNING/AFGRÆNSNING FOR RAPPORTEN Denne evalueringsrapport er inddelt i fire hoveddele på baggrund af projektets mål (se afsnit 2.3). Kapitel 5 er en beskrivelse af beboernes sundhed og er inddelt i henholdsvis beboernes fysiske sundhed og mentale sundhed. Det vil være en stor hjælp for læser at have aktivitetsoversigten (bilag 2) fremme ved gennemlæsning af denne evalueringsrapport, da der ofte henvises til denne, og det vil lette forståelsen af det skrevne at kende til projektets aktiviteter. Kapitel 6 handler om, hvordan projektgruppen har anvendt borgerinddragelse som metode, og om hvordan de har understøttet og fremmet det frivillige engagement og foreningsliv i boligområdet Kapitel 7 er en beskrivelse af projektets samarbejde med lokale aktører. For bedre overblik og forståelse anbefales det at have både oversigten over og beskrivelsen af projektets samarbejdspartnere (bilag 3 og 4) fremme ved gennemlæsning. Kapitel 8 omhandler projektets arbejde med og udvikling af metoder samt implementering og forankring af aktiviteter, hvor den flerstrengede indsats kommer til udtryk. Det vil ligeledes her være en stor hjælp for læser at have metodeoversigten (bilag 5) fremme ved læsning af rapporten. Kapitel 9 indeholder til sidst en opsummering af projektets resultater samt den læring og erfaring, der er gjort i løbet af den 4-årige projektperiode. Kapitlet indeholder anbefalinger til fremtidige lignende nærmiljøprojekter. SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

8 Der vil i rapporten blive refereret til sundhedsprojektet, projektgruppen og projektet, som alle er betegnelser for nærmiljøprojekt Sundhed i De ansatte i projektgruppen Sundhed i Gadehavegård bestod ved projektets slutdato af projektleder Janni Langøe, cand.mag. i psykologi og sundhedsfremme, projektmedarbejder Pernille Haarløv-Johnsen, cand.scient.anth. (på barsel), projektmedarbejder Ivalo Bech, professionsbachelor i ernæring og sundhed (barselsvikar), projektmedarbejder Sandra Nachdam, professionsbachelor i ernæring og Sundhed. Derudover har projektet løbende haft praktikanter fra Ernæring og sundhed, virksomhedspraktikanter samt ansatte i løntilskud. Der vil blive refereret til helhedsplanen, der anvendes som betegnelse for Gadehavegårds boligsociale helhedsplan Det spirer i Gadehavegård. 5. BEBOERNES SUNDHED Dette kapitel omhandler en evaluering af sundhedsprojektets effekter på beboernes fysiske og mentale sundhed efter at have deltaget på en eller flere af de udbudte aktiviteter i den 4-årige projektperiode. 5.1 Sundhedsprojektets Aktiviteter En optælling af projektets aktiviteter viser, at der har været udbudt 63 aktiviteter (se bilag 2 for en uddybende beskrivelse af aktiviteterne) i den 4-årige periode. Da formålet med projektet har været at udvikle nye metoder til at skabe øget lighed i sundhed i et afgrænset lokalsamfund, har projektet igennem hele projektperioden haft et højt aktivitetsniveau og løbende udviklet nye indsatser. De indsatser, som har haft god effekt, er blevet fastholdt og videreudviklet, mens de indsatser, der har været uden effekt, er blevet afsluttet. De aktiviteter, der har været uden effekt, har givet anledning til stor refleksion i projektgruppen, som har været centralt for læringen, der har været præget af nytænkning. Projektgruppen har løbende udviklet nye arbejdsmetoder for at tilpasse aktiviteterne til målgruppen. Projektet har haft aktiviteter inden for kost, rygestop, fysisk aktivitet, mental sundhed, helhedsorienterede indsatser, indsatser der er målrettet hele livsstilen, indsatser omkring unges uddannelse, fritidsjob og fritidsliv samt afholdt en række events. Se deltagerantal i boksen til højre. Aktivitetsfokus Antal deltagere Sunde kostvaner 317 Rygestophold 88 Fysisk aktivitet 601 Mental sundhed 394 Livsstil 215 Uddannelse, fritidsjob og fritidsliv 1080 Events 523 Beboerne har repræsenteret hele beboersammensætningen i Gadehavegård, da der aldersmæssigt har været en spredning fra 0 år til 85 år, forskellige etniske baggrunde (dansk, somalisk, libanesisk, pakistansk, marokkansk, tyrkisk, afghansk, polsk m.fl.) og både mænd og kvinder. Der har været størst succes med at rekruttere kvinder og beboere med etnisk dansk baggrund på aktiviteterne og størst vanskelighed ved at rekruttere mænd og særligt mænd med anden etnisk baggrund. 5.2 Fysisk sundhed Aktiviteter, der involverer beboernes fysiske sundhed, har fokuseret på sunde kostvaner, fysisk aktivitet, vægttab, rygestop og sygdomsforståelse i forhold til diabetes. Nedenstående skema A viser et overblik over de aktiviteter, der har haft en effekt på de deltagende beboeres fysiske sundhed, målt på vægttab, rygestop, kostvaner, fysisk aktivitetsniveau og sygdomsforståelse i forhold til diabetes. 8 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

9 Skema A. Aktiviteter der har haft en effekt på beboernes fysiske sundhed Aktiviteter Rygning Kom og Kvit Røgfri og Slank Individuelle rygestopkurser Vægt* Røgfri og slank Vægtstop Hytten Girl Power Bliv Lettere Moving Moms Vægtstop Jobcenter Individuel kostvejledning Vægttab for kvinder Vægttab for kvinder med minoritetsbaggrund I alt Kostvaner Vægtstop Hytten Girl Power Bliv Lettere Sjov Sundhed for Sjette Røgfri & Slank Moving Moms Diabetescafe på Dit Sprog Madklub i SFO (Madklub) Vægttab for kvinder med minoritetsbaggrund Vægttab for Kvinder Vægtstop Jobcenter Madklub for kvinder og børn Sund madlavning i Familiens Hus Individuel kostvejledning Nudging i Netto Livsstilsgruppen Fysisk aktivitet Gadehave-Gym Moving Moms Ganghold Rygestop (Røgfri & Slank) Bliv Lettere Girl Power/ Girl Power Zumba Sjov Sundhed for Sjette Sjov Motion for Kvinder Diabetescafé på Dit Sprog Brug Bolden/ Fredagsbold GAM3: street dance og street basket Fysioterapeutrådgivning i Gadehave-Gym Pædagogisk idræt i to daginstitutioner Multibanen Livsstilsgruppen Fysisk sundhed Effekt Sammenfatning over de samlede rygestopaktiviteter: 70,8 % har gennemført rygestopkurset 67,4 % er røgfri ved kursets afslutning 87,1 % er blevet opfulgt 54,3 % er røgfri efter 6 måneder 94 % er tilfredse med kurset 6 deltagere oplevede vægttab 35 kvinder oplevede vægttab 16 piger tabte sig i gennemsnit 3,5 kg 8 deltagere tabte sig i gennemsnit 6 kg 3 unge mødre tabte sig i gennemsnit 2 kg 5 deltagere tabte sig i gennemsnit 3,4 kg 75 deltagere tabte sig i gennemsnit 3,5 kg 4 deltagere tabte sig i gennemsnit 4,2 kg 6 kvinder tabte sig i gennemsnit 2 kg Gennemsnitligt vægttab: 3,5 kg Alle aktiviteter har bidraget til sundere kostvaner (øget viden/adfærdsændring) bl.a. i form af mere fuldkorn, flere grøntsager, rette mængde frugt, mindre portioner og spise efter Y-tallerken, diabetesvenlig kost, mindre fast food og øget salg af sunde alternativer i Netto. Alle aktiviteter har bidraget til øget fysisk aktivitet i form af blandt andet lange gåture, træning med baby som vægt, benyttelse af Gadehave-Gym (45 medlemmere pr ), dansetræning, fodboldtræning, indmeldelse, benyttelse af fitnesscentre, samt handlekompetencer for personale og øget motorisk aktivitetsniveau for børn. *Der kun medtaget de deltagere, som projektet har før- og eftermålinger på, og som har gennemgået et egentligt vægttab. Der har således været et højere deltagerantal på de fleste af aktiviteterne, men ikke alle deltagere har ønsket at blive vejet, nogle har fastholdt deres vægttab og enkelte har taget på. SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

10 Sunde Kostvaner Aktiviteterne, der har haft beboernes kostvaner som formål, er lykkedes med at øge beboernes viden omkring sund kost herunder diabetesvenlig kost, sunde alternativer og madlavning generelt. Den øgede viden og de nye handlekompetencer har været med til at understøtte en adfærdsændring for deltagerne, der er begyndt at tilegne sig sundere kostvaner ved at handle ind anderledes og tilberede kosten på en ny måde. For eksempel er deltagerne begyndt at spise mere fuldkorn, flere grøntsager, den rette mængde frugt, mindre fastfood, mindre portioner, flere mellemmåltider, bestille mad på internettet for at undgå impulskøb og undersøge, hvad de forskellige fødevarer indeholder af sukker og fedt. Samtidig er flere deltagere begyndt at finde madlavning spændende og nyder at lave mad i fællesskab med deres børn og andre voksne. Deltagere på aktiviteterne udtaler selv følgende: Jeg har lært at kigge på sukker- og fedtindholdet i maden ud fra de små kort (indkøbsguiden), som Ivalo har givet os. Jeg har hele tiden kortet i min taske. Jeg vidste det godt i forvejen, men gjorde det ikke før nu. (kvinde, Diabetes På Dit Sprog). I stedet for chokolade, køber jeg nu en figenstang, en rugbrødsbolle med mørk chokolade eller nogle snack gulerødder. Når der er et sundt alternativ i nærheden, kan jeg bedre være stærk. (ung mor, Moving Moms). Vi har lært at man ikke skal spise så meget frugt. Vi spiste rigtig meget frugt før, men nu spiser vi kun to stykker om dagen. (kvinde, Diabetes På Dit Sprog) Diabetescafé Det vurderes, at aktiviteterne bidrager til, at deltagerne får øget deres viden, ændret adfærd i forhold til sundere kostvaner, og at der herved er blevet skabt et bredere perspektiv på begrebet mad og sund kost, som har haft en positiv effekt på de deltagende beboers sundhed. Fysisk Aktivitet Aktiviteterne, der har haft beboernes fysiske aktivitetsniveau som formål, er lykkedes med at skabe sundere motionsvaner for de deltagende beboere ved at lære dem træningsøvelser skræddersyet til deres ønsker og behov, højne deres fysiske aktivitetsniveau, samtidig med at deres fysiske velbefindende er forbedret eksempelvis med bedre kondition, øget energi og færre fysiske smerter. Evalueringen af Bliv Lettere viser, at deltagerne tydeligt kunne mærke helbredsmæssige forbedringer efter de havde ændret deres motionsvaner; de følte sig mindre oppustede, de kunne passe tøj i mindre størrelser, de havde ikke hovedpine længere, de havde ikke ondt i ryggen mere, og de blev ikke stakåndede så hurtigt. Denne effekt opstår også i sammenspillet med de ændrede kostvaner. Størstedelen af deltagerne på aktiviteterne melder sig til sportsgrene eller ind i fitnesscentre for at fortsætte med de sundere motionsvaner efter endt aktivitet. Yderligere har oprettelsen af motionsrummet Gadehave-Gym i boligområdet bidraget til at øge den fysiske aktivitet for beboerne, der har meldt sig ind, hvilket svarer til 45 medlemmer pr. 1. september SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

11 Selv udtaler deltagerne om deres oplevelse med fysisk aktivitet: Jeg får ikke længere ondt i ryggen, når jeg går ned og henter min søn i vuggestuen. (ung mor, Moving Moms). Dette forløb har hjulpet mig i gang med min træning både kondition og styrketræning. Det kan jeg ikke leve uden nu. (mand, Bliv Lettere). Jeg går mere og har bare lyst til at røre mig. Jeg har fået energi på en anderledes måde. (ung mor, Moving Moms) For nogle deltagere handlede det først og fremmest om at lære fordelene og vigtigheden af motion og få nedbrudt barrierer om, at motion er skadelig for dem og deres sundhed. Dette var tilfældet på projektets diabetescafé, hvor kvinderne fremhæver motionen som det, der har betydet mest for dem. Spørgeskemaundersøgelsen viser, hvordan kvinderne inden forløbets start havde viden om motionens positive effekter på diabetes, men at det først var efter deltagelse i diabetescaféen, at alle kvinderne øgede deres fysiske aktivitetsniveau og begyndte at dyrke motion på daglig basis. I to af områdets daginstitutioner har der været et forløb over tre måneder i pædagogisk idræt, hvor det pædagogiske personale er blevet undervist af pædagogiske idrætskonsulenter i deres daglige miljø i daginstitutionerne. Begge pædagogiske ledere udtrykker, at der er et stort behov for sådanne indsatser i boligområderne, da størstedelen af børnene er motorisk usikre og motionsuvante. Alle ansatte har fået øget viden og praktiske færdigheder i at arbejde mere systematisk med børnenes motorik. Indsatserne har betydet, at der er skabt mere systematiske rammer omkring børns bevægelse, der har betydet, at børnene nu er mere fysisk aktive i løbet af dagen. De deltagende beboere har fået højnet deres fysiske aktivitetsniveau, fået forbedret deres motionsvaner ved at få motionen ind i deres hverdag og fået et bedre fysisk velbefindende. Størstedelen har forankret deres motionsvaner gennem indmeldelse i fitnesscentre, med træningsøvelser i hjemmet, tilmelding til sportsgrene, lange gåture i boligområdet, pædagogisk idræt integreret i institutionerne og dansetræning derhjemme. Vægttab For nogle af projektets aktiviteter har det været et egentligt formål, at deltagerne skulle opleve et ønsket vægttab ved at ændre på kost- og motionsvaner, men vægttabet har dog i nogle tilfælde haft en utilsigtet effekt på andre af projektets aktiviteter. Bliv lettere På de aktiviteter, hvor der er blevet ført vægtskema, har deltagerne over et forløb i gennemsnit tabt sig 3,5 kg. Mange deltagere fortsætter med at tabe sig, andre fastholder vægttabet og andre igen tager vægt på efter aktivitetens afslutning. Herudover beretter både deltagere og aktivitetsledere om store vægttab hos de deltagende beboere i aktiviteter, hvor der ikke er ført vægtskema. Eksempelvis gav et individuelt kostvejledningsforløb en beboer et vægttab på 17 kg., og en kvinde i en af projektets diabetescaféer oplevede et vægttab på 16 kg. undervejs i forløbet, og hun tabte sig fortsat efter endt projektaktivitet. Disse historier står ikke alene. Vægttabene giver deltagerne en forbedret fysisk sundhed, men har også en positiv effekt på deres mentale velbefindende, hvilket uddybes i afsnittet Mental Sundhed og Social Kapital. Samtidig er det en erfaring fra aktiviteten Girl Power, at nogle af pigerne har haft SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

12 meget lidt lyst til at blive vejet og målt, og aktivitetslederne (to kvindelige lærere) pointerede derfor, at fremtidige projekter skal fokusere mere på pigernes selvopfattelse og forhold til eget udseende end fokus på vægt og mål, fordi pigerne har lagt (for) stor betydning i tallene. Rygning Projektet har kørt rygestophold i boligområdet fra d. 14. november 2011 og kører fortsat hold indtil udgangen af Kvalitetsmålene for projektets rygestopforløb er beregnet ud fra data medtaget indtil d. 26. maj 2014, som omfatter 65 deltagere. Siden hen har projektet igangsat endnu et rygestophold med i alt 23 deltagere, som ikke er afsluttet og derfor ikke indgår i beregningen af kvalitetsmålene. Kvalitetsmålene stammer fra Rygestopdatabasen 5 og indikerer, hvorvidt projektets rygestophold har levet op til Rygestopdatabasens kvalitetsmål. Rygestopholdets resultater lever ikke op til rygestopdatabasens kvalitetsmål set ud fra de to første indikatorer, da færre deltagere end forventet har gennemført rygestopkurset (70,8% i stedet for 80%), og færre end måltallet er røgfri ved kursets afslutning (67,4% i stedet for 80%). Men de følgende tre indikatorer gældende for de deltagere, der alle har gennemført projektets rygestophold overstiger rygestopdatabasens kvalitetsmål, da flere af de deltagere er blevet opfulgt end forventet (87,1% i stedet for 80%), flere deltagere er røgfrie efter 6 måneder (54,3% i stedet for 50%), og flere deltagere er tilfredse med kurset (94% i stedet for 90%). Jeg har fået bedre helbred, bedre lugtesans og smagssans. Jeg har det generelt bare bedre i hverdagen. (kvinde, Rygestophold). Rygestopkursus Deltagerne fra rygestopholdene udtaler: Jeg lægger mærke til så mange dufte og i dag lagde jeg mærke til en blandet duft af græs og alle mulige blomster på en gang nede i Hakkemosen. (mand, Rygestophold). Værd at nævne er også de individuelle rygestopforløb som blandt andet er blevet tilbudt i Familiens Hus, hvor gravide kvinder er stoppet med at ryge, hvilket har en positiv effekt for både kvinden og det ufødte barns fysiske sundhed. Der berettes ydermere om sundhedsfordele for rygestopdeltagernes mentale og sociale velbefindende, se afsnittet om Mental Sundhed og Social Kapital. Derudover efterspørger mange af rygestopdeltagerne viden om sund kost, vægttab og fysisk aktivitet med ønsket om at undgå vægtøgning og samtidig erstatte rygningen med en ny vane, som er sundhedsfremmende. 12 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

13 Projektets rygestopkurser har derfor medvirket til en sundhedsfremmende adfærd ved, at der er blevet flere ikke-rygere ud af de beboere, som har deltaget på holdene. Kvalitetsmålene indikerer en højere opfølgningsandel på projektets rygestopforløb end der forventes, og samtidig er deltagerne bedre til at fastholde deres rygestop, end der generelt forventes af rygestopdeltagere. Dette er en stor succes for projektgruppen og deltagerne. Som forklaring på den høje fastholdelsesandel henvises til projektgruppens egen indsats i forhold til halvårlige telefoniske opfølgninger på tidligere rygestopdeltagere, de individuelle samtaler med rygestopinstruktøren med mulighed for støtte undervejs og efter forløbet og de støttende sms er fra rygestoprådgiveren. Selv beretter de deltagende beboere om øget fysisk velbefindende i form af bedre lugte- og smagssans, mindre hovedpine, bedre åndedræt og mindre slim i halsen. Derudover viser det sidste kvalitetsmål en meget høj deltagelsestilfredshed med rygestopforløbene. Sygdomsforståelse af Diabetes Dette afsnit handler om projektets forløbsprogrammer for kvinder med tyrkisk baggrund og type 2 diabetes, og hvilken effekt det har haft på kvindernes sygdomsforståelse og derved fysiske sundhed. Evalueringen af aktiviteten Diabetes På Dit Sprog viser, at der er en stor barriere imod at tage medicin, da kvinderne føler sig sygeliggjorte, når de tager den. Deltagerne har haft et stort behov for at gennemgå deres medicin, da de havde meget lidt viden om, hvad de tog og hvorfor, hvorfor medicingennemgang med en sygeplejerske var en del af forløbet. Det viste sig, at nogle ikke tog deres medicin, men at de efterfølgende har lært, at medicinen udgør en vigtig del i forhold til bedre at kunne kontrollere sygdommen og holde blodsukkeret stabilt. Kvinderne havde ved begyndelsen et lavt vidensniveau omkring diabetes og egen pleje, men nedenstående citater peger på, at de har fået øget viden om diabetes og styrket deres handlekompetencer i forhold til sygdommen, som samtidig understøttes af spørgeskemaundersøgelsen foretaget i aktivitetsevalueringen: Vi har lært hvordan vi skal holde vores blodsukker stabilt. Nogle læger vil ikke give blodsukkerapparaterne, men dem har vi fået herfra og har lært, hvordan vi bruger dem. Jeg ved nu, at jeg skal tage til lægen, hvis jeg får sår og til fodlæge hvert år. Det vidste jeg ikke før. Sygeplejersken fortæller, hvordan kvindernes øgede viden og erfaringsudveksling gav dem en fornyet forståelse, som gjorde, at de blev optaget af deres sygdom, og nogle af dem gik til deres læge, hvor de krævede en bedre behandling. De turde altså sige ja til ny behandling. Kvinderne er nu bedre klædt på til at arbejde med sundhedsprofessionelle, hvilket er et mål i sig selv, siger sygeplejersken. Denne øgede sygdomsforståelse påvirker også kvindernes mentale sundhed, se afsnittet nedenfor om Mental Sundhed og Social Kapital. 5.3 Mental sundhed & Social kapital Aktiviteter, der involverer beboernes mentale og sociale sundhed, har haft til formål at øge de deltagende beboers trivsel og grad af social kapital ved at inkorporere socialt samvær, social netværksdannelse og kompetenceudvikling i aktiviteterne. Nedenstående skema B viser et overblik over hvilke aktiviteter, der har haft en given effekt på de deltagende beboeres mentale og sociale sundhed. SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

14 Skema B. Aktiviteter der har haft en effekt på beboernes mentale sundhed. Aktiviteter Mental sundhed (trivsel) Sjov Sundhed for Sjette Girl Power Rygestop Bliv Lettere Moving Moms Vægttab Jobcenter Gadehave-Gym I alt Social kapital Formiddagscafé Girl Power Bliv Lettere Moving Moms Rygestop (Røgfri & Slank) Bydelsmødre Sjov Sundhed for Sjette Åben Skole Fyraftensmøder Sjov Motion for Kvinder Forældrenetværk/Familienetværk Diabetescafé på Dit Sprog Gadehave-Gym Madklub for kvinder og børn Madklub i SFO Brug Bolden/Fredagsbold Effekt Gennemsnitlig Andel der i Andel der i stigning gennemsnit gennemsnit på WHO5 scorer 50* scorer 50 på WHO på WHO før aktivitet efter aktivitet 14 point 8 point 15 point 67% 90% 17 point** Deltagerne beretter om øget selvtillid, bedre humør og mere overskud Deltagerne oplever øget trivsel De frivillige involverede oplever øget selvtillid og øget handlekompetencer Deltagerne er i gennemsnit steget 15,6 point på WHO5 skalaen. Desuden er der 23% flere deltagere der scorer 50 på WHO5 skalaen efter deltagelse i aktivitet. Alle aktiviteter har bidraget til øget social kapital i form af udvidet socialt netværk (antal af sociale relationer), øget socialt samvær (under og efter aktivitet) samt tilknytning til og tryghed i nærmiljøet. *Ved en score på 50 vurderes det, at man er uden for umiddelbar risiko for depression/- stressbelastning ** Gennemsnittet er beregnet uden 4 deltagere med personligt traume Trivsel Trivsel er et velaccepteret begreb, som de fleste har en umiddelbar forståelse af, hvad betyder. Alligevel findes der ikke nogen vedtaget definition af begrebet. To ting går oftest igen i definitionen af begrebet: at trivsel er noget personligt, og at trivsel influeres af det nærmiljø, individet befinder sig i. I denne rapport forstås trivsel som et udtryk for beboernes velbefindende, og dermed for deres følelse af overskud, handlekraft og glæde ved livet 6. I aktiviteter, hvor der er blevet målt på trivsel ud fra WHO5 trivselsindekset 7, se nedenstående skema B, er de deltagende beboeres trivselsniveau efter endt aktivitet øget markant, og de har samtidig betydeligt mindsket risiko for stress og depression. Aktiviteterne spænder fra at omhandle sunde kostvaner, fysisk aktivitet, vægttabshold, rygestop eller en kombination af disse. 14 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

15 Udover en kvantitativ stigning i trivsel, viser forskellige aktivitetsevalueringer, at de deltagende beboere oplever forbedret humør, øget selvværd, selvtillid og handlekompetencer efter endt aktivitet. Pigerne fra aktiviteten Girl Power har fået øget deres selvværd og er blevet gladere for deres udseende. Det samme er udfaldet på aktiviteten Moving Moms, hvor mødrene oplever øget selvtillid og et bedre humør. Deltagerne på rygestopholdene beretter også om et bedre humør. Girl Power Samtidig har flere aktiviteter øget deltagernes handlekompetencer og øget deres følelse af at kunne mestre livet. Involverede beboere i arbejdet med motionsklubben Gadehave-Gym forklarer, hvordan de har udviklet sig fagligt og personligt, og dette understøttes af projektlederen for sundhedsprojektet, der udtaler: Det er empowerment i sin fineste form. Projektlederen har oplevet på tæt hold, hvordan disse mennesker har udviklet kompetencer i foreningsdannelse, samarbejde og opnået øget trivsel. Derudover har kvinderne fra diabetescaféen fået øget deres handlekompetencer i forhold til deres sygdom og oplever, de bedre kan mestre et liv med diabetes. Udtalelser fra deltagerne selv: Jeg tør sige og gøre mere, og være mig selv. (pige, Girl Power ). Jeg har fået mere selvtillid fordi jeg kan se resultater på mig selv. (ung mor, Moving Moms ). Jeg er blevet venner med spejlet. (kvinde, Bliv Lettere ). Socialt samvær & Social kapital Projektgruppen definerer begrebet social kapital, som mængden og værdien af de sociale relationer, som mennesker har til hinanden og er et udtryk for den enkeltes ressourcer og tilknytning til et givet samfund. Den sociale kapital kan således både være af afgrænsende og brobyggende karakter. Den afgrænsende sociale kapital betegner sociale bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af eksempelvis deres alder, køn eller etniske baggrund. Den brobyggende sociale kapital derimod går på tværs af disse ligheder og bygger på sociale bånd mellem individer med forskellig baggrund. Social kapital kan blandt andet skabes ved at opbygge sociale netværk og ved deltagelse i frivillige demokratiske foreninger 8. Størstedelen af projektets aktiviteter har været udviklet ud fra en gruppebaseret tilgang, da baggrundslitteraturen viser, at livsstilsændringer er lettere at foretage, hvis man har et socialt netværk at støtte sig til og blive motiveret af. Grupper kan give den nødvendige opbakning og opbygning af sociale ressourcer som venskab og støtte, hvorved livsstilsændringen opleves som opbyggende på flere områder end kun i forhold til den fysiske sundhed 9. Eksempler på projektets gruppeaktiviteter er blandt andet gangholdet, rygestopholdene, Madklub i SFO en, Moving Moms, vægttabsholdet Bliv Lettere, Diabetescaféerne og Girl Power. Derudover er der aktiviteter, der tilbyder netværksdannelse på tværs af familie og/eller etnisk baggrund, eksempelvis Forældrenetværket, som er forankret i Familienetværket, Cykelkurser og Åben Skole arrangementer. Aktivitetsevalueringerne viser, hvordan det sociale samvær på holdene har stor betydning for deltagerne. Den gruppebaserede tilgang er virksom i forhold til øget sammenhold, udbygning af sociale relationer mellem både voksne og børn, øget motivation for adfærdsændringer og samtidig mindsker isolationsfølelsen (ensomhed) for de deltagende beboere på holdene. Selv udtaler nogle af beboerne: Jeg har lært flere at kende på rygestopkurset end i de 10 år, jeg har boet her i (kvinde, rygestophold). Jeg er blevet mindre isoleret siden min involvering med Gadehave-Gym. Det har betydet rigtigt meget socialt og jeg har fået nye bekendtskaber, som jeg også bruger tid sammen med uden for det frivillige arbejde. (medlem af Gadehave-Gym). SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

16 Formiddagscafé Når jeg går herfra, så går jeg hjem, og jeg har ikke nogen at snakke med, men så kan jeg tænke på, at jeg har været i formiddagscaféen og snakket og hygget. Det holder min dag kørende. (mand, Formiddagscaféen ) Den sociale kapital, som deltagerne oplever i aktiviteterne, har positiv effekt på andre områder, og der dannes nye netværk, som rækker udover selve aktiviteten. Nogle beboere er for eksempel begyndt at spise frokost sammen, shoppe, træne sammen i fitnesscentre, lege sammen på legepladsen og ses henne på skolen: Venskaber har jeg fået flere af. Jeg er bl.a. blevet hundelufter. Jeg lufter hund for en hernede fra rygestop, og det var ikke en, jeg kendte i forvejen. (mand, rygestophold). Det er med til at skabe integration [Familienetværket], da vi lærer hinanden at kende. Jeg har for eksempel fået en ny ven, som er dansk, og som min søn er rigtig glad for. (kvinde, Familienetværket). Det har givet sammenhold at deltage på holdet. Vi ses også efter, og jeg har altså fået noget ud af det, selvom jeg ikke er blevet røgfri. (mand, rygestophold). Ligheder & forskelle i grupper Sundhedsprojektet har taget afsæt i at arbejde med at styrke både den afgrænsende samt den brobyggende sociale kapital i lokalsamfundet, hvor det oftest er den afgrænsende sociale kapital, der er blevet fremmet i aktiviteterne, da det har været homogene grupper. Dog er Familienetværket et fint eksempel på, når det rent faktisk lykkes at understøtte udviklingen af den brobyggende sociale kapital. Her mødes mødre og fædre og knytter venskaber på tværs af køn og etnicitet. Det samme er tilfældet i projektets Formiddagscafé, hvor der deltager et marokkansk ægtepar sammen med etniske danske ældre, selvom de har sproglige barrierer og har svært ved at kommunikere med de andre deltagere. Sammensætningen af deltagerne på aktiviteterne har haft stor betydning for følelsen af sammenhold, tryghed, og hvorvidt de deltagende beboere forstår hinanden eller ej. Aktivitetsevalueringerne viser, at det har været vigtigt for deltagerne, at de har været nogenlunde ens med de andre på holdet: Jeg havde ikke tilmeldt mig, hvis det var kvinder uden børn. Andre ville helt sikkert blive irriteret, hvis vi skulle stoppe træningen pga. skrigende babyer. (ung mor, Moving Moms ). Det samme har været gældende for brugerne af Formiddagscaféen, som alle var inden for samme aldersgruppe, som har medvirket til, at de har følt sig trygge. På aktiviteten Girl Power var det også vigtigt, at alle var piger for at skabe fællesskabsfølelse og ligeværdighed på holdet. Dog var aktivitetslederne også opmærksomme på ikke udelukkende at optage piger, der var overvægtige for at undgå en stigmatisering af pigerne, der i forvejen var ekstra sårbare. Det havde også en positiv effekt i Diabetescaféen, at tilbuddet var til kvinder med samme etniske baggrund (tyrkisk), da det øgede tilliden og forståelsen til hinanden og derved følelsen af fællesskab. 16 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

17 5.4 Sammenfatning af beboernes fysiske og mentale sundhed Projektets aktiviteter har understøttet de involverede beboeres udvikling i at øge deres viden, handlekompetencer og adfærd omkring deres fysiske sundhed. Det ses i forhold til sundere kostvaner, øget fysisk aktivitet, vægttab, hjulpet beboere med at blive røgfri samt øget sygdomsforståelsen og det fysiske velvære blandt borgere med diabetes. Samtidig har projektets aktiviteter haft en markant effekt på de involverede beboeres mentale sundhed i form af bedre humør, øget overskud, øget selvværd og selvtillid, nye handlekompetencer og større følelse af at kunne mestre livet. Der er blevet skabt øget social kapital for mange af beboerne i form af nye og flere sociale relationer samt en øget tilknytning og tillid til nærmiljøet. Det er væsentligt at pointere, at effekterne på menneskers fysiske og mentale sundhed kan være svære at adskille. Øget trivsel er eksempelvis ikke kun en del af en beboers forbedrede mentale sundhed i form af øget socialt netværk, men kan også være effekt af forbedret fysisk velvære over et vægttab eller rygestop. Ofte forekommer der også en synergieffekt for deltagerne, der eksempelvis undervejs på et rygestop- eller vægttabshold starter med at dyrke motion, eller at en deltager på et individuelt kostvejledningsforløb ønsker et rygestop. Derfor kan det være vanskeligt at tilskrive enkelte aktiviteter hele den positive effekt af et forløb. Men det har uden tvivl været medvirkende til at forbedre beboernes fysiske og mentale sundhedstilstand i 6. BORGERINDDRAGELSE, FRIVILLIGE & FORENINGSLIV Dette kapitel omhandler en evaluering af projektets andet mål om at inddrage flere frivillige, etablere og forankre foreninger i boligområdet og inddrage beboerne i udvikling af aktiviteterne. 6.1 Borgerinddragelse Inddragelse af beboerne i beslutninger, der vedrører dem selv og deres sundhed, har vist sig at styrke kvaliteten af sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet mindre ressourcestærke borgere. Det åbner op for, at lokale sundhedsindsatser kan tilpasses de aktuelle behov og ønsker i lokalsamfundet samt at identificere barrierer og ressourcer i lokalmiljøet, der henholdsvis kan hæmme og fremme sundhedsindsatsen i nærmiljøet. Borgerinddragelse har udgjort en central metode i projekt Sundhed i Gadehavegård gennem hele projektperioden for at sikre et bedre ejerskab og tilslutning til aktiviteterne samt øge fastholdelses og forankringspotentialet. Ved udarbejdelsen af den allerede omtalte lokalsamfundsanalyse fik projektgruppen en stor kontaktflade blandt beboerne og kom i kontakt med ældre, unge og familier, som ikke i forvejen var aktive i lokalområdet. Som et led i lokalsamfundsanalysen spurgte projektgruppen ind til beboernes ønsker og behov til sundhedsfremmende aktiviteter i lokalmiljøet. Desuden uddelte projektgruppen et stort antal postkort, der opfordrede beboerne til at indsende deres idéer til at få mere sundhed og trivsel i Gadehavegård for på den måde at signalere åbenhed overfor beboernes ønsker og behov. Således er borgerinddragelse fundamentet for hele projektet. I løbet af projektperioden har projektet arbejdet med varierende grader af borgerinddragelse i de forskellige aktiviteter. I nogle aktiviteter, som eksempelvis motionsklubben Gadehave-Gym, er der anvendt høj grad af borgerinddragelse på Gadehave-Gym SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD

18 flere forskellige niveauer, nemlig fra idéudvikling, til istandsættelse af motionsrummet, til dannelse af motionsforeningen, til forankringen og den videre drift af Gadehave-Gym. Projektet har i dette eksempel formået at placere de involverede beboere højt på deltagerstigen med høj grad af kontrol 10. Aktiviteten Girl Power er et andet eksempel på, hvordan borgerinddragelse er blevet brugt som metode af projektgruppen. Her er de deltagende piger blevet involveret i en stor del af processen. Blandt andet har pigerne selv fundet på navnet, har selv søgt penge til at få lavet t-shirts, har stået for at finde opskrifter, lægge et budget samt handle ind til madlavning og har været med til at vælge mange af idrætsaktiviteterne. Det vurderes af aktivitetslederne, at denne metode har givet pigerne en større følelse af ejerskab over projektet og hermed skabt en kultur for forpligtende fællesskab. Girl Power er en aktivitet, hvor aktivitetslederne har understøttet deltagerne i at udføre deres ideer og gradvist tildele dem mere ansvar for aktiviteten ved at inddrage pigerne. I samarbejdet med Familiens Hus har projektgruppen ligeledes inddraget deltagerne og taget højde for deres ønsker til kostvejledning og fysisk aktivitet i forbindelse med aktiviteten Moving Moms. Kostvejledningen i huset er gået fra de mere strukturerede, individuelle kostvejledninger til løse gruppesamtaler, da kvinderne foretrak det. Samtidig udtaler leder af Familiens Hus i forhold til Moving Moms : Projektgruppen tager udgangspunkt i deltagernes liv, hvad de kan, og hvad de har råd til at købe af udstyr osv. Der bliver spurgt ind til, hvordan de unge kvinders liv er struktureret, og projektgruppen prøver så at inkorporere en sund livsstil i deres hverdag. Eksempelvis hvis der er langt til træningsfaciliteter, så giver de kvinderne råd til, hvordan de bedst kan træne hjemme. Også deltagerne udviser tilfredshed med den metode, som projektgruppen har anvendt: Vi blev altid spurgt, om vi havde forslag eller ønskede noget anderledes. I forbindelse med den ugentlige træning i Familiens Hus er øvelserne løbende blevet skiftet ud med nye, mens kvindernes yndlingsøvelser er forblevet i programmet. En projektmedarbejder beskriver, hvordan kvinderne ikke direkte sagde, hvis de ikke kunne lide en øvelse: Men jeg kan mærke det på dem. Hvis jeg oplever positiv feedback på en øvelse, så tager jeg den med næste gang og på samme måde udelader jeg en mindre populær øvelse. Det handler således ikke altid om at spørge beboerne direkte, hvad de kunne tænke sig, men lige så meget om at fornemme, hvad de har brug for. Åbne spørgsmål som Hvad har du af ønsker for sundhedstiltag i dit lokalområde? kan være svære at forholde sig til og besvare for de fleste. Derfor har det fungeret godt at opstille rammerne for aktiviteterne og så løbende justere dem ved at inkludere deltagernes ideer. Desuden er selve projektet pålagt at fokusere på forebyggelse af risikoadfærd inden for kost, rygning og motion, hvorfor projektgruppen naturligvis må definere nogle af aktiviteterne. Borgerinddragelse og den Anerkendende Tilgang Borgerinddragelsen som metode har bygget på en anerkendende tilgang, der er kommet til udtryk i måden, projektgruppen har mødt beboerne på. Projektgruppen har taget udgangspunkt i beboernes ressourcer og har hjulpet dem med at udfolde deres potentialer. Desuden skabes der en større motivation til forandring hos beboerne gennem anerkendelse og værdsættelse af deres idéer. En projektmedarbejder fra projektgruppen siger om tilgangen: Et af de vigtigste råd, jeg kan give videre i arbejdet med at øge ligheden i sundhed i et boligområde som dette, er at anvende den anerkendende tilgang. Det handler om at møde beboerne hvor de er og tage udgangspunkt i deres livsverden. Vi skal ikke komme med løsningerne, men lade deltagerne selv finde dem. 18 SLUTEVALUERING AF NÆRMILJØPROJEKTET SUNDHED I GADEHAVEGÅRD