Beskæftigelsesplan. Første udgave

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Første udgave

2 INDLEDNING... 3 Om beskæftigelsesplanen... 3 De overordnede målsætninger og væsentligste udfordringer... 3 Langsigtet Beskæftigelsesstrategi... 3 Jobcentrets opgaver og organisering... 4 Beskæftigelsesplanens tilblivelse... 5 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL I BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER... 8 Den demografiske udvikling lokalt og regionalt... 8 Nøgletal om arbejdsmarkedet... 8 Udviklingen i ledigheden... 9 Uddannelsesniveauet i Greve Forsørgelsesmodtagere i Greve STRATEGI OG MÅL FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Nye reformer og initiativer på arbejdsmarkedsområdet i 2013 og Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Udfordringer Strategi og indsats Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Udfordring Strategi og indsats Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Udfordring Strategi og indsats Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Udfordring Strategi og indsats Mål 5: Færre sygedagpengeforløb over 26 uger Udfordring Strategi og indsats

3 Indledning Om beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplanen beskriver Greve Kommunes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og har til formål at sikre, at der er en sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske strategier, mål og indsatser. Beskæftigelsesplanen er således med til at tydeliggøre, hvordan Jobcenter Greve har valgt at prioritere sine ressourcer på beskæftigelsesområdet. De overordnede målsætninger og væsentligste udfordringer Jobcentrets mission er at skabe relationer mellem mennesker og jobs. Jobcentrets mål er på den ene side at skabe muligheder for alle på arbejdsmarkedet og bidrage til, at alle trives i deres job, og på den anden side at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcentrets interne ambition er at sikre faglig fornyelse, virkelyst og trivsel blandt medarbejderne for at kunne opfylde jobcentrets mission og mål. I 2014 står Greve Kommune over for to væsentlige udfordringer på beskæftigelsesområdet: > På kort sigt er udfordringen den fortsat høje ledighed > På lang sigt er udfordringen, at der igen vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft på grund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Alene fra 2010 til 2015 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder i Greve at falde med godt 2000 personer, som vil overgå til efterløn og pension. På kort sigt er der behov for at koncentrere indsatsen om at begrænse varigheden af ledighed og sygefravær med en tidlig og aktiv indsats, men også at hjælpe især unge ledige i uddannelse samt opkvalificere den ledige arbejdskraft til de områder, som fortsat efterspørger arbejdskraft. På lang sigt er der behov for at udvikle strategier, der kan sikre arbejdskraft, som besidder de kompetencer virksomhederne efterspørger. Det nødvendiggør, at jobcentret tænker bredt og utraditionelt i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Langsigtet Beskæftigelsesstrategi I marts 2009 vedtog Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget en langsigtet strategi for, hvordan Greve Kommune kan imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft til gavn for borgere og virksomheder. Strategien skal understøtte indeværende og kommende års beskæftigelsesplaner. Strategien indeholdt oprindeligt fem indsatsområder, men i lyset af den ændrede arbejdsmarkedssituation med en stigende ledighed har udvalget senere besluttet at nedtone indsatsområde 3 og 5 (angivet med kursiv). De øvrige indsatsområder skal understøttes ved øget fokus på kommunens erhvervs- og udviklingsstrategi gennem samarbejde med kommunens erhvervschef. Indsatsområderne i strategien er: 3

4 1. Opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke. Eksempelvis ved særlig uddannelsesindsats over for ufaglærte unge, investering i merituddannelser, indførelse af rotationsordning med henblik på efteruddannelse af medarbejdere etc. 2. Nedbringe sygefraværet på kommunens arbejdspladser og gøre en ekstra indsats for arbejdsfastholdelse ved længerevarende sygemelding. 3. Etablere fortsat tværgående samarbejder i Greve. Eksempelvis ved at understøtte Økonomi- og Planudvalget og Center for Byråd & Ledelse om merituddannelser og erhvervslivet om opgør med skæve pendlingsmønstre, nedbringelse af sygefravær og opkvalificering af såvel beskæftigede som ledige i jobrotationsordninger. 4. Etablere eksterne samarbejder via København Syd, regionalt samarbejde, internationalt samarbejde etc. for at sikre synergieffekter i beskæftigelsesindsatsen. 5. Gøre op med skæve pendlingsmønstre ved at gøre det attraktivt for borgere i Greve at arbejde i kommunen. Jobcentrets opgaver og organisering Jobcenter Greve Jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen for arbejdsløshedsdagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger jobcentret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca personer har årligt kontakt med jobcentret, hvilket svarer til ca forløb. Derudover varetager jobcentret alle de beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til kommunens virksomheder, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Jobcentret bidrager endvidere i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Jobcentret tror på, at de bedste resultater for både borgere og virksomheder opnås gennem en indsats, der tager udgangspunkt i borgerne og virksomhedernes behov. På denne baggrund - og for at imødegå den fortsat høje ledighed - tilpasser jobcentret løbende sin organisation. Aktuelt er jobcentret organiseret i tre rådgiverteams, et virksomhedskonsulentteam, et administrationsteam samt Jobcentrets Aktive Tilbud. 4

5 Fælles administration og skrankeekspedition Ungeteam Unge under 30 år Ledige over 30 år Afklaringsteam A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Integrationslovs -borgere Fastholdelsesteam Sygedagpengemodtagere Fælles virksomhedskonsulentteam Jobcentrets Aktive Tilbud Aktivering af alle målgrupper Beskæftigelsesplanens tilblivelse Beskæftigelsesplanen udarbejdes på baggrund af input fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Greve, der i 2013 har drøftet det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer og fremsat ønsker til indsatsområder på deres respektive møder. Derudover har beskæftigelsesplanen i første halvår af 2013 været til gennemsyn i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. I efteråret 2013 vil jobcentret udarbejde en implementeringsplan for beskæftigelsesplanen. Hvor beskæftigelsesplanen beskriver de overordnede målsætninger og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Greve, vil implementeringsplanen beskrive indsatsen for at nå målene. Medarbejderne i jobcentret vil blive inddraget i denne proces. 5

6 Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål i 2014 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række indsatsområder og mål, som kommunerne er forpligtede til at arbejde ud fra, og som skal indgå som et centralt omdrejningspunkt i kommunens årlige beskæftigelsesplan. Kommunen skal opstille lokale niveaumål for hvert af målene (fastsættelsen af de lokale niveaumål afventer den officielle prognose for fremskrivning af ledigheden for 2014 og vil fremgå af den endelige version af beskæftigelsesplanen, som offentliggøres i januar 2014). For 2014 har ministeren udmeldt følgende mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på X procent svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på X procent fra december 2012 til december Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer i december 2014, svarende til et fald på X procent fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X procent, svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Mål 5 (lokalt fastsat mål): Færre sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcentret skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger som minimum bliver nedbragt i forhold til året før 6

7 Disse indsatsområder og mål ligger i god tråd med de indsatsområder, som jobcentrets resultatrevision for 2012 har udpeget. Resultatrevisionen giver et overblik over resultaterne for beskæftigelsesindsatsen i Hovedkonklusionen i Resultatrevisionen 2012 er, at Greve havde et lille fald i det samlede antal personer på forsørgelsesydelser i december 2012 sammenlignet med december Tre grupper havde dog en ugunstig udvikling, og her har jobcentret derfor en udfordring med at vende udviklingen: > I løbet af 2012 er ungeledigheden stagneret i Greve, men der er et fortsat fokus på området. > Greve har en højere andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere og a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven end klyngen. > Greve havde i 2012 en stigning i andelen på sygedagpenge, samtidig med at klyngen havde et fald. Strategien og indsatserne for hvert af disse tre grupper beskrives i afsnittet Strategi og mål for den borgerog virksomhedsrettede indsats. 7

8 Beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit beskrives de forventede beskæftigelsespolitiske udfordringer for Greve Kommune i Den demografiske udvikling lokalt og regionalt Med en prognose for arbejdsmarkedsbalancen i Greve på -7 procent fra 2010 til 2015 er den demografiske udvikling med stadig færre borgere i den arbejdsdygtige alder fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår nedenfor, forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder i Greve således at falde med 2082 personer fra 2010 til Betragtet over en længere periode til har faldet i arbejdsstyrken været på 16,7 %. Prognose for borgere i Greve og Østdanmark mellem år Årstal Greve Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Greve rammes relativt hårdere af den demografiske udvikling end Østdanmark, der i perioden forventer et fald på 0,8 procent i arbejdsstyrken. Nøgletal om arbejdsmarkedet Som det kan ses af tabellerne nedenfor har Greve både en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end Hovedstaden og Sjælland for personer mellem år, herunder også for indvandrere fra ikke vestlige lande. Greves erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens ligger ca. 4 procentpoint højere (Danmarks Statistik RASI FI). Erhvervsfrekvens Den andel arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning, dvs. dem i den erhvervsaktive alder der er tilknyttet arbejdsmarkedet enten som beskæftigede eller ledige. Beskæftigelsefrekvens Den andel af befolkningen, der faktisk er i beskæftigelse. Udviklingen i erhvervsfrekvensen for Greve, Hovedstaden og Sjælland 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% ,00% 55,00% ,00% 2012 Udviklingen i besæftigelsesfrekvensen for Greve, Hovedstaden og Sjælland 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% 60,00% ,00% ,00%

9 Med en prognose for befolkningsudviklingen for borgere mellem år i Greve, der viser et kraftigt fald i arbejdsstyrken, har Greve en udfordring i fortsat at have en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens. Udviklingen i Greve betyder, at der med et stagnerende eller eventuelt stigende antal beskæftigede på længere sigt vil blive mangel på kvalificeret og uddannet arbejdskraft på grund af det faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder. Udviklingen i ledigheden Arbejdsmarkedet i Østdanmark var i perioden inde i en utrolig positiv udvikling med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Den positive udvikling bidrog til, at arbejdsstyrken steg i perioden. Men med den økonomiske krise begyndte ledighedstallene i efteråret 2008 at stige markant over hele landet, og Østdanmark var ikke nogen undtagelse. Ligesom i resten af landet oplevede Greve mere end en fordobling i antallet af ledige, da den økonomiske krise slog igennem. Ledigheden i Greve ligger dog, som det fremgår af tabellen nedenfor, fortsat under gennemsnittet i Hovedstaden, på Sjælland og under landsgennemsnittet. Udviklingen i ledigheden i pct. i Greve og hele landet Udvikling i ledigheden April 2013 Greve 1,8 3,4 4,9 4,7 4,7 4,5 Region 2,7 4,9 6,4 6,4 6,2 6,0 Sjælland Region 3,1 4,9 6,2 6,3 6,1 6,1 Hovedstaden Hele landet 2,7 5,0 6,3 6,2 6,0 5,9 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (AUP01) og Jobindsats Økonomi- og indenrigsministeriet forventer overordnet set ikke de store ændringer i konjunktursituationen det kommende år, om end der forventes en vis bedring fra midten af 2014 (i tabellen indsættes den aktuelle prognose for 2014, når den udkommer i august 2013). Bruttoledighedsskøn for alle jobklare i Greve Kommune og Østdanmark opdateres med aktuel prognose - Udvikling i ledigheden 4. kvartal kvartal kvartal 2014 Udvikling Greve ,7 % Østdanmark ,8 % Kilde: Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland Bruttoledighedsskønnet danner baggrund for fastsættelsen af de lokale niveaumål for ministermålene for 2014 (se også side 6). Det er kendetegnende for udviklingen i Region Sjælland: > At beskæftigelsen er faldet i industri og byggebranchen i krisens første fase, men har været stort set uændret i krisens anden fase > At beskæftigelsen i den private servicesektor er steget under krisen > At beskæftigelsen er faldet kraftigt inden for den offentlige sektor under krisen 9

10 I de kommende år forventes en beskæftigelsesstigning i Østdanmark som følge af Folketingets store byggeog infrastrukturinvesteringer, herunder projekter som MetroCity-ringen, sygehus- og fængselsbyggeri, Femern Bælt, udvidelse af jernbane og motorveje m.v. ( Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland). Uddannelsesniveauet i Greve Sammensætningen af uddannelsesniveauet i Greve afviger på flere punkter fra Østdanmark som helhed. Andelen af borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser er således lavere i Greve end i Østdanmark. Omvendt har Greve en noget højere andel faglærte borgere end Østdanmark. Sammensætningen af borgernes uddannelsesniveau, andel i procent Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Greve 40% 37% 5% 12% 6% Østdanmark 42% 28% 4% 15% 10% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentret har som enkeltaktør meget lidt indflydelse på uddannelsesniveauet i kommunen, men jobcentet kan indgå i samarbejde med andre kommunale aktører om at højne uddannelsesniveauet. Forsørgelsesmodtagere i Greve Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af forsørgelsesmodtagere i Greve fra 2008 april Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner april 2013 i Greve Forsørgelsesgrupper i Fuldtidspersoner Antal 2008 Antal 2009 Antal 2010 Antal 2011 Antal 2012 Antal april 2013 Forsikrede ledige* Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Introduktionsydelse Revalidender og forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelse Fleksjob I alt Førtidspension Forsørgede i alt Kilde: Jobindsats *Tallene er udtryk for bruttoledigheden, dvs. både ledige og aktiverede ledige. Samlet set er der fra perioden 2008, hvor ledigheden var meget lav, og frem til april 2013 sket en stigning i antallet af forsørgede på 480. Stigningen kan væsentligst tilskrives stigningen i forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Antallet af forsikrede ledige er godt og vel fordoblet fra 341 til 706 fuldtidspersoner, og der er sket en mere end fordobling i antallet af arbejdsmarkedsparate 10

11 kontanthjælpsmodtagere fra 125 til 293 fuldtidspersoner. For sygedagpengemodtagere er der i tilsvarende periode sket et fald på 132. For en nærmere gennemgang af udviklingen for Greves forsørgelsesgrupper henvises til resultatrevision for indsatsåret

12 Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Jobcentrets beskæftigelsesindsats tager udgangspunkt i beskæftigelsesministerens årlige mål, kommunens lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og Greve Kommunes langsigtede beskæftigelsesstrategi. Jobcentrets mål er todelt: > På den ene side at skabe muligheder for alle på arbejdsmarkedet > På den anden side at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger. I den borgerrettede indsats fokuserer jobcentret først og fremmest på at sikre, at borgere, der midlertidigt er ledige, hurtigt vender tilbage i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Indsatsen organiseres for denne gruppe ud fra et princip om hjælp til selvhjælp. Borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, modtager en forstærket indsats. Jobcentret har det faglige udgangspunkt, at jobcentrets aktive tilbud reelt skal fremme den lediges mulighed for at opnå beskæftigelse og uddannelse. Indsatsen med at få ledige i beskæftigelse tilrettelægges derfor så virksomhedsnært som muligt, idet virksomhedsrettet aktivering har vist sig at have størst effekt. For at kunne måle hvilken effekt aktiveringstilbudddene har, anvender jobcentret det evalueringssystem, som Rambøll har udviklet for Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland, og som er implementeret i adskillige jobcentre i regionen. Jobcentrets strategi og overordnede indsats over for de målgrupper, der er udvalgt til beskæftigelsesplanen, beskrives på de følgende sider (s og 30-33). I den virksomhedsrettede indsats har jobcentret fokus på at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de har brug for. Dette kan understøtte virksomhederne i at fastholde eksisterende arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder til området. I en tid med høj ledighed ser jobcentret en stor udfordring i at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Reformen af førtidspension- og fleksjobområdet og kontanthjælpsreformen forudsætter begge, at mange skal ud i virksomhederne, eksempelvis borgere med meget lille arbejdsevne, der skal have et fleksjob, og kontanthjælpsmodtagere der skal i nyttejob i offentlige virksomheder. De høje forventninger til arbejdsmarkedets rummelighed kan blive udfordret i en tid, der stadig er præget af dårlige konjunkturer, og hvor virksomhederne har adgang til mange ressourcestærke ledige. Jobcentrets strategi og overordnede indsats over for virksomhederne er beskrevet på s Nye reformer og initiativer på arbejdsmarkedsområdet i 2013 og 2014 Arbejdsmarkedsområdet vil i 2013 og 2014 blive præget af en række reformer og initiativer, som får betydning for kommunernes beskæftigelsesindsats. > Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar Reformen og Greves strategi og indsats i forhold til reformens elementer beskrives under mål 2 på side > Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar Greves strategi og indsats i forhold til denne reform er beskrevet under mål 1 på side

13 > Regeringen planlægger en reform af sygedagpengeområdet, som forventes at træde i kraft i løbet af Hovedelementerne i reformen er beskrevet i afsnittet om sygedagpenge (mål 5) side > Det såkaldte Carsten Koch-udvalg, som er nedsat af Beskæftigelsesministeren, skal gennemgå den danske beskæftigelsesindsats og komme med forslag til en forbedring af indsatsen. Udvalget skal se på henholdsvis indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job, og indsatsen for de ikke arbejdsmarkedsparate herunder personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering. Den første rapport med anbefalinger ventes klar i efteråret 2013, mens den anden rapport efter planen er færdig i efteråret > Der iværksættes efter sommerferien 2013 en ekstern konsulentundersøgelse af indsatser og resultater i Jobcenter Greve. Undersøgelsen har fokus på jobcentrets organisering, virksomhedsindsatsen, brugen af tilbud samt implementeringen af lokalpolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen. Undersøgelsens resultater og anbefalinger, som får konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i Greve, præsenteres i december

14 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Lokalt mål for Greve: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2014 (år til dato) være på X procent svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Udfordringer Ligesom sidste år har Beskæftigelsesministeren i 2014 valgt at sætte fokus på, at unge uden uddannelse skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Greve er opmærksom på vigtigheden af, at flere unge kommer i uddannelse. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse, og mange unge uden en uddannelse hænger fast i kontanthjælpssystemet og risikerer aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som det fremgår herunder er det imidlertid ikke lykkes i hverken Greve eller i Østdanmark som helhed at nedbringe antallet af unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 2011 til Uddannelsesgraden 1 i Greve for de årige a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet fra 2011 til Det samme gør sig gældende for Østdanmark som helhed, men faldet i Greve har været større end gennemsnittet for Østdanmark: 1,6 mod 1,2 procentpoint. Faldet er sket i både gruppen af kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere. Uddannelsesgrad for årige ydelsesmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, Greve og Østdanmark Uddannelsesgrad, procent Uddannelsesgrad, udvikling i procentpoint Ydelsesgruppe Januar december Januar december Jan-dec 2011 til jan-dec 2011 Greve 2012 Greve 2012 Greve Østdanmark Østdanmark A-dagpengemodtagere 12,5 18,2 10,8 14,6-1,7-3,6 Kontanthjælpsmodtagere 17,8 20,2 16,2 19,4-1,6-0,8 I alt 17, ,5 18,8-1,6-1,2 Greve Kommunes mål for uddannelsesgraden er 25,3 procent i december 2013 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen, status 2. kvartal Østdanmark 1 Uddannelsesgraden opgør den andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, hvor målgruppen samlet set har deltaget i ordinær uddannelse. 14

15 Uddannelsesgraden er samtidig forholdsvis lav i Greve sammenlignet gennemsnittet for Østdanmark. Med en uddannelsesgrad på 15,5 procent i 2012 ligger Greve således noget under Østdanmarks uddannelsesgrad på 18,8 procent. Greve har desuden den anden laveste uddannelsesgrad blandt kommunerne i klyngen. Hvis blikket rettes mod antallet af ydelsesmodtagere under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse fremgår det, at der i både Greve, klyngen og Østdanmark som helhed er sket en stigning fra 2011 til 2012 (jf. tabellen nedenfor). Stigningen gør sig gældende for både modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. Greve har, med en stigning på 18,5 %, haft en relativ stor stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stigningen blandt a-dagpengemodtagere ligger derimod på niveau med klyngen og under gennemsnittet for Østdanmark. Ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Greve, klyngen og Østdanmark Antal Udvikling jan-dec 11 til jan-dec 12, Ydelsesgruppe procent Jan dec Jan dec Greve Klyngen Greve A-dagpengemodtagere ,7 37,0 51,8 Kontanthjælpsmodtagere ,5 14,4 9,9 I alt ,4 17,9 15,8 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen, status 2. kvartal 2013 Tal fra Jobindsats.dk viser, at de årige udgør den største gruppe uden erhvervskompetencegivende uddannelse blandt unge kontanthjælpsmodtagere. For gruppen af dagpengemodtagere er det imidlertid de årige, der udgør den største andel. Fordelingen på køn viser en stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder for både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentret samarbejder om at få flere unge i uddannelse. En udfordring i Greve er imidlertid, at der er meget få uddannelsesinstitutioner i kommunen og ingen højere læreranstalter. Noget tyder på, at mange unge flytter fra kommunen, når de skal begynde på en uddannelse, særligt en videregående uddannelse. De unges fraflytning kan illustreres ved at se nærmere på en enkelt årgang: Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var 513 personer, der var 18 år i Greve. I 2012 var denne årgang, som i 2012 var 22 år, reduceret til 293 personer, et fald på 44 procent. En anden udfordring som imidlertid ikke er specifik for Greve er, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse. Frafaldet sker både blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse og blandt unge, der kommer fra selvforsørgelse, men frafaldet er størst blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. I hele Østdanmark er frafaldet 34 % for de unge ufaglærte kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der begynder på en uddannelse. For Greve er tallet lidt bedre, nemlig 24 % (Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, april 2013). En mulig forklaring på udfordringen med at fastholde de unge på en uddannelse kan være, at mange af de unge har dårlige skolekundskaber. En lille undersøgelse som Greve har foretaget af de årige, der modtog kontanthjælp i august 2012, viser eksempelvis, at mange af de unge har haft hyppige skoleskift: > 25 procent af de unge har gået på tre forskellige skoler siden 6. klasse > 22 procent har gået på fire forskellige skoler > Dertil kommer, at 36 procent var registreret i UUVs specialteam, som er for unge med vidtgående problemer, der har været tilknyttet en specialklasse i grundskolen. 15

16 Offentlig forsørgelse Andelen af unge ydelsesmodtagere ud af alle mellem 16 og 29 år er lavere i Greve end gennemsnittet for klyngen: 10,8 procent mod 11,2 procent. Andelen er imidlertid højere end gennemsnittet i Østdanmark på 10,0 procent (Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen, status 2. kvartal 2013 ). Hvis vi zoomer ind på unge på midlertidige ydelser (dvs. ydelser der kun udbetales i en afgrænset periode), ses det i tabellen nedenfor, at der har været en stigning af unge på midlertidige ydelser fra januar 2012 til januar 2013 i både Greve, klyngen og Østdanmark. Stigningen har imidlertid været størst i Greve. Det skyldes primært den markante stigning i antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Greve ligger imidlertid fortsat under gennemsnittet i klyngen hvad angår andelen af unge på midlertidige ydelser (9,0 procent mod 9,7 procent) og på niveau med gennemsnittet i Østdanmark (8,9 procent). Unge under 30 år på offentlig forsørgelse, januar januar 2013 Greve, klyngen og Østdanmark Kilde: Beskæftigelsesregionovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen, status 2. kvartal Antallet i () viser udviklingen fra sidste statusnotat fra november Hvis vi ser nærmere på de unge i matchgruppe 2 og de unge a-dagpengemodtagere altså de ungegrupper der har haft den kraftigste stigning i ledigheden ses det, at de årige udgør den største gruppe blandt unge i matchgruppe 2, og at denne gruppe samtidig er steget støt i den opgjorte periode fra oktober 2011 til april For dagpengemodtagernes vedkommende udgør den årige imidlertid den største gruppe i april Kontanthjælpsmodtagere i match 2. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed), Greve okt-11 apr-12 okt-12 apr år år år A-dagpenge. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed), Greve okt-11 apr-12 okt-12 apr år år år 16

17 Kontanthjælpsreform Der er i april 2013 indgået en aftale mellem regeringen og flere andre partier om en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen ventes at træde i kraft den 1. januar Reformen indebærer bl.a., at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, at målgruppen for uddannelsespålæg udvides til at omfatte alle under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at de unge skal have støtte i overgangen til uddannelse/til at blive uddannelsesparate. For unge med en uddannelse indføres der bl.a. et krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats. Dertil kommer, at reglerne for sanktionering skærpes. Greve forventer, at reformen vil få positiv betydning for antallet af og uddannelsesgraden for unge på kontanthjælp/uddannelseshjælp. Greves hovedudfordringer i forhold til at få flere unge i uddannelse kan opsummeres således: > Uddannelsesgraden for unge kontanthjælpsmodtagere i Greve er lav i forhold til Østdanmark som helhed. Samtidig har Greve haft større fald i uddannelsesgraden end gennemsnittet for Østdanmark fra 2011 til 2012 > Der har været en relativ stor stigning i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i Greve har fra 2011 til 2012 > Greve har få uddannelsesinstitutioner og ingen højere læreranstalter. Der er en negativ nettoflytning for unge > Antallet af unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 er steget markant fra januar 2012 til januar 2013 Strategi og indsats Formålet med den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats for unge i Jobcenter Greve er at: > Støtte de unge i at begynde på en uddannelse eller et arbejde > Fastholde de unge i uddannelsen eller arbejdet Nogle af de unge har ledighed som eneste barriere i at nå dette mål. Andre unge har en række barrierer, der skal overvindes, før de kan starte på en uddannelse eller et arbejde. Kontanthjælpsreformen betyder, at flere unge skal i gang med en uddannelse. Derfor vil det at gøre de unge uddannelsesparate og fastholde dem i uddannelse være i centrum fremover. Jobcentrets overordnede strategi over for de unge er todelt: Indsatsen skal falde tidligt (straksaktivering) og indsatsen skal være individuelt tilrettelagt En tidlig indsats har en dobbeltfunktion. Dels fungerer det som motivation for dem, der ikke er så motiverede for hurtigt selv at finde en uddannelse eller et job, og dels sikrer det hurtig hjælp til dem, der har brug for en hjælpende hånd for at komme på rette vej. At indsatsen skal være individuelt tilrettelagt betyder, at jobcentrets indsats skal afspejle den differentierede ungegruppe i Greve. Selv om endemålet er det samme for hele ungegruppen, skal indsatsen og de tilbud de unge modtager, tilpasses de forskellige behov, som de unge har. Overordnet set betyder denne strategi, at de unge, der kan selv, modtager hjælp til selvhjælp, mens de unge, der har få ressourcer, modtager en håndholdt og tværfaglig indsats, der også har fokus på at fastholde den unge i uddannelse eller beskæftigelse. 17

18 Mere konkret vil jobcentrets strategi og indsats fokusere på følgende områder, der skal medvirke til at få flere unge i uddannelse: > Flere unge skal have et uddannelsespålæg > Flere unge skal gøres et uddannelsesparate > Flere unge skal gennemføre en uddannelse > Tidligere indsats for unge under 18 år, der har dårlige skolekundskaber > Udvidet tværsektorielt samarbejde i kommunen Greve har allerede gode erfaringer med at arbejde med flere af ovennævnte fokusområder. Målet er dog at komme til at arbejde mere systematisk og struktureret med områderne ved i samarbejde med de medarbejdere, der arbejder med ungeområdet, at udarbejde en implementeringsplan for områderne. 18

19 Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Lokalt mål for Greve: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på Xprocent fra december 2012 til december Udfordring Med dette ministermål fastholdes målet om at mindske antallet af borgere på førtidspension. Målet er blevet skærpet efter indførelsen af reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet, som trådte i kraft den 1. januar Greves udgangspunkt for at nå sit lokale mål er, at Greve - efter at have haft en nedgang i tilgangen til førtidspension fra 2009 til havde en kraftig stigning i tilgangen til førtidspension i Greve har derfor en væsentlig udfordring i at leve op til det mål, der er sat i forhold til tildeling af førtidspensioner. Nytilgang til førtidspension i Greve Kommune Førtidspension (opgjort januar) Antal fuldtidspersoner Tilgang i alt Kilde: Jobindsats.dk Til trods for stigningen i tilgangen til førtidspension har Greve fortsat en lavere andel borgere på permanente forsørgelsesydelser end gennemsnittet i hele landet. I Greve er 5,2 procent af befolkningen på førtidspension, mens tallet er 6,6 procent for hele landet. Dette betyder også, at Greve fortsat har væsentligt færre udgifter til førtidspension end sammenlignelige kommuner (Jobindsats.dk). Førtidspensions- og fleksjobreformen er sammen med kontanthjælpsreformen og en kommende sygedagpengereform - den primære lovgivningsmæssige støtte til at nå målene om at begrænse antallet på førtidspension. Med reformen er tildelingskriterierne for førtidspension strammet, således at personer under 19

20 40 år som udgangspunkt ikke kan få førtidspension 2. For personer over 40 år gælder det, at der som udgangspunkt ikke kan gives førtidspension, uden at personen har været igennem minimum ét ressourceforløb. Øget tværfagligt samarbejde via rehabiliteringsteams, fleksjob i ganske få timer for at udnytte en begrænset arbejdsevne samt ressourceforløb skal være med til at understøtte, at flere personer opnår fodfæste på arbejdsmarkedet frem for en tilværelse på passiv forsørgelse. Den store og generelle udfordring i forhold til reformen er at få vendt opfattelsen af borgere, som man tidligere har set som kommende førtidspensionister, til borgere med ressourcer og kompetencer, som skal have en plads på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for den enkelte borger, rådgiver og for virksomhederne, som skal rumme borgerne. Derudover ser Greve fire udfordringer: > Sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er fødekilder til førtidspension > Der vil blive tilkendt flere fleksjob i en tid med flere fleksjobvisiterede uden job > Antallet af unge på førtidspension skal formindskes > At skabe succeser med ressourceforløbene Sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er fødekilder til førtidspension I figuren nedenfor ses, hvilken arbejdsmarkedstilknytning borgere, der tilkendes en førtidspension i Greve, har haft forud for deres pensionstilkendelse. Figuren viser, at langt de fleste kommer fra enten kontanthjælp eller sygedagpenge: 40 procent har modtaget sygedagpenge, mens 40 procent har modtaget kontanthjælp. Sammenlignet med Østdanmark er der en højere procentdel, der kommer fra sygedagpenge end i Østdanmark, hvor tallet er 33 procent, mens lidt færre har modtaget kontanthjælp i Greve end i Østdanmark, hvor tallet er 43 procent. Forudgående arbejdsmarkedstilknytning/forsørgelsesgrundlag umiddelbart før tilgang til førtidspension, Greve. Kontanthjælp 40 % Sygedagpenge 40 % Selvforsørgende el. under 18 år 8 % Ledighedsydelse / fleksjob 10 % FØP Anden offentlig forsørgelse 1 % Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 2 Der kan kun gives førtidspension til personer, hvor det efter en samlet faglig vurdering kan dokumenteres, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. 20

21 Hvis det skal lykkes at leve op til ministermålet om at nedbringe antallet af nytilkendelser af førtidspensioner, er det derfor afgørende at begrænse fødekilderne til førtidspension, særligt antallet af borgere på sygedagpenge og kontanthjælp, som er hovedfødekæden til førtidspensioner. Der vil blive tilkendt flere fleksjob i en tid med flere fleksjobvisiterede uden job I forbindelse med reformen på førtidspensions- og fleksjobområdet er den nedre grænse for, hvor stor borgerens arbejdsevne skal være for at få tilkendt et fleksjob, blevet nedsat. Reelt er der nu ingen nedre grænse; tilknytning til arbejdsmarkedet prioriteres frem for passiv forsørgelse. Det betyder, at borgere, som tidligere ville have fået tilkendt en førtidspension på grund af for lille arbejdsevne, nu får tilkendt fleksjob. På denne baggrund er der en klar forventning om, at antallet af tilkendte fleksjob vil stige. I tabellen nedenfor ses antallet af fuldtidspersoner, som er bevilget et fleksjob i perioden Opgørelsen viser både, hvor mange der er i job (kolonnen Fleksjob), og hvor mange fleksjobvisiterede, der er uden fleksjob. Tilkendte fleksjob i Greve kommune År (opgjort december) Fleksjob Fleksjobvisiterede uden fleksjob I alt Procentandel: Fleksjobvisiterede uden fleksjob ,1 % ,8 % ,0 % ,9 % ,0 % Kilde: Jobindsats.dk Fra 2008 til 2012 har der været en stigning på knap 6 procentpoint i antallet af fleksjobvisiterede uden fleksjob fra 15,1 til 21 procent. Med en forventning om, at endnu flere vil få tilkendt et fleksjob, bliver det en stor udfordring for jobcentret - i samarbejde med virksomhederne - at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked for denne nye gruppe borgere med meget begrænset arbejdsevne. Antallet af unge på førtidspension skal formindskes Et særligt fokusområde for reformen er at mindske antallet af unge (defineret som borgere under 40 år) på førtidspension. I figuren nedenfor er gruppen, der har fået tildelt en førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, fordelt på aldersgruppen årige og årige. I Greve er det 67 procent af de unge, der får tilkendt en førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, hvilket er under gennemsnittet i Østdanmark (73 procent). Men tallene viser, at psykiske lidelser er hovedårsagen til tildeling af førtidspension blandt unge. 21

22 Stevns Lejre Solrød Roskilde Greve Faxe Køge Ringsted Østdanmark Andel nytilkendegivelser på baggrund af psykiske lidelser blandt hhv årige og årige. Procent Procent år år Kilde: Tal fra ankestyrelsen og Beskæftigelsesregionens beregninger Anm.: Opgjort i perioden 4. kvartal 2011 til 3. kvartal Med reformen er der således en gruppe unge med psykiske lidelser der tidligere havde fået en førtidspension, men som nu skal støttes i at få et fodfæste på arbejdsmarkedet. Det giver udfordringer i forhold til at finde målrettede indsatser til en gruppe, som tidligere ikke har modtaget en så sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som der nu fordres. Det stiller desuden krav til de virksomheder, der skal tage imod nye medarbejdere med psykiske lidelser. At skabe succeser med ressourceforløbene Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet har introduceret ressourceforløb som et nyt værktøj. Målgruppen for ressourceforløb er personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende med at få tilkendt en førtidspension. Personer over 40 år skal ligeledes have gennemført minimum ét ressourceforløb, inden de kan tilkendes en førtidspension. Indsatsen i ressourceforløbene skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre. Der skal være fokus på den enkelte persons ressourcer, og det er med udgangspunkt i den enkelte, at der skal udarbejdes et individuelt tilrettelagt forløb på 1-5 år. Det er en udfordring at tage et nyt værktøj i brug og få det implementeret på en måde, så det sikres, at de gennemførte ressourceforløb får den ønskede effekt. Der er i tillæg hertil udfordringer med at få fulgt op på enkeltindsatserne i ressourceforløbene: Generelt er evalueringsarbejdet i relation til ressourceforløbene en udfordring. Strategi og indsats Strategien for at nå målsætningen på førtidspensionsområdet i Greve Kommune hænger nøje sammen med reformen på førtidspensionen og fleksjobområdet. Det praktiske omkring reformen etablering af rehabiliteringsteam, udpegelse af gennemgående og koordinerende sagsbehandlere, formulering af nødvendige arbejdsgange, registreringer med mere - er kommet på plads som det første. Den generelle udfordring med at få vendt opfattelsen af borgere, som man tidligere har set som kommende førtidspensionister, til borgere der skal have en plads på arbejdsmarkedet, vil fordre et generelt u-turn i tilgangen til borgerne. Det er en udvikling, som kommer til at tage tid og kræve energi i en god rum tid fremover. 22

23 Herudover vil Greve arbejde ud fra følgende strategi og indsats med de fire førnævnte hovedudfordringer: > Indsatsen i forhold til borgere på sygedagpenge og kontanthjælp skal fremrykkes så meget som muligt, således at fødekæden til førtidspension brydes. Det er i den forbindelse vigtigt at tage ved lære af det tværfaglige samarbejde, der er etableret omkring rehabiliteringsteamet (se også afsnittet om sygedagpenge side ) > Et vedvarende fokus på intensivering af samarbejdet med virksomheder offentlige såvel som private for at finde tilstrækkelige fleksjob og for at virksomhederne kan rumme unge med psykiske lidelser. Se også afsnittet om virksomhedsindsatsen side > Indsatsen i forhold til unge med psykiske lidelser skal være tværfaglig og helhedsorienteret og bestå af såvel tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelse som lov om social service. Derudover er samarbejdet med regionen om målgruppen vigtigt for at sikre, at borgerne er korrekt lægeligt understøttet i forhold til mestring af egen sygdom. > Der skal være en strategisk indsats for at få etableret gode og effektfulde ressourceforløb, som sikrer, at borgere støttes i udvikling hen imod fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 23

24 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Lokalt mål for Greve: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til X personer i december 2014, svarende til et fald på X procent fra december 2012 til december Udfordring Langtidsledige er personer, der har været ledige i mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år. Langtidsledige er i højere grad end andre forsørgelsesgrupper i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet og opleve en social deroute, idet længere tids ledighed medfører tab af faglige og sociale kompetencer. Selv under et opsving kan langtidsledige risikere at blive hængende i ledighed, idet nye jobåbninger opsuges af nyledige. Langtidsledighed er derfor en udfordring, som der er stort fokus på i Greve. Langtidsledigheden er steget kraftigt i Greve siden 2008, hvor den økonomiske krise satte ind. Stigningen har været kraftigere end i Østdanmark generelt, hvilket dog skal ses i lyset af et lavt udgangspunkt i Greve umiddelbart før krisen. Udviklingen i antallet af langtidsledige Greve Østdanmark Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland Anm.: Faktiske tal er afrundede, procenter er udregnet på baggrund af ikke-afrundede tal. Som det ses af tabellen har der i årene været en højere procentvis stigning i langtidsledigheden i Greve end i Østdanmark. I 2011 og 2012 har der dog været et faldende antal langtidsledige i Greve. På trods af den kraftigere stigning i langtidsledigheden fra er langtidsledigheden i Greve fortsat lavere end i Østdanmark generelt. I Østdanmark er langtidsledigheden på 2,2 procent af arbejdsstyrken, mens den er på 1,6 procent i Greve (Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland). Andelen af langtidsledige er dog forskellig for de forskellige ydelsesgrupper. Mens andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til bruttoledige er lavere i Greve end hele landet, er andelen af langtidsledige dagpengemodtagere højere end landsgennemsnittet. 3 Greve har derfor en særlig udfordring i forhold til at forholdt til at få nedbragt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere. 3 Bemærk at andelen af henholdsvis langtidsledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er opgjort i forhold til bruttoledige, mens Beskæftigelsesregionen opgør den samlede langtidsledighed i forhold til den samlede arbejdsstyrke. 24

25 Antal og andel langtidsledige personer, april 2013 Antal langtidsledige personer Greve Ydelsesgrupper i alt ,8 A-dagpenge ,9 Kontanthjælp (jobklar) ,8 Hele landet Kilde: Jobindsats Ydelsesgrupper i alt ,5 A-dagpenge ,7 Kontanthjælp (jobklar) ,9 Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer En analyse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland viser, at langtidsledigheden er størst blandt nyuddannede og ufaglærte i Greve (og Østdanmark). Nyuddannede udgør dog antalsmæssigt en lille gruppe i kommunen. Langtidsledigheden i oktober 2012 fordelt efter uddannelse Alle langtidsledige Nyuddannede Ufaglærte Faglærte Videregå. I alt Antal Procent uddannelse Greve 2,1% 1,5% 1,3% 1,6% 15 3,9% Østdanmark 2,6% 2,0% 1,6% 2,2% ,6% Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Opsamling Greves hovedudfordringer i forhold til at bekæmpe langtidsledigheden er følgende: > Greve har haft en større stigning i langtidsledigheden end Østdanmark fra 2008 > Greve har fortsat en lavere procentvis langtidsledighed end Østdanmark. Dog har Greve en højere andel dagpengemodtagerne, der er langtidsledige > Langtidsledigheden er størst blandt ufaglærte og nyuddannede Strategi og indsats Jobcenter Greve har besluttet at omlægge indsatsen for de langtidsledige. Der har tidligere været iværksat en tidlig indsats for borgere tilmeldt særlige A-kasser, men erfaringen er, at indsatsen ikke har båret frugt. Jobcentret vil fremover individualisere indsatsen, bl.a. ved at screene dagpengemodtagere tidligt i ledighedsforløbet og målrette indsatsen til de borgere, som er i risiko for at blive langtidsledige. For denne gruppe vil jobcenteret opjustere omfanget af den tidlige indsats. En rapport, som Mploy har udarbejdet for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 4, udpeger en række faktorer, som øger risikoen for at blive langtidsledig eller for at blive hængende i langtidsledighed. Rapporten har fundet både objektive kendetegn hos de ledige - dvs. faktorer som alder, uddannelse, ledighedshistorik og branchetilhør - og subjektive kendetegn - dvs. faktorer som omstillingsparathed, mobilitet, jobsøgningsadfærd m.m. 4 Viden og inspiration om langtidsledighed, Mploy for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, december

26 Eksempler på objektive kendetegn - Arbejde inden for samme konjunkturramte branche - Tidligere perioder med lang ledighed og/eller sygdom - Særligt over 50-årige forbliver langtidsledige - Kort elelr ingen erhvervserfaring, gammel uddannelse - Ikke vestlig-baggrund Eksempler på subjektive kendetegn - Begrænset mulighed for at pendle/rejse - Er ikke parat til at skifte branche eller jobfunktion - Kan ikke se egne kompetencer brugt i andre brancher/job - Søger ikke alle typer job - Har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job Jobcentret vil bruge disse pejlemærker i såvel screeningen af de nyledige som i de indsatser, der iværksættes for at støtte dem, der er blevet langtidsledige i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Konkret vil jobcentret arbejde ud fra følgende strategier for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed: > Jobcenteret vil italesætte den forkortede dagpengeperiode langt tidlige i ledighedsforløbene og arbejde målrettet med princippet om eget ansvar i forhold jobsøgning > Ledige dagpengemodtagere screenes systematisk tidligt i ledighedsforløbet med henblik på at spotte de ledige, der er i risiko for langtidsledighed > Tidlig og intensiv indsats for ledige i risiko for langtidsledighed > Målrettet og differentieret indsats, dvs. indsatsen tilrettelægges efter den enkeltes behov > Målrettet jobsøgning som bl.a. fokuserer på at motivere og understøtte den ledige i at se egne kompetencer og kvalifikationer i et nyt lys, at udbrede jobsøgningen geografisk og fagligt og at anvende netværk og direkte kontakt til virksomheder og tidligere kollegaer mv. > Indsatsen skal i højere grad være sammenhængende dvs. der skal indarbejdes udslusningsaktiviteter i aktiveringsforløb - så passive perioder undgås > Målrettet anvendelse af uddannelse i sammenhæng med virksomhedsrettet udslusning > Der skal bygges videre på erfaringer fra indsatsen i forbindelse med akutpakken, herunder brug af personlig jobformidler 26