Hele holdet foran Rådhuset - klar til at indtage de udsatte bydele.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hele holdet foran Rådhuset - klar til at indtage de udsatte bydele."

Transkript

1 Studietur til Utrecht september 2008

2 Det Boligsociale Fællessekretariat Indhold: Forord Besøg på rådhuset i Utrecht Zuilen Kanaleneiland Overvecht de Gagel Opsummering af evaluering af studietur Hele holdet foran Rådhuset - klar til at indtage de udsatte bydele.

3 Højbjerg 8. oktober 2008 Forord I starten af september tog en århusiansk delegation på 26 personer til Utrecht for at få inspiration til arbejdet med udsatte boligområder. Turen var arrangeret af Det Boligsociale Fællessekretariat og styregruppen for faglig udvikling af boligsociale medarbejdere, og deltagerne var boligsociale medarbejdere fra de århusianske boligområder, beboerdemokrater og frivillige fra områderne, projektlederne fra Fællessekretariatets bydækkende projekter samt ansatte i Fællessekretariatet. I denne rapport kan du læse om nogle af de erfaringer, som vi fik på turen. Du kan også læse mere på bydele.dk, hvor du indtil videre kan se billeder. Fælles udfordringer forskellige værktøjer Århus og Utrecht har meget til fælles de er ca. lige store, begge gamle universitetsbyer og så har de begge nogle udfordringer med en række udsatte boligområder, der er præget af sociale og integrationsmæssige problemer. Ydermere er de to byer kædet sammen i Similar Networks, som er et by-udviklingssamarbejde på tværs af flere EU-lande. Der var derfor flere gode grunde til, at turen gik til netop Utrecht. Utrecht Kommune gjorde et fantastisk arbejde ifm. forberedelse af turen, og med deres store gæstfrihed var det medvirkende til, at vi fik en rigtig god oplevelse både fagligt og socialt (se evalueringen bagerst i rapporten). Som det fremgår af flere af reportagerne fra de udsatte boligområder i Utrecht, har de grebet tingene noget anderledes an, end vi har her i Danmark. I de sidste to årtier har hollænderne arbejdet meget med de fysiske forandringer af områderne renoveringer, nedbrydning, nybyggeri osv. og knapt så meget med den sociale indsats. Omvendt har vi i Danmark haft meget fokus på den sociale indsats og mindre fokus på det fysiske men de planer der nu er i støbeskeen for fx Gellerup-Toveshøj og flere andre områder består i høj grad af fysiske tiltag, så vi kan helt sikkert lære noget af hollænderne om det fysiske, mens de nok kan lære en del af os om det sociale. Udfordringen for både hollænderne og os er imidlertid den samme nemlig at få det fysiske til at hænge sammen med det sociale, så alt går op i en højere enhed. En anden afgørende forskel er liberaliseringen af den hollandske almene sektor, som har bevirket, at boligselskaberne i praksis fungerer som byudviklingsselskaber. Det vil sige, at de kan sælge en afdeling i ét område af byen og investere provenuet i et af de udsatte boligområder. Med den støtte staten og kommunerne ligger oveni, har de dermed nogle budgetter af en helt anden kaliber, end vi har her i Danmark. Debatten om salg har fyldt meget her til lands. I Utrecht var en del af strategien netop salg. I et af områderne var det lykkedes at skabe en mere blandet beboersammensætning ved hjælp af salg, mens man i et andet område måtte stoppe for salget, fordi der opstod en ejerghetto, som ikke kunne magte at vedligeholde boligen og udenomsarealerne. Det kunne derfor være interessant at dykke mere ned i årsager og virkninger ifm. salg i Utrecht, før vi bruger dette redskab i stor skala i Danmark. God læselyst! Benedikte Erlykke og Jens Møller

4 Besøg på rådhuset i Utrecht Introduktion til Utrechts aktuelle udfordringer og strategiske planer Jan de Weerd, Strategy Division, Department of City Development, fortæller bl.a. om Utrechts historie. Utrecht er en by i rivende udvikling med høj økonomisk vækst og stigende befolkningstal aktuelt har Utrecht indbyggere. Med sin placering midt i Holland er universitetsbyen Utrecht en magnet for mange virksomheder, driftige forretningsfolk og arbejdstagere. Ydermere tiltrækker det velrenommerede universitet mange studerende, der oven i købet ofte vælger at blive i byen efter afslutningen af studierne. Med studerende er Utrecht præget af en levende bymidte og et rigt kulturliv. På denne baggrund har Utrecht også en målsætning om at blive europæisk kulturhovedstad i I det hele taget er Utrecht en by med ambitioner og mod og lyst til udvikling. Som et led i arbejdet med at udvikle byen har man i 2007 taget initiativ til et netværk mellem en række europæiske byer, herunder Århus, der ligner Utrecht. Man har et stærkt ønske om inden for dette netværk at udveksle erfaringer og viden inden for områder som byplanlægning, kultur og integration samt eventuelt etablere fælles samarbejdsprojekter. Udvidelse inden for bygrænsen Aktuelt står Utrecht over for en række udfordringer ikke mindst på boligmarkedet og inden for det sociale boligbyggeri, hvor dynamikken og udviklingen i byen gennem de senere år har skabt markante problemer. Det stigende befolkningstal har skabt en massiv efterspørgsel på boliger samtidig med, at der er meget lidt plads til at udvide byen og bygge nye boliger. Utrecht grænser op til et vigtigt naturområde, der ikke må berøres, så den eneste mulighed er at udvide inden for bygrænsen, hvilket er både dyrt og meget svært. Med et aktuelt underskud af boliger på 9% er det dog nødvendigt at tage udfordringen op. På denne baggrund arbejder kommunen i øjeblikket med at opkøbe tidligere industriområder i byen en meget dyr model ikke alene på grund af de høje grundpriser, men også på grund af de massive omkostninger til rensning af jorden. Ud over den planmæssige udfordring har de senere års udvikling i Utrecht skabt store sociale udfordringer for byen særligt i de boligområder, der i efterkrigstiden blev opført med store etagebyggerier uden for byens centrum. I disse områder er 80% af boligmassen socialt boligbyggeri, og den koncentration skaber massive sociale problemer. Fokus på fysiske forandringer Ser man på tilgangen til de sociale udfordringer i Utrecht er det bemærkelsesværdigt, at den har været anderledes end den, vi kender fra Danmark. Hvor man herhjemme i mange år har arbejdet meget med sociale indsatser og nu begynder at tage fat på de fysiske forhold, har man i Holland grebet det an i den modsatte rækkefølge. I 1990 erne var der et meget stærkt fokus på fysiske forandringer som middel til sociale forandringer. Erfaringen har dog vist, at fysiske forbedringer ikke automatisk genererer sociale forbedringer. Og på den baggrund arbejder man nu med en integreret tilgang, hvor fysiske og sociale indsatser kombineres og iværksættes sideløbende. På det fysiske område arbejder man med såvel restaureringer som nedrivninger og opførelse af nye boliger i de problemramte boligområder fra efterkrigstiden. Et centralt indsatsområde i denne forbindelse er at få tyndet ud i koncentrationen af socialt boligbyggeri og i højere grad blande eje- og lejeboliger. Med en stærk tradition for at bo i lejeboliger er dette dog ikke nogen nem opgave. I øjeblikket er omkring 40% af beboelsen i Utrecht almennyttig, hvilket betyder, at mange af boligerne bebos af folk uden et egentlig behov for en almennyttig lejebolig folk der ligeså godt kunne eje deres egen bolig. Mette Jørgensen

5 Zuilen På cykelturen mod Zuilen kørte vi igennem gade efter gade med rækkehuse, som mest af alt lignede et engelsk arbejderkvarter fra første halvdel af 1900-tallet. Det var huse som - efter en renovering - ville være meget eftertragtede i Århus. Jeg blev derfor meget overrasket, da det gik op for mig, at det var dette kvarter, som var Zuilen, og som indtil for nogle år siden, havde været et af Utrechts mest problemfyldte områder. Vi ankom til distriktskontoret i Zuilen, hvor Herman Van t Spijker, som er assistent neighborhood manager, fortalte os lidt om området og dets historie. Zuilen har omkring indbyggere. Bygningerne i området er både fra før og efter anden verdenskrig, og området er således ikke ligesom de boligområder som blev bygget i 60 erne og 70 erne, som vi også kender her hjemme fra, men er lavere og mere gammeldags byggeri. Zuilen har, ligesom Holland generelt, mange indbyggere af marrokansk oprindelse. Herman indledte sit oplæg med at sige at Zuilen er what the town should look like in 20 years. Med det mente han, at Zuilen er et område, som er ved at komme på fode igen ved hjælp af en meget omfattende fysisk indsats, efter i 90 erne at have været et område med meget store sociale problemer. Herman Van t Spijker fortæller om Zuilen, så vi er godt rustede inden cykeltur i området. Fastholdelse af ressourcestærke beboere Dengang havde man det problem, som vi også kender her i byen, at de mere ressourcestærke beboere flyttede fra området i takt med at de sociale problemer i området blev større. For at bremse op for denne udvikling lavede man en plan for en omfattende fysisk renovering af området. Et vigtigt aspekt af denne plan var og er ejerboliger. Man byggede nye og mere attraktive boliger i området, således at de beboere, som ønskede bedre boliger, ikke behøvede at forlade området for at få dette. Denne strategi har været en succes, og i dag består Zuilen af ejerboliger og lejeboliger ind imellem hinanden. Forbedringer der ikke når ud over bygrænsen Ligesom flere af de udsatte områder i Århus lider også Zuilen under et dårligt image blandt beboerne i resten af Utrecht. Selvom forholdene i Zuilen er blevet forbedret i de seneste år, er det kun beboerne i området, der kender til forbedringerne. Folk uden for området ved ikke, at forholdene er forandret. Dette er altså et problem, området skal arbejde med for at gøre det attraktivt at købe boliger i området. Alligevel har det ikke været umuligt at sælge boliger i Zuilen. Dette skyldes formentligt, at Utrecht er en by med stor efterspørgsel på boliger på grund af byens centrale placering i Holland. Endvidere er Utrecht en Universitetsby, hvor der bor mange studerende og nyuddannede, som er potentielle hus- og lejlighedskøbere, særligt af ikke alt for dyre huse og lejligheder. I de seneste år er det også blevet mere og mere udbredt, at studerende og nyuddannede køber hus eller lejlighed i Zuilen. Dette er også interessant for en by som Århus, som ligesom Utrecht er en universitetsby og derfor har en stor andel af studerende. Måske var det værd at tænke på, at studerende og nyuddannede kunne være potentielle købere af huse og lejligheder i udsatte områder og derfor gøre boligerne velegnede til netop denne gruppe. Nana Øland Frederiksen

6 Billeder fra en rundtur i Zuilen, der gav et godt indblik i, hvordan man er gået til værks i forhold til at rive ned, renovere og bygge nyt. Zuilen

7 Kanaleneiland Gera Esser fra Boligforeningen Mitros foræller om erfaringer inden for renoveringer og socialt arbejde i Kanaleneiland. Kanaleneiland er et af Utrechts socialt udsatte områder. I området bor der Det er et område præget af høj utryghed, kriminalitet og af en meget stor gruppe beboere med marokkansk baggrund. Boligforeningen Mitros en af flere boligforeninger i området råder over 2344 lejligheder og står derudover blandt andet bag det beboerhus midt i Kanaleneiland, som vi blev modtaget i. Mitros er involveret i en 10 års-plan for forandring af området. I denne plan indgår både fysiske og sociale projekter: Der rives bygninger ned, renoveres bygninger (males facader) og udføres mere (i danske øjne) traditionelt boligsocialt arbejde. Den ambitiøse 10-års plan er støttet økonomisk af staten og kommunen, og den finansierer blandt andet opsøgende beboervejledning, renovering af bygningerne, etablering af nye beboerhuse og sportsaktiviteter baseret på frivillige trænere. Overordnet ønsker man at have særligt fokus på: Områdets børn At skabe gode rammer for de aktive beboere Renovering af bebyggelsen med henblik på større variation Fastholdelsen af de ressourcestærke beboere i området Aktive kvinder I Mitros medborgerhus udlånes lokaler til grupper af beboere, fx til en gruppe ældre, marokkanske mænd, der holder kortklub i huset. Der er også en aktiv muslimsk kvindeforening og en tyrkisk mandeklub. En af de mest aktive foreninger er kvindeforeningen Al-maal med mere end 40 frivillige, der tilbyder socialt samvær, vejledning og aktiviteter for områdets kvinder og børn, herunder også undervisning i nederlandsk. Mitros bruger kvinderne herfra som sparringspartnere i forhold til den sociale del af deres arbejde. Et andet væsentligt samlingssted i bebyggelsen er den marokkanske moske. Den har stor betydning for områdets mange marokkanere og medfører, at de ikke har lyst til at flytte fra området. Det gavner ikke integrationen. Til gengæld giver moskeen marokkanerne et særligt tilknytningsforhold og en særlig glæde ved at bo i området. En i dansk sammenhæng utraditionel måde at gribe den sociale indsats an på er Mitros kontraktprojekt. Det går ud på, at Mitros laver aftaler med beboerne i en opgang om, at der fx ikke må stå cykler i opgangen. Beboerne skriver under, og overholdes aftalen resulterer dette i en belønning, fx fodboldbilletter. Overholdes reglerne ikke, kan der omvendt gives en bøde over huslejen. Sidstnævnte har de dog endnu ikke praktiseret. Man har succes med denne indsats, der har nedsat hærværket. Til gengæld har man i Kanaleneiland ikke haft ret stor succes med overvågning. I en gade, hvor der før i tiden blev stjålet mange biler, har man etableret videoovervågning. Men de kriminelle fandt ret hurtigt ud af at flytte deres lyssky aktiviteter bort fra kameraernes optageområde. Problemerne flyttede sig rent fysisk en smule, men de blev ikke løst. fortsættes næste side

8 Salg af boliger på stand by Den hollandske model med at sælge en stor del af områdernes lejligheder har Mitros foreløbig sat på stand by på grund af dårlige erfaringer med køberne af en række enfamilieshuse, der ikke vedligeholder deres ejendomme. (Et rækkehus på 80 m2, i dårlig stand, koster for øvrigt Euro, selv om det ligger i dette mindre attraktive område.) Områdeløftet har dog alligevel rygvind, fordi manglen på boliger i Utrecht gør det relativt let at tiltrække ressourcestærke beboere til området, og fordi den hollandske og Utrechtske økonomi gør det muligt at skyde mange penge i områdeløftet. Alex Nielsen Fakta om Kanaleneiland 57% af områdets beboere er under 29 år 50% er af marrokansk oprindelse 15% er etniske hollændere 50% har ingen eller lav uddannelse 50% føler sig usikre i området En kunstgræsbane som gav inspiration og satte tankerne i gang. Et stop foran den lokale moske, som ses......her Ann Katrin og Solveig i snak med en fra den marrokanske kvindeforening. En ejer og en lejer er naboer - lejeren bor i det pæne hus til venstre.

9 Overvecht de Gagel Utrecht er i fuld gang med helhedsplaner og renoveringer - og en stor forskel i forhold til Århus er, at der er langt flere penge involveret. Utrecht oplever en meget stor befolkningsfremgang og ikke kun på indvandrersiden, og det sætter skub i beslutningsprocesserne. I bydelen Overvecht de Gagel bor der beboere - fortrinsvis i almene boliger, men der er også en del private lejligheder og huse. 85 procent bor til leje, 15 procent ejer deres bolig. Her har kommunen sammen med boligforening vedtaget en helhedsplan, som samlet vil koste tre milliarder kroner - eller tre gange så meget som helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, og syv gange så meget som planen for Rosenhøj - uden sammenligning i øvrigt. "Det er ikke kun boligorganisationerne, der skal betale - det skal også byråd og stat. Og masterplanen forpligter parterne til at investere i andet og mere end bygninger, for eksempel også i tryghed og skolegang," siger Peter Buisman, projektleder på bydelens helhedsplan og ansat i Utrecht Kommune. Der rives ned og bygges nyt Grundtanken i alle de planer, Utrecht har gang i, er at sprede bygningsformerne og ejer-lejer-fordelingen. Der rives ned, og der bygges både højhuse og rækkehuse i stedet. Først når en ny blok er bygget, tilbydes lejerne i nedrivningsdømte lejligheder et nyt sted at bo, og forud går langvarige forhandlinger med beboerne. Da boligforeningerne i Utrecht kan sælge mange af de almene boliger - og gør det med held, kan salget være med til at finansiere nybyggeriet. I Overvecht de Gagel skal al fremtidigt byggeri have en fordeling på 70 procent ejer og 30 procent lejer. Fem skoler lukket Skolerne får også en ordentlig tur - er indvandrerdelen for høj et sted, så lukkes skolen, og nye planlægges. I Overvecht er alle fem skoler på temmelig radikal vis blevet lukket, og børnene transporteres for tiden til skoler ud af området. Selv om Overvecht de Gagel virker slidt nogle steder, er folk glade for at bo der. Som i Århus er der en overvægt af personer uden for arbejdsmarkedet, der er ofte problemer med årige utilpassede og med ghettodannelser. Helhedsplanen inddrager også disse problemer, så der med tiden kommer en god spredning i beboersammensætningen. Birger Agergaard Peter Buisman viser rundt i Overvecht. Se mere på:

10 Opsummering af evaluering af studietur Vi har modtaget besvarelse af evalueringsskemaet fra 19 ud af de 22 som blev delt ud. Sådan forstås tallene Tallene som står i parentes er et gennemsnit udregnet ved at alle besvarelserne (1 til 5 på skalaen i evalueringsskemaet) er blevet lagt sammen og derefter divideret med antallet af besvarelser. Tallet (3) er således middelkategorien og 5 er den højest mulige score. Alt over 3 er således over middel og jo tættere på 5 jo bedre er det. Evalueringen Generelt har tilfredsheden med studieturen været stor. Det er da også alle, der ønsker at komme med på studietur næste år. De tre punkter som der har været størst tilfredshed med er 1. transporten rundt i Utrecht (4,86) 2. hotellet (4,68). og 3. den praktiske information før afrejse (4,42). Fremtidigt samarbejde? Der er generelt stor enighed om at turen vil fremme samarbejdet kollegaerne imellem i fremtiden (4,16), og mange siger også, at de har fået et bedre indblik i kollegaernes arbejde (3,74). Det faglige udbytte Der er ikke nogen forskel på vurderingen af det faglige udbytte af de forskellige ting vi var ude at se. Onsdag eftermiddag, torsdag formiddag og torsdag eftermiddag får således alle den samme score (3,58). Det samlede faglige udbytte af turen får en lidt højere score end de enkelte arrangementer nemlig (3,63), hvilket formentligt skyldes, at deltagerne har fået noget ud af at tale med hinanden og ikke kun af de ting vi var ude at se. Der er ikke helt så mange som synes, at de har fået idéer i forhold til eget arbejde (3,53). Dette skyld-es formentligt, at projekterne vi var ude at se havde mere fokus på det fysiske fremfor de sociale aspekter. Dette faktum blev også kommenteret mange gange i de skriftlige kommentarer sidst på evalueringsskemaet. Transport Som nævnt ovenfor var der meget stor tilfredshed med transporten rundt i Utrecht, både for dem der cyklede og for dem i taxa (selvom de måtte vente på taxaen flere gange ). Derimod er det jo ikke nogen hemmelighed, at der var delte meninger om togturen til og fra Holland. Her ser fordelingen således ud: Meget utilfreds = 2 (begge særligt utilfredse med udrejsen) Lidt utilfreds = 3 Hverken eller = 5 Ret tilfreds = 3 Meget tilfreds = 6 Gennemsnit: 3,42 fortsættes næste side

11 De skriftlige kommentarer I evalueringsskemaerne er der en del, der har skrevet forslag til, hvordan vi kan strukturere det fremtidige samarbejde. Forslagene vil indgå i et idékatalog, som styregruppen for faglig udvikling for de boligsociale medarbejdere vil arbejde videre med. til studieturen: Stor enighed om, at det ville have været godt at se nogle sociale projekter (+ brugere af disse) og knap så mange fysiske renoverings-/byggeprojekter. Ville have været godt at møde socialarbejdere, udveksling af ideer og metoder. Flere nævner, at det sociale samvær med kollegaer har været meget udbytterigt. til udvikling af fremtidigt samarbejde: Nogle stykker foreslår endags faglige udflugter indenrigs. Temadage/temamøder hvor de boligsociale medarbejdere selv holder oplæg fra de forskellige boligområder om et fælles emne. Fælles supervision i fx 4 personers grupper. Sociale arrangementer som fx julefrokost og sommerudflugt. 1-2 møder om året som erstatning/udvidelse af ERFA- Århus. Lave fælles projekt som går ud på, at man skal fortælle om/gøre sit boligområde synligt fx invitere folk fra Utrecht til Århus, lave en tv-udsendelse, tilbyde sig som undervisere på relevante uddannelsesinstitutioner i Århus eller andet.

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job

De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job De unge fravælger bandelivet i Greve Nord - De vil hellere uddannes og i job Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Uddannelse og arbejde er kommet i fokus hos et stigende antal af de unge, der før

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk

Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Vi er fire studerende fra Aarhus Universitet, der i øjeblikket gennemfører en undersøgelse om

Læs mere

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Korskærparken som område ca.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Tre unge iværksættere har sat sig et mål: De vil samle Greves unge og sætte gang i nogle aktiviteter,

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Strategi 2019 Århus Omegn

Strategi 2019 Århus Omegn Strategi 2019 Århus Omegn Overordnet mål med Strategi 2019: At sikre en fælles retning for alle i Århus Omegn. Det skal ske gennem kommunikation og åbenhed. 1. Idégrundlag Vi vil skabe gode sunde boliger

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 2. august 2007 Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Sundby-Hvorup Boligselskab

Sundby-Hvorup Boligselskab Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.

Læs mere

SFI-konference d. 17/11-2011

SFI-konference d. 17/11-2011 SFI-konference d. 17/11-2011 Case om annoncerings-udlejningsforsøg i Rosenhøj BOLIGFORENINGEN ÅRHUS OMEGN SKANDERBORGVEJ 168 8260 VIBY J Årets Boligområde Rosenhøj i skiller sig på mange punkter ud fra

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Indsats: Tryghedsvandringer 2015 Status Hvad er status på aktiviteterne (gennemført/planlagt)

Indsats: Tryghedsvandringer 2015 Status Hvad er status på aktiviteterne (gennemført/planlagt) /Afrapportering Tryg Aalborg en mere tryg kommune Aktiviteter Nedenfor beskrives de aktiviteter der er afholdt og/eller planlægges at blive afholdt Indsats: Tryghedsvandringer 2015 1) Årshjul er udarbejdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) Navn på universitet i udlandet: Gent Universitet Land: Belgien Periode: Fra: 9/2 2012 Til:9/7 2012

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Guide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN

Guide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Guide til organisationsbestyrelsen Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN 1 INTRODUKTION SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Kerneopgaven i den almene sektor er, at stille gode og

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Velkommen til. onsdag den 3. december 2008. Trivsel og fornyelse i

Velkommen til. onsdag den 3. december 2008. Trivsel og fornyelse i Velkommen til onsdag den 3. december 2008 17.00 Velkomst v. Kuben 17.15 Oplæg/drøftelse af udkast 3 til vision for Nyt Rosenhøj v. Kuben 17.45 Oplæg/debat om temaet friarealer & trafik v. arkitekt Torben

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

24. marts 2012. Kredskonference 1. kreds. Opgaver løsninger

24. marts 2012. Kredskonference 1. kreds. Opgaver løsninger En plan for det hele eller en helhedsplan Signalgården Opgaver løsninger Lidt mere af det hele er virkeligheden i boligområderne. Hvad er opgaverne, hvem skal løse dem, og hvilke redskaber kan og vil vi

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt!

2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt! 2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt! VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling Indledning De følgende sider er et sammenkog af den årsberetning, som Vollsmose

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

1. Rejsebrev. London

1. Rejsebrev. London 1. Rejsebrev Praktiksted Melrose House Nursery Schools 55 Finlay St. Fulham SW6 6HF E-mail: fulham@melrose-house.com http://melrose.schooljotter.com Studerende Trine Amstrup Jensen PV11118 1008965@ucn.dk

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2013 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sabanci University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 01.09.12 Til: 15.01.13 Udvekslingsprogram: Erasumus

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

Ikke blot et sted man bor - her lever man! Ikke blot et sted man bor - her lever man! Struer Boligselskab Struer Boligselskab er et alment boligselskab, der siden 1948 har opført og udlejet boliger i Struer Kommune. Vi råder i dag over cirka 500

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog,litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra:4/2

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere