Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORORD... 3 Sammenfatning INDLEDNING Undersøgelsens formål Undersøgelsens hovedspørgsmål: Undersøgelsens metoder Beskrivelse af respondenterne Faghæfte Kendskab til Faghæfte Seksualundervisningens formål Planlægning med afsæt i Faghæfte Seksualundervisningens emner Metoder Elevmedbestemmelse Opsummering Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Seksualundervisningens omfang Seksualundervisningens tilrettelæggelse Seksualundervisning og skemalagte fag Opsummering Seksualundervisningens rammer og organisering Vurderingen af kommunale tiltag Opbakning fra skoleledelsen Det faglige miljø Hjælp og inspiration til undervisningen Opsummering Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Seksualundervisningens emner Undervisernes faglige kvalifikationer Seksualundervisningen som timeløst emne Undervisernes holdninger til seksualundervisning Årsager til ikke at undervise i seksualundervisning Opsummering Uge Sex-kampagnens betydning for seksualundervisningen Uge Sex-kampagnens undervisningsmaterialer Øget opmærksomhed omkring seksualundervisningen Tilfredshed med seksualundervisningen Uge Sex og Faghæfte Opsamling Opsamling og konklusion Litteratur og referencer Bilag 1. Undersøgelsens styrker og svagheder Bilag 2. Flowdiagram over studiepopulationen... 81

3 FORORD Denne undersøgelse af seksualundervisningen i Danmark er en del af Sex & Samfunds samarbejde med Sundhedsstyrelsen om at styrke og udvikle kommunernes arbejde i forhold til at øge børn og unges seksuelle sundhed og trivsel. Undersøgelsens formål er at tilvejebringe brugbar viden om seksualundervisningens praksis i grundskolen Det er hensigten, at undersøgelsens resultater dels skal bruges til at inspirere kommunerne og skolerne til at iværksætte indsatser, der understøtter deres forpligtelser i forhold til at opfylde bestemmelserne omkring seksualundervisning i grundskolen 1, og dels skal inspirere og motivere skoler og andre aktører, der arbejder inden for dette område. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Sundhedsstyrelsen og er en opfølgning på en kortlægning af seksualundervisningen i grundskolen fra 2005 (Sex & Samfund, 2005) Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj Sex & Samfund takker de mange undervisere, der har bidraget til undersøgelsen med deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interviews. Tak til Astrid Agerlin Munksgaard, national praktikant for at have gennemført undersøgelsens kvalitative interviews Undersøgelsen er udarbejdet af Lone Smidt, national projektleder i Sex & Samfund i tæt samarbejde med: Vibeke Berglund Gunge, national studentermedhjælper Robert Holm Jensen, national projektleder Line Anne Roien, national projektleder Marianne Lomholt National Chef Sex & Samfund Rosenørns Allé København V Oktober Jf. Folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 998), hvori det fremgår, at der i folkeskolen skal være undervisning i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (kapitel 2, 7). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

4 Sammenfatning Sex & Samfund har i 2012 gennemført en undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen med henblik på at tilvejebringe viden omkring seksualundervisningens aktuelle status og praksis. Det er hensigten, at undersøgelsens resultater skal bruges som afsæt til at inspirere kommuner, skoler og andre aktører på området til at iværksætte initiativer og strategier, der støtter underviserne i at planlægge og gennemføre en kvalificeret seksualundervisning i overensstemmelse med Faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009) Undersøgelsens fem hovedkonklusioner præsenteres her: 1. Faghæfte 21 En stor del af underviserne i grundskolen har ikke et kendskab til Faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, og de obligatoriske mål anvendes kun i begrænset omfang som ramme for grundskolens seksualundervisning. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant større bredde i de valg, der foretages omkring indhold og metoder i seksualundervisningen hos de undervisere, der planlægger deres undervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21 sammenlignet med de undervisere, der ikke tager afsæt i faghæftet. 2. Seksualundervisningens tilrettelæggelse Seksualundervisningen organiseres primært som spontant opståede samtaler eller som undervisningsforløb løsrevet fra de skemalagte fag. Der bruges mindst tid på seksualundervisning i indskolingen, mens der i udskolingen ses de største forskelle i forhold til, hvor mange timer underviserne vælger at bruge på seksualundervisningen på de forskellige klassetrin. Underviserne bruger mest tid på seksualundervisningen i 7. og 8. klasse. 3. Faktorer der fremmer undervisernes muligheder for at varetage seksualundervisningen Efteruddannelse har en markant indflydelse på undervisernes kendskab til de obligatoriske mål for seksualundervisningen og for undervisernes vurderinger af, hvordan det er at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. Undersøgelsen peger på, at ledelsesopbakning og uddannelse af særlige ressourcepersoner på den enkelte skole ser ud til at fremme et godt fagligt miljø omkring seksualundervisningen samt undervisernes muligheder for at varetage en målrettet seksualundervisning. Deltagelse i Uge Sex-kampagnen samt Uge Sex kampagnens tilbud om undervisningsmaterialer angives som en betydelig inspirationskilde til planlægning og varetagelse af seksualundervisningen. 4. Seksualundervisningens barrierer Seksualundervisningens timeløse karakter samt oplevelsen af manglende faglige kvalifikationer tyder på at være de væsentligste barrierer for undervisernes muligheder for varetagelse af seksualundervisningen. Der peges endvidere på oplevelsen af, at seksualundervisningen kan være et svært emne at undervise i som en barriere. 5. Uge Sex-kampagnen Uge Sex-kampagnen har en positiv effekt på en lang række perspektiver på seksualundervisningens praksis og organisering eksempelvis nem adgang til undervisningsmaterialer, prioritering af tid til seksualundervisningen i årsplanen og tilfredsheden med seksualundervisningen blandt undervisere og elever. Det tyder endvidere på, at Uge Sex-kampagnen imødekommer nogle af de udfordringer og barrierer, der er forbundet med seksualundervisningen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

5 Perspektivering af centrale resultater Her skal desuden fremhæves en række af de mest centrale resultater fra undersøgelsen perspektiveret dels til fakta omkring seksualundervisningens lovpligtige ramme dels til Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen fra 2005 (Sex & Samfund, 2005) Lovpligtige rammer Fakta: Det er lovpligtigt at undervise i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse. Den lovmæssige ramme omkring seksualundervisningen samt emnets bindende formål, slutmål og trinmål er præciseret i Ministeriet for Børn og Unges udgivelse: Faghæfte 21 - Fælles Mål for Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009) 64,2 % af underviserne angiver, at de har mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 heraf 80,6 % i indskolingen, 61,8 % på mellemtrinnet og 57,0 % i udskolingen. 6,3 % af underviserne angiver, at de i høj grad planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trinmål, mens 35,0 % angiver at de i nogen grad planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trinmål. Henholdsvis 34,0 % og 24,4 % angiver, at de i mindre grad eller slet ikke planlægger seksualundervisningen med afsæt i de obligatoriske trinmål. Markant flere af de undervisere, der har modtaget efteruddannelse i seksualundervisning har et godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse i seksualundervisning. 45,7 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at seksualundervisningen er et svært emne at undervise i, fordi det berører intime og private spørgsmål. 41,1 % af underviserne er helt (10,6 %) eller delvist (30,5 %) enige i, at seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet bør opprioriteres. Ansvar for seksualundervisningen Fakta: Det er kommunernes og skoleledernes ansvar, at seksualundervisningen lever op til de mål og krav Ministeriet for Børn og Unge har fastlagt for seksualundervisningen. 20,3 % af underviserne vurderer de kommunale tiltag for at styrke seksualundervisningen som gode, 28,7 % vurderer dem som mindre gode eller ringe, mens 13,1 % vurderer de kommunale tiltag som ikke-eksisterende. Størstedelen af underviserne ved ikke, hvordan de skal vurdere de kommunale tiltag. 47,3 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at en kommunal handlingsplan for seksualundervisningen er vigtig for at øge emnets status. 48,6 % af underviserne angiver, at de oplever ledelsesopbakning til seksualundervisningen, 11,0 % oplever ikke ledelsesopbakning og 42,2 % ved ikke, om de oplever opbakning. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

6 40,6 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at viljen til at forbedre seksualundervisningen er til stede i skolen, men at rammerne er utilstrækkelige. 58,0 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i skolen. 77,3 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at god seksualundervisning har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. 43,5 % af underviserne erklærer sig helt eller delvist uenige i, at kvaliteten af seksualundervisningen i dag er tilfredsstillende, mens 34,8 % er helt eller delvist enige i, at kvaliteten af seksualundervisningen i dag er tilfredsstillende. Kortlægning af seksualundervisning 2005 Fakta: En kortlægning af seksualundervisningen fra 2005 viste manglende tilfredshed med seksualundervisningen blandt de deltagende undervisere, og der blev påvist en generel mangel på tidssvarende undervisningsmaterialer til seksualundervisningen. Som et af flere initiativer, der fulgte op på kortlægningens resultater lancerede Sex & Samfund i 2008 Uge Sex-kampagnen. 96,5 % af de undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen, angiver, at kampagnen i høj eller nogen grad har haft en positiv effekt på nem adgang til konkrete og tidssvarende undervisningsmaterialer. 83,5 % af de undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen angiver, at deltagelsen i høj eller nogen grad har medført øget tilfredshed med deres egen seksualundervisning. 74,3 % af de undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen, angiver, at deltagelsen i høj eller nogen grad har ført til øget tilfredshed med seksualundervisningen blandt deres elever. Studiedesign Undersøgelsen bygger på kvantitative og kvalitative data indsamlet i perioden januar-maj Der er gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til samtlige grundskoler i Danmark. I alt indgår besvarelser fra undervisere fra hele landet i spørgeskemaundersøgelsen. Disse besvarelser analyseres, sammenholdes og diskuteres i denne rapport. Der er som supplement hertil foretaget 10 kvalitative interviews med henblik på at undersøge og udbygge resultater fremkommet i spørgeskemaundersøgelsen. Udsagn fra interviewene indgår i undersøgelsens analyser og diskussioner. Der er en række forbehold, der er relevante at gøre sig vedrørende data indhentet i undersøgelsen. Eksempelvis tillader studiedesignet ikke en præcis beskrivelse af deltagerprocenten, da det ikke har været muligt at identificere, hvor mange undervisere invitationen om deltagelse er videresendt til, samt hvor mange undervisere der har svaret fra hver skole. Antallet af undervisere, der potentielt set har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen, kendes derfor ikke. Dette kan muligvis betyde en begrænsning for repræsentativiteten af resultaterne. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

7 1. INDLEDNING Grundskolens seksualundervisning er af stor betydning for kommunernes arbejde for at fremme børn og unges seksuelle sundhed og trivsel herunder at forebygge uhensigtsmæssige konsekvenser af seksuallivet som eksempelvis sexsygdomme, uønskede graviditeter, abort og seksuelle overgreb. Herudover har seksualundervisningen potentialer til at mindske mobning og diskrimination, hvis den baseres på en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). I 2005 gennemførte Sex & Samfund en kortlægning af seksualundervisningen i grundskolen i Danmark (Sex & Samfund, 2005). Kortlægningen viste bl.a., at kun en lille del af underviserne anså den daværende seksualundervisning som tilfredsstillende, at der var store forskelle i den måde seksualundervisningen blev tilrettelagt på, og at der var en efterspørgsel efter nye og tidssvarende undervisningsmaterialer. Siden kortlægningen i 2005 har der været iværksat en række initiativer med det formål at styrke seksualundervisningen i Danmark. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen lancerede Sex & Samfund i 2006 hjemmesiden bedreseksualundervisning.dk, hvor undervisere kan finde ny viden, inspiration og konkrete undervisningsideer til seksualundervisningen. Siden 2008 har Sex & Samfund gennemført den tilbagevendende Uge Sex-kampagne, som tilbyder konkrete øvelser, ideer og undervisningsmaterialer til seksualundervisningen. I perioden har Sundhedsstyrelsen gennem satspuljemidlerne støttet fire kommuners 2 arbejde for at forbedre og kvalitetssikre seksualundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Senest har Ministeriet for Børn og Undervisning i 2012 udgivet inspirationsmaterialet Inspiration til bedre seksualundervisning i Folkeskolen, der bl.a. har til formål at inspirere og motivere kommunerne og skolerne til at organisere og tilrettelægge en bedre seksualundervisning (Ministeriet for Børn og Unge, 2012). Tilsammen rejser disse mange initiativer en række spørgsmål i forhold til, hvordan seksualundervisningen varetages i Hvilke forandringer er der sket i forhold til seksualundervisningens praksis i denne periode? I hvilket omfang har de initiativer, der været sat i værk haft en betydning for undervisernes tilfredshed med seksualundervisningen og for undervisernes muligheder for at finde nye og tidsvarende undervisningsmaterialer? Hvordan føler den enkelte underviser sig fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen? Hvordan oplever underviserne at få opbakning til seksualundervisningen? Hvilke barrierer i forhold til at varetage seksualundervisningen oplever de undervisere, der ikke underviser i seksualundervisning? Kan der ses en sammenhæng mellem eventuel efteruddannelse i seksualundervisning og undervisernes praksis? Det er nogle af de spørgsmål, som Sex & Samfunds undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 2012 tager sit afsæt i, og som underviserne er blevet spurgt om i en landsdækkende undersøgelse, der rummer både kvantitative og kvalitative dataelementer. Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der er beskrevet i Ministeriet for Børn og Undervisnings udgivelse Fælles Mål Faghæfte 2 De fire kommuner er Rødovre, Lolland, Silkeborg og Holstebro. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

8 Indledning 21 (Undervisningsministeriet, 2009). Faghæfte 21 beskriver, hvordan der skal undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse med en ramme, der udgøres af trinmål for undervisningen på hhv. 3., 6. og 9. klassetrin. Trinmålene er bindende og skal bl.a. sikre, at alle elever får en målrettet seksualundervisning med en progression i indholdet op gennem skoleforløbet. Undersøgelsen af seksualundervisningen i grundskolen 2012 kan være med til at skabe fokus på, hvordan kommunerne, skolerne og underviserne varetager deres forpligtelser i forhold til seksualundervisningen, samt bibringe brugbar viden om, hvilke prioriteringer og initiativer, der kan være med til at øge og kvalificere seksualundervisningens status og potentialer. 1.1 Undersøgelsens formål Det overordnede formål med undersøgelsen af seksualundervisning i grundskolen er at tilvejebringe viden omkring seksualundervisningens status og praksis i 2012 set i forhold til de af Undervisningsministeriet fastsatte mål for emnet. Viden der kan bruges som afsæt til at inspirere kommuner, skoler og andre aktører på området til at iværksætte initiativer og strategier, der støtter underviserne i at planlægge og gennemføre en kvalificeret seksualundervisning i overensstemmelse med Faghæfte 21: Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 1.2 Undersøgelsens hovedspørgsmål: Der er i undersøgelsen taget udgangspunkt i følgende fem hovedspørgsmål: 1. I hvilket omfang har underviserne i grundskolen kendskab til Faghæfte 21, og hvordan bruges denne som ramme for seksualundervisningen? 2. Hvad er de primære tendenser i forhold til seksualundervisningens tilrettelæggelse og praksis? 3. Hvad fremmer undervisernes muligheder for at varetage seksualundervisningen? 4. Hvilke barrierer i forhold til at varetage seksualundervisningen opleves hos underviserne? 5. Hvilken betydning har Uge Sex-kampagnen haft i forhold til den seksualundervisning, der tilbydes i grundskolen? 1.3 Undersøgelsens metoder Rapporten bygger på to datakilder. En spørgeskemaundersøgelse og 10 kvalitative interviews. Hovedvægten er lagt på data fra spørgeskemaundersøgelsen, mens udsagn fra de kvalitative interviews anvendes til at efterprøve og uddybe resultater og spørgsmål opstået i forbindelse med analyse af spørgeskemaets resultater. Spørgeskemaundersøgelsen Data til den kvantitative del af rapporten er indhentet ved hjælp af et elektronisk spørgeskema opsat i det internetbaserede program SurveyMonkey. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål omhandlende demografiske faktorer samt spørgsmål om underviserens erfaring med/syn på seksualundervisning, seksualundervisningens tilrettelæggelse og omfang, indhold og metoder i seksualundervisningen, materialer i seksualundervisningen, skolehjem samarbejdet, rammerne for seksualundervisningen og Uge Sex. Endeligt spørges der til underviserens holdninger til diverse udsagn relateret til seksualundervisning. Samtlige skoler i hele landet er blevet forsøgt kontaktet 3 om deltagelse og har fået tilsendt en mail indeholdende linket til det elektroniske spørgeskema (n=2.705). I alt 19 skoler var lukket og fra 28 skoler, blev invitationen sendt retur med beskeden fejl i mail. Således har i alt skoler modtaget 3 Sex & Samfund har kontaktadresser på samtlige skoler i hele landet, hvilket gav mulighed for at sende invitationen bredt ud. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

9 Indledning invitationen. Både folkeskoler, privatskoler, friskoler, efterskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud er blevet kontaktet om deltagelse. I alt er der modtaget besvarelser fra hele landet 4. Studiedesignet tillader ikke en præcis beskrivelse af deltagerprocenten, da det ikke har været muligt at identificere hvor mange undervisere, invitationen om deltagelse er videresendt til, samt hvor mange undervisere der har svaret fra hver skole. Antallet af undervisere, der potentielt set har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen, kendes derfor ikke. Dette kan muligvis betyde en begrænsning for repræsentativiteten af resultaterne (se bilag 1). Nærværende rapport er fokuseret omkring folkeskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler. Vi har derfor ekskluderet besvarelser fra specialskoler (n=168), dagbehandlingstilbud (n=39) samt besvarelser indeholdende missing-værdier i variablen der angiver skoletype (n=26). Den endelige studiepopulation består således af deltagere (se bilag 2). Statistiske analyser Til analyse af de forskellige sammenhænge vedrørende seksualundervisningen i grundskolen anno 2012 er data, der blev indhentet i SurveyMonkey, blevet overført til statistikprogrammet SPSS. I SPSS er der foretaget deskriptive statistiske analyser (krydstabeller), hvor χ 2 (chi-i-anden) og ϒ-koefficienten (gamma) er anvendt som teststørrelser, da datamaterialet indeholder binære og ordinale variable. Tilhørende p- værdier er beregnet 5. Gruppering af variable Hvor det har været hensigtsmæssigt, er kategorierne i enkelte variable i spørgeskemaet slået sammen. Dette gælder typisk vurderingsspørgsmål. Eksempelvis er kategorierne godt kendskab og noget kendskab i enkelte analyser kategoriseret som godt eller noget kendskab og kategorierne mindre kendskab og intet kendskab er kategoriseret som mindre eller intet kendskab. Formålet med sammenlægningen af kategorier i en variabel er at opnå større statistisk styrke af estimatet. Ved mange strata er der oftest få individer i de forskellige kategorier, og dette bidrager til at øge usikkerheden på estimatet. Ved sammenlægning af kategorier fås flere individer inden for hver gruppe, og den statiske styrke ved estimatet øges herved (Juul, 2004). Kvalitative interviews De kvalitative interviews er foretaget som supplerende telefoninterviews for at underbygge de pointer, som er fremkommet i spørgeskemaundersøgelsen. I gennemgangen af de grundlæggende data har vi skabt 4 følgende fokusområder, som vi primært ønskede at få nærmere belyst. Fokusområderne relaterer sig til undersøgelsens hovedteser: Kendskab til og brug af Faghæfte 21 Seksualundervisning i relation til skemalagte fag Seksualundervisning gennem hele skoleforløbet Barrierer for seksualundervisningen 4 I alt 88 kommuner er repræsenteret. De resterende 10 kommuner, der ikke er repræsenteret, er: Brøndby, Fanø, Furesø, Glostrup, Langeland, Læsø, Odder, Solrød, Vallensbæk og Ærø. 5 En p-værdi angiver sandsynligheden for om en effekt er udtryk for en tilfældighed eller ikke. P-værdien indikerer således, om der er en reel og signifikant sammenhæng (kan også kaldes forskel) mellem to variable, eller om den sammenhæng der ses, blot er et udtryk for tilfældighed (Juul, 2004). Der er blevet testet på et 5 %-signifikansniveau (p<0,05), hvor p<0,05 angiver, at der er signifikant forskel mellem variablene. Det skal bemærkes, at når p<0,05, så er der 5 % risiko for at foretage en fejlslutning, hvor man fejlagtigt tror på, at der er en sammenhæng, selvom dette reelt ikke er tilfældet (type-1-fejl) (Juul, 2004). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

10 Indledning Der er foretaget i alt 10 telefoninterviews med respondenter, der geografisk repræsenterer et bredt udsnit af danmarkskortet og som dækker forskellige klassetrin i forhold til erfaring med undervisning og seksualundervisning, dog primært fra grundskolens mellemtrin og udskoling. Interviewene er optaget og foreligger i udskrevet form. Citater fra interviewene vil blive inddraget i rapporten, hvor det findes relevant. 1.4 Beskrivelse af respondenterne I nærværende undersøgelse indgår i alt undervisere i den endelige studiepopulation. Underviserne inkluderet i undersøgelsen har en gennemsnitlig alder på 44 år, og langt størstedelen befinder sig i alderen år (85,7 %). Der ses en overvægt af kvinder blandt underviserne i undersøgelsen (73,2 %) (tabel 1). Geografiske data De fem regioner i Danmark er nogenlunde ligeligt repræsenteret i undersøgelsen. Region Hovedstaden er dog en smule overrepræsenteret, idet 27,4 % angiver, at skolen ligger i en kommune i denne region. De tilsvarende andele er 22,7 % for Region Midtjylland, 13,3 % for Region Nordjylland, 17,6 % for Region Sjælland og endelig 18,9 % for Region Syddanmark. Langt størstedelen af respondenterne underviser primært på en offentlig skole (79,2 %), mens de resterende underviser på hhv. privat-/friskole (15,9 %) og efterskoler (4,9 %) (tabel 1). Tabel 1. Beskrivelse af det empiriske felt (n=1.695) Variabel Total Variabel Total N (%) N (%) Køn Skoletype Mand 449 (26,5) Offentlig skole (79,2) Kvinde (73,2) Privat skole/ friskole 269 (15,9) Transperson 6 (0,4) Efterskole 83 (4,9) Alder Trin* år 135 (8,0) Indskoling 407 (25,4) år 487 (28,7) Mellemtrin 424 (26,5) år 509 (30,0) Udskoling 683 (42,6) år 457 (27,0) Andet 89 (5,6) år 107 (6,3) Gennemsnitlige alder (år) 44 Region Uddannelse* Hovedstaden 465 (27,4) Lærer (90,0) Midtjylland 385 (22,7) Pædagog 81 (5,1) Nordjylland 225 (13,3) Andet 79 (4,9) Sjælland 299 (17,6) Syddanmark 321 (18,9) Efteruddannelse** Ja 162 (10,3) Nej (88,8) Ved ikke 13 (0,8) *Missing: n=92. **Missing: n=129 Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

11 Indledning Uddannelse og klassetrin der undervises på I alt 92 respondenter har ikke angivet, hvilken uddannelse de har, eller hvilket trin de primært underviser på. Af de resterende respondenter angiver 90,0 %, at de er uddannet lærer, mens de andre er uddannet pædagog (5,1 %) eller har anden uddannelse fx sundhedsplejerske (4,9 %). I rapporten anvendes begrebet underviser som en samlet betegnelse for undersøgelsens respondenter. I alt 25,4 % af underviserne angiver, at de primært underviser i indskolingen, mens denne andel er hhv. 26,5 % og 42,6 % for undervisere, der primært underviser på mellemtrinnet og i udskolingen. De resterende 5,6 % angiver, at der ikke er et primært trin, de underviser på, og har derfor i stedet angivet Andet som svar. Hvor det er relevant, vil der blive foretaget beskrivelser og analyser baseret på, hvilket klassetrin underviserne primært er tilknyttet; hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. På den måde tages højde både for den skæve fordeling af, hvilket trin de deltagende undervisere primært underviser på, og for de forskelle i seksualundervisningens praksis og indhold, der naturligvis må være mellem de tre trin. Herved sikres en mere valid beskrivelse af resultaterne. Deltagelse i efteruddannelse I alt af underviserne har svaret på spørgsmålet, om de efter endt uddannelse har deltaget i kurser vedr. seksualundervisningens indhold og metoder (herefter efteruddannelse 6 ). Heriblandt angiver i alt 10,3 % at have modtaget efteruddannelse. Omfanget af modtaget efteruddannelse varierer mellem 1-3 timer til mere end 10 timer. Hovedparten af underviserne har haft 4-6 timers efteruddannelse (32,5 %) efterfulgt af 1-3 timer (23,3 %) og mere end 10 timers efteruddannelse (22,1 %). Færrest undervisere har haft 7-10 timers efteruddannelse (14,7 %), mens 7,4 % ikke kan huske omfanget af modtaget efteruddannelse. 6 På baggrund af en tese om, at uddannelse i seksualundervisningens indhold og metoder er med til at kvalificere underviserne til at varetage seksualundervisningen i grundskolen, har vi i rapporten flere steder valgt at undersøge sammenhængen mellem efteruddannelse og undervisernes praksis omkring seksualundervisningen nærmere. En anden mulighed havde været også at se på betydningen af uddannelse i seksualundervisning i forbindelse med undervisernes egne uddannelser, men af omfangsmæssige årsager har vi valgt at fokusere på efteruddannelse i nærværende rapport. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

12 2. Faghæfte 21 Seksualundervisningen er en del af det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det er Ministeriet for Børn og Unges udgivelse Faghæfte 21 Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der udgør den lovmæssige ramme omkring seksualundervisningen (Undervisningsministeriet, 2009). I Faghæfte 21 defineres formålet og de centrale kundskabs- og færdighedsområder for emnet; herunder hvilke målsætninger, der skal fremmes. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er således konkretiseret i slutmål for emnet samt trinmål, der angiver, hvad eleverne forventes at kunne efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin. Såvel formål som slut- og trinmål er bindende, hvilket betyder, at skolerne har en forpligtelse til at leve op til disse mål. Udover at definere formål og mål rummer Faghæfte 21 også en obligatorisk læseplan og en undervisningsvejledning, hvor de faglige synsvinkler og tilgangen til Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab uddybes nærmere. I dette kapitel ses nærmere på de adspurgte underviseres kendskab til Faghæfte 21, samt hvordan de bruger faghæftet som afsæt for planlægningen af deres undervisning. På den måde kan der tegnes et billede af den overordnede praksis omkring Faghæfte 21 samt analyseres, hvilken betydning dette eventuelt måtte have for de valg, der træffes omkring seksualundervisningens indhold og metoder. Det er Sex & Samfunds hypotese, at den enkelte undervisers syn på seksualundervisningens mål ofte vil være styrende for de valg, han eller hun træffer i forhold til indhold, planlægning og gennemførelse af seksualundervisningen. Det ønskes at undersøge denne sammenhæng med fokus på, hvordan de valg, der træffes, harmonerer med de fastlagte mål og intentioner for seksualundervisningen. Indledningsvist vil der blive gjort rede for undervisernes vurderinger af deres eget kendskab til Faghæfte 21. Dernæst beskrives, hvad underviserne ser som seksualundervisningens primære formål, og dette resultat sammenholdes med formålet for emnet, der er angivet i Faghæfte 21. Herefter ses på i hvilken grad underviserne angiver, at de planlægger seksualundervisningen med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21, samt hvilke temaer og metoder de benytter i seksualundervisningen. I den sundhedspædagogiske forskning fremhæves elevinddragelse og elevmedbestemmelse som væsentligt for elevernes læring (Simovska, 2011), og dette fremhæves også i Faghæfte 21. Afslutningsvis undersøges derfor i hvilket omfang underviserne angiver, at de lægger vægt på elevernes medbestemmelse i undervisningen, samt hvordan eleverne helt konkret inddrages. 2.1 Kendskab til Faghæfte 21 Figur 1 viser, at langt over halvdelen af underviserne angiver, at de slet ikke eller kun i begrænset omfang har kendskab til Faghæfte 21 (64,2 %). Set i forhold til at underviserne og den enkelte skole er forpligtet på Faghæfte 21 s mål og intentioner, må det vurderes som problematisk. Jeg har da masser af kolleger, der ikke aner, at det (Faghæfte 21) eksisterer. Underviser, 8. klasse Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

13 Faghæfte 21 Figur 1. Kendskab til Faghæfte 21 (n=1.695) % , , Godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 Mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 Note: Missing: n=161. Det er især undervisere, der primært underviser i indskolingen (80,6 %), der har et mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 sammenlignet med undervisere, der primært underviser på henholdsvis mellemtrinnet (61,8 %) og i udskolingen (57,0 %) (figur 2). Figur 2. Kendskab til Faghæfte 21 i relation til klassetrin der primært undervises på (n=1.695) % , ,4 38,2 43,0 61,8 57,0 Indskoling (n=386) Mellemtrin (n=406) Udskoling (n=656) 10 0 Godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 Mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21 Note: Missing: n=161. Resultater for Andet i angivelse af klassetrin ikke vist (n=86). p<0,05. Der er undersøgt, om efteruddannelse har en betydning for, hvorvidt man har kendskab til Faghæfte 21. Som det fremgår af figur 3, er der blandt de undervisere, der efter endt uddannelse har deltaget i kurser om seksualundervisningens indhold og metoder, markant flere der angiver at have et godt (18, 9 %) eller noget kendskab til Faghæfte 21 (42,8 %) sammenlignet med de undervisere, der ikke har deltaget i kurser, hvor henholdsvis 6,4 % angiver at have et godt kendskab til faghæftet, og 26,3 % angiver at have noget Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

14 Faghæfte 21 kendskab. Noget tyder altså på, at efteruddannelse kan have en betydning for, hvorvidt man har kendskab til Faghæfte 21. Figur 3. Kendskab til Faghæfte 21 i relation til efteruddannelse (n=1.695) % ,9 42,8 26,3 31,4 39,0 28,3 Ja (n=159) Nej (n=1.362) 10 6,4 6,9 0 Godt kendskab Noget kendskab Mindre kendskab Intet kendskab Kendskab til Faghæfte 21 Note: Missing: n=161. Resultater for Ved ikke i angivelse af efteruddannelse ikke vist (n=13). p<0, Seksualundervisningens formål I Faghæfte 21 formuleres formålet for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Formålet definerer det langsigtede mål for seksualundervisningen og beskriver dermed også den sundhedspædagogiske tilgang til skolens seksualundervisning. Folkeskolens seksualundervisning har fokus på elevernes trivsel, handlekompetence og evne til kritisk stillingtagen. Det kommer bl.a. til udtryk i formålet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor begreber som, indsigt i vilkår og værdier der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv, medvirke til engagement, selvtillid og livsglæde samt kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andre sundhed, står centralt. Ifølge formålet skal undervisningen i emnet basere sig på et bredt og positivt sundhedsbegreb, hvor seksuel sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og fremme af livskvalitet, og at såvel livsstil som livsvilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. Seksualundervisningen skal desuden ses i tæt sammenhæng med folkeskolens overordnede formål omkring forberedelse af eleverne til aktiv deltagelse i det samfund, de er en del af. Handlekompetence hentyder i denne sammenhæng til evnen til at kunne handle for at fremme seksuel sundhed både på et individuelt plan og i et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikling af handlekompetence er bl.a. baseret på, at eleverne skal arbejde med perspektiver som årsager og betydning, engagement, visioner og alternativer, handleerfaringer og forandringsstrategier i relation til emner og problemstillinger vedrørende krop, køn, familie, sex og seksualitet (Undervisningsministeriet, 2009) I undersøgelsen er underviserne blevet spurgt om, hvad der efter deres opfattelse er det primære formål med seksualundervisningen. I den forbindelse er der udvalgt en række centrale formuleringer (se figur 4) Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

15 Faghæfte 21 som knytter sig til formålet. Underviserne er blevet bedt om at prioritere, hvad de ser som de tre primære formål blandt disse formuleringer og med mulighed for selv at tilføje én formulering. Figur 4. Fordeling af undervisernes syn på seksualundervisningens primære formål (n=1.603) Andet 2,4 At eleverne kan udvikle visioner for egen og andres seksuelle sundhed At eleverne har kendskab til, hvordan livsvilkår og livsstil påvirker seksualiteten og seksuallivet At eleverne har kendskab til, hvordan værdier og kultur påvirker seksualiteten og seksuallivet At eleverne kan forholde sig kritisk til normer omkring køn, krop og seksualitet At eleverne kan udvikle et sundt og positivt seksualliv At eleverne får viden om, hvordan de beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet At eleverne kan træffe aktive og bevidste valg i forhold til egen seksualitet og seksualliv At eleverne kan sætte grænser for sig selv og andre 2,4 3,6 8,0 31,1 52,5 60,8 62,5 64, % Note: Missing: n=92. Figur 4 viser, at de tre formålsbeskrivelser, der prioriteres højest blandt underviserne er, at eleverne 1) kan sætte grænser for sig selv og andre (64,8 %), 2) kan træffe aktive og bevidste valg i forhold til egen seksualitet og seksualliv (62,5 %) og 3) får viden om, hvordan de beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet (60,8 %). De formuleringer, der prioriteres højest, kan anskues som formuleringer, der dels definerer seksualundervisningen som et emne, der handler om at forebygge, at eleverne oplever uønskede konsekvenser af seksuallivet (beskyttelse mod sexsygdomme, at sætte grænser), men også som mål, der knytter sig mere til handlekompetencebegrebet, (at eleverne kan træffe aktive og bevidste valg i forhold til seksuallivet). Dette viser en interessant dobbelthed i synet på seksualundervisningen, hvor underviserne vægter såvel et sundhedsorienteret forebyggelsesaspekt som et mere demokratisk orienteret handlekompetenceaspekt. Set ud fra en sundhedspædagogisk tilgang er det bemærkelsesværdigt, at underviserne for en stor dels vedkommende fravælger formuleringerne omkring kendskab til, hvordan livsstil og livsvilkår påvirker seksualiteten, og at eleverne kan udvikle visioner for egen og andres seksuelle sundhed. Disse formuleringer er som nævnt primære elementer i forhold til det brede positive sundhedsbegreb og handlekompetencebegrebet. De kommentarer, der er angivet under svarkategorien Andet, tyder på, at der blandt nogle undervisere ikke skelnes mellem seksualundervisningens formål og indhold. Som svar på, hvad der er seksualundervisningens primære formål angives her eksempler som homoseksualitet, kendskab og respekt, I indskolingen har jeg lagt vægt på relationer, interaktioner og følelser i klassen og familien og grundlæggende viden om deres krop. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

16 Faghæfte 21 Der er i samme svar-kategori også enkelte eksempler på angivelse af formål, som knytter sig til formålsbeskrivelsen fra Faghæfte 21. Eksempelvis: Det handler om at klæde eleverne på til det videre liv, som blandt andet indeholder seksuallivet, men bestemt også meget andet. De skal rustes til at tage vare på sig selv, til at være ansvarsfulde medmennesker i en konstant udvikling. Der er undersøgt om det, at man har modtaget efteruddannelse i seksualundervisning har en betydning for ens syn på seksualundervisningens primære formål sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse, men her ses ikke nogen forskel (resultater ikke vist). Det samme gør sig i store træk gældende i forhold til undervisernes angivelse af kendskab til Faghæfte 21. Dog er der en signifikant større andel, der vægter formålet om, at eleverne kan træffe aktive og bevidste valg i forhold til egen seksualitet, blandt dem der har et godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 (69,0 %) sammenlignet med dem, der har mindre eller intet kendskab til Faghæfte 21 (63,2 %), Noget tyder derfor på, at de undervisere, der har et godt eller noget kendskab til Faghæfte 21, er mere tilbøjelige til at se det aktive handlingsorienterede perspektiv som værende væsentligt. 2.3 Planlægning med afsæt i Faghæfte 21 I undersøgelsen er de undervisere, der har erfaringer med at undervise i seksualundervisning blevet spurgt, i hvilket omfang de planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21. Som det fremgår af figur 5a angiver 6,3 % af underviserne, at de i høj grad planlægger seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21, hvorimod henholdsvis 35,3 % og 34,0 % i nogen eller mindre grad angiver at planlægge seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21. I alt 24,4 % angiver, at de slet ikke tager udgangspunkt i Faghæfte 21. Det er altså næsten en fjerdel af underviserne, der angiver, at de ikke tager afsæt i de lovpligtige krav for emnet. Figur 5a. Andel af undervisere, der planlægger seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21 (n=1.247) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Slet ikke 24,4% I høj grad 6,3% I nogen grad 35,3% I mindre grad 34,0% Note: Missing: n=127. Resultater vist blandt undervisere der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247). Det er undersøgt, om der er forskel på i hvilket omfang underviserne planlægger seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21, afhængig af hvilket klassetrin, de primært underviser på (figur 5b). Det tyder på, at det i højere grad er de undervisere, der primært underviser i indskolingen, der slet ikke planlægger Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

17 Faghæfte 21 seksualundervisningen med udgangspunkt i Faghæfte 21 (35,9 %) sammenlignet med mellemtrinnet (19,9 %) og udskolingen (21,4 %). Figur 5b. Andel af undervisere der planlægger seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21 i relation til klassetrin (n=1.247) % ,5 38,1 35,9 36,0 35,9 33, ,8 19,9 21,4 Indskoling (n=223) Mellemtrin (n=317) Udskoling (n=514) ,5 5,7 7,2 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Missing: n=127. Resultater vist blandt undervisere, der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247). p<0,05 Der er undersøgt om, et kendskab til Faghæfte 21 har betydning for, hvorvidt man planlægger sin undervisning med afsæt i trinmålene (figur 6). Langt over halvdelen af undervisere med godt eller noget kendskab til faghæftet planlægger i høj eller nogen grad undervisningen med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21 (76,3 %), mens denne andel er 15,5 % blandt undervisere, der har mindre eller intet kendskab til Faghæfte 21 (p<0,05). Det tyder dermed på, at et kendskab til Faghæfte 21 betyder, at man er mere tilbøjelig til at planlægge sin undervisning med afsæt i trinmålene. Figur 6. Planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 i relation til kendskab til Faghæfte 21(n=1.247) % ,6 44,3 40,2 20,4 12,7 13,9 1,6 3,3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 (n=481) Mindre eller intet kendskab til Faghæfte 21 (n=639) Planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 Note: Missing: n=127. p<0,05 Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

18 Faghæfte 21 I interviewene er der blevet spurgt til, hvilke årsager der kan være til, at underviserne ikke planlægger seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21, og hvilke konsekvenser det får for elevernes læring inden for dette emne: Underviser, klasse: Underviser, 7. klasse: Vi har hænderne fulde med så meget andet, så det bliver lidt syltet pga. tidspresset. Jeg tror ikke, der er så mange lærere, der er klar over, at det er et ansvar, som hviler på alle lærere og ikke kun klasselærere. Underviserne angiver manglende tid og manglende kendskab til, hvem, der ansvaret for seksualundervisningen som årsager til, at seksualundervisningen ikke tilrettelægges med afsæt i Faghæfte 21. Interessant er følgende udtalelse: Underviser, 9. klasse: Jeg synes ikke det er inspirerende at sidde og læse faghæfter. Om der bag dette svar ligger en generel afvisning af faghæfter på trods af, de er lovpligtige, eller om udsagnet er udtryk for manglende viden om, at det er lovpligtigt at undervise med afsæt i såvel Faghæfte 21 som alle andre faghæfter, giver interviewet ikke svar på. Udsagnet peger dog i retning af et behov for at tydeliggøre Faghæfte 21 s funktion og muligheder. Samme tendens ses i dette udsagn: Underviser, 5. klasse: Tit med de faghæfter, der er lavet, så er de meget løst formuleret. Der er ikke noget konkret ( ). Det er meget retningslinjer, og de kan læses på tusind forskellige måder. Sådan er det i hvert fald inden for mange af de andre fag. Du kan læse det, som du har lyst til. En underviser rejser en interessant diskussion i forhold til konsekvensen af den manglende brug af Faghæfte 21. Underviser, 8. kl.: På sin vis er det problematisk. Det betyder jo, at den undervisning, der foregår, den foregår ud fra, hvad folk tænker er vigtigt og ikke ud fra de mål, der er sat. Og det er da problematisk. ( ). Der er ret stor forskel på de årgange, der kommer ud, alt efter hvem der har undervist dem. Der er ikke nogen, der står for at sikre det. Interviewene peger samlet set på, at der blandt underviserne er et manglende kendskab til, hvordan Faghæfte 21 kan og bør anvendes som ramme for planlægningen af seksualundervisningen. Der peges også på, at konsekvensen af det bl.a. kan være, at den seksualundervisning, der tilbydes, bliver tilfældig og afhængig af den enkelte undervisers prioriteringer. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

19 Faghæfte Seksualundervisningens emner I undersøgelsen er der spurgt til, hvilke emner der typisk undervises i i seksualundervisningen 7, og hvornår underviserne mener, eleverne er klar til at blive undervist i de pågældende emner. I spørgeskemaet er udvalgt en række emner, som må forventes at skulle indgå i seksualundervisningen, hvis der skal arbejdes hen imod faghæftes trin- og slutmål. Underviserne havde i undersøgelsen mulighed for at tilføje et eller flere emner. Af figur 7a fremgår det, hvilke emner underviserne har kunnet vælge imellem. I tilknytning til emnet er underviserne også blevet spurgt om, hvordan det er at tale med eleverne om de pågældende emner. Dette vil blive behandlet i kapitel 5 om udfordringer og barrierer i seksualundervisningen. De resultater, der præsenteres omkring undervisernes valg af emner, kan primært bruges som markør for, hvilke emner der prioriteres i undervisningen. Undersøgelsen afspejler således ikke, hvordan underviserne forstår de forskellige emner, herunder hvilke pædagogiske overvejelser og hvilket formål og sundhedssyn, der ligger til grund for den måde, emnerne tilrettelægges på. Der kigges derfor udelukkende på, hvad undersøgelsen fortæller om bredden i valg af emner med perspektivering til trinmålene i Faghæfte 21. Som det fremgår af figur 7a er de mest populære emner i seksualundervisningen 1) forelskelse og følelser (69,7 %), 2) kroppens forandringer i puberteten (68,7 %), 3) præventionsformer (56,0 %) samt 4) venskab og kærlighed (51,5 %). Figur 7a. Emner der primært undervises i (n=1.247) Andet Religion og seksualitet Besværligheder og problemer ved sex Kultur og seksualitet Det gode sexliv Familieliv og familieformer Seksuelle rettigheder Seksuelle overgreb Porno Seksualisering i medier og det offentlige rum Identitet, etnicitet og seksualitet Påsætning af kondom Lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet Den første gang Uønsket graviditet og abort Kropsnormer og kropsidealer Køn og kønsroller Sexsygdomme Krop, kropsbevidsthed og kropssprog Grænser og ansvar i sociale relationer Venskab og kærlighed Præventionsformer Kroppens forandringer i puberteten Forelskelse og følelser % Det ses, at det langt fra er alle undervisere, der typisk inddrager de emner, som ifølge Faghæfte 21 er centrale på alle klassetrin. Det gør det interessant at vide, om det betyder, at underviserne kun i begrænset 7 Underviserne har frit kunne vælge mellem samtlige emner. Der har ikke været nogen øvre eller nedre grænse for, hvor mange emner man kunne angive som emner, man typisk inddrager i undervisningen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

20 Faghæfte 21 omfang eller slet ikke inddrager de pågældende emner. Det gælder emner som grænser og ansvar i sociale relationer (50,4 %), krop, kropsbevidsthed og kropssprog (49,6 %), køn og kønsroller (48,4 %) og familieliv og familieformer (26,6 %). Det er værd at hæfte sig ved, at blot 26,8 % af underviserne angiver, at de typisk inddrager et emne som de seksuelle rettigheder set i lyset af de potentialer for at arbejde med både elevernes handlekompetence og deres egen og andres seksuelle sundhed og trivsel, der er knyttet til dette emne. Set i lyset af diskursen om seksualundervisningens rolle i forhold til at forebygge seksuelle overgreb og uhensigtsmæssige konsekvenser af seksuallivet er det bemærkelsesværdigt, at en række temaer, der knytter sig til forebyggelsesindsatsen, ikke i højere grad angives som temaer, der typisk undervises i. Flere undersøgelser viser, at undervisning, der begynder allerede i de yngste klasser, og som retter sig mod at øge børns viden om seksualitet, grænser og seksuelle overgreb, kan nedsætte risikoen for seksuelle overgreb (Nordisk Campbell Center, 2007). Dette bakkes op af rapporten Om forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn (Kommunernes indsats og om skoleundervisning, Statens Institut for Folkesundhed, 2010). Når vi kigger på undervisernes prioriteringer af de emner, der kan være med til at forebygge seksuelle overgreb, kunne det derfor tyde på, at der er behov for at øge undervisernes kendskab til, hvordan seksuelle overgreb kan forebygges gennem undervisning. Her tænkes særligt på emner som seksuelle overgreb (27,2 %), lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet (43,0 %) og grænser og ansvar i sociale relationer (50,4 %) (figur 7a). Forebyggelse af uhensigtsmæssige konsekvenser af seksuallivet som eksempelvis sexsygdomme og uønsket graviditet er perspektiver, der bl.a. får opmærksomhed gennem oplysningsindsatser og kampagner fra Sundhedsstyrelsen 8. I forhold til det perspektiv er det påfaldende, at under halvdelen har markeret emner som sexsygdomme (49,9 %), den første gang (43,1 %) og påsætning af kondom (32,3 %), der er oplagt indhold i en undervisning med det nævnte sigte (figur 7a). Emner der primært undervises i i relation til klassetrin Undersøgelsen, omkring hvilke emner der typisk undervises i i seksualundervisningen, er også foretaget i relation til, hvilket klassetrin underviserne primært er tilknyttet med henblik på at undersøge om de undervisere, der underviser i udskolingen også i højere grad angiver at undervise i de emner, der er særligt relevante for dette trin 9 (figur 7b). 8 Eksempelvis har Sundhedsstyrelsen gennem en årrække hvert år lanceret kampagnen Kun med Kondom, der bl.a. har fokus på risikoopfattelse og kondombrug. 9 Undersøgelsen er foretaget på baggrund af undervisernes angivelser af hvilke klassetrin (indskoling, mellemtrin, udskoling), de primært underviser på og deres markeringer af, hvilke emner de typisk inddrager i seksualundervisningen. Der er således ikke spurgt direkte til, hvilke emner underviserne typisk inddrager i seksualundervisningen på de forskellige trin. Her henvises der til afsnittet om emner og klassetrin, der beskriver undervisernes angivelser af, hvornår de mener, eleverne er klar til at blive undervist i de forskellige emner. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

21 Faghæfte 21 Figur 7b. Emner der primært undervises i i relation til klassetrin (n=1.247) Andet Religion og seksualitet Besværligheder og problemer ved sex Kultur og seksualitet Det gode sexliv Familieliv og familieformer Seksuelle rettigheder Seksuelle overgreb Porno Seksualisering i medier og det offentlige rum Identitet, etnicitet og seksualitet Påsætning af kondom Lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet Den første gang Uønsket graviditet og abort Kropsnormer og kropsidealer Køn og kønsroller Sexsygdomme Krop, kropsbevidsthed og kropssprog Grænser og ansvar i sociale relationer Venskab og kærlighed Præventionsformer Kroppens forandringer i puberteten Forelskelse og følelser Note: Resultater for Andet i angivelse af klassetrin underviseren primært underviser på ikke vist (n=75). p<0,05. Udskoling (n=565) Mellemtrin (n=346) Indskoling (n=261) % Emner som sexsygdomme, den første gang og påsætning af kondom er eksempler på emner, der først er relevant på de ældre klassetrin, og derfor må det forventes, at disse emner også i højere grad prioriteres af de undervisere, der primært er tilknyttet udskolingen. Blandt denne gruppe undervisere angiver 68,7 %, at sexsygdomme er et emne, der typisk undervises i i seksualundervisningen, mens 61,1 % angiver at undervise i den første gang, og 46,4 % underviser typisk i påsætning af kondom. Andelen af undervisere, der typisk inddrager de nævnte forebyggelsesemner i undervisningen, er markant højere blandt undervisere, der primært underviser i udskolingen set i forhold til undervisere i hhv. indskolingen og på mellemtrinnet. Set i lyset af, at de nævnte emner bør være en obligatorisk del af seksualundervisningen i udskolingen, kunne det dog forventes, at en højere andel af underviserne markerer, at disse emner typisk inddrages i seksualundervisningen (figur7b). Ses der på prioriteringerne af de emner, der handler om forebyggelse af seksuelle overgreb, peger resultatet af undersøgelsen på nogle af de samme påfaldende tendenser som ovenfor vist. Blandt undervisere i indskolingen angiver 18,4 % af underviserne, at de typisk underviser i seksuelle overgreb, mens de samme tal for mellemtrinnet er 25,7 % og for udskolingen 31,1 %. For emnet lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet er fordelingen af undervisere, der typisk inddrager dette emne i undervisningen 20,3 % i indskolingen, 34,7 % på mellemtrinnet og 57,5 % i udskolingen (figur 7b). Undersøgelsen af emner i forhold til klassetrin ændrer derfor ikke ved antagelsen om, at der kan være behov for at øge undervisernes kendskab til, hvordan seksuelle overgreb kan forebygges gennem undervisning. Faghæfte 21 og valg af emner Blandt undervisere, der i høj eller nogen grad planlægger deres undervisning med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21, er der signifikant flere, der typisk berører flere af de emner, der ifølge Faghæfte 21 er Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

22 Faghæfte 21 relevante emner gennem hele skoleforløbet, sammenlignet med de undervisere der i mindre grad eller slet ikke planlægger deres undervisning med afsæt i trinmålene. Eksempler på forskelle fremgår af figur 8. Eksempelvis berøres emnet grænser og ansvar i sociale relationer typisk af 60,5 % af de undervisere, der i høj eller nogen grad planlægger deres undervisning med afsæt i trinmålene, mens den tilsvarende andel er signifikant lavere blandt undervisere, der i mindre grad eller slet ikke planlægger deres undervisning med afsæt i Faghæfte 21 (53,1 %). Tilsvarende signifikante forskelle ses for emnet krop, kropsbevidsthed og kropssprog (59,4 % vs. 52,1 %) og for emnet køn og kønsroller (57,9 % vs. 50,9 %). Figuren viser også, at der er signifikant flere blandt de undervisere, der planlægger deres seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21, der prioriterer de emner, der kan handle om at forebygge seksuelle overgreb (seksuelle overgreb, lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet og grænser og ansvar i sociale relationer). Kun i forhold til emnet familieliv og familieformer, som også er et relevant emne for samtlige klassetrin, ses der ingen signifikant forskel. Figur 8. Emner der primært undervises i i relation til planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 (n=1.247) % Planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21: ,5 59,4 57,9 56,7 53,1 52,1 50,9 41,6 35,8 26,3 30,0 29,4 Høj eller nogen grad (n=466) Mindre grad eller slet ikke (n=654) Grænser og Krop, ansvar i sociale kropsbevidsthed relationer* og kropssprog* Køn og kønsroller* Lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet* Seksuelle overgreb* Familieliv og familieformer Note: Missing: n=127. *p<0.05 Emner og klassetrin Underviserne er blevet spurgt om, hvornår de mener, at eleverne er klar til, at de forskellige emner berøres i undervisningen. Ved hvert emne har de således markeret på hvilket trin, de mener, at eleverne er klar til at høre om de forskellige emner (figur 9). I følge den obligatoriske læseplan skal der i indskolingen blandt andet arbejdes med at: Undersøge forhold af betydning for venskaber og sociale relationer Undersøge egne grænser og afkode andres Undersøge kroppen og dens muligheder og reaktioner Undersøge og forstå egne følelser og deres betydning for andre Udvikle og afprøve ideer til at styrke de sociale relationer i klassen Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

23 Faghæfte 21 Ses der på emnerne samlet set, er det værd at bemærke, at netop de emner, der er obligatoriske i seksualundervisningen i indskolingen, også er de emner underviserne vurderer, at eleverne er mest klar til at blive undervist i i indskolingen (figur 9). Figuren peger samtidig på et behov for at skabe viden om, at eleverne er klar til at blive undervist i flere af seksualundervisningens emner allerede i indskolingen. Dette er begrundet i, at mange af de emner, der kan relateres til ovenstående obligatoriske indhold i indskolingen kun i mindre grad angives som værende emner, eleverne er klar til at blive undervist i i indskolingen. Det gælder emner som krop, kropsbevidsthed og kropssprog, som kun 28,1 % af underviserne angiver som et emne, eleverne er klar til at blive undervist i i indskolingen. Tilsvarende ses for emnerne venskab og kærlighed (37,3 %), grænser og ansvar i sociale relationer (31,2 %) samt forelskelse og følelser (28,2 %). Også emnet køn og kønsroller må anses som et obligatorisk emne i indskolingen, idet emnet er afspejlet direkte i de obligatoriske trinmål for indskolingen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at kun 26,4 % af underviserne mener, at eleverne er klar til at blive undervist i dette emne i indskolingen. Figur 9. Undervisernes angivelser af hvornår eleverne er klar til at blive undervist i seksualundervisningens temaer (n=1.247) Kroppens forandringer i puberteten Forelskelse og følelser Venskab og kærlighed Krop, kropsbevidsthed og kropssprog Familieliv og familieformer Grænser og ansvar i sociale relationer Kropsnormer og kropsidealer Køn og kønsroller Identitet, etnicitet og seksualitet Kultur og seksualitet Seksuelle overgreb Seksualisering i medier og det offentlige rum Religion og seksualitet Seksuelle rettigheder Porno Præventionsformer Lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet Den første gang Uønsket graviditet og abort Sexsygdomme Påsætning af kondom Det gode sexliv Besværligheder og problemer ved sex Udskoling Mellemtrin Indskoling % Note: Missing: n=224. Resultater ikke vist for i 10.klasse samt Ved ikke i angivelse af hvornår eleverne er klar til at høre om de forskelige emner. På mellemtrinnet skal eleverne ifølge den obligatoriske læseplan blandt arbejde med at: Afdække forhold, der påvirker livsstil, herunder tv, reklamer, musik, sport, venner. Beskrive den fysiske og psykiske udvikling fra barn til voksen Finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet Fremlægge egne forslag til et godt socialt netværk Undersøge udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme Desuden fremhæves pubertet og seksualitet som et af 5 emneområder, som undervisningen på mellemtrinnet især skal omfatte. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

24 Faghæfte 21 Af figur 9 fremgår det, at der på mellemtrinnet er en tilsvarende tilbøjelighed til, at underviserne i mindre grad angiver, at eleverne er klar til at blive undervist i de emner, som er obligatorisk på dette klassetrin. Det gælder emner som lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet, sexsygdomme og seksualisering i medier og det offentlige rum. Mere end halvdelen af underviserne angiver, at eleverne først er klar til at blive undervist i disse temaer i udskolingen. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at henholdsvis 27,1 % og 23,5 % af underviserne anser, at eleverne først i udskolingen er klar til, at emnerne køn og kønsroller samt kropsnormer og kropsidealer berøres i undervisningen. I udskolingen skal eleverne ifølge den obligatoriske læseplan blandt andet arbejde med at: Udforske hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil inden for fx seksuelt overførbare sygdomme Diskutere begreberne forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på lokalt, nationalt og globalt plan Undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier Analysere og vurdere forskellige syn på sundhed, seksualitet og familieliv i historisk og globalt perspektiv Udvikle og begrunde egne visioner om sundhed og livskvalitet Diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet Tage stilling til abort og forskellige former for prævention Analysere og reflektere over aktuelle kampagners, reklamers og andre mediers virkemidler, interesser og budskaber Når der ses bort fra de undervisere, der har angivet, at de ikke ved, hvornår eleverne er klar til at blive undervist i de forskellige emner, så har stort set samtlige undervisere angivet, at eleverne er klar til at blive undervist i de angivne emner i udskolingen. Det problematiske i forhold til prioriteringen af emner opstår, når man ser på de allerede omtalte angivelser af, at eleverne først i udskolingen er klar til at blive undervist i emner, der er obligatorisk stof tidligere i skoleforløbet. Som det fremgår af oversigten over indhold i udskolingen skal eleverne på dette trin i højere grad arbejde med samfundsfaglige og globale perspektiver på seksualundervisningens temaer sammenlignet med indholdet i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor der primært er fokus på de nære fællesskaber. Undervisningen og det faglige indhold i udskolingen bygger ovenpå de perspektiver og temaer, der er arbejdet med i indskolingen og på mellemtrinnet. Hvis undervisernes markeringer af at eleverne først i udskolingen er klar til at blive undervist i emner, der er obligatoriske langt tidligere i skoleforløbet, betyder, at de rent faktisk også først underviser i disse emner i udskolingen, må det betegnes som problematisk i forhold til den progression og helhed i den faglige udvikling fra klasse, der er lagt op til i Faghæfte 21. Emner i relation til formål En undersøgelse af, hvorvidt undervisernes syn på formålet for seksualundervisningen kan afspejles i deres valg af emner, gav ikke noget resultat af betydning. Af undersøgelsen fremgår det nemlig ikke, hvordan man forstår og tilrettelægger de enkelte emner, hvilket er afgørende i forhold til at vurdere, hvilket formål og sundhedspædagogisk tilgang det enkelte emne knytter sig til. Hypotesen om, at den enkelte undervisers syn på seksualundervisningen vil være styrende for de valg, der træffes set i forhold til valg af emner, kan derfor hverken be- eller afkræftes. Der er ikke yderligere data omkring dette fra de kvalitative interviews. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

25 Faghæfte Metoder Faghæfte 21 lægger op til, at der veksles mellem forskellige former for metoder i seksualundervisningen med vægt på undervisningsaktiviteter, der engagerer eleverne og gør dem aktive i undervisningen herunder metoder, der har en undersøgende og analyserende karakter. Netop elevernes aktive deltagelse sammen med interaktion mellem eleverne er fundamentet i den form for læringsprocesser, der udvikler elevernes handlekompetence. (Simovska, 2011). Udvikling af handlekompetence er som tidligere beskrevet et væsentligt aspekt i formålet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. I Faghæfte 21 angives projektarbejdsformen 10 specifikt som en metode, der knytter sig til de faglige synsvinkler i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og som en metode, der er anvendelig på samtlige klassetrin. Andre metoder, der engagerer eleverne, og som er baseret på dialog og interaktion mellem eleverne, er rollespil, dilemma- og vurderingsøvelser, case-øvelser 11 og gruppearbejde. I undersøgelsen er der spurgt ind til undervisernes valg af metoder med mulighed for at vælge en række forskellige metoder. Disse metoder fremgår af figur 10a. Resultatet af dette spørgsmål kan bruges til at pege på en række tendenser i forhold til valg af metoder og variationen i metodevalg. Undersøgelsen fortæller således ikke noget om, hvordan den enkelte underviser anvender de valgte metoder, og hvordan det faglige indhold sættes i spil gennem den konkrete metode. Der både set overordnet på valg af metoder samt på metodespørgsmålet i forhold til undervisernes angivelser af, hvilke klassetrin de primært underviser på (figur 10b). På den måde kan der ses på metoderne generelt og ses mere specifikt på, hvilke metoder der hyppigst anvendes på forskellige trin. Figur 10a. Metoder der primært anvendes i undervisningen (n=1.247) Skriftlige opgaver Projektarbejde Andet Elevpræsentationer Individuelle øvelser Rollelspil og forumspil Informationssøgning Dilemma-og vurderingsøvelser Gruppearbejde Case-øvelser Læsning af forskellige former for tekster Dialog i mindre grupper Visning af film Læreroplæg Fælles dialog i klassen % 10 Projektarbejdsformen er kort fortalt en arbejdsform, hvor eleverne undersøger og udforsker et eller flere spørgsmål og fremstiller et produkt, som formidler de resultater og perspektiver, de finder frem til. Projektarbejdsformen kan tilrettelægges med forskellige faglige perspektiver og forskellige krav til arbejdsprocessen og abstraktionsniveauet afhængig af elevernes faglige niveau og klassetrin. Projektarbejdet foregår som oftest i grupper. 11 Caseøvelser er øvelser, hvor eleverne forholder sig aktivt og handlingsorienteret til fiktive eller autentiske cases indeholdende problemstillinger knyttet til seksualundervisningens emner. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

26 Faghæfte 21 Figur 10b. Metoder der primært anvendes i undervisningen i relation til klassetrin (n=1.247) Skriftlige opgaver Projektarbejde Andet Elevpræsentationer Individuelle øvelser Rollelspil og forumspil Informationssøgning Dilemma-og vurderingsøvelser Gruppearbejde Case-øvelser Læsning af forskellige former for tekster Dialog i mindre grupper Visning af film Læreroplæg Fælles dialog i klassen Udskoling (n=565) Mellemtrin (n=346) Indskoling (n=261) % Note: Resultater ikke vist for Andet i angivelse af klassetrin der primært undervises på (n=75). p<0,05 (undtagen ved skriftlige opgaver) Overordnet set er det metoderne fælles dialog i klassen (68,6 %), læreroplæg (57,9 %) og visning af film (52,9 %) der er de mest anvendte metoder i seksualundervisningen (figur 10a). Når vi ser på undervisernes prioritering af metoder i forhold til deres angivelser af, hvilke klassetrin de primært underviser på, ser det ud til at disse metoder prioriteres hyppigst både samlet set og inden for de tre trin indskoling, mellemtrin og udskoling (figur 10b). Den høje prioritering af netop disse metoder kan tyde på et signal om, at seksualundervisningen primært ses som et fag, hvor elever og undervisere diskuterer og taler sammen med afsæt i eksempelvis film og læreroplæg, mens den mere undersøgende og problemorienterede tilgang til seksualundervisning kun i mindre omfang finder sted. Projektarbejde, som i de fleste tilfælde også inkluderer elevoplæg, anvendes således kun i begrænset omfang. Kun 10,1 % af underviserne angiver, at de bruger projektarbejde som metode, og 10,7 % at de bruger elevpræsentationer (figur 10a). For begge metoders vedkommende ser det ud til der sker der en stigning i valg af den metode op gennem skoleforløbet (figur 10b). Særligt overraskende er det, at kun 34,5 % af underviserne angiver, at de hyppigt anvender gruppearbejde (figur 10a). Gruppearbejde er en undervisningsmetode, som i høj grad er baseret på interaktion og dialog mellem eleverne. Der skal dog tages det forbehold, at gruppearbejde er en ret bred definition, som også kan inkludere flere af de andre nævnte metoder. Flere af de andre metoder, der i særlig grad lægger op til interaktion og elevernes aktive deltagelse anvendes også i mindre omfang. Udover projektarbejdsformen og gruppearbejde gælder det eksempelvis caseøvelser (37,6 %), rollespil og forumspil (16,8 %) samt dilemma og vurderingsøvelser (33,6 %) (figur 10a). Overordnet set, kan det tyde på, at der er en større variation i valg af metoder på de ældre klassetrin. Dette fremgår af figur 10b, hvor det ses, at stort set alle angivne metoder i højere grad anvendes af undervisere i udskolingen (p<0,05). Særligt i forhold til metoder som dilemma og vurderingsøvelser samt gruppearbejde ses en stor forskel fra indskoling til mellemtrin og igen fra mellemtrin til udskoling. Det kan hænge sammen med elevernes stigende abstraktionsniveau samt evne til at arbejde selvstændigt. Dette kunne således tyde på, at der i det hele taget er en tendens til en større bredde i valget af metoder op gennem skoleforløbet (figur 10a). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

27 Faghæfte 21 De metoder, der nævnes i kategorien Andet, handler for en stor dels vedkommende om inddragelse af sundhedsplejen og brug af gæstelærere. Noget tyder på, at kendskab til Faghæfte 21 og efteruddannelse har en betydning for underviserens variation i valg af metoder (figur 10c). Eksempelvis er der signifikant flere undervisere blandt de, som har et godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 sammenlignet med de undervisere, der har mindre eller intet kendskab til faghæftet, der anvender metoder som caseøvelser (53,8 % vs. 35,2 %), dialog i mindre grupper (53,2 % vs. 42,1 %) dilemmaøvelser (42,9 % vs. 32,1 %) læreroplæg (67,3 % vs. 56,4 %) samt rollespil og forumspil (25,6 % vs. 15,7%). Bortset fra skriftlige opgaver anvendes samtlige af de andre angivne metoder også i højere grad af de undervisere, der har modtaget efteruddannelse, dog uden at der her er tale om signifikante forskelle (figur ikke vist). Figur 10c. Metoder der primært anvendes i undervisningen i relation til kendskab til Faghæfte 21 (n=1.247) Skriftlige opgaver Projektarbejde Andet Elevpræsentationer Individuelle øvelser Rollelspil og forumspil Informationssøgning Dilemma-og vurderingsøvelser Gruppearbejde Case-øvelser Læsning af forskellige former for tekster Dialog i mindre grupper Visning af film Læreroplæg Fælles dialog i klassen % Mindre eller intet kendskab til Faghæfte 21 (n=714) Godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 (n=533) Note: p<0, Elevmedbestemmelse Som nævnt i introduktionen til dette kapitel fremhæves medbestemmelse i den sundhedspædagogiske forskning som afgørende for elevernes læring, når målet er udvikling af handlekompetence (Simovska, 2011). Elevmedbestemmelse skaber motivation og ejerskab og kan bidrage til, at eleverne oplever undervisningen som meningsfuld og relevant. I faghæftet skelnes mellem den form for deltagelse, hvor eleverne alene har mulighed for at acceptere eller afvise forslag til emner og metoder, som er foreslået af underviseren, og det der defineres som ægte former for deltagelse, hvor eleverne tager beslutninger i samarbejde med underviseren. Der angives desuden forskellige niveauer, som eleverne kan deltage på i et givent undervisningsforløb fra valg af tema og spørgsmål, der skal undersøges i undervisningen, til udvikling af visioner, valg af aktiviteter og evaluering. Ægte deltagelse forudsætter, at eleverne aktivt er med til at præge både form og indhold i undervisningen, så de oplever reel mulighed for at kunne påvirke de omstændigheder og beslutninger, der har betydning for deres seksuelle sundhed. Underviserne er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de lægger vægt på elevernes medbestemmelse i undervisningen, og hvordan de konkret skaber mulighed for elevmedbestemmelse. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

28 Faghæfte 21 Figur 11. Fordeling af undervisere, der lægger vægt på elevers medbestemmelse i relation til klassetrin (n=1.247) % ,4 71,9 82,4 83, Total (n=1.006) Indskoling (n=196) Mellemtrin (n=289) Udskoling (n=463) Note: Missing: n=241. Resultater for "Andet" i angivelse af klassetrin, der primært undervises på ikke vist (n=58). p<0,05. Figur 11 viser, at 80,4 % (n=809) af alle underviserne lægger vægt på elevernes medbestemmelse. Figuren viser desuden en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo mere lægges der vægt på dette af underviserne. Andelen af undervisere der angiver, at de lægger vægt på elevers medbestemmelse stiger således fra 71,9 % af de undervisere, der primært underviser i indskolingen til 82,4 % blandt undervisere på mellemtrinnet og 83,8 % i udskolingen (p<0,05). Interessant bliver det, når undervisernes markeringer omkring medbestemmelse anskues ud fra undervisernes kendskab til Faghæfte 21. Her er der en signifikant større andel af de undervisere, der har et godt kendskab til Faghæfte 21, der markerer, at de lægger vægt på elevernes medbestemmelse (84,9 %) sammenlignet med dem, der slet intet kendskab har til Faghæfte 21 (72,9 %) (tabel ikke vist). Former for medbestemmelse Blandt de undervisere, der lægger vægt på elevers medbestemmelse, er det blevet undersøgt, på hvilken måde underviserne inddrager eleverne i undervisningen. Det ses, at underviserne primært inddrager eleverne i forhold til formulering af spørgsmål, der skal undersøges i undervisningen (81,8 %) og i forhold til valg af emner (54,0 %) (figur 12). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

29 Faghæfte 21 Figur 12. Fordeling over hvordan der konkret skabes mulighed for elevers medbestemmelse i undervisningen (n=809) Andet Eleverne opstiller mål og visioner for undervisningen Eleverne beslutter aktiviteter og arbejdsformer Eleverne udarbejder projekter og vælger fremlæggelsesform Eleverne er med i planlægningen af seksualundervisningsforløbet Eleverne evaluerer undervisningen med afsæt i opstillede mål Eleverne komme med forslag til undervisningsmaterialer Eleverne har mulighed for at acceptere eller afvise et emne foreslået af underviseren Eleverne evaluerer deres tilfredshed med undervisningen Eleverne vælger emner til undervisningen 8,2 8,9 10,9 13,8 14,1 14,5 22,5 36,7 44,9 54,0 Eleverne formulerer spørgsmål, der skal undersøges i undervisningen 81,8 Note: resultater vist for de undervisere der lægger vægt på elevers medbestemmelse (n=809) % Resultatet af undervisernes markeringer af, hvordan de konkret skaber muligheder for medbestemmelse, kan problematiseres, når der perspektiveres til den sundhedspædagogiske forsknings perspektiver på ægte deltagelse. I denne sammenhæng er det interessant, at kun 14,1 % af underviserne angiver, at eleverne er med i planlægningen af seksualundervisningsforløbet, at kun 10,9 % af underviserne angiver, at eleverne beslutter aktiviteter og arbejdsformer, at kun 8,9 % inddrager eleverne i forhold til at opstille mål og visioner for undervisningen og at kun 14,5 % af underviserne angiver, at eleverne er med til at evaluere undervisningen med afsæt i opstillede mål. Resultatet peger derfor i retning af et syn på medbestemmelse, der ikke stemmer overens med det syn på medbestemmelse, der er angivet i Faghæfte 21. Når størstedelen af underviserne angiver, at de lægger vægt på elevernes medbestemmelse, er der derfor grund til at forholde sig kritisk til, om eleverne i praksis rent faktisk har medbestemmelse i seksualundervisningen. Den forskel, der som vist ovenfor, kommer til udtryk i undersøgelsen af undervisernes markeringer omkring medbestemmelse i relation til kendskabet til Faghæfte 21, bliver endnu tydeligere, når vi undersøger, hvordan der skabes muligheder for medbestemmelse (figur 13). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

30 Faghæfte 21 Figur 13. Fordeling over hvordan der konkret skabes mulighed for elevers medbestemmelse i undervisningen i relation til kendskab til Faghæfte 21 (n=809) % ,1 85,4 79,8 73, ,7 10,4 6,7 5,6 21,5 22,8 24,1 16,8 17,9 16,4 10,7 12,1 11,7 13,5 4,8 6,5 0 Eleverne formulerer spørgsmål, der skal undersøges i undervisningen Eleverne opstiller mål og visioner for undervisningen Eleverne er med i planlægningen af seksualundervisningsforløbet Eleverne udarbejder projekter og vælger fremlæggelsesform Eleverne evaluerer undervisningen med afsæt i opstillede mål Godt(n=79) Noget(n=280) Mindre (n=326) Intet (n=124) Note: resultater vist for de undervisere, der lægger vægt på elevers medbestemmelse (n=809). p<0,05. Vi kan se at der mellem de undervisere, der har et godt kendskab, og de der intet kendskab har til Faghæfte 21, er signifikante forskelle, i den måde hvorpå underviserne inddrager eleverne. Forskellen ses i forhold til alle de svarkategorier, der har potentialer i forhold til at opnå ægte medbestemmelse. Det gælder; eleverne formulerer spørgsmål, der skal undersøges i undervisningen 91,1 % vs. 73,4 %, eleverne opstiller mål og visioner for undervisningen 17,7 % vs. 5,6 %, eleverne er med i planlægningen af seksualundervisningsforløbet 21,5 % vs. 12,1 %, eleverne udarbejder projekter og vælger fremlæggelsesform 22,8 % vs. 4,8 %, og eleverne evaluerer undervisningen med afsæt i opstillede mål 24,2 % vs. 6,5 %. Noget tyder derfor på, at et godt kendskab til Faghæfte 21 betyder, at man giver eleverne mulighed for medbestemmelse på et andet niveau end, hvis man intet kendskab har til faghæftet. 2.7 Opsummering I dette afsnit har vi undersøgt undervisernes kendskab til Faghæfte 21, og hvordan faghæftets obligatoriske mål og sundhedspædagogiske tilgang til seksualundervisningen bruges som ramme for seksualundervisningen. Det er vist, at mere end halvdelen af underviserne angiver at have et mindre eller slet intet kendskab til Faghæfte 21, og næsten 25 % af underviserne tager ikke udgangspunkt i faghæftets trinmål i forbindelse med planlægning af seksualundervisningen. Det begrænsede kendskab til faghæftet og den begrænsede planlægning med afsæt i emnets obligatoriske mål og intentioner har en række konsekvenser for seksualundervisningens indhold, metoder og for den sundhedspædagogiske tilgang til seksualundervisningen. Vi kan således se, at der er en signifikant større bredde i de valg, der foretages Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

31 Faghæfte 21 omkring temaer i seksualundervisningen hos de undervisere, der planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21 sammenlignet med de undervisere, der ikke tager afsæt i faghæftet. Ligeledes er der signifikant flere af de undervisere, der har et kendskab til Faghæfte 21, som anvender metoder baseret på elevaktivitet og interaktion sammenlignet med de undervisere, der kun har begrænset eller intet kendskab til Faghæfte 21. Undersøgelsen peger også på, at de undervisere, der har et kendskab til Faghæfte 21 i højere grad skaber muligheder for, at eleverne opnår ægte medbestemmelse i seksualundervisningen sammenlignet med de undervisere, der intet kendskab har til faghæftet. I analysen er det blevet fremhævet, at efteruddannelse i seksualundervisning har en markant betydning for undervisernes kendskab til Faghæfte 21 og for de valg, der træffes omkring seksualundervisningens metoder. Langt flere af de undervisere, der har modtaget efteruddannelse, har et kendskab til faghæftet sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse. Det er også blevet vist, at efteruddannelse betyder en tendens til, at der anvendes en større variation i valg af metoder. Det er ikke muligt hverken at be- eller afkræfte hypotesen om, at den enkelte undervisers syn på seksualundervisningens mål vil være styrende for de valg, der træffes i forhold til indholdet i seksualundervisningen. Det problematiseres dog, at der er en tendens til, at de valg, der træffes omkring valg af emner, metoder og inddragelse af eleverne, ikke lever op til de fastsatte mål og intentioner, der af Ministeriet for Børn og Undervisning er fastsat for seksualundervisningen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

32 3. Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Efter at have beskrevet undervisernes kendskab til og brug af Faghæfte 21 og de lovpligtige bestemmelser, vil der i dette kapitel blive set nærmere på seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse. Seksualundervisningen er et timeløst emne, der skal foregå som en del af hele skoleforløbet fra klasse. Det betyder, at emnet ikke er tillagt et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen sammen med de obligatoriske fag. I Faghæfte 21 præciseres det i den forbindelse, at emnet har mange berøringsflader med de skemalagte fag, hvilket giver gode muligheder for at tilrettelægge tværfaglige forløb. Over halvdelen af underviserne i grundskolen er helt (19,5 %) eller delvist (38,5 %) enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i grundskolen. I dette kapitel ses der på, hvor mange timer der bruges på seksualundervisningen på de forskellige klassetrin, hvordan underviserne helt konkret varetager planlægningen af undervisningen, samt i hvilke af de skemalagte fag seksualundervisningen inddrages. Svarene på disse spørgsmål kan bruges som afsæt for at give et kvalificeret bud på hvilke behov og muligheder, der måtte være i forhold til at styrke seksualundervisningens praksis i grundskolen, hvis de lovpligtige rammer skal imødekommes. 3.1 Seksualundervisningens omfang Der findes ikke noget vejledende timetal for, hvor mange timer, der skal bruges på seksualundervisningen i grundskolen. Omfanget af timer må derfor bero på et skøn fra den enkelte underviser, hvor elevernes faglige niveau og de fastlagte mål for emnet tages i betragtning. Underviserne har i undersøgelsen svaret på, hvor mange timer de typisk bruger på seksualundervisningen pr. år på det klassetrin, hvor de primært underviser. De resultater, der præsenteres her, viser undervisernes svar på dette spørgsmål. Resultaterne fortæller ikke noget om, hvordan timerne bruges; herunder hvordan prioriteringen af antal timer hænger sammen med overvejelser om, hvordan de faglige mål fra Faghæfte 21 opfyldes. Figur 14 viser det typiske antal timer, der bruges på seksualundervisningen i indskolingen. I alt 517 undervisere har angivet, at de underviser i indskolingen. På alle fire klassetrin i indskolingen angiver størstedelen af underviserne, at de ingen timer bruger, eller at de bruger 1-3 timer på seksualundervisningen. For hvert klassetrin fra klasse ses en stigning i andelen af undervisere, der angiver at bruge 4-6 timer om året på seksualundervisningen. Tilsvarende sker det et fald i undervisere, der angiver, at de ingen tid bruger, eller at de bruger 1-3 timer. Det kunne derfor tyde på, at der for hvert klassetrin i indskolingen sker en lille stigning i antallet af undervisningstimer, der bruges på seksualundervisning (figur 14). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

33 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Figur 14. Omfang af seksualundervisning pr. år i indskolingen (n=517) % , , ,8 39,3 33, ,0 25, ,8 13,5 13,9 10 9,3 6,4 4,4 1,7 2,9 4,4 0,6 1,2 2,1 2,7 0,4 1,0 0,8 1,4 0 Ingen timer 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer timer 15 timer eller mere Omfang af seksualundervisning pr. år Note: Missing: n=59 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse I alt 723 undervisere har angivet, at de underviser på mellemtrinnet. Af figur 15 ses det, at der også blandt denne gruppe er en forholdsvis stor gruppe undervisere, der angiver, at de ikke bruger timer på seksualundervisningen. Der sker dog et fald i denne andel fra klasse. (4. klasse: 23,4 %, 5. klasse 18,1 % og 6. klasse 11,6 %). Tilsvarende viser figuren, at der for hvert klassetrin på mellemtrinnet sker en stigning i andelen af undervisere, der bruger 4-6, 7-9 og 10 timer eller mere. Det ser ud til, at tendensen om øget prioritering af tid brugt på seksualundervisningen for hvert klassetrin i indskolingen også fortsætter på mellemtrinnet. Figur 15. Omfang af seksualundervisning pr. år på mellemtrinnet (n=723) % ,4 23,1 24,5 20,7 18,1 19,4 21,0 15,5 11,6 16,2 12,6 7,2 9,4 6,1 3,9 5,0 1,7 1,8 Ingen timer 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer timer 15 timer eller mere Omfang af seksualundervisning pr. år 4. klasse 5. klasse 6. klasse Note: Missing: n=155 (4. klasse); n=142 (5. klasse), n=129 (6. klasse) Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

34 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse 41,1 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at seksualundervisning i indskolingen og på mellemtrinnet bør opprioriteres. I udskolingen (figur 16) er billedet af omfanget af seksualundervisningen noget mere flertydigt sammenlignet med indskoling og mellemtrin. Interessant er det, at der blandt de 869 undervisere, der angiver at undervise i udskolingen, sker en stigning i antallet af undervisere, der angiver, at de ingen timer bruger på seksualundervisningen (7. klasse: 18,2 %, 8. klasse: 19,3 % og 9. klasse: 24,4 %). Modsat er der til gengæld flere undervisere i udskolingen, der bruger et højere antal timer på seksualundervisningen sammenlignet med indskoling og mellemtrinnet (10-15 timer, 15 timer eller mere). Der ser ud til, at der bruges færre timer på seksualundervisningen i 9. klasse end i 7. og 8. klasse (figur 16). Det kommer bl.a. til udtryk ved at flere undervisere i 7. og 8. klasse angiver at bruge 7-9 timer og timer end underviserne i 9. klasse. Tilsvarende er der flere undervisere i 9. klasse der angiver, at de typisk bruger 1-3 timer eller ingen timer på seksualundervisningen. Figur 16. Omfang af seksualundervisning pr. år i udskolingen (n=869) % ,4 18,2 19,3 15,9 11,7 11,7 18,9 19,8 18,2 17,7 17,5 14,0 13,2 11,6 9,1 7,2 7,0 5,4 Ingen timer 1-3 timer 4-6 timer 7-9 timer timer 15 timer eller mere Omfang af seksualundervisning pr. år 7. klasse 8. klasse 9. klasse Note: Missing: n=113 Ses der samlet på seksualundervisningens omfang, ser det ud til, at der undervises mindst i indskolingen. Antallet af timer den enkelte underviser bruger på seksualundervisningen, synes at øge for hvert klassetrin på mellemtrinnet, mens det tyder på, at det er i 7. og 8. klasse, underviserne bruger mest tid på seksualundervisningen. I 9. klasse ser det ud til, at der er færre undervisere der bruger tid på seksualundervisningen sammenlignet med de andre to klassetrin i udskolingen. Seksualundervisningens omfang ligger for de fleste underviseres vedkommende inden for et omfang på 9 timer og derunder. Noget kunne tyde på, at særligt i udskolingen er der stor variation i, hvor mange timer den enkelte underviser vælger at bruge på seksualundervisningen på de forskellige klassetrin. Hvorvidt denne variation er begrundet i en faglig vurdering, eller om det er helt tilfældigt, hvor meget seksualundervisning eleverne får, afhængig af hvilken underviser de har, afspejles ikke i undersøgelsen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

35 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse 3.2 Seksualundervisningens tilrettelæggelse I Faghæfte 21 lægges der op til, at undervisningen i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tilrettelægges i en vekselvirkning mellem rene forløb, hvor formålet udelukkende er at tilgodese det obligatoriske emne, forløb hvor emner fra Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab integreres i det faglige arbejde med andre fag og som spontane forløb på baggrund af spørgsmål, der opstår naturligt i klassen. Styrken ved denne vekselvirkning er, at man både kan arbejde systematisk og målrettet med emnets trinmål og indholdsområder, og samtidig være åben over for at gribe eleverne der hvor de er og møde de spørgsmål, der udspringer af elevernes hverdag. I undersøgelsen har underviserne svaret på, hvordan de varetager seksualundervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. I spørgeskemaet var der angivet fem svarkategorier (se figur 17) med mulighed for at markere flere svar. Figur 17. Varetagelse af seksualundervisning på de forskellige trin % ,3 67, ,7 50,9 44, ,0 31,1 32,6 22,8 12,6 14,1 19,9 10,8 7,9 11,7 0 Som særligt tilrettelagte seksualundervisningsforløb Som særligt tilrettelagte sundhedsforløb sammen med andre sundhedsemner Som tværfaglig undervisning, hvor seksualundervisningen inddrages i de skemalagte fag Samtale om emner relateret til seksualundervisningen tages op, når de dukker naturligt op i klassen Indskoling (n=517) Mellemtrin (n=723) Udskoling (n=869) Andet Figur 17 viser, at særligt i indskolingen er der en tendens til, at seksualundervisningen kun i begrænset omfang tilrettelægges som en vekselvirkning mellem forskellige tilrettelæggelsesformer. Blot 11,1 % af underviserne angiver, at de planlægger særligt tilrettelagte seksualundervisningsforløb og 12,6 % angiver, at de tilrettelægger seksualundervisningen som tværfaglige forløb sammen med andre fag. På mellemtrinnet og i udskolingen veksles der i højere grad mellem de forskellige tilrettelæggelsesformer sammenlignet med indskolingen. Således angiver 46,7 % af underviserne på mellemtrinnet og 64,3 % af underviserne i udskolingen, at de planlægger seksualundervisningen som særligt tilrettelagte seksualundervisningsforløb. 32,6 % af underviserne på mellemtrinnet angiver, at de planlægger seksualundervisningen som særligt tilrettelagte sundhedsforløb sammen med andre sundhedsemner, mens det tilsvarende tal for udskolingen er 22,8 %. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

36 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Den spontant opståede samtale Figur 17 viser, at den spontant opståede samtale om emner relateret til seksualundervisningen er den hyppigst anvendte tilrettelæggelsesform blandt undervisere i både indskoling (67,7 %) og på mellemtrinnet (50,9 %). Blandt undervisere i udskolingen angiver 44,8 %, at de benytter den spontane samtale. Den spontane samtale har en række potentialer i forhold til at gribe eleverne, der hvor de er og dermed fastholde elevernes engagement og interesse. Den spontane samtale kan bidrage til, at underviseren får et godt kendskab til elevernes ønsker og behov som afsæt for tilrettelæggelsen af andre former for seksualundervisningsforløb. Det må derfor ses som positivt, at en forholdsvis stor andel af underviserne griber de spontane muligheder, der er for at tale om seksualundervisningens emner med eleverne. Ulempen ved denne tilrettelæggelsesform er, at seksualundervisningen nemt kan blive en løsrevet seance, der ikke sammentænkes med de faglige synsvinkler 12 og mål for faget. Hvis den spontane samtale ikke benyttes sammen med andre tilrettelæggelsesformer, er der derfor en risiko for, at der ikke arbejdes systematisk og målrettet med seksualundervisningens obligatoriske indhold. Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvorvidt underviserne tilrettelægger de spontant opståede samtaler, så de faglige synsvinkler tilgodeses. Sammenholdes svarene med forrige kapitels konklusioner om undervisernes manglende kendskab til Faghæfte 21 og seksualundervisningens målsætninger, kan noget dog tyde på, at dette ikke er tilfældet. Seksualundervisning og skemalagte fag Som det fremgår af figur 17 ovenfor udgør andelen af undervisere, der inddrager seksualundervisningen i de skemalagte fag 12,6 % i indskolingen, 14,1 % på mellemtrinnet og 19,9 % i udskolingen. Det er overraskende tal, i og med seksualundervisningen ifølge faghæftet skal tilrettelægges sammen med de skemalagte fag. Dette resultat gav anledning til en tese om, at underviserne ikke har det fornødne kendskab til de tværfaglige muligheder, som blev afprøvet i interviewene. På spørgsmålet om muligheden for at integrere seksualundervisningen sammen med danskfaglige stofområder og arbejdsmetoder svarer en underviser: Underviser, klasse: Det har jeg ikke tænkt på. Det, synes jeg, er en god idé ( ). Man kunne selvfølgelig godt have noget med en tekst, der havde noget med følelser at gøre, hvor man kunne tale på en sådan lidt mere altså end kun det litterære ja det kunne man sagtens. Denne underviser antyder, at hun ikke tidligere har tænkt på de tværfaglige muligheder mellem dansk og seksualundervisning, men idet hun præsenteres for tanken, sættes en refleksion i gang. Det giver anledning til at overveje, om der er et behov for at bevidstgøre underviserne om både krav og muligheder i forhold til at tilrettelægge en tværfaglig seksualundervisning. Den samme underviser peger på, at det er svært at finde tid til seksualundervisningen, fordi man også skal nå de faglige mål og stofområder for de skemalagte fag. Hvis dette er en generel tendens, er der et potentiale i forhold til at øge undervisernes bevidsthed om, 12 Med faglige synsvinkler menes emnets centrale kundskabs og færdighedsområder, der i Faghæfte 21 beskrives som forudsætningen for at eleverne udvikler handlekompetence, der omtales som et af seksualundervisningens primære formål. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er årsager og betydning, visioner og alternativer samt handling og forandring. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

37 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse hvordan seksualundervisningens mål og stofområder meningsfuldt kan tænkes sammen med mål og indhold for andre fag. Andre svar på spørgsmålet fra interviewene om, hvordan og i hvilket omfang seksualundervisningen kan tænkes sammen med andre fag, peger i samme retning: Underviser, klasse Ja det lyder som en ret god idé, synes jeg. Det er ikke noget, jeg har gjort. Men jeg tænker, det ville nok være mere sådan ja selvfølgelig man kunne jo godt Det har jeg ikke tænkt på. Det synes jeg er en god idé( ). Jeg har ikke tænkt, at det sådan skulle på skemaet på den måde. Jeg har mere tænkt, at jeg så har prøvet at få det ind i klassens tid eller på alternative dage og sådan noget. Underviser, 7. klasse: Der står jo ikke decideret, når du lukker faghæftet op i dansk, at du som dansklærer også skal undervise i seksualundervisning. Så skal du have fat i Faghæfte 21 og huske, at det så er en fælles ting. Disse svar peger også på, at der for nogle undervisere ikke er en naturlig kobling mellem det at arbejde tværfagligt med mål og indhold for seksualundervisningen og mål og indhold for andre fag. Svarene i de kvalitative interviews giver ikke et entydigt svar på tesen om manglende kendskab til de tværfaglige muligheder, da enkelte undervisere angiver konkrete eksempler på, hvordan de inddrager seksualundervisningen sammen med de skemalagte fag. Eksempelvis giver en underviser følgende svar på, om seksualundervisningen er en del af årsplanen for underviserens klasse: Underviser, 9. klasse: Jo det er det jo for biologi, men det er jo ligeså meget i dansk, at der bliver snakket om det. Det kan jo også være en lang snak, der bliver spundet ud af, at der er et barn, hvis forældre skal skilles, og så er der nye måder, man skal leve på i den familie. Denne udtalelse rummer en dobbelthed, idet underviseren dels præciserer, at seksualundervisningen er en del af årsplanen for biologi, og dels eksemplificerer med en situation, der ser ud til at kunne være en spontan opstået samtale mere end et på forhånd planlagt forløb. Svaret peger altså i retning af, at der tænkes tværfagligt, uden at svaret entydigt viser, at seksualundervisningen tænkes bredt ind i forskellige faglige sammenhænge. En anden underviser svarer helt konkret på, hvordan seksualundervisningen integreres sammen med faglige perspektiver for andre fag, da underviseren får stillet spørgsmålet om, hvorvidt seksualundervisningen planlægges sammen med andre fag: Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

38 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Underviser, klasse: Ork ja, alle de fag jeg underviser i. Dansk, samfundsfag og religion. Så har jeg noget om kønsforestillinger inden for religion. Der kan også være noget om homoseksuelle, noget om ligestilling, om identitet i samfundsfag, og i dansk er der jo hele lyrikken. Tekster der handler om kærlighed, skønlitteratur, der handler om kærlighed eller sex. Eksemplerne peger på, at der hos nogle undervisere er en bevidsthed om, at seksualundervisningen kan integreres i fagene. Sammenholdes de ovenfornævnte eksempler med spørgeskemaundersøgelsens resultater vedrørende seksualundervisningens tilrettelæggelse, tyder det dog på, at der generelt er et potentiale i forhold til at øge undervisernes kendskab til, hvordan seksualundervisningens mål og indhold kan og skal integreres med mål og indhold for andre fag. I det følgende afsnit ses nærmere på i hvilke fag underviserne typisk inddrager seksualundervisningen. 3.3 Seksualundervisning og skemalagte fag Af figur 18a-c fremgår, i hvilke skemalagte fag underviserne typisk inddrager seksualundervisningen på hhv. indskoling (figur 18a), mellemtrin (figur 18b) og udskoling (figur 18c). Figur 18a. Skemalagte fag seksualundervisningen typisk inddrages i, indskoling (n=517) Engelsk Musik Matematik Billedkunst Historie Kristendomskundskab Idræt 0,8 1,9 2,9 4,4 5,0 13,9 18,6 Natur/teknik 32,9 Dansk 54,0 Andet 24, % Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

39 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Figur 18b. Skemalagte fag seksualundervisningen typisk inddrages i, mellemtrin (n=723) Håndarbejde Sløjd Engelsk Hjemkundskab Musik Billedkunst Matematik Historie Kristendomskundskab Idræt Natur/teknik Dansk Andet 1,1 1,4 1,4 1,9 2,4 6,6 11,3 19,8 21,9 39,6 56, % Figur 18c. Skemalagte fag seksualundervisningen typisk inddrages i, udskoling (n=869) Sløjd Fransk Håndarbejde Hjemkundskab Tysk Geografi Fysik/kemi Matematik Engelsk Historie Kristendomskundskab Idræt Samfundsfag Biologi Dansk Andet 0,5 0,7 1,0 1,8 2,9 3,0 3,8 7,2 9,4 9,4 13,9 25,4 41,9 43, % Af figurerne fremgår det, at dansk er det fag, hvor seksualundervisningen hyppigst inddrages på alle tre trin (indskoling 54,0 %, mellemtrin 56,7 % og udskoling 43,7 %). Dernæst følger naturfagene i form af natur/teknik i indskolingen (32,9 %) og på mellemtrinnet (39,6 %) og biologi i udskolingen (41,9 %). I Faghæfte 21 angives naturfagene, historie, dansk, idræt, kristendomskundskab, hjemkundskab og samfundsfag som særligt relevante skemalagte fag, der har berøringsflader med Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Undervisningsministeriet, 2009; s.35). Det er derfor bemærkelsesværdigt, at seksualundervisningen på alle trin kun i begrænset omfang inddrages i fag som historie (indskoling 5 %, mellemtrin 6,6 % og udskoling 7,2 %) og kristendom (indskoling 13,9 %, mellemtrin 11,3 % og udskoling 9,4 %). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

40 Seksualundervisningens omfang og tilrettelæggelse Ligeledes er det værd at bemærke, at seksualundervisningen i udskolingen (figur 18c) ikke i højere grad inddrages i samfundsfag (13,9 %). Her er der eksempelvis en række konkrete trinmål for seksualundervisningen, der har oplagte berøringsflader med trinmål og faglige perspektiver for samfundsfag bl.a. i forhold til de demokratiske og rettighedsmæssige aspekter samt samfundsmæssige påvirkninger af køn, seksualitet og familieliv. Udover de skemalagte fag tyder noget på, at klassens tid også hyppigt bruges som ramme for seksualundervisningen. Dette kommer til udtryk i kategorien Andet, hvor klassens tid af flere angives som ramme for seksualundervisningen. Samlet set er der på samtlige klassetrin en begrænset spredning i undervisernes markeringer af, i hvilke fag de typisk inddrager seksualundervisningen. Det kan derfor tyde på en bekræftelse af tesen om, at der generelt er behov for at styrke undervisernes viden om, hvordan seksualundervisningen kan tænkes sammen med de skemalagte fag. 3.4 Opsummering I dette afsnit er der sat fokus på seksualundervisningens omfang. Det er blevet vist, at mange undervisere bruger 9 timer og derunder på seksualundervisningen pr. skoleår, men der er også en stor del, der slet ikke bruger nogen timer på seksualundervisningen. Undersøgelsen fortæller ikke noget ikke om, hvordan prioriteringen af timer hænger sammen med overvejelser om, hvordan seksualundervisningens obligatoriske mål opfyldes. Der er i analysen blevet stillet spørgsmålstegn ved, at en stor del af underviserne angiver, at seksualundervisningen tilrettelægges som spontant opståede forløb. Benyttes alene denne tilrettelæggelsesform, medfører det en risiko for, at der ikke arbejdes systematisk og målrettet med seksualundervisningens obligatoriske indhold. I forbindelse med analysen af seksualundervisningens tilrettelæggelse er det blevet problematiseret, at underviserne kun i begrænset omfang tilrettelægger seksualundervisningen sammen med de skemalagte fag, som der ellers lægges op til i Faghæfte 21. Undersøgelsen peger endvidere på, at de skemalagte fag, som seksualundervisningen tilrettelægges sammen med, er centreret om ganske få fag, og at underviserne kun i begrænset omfang udnytter de mulige berøringsflader, der er mellem seksualundervisningen og flere andre af grundskolens fag. Over halvdelen af underviserne (59,7 %) er helt eller delvist enige i, at det typisk er klasselæreren, der varetager seksualundervisningen. På den baggrund er det i analysen blevet påpeget, at der er et potentiale i forhold til at styrke undervisernes viden om og muligheder for at tilrettelægge seksualundervisningen sammen med en bred vifte af grundskolens skemalagte fag. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

41 4. Seksualundervisningens rammer og organisering I dette kapitel ser vi nærmere på rammerne og det organisatoriske niveau omkring seksualundervisningen. Centrale aktører i forhold til seksualundervisningens rammer og organisering er kommunerne og skoleledelsen. Kommunerne har ansvaret for at fastlægge mål og rammer for den enkelte skole herunder at beslutte de økonomiske bevillinger. Skoleledelsen har ansvaret for at sikre, at skolens undervisning lever op til folkeskolens formål og de fastsatte mål og 40,6 % af underviserne er helt eller delvist enige i, at viljen til at forbedre seksualundervisningen er til stede i skolen, men rammerne er utilstrækkelige. rammer for skolens fag og emner. Derfor vil der i dette kapitel blive set på undervisernes oplevelse af dels, hvordan det kommunale niveau, og dels hvordan skoleledelsen skaber gode rammer og bakker op omkring seksualundervisningen. Der vil også blive set på undervisernes vurderinger af det faglige miljø omkring seksualundervisningen på den enkelte skole, herunder hvad der er med til at fremme et godt fagligt miljø samt hvor underviserne finder støtte og opbakning til deres seksualundervisning. I Ministeriet for Børn og Unges udgivelse Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen angives etableringen af et fagligt miljø som en indsats der ( ) kan være med til at kvalificere seksualundervisningen væsentligt. Det er for eksempel af stor betydning, hvis man som lærer kan finde sparring til sin undervisningspraksis blandt kolleger og hos ledelsen (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012) Resultatet af denne del af undersøgelsen kan, sammen med det forrige kapitel om seksualundervisningens tilrettelæggelse og praksis, bruges til at pege på, hvilke kommunale og organisatoriske tiltag, der kan være med til at styrke skolernes og undervisernes muligheder for at tilrettelægge en seksualundervisning, der lever op til de lovpligtige bestemmelser. 4.1 Vurderingen af kommunale tiltag I undersøgelsen er der spurgt til undervisernes vurdering af de kommunale tiltag i forhold til at styrke seksualundervisningen. Som eksempler er der i undersøgelsen angivet en kommunal læseplan eller vejledning til seksualundervisning, kommunale tilbud om kurser og efteruddannelse, støtte til supplerende seksualundervisning og andet. Underviserne er udelukkende blevet bedt om en samlet vurdering af de kommunale tiltag. Der er således ikke spurgt hverken til hvilke konkrete tiltag, der er sat i værk, eller hvilken betydning underviserne mener, at eventuelle kommunale tiltag har for seksualundervisningen. Figur 19 viser, at 21,1 % af underviserne vurderer, at de kommunale tiltag er gode (heraf 3,3 % rigtig gode og 17,8 % gode), 28,7 % vurderer, at de kommunale tiltag er mindre gode (15,1 %) eller ringe (13,6 %), mens 13,1 % vurderer de kommunale tiltag som ikke-eksisterende Størstedelen af de undervisere, der har angivet at de kommunale tiltag er enten rigtig gode eller gode (21,1 %; n=200), er undervisere fra hhv. Holstebro (n=18; 9,0 %) og Københavns Kommune (n=14; 7,0 %). Holstebro Kommune har i perioden haft fokus på kvalitetssikring af seksualundervisning i grundskolen gennem et projekt støttet af Sundhedsstyrelsen. Projektet har haft tre væsentlige elementer: 1) udnævnelse og uddannelse af kompetencepersoner for seksualundervisning på alle folkeskoler, privatskoler og efterskoler i kommunen, 2) udvikling af en lokal læseplan for seksualundervisning og 3) tværfagligt samarbejde mellem skole og sundhedsplejen. Læs mere på I Københavns Kommune har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen igennem en årrække samarbejdet omkring en række initiativer i forhold til at fremme børn og unges seksuelle sundhed. Der tilbydes bl.a. gratis supplerende seksualundervisning hos Sex & Samfund for kommunens klasser og tilbud om gratis kurser i seksualundervisning for lærere og sundhedsplejersker. I 2012 er der i Københavns Kommune udviklet en kommunal vejledning for seksualundervisningen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

42 Seksualundervisningens rammer og organisering Størstedelen af underviserne har markeret, at de ikke ved, hvordan de vurderer de kommunale tiltag. Undersøgelsen fortæller ikke, hvilke årsager der ligger bag denne vurdering. Det tyder på, at undervisernes opfattelse af de kommunale tiltag på seksualundervisningsområdet er meget forskelligartet. Når man ser på de problematikker omkring seksualundervisningens indhold og praksis, der er rejst i kapitel 4 og 5, kunne det være interessant at undersøge nærmere, hvordan kommunerne dels iværksætter tiltag og dels varetager ansvaret i forhold til at sikre, at skolerne lever op til de ministerielle krav for seksualundervisningen. Dette er dog ikke hensigten med nærværende undersøgelse, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere her. Dog er det væsentligt at bemærke at 47,3% af underviserne har i undersøgelsen markeret, at de er helt (17,0 %) eller delvist (30,3 %) enige i, at en kommunal handlingsplan for seksualundervisningen er vigtig for at øge emnets status. Figur 19. Vurdering af kommunale tiltag i forhold til at styrke seksualundervisningen (n=1.247) % ,1 21,1 15,1 13,6 13,1 Rigtig gode/ gode Mindre gode Ringe Ikke eksisterende Ved ikke Vurdering af kommunale tiltag Note: Missing: n=299. Resultater vist blandt undervisere, der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247). 4.2 Opbakning fra skoleledelsen Som nævnt ovenfor er det skolens ledelse, der har ansvaret for, at undervisningen lever op til de fastsatte mål og rammer for skolens fag og emner. Blandt undervisere, der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247) svarer 46,8 % ja til, at de oplever opbakning til at prioritere seksualundervisningen, mens 11,0 % svarer nej. 42,2 % angiver at de ikke ved, om de oplever opbakning (missing: n=299, resultater ikke vist). Undersøgelsen fortæller ikke noget om, på hvilket grundlag underviserne svarer ja, nej eller ved ikke til dette spørgsmål. Der er undersøgt, om der er en sammenhæng mellem ledelsesopbakning og undervisernes kendskab til Faghæfte 21. Det er gjort med afsæt i, at det er skolelederen, der har det overordnede ansvar for, at skolens undervisning lever op til de obligatoriske mål og en antagelse om, at opbakning fra skolelederen kan foregå som en dialog om opfyldelse af trin- og slutmål i Faghæfte 21 (figur 20). Blandt de undervisere, der oplever opbakning fra skolens ledelse til seksualundervisningen, er der flere undervisere, der har et godt kendskab til Faghæfte 21 (13,1 %) sammenlignet med de undervisere, der ikke oplever opbakning fra skolens ledelse (8,7 %). Ligeledes er der færre undervisere, der intet kendskab har til Faghæfte 21 (13,5 %) Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

43 Seksualundervisningens rammer og organisering blandt de undervisere, der oplever ledelsesopbakning sammenlignet med de undervisere, der angiver, at de ikke oplever ledelsesopbakning (18,3 %). Resultatet peger på, at der i et vist omfang, kan være en sammenhæng mellem ledelsesopbakning og kendskabet til Faghæfte 21. Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvorvidt dette resultat betyder, at de skoleledere, der bakker op om seksualundervisningen, viser deres opbakning i form af tiltag, der styrker undervisernes kendskab til Faghæfte 21. Resultatet er dog et vigtigt signal om, at skoleledens opbakning og interesse til seksualundervisningen har en betydning for undervisernes kendskab til Faghæfte 21. Figur 20. Kendskab til Faghæfte 21 i relation til oplevelsen af opbakning fra skolens ledelse (n=1.247) % Oplever opbakning fra skolens ledelse: ,1 8,7 6,0 38,3 35,6 28,5 37,5 35,1 45,8 18,319,8 13,5 Ja (n=444) Nej (n=104) Ved ikke (n=400) 0 Godt Noget Mindre Intet Kendskab til Faghæfte 21 Note: Missing: n=299. Resultater vist blandt undervisere der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247).p<0,05. Former for ledelsesopbakning Af figur 21 fremgår det, at de undervisere, der oplever støtte og opbakning til seksualundervisningen fra skolens ledelse, primært oplever støtten som opbakning til deltagelse i seksualundervisningskampagnen Uge Sex (se kapitel 8) og som ressourcer til indkøb af materialer. Set i lyset af den sammenhæng mellem efteruddannelse og seksualundervisningens praksis, der er vist i kapitel 4 og 5, er det desuden værd at bemærke, at næsten 24,1 % af underviserne oplever at få opbakning og mulighed for at komme på kursus. Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om, hvorvidt denne opbakning også betyder, at underviserne rent faktisk kommer på kursus. Det forhold, at blot 10,3 % af underviserne angiver at have deltaget i kurser/efteruddannelse omkring seksualundervisning, tyder dog på, at der ikke er tale om en opbakning, der også udmønter sig i praksis. 13,1 % af underviserne angiver, at ledelsen yder opbakning gennem uddannelse af særlige ressourcepersoner inden for seksualundervisningen 14. Ressourcepersonernes opgave kan være at yde kollegial sparring omkring seksualundervisningens indhold og didaktik samt at igangsætte og koordinere tiltag, der kvalificerer seksualundervisningen undervisere oplever støtte og opbakning fra skolens ledelse i form af særlige ressourcepersoner på skolen. Af disse 58 undervisere er 13 af besvarelserne fra undervisere i Holstebro Kommune (22,4 %). Derefter følger Frederiksberg Kommune med 6 besvarelser (10,3 %) og Københavns Kommune 3 besvarelser (5,2 %). Resten af besvarelserne er hhv. 1 eller 2 undervisere fra forskellige kommuner. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

44 Seksualundervisningens rammer og organisering Figur 21. Type af opbakning fra skolens ledelse i forhold til prioritering af seksualundervisning Andet 8,3 Der er uddannet særlige ressourcepersoner inden for seksualundervisning på skolen Ved en skoleleder,der generelt er interesseret i emnet Som opbakning til deltagelse i Uge Sexkampagnen Som ressourcer til indkøb af materialer 13,1 30,6 41,9 62,2 Ved mulighed for at komme på kursus 24,1 Via dialog om årsplaner 23, % Note: Resultater vist for undervisere der har angivet, at de oplever støtte/opbakning fra skolens ledelse (n=444) 23,0 % af underviserne angiver, at de får opbakning og støtte til seksualundervisningen gennem dialog med skolens ledelse om årsplaner. I dialogen om årsplaner mellem ledelse og den enkelte underviser eller det enkelte team, kan skolelederen dels fungere som sparringsparter og dels få viden om eventuelle behov for konkrete tiltag i forhold til at styrke undervisernes kompetencer og muligheder for at varetage seksualundervisningen. Årsplanerne er endvidere et konkret redskab, som skolelederen kan bruge til at leve op til sin forpligtelse som ansvarlig for, at underviserne planlægger en målrettet seksualundervisning. Dette bakkes op af udsagn fra interviewene. På spørgsmålet om hvordan man øger undervisernes kendskab til Faghæfte 21, svarer en underviser: Underviser, 7. klasse: Jeg synes, det handler om, at der fra ledelsens side bliver holdt hånd i hanke med de her faghæfter. De har jo, når alt kommer til alt, et overordnet ansvar for at eleverne på skolen bliver undervist i de fag. ( ) Jeg synes, at man som leder bør tage en snak med sine medarbejdere og interessere sig lidt for, hvad der bliver undervist i, og hvem der underviser i det, hvordan vi koordinerer det, og hvilke initiativer vi tager. Denne underviser lægger vægt på, at det er vigtigt med en skoleledelse, der tager ansvar i forhold til at drøfte med underviserne, hvordan seksualundervisningen koordineres og varetages. En anden underviser peger på vigtigheden af, at ledelsen tager ansvar for, at underviserne er fagligt og pædagogisk klædt på, til at kunne varetage seksualundervisningen. Underviser, 5. klasse: Det må være et ledelsesmæssigt ansvar at kridte op og klæde deres personale på til at varetage denne her opgave (at undervise i seksualundervisning). ( ) Få dem (underviserne) opkvalificeret. Det gør man med alle andre fag, så hvorfor ikke gøre det med seksualundervisning? Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

45 Seksualundervisningens rammer og organisering På den baggrund vurderes det som positivt, at godt en tiendedel af underviserne oplever at få opbakning til seksualundervisningen gennem dialog om årsplaner, og det kan tyde på, at der her er et potentiale, som det for den enkelte skoleleder kan være væsentlig at være opmærksom på. 4.3 Det faglige miljø Underviserne er blevet spurgt om deres vurdering af det faglige miljø omkring seksualundervisningen på skolen. Det faglige miljø kan forstås som et miljø, hvor der er definerede rammer for, hvordan man organiserer sig omkring seksualundervisningen, og hvor refleksioner og sparring omkring seksualundervisningens mål og indhold er en naturlig del af de pædagogiske refleksioner på lærermøder og i de enkelte lærerteams. I undersøgelsen er der udelukkende spurgt til undervisernes vurdering af det faglige miljø. Undersøgelsen fortæller derfor ikke noget om, hvad underviserne forstår ved et godt fagligt miljø og hvilke tiltag eller hvilken praksis, der ligger til grund for underviserens vurderinger. Figur 22 viser, at lidt under halvdelen af underviserne (44,7 %) vurderer det faglige miljø omkring seksualundervisningen som rigtig godt (5,7 %) eller godt (39,0 %). Knap en fjerdedel (23,0 %) vurderer det faglige miljø som mindre godt, mens henholdsvis 9,0 % og 8,9 % vurderer, at det faglige miljø omkring seksualundervisningen er ringe eller ikke eksisterende. Figur 22. Vurdering af det faglige miljø omkring seksualundervisning (n=1.247) Ringe 9,0% Ved ikke 14,5% Ikke eksisterende 8,9% Mindre godt 23,0% Rigtig godt 5,7% Godt 39,0% Rigtig godt Godt Mindre godt Ringe Ikke eksisterende Ved ikke Note: Missing: n=299. Resultater vist blandt undervisere, der har erfaring med at undervise i seksualundervisning (n=1.247). Særlige ressourcepersoner Med afsæt i en tese om at særlige ressourcepersoner kan kvalificere det faglige miljø, er der blevet undersøgt, om der er en sammenhæng mellem undervisernes oplevelse af det faglige miljø for seksualundervisningen på skolen, og det forhold, at der er uddannet særlige ressourcepersoner inden for seksualundervisningen (figur 23). Af figur 23 fremgår det, at undervisere der oplever skoleledelsens støtte og opbakning i form af særligt uddannede ressourcepersoner på den enkelte skole i betydelig højere grad vurderer det faglige miljø på Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

46 Seksualundervisningens rammer og organisering skolen som værende rigtig godt (24,1 %) eller godt (55,2 %) set i forhold til undervisere, der ikke har angivet, at der er særligt uddannede ressourcepersoner på skolen (rigtig godt: 4,5 %; godt: 38,0 %) (p<0,05). Hvorvidt det er et godt fagligt miljø, der betyder at uddannelse af ressourcepersoner prioriteres, eller om det netop er tilstedeværelsen af ressourcepersoner, der betyder et bedre fagligt miljø omkring seksualundervisning, er uvist. Dog peges der her på en interessant pointe, som det kan være vigtigt at være opmærksom på og undersøge nærmere. Figur 23. Særlige ressourcepersoner på skolen og vurdering af det faglige miljø (n=1.247) % ,2 38,0 Særlige ressourcerpersoner på skolen: ja (n=58) nej (n=890) ,1 4,5 Note: Missing: n=299. p<0,05 15,9 23,5 15,3 9,3 9,4 3,4 0,0 1,7 Rigtig godt Godt Mindre godt Ringe Ikke eksisterende Vurdering af det faglige miljø Ved ikke Det faglige miljø og Faghæfte 21 I forbindelse med afdækningen af det faglige miljøs betydning er det også interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af et godt fagligt miljø og undervisernes angivelser af, om de planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21 (figur 24). Figur 24 viser, at der overordnet set er flest undervisere, der i nogen eller mindre grad planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21, uanset deres vurdering af det faglige miljø. Det tyder dog på, at undervisere der oplever et rigtig godt eller et godt fagligt miljø i højere grad (9,2 %) planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21 både set i forhold til de undervisere, der oplever et mindre godt eller ringe fagligt miljø (5,0 %) og de undervisere, der har markeret, at et godt fagligt miljø er ikke eksisterende miljø (2,4 %) (p<0,05). Lignende resultater ses, hvad angår undervisere der i nogen grad planlægger deres undervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21. I tråd hermed er der flere undervisere, blandt dem der angiver, at det faglige miljø er ikke eksisterende, der slet ikke planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene i Faghæfte 21 set i forhold til de grupper, der vurderer, at der er et rigtig/godt fagligt miljø, eller at det faglige miljø er mindre godt/ringe (p<0,05). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

47 Seksualundervisningens rammer og organisering Der gives derfor ikke en entydigt svar på, om der er en sammenhæng mellem et godt fagligt miljø og planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21. Det er dog værd at bemærke, at ses der alene på de undervisere, der vurderer, at det faglige miljø er rigtig godt eller godt peger undersøgelsen på en tendens til, at undervisere, der oplever et godt fagligt miljø også i højere grad planlægger deres seksualundervisning med afsæt i trinmålene fra Faghæfte 21. Figur 24. Vurdering af det faglige miljø omkring seksualundervisning i relation til planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 (n=1.247) % ,2 5,0 2,4 3,6 40,8 35,6 32,1 19,7 30,4 40,9 35,7 35,0 19,6 18,5 Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 29,8 41,6 Vurdering af faglige miljø: Rigtig god/godt (n=424) Mindre godt/ringe (n=303) Ikke eksisterende (n=84) Ved ikke (n=137) Note: Missing: n=299. p<0,05 Formulerede handleplaner I undersøgelsen er undervisere, der har erfaring med seksualundervisning (n=1.247) blevet spurgt, om der er formulerede handleplaner for seksualundervisningen på skolen. Handleplaner kan være konkrete anvisninger og fælles rammer for, hvordan man planlægger seksualundervisningen på skolen. I alt 16,7 % angiver, at der er formulerede handleplaner, mens 47,7 % angiver, at der ikke er formulerede handleplaner. Herudover angiver 35,7 %, at de ikke ved, hvorvidt der på skolen er formulerede handleplaner (missing: n=299, figur ikke vist). Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvordan de formulerede handleplaner fungerer, og hvilken betydning formulerede handleplaner har for den konkrete praksis. Dog er der undersøgt om, der kan ses en sammenhæng mellem formulerede handleplaner og undervisernes angivelser af, hvorvidt de planlægger deres seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 (figur 25). Der er spurgt til dette ud fra en tese om, at formulerede handleplaner kan tage afsæt i trinmålene i Faghæfte 21. Af figur 25 ses det, at der kan være en sammenhæng mellem formulerede handleplaner og i hvor høj grad seksualundervisningen planlægges med udgangspunkt i faghæftet. Blandt de undervisere, der angiver, at der er formulerede handleplaner på skolen, planlægger 48,7 %, i høj eller nogen grad seksualundervisningen med afsæt i Faghæfte 21, mens denne andel er 45,1 % blandt de undervisere, der angiver, at formulerede handleplaner ikke er til stede (p<0,05). Forskellen er dog ret lille, og det er derfor ikke muligt at konkludere, at der er en egentlig sammenhæng. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

48 Seksualundervisningens rammer og organisering Figur 25. Planlægning af seksualundervisning med afsæt i Faghæfte 21 i relation til forekomsten af formulerede handleplaner for seksualundervisning (n=1.247) % ,7 45,1 51,3 54,9 66,0 Formulerede handleplaner: Ja (n=158) 40 34,0 Nej (n=452) 30 Ved ikke (n=338) Høj/nogen grad Mindre grad/slet ikke Note: Missing: n=299. p<0,05 Planlægning med afsæt i trinmål i Faghæfte 21 I undersøgelsen er der også spurgt til undervisernes vurderinger af, hvilken betydning formulerede handleplaner kan have for det faglige miljø omkring seksualundervisningen. På det spørgsmål svarer i alt 63,9 %, at de enten er helt enige (25,3 %) eller delvist enige (38,6 %) i, at det faglige miljø vil blive styrket ved, at der er en formuleret handleplan for seksualundervisningen, mens henholdsvis 15,7 % svarer, at de er delvist uenige, 5,2 % svarer helt uenig og 15,2 % svarer ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt faglige handleplaner vil styrke det faglige miljø (tabel ikke vist). Det forholdsvis store antal undervisere, der er enige i, at formulerede handleplaner vil styrke det faglige miljø, kan være et udtryk for, at fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningen tilrettelægges på den enkelte skole, potentielt kan være med til at styrke dialogen og fagligheden omkring seksualundervisningen. 4.4 Hjælp og inspiration til undervisningen I undersøgelsen har underviserne svaret på, hvor de overordnet set finder brugbar hjælp og inspiration til seksualundervisningen (figur 26). Den mest populære kilde til inspiration er seksualundervisningsmaterialer (56,9 %). Undersøgelsen fortæller ikke, hvilke former for seksualundervisningsmaterialer, der er tale om. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

49 Seksualundervisningens rammer og organisering Figur 26. Inspirationskilder (n=1.247) Hos klassens forældre Hos skolens ledelse 1,8 2,3 På den kommunale fællessamling På supplerende kurser Andet 5,4 5,5 6,3 På Center for undervisningsmidler 17,6 Hos eksterne undervisere På hjemmesiden På skolebiblioteket 20,6 21,8 23,7 I Faghæfte 21 "Fælles mål for Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab På internettet generelt 26,9 30,0 På hjemmesiden Ved deltagelse i en Uge Sex-Kampagne 33,3 34,2 Hos skolens sundhedsplejerske 37,1 Hos mine kolleger 40,0 I seksualundervisningsmaterialer 56, % De kilder til inspiration, der herefter får flest markeringer er kolleger (40,0 %) og skolens sundhedsplejerske (37,1 %). Kolleger og sundhedsplejerske ser altså ud til at have en betydning i forhold til at finde hjælp og inspiration til undervisningen, om end det er relevant at pege på et potentiale i forhold til at styrke denne del af det faglige miljø på skolerne. I den sammenhæng er det interessant, at skolens ledelse i noget begrænset omfang angives som kilde til inspiration (2,3 %) (Se i den forbindelse afsnittet omkring dialog om årsplaner ovenfor). Ses der på, hvor de forskellige klassetrin finder brugbar hjælp og inspiration (figur 27,) ses en tendens til, at underviserne i udskolingen i højere grad henter hjælp og inspiration flere steder fra sammenlignet med indskoling og mellemtrin. Her ses især en forskel i forhold til Uge Sex-kampagnen og hjemmesiden ugesex.dk (se kapitel 8), seksualundervisningsmaterialer, hjemmesiden bedreseksualundervisning.dk og internettet generelt. Sammenholdes disse resultater med det forrige kapitels resultater af undervisernes vurderinger af mulighederne for at finde ny og brugbar inspiration, tyder det på, at der i særlig grad er behov for at udvikle seksualundervisningsmaterialer og inspiration til underviserne i indskolingen og mellemtrinnet. Undersøgelsen peger dog også på, at der er et potentiale i forhold til at gøre underviserne i udskolingen opmærksom på de mange forskellige inspirationsmuligheder, der allerede er for denne målgruppe af elever. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

50 Seksualundervisningens rammer og organisering Figur 27. Inspirationskilder i relation til klassetrin (n=1.247) Hos klassens forældre Hos skolens ledelse På den kommunale fællessamling På supplerende kurser* Andet På Center for undervisningsmidler Hos eksterne undervisere* På hjemmesiden På skolebiblioteket* I Faghæfte 21 "Fælles mål for Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab På internettet generelt* På hjemmesiden Ved deltagelse i en Uge Sex-Kampagne* Hos skolens sundhedsplejerske* Hos mine kolleger I seksualundervisningsmaterialer* Udskoling (n=565) Mellemtrin (n=346) Indskoling (n=261) % Note: Resultater for "Andet" i angivelse af klassetrin ikke vist (n=75). *p<0, Opsummering I dette kapitel er der set på seksualundervisningens rammer og organisering; herunder hvordan det kommunale og ledelsesmæssige niveau skaber rammer for seksualundervisningen samt hvilke faktorer, der skaber et godt fagligt miljø omkring seksualundervisningen. I analysen er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om kommunerne samlet set varetager deres forpligtelser godt nok i forhold til at sikre, at skolerne lever op til de lovpligtige krav til seksualundervisningen, som er udtrykt i Faghæfte 21. Det er vist, at knap halvdelen af underviserne oplever opbakning til deres seksualundervisning fra skolens ledelse. Blandt den gruppe af undervisere, der oplever opbakning ses en tendens til, at der er flere undervisere, der har et godt kendskab til Faghæfte 21 sammenlignet med de undervisere, der ikke oplever ledelsesopbakning. Det er i den sammenhæng blevet påpeget, at der for skolelederen kan være et potentiale i at bruge dialogen om årsplaner som en metode til at styrke rammerne for seksualundervisningen. Resultatet af undersøgelsen omkring det faglige miljø peger på, at faktorer som uddannelse af særlige ressourcepersoner inden for seksualundervisningen samt udvikling af fælles handleplaner kan have potentiale til at fremme og kvalificere det faglige miljø. I den forbindelse er det fremhævet, at analysen Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

51 Seksualundervisningens rammer og organisering peger på, at et godt fagligt miljø kan være med til at styrke planlægningen af en seksualundervisning, der tager afsæt i de obligatoriske trinmål. Afslutningsvis er der i analysen blevet vist et behov for at udvikle undervisningsmaterialer målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet samt at øge undervisernes kendskab til eksisterende muligheder for at finde undervisningsmaterialer målrettet elever i udskolingen. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

52 5. Seksualundervisningens udfordringer og barrierer I dette afsnit vil der blive set nærmere på, hvilke udfordringer og barrierer underviserne oplever i forhold til seksualundervisningen. Der vil blive set på barrierer både hos undervisere, der har mange erfaringer med seksualundervisning, og de der ingen erfaringer har, og som måske bevidst fravælger at undervise i seksualundervisning. Konklusionerne omkring seksualundervisningens udfordringer og barrierer kan bruges som afsæt til at vurdere, hvilke indsatser, der kan støtte underviserne i at imødekomme de barrierer og udfordringer, der måtte være forbundet med at skulle varetage seksualundervisningen i grundskolen. Indledningsvist ses på, om der blandt de undervisere, der har erfaringer med at undervise i seksualundervisning, kan være barrierer forbundet med at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. Dernæst undersøges i hvilket omfang, der kan være barrierer og udfordringer, som er begrundet i undervisernes vurderinger af egne faglige kvalifikationer til at varetage seksualundervisningen. Herefter fokuseres på betydningen af seksualundervisningen som timeløst emne med baggrund i en tese om, at der kan være udfordringer forbundet med at skulle prioritere et ikke skemalagt emne. I den forbindelse belyses også, om undervisernes syn på vigtigheden af seksualundervisningen kan være en barriere i forhold til at prioritere tid til seksualundervisningen. Afslutningsvis ses der på årsager til, at nogle undervisere dels helt fravælger seksualundervisningen, dels kun i begrænset omfang underviser i emnet, og hvilke barrierer der er hos denne gruppe af undervisere. De udfordringer og barrierer, der peges på i dette kapitel, er baseret dels på spørgsmål, der direkte knytter sig til seksualundervisningens barrierer, og dels på en opsamling af de udfordringer og barrierer, som analyserne i de foregående kapitler har peget på. I forbindelse med analyserne i dette kapitel, ses også nærmere på, hvad undersøgelsen fortæller om hvilke initiativer, der kan være med til at overvinde barrierer og udfordringer. 5.1 Seksualundervisningens emner I undersøgelsen er alle underviserne blevet spurgt om, hvorvidt seksualundervisningen er et svært emne at undervise i, fordi det berører intime og private spørgsmål (figur 28). På det spørgsmål svarer 45,7 %, at de er helt (12,1 %) eller delvist enige (33,6 %) mens 21,2 % angiver, de er delvist uenige, og 30,5 % angiver, at de er helt uenige. 2,6 % svarer ved ikke. Lidt under halvdelen af underviserne markerer altså, at der kan være barrierer forbundet med at tale med eleverne om nogle af seksualundervisningens emner, mens godt en tredjedel angiver, at der ikke er nogen barrierer i den forbindelse. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

53 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Figur 28. Undervisernes syn på seksualundervisning (n=1.695) Seksualundervisning er svært at undervise i, fordi det berører intime og private spørgsmål Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Helt uenig 30,5% Ved ikke 2,6% Delvist uenig 21,2% Helt enig 12,1% Delvist enig 33,6% Note: Missing: n=530 Der er i undersøgelsen spurgt til undervisernes vurderinger af, hvordan det er at tale med eleverne om en række udvalgte emner. De emner underviserne skulle forholde sig til, er de samme emner, som i kapitel 4 blev præsenteret som de emner, der må forventes at skulle indgå i en seksualundervisning, hvis der skal arbejdes med afsæt i seksualundervisningens centrale kundskabs- og færdighedsområder samt trin- og slutmål (Undervisningsministeriet, 2009). Underviserne har for hvert emne kunnet markere, om de vurderer det som værende meget nemt, nemt, svært, meget svært - eller om de ikke ved - hvordan det er at tale med eleverne om det pågældende emne (figur 29). Figur 29. Vurdering af hvordan det er at tale om emner i seksualundervisningen (n=1.695) % Meget nemt Nemt Svært Meget svært Ved ikke 10 0 Note: Missing: n=623 Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

54 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Samlet set viser figur 29, at størstedelen af underviserne ikke oplever, at det er svært at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. Figur 29 viser dog også, at ca. hver femte underviser markerer, at emner som seksuelle overgreb og porno er emner, det enten er svært (16,8 %) eller meget svært (3,8 %) at tale med eleverne om. Endvidere ses det, at emner såsom besværligheder og problemer ved sex (svært: 13,7 %, meget svært: 3,0 %), lyst, grænser og ansvar i forhold til seksualitet (svært: 13,2 %, meget svært: 2,3 %) samt påsætning af kondom (svært: 13,1 %, meget svært: 2,2 %) er blandt de emner, der kan være sværest at tale om. Interessant omkring netop de fremhævede emner er det faktum, at cirka en femtedel af underviserne har angivet, at de ikke ved, hvordan det er at tale med eleverne om de nævnte emner 15. I interviewene er der spurgt til om, der er berøringsangst og barrierer forbundet med seksualundervisningens emner. En underviser svarer: Underviser, klasse: Jeg tror, der ligger en berøringsangst og det kan jeg ikke, det her, og så bliver det den der: Årh skal jeg sætte mig selv i spil. Det har jeg ikke lyst til, for jeg skal også være en autoritet. Her peges der på en berøringsangst i forhold til seksualundervisningen, der eksempelvis kan være begrundet i en bekymring for at at miste autoritet, og det betyder, at seksualundervisningen fravælges. Dette bakkes op af en anden underviser: Underviser, 5. klasse: Jeg tror, at det er fordi, det er et svært emne, at skulle arbejde med ( ). Det er et emne, hvor du er nødt til at blive meget personlig, både med dig selv og dine elever, og det er ikke alle, der er klædt lige godt på til det ( ). Det er superpersonligt og superprivat. Det er derfor, at jeg tror, at det mange gange bliver tilsidesat, fordi det er sårbart at gå ind i lige præcis den relation. Også hos denne underviser fremhæves seksualundervisningen som noget personligt og som et sårbart emne,og det antydes, at man som underviser ikke er klædt på til at håndtere de udfordringer, der kan være forbundet med at undervise i emnet. Tilsvarende peger en anden underviser på blufærdighed som en barriere: 15 Undersøgelsen fortæller ikke, hvad der ligger til grund for besvarelsen Ved ikke. En årsag kan være, at de undervisere, der har besvaret ved ikke primært underviser på klassetrin, hvor nogle af de nævnte emner ikke er relevante. En anden årsag kan være, at underviserne ikke inddrager disse emner i deres seksualundervisning måske fordi der er barrierer forbundet med at undervise i emnerne. Dette skal ses i relation til, at det i kapitel 4 blev vist og problematiseret, at blandt andet de ovenfor nævnte emner kun i begrænset omfang blev prioriteret som typiske emner i seksualundervisningen (se kapitel 4). Undersøgelsen giver ikke et svar på denne overvejelse, men der peges på nogle interessante sammenhænge, som det kan være vigtigt at undersøge nærmere. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

55 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Underviser, 9. klasse: Det er også en blufærdighed, tror jeg ( ) Jeg tror, at det er kombinationen af, kan jeg finde ud af det, kan jeg slå til, og bliver jeg selv flov over at undervise i det, og træder jeg ind over elevernes blufærdighedsgrænse? Eksemplet viser, at blufærdigheden både kan handle om underviseren, men også en reel bekymring for at overskride elevernes grænser. Det bakkes op af en anden underviser, der, ligesom i et af de tidligere eksempler, efterlyser faglige og pædagogiske kvalifikationer og metoder til at håndtere denne udfordring. Underviser, klasse: Jeg tror, at de fleste børn og unge oplever det som om, at jeg træder ind over en barriere, hvis jeg går i gang med at snakke om deres seksualitet( ). Mange unge mennesker er ikke vant til at være åbne om det heller, derhjemme altså ( ). Så jeg kan godt føle mig ikke fagligt kvalificeret( ). Der mangler metoder til, hvordan man går ind og får åbnet op for det. Selvom en stor andel af underviserne ikke vurderer, at det er svært at tale med eleverne om seksualundervisningens emner, ses der i undersøgelsen altså også modsatrettede tendenser, der peger på, at der er barrierer forbundet med undervisning i seksualundervisningens emner. Disse tendenser er udtrykt i interviewene og i svarene på spørgsmålet om, hvorvidt seksualundervisingen er et svært emne at undervise i pga. emnernes karakter. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er barrierer forbundet med at tale med eleverne om seksualundervisningens emner, men noget tyder på, at det kan være tilfældet, og at der efterlyses metoder og faglige kvalifikationer til at håndtere disse barrierrer. Betydningen af efteruddannelse Med afsæt i den efterlysning af metoder og faglige kvalifikationer, der er udtrykt i interviewene ovenfor, er der undersøgt, om der er en sammenhæng mellem modtaget efteruddannelse og undervisernes vurderinger af, hvordan det er at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. I undersøgelsen er der lagt særlig vægt på de emner, der dels har fået flest markeringer som værende svære emner og dels af mange undervisere har fået vurderingen Ved ikke på spørgsmålet om, hvordan det er at tale med eleverne om de pågældende emner. Den undersøgelse peger på en række interessante sammenhænge, som det er værd at hæfte sig ved (figur 30). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

56 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Figur 30. Vurdering af hvordan det er at tale om emner i seksualundervisningen i relation til efteruddannelse (n=1.247) % Efteruddannelse, nemt Ej efteruddannelse, nemt Efteruddannelse, svært Ej efteruddannelse, svært Efteruddannelse, ved ikke Ej efteruddannelse, ved ikke Note: Missing, n=175. Resultater ikke vist for "Ved ikke" i angivelse af efteruddannelse (n=11). For overblikkets skyld er kategorierne "Meget nemt" og "Nemt" samt "Svært" og "Meget svært" lagt sammen. p<0,05 (med undtagelse af seksuelle overgreb). Figur 30 viser overordnet set, at undervisere, der har modtaget efteruddannelse, i højere grad vurderer, at det er lettere at tale om seksualundervisningens emner sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse. Eksempelvis ses det, at 69,1 % af de undervisere, der har modtaget efteruddannelse oplever, at det er nemt eller meget nemt at tale med eleverne om besværligheder og problemer ved sex, mens kun 52,2 % af de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse mener, at det er nemt eller meget nemt at tale om dette emne. Efteruddannelsens positive betydning kommer også til udtryk i svarkategorien svært eller meget svært, hvor 13,7 % af de undervisere der ikke har modtaget efteruddannelse angiver, at det er svært eller meget svært at tale med eleverne om besværligheder eller problemer med sex, mens det tilsvarende tal blot er 7,2 % blandt de undervisere, der har modtaget efteruddannelse. Det kan desuden tyde på, at efteruddannelse kan have en positiv betydning for underviserens vurderinger af, hvordan det er at tale med eleverne om flere af de emner, der i kapitel 4 blev fremhævet som relevante emner i forhold til at forebygge seksuelle overgreb og uhensigtsmæssige konsekvenser af seksuallivet (påsætning af kondom, den første gang, sexsygdomme og lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet) 16. Også i forhold til andre emner ses en sammenhæng mellem efteruddannelse og undervisernes vurderinger af, hvordan det er at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. Eksempelvis ses det, at 70,5 % af de undervisere, der har modtaget efteruddannelse angiver, at det er nemt eller meget nemt at tale med eleverne om religion og seksualitet, mens det tilsvarende tal blandt de, der 16 Der ses ikke en signifikant ved seksuelle overgreb, hvilket muligvis kan forklares ved manglende statistisk styrke Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

57 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer ikke har modtaget efteruddannelse er 58,1 %. For emnet seksuelle rettigheder er forskellen 75,6 % vs. 64,7 % og for emnet køn og kønsroller 93,6 % vs. 84,4 % (resultat ikke vist). Undersøgelsen peger i retning af, at den efterspørgsel, som er beskrevet ovenfor efter metoder og faglig viden til at håndtere barrierer forbundet med at tale med eleverne om seksualundervisningens emner, i nogen grad kan imødekommes gennem efteruddannelse i seksualundervisning. I hvert fald tyder det på, at de undervisere, der har modtaget efteruddannelse, i højere grad anser det for værende nemt at tale med eleverne om seksualundervisningens svære emner sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse. Ønsker om efteruddannelse Undersøgelsen peger derfor på, at efteruddannelse kan være en af vejene til at overvinde de barrierer, der kan handle om, at det kan være svært at tale med eleverne om seksualundervisningens emner. I interviewene er der både udtrykt ønske om efteruddannelse og eksempler på, at efteruddannelse har en betydning for undervisernes oplevelser af at føle sig fagligt kvalificeret: Underviser, indskolingen: Jeg tror, det er rigtig vigtigt med uddannelse. Jeg tror, at rigtig mange lærere er dårligt klædt på til det her. ( ) Jeg mener, at en af de største barrierer er, at vi ikke ved nok. Berøringsangst handler jo også om, at vi ikke ved nok. Pointen er uddannelse. Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke på seminariet, lært noget som helst om hvordan jeg skulle undervise i seksualundervisning. Aldrig. Denne underviser peger både på, at efteruddannelse vil være godt, men understreger også det problematiske i, at seksualundervisning ikke er en del af læreruddannelsen. En anden underviser beskriver, hvordan seksualundervisning for ham har været en del af uddannelsen, uden at det dog i tilstrækkelig grad har gjort, at han føler sig fagligt kvalificeret: Underviser, 5. klasse: Hele den årgang, jeg blev uddannet med på lærerseminaret, der var der jo et obligatorisk kursus om seksualundervisning, som skulle ruste os til at gå ud og varetage det. Og det var lidt en fis i en hornlygte ( ) og det var overstået i løbet af to timer, og så skulle vi ellers bare være klædt til at varetage seksualundervisning.( ) Så fagligt klædt på: Nej! Der peges i denne udtalelse på, at undervisning i seksualundervisning som en del af uddannelsen ikke kan gøre det alene, hvis ikke der også stilles krav til undervisningens omfang og kvalitet Som eksempel på, at efteruddannelse har en betydning, for om man føler sig klædt på til at varetage seksualundervisningen, siger en underviser: Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

58 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Underviser, 7. klasse: ( ) så har jeg været på kursus i seksualvejledning i folkeskolen. Det var efter jeg var blevet uddannet som lærer. Det var et tre dages kursus ( ). Der havde vi cases og workshop og fik gode fif til undervisningen. Så jeg føler mig rigtig godt klædt på til det. Af interviewene fremgår det, at der hos nogle undervisere er en efterspørgsel efter uddannelse i seksualundervisning, og at uddannelse kan have en reel betydning for den enkelte undervisers oplevelse af at føle sig klædt på til seksualundervisningen. Det er derfor relevant at se nærmere på undervisernes egne vurderinger af, hvorvidt de er fagligt kvalificerede til at varetage seksualundervisningen for at kunne vurdere, om der kan være barrierer forbundet med manglende faglige kvalifikationer. 5.2 Undervisernes faglige kvalifikationer Pædagogisk forskning peger på, at undervisernes faglige kompetence og engagement inden for et fag eller emne er vigtige forudsætninger for elevernes udbytte af undervisningen (Laursen, 2007). I undersøgelsen svarer underviserne på, om de føler sig fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen på de forskellige trin. Figur 31 viser samlet set, at der er flere undervisere, der vurderer, at de i højere grad har faglige kvalifikationer til at undervise i seksualundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen end i indskolingen. Under halvdelen af underviserne (38,8 %) angiver, at de i høj eller nogen grad føler sig fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen i indskolingen. Omkring en fjerdedel af underviserne angiver, at de i mindre grad eller slet ikke føler sig fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen på henholdsvis mellemtrinnet (29,3 %) og i udskolingen (27,1 %). Figur 31. Vurdering af faglige kvalifikationer til at undervise på de forskellige trin (n=1.247) % ,0 38,8 18,2 57,7 29,3 13,0 64,1 27,1 8,7 Høj/nogen grad Mindre grad/slet ikke Ved ikke 0 Indskoling Mellemtrin Udskoling Note: Missing: n=308 Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

59 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Ses der på sammenhængen mellem det klassetrin underviserne primært er tilknyttet og undervisernes vurderinger af faglige kvalifikationer til at undervise på netop dette klassetrin, tyder det på, at man som underviser i højere grad føler sig fagligt kvalificeret til at undervise det trin, man primært er tilknyttet sammenlignet med de trin, man ikke primært underviser på (resultat ikke vist). Samlet set peger resultatet af undervisernes egne vurderinger af, hvorvidt man som underviser føler sig fagligt kvalificeret til at undervise i seksualundervisning, at der kun i begrænset omfang er barrierer, der kan begrundes i undervisernes oplevelse af manglende faglige kvalifikationer. Interessant i forhold til spørgsmålet om faglige kvalifikationer er spørgsmålet om, hvordan underviserne forstår formuleringen om at føle sig fagligt kvalificeret. Undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvilken faglighed der ligger bag de vurderinger, der kommer til udtryk i svarene. Hvis resultatet om, at størstedelen af underviserne føler sig fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen, sammenholdes med de analyser og interviews, der ovenfor er præsenteret omkring seksualundervisningens emner, giver det anledning til at overveje, om der skelnes mellem faglig viden om det konkrete indhold i seksualundervisningen og viden om, hvordan seksualundervisningen tilrettelægges og praktiseres. Undersøgelsen besvarer ikke dette spørgsmål, men interessant er det, at på den ene side vurderer størstedelen af underviserne, at de i høj grad er fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen, og på den anden sider peger flere af rapportens analyser på (jf kap 4 og 5), at der er en række problematikker i den måde seksualundervisningen tilrettelægges og varetages på. Problematikker som det tyder på, at efteruddannelse i seksualundervisningens didaktik og pædagogik i et vist omfang kan imødekomme. Efteruddannelse og faglige kvalifikationer Selvom en stor andel af underviserne vurderer, at de er fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen, er der undersøgt, hvilken betydning efteruddannelse har for undervisernes vurderinger af faglige kvalifikationer til at varetage seksualundervisningen i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. På grund af det begrænsede antal besvarelser, er det ikke muligt at undersøge denne sammenhæng yderligere i relation til, hvilket klassetrin den enkelte underviser primært er tilknyttet (figur 32a-c). Figur 32a. Faglige kvalifikationer til at undervise i indskolingen i relation til efteruddannelse (n=1.247) % ,6 12,2 26,425,7 22,0 22,1 16, ,8 17,9 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har modtaget efteruddannelse (n=125) Har ikke modtaget efteruddannelse (n=804) Note: Missing: n=308. Resultater ikke vist for "Ved ikke" i angivelse af efteruddannelse (n=10). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

60 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Figur 32b. Faglige kvalifikationer til at undervise på mellemtrinnet i relation til efteruddannelse (n=1.247) % ,6 16,9 39,8 34,4 15,2 17,7 12,4 12,813,2 8,0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Har modtaget efteruddannelse (n=125) Har ikke modtaget efteruddannelse (n=804) Note: Missing: n=308. *p<0,05. Resultater ikke vist for "Ved ikke" i angivelse af efteruddannelse (n=10).p<0,05. Figur 32c. Faglige kvalifikationer til at undervise i udskolingen i relation til efteruddannelse (n=1.247) % ,4 25,4 36,835,3 5,6 18,3 2,4 11,8 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 4,8 9,2 Har modtaget efteruddannelse (n=125) Har ikke modtaget efteruddannelse (n=804) Note: Missing: n=308. Resultater ikke vist for "Ved ikke" i angivelse af efteruddannelse (n=10). p<0,05. Figur 32b og 32c viser, at der blandt de undervisere, der har modtaget efteruddannelse i seksualundervisning, er signifikant flere, der i høj grad vurderer, at de har faglige kvalifikationer til at undervise på mellemtrinnet og i udskolingen sammenlignet med de undervisere, der ikke har modtaget efteruddannelse (mellemtrin: 29,6 % vs. 16,9 % og udskoling: 50,4 % vs. 25,4 %). En lignende tendens ses i forhold til indskolingen, men her er der ikke tale om signifikante forskelle. Selvom en stor del af underviserne vurderer, at de har faglige kvalifikationer til at undervise i seksualundervisning, ser det ud til, at de faglige kvalifikationer kan styrkes yderligere gennem efteruddannelse. 5.3 Seksualundervisningen som timeløst emne I undersøgelsen er underviserne blevet spurgt om, de er enige eller uenige i, at skolen i dag får pålagt for mange emner, som underviserne skal undervise i. 76,3 % af underviserne erklærer sig enige i dette udsagn (figur 33). Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

61 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Figur 33. Seksualundervisning som timeløst emne (n=1.247) Skolen i dag får pålagt alt for mange emner, som lærere skal undervise i Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Seksualundervisning bør gøres til et obligatorisk skemalagt fag med fast timetal Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Ved ikke Helt uenig 6,1% 4,0% Ved ikke 11,1% Helt enig 12,4% Delvist uenig 13,6% Helt enig 41,2% Delvist enig 18,3% Delvist enig 35,1% Helt uenig 32,1% Delvist uenig 26,1% Note: Missing: n=530 Der er også spurgt til om underviserne er enige eller uenige i, at seksualundervisningen bør gøres til et obligatorisk skemalagt fag med fast timetal (figur 33). 30,7 % erklærer sig enten helt enige (12,4 %) eller delvist enige (18,3 %) i dette udsagn, mens henholdsvis 26,1 % erklærer sig delvist uenige og 32,1 % angiver at de er helt uenige. Undersøgelsen peger altså på blandede opfattelser af, om seksualundervisningen bør gøres til et skemalagt emne, hvor hovedtendensen er en holdning om, at det skal det ikke. I interviewene er der spurgt nærmere ind til spørgsmålet om seksualundervisningen som et timeløst emne og hvilke udfordringer, der kan være forbundet med det. En underviser fremhæver for eksempel problematikken om alt det andet, man skal inden for den almindelige fagrække - i dette tilfælde inden for danskfaget: Underviser, klasse: Det er jo meget ofte, at man kommer til at bruge dansktimer på det, eller det gør jeg i hvert fald, og det er måske derfor, der er nogen, der ikke prioriterer det så højt, fordi de kan se, at det - altså dansk - er jo et gigafag at alt det man skal i det fag, og man har kun 6 timer om ugen at seksualundervisningen derfor bliver nedprioriteret. En anden underviser nævner, at fagets status som timeløst betyder, at lærerne oplever, at de ikke har tid til det, selv om de finder det relevant: Underviser, klasse: Jeg tror, at der er meget få lærere, som ikke kan se relevansen (af at bruge Faghæfte 21), men de har ikke tid (). Jeg tænker bare, at når det er et timeløst fag, så er det bare op ad bakke. Når der ikke er afsat konkret tid til, at du har det her fag, eller der er en eller anden form for afgangsprøve, så tror jeg, at det ryger ud. I et sidste eksempel fra interviewene fremhæver en underviser, at seksualundervisningens timeløse karakter gør, at det prioriteres lavere end de andre fag: Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

62 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Underviser, klasse: Jeg tror, at årsagen (til at seksualundervisningen ikke prioriteres) er, at man som faglærer har forberedelsestimer og det med seksualundervisning kommer ind som noget sekundært (). Det bliver et spørgsmål om prioritering. Det tyder altså på, at det forhold, at seksualundervisningen ikke er skemalagt, skaber en række barrierer for underviserne, herunder at man oplever manglende tid til emnet, at man har svært ved at tage timerne fra den almindelige fagrække, hvor der er en række andre ting, man skal nå, samt at undervisningen i faget bliver et spørgsmål om prioritering. 5.4 Undervisernes holdninger til seksualundervisning I det forrige afsnit blev det vist, at noget tyder på, at manglende tid og prioritering kan være en barriere for seksualundervisningen. Der er derfor set nærmere på, om den manglende prioritering af tid til seksualundervisningen kan være begrundet i barrierer forbundet med undervisernes personlige holdning til, at seksualundervisning eksempelvis ikke er særlig vigtig (tabel 2). Tabel 2. Undervisernes tanker om seksualundervisning 85,1 % af underviserne erklærer sig uenige i udsagnet: seksualundervisning er ikke lige så vigtig som andre obligatoriske timeløse emner. 58 % af underviserne angiver, at de er enige i, at de gerne ser der kommer mere seksualundervisning i skolen 77,3 % af underviserne erklærer sig enige i, at seksualundervisningen har en positiv indflydelse på elevernes trivsel 75,7 % af underviserne erklærer sig enige i, at kvaliteten af den seksualundervisning, der tilbydes i skolen, har indflydelse på unges mulighed for at opbygge et sundt og godt sexliv 43,5 % af underviserne erklærer sig helt eller delvist uenige i, at kvaliteten af seksualundervisningen i dag er tilfredsstillende, mens 34,8 % er helt eller delvist enige i, at kvaliteten af seksualundervisningen i dag er tilfredsstillende. Ses der på undervisernes meningstilkendegivelser, som fremgår af tabel 2, tyder det på, at underviserne overvejende har en positiv tilgang til seksualundervisningen og seksualundervisningens potentialer. Der er heller ikke noget, der tyder på, at underviserne nedprioriterer seksualundervisningen på baggrund af en holdning om, at emnet ikke er særlig vigtigt. Sammenholdt med forrige kapitels konklusioner omkring de barrierer og begrænsninger der er forbundet med det faglige miljø og rammerne for seksualundervisningen, ses der tværtimod en tendens til, at underviserne gerne vil prioritere seksualundervisningen, hvis de får de fornødne rammer, muligheder og opbakning til at gøre det. I den sammenhæng er det værd at bemærke at hele 43,5 % af underviserne ikke er tilfredse med kvaliteten af seksualundervisningen, som den er i dag. Særlig interessant er de to sidstnævnte resultater i tabel 2 ovenfor, der viser, at underviserne tilsyneladende har en klar holdning til, at seksualundervisning på kort sigt har en positiv indflydelse på elevernes trivsel, og på lang sigt har en betydning for unges muligheder for at opbygge et sundt sexliv. Det peger på, at der hos underviserne er en bevidsthed om, at seksualundervisningen har en række potentialer i forhold til skolens trivselsindsatser. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

63 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer 5.5 Årsager til ikke at undervise i seksualundervisning I undersøgelsen har 18,6 % (n= 285) af underviserne angivet, at de aldrig har undervist i seksualundervisning og 18,5 % (n= 284) har angivet, at de kun har undervist i seksualundervisning 1-2 gange. Der er undersøgt, hvilke årsager der er til, at disse to grupper slet ikke har undervist (figur 34a), eller ikke har undervist mere (figur 34b). Figur 34a. Årsager til ikke at have undervist i seksualundervisning (n=285) Andet Skolen prioriterer ikke seksualundervisning 4,9 8,8 Seksulaundervisningen varetages af en kollega i teamet 15,8 Seksualundervisningen varetages af eksterne undervisere 9,1 Seksulaundervisningen varetages af sundhedsplejen Indeværende skoleår er mit første år som underviser 13,3 12,6 Jeg oplever det som personligt grænseoverskridende at undervise i seksualundervisning Jeg er usikker på, hvordan jeg skal tilrettelægge seksualundervisningen Jeg er ikke fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen 4,6 9,1 19,6 Jeg underviser ikke på klassetrin, hvor seksualundervisning er relevant Jeg underviser ikke i fag, der er relevante for seksulaundervisning 26,0 41,1 Det interessererer mig ikke 6, % Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

64 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Figur 34b. Årsager til ikke at have undervist mere end 1-2 timer i seksualundervisning (n=284) Andet 15,1 Skolen prioriterer ikke seksualundervisning 5,3 Seksulaundervisningen varetages af en kollega i teamet 19,0 Seksualundervisningen varetages af eksterne undervisere 10,6 Seksulaundervisningen varetages af sundhedsplejen 18,2 Indeværende skoleår er mit første år som underviser 7,7 Jeg oplever det som personligt grænseoverskridende at undervise i seksualundervisning Jeg er usikker på, hvordan jeg skal tilrettelægge seksualundervisningen Jeg er ikke fagligt kvalificeret til at varetage seksualundervisningen Jeg underviser ikke på klassetrin, hvor seksualundervisning er relevant Jeg underviser ikke i fag, der er relevante for seksulaundervisning 4,1 14,4 15,5 22,9 29,3 Det interessererer mig ikke 1, % Interessant er det, at på trods af at seksualundervisningen er lovpligtig på samtlige klassetrin, så viser figur 34a, at blandt begge grupper er årsagen, jeg underviser ikke på klassetrin, hvor seksualundervisningen er relevant, angivet som den hyppigste årsag til ikke at undervise i seksualundervisning. Sammenholdes dette resultat med resultaterne omkring manglende kendskab til seksualundervisningens indhold på de forskellige klassetrin, som vist i kapitel 4, tyder det på, at en væsentlig barriere i seksualundervisningen er manglende kendskab til faghæftet og til indholdet i seksualundervisningen på de forskellige trin. Blot 6,3 % af de undervisere, der aldrig har undervist og 1,4 % af de undervisere, der har undervist 1-2 gange, har angivet manglende interesse som årsag til ikke at have undervist/ikke at have undervist mere (figur 34a og b). Der er altså ikke noget, der tyder på, at underviserens personlige holdning til seksualundervisning er en væsentlig barriere blandt de undervisere, der aldrig eller kun sjældent har undervist i seksualundervisning. Manglende faglige kvalifikationer Næsten 1/5 (19,6 %) af de undervisere, der aldrig har undervist i seksualundervisning angiver manglende faglige kvalifikationer som årsag (figur 34a). For gruppen af undervisere, der kun har undervist 1-2 gange er andelen 15,5 % (figur 34b). Det tyder derfor på, at særligt for de undervisere, der fravælger seksualundervisningen, er oplevelsen af manglende faglige kvalifikationer en barriere. Dette underbygger resultaterne omkring betydningen af de manglende faglige kvalifikationer og behovet for efteruddannelse, som blev vist ovenfor. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

65 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer Relevante fag Blandt de undervisere, der aldrig har undervist i seksualundervisning, angiver 26,0 % at årsagen hertil er, at de ikke underviser i relevante fag (figur 34a). Når der ses på, hvilke fag denne gruppe underviser i, er det interessant at fremhæve, at 27,0 % angiver, de underviser i dansk, 25,7 % underviser i engelsk, 18,9 % underviser i historie, 12,2 % underviser i samfundsfag og 9,5 % underviser i naturfag som biologi eller natur/teknik (tabel ej vist). En række af disse fag har netop naturlige berøringsflader til seksualundervisningen, hvilket tyder på en barriere hos underviserne i forhold til at se fagenes faglige og tværfaglige potentialer i relation til seksualundervisningen. Noget tyder derfor på, at også i relation til gruppen af undervisere, der ikke underviser i seksualundervisning, bekræftes den tendens, der tidligere er set (kapitel 4), om at underviserne kun i begrænset omfang har kendskab til de tværfaglige muligheder og krav, der knytter sig til seksualundervisningen. 5.6 Opsummering I analysen er der fremkommet følgende pointer i forhold til seksualundervisningens mulige barrierer og udfordringer Det er markeret, at der i nogen omfang kan være barrierer forbundet med at undervise i de emner, der af underviserne vurderes som værende af intim og privat karakter. I interviewene udtrykkes i den forbindelse, at der er berøringsangst og blufærdighed over for at undervise i seksualundervisning. Der er stillet kritiske spørgsmålstegn ved dobbeltheden i, at en stor andel af underviserne vurderer, at de er fagligt kvalificerede til at varetage seksualundervisningen, samtidig med at dele af nærværende rapport peger på væsentlige problematikker vedrørende seksualundervisningens praksis i særlig grad undervisernes manglende kendskab til de lovpligtige mål og faglige perspektiver. Det er understreget, at seksualundervisningens timeløse karakter ser ud til at afføde udfordringer i forhold til at prioritere seksualundervisningen og finde tid til emnet i de skemalagte fag, hvor også andre ting skal nås - på trods af at langt størstedelen af underviserne er enige i, at seksualundervisningen er lige så vigtig som andre timeløse emner. I analysen er det fremhævet, at det ikke tyder på, der er barrierer forbundet med undervisernes holdninger til emnets vigtighed. Hverken blandt undervisere der ofte har undervist i seksualundervisning eller blandt undervisere, der aldrig eller sjældent har varetaget seksualundervisningen. Tværtimod peger analysen på, at underviserne i overvejende grad kan se emnets relevans, vigtighed og potentialer i forhold til arbejdet med elevernes sundhed og trivsel. Der er beskrevet, hvordan underviserne selv italesætter et ønske om kurser og efteruddannelse i seksualundervisning som en måde, hvorpå man som underviser kvalificeres til at kunne imødekomme barrierer forbundet med seksualundervisningen. Der er peget på, at efteruddannelse i seksualundervisning i et vist omfang kan imødekomme barrierer, der er forbundet med at undervise i seksualundervisningens emner. Det er vist, at mulige barrierer blandt undervisere, der aldrig eller kun få gange har undervist i seksualundervisning, kan være begrundet i manglende kendskab til Faghæfte 21 og de lovpligtige krav til seksualundervisningen. Det drejer sig i særlig grad om forståelsen af seksualundervisning Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

66 Seksualundervisningens udfordringer og barrierer som værende et emne, der kun skal undervises i på bestemte klassetrin samt manglende kendskab til de tværfaglige muligheder med andre fag. Der er påpeget, at oplevelsen af manglende faglige kvalifikationer er en væsentlig barriere blandt de undervisere, der aldrig eller kun få gange har undervist i seksualundervisning. Samlet set er det understreget, af efteruddannelse er et konkret initiativ, der ser ud til at kunne imødekomme en lang række af de udfordringer og barrierer, der er forbundet med seksualundervisningen, uanset om underviserne har meget, få eller ingen erfaringer med seksualundervisning. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

67 6. Uge Sex-kampagnens betydning for seksualundervisningen Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen i folkeskolen fra 2005 (Sex & Samfund, 2005) viste at lærere og sundhedsplejersker savnede nye og opdaterede undervisningsmaterialer til seksualundervisningen. Det førte blandt andet til, at Sex & Samfund i 2008 første gang lancerede seksualundervisningskampagnen Uge Sex. Formålet med Uge Sex-kampagnen er at bidrage til udviklingen af de deltagende elevers handlekompetence i relation til seksualitet, trivsel, rettigheder og sundhed. Dette gøres gennem et tilbud til skolerne om at benytte de gratis undervisningsmaterialer udviklet til brug i seksualundervisning i skolen, der understøtter forpligtelsen om seksualundervisning ud fra trinmålene i Faghæfte Uge Sex blev gennemført første gang i 2008, hvor kampagnen var målrettet undervisning af elever i klasse. Kampagnens målgruppe er blevet udvidet år for år, blandt andet i kraft af Sex & Samfunds samarbejde med TrygFonden 18 om de yngste klassetrin. I 2014 forventes kampagnen således at dække hele skoleforløbet fra klasse. Udover at tilbyde gratis undervisningsmaterialer forsøger Uge Sex-kampagnen også på anden vis at skabe øget fokus på vigtigheden af at prioritere seksualundervisningen i grundskolen. Det sker bl.a. gennem målrettet kommunikation til skoleledere og til relevante fagpersoner på kommunalt plan. I tilknytning til Uge Sex-kampagnen iværksættes desuden en række events, som er med til at skabe medieopmærksomhed, hvor Uge Sex-kampagnens budskaber om børn og unges ret til god seksualundervisning italesættes. I dette kapitel ses nærmere på, hvilken effekt underviserne mener, at Uge Sex-kampagnen har haft på seksualundervisningen i grundskolen. Der vil i kapitlet dels være fokus på Uge Sex-kampagnens mål om at tilbyde konkrete og tidssvarende undervisningsmaterialer og dels på en række andre faktorer, som Uge Sex-kampagnen kan forventes at have en betydning for. Afslutningsvis ses der på, om der er en sammenhæng mellem undervisernes deltagelse i Uge Sex-kampagnen og deres kendskab til Faghæfte 21. Dette er begrundet i, at de konkrete undervisningsideer i Uge Sex materialerne er udviklet med afsæt i trinmålene for de klassetrin, de er målrettet til. 6.1 Uge Sex-kampagnens undervisningsmaterialer Med det formål at undersøge Uge Sex-kampagnens betydning er alle undervisere, der har deltaget i undersøgelsen, blevet spurgt om de henholdsvis kender til og har deltaget i Uge Sex-kampagnen. 73,2 % (n=1.222; missing: n=473) angiver, at de kender til Uge Sex-kampagnen og 35,0 % (n=1.222; missing: n=473) angiver, at de har deltaget i Uge Sex-kampagnen. 17 Undervisningsmaterialerne udvikles, så de følger trininddelingerne i Faghæfte 21 og består af øvelsesbaserede undervisningsmaterialer med elevark til underviseren og undervisningsmaterialer på nettet, som er målrettet eleverne. Der kan læses mere om Uge Sex på 18 Sex & Samfund har siden 2011 samarbejdet med TrygFonden om seksualundervisningskampagnen Uge Sex til elever i klasse. Uge Sex Kampagnen til klasse er finansieret af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

68 s betydning for seksualundervisningen De undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen er blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning Uge Sex-kampagnen har haft for en række perspektiver på seksualundervisningens praksis og organisering (figur 35). Figur 35. Vurdering af Uge Sex-kampagnens betydning for skolens seksualundervisning % Nem adgang til konkrete og tiddssvarende undervisningsmaterialer Øget fokus på seksualundervisningen generelt på din skole Udvikling af et fagligt miljø blandt lærere omkring seksualundervisnsning på din skole Øgede ressourcer tilseksualundervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke % Din prioritering af tid til seksualundervisning i årsplanen Øget tilfredshed med seksualundervisningen blandt dine elever Øget tilfredshed med din seksualundervisning Ledelsens opbakning til seksualundervisning på din skole Øget fokus på seksualundervisningen på kommunalt plan I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: Resultater vist blandt dem der har deltaget i Uge Sex (n=428) Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

69 s betydning for seksualundervisningen I undersøgelsen svarer 96,5 % af underviserne, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen, at kampagnen i høj grad (67,7 %) eller nogen grad (28,8 %) har givet nem adgang til konkrete og tidssvarende undervisningsmaterialer. Besvarelsen tyder derfor på, at Uge Sex-kampagnen har haft betydning for det behov for nye seksualundervisningsmaterialer, der blev påvist i kortlægningen fra 2005 og som blev omtalt i indledningen til dette afsnit. Dette kommer også til udtryk i undersøgelsens spørgsmål om, hvor underviserne finder inspiration til seksualundervisningen, som blev behandlet i kapitel 4. Her angiver 34,2 % af underviserne, der har erfaring med undervisning i seksualundervisning (n=1.247), at de har fundet brugbar hjælp og inspiration til tilrettelæggelsen af seksualundervisningen via deltagelse i Uge Sex-kampagnen. Set i forhold til hvilket klassetrin underviserne primært underviser på, er andelene for, hvor mange der har fundet inspiration til seksualundervisningen i Uge Sex-kampagnen henholdsvis 9,2 % for underviserne i indskolingen, 36,7 % for underviserne på mellemtrinnet og 44,2 % af underviserne i udskolingen (figur 27). Blandt undervisere, der primært underviser i udskolingen, er Uge Sex-kampagnen således angivet som den anden største inspirationskilde, mens den for undervisere på mellemtrinnet er den fjerde største inspirationskilde. Da Uge Sex-kampagnen først i 2012 har udvidet målgruppen til også at inkludere klasse, og først fra 2013 og 2014 inkluderer henholdsvis klasse og klasse, er denne forskel mellem trinnene ikke overraskende. 6.2 Øget opmærksomhed omkring seksualundervisningen Ud fra undervisernes besvarelse ses det, at Uge Sex-kampagnen også har haft en positiv effekt på en række andre forhold vedrørende seksualundervisningens planlægning, organisering og tilrettelæggelse. Interessant er det, at 80,2 % af underviserne angiver, at Uge Sex-kampagnen i høj grad (42,9 %) eller nogen grad (37,3 %) har haft en positiv betydning i forhold til at skabe øget fokus på seksualundervisningen generelt på skolen (figur 35). Noget kunne tyde på, at den øgede opmærksomhed omkring seksualundervisningen bl.a. betyder, at underviserne i højere grad prioriterer tid til seksualundervisningen i årsplanen. I undersøgelsen angiver 68,8 % af underviserne, at Uge Sex-kampagnen i høj grad (27,1 %) eller i nogen grad (41,7 %) har haft en positiv effekt på deres prioritering af tid til seksualundervisningen i årsplanen (figur 35). Dette bakkes op af en underviser, der i interviewet bliver spurgt, om seksualundervisningen er en del af årsplanen for de klasser, han underviser i: Underviser, klasse: Ja, jeg synes faktisk, at Sex & Samfunds Uge Sex er sunket godt ind hos de fleste af mine kolleger. Primært efter at Sex & Samfund har afholdt Uge Sex, så er der ligesom sket noget (i forhold til at tænke seksualundervisningen ind i årsplanen). Der er i hvert fald kommet mere fokus på det, i den tid jeg har været lærer. I dette interview bliver det antydet, at Uge Sex-kampagnen er med til at minde underviserne om, at seksualundervisningen skal være en del af den generelle planlægning af årets undervisning i en klasse. På den måde imødekommer Uge Sex-kampagnen dels den tendens til, at seksualundervisningen af mange Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

70 s betydning for seksualundervisningen bliver tilrettelagt som spontant opståede samtaler om seksualundervisningens emner, der blev vist og problematiseret i kapitel 5, og dels den udfordring om at prioritere og finde tid til seksualundervisningen som blev rejst i kapitel Tilfredshed med seksualundervisningen Særlig interessant er det elevperspektiv på seksualundervisningen, som kommer til udtryk i denne del af undersøgelsen omkring seksualundervisning i folkeskolen. Her ses det, at 74,3 % af de undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen vurderer, at deltagelsen i høj grad (31,4 %) eller i nogen grad (42,9 %) har ført til øget tilfredshed med seksualundervisningen blandt deres elever (figur 35). Det skal i den sammenhæng påpeges, at undersøgelsen ikke fortæller noget om, hvad underviserne bygger denne vurdering på. Også undervisernes egen tilfredshed med seksualundervisningen ser ud til at være øget markant gennem deltagelse i Uge Sex-kampagnen. Således angiver 40,6 % af underviserne, at deltagelse i Uge Sexkampagnen i høj grad har ført til øget tilfredshed med deres egen seksualundervisning, mens 42,9 % i nogen grad er blevet mere tilfredse med deres egen seksualundervisning (figur 35). 40,8 % af underviserne angiver, at Uge Sex-kampagnen i høj (14,6 %) eller nogen (26,2 %) grad har haft en positiv effekt på ledelsens opbakning til seksualundervisningen, mens 21,2 % vurderer, at Uge Sexkampagnen i høj (7,8 %) eller nogen (13,4 %) grad har skabt øget fokus på seksualundervisningen på kommunalt plan (figur 35). Noget tyder altså på, at Uge Sex-kampagnen ikke blot har en positiv betydning for den konkrete praksis, men også i nogen omfang har en betydning på de niveauer, hvor ressourcerne og rammerne til seksualundervisningen fastlægges. 6.4 Uge Sex og Faghæfte 21 Undersøgelsen af en sammenhæng mellem deltagelse i Uge Sex-kampagnen og kendskabet til Faghæfte 21 viser, at signifikant flere undervisere, der har deltaget i Uge Sex-kampagnen, har et godt eller noget kendskab til Faghæfte 21 (53,3 %) sammenlignet med undervisere, der ikke har deltaget i Uge Sexkampagnen (24,4 %) (figur 36). Noget kunne derfor tyde på, at der kan være en sammenhæng mellem deltagelse i Uge Sex-kampagnen og kendskabet til Faghæfte 21. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen

71 s betydning for seksualundervisningen Figur 36. Deltagelse i Uge Sex-kampagnen i relation til kendskab til Faghæfte 21(n=1.695) % , ,3 46,7 Har deltaget i Uge Sex (n=428) Har ikke deltaget i Uge Sex (n=794) , Godt/noget mindre/intet Kendskab til Faghæfte 21 Note: Missing: n=473. p<0, Opsamling I dette kapitel er der sat fokus på Uge Sex-kampagnens betydning for seksualundervisningen. Det er blevet vist, at Uge Sex har haft en positiv effekt på en lang række vigtige perspektiver på seksualundervisningens praksis og organisering. Særlig vigtigt er resultatet om at 96,5 % af underviserne angiver, at Uge Sexkampagnen i høj eller nogen grad har haft en positiv effekt på nem adgang til konkrete og tidssvarende undervisningsmaterialer, som har været et af kampagnens primære formål. Det er blevet fremhævet, at Uge Sex-kampagnen tilsyneladende kan være med til at imødekomme nogle af de udfordringer og barrierer omkring seksualundervisningen, som vist tidligere i rapporten. Her tænkes i særlig grad på udfordringer omkring prioritering af tid til seksualundervisningen og på kendskabet til Faghæfte 21 og de lovpligtige mål for seksualundervisningen. Afslutningsvis skal det fremhæves, at Uge Sex-kampagnen ser ud til at påvirke både undervisere og elevers tilfredshed med seksualundervisningen i en positiv retning. Undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen