FORANDRING. Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC)
|
|
- Camilla Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORANDRING - noter fra TALENT-DK Inspirationsmøde den 21. maj 2014 Lidt om aftenens oplægsholder Jesper Sveidahl Oplægget på TALENT-DKs 3. inspirationsmøde i 2014 stod Jesper Sveidahl for. Jesper Sveidahl er docent på Rytmisk Musikkonservatorium. Han er selv trompetist og i øvrigt uddannet på RMC. JS var selv et talent men har oplevelsen af, at det var et talent, han selv drev fremad noget han oplever, er typisk for mange musikere. Som barn modtog han ikke så meget skoling, indtil han som 19 årig søgte ind på RMC. JS har således sit fundament i praksis, hvilket ligeledes er i fokus i aftenens historie. Han har altid været interesseret i formidling, og kan grundlæggende godt lide at arbejde med mennesker. Han oplever, at han beriges af at forløse potentialer hos andre. Lidt om Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) Man er i gang med store forandringer på RMC. Der arbejdes på ikke at være helt så pensumdrevet, til et større udgangspunkt i den enkelte. Det pensumdrevne var en sikker vej, idet man da vidste, at musikeren var sikker i de specifikke fagligheder og færdigheder, og grundlæggende nåede man fine niveauer. Samtidig synes man, at der var et loft for, hvad man kunne nå. Man man havde studerende, der stødte mod loftet, og strukturerne blev begrænsende. Måske fordi de sandheder, man havde på RMC og i kulturen, ikke svarede til de studerendes behov. Med ændringerne er tanken, at udviklingen ligger hos den enkelte studerende. Man har derfor skabt nyt læringsparadigme og didaktisk perspektiv. 1
2 Forløsning af potentiale Udgangspunktet for aftenens oplæg er Faxe Musikskole. En musikskole fyldt med højt uddannede og kompetente pædagoger og musikkere, der har brugt det meste af deres liv på musikken. Musikskolen er fyldt med potentialer - men alligevel har den danske musikskole det ikke godt. Projektets fokus: projektets baggrund - musikskolen har svært ved at fastholde. Omgivelser og elever har faldende interesse. Statement: Hvis musikskolen har det dårligt, så vil musikken i DK på sigt få det dårligt. Udviklingen stagnerer / stopper ofte, når der skal vælges instrument. Her falder musikskoleleverne fra. Statement: de mister motivationen. Strukturen i musikskolen er, at man starter med for-skolen i 1. klasse - og instrumentalskolen i klasse. Svaret på udfordringerne har tidligere været justering på vægtning af eksisterende tilbud, variation i de forskellige aktiviteter i musikskolen (for-skole, instrumental skole, samspil, orkestre). Man har forsøgt at justere for at fastholde. Man udvikler nye produkter, udvikler nye undervisningstilbud (fx computer musik) Men det ændrer ikke udviklingen. Der skal mere til. JS mener, at man må gå ind til kernen i musikskolen - mødet med børnene. Man er nødt til at udvikle sin kerneaktivitet? Udvikling er en forandring evt. mod et defineret mål. I den forståelse har musikskolen blot flyttet rundt på nogle brikker - aktiviteter for at forbedre deres situation, men den har reelt ikke forandret noget. At folkeskolen har nedprioriteret musik - det smitter ligeledes af på musikskolen, da de samlede musikalske aktiviteter for børn således er faldet. JS lod os sætte ord på et billede af en lille pige med en guitar: koncentration, fordybelse, forundring, selvtræning, sværhedsgrad, lille pige stor guitar. Mødet med guitaren, er i JS forståelse også et møde med en lang historie og en stor kultur billedet viser det første skridt ind i den verden og hvis det skal lykkes, er der lang vej og mange traditioner at følge, før det bliver til musik, der giver mening for musikeren og tilhørere. Det handler også om udtryk at fortælle en historie. At fortælle oplevelser oplevelser, som i sin oprindelse var en del af musikken og udtrykket - og dér står instrumentskolen måske i vejen. JS insisterer: musikaliteten sidder ikke inde i instrumentet, og derfor kommer instrumentet nogle gange til at stå i vejen for motivationen. 2
3 Musikskolen har koncentreret sig om de få der kommer ind - og har udviklet talenthold, elite skoler m.m. Alle instrumenters moder er en pind. En pind, et instrument at skabe opmærksomhed, kommunikere med, interagere, være sammen,. Instrumentet => musikken Fra salen var der spørgsmål om hvornår musikskoleeleverne falder fra? Der er ikke så meget viden på området. Alle fra den klassiske verden har gået på musikskole - men det er meget anderledes på den rytmiske. I den rytmiske musiks kultur er det meget behovet for at udtrykke sig, der driver eleverne/musikerne. I den klassiske musik er der måske større tilskyndelse fra forældre. I diskussionerne vendte vi tilbage til strukturerne. Barnet, der spiller et instrument er meget alene. Max en times undervisning om ugen på musikskolen, mens resten foregår hjemme og alene. I andre kulturer gør man det anderledes. Her foregår musiktræning i fællesskab, musikken er integreret i aktiviteter (liv, religion, landsbymøder). Ingen formel underviser, men mestre, der formidler det, de spiller. Eksempler fra Afrika. Her spiller mestrene med ringe af musikere omkring sig. Den tætteste ring på mestrene er semi-mestre. Længere ude har man de mindre børn, der danser. De er sammen med musikken, om musikken, en del af musikken. Det er mesterlære - og man får ikke ansvaret, før man er klar, men man er stadig en del af musikken Problemformulering - hvordan kan man skabe en planlagt forandring i en individuelt båret organisationskultur? En lille pige med stor guitar ligesom den enkelte lærer er kulturbærer, i forhold til instrument, musikstil m.m. HHs kommentar omkring teamsamarbejde i gymnasier. Det har karakter af koordinering. Der, hvor man er nået længst, er det gennem et fælles fokus på den enkelte elev, men det har betydet et stort behov for metodefrihed - som så giver en form for identitetskrise, for hvad betyder det for det fælles samarbejde og fælles form? Den gode historie. Det organisatoriske isbjerg. De formelle aspekter er det synlige af organisationen. De uformelle aspekter er under overfladen og er ikke synlige. JS mener, at det netop er i de uformelle aspekter, der skal fokuseres på. 3
4 - Alle ændringer i musikskolen har indtil nu primært foregået i det synlige. Faxe s musikskoles lærere kontaktede RMC og bad dem om at komme og fortælle om perspektiver på musikundervisning. Lederen skabte rammer for: - en tænketank (nøgleaktørers oplevelse af forandringsbehov). Forandringsproces - Studiedage (skab en brændende platform, forstærke drivkræfter og introducere nye). Ekstern involvering. - Pilotprojekter (lærernes skulle på baggrund af studiedage skabe pilotprojekter) (diskutere, kvalificere, opsummere) Fokus på det enkelte individ, men gruppen som hovedkomponent for forandringen. Små alternative miljøer. Projektorganisering som arbejdsform. - Opsamling (evaluere og videndele). Systemeffekt. Pointer fra projektet: - at det ikke er personer med samme faglighed, der arbejder sammen. - at musikken i musikskolen er det samme som musikken i børnenes hverdag, måden børn forbruger musik på osv osv. - en didaktisk udfordring for musikskolerne - én til én undervisning. De har svært ved at arbejde med en stor gruppe børn, især med nybegyndere. Kommentar: men hvis man er uddannet til et én til én system, og opdraget i samme - så er det også det, man kan, når man er færdiguddannet som underviser. Konservatoriet bærer en byrde - idet der må uddannes til nye tider. Hvad med praktik eller pædagogikum? Efter debatten på musikskolen var det ikke noget problem at få sat pilotprojekterne i gang - og samtidig var ledelsen denne gang sikker på at de planlagte projekter / nye initiativer blev gennemført: 3 lærere går sammen om et fælles projekt; fra 1 lærer med 3 elever hver. De skabte 3 lærere og 9 elever i en klasse. Fokus på musikken, udvikling af musikaliteten, musikalsk og socialt samvær. Spille meget på instrumenterne. m.m. Tegning af tre didaktiske rum for den enkelte elev. Muligheden for 3 lærere og en elev. 4
5 Action Musik: pilotprojekt. Behov for musikskolen om at samarbejde med folkeskolen. Et spisefrikvarter, hvor musikskolen kom med alle instrumenter. Børnene kunne komme med madpakker og holde musikalsk spisefrikvarter. Skolen var ikke så glad, men afprøvede det med klasse. Det gav musikskolelærerene mulighed for at afprøve undervisning i store grupper. Normalt siger man, at mange instrumenter giver grimmere lyd. Her var perspektivet og indstillingen: Større lyd, større udtryk og måske større oplevelser. Resultater fokus på at skabe musik sammen større grupper = større og mere varieret lyd tage udgangspunkt i det eleverne kan spille med og for eleverne samarbejde om udvikling, forberedelse og udmøntning af konkret didaktik og metode fælles forberedelse lærerteams tydelige didaktiske rum Konklusion to forandringsindikatorer (Finn Borum) ændring i holdninger og værdier ændring i handlinger / adfærd Evaluering - citater fra interview. Positive tilbagemeldinger om oplevelser, muligheder og afsmitninger. Den ændrede læreres ændrede perception af undervisningens kerne og mulige udfaldsrum. 5
6 Forandringen er overvejende usynlig i individuelt bårede organisationer. (Gør den synlig i dagligdagen!!). Forandring kan betragtes som en godartet virus. Mere berøring smitter. - Manglende forandring smitter også. Refleksionsrunden Hvordan kan dette deles med andre skoler? Hvordan deles den gode historie? Løsning kan være at invitere til en dag på kontoret. Invitation ind i praksis, se og opleve praksis, og inviterede får mulighed for at deltage i model-praksis Brug den usynlige del af isbjerget. Deltag i studiedags-diskussionerne. Få et fælles sprog om den nye/forandrede praksis Oplevelsen af at fokusere på egne forcer / kompetencer og se forskellighederne og samarbejde om dem. Forskellige metoder på forskellige udviklingstrin Hvor ofte kigger man på talentet hos underviserne? hvordan var det i projektet? Svar: det var de lærere, der havde lyst, var motiveret til og engageret i, der deltog. Der var ikke behov for nye kompetencer. Det lå i projektdesignet, at den enkeltes kompetencer var i spil. Den brændende platform er væsentlig. Det betyder, at man gør noget nyt. (25% nedgang i tilgangen til musikskolen.) Talentplejen på musikskolen har været knyttet til enkelte elever, der allerede var deltagende, og givet dem særlige vilkår. JS overvejer hvor mange talenter, der er i frafaldet. Frafald er også spild af ressourcer. Behovet for forandring er startet nedefra. Man skal ikke starte i frafaldet, men i at forbedre opgaven for de, der er der. Fokuser på eleverne og deres fortællinger om, hvordan de oplever de nye metoder, når den gode historie skal spredes. Andre lærere kan tændes af at se engagerede eller glade elever. På skolen lærer man noget / tilegner sig viden og så går man hjem og laver lektier. men hvad med at vende det på skolen? Flipped Learning. Hvad sker der, hvis man arbejdede med stoffet i skolen og tilegner sig nyt, når man er hjemme? 6
7 Hvordan kan børn i den danske skole møde den afrikanske stamme - at kunne læne sig op af en mester, et fundament eller noget, som kan være underliggende for deres kreativitet? Fx tracks, der kan spilles med på, synges til eller skrives tekster til. For at sikre individuelle udtryk med musikken, kreativitet, lyst - og så lyder det ok samtidig. ScienceTalenter: de har haft fokus på boblerne i forsøg på at få kulturen hvordan kommer jeg med? i gang. Fra at have svært ved at rekruttere til ScienceTalent-holdet er der nu en kultur, hvor man gerne vil med. Det er blevet attraktivt. Projektet handler ikke om at finde metoder eller modeller, der kan kopieres - men derimod handler det om forandring på den enkelte skole. Den gode historie kan give inspiration - men selve forandringsarbejdet skal stadig foregå på den enkelte skole med de kompetencer, personligheder, kultur m.m. der eksisterer der. Det er de lokale løsninger, der virker. Dokumentation og verificering af projekter som dette kan være væsentlig - men det pågældende projekt, mener JS, er for lille som målestok. Uanset er der vel også et økonomisk aspekt i frafaldet. Det er dyrt at gå til musik, det har det altid været og det er ikke blevet dyrere. Det er muligt, at der ikke er en model eller en sandhed - men modellen som proces kan være en vej - og dermed acceptere og imødekomme, at resultaterne bliver forskellige. JS: en udfordring er, at børn bliver sat overfor en abstraktion, hvor musikaliteten reelt først kommer tydeligt til udtryk 3-5 år efter, man er gået i gang med at lære et instrument. Det bør være muligt at kunne bruge sin musikalitet på en måde, der giver mening fra day one. Oplevelsesbeskrivelse fra Brasilien. Musikalitet i farvelaer - Farvela Miserable. (Lars Skovgaard DR Musik) Som projekt i Danmark blev en brasiliansk underviser og en gruppe børn fra farvelaen inviteret over, for at undervise danske børn - skoleelever fra 2 forskellige skoler, men meget forskellige socio-økonomisk profiler. Først undervisning og til sidst en koncert. De kunne alle spille, men havde forskellige oplevelser. Selve koncerten viste også forskelle i forhold til traditioner og 7
8 kulturer. Forældre fra den ene skole deltog som publikum, hvor elever fra den anden ikke havde inviteret forældre / eller hvor ganske få dukkede op. Musik har mange betydninger og forskellige muligheder i forskellige kulturer. Forandringer og adfærdsændringer skal ske hos undervisere. Der er magt i relationer - der er magt i ekspertroller. Det er svære bindinger - men nødvendigt at fokusere på. Lidt om retten til at fejle (indførsel af kvajepligt ) MGK - overbygningen på musikskoler. Her er man typisk 19 år - og formegentlig et talent. Man har valgt musikken, fordi man vil det. De håndværksmæssige ting skal være i orden. Her er den én til én undervisning i forberedelsen måske nødvendig. Svar: gentagelse fra tidligere. Metoden skal passe til udviklingstrin. Citat af Lene Tanggaard (Aarhus universitet): Man kan ikke lære alt hos én mester - bliver man for længe hos en mester, kan det stå i vejen for, at man finder sin egen stil. Tanken om de mange (flere) mestre. Diskussion om undervisere - vil de undervisning, vil de musikken eller vil de præstationerne? Hvordan arbejdes der med talenterne pædagogisk og socialt. Undervisere bør passe til eleverne og til klasserumskulturen. Kombinationen af høj faglighed og pædagogik - fungerer i undervisning. Er der svaghed i den økonomiske professionalisering? Fodbold som eksempel. Her er der sammenhæng mellem mål, eget engagement og muligheder og drømmen. I idrætten har man implicit legen, spænding, mv. Miljøskabelse er vigtig. Det arbejder man med i idrætten - og måske er der transfer til musikskolen. /lwp juni
giv dit barn en gave for livet
Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMusiktalenter skal brande kommunen
Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereVisionsaften med forældrene og pigerne fra MVP
Visionsaften med forældrene og pigerne fra MVP REFERAT AF MØDE D. 18.09.07 v. Rikke Ramm-Mikkelsen Medvirkende: Pigerne fra MidtVest Pigekor, forældrene fra hhv. MidtVest Pigekor, Juniorkor og Forskolen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereRisingskolen og Odense Musikskole
Risingskolen og Odense Musikskole MUSIKKLASSER HVAD ER MUSIKKLASSER? Musik hele ugen Musikklassen er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2015 optager
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs mereHvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år
Hvor gammel er du? 0-5 år 24% 59 6-10 år 37% 91 11-15 år 23% 57 16-20 år 9% 23 21-25 år 2% 6 Voksenelev 4% 11 Hvad er dit køn? Dreng 35% 86 Pige 65% 158 Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i...
Læs mereKort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces
Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs mereVelkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereRisingskolen og Odense Musikskole
Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereKUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017
KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle
Læs mereSelvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole
Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi
Læs mereVelkommen til Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereI projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.
Billeder af Vand I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso. Projektets sigte er en kunstnerisk oplevelse, der bryder
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Melbyvej 134 3370 Melby Institution Adresse Melbyvej 134 Postnummer By 3370 Melby Land Senest gennemgået: Næste gennemgang: Indhold: Handleplan godkendt Side 1 af 10 Pædagogiske
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereDe små solstrålehistorier bærer MusikUnik
De små solstrålehistorier bærer MusikUnik Intensiv musikundervisning giver børn med særlige udfordringer selvtillid på Hendriksholm Skole i Rødovre. Tekst & foto: Jakob Kehlet - Leon, får du penge, når
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDen generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015
Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015 Afsæt og kvalifikationsramme for Afsættet for læreplanen: 4 i musikloven: læreplanen: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud.
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2015 2016 Rødovre Skole HENDRIKSHOLM SKOLE Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7., 8. og 9. kl., skal ifølge folkeskolereformen have et obligatorisk valgfag. Folkeskolerne
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereDeltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.
Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mere