Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)"

Transkript

1 Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup Henvendelse: Michael Lund Nielsen Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode il beregning af den srukurelle offenlige saldo, som Finansminiserie anvender i forbindelse med målingen af de underliggende overskud på de offenlige finanser. Der foreages endvidere en dekomponering af udviklingen i den srukurelle saldo over id, herunder bidragene fra henholdsvis den føre finanspoliik og den esimerede udvikling i den srukurelle beskæfigelse. De offenlige finansers konjunkurfølsomhed opgjor ved den såkalde budgefakor er beregne ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De er en ny meode, som bland ande har den fordel, a budgefakoren er relaiv enkel a opdaere, og som giver mulighed for analyser af budgefakorens robushed ren sørrelsesmæssig. Budgefakoren beregne ud fra den ny meode er af nogenlunde samme sørrelsesorden som de resulaer, der fås via den idligere meode. Den idligere meode var basere på direke økonomerisk esimaion af budgefakoren en meode som også er anvend af OECD. Beregningerne viser, a omkring re fjerdedele af forbedringen af den fakiske saldo på god 5 pc. af BNP i perioden kan henføres il srukurelle forhold, herunder navnlig nedbringelsen af den srukurelle ledighed. I perioden , som var præge af dårlige konjunkurer, blev den fakiske saldo svække med god 6 pc. af BNP, hvoraf omren o redjedele vurderes a have være af srukurel karaker. Perioden var præge af sore udsving i såvel den fakiske som den srukurelle saldo. 1 De er forfaerne alene, der er ansvarlige for de synspunker og analyser, som præseneres i Finansminiseries arbejdspapirserie. Der kan derfor forekomme synspunker, der ikke nødvendigvis deles af Finansminiserie.

2 1. Indledning Konjunkurbevægelser har en beydelig indflydelse på de offenlige finanser i Danmark. De hænger navnlig sammen med de relaiv høje niveau for beskaning herunder progressionen i indkomsskaen og arbejdsløshedsdagpenge se i inernaional perspekiv. Når beskæfigelsen og indkomserne vokser og ledigheden falder under en højkonjunkur, så bliver de offenlige finanser påvirke posiiv af såvel højere skaeindæger som lavere udgifer il bland ande arbejdsløshedsdagpenge. Denne konjunkurafhængighed beyder, a den fakiske offenlige saldo og udviklingen heri over id ikke nødvendigvis giver e revisende billede af, hvorvid de offenlige finanser underliggende er sunde. Den srukurelle offenlige saldo er rense for konjunkurernes påvirkning og andre midleridige forhold. Derfor anses den srukurelle saldo a være e bedre mål for, om finanspoliikken er afsem med de mellemfrisede krav om gældsnedbringelse.. Overordne om beregningsmeoden For a kunne vurdere den underliggende silling på de offenlige finanser beregnes den srukurelle offenlige saldo ved a korrigere den fakiske offenlige saldo for påvirkninger fra konjunkurudsving, udsving i akie- og obligaionskurser sam andre midleridige/særlige forhold. Beregningen af den srukurelle saldo kræver derfor for de førse e skøn over i hvilken grad, konjunkursiuaionen afviger fra de normale. De udrykkes ofes ved de såkalde oupugab. For de ande er de nødvendig a vurdere de offenlige finansers konjunkurfølsomhed. For de redje skal der korrigeres for midleridige/særlige forhold. Til a besemme oupugabe anvendes en saisisk model (en såkald unobserved componens model), som beregner srukurel beskæfigelse, poeniel produkion og oupugab inden for samme analyseramme, jf. Finansminiserie (4). For a opnå e skøn over saldoens konjunkurfølsomhed anvendes en dealjere opdeling af de offenlige indæger og udgifer. På baggrund heraf anslås den samlede offenlige saldos følsomhed over for en ændring i oupugabe opgjor ved den såkalde budgefakor. Der korrigeres desuden for indflydelsen af midleridige/særlige forhold, som ikke er direke knye il konjunkurudviklingen, men som kan have beydelig og særk varierende indflydelse på de offenlige finanser fra år il år. De drejer sig især om pensionsafkasskaen (der afhænger af udviklingen i akieog obligaionskurserne), som kan flukuere mege krafig, selskabsskaen (ekskl. beskaningen af olieog gasudvindingen i Nordsøen), forskydninger i neoreneudgiferne sam udviklingen i en række specielle budgeposer, herunder indæger fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Ovennævne forhold indebærer, a den srukurelle offenlige saldo, CAB, kan udrykkes ved følgende simple sammenhæng: De skal bemærkes, a Danmarks Saisik i juni/juli 5 offenliggjorde meode- og daareviderede naionalregnskabsal herunder offenlige finanser for perioden Beregningerne i dee arbejdspapir er basere på de idligere naionalregnskab. De nye naionalregnskabsal giver ikke anledning il ændringer i selve beregningsmeoden. Den ændrede naionalregnskabsmæssige placering af ATP-fonden, der flyes fra den offenlige il den privae sekor, indebærer således udelukkende nogle få ekniske juseringer af de konkree beregninger af den srukurelle saldo. Den såkalde budgefakor, der angiver de offenlige finansers konjunkurfølsomhed, påvirkes hel marginal, ide indbealingerne af ATP-bidrag ikke længere opræder som offenlige indæger. Heril kommer, a ATP s indbealing af pensionsafkasska i de nye naionalregnskab indgår som en offenlig indæg. Afled heraf øges de beregnede srukurelle niveau for pensionsafkasskaen med i sørrelsesordenen,1-, pc. af BNP.

3 TP PT P P = P er 3 (1) CA B - CC - CBI Hvor den srukurelle saldo er give ved den fakiske saldo, B, frarukke e konjunkurbeinge saldobidrag, CC, og en korrekion for særlige forhold, CBI. Og hvor alle sørrelser er opgjor som andel af BNP. 3. De konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser Beregningen af de konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser besår i princippe af o dele. Den førse del besår i en beregning af oupugabe, FYGAP. Oupugabe angiver i hvilke omfang den fakiske produkion oversiger den poenielle produkion basere på afvigelser mellem srukurel og fakisk beskæfigelse. Den anden del indebærer en beregning af de offenlige finansers konjunkurfølsomhed svarende il budgefakoren ε i nedensående relaion: () CC = ε FYGAP, hvor ε > Budgefakoren ε angiver virkningen på de offenlige finanser i pc. af BNP ved en forøgelse af oupugabe med 1 pc.-enhedtp PT. Der er således ikke ale om en egenlig budgeelasicie i gængs forsand, men 3 reere en budgefakor, som udrykker påvirkningen af de offenlige finanser i pc. af BNP, jf. boks 1. Boks 1. Forskel mellem budgefakoren og den samlede budgeelasicie Budgefakoren ε angiver virkningen på de offenlige finanser i pc. af nominel BNP ved en ændring i oupugabe, hvilke kan udrykkes som i nedensående relaion (A). Budgeelasicieen eb B angiver den procenvise signing i budgekomponen i i ved en forøgelse af real BVT med 1 pc.-enhed, som udryk i relaion (B). * (A) (B/YP P) = ε FYGAP (B) BB i B/BB i eb i B FYF/FYF * Hvor BB B svarer il budgekomponen i på de offenlige finanser, B er de samlede offenlige finanser, YP i BNP og FYF er real BVT. srukurel nominel * Ide der gælder, a FYGAP FYF/FYF, YP (fraregne den rendmæssige udvikling) og fordi den samlede budgeelasicie svarer il e = ( eb B BB B)/ BB B, kan (A) og (B) omskrives il følgende: i i i * (A) ε ( FYF/FYF) YP (B) e BB B ( FYF/FYF) i Sæes de o relaioner lig hinanden fås, a budgefakoren ε kan skrives som en funkion af den samlede budgeelasicie e svarende il følgende: * (*) ε = e ( BB B /YP P) i For a få budgefakoren skal den aggregerede budgeelasicie således normeres med forholde mellem den numeriske sum * af budgekomponenerne, BB B, og srukurel nominel BNP, YP P. Denne korrekionsfakor er for Danmark æ på 1. i De anvende oupugab ager udgangspunk i e beskæfigelsesgab, som er basere på den fakiske ledighed og arbejdssyrkens afvigelser fra deres respekive srukurelle niveauer. Opgørelsen af de konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser indregner dermed ikke cykliske udsving i produkivie, udnyelse af kapialappara mv. og ser således bor fra labour-hoarding effeker. De afspejler bland ande, a der konjunkurrenses særskil for variaioner i selskabsskaen, som er den mes nærliggende indægspos der berøres af udsving i produkivieen. 3 OECD anvender e ilsvarende udryk for de offenlige finanser konjunkurfølsomhed, men kalder de en semielasicie, jf. Girouard og Price (4).

4 4 For a kunne beregne de offenlige finansers konjunkurfølsomhed er de nødvendig a skønne over konjunkurernes indflydelse på de offenlige indæger og udgifer. I de følgende vises resulaerne af o forskellige ilgange il a kvanificere de offenlige finansers følsomhed overfor en konjunkurdreve signing i produkionen (BVT). Den førse meode indebærer, a de offenlige indæger og udgifers konjunkurfølsomhed besemmes via simulering på den makroøkonomiske model ADAM. De vil sige, a de fremkomne elasicieer er e resula af de esimerede sammenhænge og insiuionelle forhold, som indgår i ADAM-modellen 4. Dermed medages aflede effeker på samfundsøkonomien og de muliggør bland ande følsomhedsanalyser med hensyn il esimaernes robushed, jf. afsni nedenfor. Den anden (og mere radiionelle) meode besemmer konjunkurfølsomheden udfra direke økonomeriske esimaioner af de konjunkurfølsomme offenlige indæger og udgifers elasicie med hensyn il en konjunkurbeinge produkionssigning. Denne meode er mere usikker, ide usikkerhed omkring poliikrensning af skaegrundlag og besemmelsen af oupugabe vil overføres il esimaerne for budgeelasicieerne. Finansminiserie beregninger af den srukurelle saldo har idligere anvend direke esimaioner, jf. Finansminiserie (1996) og Finansminiserie (). Hovedresulaerne i forbindelse med sidsnævne fremgår af appendiks 1. De er endvidere også denne meode, som anvendes af OECD, jf. Giorno m.fl. (1995), van den Noord () sam senes Girouard og André (5). I abel 1 er vis de overordnede resulaer af de o ilgange il a besemme de offenlige finansers konjunkurfølsomhed. På aggregere niveau er der en nogenlunde pæn overenssemmelse i opgørelsen af budgefakoren, som med de o meoder udgør henholdsvis,79 pc. og,69 pc. For underkomponenerne på de offenlige budge er der dog nogle afvigelser. De offenlige primære indæger er noge mere volaile i modelsimulaionen (1,46 pc.), end hvad den direke esimaion ilsiger (,94 pc.). De kan henføres il en højere elasicie for skaer og afgifer, mens elasicieen for obligaoriske bidrag il sociale sikringsordninger (dvs. A-kassebidrag, eferlønsbidrag og ATP-bidrag), rækker i modsa rening. På udgifssiden er der derimod en noge mindre elasicie, når der foreages en modelsimulaion. Ren fakisk kan elasicieen på udgifssiden opgøres il, pc. De kan dog henføres il, a der i forbindelse med den direke esimaion udelukkende er fokusere på indkomsoverførslernes konjunkurfølsomhed, mens der i modelberegningerne også indregnes virkninger på offenlig forbrug og inveseringer (sam subsidier). De generel højere løn- og prissigninger i forbindelse med en konjunkurdreve fremgang i produkionen gør sig således også gældende med hensyn il de offenlige lønninger og priser. Derfor har udgiferne il offenlig forbrug og inveseringer al ande lige en vis endens il a sige under e opsving, mens udgifer il fx A-dagpenge falder, når ledigheden falder. 4 Som følge af a de anvende oupugab ikke medregner labour-hoarding effeker, er der også se bor herfra i beregningen af budgefakoren på ADAM. Ud over a budgefakoren vil afhænge af graden af ræg ilpasning i arbejdskrafeferspørgslen (labour-hoarding), vil de også have beydning, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder. De skyldes, a de aflede effeker på samfundsøkonomien varierer afhængig af, om økonomien fx befinder sig i saren eller mid i e opsving. For a age højde herfor er den anvende budgefakor opgjor som e gennemsni af års virkningen af en konjunkurdreve signing i produkionen.

5 5 Tabel 1. Konjunkurfølsomheden af de offenlige primære udgifer og indæger Andel af BNP i 4 ADAM elasicie ) Esimere elasicie 3) Primære indæger... 54,3 1,46,94 - Skaer 1)... 3,1 1,4,63 - Afgifer... 17,6,7 1,79 - Sociale bidrag... 1,7,,3 - Øvrige indæger 1)... 5,,, Primære udgifer... 51,7,,36 - Indkomsoverførsler... 18, 1,9 1,4 - Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,6 -,65, - Øvrige udgifer 1)... 3,1,, Budgeelasicieen...,75,66 Budgefakoren...,79,69 1) De er forudsa, a elasicieen il selskabsska, pensionsafkasskaen og øvrige indæger/udgifer er nul, ide der korrigeres særskil for variaioner i disse poser ved opgørelsen af den srukurelle saldo. ) ADAM elasicieerne er e gennemsni af års virkningen ved en forøgelse af real BVT med 1 pc. 3) Basere på resulaer fra Finansminiserie (), jf. appendiks 1. De samlede offenlige finansers konjunkurfølsomhed er relaiv konsan over id, om end der er forskydninger som følge af, a de forskellige udgifs- og indægsposers andel af BNP ændres. I perioden har den samlede budgeelasicie og budgefakoren svinge inden for inervalle,65-,85 pc., når disse besemmes ud fra modelsimulaionen, jf. figur 1a. Basere på direke esimaion har budgeelasicieen og budgefakoren i samme periode ligge i inervalle,6-,75 pc., jf. figur 1b. Figur 1a. Budgeelasicie og budgefakor i henhold il modelsimulaion Figur 1b. Budgeelasicie og budgefakor i henhold il direke esimaion Pc.,9 Pc.,9 Pc.,9 Pc.,9,85,85,85,85,8,8,8,8,75,75,75,75,7,7,7,7,65,65,65,65,6,6,6,6 Budgeelasicie Budgefakor Budgeelasicie Budgefakor Anm.: Forskydningen i den aggregerede elasicie afspejler alene ændringer i udgifs- og indægsandele. Nærmere om ADAM simulaionen For a måle de offenlige finansers konjunkurfølsomhed beregnes den procenvise signing i underkomponenerne på de offenlige budge ved en forøgelse af væksen i real BVT på 1 pc.-enhed. Opgørelsen af konjunkurfølsomheden ud fra en ADAM simulaion indebærer, a alle aflede virkninger på samfundsøkonomien medages ved en konjunkurdreve signing i produkionen. En forøgelse af real-

6 6 væksen har fx afsmiende virkninger på løn- og prisdannelsen, hvorfor væksen i nominel BVT vil være sørre. Dermed øges de disponible indkomser mv. mere end signingen i real BVT. Med en ADAM simulaion skal der ages silling il, hvorfra den konjunkurdrevne signing i BVT skal komme. De er således ikke ligegyldig, hvorvid de er eksporen (fx via krafigere udlandsvæks) eller privaforbruge (fx via sørre forbrugsilbøjelighed), som øges. De skyldes, a der ikke beales afgifer af ekspor. En signing i eksporen vil imidlerid have en afled virkning på privaforbruge via sørre disponible indkomser. I nærværende simulaion er der foreage en omren proporional forøgelse af realvæksen i den privae sekors eferspørgselskomponener, jf. boks. Boks. Konjunkurdreve signing i BVT på 1 pc. Væksen i real BVT er i modelsimulaionen forøge med 1 pc.-enhed via en proporional signing i eferspørgselskomponenerne i den privae sekor. Konkre er muliplikaoreksperimene udforme som en signing i den eferspørgselsbeseme del af eksporen (dvs. ekskl. landbrugs- og energiekspor, som er udbudsbesem i modellen) og en signing i inveseringsog forbrugsilbøjeligheden i den privae sekor. Den sørre akivie medfører desuden krafigere realvæks i imporen. Som følge af en krafigere væks i afgiferne end real BVT øges real BNP med lid mere end 1 pc.-enhed., jf. abel a. Tabel a. Væks i BVT fordel på eferspørgselskomponener, 1. års virkning Andel af BNP Realvæks, pc. 1. Offenlig forbrug... 5,. Priva forbrug ,8 3. Inveseringer ,8 4. Ekspor ,8 5. Impor... 4, 6. BNP ( ) ,1 7. Bidrag fra afgifer... 14,1 8. BVT (6-7) , Den krafigere realvæks i BVT slår på kor sig ikke ud i en ilsvarende mérvæks i anal beskæfigede personer. De skyldes primær o forhold: 1) I ADAM er der ræg ilpasning i analle udføre arbejdsimer (labour-hoarding effek), hvorfor en konjunkurbeinge signing i eferspørgslen kun slår delvis ud i sørre effekiv beskæfigelse. Modsykke heril er en korsige signing i imeprodukivieen; ) Endvidere indeholder arbejdsudbudde i ADAM en såkald discouraged-worker effek, hvorfor hele beskæfigelsessigningen ikke kun kommer fra e fald i anal ledige, men også fra en signing i arbejdssyrken. Derudover ændres den aggregerede gennemsnilige arbejdsid en anelse pga. sekorforskydninger, selv om den gennemsnilige arbejdsid i de enkele sekorer modsa idligere modelversioner ikke påvirkes af konjunkurerne. Virkningen på udbudskomponenerne de 1. år er beregne både med og uden labour-hoarding effeker, jf. abel b. Den anvende budgefakor i papire er uden labour-hoarding effeker. Tabel b. Væks i BVT fordel på udbudskomponener, 1. års virkning Med labour-hoarding Uden labour-hoarding Væks, pc. 1. per- Væks, pc. 1. per- 1. BVT (+3+4)... 1, 7 1, 7. Timeprodukivie...,38 1, 3. Gennemsnilig arbejdsid..., 1, 1 4. Beskæfigelse (5+6)...,6 16, Arbejdssyrke...,1 3, 6 6. Ledige...,48 13, Uden for arbejdssyrken De skal bemærkes, a der i ADAM ikke indgår en direke sammenhæng mellem personer i arbejdssyrken og personer i de forskellige overførselskaegorier. Dermed miser de personer, som kommer i arbejdssyrken ikke en ydelse i form af fx eferløn eller føridspension. De kan fx forolkes som, a arbejdssyrkesigningen kommer fra unge i uddannelse, der ager e delidsjob samidig med, a de modager SU.

7 7 Samle se forbedres de offenlige finanser (i pc. af BNP) med knap,8 pc. af BNP ved en eferspørgselsdreve signing i real BVT på 1 pc.-enhed. Der er imidlerid sor variaion i effeken på de offenlige budgeposer. Afgifsprovenue øges således med ca.,1 pc., bland ande fordi de reale privaforbrug forøges med omren 1¾ pc. Endvidere er afgifsbelasningen og konjunkurfølsomheden forskellig for de enkele underkomponener af privaforbruge. Afgifssigningen er nogenlunde ligelig fordel på regisreringsafgif, moms og punkafgifer som hver især forøges med omren pc. Produkionsskaerne (ikke-vareilknyede afgifer) vokser derimod kun med god 1, pc., ide nogle af disse er eksogene i modellen. Endvidere indeholder modellen e lid sørre lag i grundskyldspriserne end ejendomsvurderingerne, hvorfor indægerne fra grundskyld modsa ejendomsværdiskaen ikke øges de 1. år, jf. abel. Den forholdsvis begrænsede forøgelse af skaerne afspejler, a en mindre del af skaerne ikke er særlig konjunkurfølsomme. Heril kommer, a pensionsafkas- og selskabsskaen ikke indgår i opgørelsen af den samlede budgeelasicie, jf. hånderingen af disse skaer nedenfor. Kildeskaerne og arbejdsmarkedsbidrage øges derimod med mere end 1 pc. De skal bland ande ses i lyse af, a e sørre pres på arbejdsmarkede medfører højere løn- og prissigninger. De offenlige indæger fra obligaoriske bidrag il sociale sikringsordninger påvirkes ikke af en konjunkurbeinge signing i eferspørgslen. Indbealingerne af A-kassebidrag og eferlønsbidrag siger god nok, men indbealingerne af ATP-bidrag falder, ide sasen for forsikrede ledige er mere end dobbel så sor som sasen for lønmodagere. Tabel. De offenlige udgifer og indægers konjunkurfølsomhed Budge pos Pc. af BNP i 4 Elasicie Budgefakoren...,79 Budgeelasicieen...,75 1. Primære indæger... 54,3 1,46 1a. Skaer... 3,1 1,4 Kildeskaer ekskl. ejendomsværdiska... 19,8 1,56 Ejendomsværdiska...,7,53 Arbejdsmarkedsbidrag... 4,5 1,95 Øvrige skaer... 5,,1 1b. Afgifer... 17,6,7 Punkafgifer... 4,7 1,89 Moms... 9,9,36 Regisreringsafgif... 1, 1,76 Produkionsskaer... 1,8 1,15 1c. Obligaoriske bidrag il sociale ordninger... 1,7, 1d. Øvrige indæger... 5,,. Primære udgifer... 51,7, a. Indkomsoverførsler... 18, 1,9 Dagpenge og konanhjælp...,6 7,87 Øvrige indkomsoverførsler... 15,4 -,7 b. Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,6 -,65 c. Øvrige udgifer... 3,1, Udgifssiden bidrager ikke il en forbedring af de offenlige finanser. De afspejler, a de kun er udgiferne il dagpenge og konanhjælp, som falder i forbindelse med e opsving i konjunkurerne. Den reserende del af overførselsudgiferne er sor se uændrede, ide den del af beskæfigelsessigningen

8 TP PT Højere 8 som sker via sørre arbejdssyrke ikke modsvares af færre overførselsmodagere. Omvend øges overførselsudgiferne heller ikke de o førse år som følge af sørre lønsigninger, ide sasreguleringen af overførslerne i e give år er afhængig af de privae lønsigninger o år forudtp 5 PT. Endelig gælder der, a udgiferne il offenlig forbrug, inveseringer og subsidier øges med god,6 pc.-enheder som følge af sørre offenlige løn- og prissigninger. De udligner de posiive konjunkurbidrag il de offenlige finanser afled af lavere udgifer il dagpenge og konanhjælp. Følsomhedsanalyser Der er usikkerhed forbunde med opgørelsen af budgefakoren. Sørrelsen på budgefakoren vil bland ande afhænge af om den konjunkurdrevne signing i BVT sker i form af fremgang i privaforbruge eller eksporen. Endvidere har de sor beydning om, der vil være ræg ilpasning i analle af udføre arbejdsimer (labour-hoarding), og hvorvid arbejdsiden og arbejdssyrken påvirkes. Deril kommer, a der vil være usikkerhed omkring, hvor mege lønninger og priser vil ændres som følge af e sørre kapaciespres. Konjunkurfølsomheden afhænger også af, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder sig. De skyldes, a de aflede effeker på samfundsøkonomien, herunder graden af ræg ilpasning i arbejdskrafen, givevis vil variere afhængig af om økonomien fx befinder sig i saren eller mid i e opsving. For a undersøge den evenuelle effek heraf er den samlede budgefakor beregne under følgende forudsæninger (med fokus på virkningen de førse 3 år og gennemsnie af de re år): Alernaiv 1. Løn, arbejdsid og arbejdssyrke er forudsa eksogen. Endvidere er der ingen ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Alernaiv. Løn er forudsa eksogen og der er ingen ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf Alernaiv 3. Løn er forudsa eksogen. Alernaiv 4. Al er endogen dvs. der er ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Alernaiv 5. Al er endogen men der er ikke ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Resulae af de forskellige modelsimuleringer viser, a budgefakoren kan variere en del afhængig af de gjore forudsæninger. Budgefakoren er fx væsenlig sørre ved en fremgang i privaforbruge end inveseringerne og eksporen, og den er generel sigende over de re år. Den sigende budgefakor over de re år afspejler de aflede virkninger på samfundsøkonomien med sørre fremgang i de disponible indkomser, udjævning af labour-hoarding effekerne mv., jf. abel 3 Tabel 3. Variaion i budgefakoren Proporional væksimpuls Væksimpuls fra priva forbruge Væksimpuls fra inveseringer Væksimpuls fra Ekspor 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni A1,68,73,7,71,96,99 1,,98,6 6,49 5,47,47,47,47 A,64,69,69,68,93,95,97,95 6 3,46,43,44,44,44 A3 1,63,68,61,8,88,95,88,48,49,9,36,41,36 A4 5,7,85,7,8,96 1,1,97 4,6,65,6,33,45 5,44 A5,68,79,86,78,95 1,3 1,11 1,3,6,61,6,61,48 8,61 6 Anm.: Den anvende version af FMADAM er FM4c. De svarer il den endelige version af Danmark Saisiks APR4. 5 privae lønsigninger i år 1 øger således førs sasreguleringen i år 3.

9 9 Budgefakoren og dermed konjunkurfølsomheden er også sørre, når der ses bor fra virkninger på arbejdsid og arbejdssyrke, ide signingen i eferspørgslen efer arbejdskraf dermed resulerer i en ilsvarende signing i beskæfigelsen og dermed fald i ledigheden. Medages virkningerne på løndannelsen, så øges konjunkurfølsomheden, selvom de offenlige lønninger også øges. De skyldes primær, a reguleringen af overførslerne er afhængig af lønsigningerne o år idligere, hvorfor de sørre lønsigninger på kor sig ikke medfører ilsvarende sørre sasregulering af overførselsudgiferne. Den anvende budgefakor il beregning af den srukurelle saldo er e gennemsni af års virkningen i alernaiv 5, hvor modellen er endogen, men der ikke er ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Dermed ages højde for, a de offenlige budges konjunkurfølsomhed afhænger af, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder sig. Benyes fx i sede 1. års elasicieen vil konjunkurfølsomheden undervurderes, hvis økonomien er mid i en højkonjunkur. Valge af budgefakor (på knap,8 pc.) ligger omren i miden af de inerval på,3 il 1,1 pc., som udspænder e usikkerhedsrum for budgefakoren. 4. Korrekion for flukuaioner i særlige budgeposer Den offenlige saldo indeholder en række særlige udgifs- og indægsposer, der ikke direke er afhængige af konjunkurerne, men som ofe flukuerer ganske mege fra år il år som følge af midleridige/eksraordinære forhold. De drejer sig primær om provenue fra pensionsafkasskaen og selskabsskaen sam de offenlige neoreneudgifer. Herudover er der nogle specielle budgeposer, herunder indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen, som kan variere en hel del fra år il år. Korrekionen for særlige budgeposer CBI i forbindelse med beregningen af den srukurelle saldo kan derfor opdeles på fire underposer (3) CBI = CSDR + CSDS + CTION + SBI hvor SDR og SDS angiver korrekionen afled af henholdsvis pensionsafkasskaen og selskabsskaen (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion), TION udrykker korrekionen vedrørende neoreneudgiferne og SBI er korrekionen for specielle budgeposer, herunder indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen. Bemærk a alle sørrelser opgøres i pc. af BNP. Pensionsafkasska Med de nye regler for beskaning af pensionsafkasska (fra og med ) er volailieen af de samlede offenlige finanser forøge beydelig, ide provenue fra pensionsafkasbeskaningen nu afhænger af de årlige afkas af pensionsformuen opgjor ulimo åre. Den sørre volailie afspejler bland ande, a pensionssekorens porefølje i de senere år i sigende omfang er placere i akier. Provenue fra pensionsafkasskaen er herudover også påvirke af reneudviklingen. Indægerne fra pensionsafkasskaen følger kun i begrænse omfang den generelle konjunkurudvikling. Ved beregningen af den srukurelle offenlige saldo korrigeres derfor særskil for pensionsafkasskaeprovenue. Konkre gøres de ved a beregne forskellen mellem e srukurel provenu for pensionsafkasskaen, SDR*, og de fakiske indæger, SDR: (4) SDR = SDR* - SDR Skaereglerne for beskaning af pensionssekorens formueafkas blev ændre fra og med. Ændringerne af reglerne nødvendiggør, a beregningen af e srukurel provenu for pensionsafkasskaen (før benævn realreneafgifen) opdeles i perioden sam perioden fra og med.

10 TP PT PT De 1 Fra og med er de srukurelle provenu fra pensionsafkasskaen beregne som pensionsformuen WPPS ulimo sidse år gange e forudsa normalafkas iwpp, som svarer il de mellemfrisede forudsæninger for de gennemsnilige afkas (der er fassa il 6,5 pc.), sam pensionsafkasskaesasen sdr. Endvidere korrigeres for, a den andel bfri af pensionsformuen, der er opspare før 198, er frihold for pensionsafkasska, og a en del WFRI af pensionsformuen (indeksobligaioner mv.) ikke er afgifspligig. Den afgifsfrie del af pensionsformuen og den friholde del af pensionsafkase vil med iden forvinde, således a hele afkase af den samlede pensionsformue på sig vil blive beskae. For perioden før, hvor pensionsafkasskaen (realreneafgifen) ikke i samme grad vise udsving, er de srukurelle provenu beregne som e 7-årig cenrere gennemsni, dvs.: (5a) SDR* = (SDRB -3 B+ SDRB - B+ SDRB -1 B+ SDR+ SDRB (5b) SDR* = iwpp sdr (1-bfri) (WPPSB B+ SDRB + B-WFRI), fra og med B B+SDRB +3 B)/7, frem il og med 1999 Meoden indebærer, a de krafige fald i pensionsafkasskaen i 1 og afled af falde i akiekurser ikke slår ud i en ilsvarende forværring af den srukurelle saldo, jf. figur a og b. Figur a. Pensionsafkasska Figur b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP, Pc. af BNP, Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1, 1,5 1,5 1, 1,,, - -,, -1, -1, Fakisk Srukurel Selskabsska Der er udarbejde en særskil vurdering af de srukurelle selskabsskaeprovenu (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion), hvor der bland ande ages højde for, a den finansielle 6 sekors selskabsska kan afvige væsenlig fra den generelle konjunkurudvikling.tp er med beydelig usikkerhed forudsa, a de srukurelle selskabsskaeprovenu fra naionalregnskabsåre 1985 og frem udgør,1 pc. af BNP i øvrig omren svarende il gennemsnie i perioden, jf. figur 3a. I løbe af 199'erne og senes i indkomsåre 1 er selskabsskaesasen bleve nedsa. Provenuvirkningerne heraf er dog i grove ræk modvirke af udvidelser af skaegrundlage bland ande som følge af sramninger af afskrivningsregler mv. De srukurelle selskabsskaeprovenu i naionalregnskabsårene før 1986 er korrigere for de overordnede diskreionære ændringer i selskabsbeskaningen. På denne baggrund er de lag il grund, a de srukurelle selskabsskaeprovenu udgør 1,6 pc. af BNP i naionalregnskabsårene Der foreligger ikke dealjerede oplysninger om den samlede selskabssekors skaepligige indkomser, og de er derfor kun mulig a foreage summariske skøn for udviklingen i de srukurelle selskabsskaeprovenu.

11 TP PT 11 Ved opgørelsen af den srukurelle saldo korrigeres den fakiske offenlige saldo for forskellen mellem de skønnede srukurelle niveau for selskabsskaen, SDS*, og de fakiske indæger fra selskabsskaen, SDS. (6) SDS = SDS* - SDS De indebærer bland ande, a de senere års eksraordinære sore selskabsskaeprovenuer (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion) ikke slår igennem på den srukurelle saldo, jf. figur 3b. Figur 3a. Selskabsska (ekskl. Nordsøindæger) Pc. af BNP Pc. af BNP 4 4 Figur 3b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 3 3, , -1 Fakisk Srukurel Specielle budgeposer I beregningen af den srukurelle saldo søges illige korrigere for flukuaioner i en række specielle budgeposer som primær vedrører de offenlige neokapial- og drifsindæger sam indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen. I forbindelse med beregningen af srukursaldoen korrigeres den fakiske 7 offenlige saldo for forskellen mellem de fakiske specielle budgeposer, SBITP PT, og en beregne rend, SBI*. De budgeposer som indgår i beregningen er følgende: Indæger fra olie og gas indvinding i Nordsøen. De drejer sig om kulbrine- og selskabsska, overskudsdeling (idl. koncessionsafgif) og rørledningsafgif af Nordsø-produkion Overførsler il EU, Grønland og Færøerne Førids- og folkepension il danskere i udlande Løbende indæger og neosalg af jord og reigheder Overskud af offenlig virksomhed, reserende Impuerede og frivillige bidrag il sociale sikringsordninger Kapialskaer Andre neokapial- og neodrifsindæger Trenden for disse specielle budgeposer beregnes som e 7-årig cenrere gennemsni af de fakiske sørrelser. Dermed kan korrekionen for flukuaioner i de specielle poser skrives som: 7 I FMADAM erminologi svarer de il (TAOI-TAOU)+(TFOIK-(TFOUK-IO1))+TIOVR+TIOR+SDSE+SIPXE.

12 TP PT 1 (7) SBI = SBI* SBI hvor (8) SBI* = (SBIB -3 B+ SBIB - B+ SBIB -1 B+ SBI+ SBIB +1 B+ SBIB B+SBIB + +3 B)/7 Meoden medfører, a sore udsving i fx oliepriserne og dermed indægerne fra Nordsø produkionen ikke slår ud i ilsvarende udsving i den srukurelle saldo. En mere permanen signing i indægerne fra Nordsøen vil derimod indebære en forbedring af såvel den fakiske som den srukurelle saldo. De skyldes, a de fakiske niveau for de specielle poser, SBI, og renden i de specielle poser, SBI*, påvirkes i samme rening, hvorfor SBI vil være nogenlunde upåvirke heraf. De specielle poser har visse år afvege ganske mege fra deres beregnede rend-niveau i løbe af de senese 5 år, jf. figur 4a og 4b. Manglende korrekion herfor ville derfor i nogle ilfælde give anledning il en ikke uvæsenlig fejlvurdering af den underliggende silling på de samlede offenlige finanser. Figur 4a. Specielle poser. Figur 4b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP, Pc. af BNP, Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 1,5 1, 1,5 1,,,, , -1, -1, -1 Fakisk Srukurel Neoreneudgifer Den oven for beskrevne konjunkurrensning og korrekion for midleridige flukuaioner har age udgangspunk i den primære offenlige saldo. Der kan imidlerid også forekomme udsving i den offenlige sekors neorenebealinger bland ande som følge af variaioner i reneniveaue. For a kunne beregne den srukurelle saldo korrigeres derfor også for midleridige udsving i de offenlige neoreneudgifer. De er ikke ligeil a besemme de srukurelle reneniveau, som er knye il offenlige neopassiver. Heril kommer, a der også kan være andre forhold, som påvirker neoreneudgiferne i e give år. Derfor er der anvend en mere enkel meode il a beregne de srukurelle (rendmæssige) neoreneudgifer, nemlig e 7-årig cenrere gennemsni, jf. ovenfor. Ved opgørelsen af den srukurelle saldo korrigeres den fakiske offenlige saldo for forskellen mellem de beregnede srukurelle niveau for neoreneudgiferne, TION*, og de fakiske neoreneudgifer TIONTP 8 PT. (9) TION = TION* - TION 8 Her definere som TISKN+TIFON.

13 13 hvor (1) TION* = (TION -3 + TION - + TION -1 + TION+ TION +1 + TION + +TION +3 )/7 Korrekionen indebærer, a e midleridig fald i fx neoreneudgiferne ikke medfører en ilsvarende forbedring af den srukurelle saldo. E vedvarende fald i de offenlige neoreneudgifer vil derimod indebære en forbedring af både den fakiske og den srukurelle saldo, ide både de fakiske og renden i neoreneudgiferne reduceres. Meoden indebærer, a endensen il faldende neoreneudgifer (som andel af BNP) siden miden af 198 erne har bidrage il en srukurel forbedring af de offenlige finanser, om end udsving i de enkele år fraregnes i beregningen af den srukurelle saldo, jf. figur 5a. og 5b. Figur 5a. Neoreneudgifer Figur 5b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP Pc. af BNP Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 - -, , -1 Fakisk Srukurel 5. Udviklingen i den srukurelle saldo De konjunkurgab, der er brug i forbindelse med beregningen af den srukurelle saldo, ager udgangspunk i e beskæfigelsesgab (og dermed ikke e decidere oupugab). Beskæfigelsesgabe er basere på beregninger, som måler den fakiske ledighed og arbejdssyrkens afvigelse fra deres srukurelle niveau, jf. figur 6a. Beregningerne af den srukurelle saldo indikerer, a der i de senere år er ske en væsenlig srukurel forbedring af de offenlige finanser. E srukurel underskud på god pc. af BNP i 1993 er således vend il e srukurel overskud på omren pc. af BNP i 3, jf. figur 6b. Den gunsige udvikling i den srukurelle saldo siden 1993 hænger primær sammen med, a den srukurelle ledighed skønnes a være bleve reducere beragelig. I modsa rening rækker udviklingen i arbejdsudbudde herunder især falde i den gennemsnilige arbejdsid. Den fakiske offenlige saldo er ligeledes forbedre markan de senese år. E underskud på ca. ¾ pc. af BNP i 1993 er således vend il e overskud på ca. ¼ pc. af BNP i 4. Den foregående periode , som var præge af dårlige konjunkurer, indebar en svækkelse af den fakiske saldo fra ca. 3¼ pc. af BNP i 1986 il ca. -¾ pc. af BNP i Den srukurelle saldo blev i samme periode reducere fra ca. il ca. - pc. af BNP. Perioden var præge af beydelige udsving i de offenlige finanser som vurderes i høj grad a have være af srukurel karaker.

14 14 Figur 6a. Oupugab Pc.enheder Pc.enheder Figur 6b. Fakisk og srukurel offenlig saldo Pc. af BNP Pc. af BNP Beskæfigelsesgab Oupugab Fakisk Srukurel I perioden har konjunkurerne bidrage posiiv il den fakiske saldo med gennemsnilig omren ¾ pc. af BNP, hvilke der korrigeres for i opgørelsen af den srukurelle saldo. Tilsvarende har indægerne fra selskabsskaen ligge over de skønnede srukurelle niveau i perioden , mens provenue fra pensionsafkasskaen især i årene 1-3 lå en del under de srukurelle niveau. Neorenebealinger og de specielle poser har kun i enkele år ligge markan over eller under de beregnede srukurelle niveauer, jf. abel 5. Tabel 5. Beregning af den srukurelle offenlige saldo Pc. af BNP Offenlig saldo... -,3-1,,4 1,1 3,,5,8 1,6 1,,3,6 - konjunkurbidrag...,8 -,1 -,4-1,1-1,7-1,3 -,9 -,4,3,1 - selskabsska..., -,1 -,3 -,6 -,8 -,1 -,6 -,3 -, -,4 -,4 - pensionsafkasska...,,,, -,,1,7,7,3 -,3, - specielle poser...,,1,,,,4 -, -,3,1,1 -, - neorenebealinger...,4 -,1,1 -,1,, -,1,1 -,1 -, -, Srukurel offenlig saldo... -,9-1,1 -, -,,9 1,6 1,8 1,4 1,5,,1 For a undersøge udviklingen i den srukurelle saldo nærmere er der foreage en dekomponering af den årlige ændring heri. Den årlige ændring i den srukurelle saldo, CAB, kan opdeles i bidrag fra de direke provenuvirkninger af finanspoliikken, DBI, bidrag fra srukurpoliikken opgjor som saldovirkningen af ændringer i den srukurelle ledighed, NAIRU, og de srukurelle arbejdsudbud mål i imer, LFS bidrag fra srukurelle (rendmæssige) ændringer i henholdsvis neorenebealingerne, TION* og de specielle budgeposer, SBI*, sam bidrag fra ændre eferspørgselssammensæning, DCOM: (11) CA DBI + NAIRU + LFS + DCOM + SBI* + TION* + andre forhold En sådan dekomponering vil i sagens naur ikke være udømmende, men opgørelsen giver mulighed for a skelne mellem bidrag fra fx finanspoliikken og srukurpoliikken. De enkele bidrag er valg, således a de så vid mulig ikke overlapper hinanden. Evenuelle forskelle mellem ændringen i den srukurelle saldo og summen af delbidragene fra de ovennævne elemener opfanges i residualen benævn andre forhold.

15 P Se for perioden under é har finanspoliikken haf en nogenlunde neural effek på den srukurelle saldo, jf. abel 6. Meoden bag beregningen af bidrage fra finanspoliikkens direke provenuvirkninger er nærmere beskreve i Skaarup (4). Tabel 6. Dekomponering af år-il-år ændringerne i den srukurelle offenlige saldo Pc. af BNP Fakisk saldo (B)... -,3-1,,4 1,1 3,,5,8 1,6 1,,3,6 Srukurel saldo (CAB)... -,9-1,1 -, -,,9 1,6 1,8 1,4 1,5,,1 Ændring i srukurel saldo ( CAB)... -,1 -,,9, 1,1,7, -,4,1,1 Bidrag il ændring: 1) Provenuer fra finanspoliikken (DBI)P P...,1,,7,1 -,1 -, -,3 -, -,6 -,1 Srukurel ledighed ( NAIRU)...,6,4,3,3,1,4,3, -,1,,1 Srukurel arbejdsudbud ( LFS)P -,6 -,3,1 -, -,1,3,3 -,3,,1, Neorenebealinger ( TION*)...,3,1,,,3,3,3,3,3,, ) Særlige poser ( SBI*)P P...,1 -, -,3 -,4,8,3 -,1 -,4,1,1, Eferspørgselssammensæning (DCOM)... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, Andre forhold... -, -,1,, -,1,3 -,1,,,3 -,3 1) Bidrage fra finanspoliik er basere på en ADAM beregning og kan som følge af meodeforskelle afvige fra de direke provenuer, som indgår i beregningen af finanseffeken. Den midleridige suspension af SP-bidrage i 4 og 5 er indregne i bidrage fra finanspoliik. ) Arbejdsudbudde mål i imer. 3) De specielle poser indeholder bland ande bidrag fra rendmæssige ændringer i de offenlige drifs- og kapialoverførsler, indægerne fra olie- og gasindvinding i Nordsøen, skaeværdien af neopensionsindbealinger sam indførelsen af SP og omlægningen heraf fra en kollekiv il en individuel ordning. Bidragene fra srukurpoliikken er besem ud fra kende muliplikaorer på de offenlige finanser ved ændringer i den srukurelle ledighed, srukurelle arbejdssyrke og den gennemsnilige ledighed, jf. Finansminiserie (4). Sramningen af kravene for modagelse af a-dagpenge (herunder afkorning af ydelsesperioden) og implemeneringen af den akive arbejdsmarkedspoliik op gennem 199 erne har bidrage il redukion af den srukurelle ledighed. De har undersøe en posiiv udvikling i den srukurelle saldo, der blev forbedre med i sørrelsesordnen ½ pc. af BNP i perioden som følge af lavere srukurledighed. Omvend har e faldende effekiv arbejdsudbud (primær pga. lavere gennemsnilig arbejdsid) i samme periode svække den srukurelle saldo med ca. ¾ pc. af BNP. Den rendmæssige signing i indægerne fra olie- og gasprodukionen i Nordsøen har i perioden forbedre den srukurelle saldo med omren ¾ pc. af BNP. Bidrage herfra indgår som en del af de særlige poser, der dog samle se ikke har bidrage il bedre srukurelle offenlige finanser i årene De øvrige særlige poser har således rukke i rening af en forværring af den srukurelle saldo. Den gunsige udvikling i de offenlige finanser har beyde lavere offenlig gæld mål som andel af BNP. Sammen med e generel faldende reneniveau har dee medvirke il, a de offenlige neoreneudgifer har være faldende. Dee bidrager i perioden med ca. ½ pc. af BNP il forbedringen af overskudde på den srukurelle saldo. Besemmelsen af konjunkurfølsomheden ved en ADAM simulaion giver endvidere mulighed for a analysere eferspørgselssammensæningens beydning for udviklingen i den srukurelle saldo, jf. boks 3.

16 16 Boks 3. Opgørelse af bidrage il den srukurelle saldo fra eferspørgselssammensæningen Beregningen af budgefakoren ved hjælp af simulaion på ADAM muliggør, a der kan besemmes en eferspørgselsjusere budgefakor, således a virkningen af forskydninger i eferspørgselssammensæningen kan isoleres i dekomponeringen af udviklingen i den srukurelle saldo. Mens den anvende budgefakor ε i beregningen af den srukurelle saldo i princippe forbliver konsan (udover virkningen af forskydninger i indægs- og udgifsposernes andel af BNP), vil den eferspørgselsjuserede budgefakor εb B variere over id, hvis eferspørgselssammensæningen afviger fra e neural forløb, hvor de enkele eferspørgselskomponener vokser ensare. De har primær beydning, hvis udviklingen i privaforbruge afviger fra de øvrige eferspørgselskomponener. Virkningen på den srukurelle saldo er således nogenlunde den samme ved ekspor- eller inveseringsdreve fremgang i BVT. Den eferspørgselsjuserede budgefakor kan beregnes ved a sammenveje budgefakoren ved en ren privaforbrugsdreve eferspørgselsvæks med budgefakoren ved en ren ekspor- eller inveseringsdreve eferspørgselsvæks (som er sor se ens). Sammenvejning sker udfra privaforbruges andel af BNP og de reserende eferspørgselskomponeners andel af BNP: (1) εb (cpb B/yB B) εb B + CP (1-cpB B/yB B) εb OVR Hvis væksen i alle eferspørgselskomponenerne i e give år er ens vil εb end væksen i BNP, således a privaforbruges andel af BNP falder, vil εb B < ε. Er væksen i privaforbruge derimod svagere ε, ide εb B >εb B. CP OVR Selve beregningen af den srukurelle saldo anvender for gennemskuelighedens skyld den konsane budgefakor ε, der ikke varierer over id som følge af ændringer i eferspørgselssammensæningen. Der ages derfor udgangspunk i følgende sammenhæng: () CABYB BYB ε FYGAPB ε (xb B - B - FYGAPB B), Hvor BYB B angiver den fakisk saldo som andel af BNP. Udviklingen i den fakiske saldo BB B kan endvidere opskrives på en simpel lineær funkionsform: BB BB B(ε) = ε xb B YB B, hvor Y angiver nominel BNP, mens x er en (varierende) konsan, som opfanger ændringer i den offenlige saldo, der ikke kan henføres il BNP udviklingen eller ændringer i eferspørgselssammensæningen. Ide der kun ses på virkningen af ændringer i eferspørgselssammensæningen, anages i de følgende a xb B er konsan og lig 1. De indebærer, a den fakiske saldo som andel af BNP kan skrives som: (4) BYB ε xb ε Sammensæningen af væksen i BNP på de enkele eferspørgselskomponener vil imidlerid have beydning for udviklingen i såvel den fakiske som den srukurelle saldo. Den fakiske budgefakor vil derfor variere over id. Den eferspørgselsjuserede srukurelle saldo kan dermed opskrives som: (5) DCABYB BYB B - εb B FYGAPB εb B (1 - FYGAPB B) Forskellen mellem den srukurelle saldo og den eferspørgselsjuserede srukurelle saldo kan på den baggrund skrives som: (6) CCABYB DCABYB CABYB (εb B - B - ε) (1 - FYGAPB B) For a besemme bidrage fra eferspørgselssammensæningen il udviklingen i den srukurelle saldo kan der ses på den årlige ændring i CCABYB B (7) CCABYB (εb B - ε) (1 - FYGAPB B) - (εb B - ε) (1 - FYGAPB B) -1-1 Bidrage fra eferspørgselssammensæningen CCABYB DCOM kan forsimplende skrives som (*) DCOM = εb B (1 - FYGAPB B) - (εb B - ε) FYGAPB B, hvor de førse led angiver virkningen af, a den eferspørgselsjuserede budgefakor kan variere over id, mens de ande led viser virkningen af, a den eferspørgselsjuserede budgefakor afviger fra den anvende budgefakor, når oupugabe ændres. Forolkningsmæssig afspejler de førse led derfor de permanene bidrag fra eferspørgselssammensæningen, mens de ande led viser de cykliske bidrag. Sammensæningen af væksen kan således variere fra e konjunkurforløb il e ande. En ekspordreve højkonjunkur vil således påvirke de offenlige finanser mindre end en hjemmemarkedsdreve højkonjunkur med krafig væks i privaforbruge og dermed de indireke skaer. Sammensæningen af efer-

17 17 spørgslen vil afspejles i budgefakoren. I de år, hvor væksen i privaforbruge relaiv se har være mindre end væksen i BNP, vil budgefakoren være mindre end den anvende generelle budgefakor på,78 pc., som er basere på en proporional signing i eferspørgselskomponenerne. Tages der højde for eferspørgselssammensæningen viser beregningerne, a den forholdsvis svage væks i privaforbruge relaiv il BNP-væksen i perioden har medvirke il en underliggende svækkelse af de offenlige finanser med ca. ¼ pc. af BNP. I perioden -4 vurderes eferspørgslen il gengæld a bidrage il en forbedring af den srukurelle saldo på ½ pc. af BNP. De negaive bidrag i perioden er en sor del af forklaringen på, hvorfor de offenlige finanser i denne periode ikke blev forbedre mere på rods af en beydelig redukion af srukurledigheden og krafig faldende neoreneudgifer. Uden dee forklaringsbidrag ville residualen andre forhold i øvrig have udvis e uforklare negaiv bidrag på ca. 1½ pc. af BNP i perioden 1995-, jf. abel 7. Tabel 7. Beydningen af eferspørgselssammensæningen for budgefakoren I al/ Sandard sni afvigelse Eferspørgselskomponener: Realvæks, pc BNP...,8,5 3,,5,6,8 1,3,7,4,4,1 Priva forbrug... 1,,5,9,3,7 -,7 -,,6,8 4,3 3,7 1,6 Øvrige eferspørgselskomp.... 4,4,6 3,1,7 4,6 6,3,7,4,6,7 1,,6 Bidrag il srukurel saldo: Pc. af BNP Permanen bidrag... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, -1,5 Cyklisk bidrag... -,1,,,,,,,,,, -,1 Samle bidrag... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, -1,6 Andre forhold..., -,,, -,,6,,,, -,,,19 Andre forhold uden korrekion. - -,4 -,1, -,6 -, -,4,,1,, -1,6,37 Indregningen af bidrage fra eferspørgselssammensæningen har udover a mindske bidrage fra residualen andre forhold il udviklingen i den srukurelle saldo også reducere såvel den gennemsnilige numeriske sørrelse som sandardafvigelsen på resfakoren andre forhold. De har dog ikke være mulig hel a fjerne e uforklare bidrag fra andre forhold. De afspejler den generelle usikkerhed i beregningen af den srukurelle saldo, herunder sørrelsen af budgefakoren og oupugabe.

18 18 Appendiks 1. Esimerede budgeelasicieer På baggrund af en direke esimaion af de offenlige indæger og udgifers følsomhed med hensyn il en konjunkurdreve signing i produkionen kan de offenlige finansers følsomhed overfor konjunkurerne besemmes. De esimerede elasicieer angiver den procenvise ændring i den pågældende budgepos, der skabes af en konjunkurbeinge mervæks i BVT på 1 pc. For de budgeposer (dagpenge, konanhjælp og regisreringsafgif), hvor konjunkurerne kan medføre beydelige relaive ændringer er der beregne en form for semielasicieer, der angiver niveauændringen i disse poser ved en konjunkurbeinge mervæks i BVT. Ved beregningen af budgeposernes konjunkurfølsomhed skal virkningerne af ændre poliik ikke indgå, hvorfor udgiferne og indægerne er rense for virkningerne af poliik og ændringer i basen. For en række af budgeposerne er de forsøg a poliikrense ved a benye de direke provenuer, som anvendes i beregningen af finanseffeken. Besemmelsen af sørrelsen på elasicieerne blev senese foreage i Finansminiserie () og er basere på en simpel OLS-esimaionen: (3) B-gapB ε*fygapb B + eb hvor B-gap angiver e poliikkorrigere indægs- eller udgifs-gab, ε er den esimerede elasicie og e er e resled. Indægseller udgifs-gabene og oupugabe er beregne via en HP-filrering. Der er i esimaionerne søg korrigere for auokorrelaion i de esimerede resled ved a ilføje enen en AR(1) eller MA(1) proces. Resulae af esimaionerne viser, a på indægssiden er de især provenue fra regisreringsafgifen og ejendomsskaerne, der er følsomme over for konjunkurerne, mens de på udgifssiden primær er overførselsudgiferne il dagpenge og konanhjælp. Budgefakoren for de offenlige finanser er beregne il knap,7 pc., jf. abel a. Tabel a. De offenlige udgifer og indægers konjunkurfølsomhed Pc. af BNP Elasicie Budgefakoren...,69 Budgeelasicieen... 1,8,66 1. Primære indæger (1a+1b+1c+1d)... 53,3,94 1a. Skaer... 9,6,65 Kildeskaer ekskl. ejendomsværdiska...,1,63 Ejendomsværdiska...,7,43 Arbejdsmarkedsbidrag... 4,5 1, Øvrige skaer... 4,3,7 1b. Afgifer... 17,3 1,76 Punkafgifer... 4,8 1,78 Moms... 9,7 1,5 Regisreringsafgif... 1, 4,18 Produkionsskaer... 1,8 1,83 1c. Obligaoriske bidrag il sociale ordninger... 1,7,3 1d. Øvrige drifs- og kapialindæger... 4,7,. Primære udgifer (a+b+c)... 51,4,39 a. Indkomsoverførsler... 18,1 1,5 Dagpenge og konanhjælp...,7 4, Øvrige indkomsoverførsler... 15,4 b. Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,4, c. Øvrige drifs- og kapialudgifer...,9, Anm.: I abellen er gengive de elasicieer, som blev esimere ifbm. Finansminiserie (). Elasicieen for arbejdsmarkedsbidrag er pga. for få observaioner eksogen fassa il 1. I forhold il ADAM simulaionen er konjunkurfølsomheden noge mindre for skaernes vedkommende, mens den er nogenlunde den samme for afgiferne og lid sørre for de obligaoriske bidrag. Esimaionen af ejendomsværdiskaen og grundskylden sammen indebærer, a elasicieen il produkionsskaerne (ikke-vareilknyede afgifer) er en del sørre end i ADAM simulaionen. I modsa rening rækker en mindre elasicie il moms. Der er ikke forsøg esimere elasicieer for de offenlige forbrug, inveseringer og subsidierne. Med en elasicie for indkomsoverførslerne, som kun er en anelse mindre end i ADAM simulaionen bidrager de il en sørre samle elasicie på udgifssiden end i ADAM beregningen. Esimaionen viser desuden en posiiv elasicie fra de øvrige overførsler, hvilke peger på, a en del af arbejdssyrkesigningen i en gennemsnilig højkonjunkur kommer fra personer, der er ilknye en overførselsordning.

19 19 Lieraurlise [1] Finansminiserie (1996): Finansredegørelse Schulz informaion. [] Finansminiserie (): Finansredegørelse. Schulz informaion. [3] Finansminiserie (4): Finansredegørelse 4. Schulz informaion. [4] Giorno, Claude, Pee Richardson, Deborah Roseveare and Paul van den Noord (1995): Esimaing poenial oupu, oupu gaps and srucural budge balances. Working Paper. OECD [5] Girouard, Nahalie and Rober Price (4): Asse price cycles, one-off facors and srucural budge balances. Working paper. OECD. [6] Girouard, Nahalie and Chrisophe André (5): Measuring cyclically-adjused budge balances for OECD counries. Working paper. OECD. [7] Skaarup, Michael (5): A boom-up approach o assess he budgeary impac of discreionary fiscal policies. Working paper. Finansminiserie. [8] Van den Noord, Paul (): The size and role of auomaic sabilizers in he 199s and be yond. Working paper. OECD.

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer Noa 25. februar 2015 MPC Opdaering af finansminiseries beregning af konjunkurgab og srukurelle niveauer I forbindelse med hovedrevisionen af naionalregnskabe i sepember 2014 er der gennemfør en opdaering

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

3 Indeks for udenrigshandelen

3 Indeks for udenrigshandelen 35 3 Indeks for udenrigshandelen 3.1 Grundlæggende informaion om indekse 3.1.1 Navn Indeks for udenrigshandelen. 3.1.2 Formål Indeks for udenrigshandelen beregnes for a belyse den mængdemæssige og prismæssige

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark

Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark Udviklingen i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau Udvikling i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa 4 2004 Ole

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. januar 2014 1 Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal Resumé: Papiret sporer værdierne for pensionsafkastskatten

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Nye data for husholdningernes bilpark; bruttostock, nettostock, afskrivninger og usercost. Version II

Nye data for husholdningernes bilpark; bruttostock, nettostock, afskrivninger og usercost. Version II Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkas] Peer Rørmose Jensen 12. Februar 24 Nye daa for husholdningernes bilpark; bruosock, neosock, afskrivninger og usercos. Version II Resumé: ADAM s variabler

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGAARD ATP'S AKTUARIAT

LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGAARD ATP'S AKTUARIAT LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGRD TP'S KTURIT S:\KTU\Longevi\Rappor.doc /37 Indholdsforegnelse. Indledning 4. Rapporens indhold 4 3. Daamaeriale 4 4. Lexis diagrammer 5 5. Beskrivelse af daamaeriale

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere