GODSBANEAREALERNE OPLÆG TIL UDVIKLINGSPLAN MARTS 2015 AARHUS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODSBANEAREALERNE OPLÆG TIL UDVIKLINGSPLAN MARTS 2015 AARHUS KOMMUNE"

Transkript

1 MARTS 2015

2 2

3 INDHOLD FORORD INDLEDNING VISIONEN STRATEGIEN DEN FYSISKE PLAN ETAPERNE ØKONOMIEN DEN VIDERE PROCESS 3

4 FORORD Aarhus Kommune har igennem de senere år opkøbt en række udviklingsområder og iværksat en række store byudviklingsprojekter med henblik på at imødekomme efterspørgslen på nye boliger og erhvervsejendomme samt byggeri til undervisnings- og kulturformål. Et af de mest interessante og værdifulde er Godsbanearealerne imellem Kulturproduktionscentret i Skovgaardsgade og Ringgadebroen. Det er målet, at Godsbanearealerne på sigt skal rumme en helt ny bydel, som skal have sin helt egen stemning og identitet. Selv om det ikke er mange år siden, at DSBs tog forlod sporene, forbinder vi allerede Godsbanen med den bulede asfalt og de små træhuse omkring sig med noget karakterfuldt, skabende og forfriskende skævt. for Godsbanearealerne, som vil blive forelagt for Byrådet og derpå lagt til grund for den videre planlægning. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø Det skal vi have meget mere af. Derfor går vi nu i gang med at planlægge dette helt særlige sted, der skal omdannes til at være et rigtigt bykvarter med gader og pladser og huse. Det skal være et kvarter, hvor der både skal være plads til mange mennesker og deres gøremål, og hvor der samtidig er tænkt over, hvordan der bliver plads og inspiration til alle de skæve, kreative idéer, som udfolder sig omkring Godsbanen i dag. Hvis den vision skal blive til andet end ord og tanker, kræver det grundig planlægning og inddragelse af de mennesker, som gerne vil bruge bydelen. En række workshops med centrale interessenter og aftaler med potentielle og væsentlige aktører i området gør, at der er skabt en ramme for en kommende udvikling i form af dette oplæg til en udviklingsplan. Udviklingsplanen for Godsbanearealerne skal i særlig grad belyse de strategiske og byplanmæssige muligheder, bylivskvaliteterne og de økonomiske forhold, som kan sikre synergier mellem menneskerne i den kommende bydel. Oplægget til udviklingsplan lægges nu frem til dialog med både borgere og marked. På baggrund af denne dialog vil Teknik og Miljø udarbejde en udviklingsplan 4

5 FORORD 5

6 6

7 INDLEDNING Godsbanearealerne er et centralt placeret område, midt på byens "kulturakse", der forbinder en række kulturelle områder og funktioner fra Ridehuset, ARoS og Musikhuset over Kulturproduktionscentret til Ceres Byen, Den Gamle By og Botanisk Have. Samtidig udgør området knudepunktet mellem byen og ådalen stedet, hvor den urbane by og den landskabelige ådal mødes og bindes sammen. Endelig er der tale om et område, der gennem dets historie op gennem det 20. århundrede har afsat spor, der beretter om den urbane, industrielle og infrastrukturelle udvikling i Aarhus. I forlængelse af, at DSB ophørte med sine godstransporter til området i 2000, har Godsbanearealerne i Aarhus siden Kommuneplan 2001 været udlagt som et højt prioriteret byomdannelsesområde. Ved flere lejligheder har der i den offentlige debat været givet udtryk for, at området bør anvendes til byformål i bred forstand med den målsætning, at skabe et levende og mangfoldigt bymiljø. I 2005 fremlagde Fritids- og Kulturforvaltningen en vision om Godsbanearealerne som en ny kulturbydel - Århus K. I rapporten PROJEKT ÅRHUS K - Kulturelt produktions- og formidlingscenter Godsbanen blev visionen beskrevet og idéen om Kulturproduktionscentret introduceret. I april 2008 indgik Aarhus Kommune og Realdania en partnerskabsaftale for at omdanne Godsbanegårdens hovedbygning til Kulturproduktionscenteret med omdrejningspunkt i kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur og med ambitioner om at understøtte ungdomskulturen og nye, tværkulturelle initiativer. Med økonomisk støtte fra Realdania blev der i gennemført en konkurrence under overskriften "Kulturproduktionscenter og Byudvikling på Godsbanen". Konkurrencen omhandlede både selve Kulturproduktionscentret og en plan for fremtidig byudvikling af den nordlige del af Godsbanearealerne, som Aarhus Kommune erhvervede i

8 Hensigten med planen var dels at få gennemført omdannelsen af hovedbygningen til kulturproduktionscenter, og dels af få belyst mulighederne for videre byudvikling, herunder omdannelse af arealet til boliger, offentlige formål, erhverv og lignende. Kulturproduktionscenter Godsbanen åbnede i maj 2012, og har siden manifesteret sig som et kulturelt og kreativt miljø, der tiltrækker mange aktører og besøgende til området. Sideløbende med omdannelsen af hovedbygningen til Kulturproduktionscenter har en række midlertidige aktiviteter i de tilstødende og nedslidte godsbanebygninger vist sig levedygtige og manifesterer sig under den samlede betegnelse Institut for (X). Institut for (X) er en mangfoldighed af initiativer, aktiviteter og små virksomheder, der eksperimenterer og afprøver idéer i et ungt, uformelt, urbant miljø. Ved udgangen af 2012 erhvervede Aarhus Kommune også den sydlige del af Godsbanearealerne. Købet gav kommunen mulighed for at sikre en sammenhængende og strategisk udvikling af Godsbanearealerne. Samtidig var det et ønske fra kommunens side at understøtte fremdriften i udviklingen af området. Teknik og Miljø har efter erhvervelsen af den sydlige del af Godsbanearealerne gennemført analyser af områdets udviklingsmæssige potentialer samt dialog med markedet om mulige investorer til den nye bydel. Dette arbejde har vist, at der fortsat er stor interesse for at etablere en blanding af kultur, uddannelser, erhverv og boliger. I forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg til udviklingsplan for Godsbanearealerne blev der derfor indledt dialog med en række større interessenter. Blandt disse var Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Produktionsskole, Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret, Det Jyske Kunstakademi samt Børnekulturhuset og Ungdomskulturhuset. Interessenterne deltog sammen med Aarhus Kommune i en række fælles workshops med henblik på at afdække egne og fælles behov samt identificere og drøfte muligheder for etablering af fællesfunktioner for i form af fælles opholds- og friarealer, trafikarealer, bygningsfaciliteter m.v. Igennem workshop-forløbet blev der udarbejdet og præsenteret en række forskellige planskitser til belysning af mulighederne, og det nu foreliggende oplæg er udtryk for forløbets samlede vurdering og afvejning af de input, der er kommet frem gennem processen. 8

9 9

10 VISIONEN Visionen for Godsbanearealerne er at skabe en ny pulserende, ungdommelig bydel, som har lyst til at eksperimentere og udvikle sig. Bydelen kaldes AarhusK. Bydelen skal bidrage til den eksisterende by med kultur, uddannelse, bolig og erhverv, og skal både i anvendelse og udformning koble by og landskab kultur og natur. Aarhus K skal summe af liv 10

11 Det betyder at: Aarhus K skal vise hvordan planlægningsmæssig og arkitektonisk kvalitet kan gå hånd i hånd med et urbant og postindustrielt udtryk. Derfor skal områdets kulturarv, blandt andet i form af bevaringsværdige bygninger og kulturspor i øvrigt, bibeholdes og indgå i den nye bydel. Aarhus K skal have plads til det umiddelbare, det eksperimenterende og det utæmmede. Derfor skal der bygges videre på den mangfoldighed af initiativer, aktiviteter og eksperimenter, der bland andet repræsenteres af Institut for (X). Aarhus K skal være døgnåbent og ikke en bydel, der "lukker ved arbejdstids ophør". Derfor skal der være både boliger og kulturelle institutioner, iværksættererhverv og uddannelser. Aarhus K skal være for alle. Derfor skal det ikke kun være beboerne og de mennesker, der har deres daglige virke på uddannelsesinstitutionerne eller på arbejde i området, der befolker bydelen, men også mennesker, der passerer igennem, besøger kulturinstitutioner eller benytter bydelens øvrige faciliteter. Aarhus K skal være et knudepunkt i Aarhus. Derfor skal stiforbindelserne i Den Grønne Kile sammenbinde ådalen og midtbyen og lede mennesker igennem og på vej. 11

12 STRATEGIEN Aarhus Kommune ønsker, at den positive udvikling af Godsbanearealerne som en kreativ bydel fortsættes og styrkes i de kommende år. I denne kontekst er det af afgørende betydning, at flere markante kulturinstitutioner kommer til området sammen med uddannelse, erhverv og bosætning, så bydelen kan udvikle sig i samspil med den øvrige by og medvirke til at styrke udviklingen af byens kulturakse. Udviklingen af Godsbanearealerne til en ny bydel tager derfor udgangspunkt i dels områdets beliggenhed i umiddelbar sammenhæng med Aarhus Centrum, og dels i områdets og de nære omgivelsers nuværende anvendelse. Strategien kalder vi "Den skræddersyede bydel", fordi den fysiske plan for bydelen er udarbejdet i samarbejde med mulige, fremtidige brugere af bydelen, og således tilpasset disses ønsker og behov både hver især og i sammenhæng. Strategien består af tre delstrategier, der tilsammen skal understøtte, at visionen gøres til virkelighed. De tre delstrategier betegnes "Struktur", "Funktion" og "Realisering" 12

13 Struktur Det fleksible grid Det flexible grid Der bygges ud fra et fleksibelt grid, som består af en række byggefelter af forskellig form, der forener nyt og gammelt stort og småt i én samlende bebyggelsesstruktur, der tilpasser sig området og den omliggende by. Den urbane flade Der etableres veje, torve og pladser, som skal sammenbinde byggefelterne, således at der skabes en samlende identitet indenfor bydelen såvel som til de omliggende byområder. Det fleksible grid kan ændres over tid i forhold til de funktioner, der løbende vil opstå/etablere sig i området, men stadig på en måde, der sikrer en overordnet og robust struktur. Den industrielle kulturarv Eksisterende kulturspor vidner om områdets anvendelse op gennem det 20. århundrede. Kultursporene, der bl.a. omfatter eksisterende bebyggelser, banespor og øvrige kulturarvselementer, er registreret og vil blive bevaret eller reetableret i et omfang, der giver den nye bydel sin egen karakter. Den Grønne Kile Der etableres et kileformet, grønt område, som binder by og landskab sammen. Denne grønne kile trækker ådalens landskab ind i byen hvor det vil udgøre en ny, rekreativ bypark til gavn for hele byen. 13

14 Funktion Den nye bydel skal indeholde forskellige funktioner, der tilsammen vil sikre opfyldelsen af visionen "Aarhus K." Det indebærer, at de kulturelle funktioner, der allerede eksisterer i området, skal suppleres med nye kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, kreative erhverv/iværksætteri og boliger i en sammenhængende, mangfoldig og levende bydel. I forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg til udviklingsplan har en lang række interessenter og mulige, fremtidige brugere i området været involveret. De har i fællesskab og i samarbejde med Aarhus Kommune defineret funktionaliteten i bydelen, og har i processen hver især bidraget med deres ønsker og visioner for den nye bydel. Samtidig tages der hensyn til omliggende funktioner og interessenter. Således er det en væsentlig del af strategien, at der foruden en fysiske sammenhæng til de omkringliggende byområder og -kvarterer tillige er en funktionel sammenhæng. På nuværende tidspunkt inddrager strategien følgende funktioner, interessenter og naboer: Kultur Kulturaksen med AROS, Musikhuset, Ridehuset, Scandinavian Congres Center, Kulturproduktionscentret, Børnekulturhuset, Ungdomskulturhuset, Den Gamle By, Det Jyske Kunstakademi, Botanisk Have. Uddannelse Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Produktionsskole, Via University College (på Ceres-grunden). Bosætning Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret. Kreative erhverv/iværksætteri Institut for (X). 14

15 Realisering Realiseringen af visionen tager udgangspunkt i den involvering, der allerede ligger hos en lang række interessenter og mulige brugere i området. Således har fire store interessenter tilkendegivet, at de gerne vil etablere sig i den nye bydel inden for kort tid. Det drejer sig om Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Produktionsskole samt Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret. De to sidstnævnte ønsker i fællesskab at opføre kollegiebyggeri i den nye bydel. Aarhus Produktionsskole Aarhus Produktionsskole ønsker at etablere sig i området med et nyt skolebyggeri. Produktionsskolen har behov både for klasseundervisningslokaler og kontorer, men også for større værkstedsarealer både indendørs og udendørs. Det er vurderingen, at produktionsskolen passer godt ind i miljøet tæt på de omkringliggende banearealer og værksteder. Derfor indgår Aarhus Produktionsskole som en aktør i planen og med en placering i grænsefladen til den grønne kile. Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret De to almene boligforeninger har ønske om at etablere ca. 450 nye kollegieboliger i området. Kollegieboligerne vil understøtte udviklingen af områdets karakter både i relation til undervisning og kultur og som boligområde. De kan samtidig udformes som et relativt højt og tæt byggeri, som understøtter ønsket om en kompakt bydel. Boligbyggeriet tænkes placeret ud mod krydset ved Carl Blochs Gade/Søren Frichs Vej. Arkitektskolen i Aarhus Arkitektskolen har tilkendegivet, at den ønsker at etablere sig i den nye bydel med en helt ny skole til fremtidens arkitektuddannelse. Bygningsstyrelsen bliver ejer af byggeriet, der udlejes til Arkitektskolen. Den formelle bygherre vil være Bygningsstyrelsen, og det er Bygningsstyrelsen, der er Aarhus Kommunes aftalepart i forbindelse med et kommende grundsalg. Arkitektskolen og Bygningsstyrelsen har i fællesskab tilrettelagt en proces, der bl.a. omfatter gennemførelse af en international arkitektkonkurrence. Først når denne konkurrence er afsluttet, kendes den konkrete byggegrund. Bygningsstyrelsen ønsker derfor, at Aarhus Kommune reserverer et konkurrenceareal, der er større end den faktiske byggegrund. Konkurrencearealet indgår i udviklingsplanen som en særskilt etape, der kan udvikles selvstændigt, og ikke er afhængig af omliggende etapers realisering eller anvendelse. Endvidere har Børnekulturhuset og Ungdomskulturhuset samt Det Jyske Kunstakademi tilkendegivet interesse for på sigt at etablere sig på Godsbanearealet. Disse vil med fordel kunne indarbejdes i den fysiske plan, når Arkitektskolen i Aarhus har gennemført den konkurrence, der fastlægger skolens endelige byggefelt. Dette vil samtidig give institutionerne tid til at afsøge de finansieringsmæssige muligheder, inden de indgår i den fysiske plan. Midlertidige aktiviteter For at skabe byliv og identitet som understøtter udviklingen hen mod den fremtidige bydel, indgår der en række midlertidige aktiviteter som en del af realiseringsstrategien. Allerede i dag ligger Institut for (X) som et vidnesbyrd om områdets attraktivitet og mange muligheder. Institut for (X) er i sig selv en midlertidig aktivitet med mange aktive brugere. Institut for (X) vil bidrage til områdets aktiviteter og liv i de kommende år, indtil arealerne overgår til andre og nye byformål. AffaldVarme Aarhus ønsker at etablere sig med det nye ReUseCenter i området. ReUseCenter tænkes at fungere som et sted, hvor kasserede genstande kan finde nye brugere og ejere. Placeringen i området 15

16 forventes at tiltrække mange besøgende og vil være med til at øge kendskabet til den nye bydel. Det er tanken, at ReUseCenter etableres ved den grønne kile, og at det skal eksistere frem til udgangen af De Akutboliger, der i forbindelse med den årlige studiestart etableres på arealet mellem Kulturproduktionscentret og Sonnesgade, er også en af de midlertidige aktiviteter i området. Akutboligerne etableres i dag hvor der på sigt forventes etableret permanente boliger, hvorfor akutboligerne vil indgå som en mobil og tidsbestemt aktivitet i området i det omfang, pladsen muliggør det. Rammevilkår for den fremtidige planlægning Området er i kommuneplanen udlagt til byomdannelsesområde. Det muliggør en gradvis overgang fra industriområde til cityformål. Særligt i forhold til de støjforhold, der er i området, hvor DSBs værksteder er en stor støjkilde, giver områdets status som byudviklingsområde mulighed for at tilrettelægge en løbende proces med henblik på at nedbringe støjbelastningen over en årrække, hvorefter området kan overgå udelukkende til cityformål. Denne proces kan iværksættes efter nærmere aftale med DSB. I forbindelse med udarbejdelse af dette oplæg til udviklingsplan har der været gennemført en række støjanalyser. Støjanalyserne er afgørende for disponeringen af området, herunder placering af støjfølsomme funktioner som f.eks. boliger og undervisning. Støjanalyserne tager højde for såvel virksomhedsstøj (primært fra DSBs værksteds- og vaskefunktioner ved Sonnesgade) som trafikstøj fra det omliggende vejnet. Støjforholdene vil tillige indgå i den fremtidige lokalplanlægning i området. Desuden har der været gennemført en række vurderinger af den fremtidige trafik i området og på det omkringliggende vejnet. Disse vurderinger lægges til grund for den overordnede kapacitetsvurdering og for udformningen af vejsystemet i området. Det fremtidige vejnet skal både betjene Godsbanearealerne og på sigt også gerne den eksisterende bydel ved Sonnesgade. Det er derfor målet, at det skal være muligt at føre en vej igennem det nye byområde fra Carl Blochs Gade/Søren Frichs Vej til Sonnesgade. Den interne trafik i området ønskes planlagt ud fra et ønske om at reducere det samlede vejudlæg så meget som muligt, således at der opnås både en optimal trafikafvikling og samtidig en urban tæthed i bebyggelsen. Endelig er der foretaget overordnede vurderinger af mulighederne for regnvandshåndteringen i området. På baggrund heraf lægges til grund, at regnvand opsamles indenfor de enkelte byggefelter, hvorfra det ledes til fælles offentlige forsinkelsesbassiner og -kanaler inden endelig udledning/nedsivning. I forbindelse med den videre planlægning skal de konkrete muligheder afdækkes, og der skal udarbejdes en egentlig plan for håndtering af regnvand, jf. kommunens klimatilpasningsplan. Grundsalg Det er en integreret del af realiseringsstrategien at være opsøgende og markedsorienteret i relation til fremtidige brugere og ejere af ejendomme i den nye bydel. I forbindelse med de konkrete grundsalg vil det blive sikret, at købernes projekter lever op til den ønskede planlægningsmæssige og arkitektoniske kvalitet. Dette sikres blandt andet ved at køberne pålægges at respektere de principper og retningslinjer for byggeri, der er beskrevet i afsnittet Den fysiske plan, og at dette kontrolleres i forbindelse med realiseringen af grundsalget. 16

17 Realiseringen af visionen tager udgangspunkt i den involvering, der allerede ligger hos en lang række interessenter og mulige brugere i området. Således har fire store interessenter tilkendegivet, at de gerne vil etablere sig i den nye bydel inden for kort tid. Det drejer sig om Arkitektskolen i Aarhus, Aarhus Produktionsskole samt Arbejdernes Andels Boligforening og Kollegiekontoret, der i fællesskab ønsker at opføre kollegiebyggeri i den nye bydel. Arkitektskolen i Aarhus Arkitektskolen har tilkendegivet, at den ønsker at etablere sig i den nye bydel med en helt ny skole til fremtidens arkitektuddannelse. Bygningsstyrelsen bliver ejer af byggeriet, der udlejes til Arkitektskolen. Den formelle bygherre vil være Bygningsstyrelsen, og det er Bygningsstyrelsen, der er Aarhus Kommunes aftalepart i forbindelse med et kommende grundsalg. Arkitektskolen og Bygningsstyrelsen har i fællesskab tilrettelagt en proces, der bl.a. omfatter gennemførelse af en international arkitektkonkurrence. Først når denne konkurrence er afsluttet kendes den konkrete byggegrund. Bygningsstyrelsen ønsker derfor, at Aarhus Kommune reserverer et konkurrenceareal, der er større end den faktiske byggegrund. Konkurrencearealet indgår i udviklingsplanen som en særskilt etape, der kan udvikles selvstændigt, og ikke er afhængig af omliggende etapers realisering eller anvendelse. Aarhus Produktionsskole Aarhus Produktionsskole har ligeledes tilkendegivet at ville etablere sig i området med et nyt skolebyggeri. Produktionsskolen har behov både for klasseundervisningslokaler og kontorer, men også for større værkstedsarealer både indendørs og udendørs. Det er vurderingen, at produktionsskolen passer godt ind i de omkringliggende banearealer og værksteder. Derfor indgår Aarhus 17

18 DEN FYSISKE PLAN Aarhus K skal udvikles som en blandet bydel med fokus på kreative og kulturelle funktioner. Overordnet placeres undervisnings- og kulturfunktioner ud til den grønne kile, mens boliger placeres mod nord ved P. Hiort-Lorentzens Vej / Carl Blochs Gade og langs med Kulturproduktionscentret. Derudover kan de enkelte byggefelter sammensættes med forskellige funktioner i form af f.eks. kontorerhverv og offentlige funktioner samt butikker i stueetagerne. Den fysiske plan består af en række overordnede elementer og delelementer, der til sammen skal skabe helhed, karakter og robusthed i den fremtidige udvikling for hele Godsbanearealet. Med den fysiske plan fås et styringsredskab der skal sikre at Godsbanearealerne får den kvalitet, som er en bærende forudsætning i visionen for Aarhus K. Bebyggelsesstruktur & byrum Bebyggelsesstruktur Aarhus K vil blive udlagt som en samlet bydel med sin egen struktur og identitet. Bebyggelsesstrukturen er skabt ud fra tanken om et fleksibelt grid af byggefelter af varierede størrelse. Bystrukturen følger retningen fra den oprindelige Godsbanegård og de øvrige eksisterende industribygninger på området, der sammen med de eksisterende allébeplantning langs en del af Carl Blochs Gade integreres som en naturlig del af den nye plan. Byggefelter Planen er robust i forhold til forskellige funktioner og bebyggelsestypologier og fungerer som den arkitektoniske ramme for udformningen af de enkelte bebyggelser. Det enkelte byggefelt kan således underinddeles og tilpasses de forskellige funktioner og anvendelser. Rumlige forløb Rummet mellem byggefelterne udlægges som et fælles, offentligt byrum, hvor biler, cyklister og gående færdes på lige vilkår. Åbne stueetager, friarealer ud til gaderne, forskellige byggefelter og skiftende byggehøjder skaber levende og varierede, rumlige forløb i sammenhæng med den industrielle kulturarv. Byrummenes indretning De offentlige byrum indrettes med bevarede kulturspor som del af den urbane flade. De fælles offentlige rum vil udover byinventar have flexzoner til et begrænset antal parkering, cykler m.m. Friarealer udføres med offentlig karakter henvendt mod byrummene, suppleret med enkelte friarealer i højden i form af skærmede tagterrasser og altaner. Friarealer udformes med mulighed for offentlig passage gennem det enkelte byggefelt. Med sin lavtliggende placering i byen er den nye bydel et strategisk vigtigt område i Aarhus samlede vandhåndtering. Forsinkelsesbassiner og -kanaler indgår derfor som en integreret del af byrummet, både funktionelt og rekreativt. 18

19 19

20 Sammenhænge og forbindelser Det fleksible netværk af forskudte byggefelter optager den omkringliggende bys retning og forbindelser. Såvel kørende som gående trafik bindes op på de eksisterende vej- og stisystemer, samtidigt med at der skabes nye forbindelser på tværs af området Den Urbane Flade Områdets gader og pladser udlægges som een sammenhængende bymæssig flade - Den Urbane Flade. Herved bindes gader, stræder og pladser sammen som eet stort offentligt logistisk netværk, der skaber sammenhæng på tværs af bydelen. På større byggefelter ønskes der etableret offentlige gennemgange og passager. Sammenhænge og forbindelser Den Urbane Flade 20

21 Urban Flade - området bindes sammen af én sammenhængende bymæssig flade Friarealer udføres med offentlig karakter henvendt mod byrummene, suppleret med enkelte friarealer i højden i form af skærmede tagterrasser og altaner. Friarealer udformes med mulighed for offentlig passage gennem det enkelte byggefelt. 21

22 Arkitektur Arkitektonisk egenart Den nye bydel karakteriseres ved en sammensætning af forskellige funktioner og bebyggelse i en blanding af højde og drøjde, lille og stor, nyt og gammelt. De enkelte bebyggelser står "skulder ved skulder", således at der skabes varierede, rumlige forløb i byens gader og pladsrum. Fælles for de fremtidige bebyggelser er bebyggede hjørner, åbne stueetager og friarealer som en del af det offentlige rum, blandede funktioner, skiftende bygningshøjder og varierede facader tilpasset bydelen, den enkelte funktion og støjkrav. Facader og materialer Facader og materialer skal forholde sig til områdets kulturhistoriske karakter, med enkle robuste materialer som f.eks. tegl, træ, beton, stål/jern, der afspejler den enkelte bygnings funktion. De enkelte bygningsafsnit kan afspejles i forskellige udtryk, der følger funktionerne. Bygninger Den fleksible byggestruktur indeholder en variation af bygningstypologier: Åbne karréer, punkthuse, karrébebyggelse og genanvendelse af eksisterende bygninger indenfor den overordnede struktur. Udformningen af den enkelte bebyggelse er afhængig af placering i bydelen, funktioner og størrelse. Bebyggelse indenfor det enkelte byggefelt skal variere i højde indenfor byggefeltets fastsatte højdegrænser, således at der skabes varierede facader, samtidig med at den enkelte bebyggelse indgår i bydelens samlede byprofil. 22

23 Eksisterende bygninger Kulturarvsidentiteten og landskabets særlige stemning af midlertidighed og kreativitet er særligt for den nye bydel. Eksisterende bygninger indgår indtil de evt. nedrives som en aktiv del og påvirker dermed den fremtidige bebyggelsesstruktur og identitet. Friarealer udformes med mulighed for offentlig passage gennem de enkelte byggefelt 23

24 Bygningshøjder Bydelens højder tænkes tilpasset de omkringliggende byprofiler. Hermed skabes den særlige byprofil med varierede højder og intensiteter. Byens profil vokser fra Mølleengen med 4-5 etager og kulminerer på de centrale godsbanearealer med højder, der punktvis matcher Åhusenes 10 etager. Mod landskabet og den grønne kile trapper bebyggelseshøjderne ned til 3 etager og skaber en glidende overgang til landskabet. Bebyggede hjørner Som hovedregel skal fremtidig bebyggelse bygges ud til hjørnerne på de enkelte byggefelter. Hermed skabes en bymæssig sammenhæng i bydelen, der sammen med de varierende højder vil skabe et varieret, sammenhængende byrum mellem de enkelte bebyggelser. Stueetager Offentlige funktioner placeres i høje stueetager mod byrummet, med niveaufri adgang fra gaderummet. Spændende stueetager er med til at skabe den gode by i øjenhøjde. 24

25 Infrastruktur Interne veje Flexzoner Vejadgang til bydelen Bydelen vejbetjenes på kort sigt fra de to eksisterende vejadgange fra Skovgaardsgade og fra nye vejadgange fra P. Hiort-Lorentzens Vej. Endvidere etableres en ny, blind bygade fra krydset Søren Frichs Vej og Carl Blochs Gade ind i området. På længere sigt er det planen, at den nye bygade videreføres til Sonnesgade på tværs af nuværende sporareal ved DSBs vaskehal. Den endelige udviklingsplan vil nærmere definere og beskrive bygadens funktion og anvendelse både på kort og lang sigt, og bygadens karakter og profil fastlægges på grundlag heraf. De interne veje i området har skiftende bredder og karakterer (gader, stræder, passager) afhængig af funktion og trafik. Trafikdæmpende foranstaltninger og brudte vejforløb med beplantning og rekreative byrum er med til at nedbringe hastigheden for både kørende og cyklister. Vejadgang til de enkelte byggefelter foregår fra de interne veje. Gaderummene indrettes med flexzoner til korttidsparkering og aflæsning. Flexzonerne fungerer samtidig som beplantning- og opholdszoner, vandopsamlingsbassiner og til cykelparkering. Vejadgang til bydelen Interne veje 25

26 Parkering Ud over korttidsparkering og aflæsning i gaderummet foregår parkering som udgangspunkt i et eller flere fælles parkeringshuse centralt placeret i området. Parkeringshuse kan evt. sammenbygges med byggeri til andre funktioner som eksempelvis bolig, erhverv eller uddannelse. I forbindelse med den endelige udviklingsplan gennemføres en nærmere udredning af det samlede parkeringsbehov, ligesom den endelige placering af p-huse skal fastlægges. Desuden afdækkes de trafikale konsekvenser heraf og indarbejdes i den endelige trafikplan for området. Endelig skal der foretages en udredning og afdækning af de juridiske og økonomiske modeller for etablering af fælles parkeringshuse, således at dette kan indgå i de fremtidige udbuds- og salgsvilkår for grunde i den nye bydel. 26

27 Landskab Ny forbindelse fra Aarhus C til Ådalen For at sikre forbindelsen til Ådalen er den sydlige del af området udlagt som en grøn kile. Det rekreative forløb er ca. 1 km langt, og strækker sig fra Kulturproduktionscenteret i Aarhus C langs sporene ud til Ringgadebroen, hvor kilen forbindes med ådalens stisystem. Den grønne kile Strukturen fra de efterladte togspor i den sydøstlige del af området omdannes til et aktivt landskab med ny beplantning, stiforbindelser og grønne ådalslandskaber. Samtidig fungerer kilen som støjbuffer mod banearealerne, som vandopsamling for de bebyggede arealer og friarealer for de kulturelle funktioner ud mod den grønne kile. 27

28 Landskabelig transformation Området bliver med sin centrale placering en ny rekreativ kobling mellem Ådalens grønne kile og Aarhus C. Som en parallel til åens slyngede, grønne forløb er den grønne kile på Godsbanearealerne en fortælling om en landskabelig transformation, fra tæt bydel til grøn bypark. Offentlige uderum Den grønne kile er den nye bydels sammenbindende grønne rum, med kulturelle funktioner placeret langs med kilen. De gamle industrielle landskaber indrettes som fleksible uderum, med jordvolde, vandopsamlingsbassiner og bevarede kulturspor som aktive elementer i det grønne. De grønne arealer benyttes som offentlige uderum. Kulturspor og industriel kulturarv Linket mellem tidligere tiders industri og kultur - og fremtidens byfunktioner markeres ved at genbruge en række kulturspor direkte og indirekte; bevaringsværdige bygninger, lysmaster, togskinner m.v. 28

29 Den Grønne Kile tjener som formål at være det sammenbindende rum i Aarhus K med kulturelle funktioner placeret langs med. 29

30 Delområder Bydelens tæthed er defineret i 4 delområder, med hver deres karakter, funktionssammensætning og bebyggelsesprocent. Området har en samlet størrelse på ca m². Bruttoetagearealet for den fulde udbygning af området forventes ligeledes at være ca m² svarende til en samlet, gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca Bebyggelsestætheden er dog varierende i de forskellige delområder, hvilket der redegøres for i det følgende. Delområde 1: Kulturaksen De nordligste godsbanearealer omkring Kulturproduktionscenteret med ny bebyggelse tilpasset Mølleengen og den oprindelige godsbanegård. Nye attraktive byrum som indgange til området ud mod Skovgaardsgade og kulturaksen. Areal ca m² Bebyggelsesprocent 100% Bruttoetageareal ca m² (heraf eksisterende ca m²) Delområde 2: Den Kreative Bydel Et kreativt, blandet byområde med bl.a. den fremtidige arkitektskole. Areal ca m² Bebyggelsesprocent % Bruttoetageareal ca m² (heraf eksisterende ca.2.000m²) Delområde I: Kulturaksen Delområde 2: Den Kreative Bydel 30

31 MASTERPLANEN Delområde 3: Den Tætte Bydel Aarhus K s centrale kvarter med blandede funktioner sydvest for den fremtidige forbindelsesvej til Sonnesgade og høj bebyggelse mod Åhusene/ Carl Blochs Gade. Areal ca m² Bebyggelsesprocent % Bruttoetageareal ca m² Delområde 4: Eventområdet De sydlige godsbanearealer er udlagt som eventareal med mulighed for fremtidig Multiarena. Areal ca m² Bebyggelsesprocent % Bruttoetageareal ca m² Den Grønne Kile Den grønne kile går igennem alle 4 delområder, med en bebyggelsesprocent på ca. 25% indenfor kilens afgrænsning. Delområde 3: Den Tætte Bydel Delområde 4: Eventområde Den Grønne Kile 31

32 Aktuelle interessenter På planen er vist den forelåede placering af Arkitekskolens konkurrenceområde samt byggefelter til hhv. Aarhus Produktionsskole og Arbejderne Andelsboligforening/Kollegiekontoret. 32

33 33

34 ETAPERNE Udviklingen opdeles i etaper med henblik på at sikre overblikket i den løbende udviklingsproces. Området opdeles i 5 etaper nummereret 1-5, der angiver den forventede udbygningstakt. Samtidig er det hensigten, at udbygningstakten så vidt muligt gøres uafhængig af rækkefølgen. Det er således et ønske, at der tidsmæssigt kan byttes rundt på etaperne, således at de i et vist omfang kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge eller samtidig. 3 Det er også en målsætning, at det overordnet set er muligt uanset rækkefølgen i udbygningen af de enkelte etaper, og uanset at to eller flere etaper udvikles tidsmæssigt parallelt at tilvejebringe den nødvendige vejbetjening. Målet er en robust plan forstået på den måde, at den skal kunne absorbere en vilkårlig udviklingstakt, og dermed imødekomme fremtidige brugeres og grundkøberes ønsker umiddelbart, uden at der skal afventes en forudgående realisering af andre felter eller trafikstrukturer

35 Etape 1: Etapen omfatter 3 byggefelter til byformål i form af boliger, erhverv og undervisning. Indenfor Etape 1 har Arbejdernes Andels Boligforening i samarbejde med Kollegiekontoret vist interesse for at etablere i alt ca m² til internationalt kollegium på byggefeltet mod Søren Frichs Vej/P. Hjort Lorenzens Vej. Endvidere har Aarhus Produktionsskole interesse i at erhverve området ud mod Den grønne Kile for etablering af ca m² til undervisnings- og værkstedsformål. Det tredje byggefelt er forudsat anvendt til tæt bebyggelse og forventes udnyttet til kontorformål, uden at dette dog er endelig fastlagt. Da der allerede er interesserede købere til 2 af etapens 3 byggefelter, forventes realiseringen af etapen påbegyndt i 2015 og endelig gennemført ikke senere end Etape 2: Etapen omfatter en række byggefelter, der endnu ikke er endeligt disponeret. Som beskrevet i afsnit 2. Strategien, gennemfører Arkitektskolen/ Bygningsstyrelsen en arkitektkonkurrence, hvor det definerede konkurrenceområde er blevet stillet til rådighed. Først efter konkurrencens afslutning kendes Arkitektskolens byggefelt, og det vil derefter være muligt at definere byggefelter på det tilbageværende areal i etapen. Etapen tænkes udviklet til undervisningsformål, boliger og erhverv samt kulturelle formål. Indenfor etapen er Institut for (X) beliggende. I takt med etapens udbygning afløses Institut for (X) af nye funktioner. Indenfor etapen ligger eksisterende bygninger, hvoraf den ene Presenningsbygningen skal bevares. I overensstemmelse med Arkitektskolens tidsplan forventes realiseringen af etapen påbegyndt med opførelse af den nye arkitektskole i 2019, og den samlede etape forventes realiseret i perioden frem til 2022 Etape 3: Etape 3 omfatter området hvor Kulturproduktionscentret er beliggende. Der er udlagt byggefelter på hver side af Kulturproduktionscentret. Byggefelterne forventes primært anvendt til boligformål. Det byggefelt, der ligger på hjørnet af Carl Blochs Gade/Skovgaardsgade ejes kun delvist af Aarhus Kommune, idet ca. halvdelen ud mod Carl Blochs Gade er privat ejet. Indenfor etapen ligger den midlertidige funktion akutboligerne, der med etapens udbygning skal have ny placering. Etapen forventes iværksat i løbet af 2016 med byggeri på hjørnet af Carl Blochs Gade/Skovgaardsgade og fuldt realiseret i perioden frem til Etape 4: Etape 4 omfatter 3 byggefelter til byformål i form af boliger, erhverv og uddannelse. Etapen ligger på sammen måde som Etape 1 imellem P. Hjort Lorenzens Vej og Den Grønne Kile, så der er mulighed for etablering af støjfølsomme funktioner såvel som funktioner, der kan tåle støjpåvirkninger. Realiseringen af etapen forventes iværksat i forlængelse af etape 1, og gennemført i perioden Etape 5: Etape 5 er områdets største etape og omfatter i realiteten hele arealet mellem Etape 4 og Ringgadebroen. Området er udlagt med henblik på at sikre muligheden for etablering af et eventcenter eller en multiarena, men kan, såfremt dette ikke realiseres, udvikles til andre formål. Realiseringen af etapen forventes efter

36 ØKONOMIEN Det er en forudsætning, at byudviklingen foregår på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Derfor vil konkrete projekter også blive vurderet ud fra deres økonomiske afsæt og forventede merafkast til områdets byliv og videre udvikling. Det er forventeligt, at realiseringen af de første byggerier - kollegieboliger og undervisningsbyggerier - vil medvirke til at fremme kendskabet til og efterspørgslen på byggemuligheder i området, og dermed understøtte projektets økonomiske bæredygtighed. Der vil løbende blive fulgt op på projektøkonomien i forbindelse med, at salgsindstillinger forelægges for Byrådet. 36

37 DEN VIDERE PROCES Den videre proces indebærer dels inddragelse af borgerne og dels en politisk proces i forbindelse med vedtagelse af den endelige udviklingsplan. Med udgangspunkt i dette oplæg til udviklingsplan planlægger Teknik og Miljø at afholde offentlige arrangementer, hvor udviklingsplanens visioner og principper præsenteres og drøftes. I denne sammenhæng redegøres der blandt andet for de fysiske forhold i form af støj, trafik, forurening og jordbund m.v., der ligger til grund for planen og den kommende udbygning af området. Endvidere redegøres der for Aarhus Kommunes forudsætninger for funktioner og bebyggelse, eksempelvis reservation af arealer til offentlige funktioner herunder en evt. kommende multiarena i området. Konklusionerne af denne proces lægges til grund for den videre bearbejdning af udviklingsplanen. Processen iværksættes umiddelbart efter Byrådets godkendelse af nærværende oplæg, og den forventes at resultere i Byrådets endelige godkendelse af en udviklingsplan for Godsbanearealerne. Realiseringen af udviklingsplanen kræver, at der i forlængelse af salg tilvejebringes det nødvendige plangrundlag for at realisere de konkrete projekter. I forbindelse med denne planlægning vil der være høringsmuligheder gennem de sædvanlige procedurer for offentlig fremlæggelse og Byrådsbehandling. 37

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Indstilling. Byudvikling på Godsbanearealerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. april 2015

Indstilling. Byudvikling på Godsbanearealerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. april 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. april 2015 Byudvikling på Godsbanearealerne Byudvikling på Godsbanearealerne foreslås igangsat på baggrund af en udviklingsplan

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København S (herefter benævnt Grundejeren ) og Københavns Kommune Rådhuset 1599

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden. NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde

Læs mere

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem.

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. august 2016 Lokalplan 1044, Etageboliger og erhverv ved Godsbanen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.

Læs mere

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte

Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

Startredegørelse. Amagerfælledvej Bilag 1 Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"

Læs mere

Boligselskabet Domea København, Følager

Boligselskabet Domea København, Følager Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse)

Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) Punkt 5. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) 2014-6829 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte

Læs mere

Bymiljø og detailhandel

Bymiljø og detailhandel Bymiljø og detailhandel Detailhandelen er afgørende for den måde bymiljøet fungerer på. Vore byer trues af konkurrencen fra regionens store handelscentre. Konkurrencen har Byrådet ingen indflydelse på,

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 21. oktober 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26 48

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister

LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister LOKALPLAN 13.20 Bofællesskab og institution for autister Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 11 Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne: Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Ballerup bymidte er i dag omfattet af i alt 7 byplanvedtægter.

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet.

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. BILAG 6 Hvidbog for forudgående høring for Grønttorvet II Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. Den forudgående høring har været

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014

Læs mere

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR. 082. For et område ved Snogebæk Havn LOKALPLAN NR. 082 For et område ved Snogebæk Havn Februar 2016 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2015 og sendes i offentlig høring i

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse

Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. april 2015 Tulipgrunden, Brabrand - omdannelse til boligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Odder Midtby, Aabygadekaréen FORSLAG O d de r Kommune november 2004 Odder Kommune Rådhuset Rådhusgade 3 8300 Odder telefon : 87 80 33 33 fax : 87 80 33 20 e-mail : odder.kommune@odder.dk

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere