SOSU Nord. Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU Nord

Transkript

1 SOSU Nord Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU Nord 1

2 Handl.ingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: Dato: Io. m ()v,v+s 2o l (p Bestyrelsesformandens underskrift:,-. MINISTERl!T FO.R BØRN, UND VISNINQ OG LIGISTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål De to nedenstående tabeller viser udviklingen i overgangen fra hhv. 9. klasse og 10. klasse til videre uddannelse. Tal for Nordjylland sammenlignes med hele landet. Der kan fra Databanken ikke tilgås data på institutionsniveau pga. diskretionshensyn. Tabellerne viser, at tallene for Nordjylland generelt er på samme niveau som hele landet og følger de samme mønstre. Andelen, der overgår til Sundhed, omsorg og pædagogik fra 9. klasse er fx i 2014 på 0,5 %, både i Nordjylland og hele landet og fra 10. klasse er tallene 3,7 %, både for hele landet og for Nordjylland. I 2014 i Nordjylland overgik samlet 8,7 % af 9. klasses eleverne til en erhvervsuddannelse, for 10. klasses eleverne i Nordjylland i 2014 er det tilsvarende tal 25,2 % (ikke vist i tabellen) (kilde: Databanken, MBUL). 4

5 År Overgang fra 9. kl. til: Hele landet Nordjylland 2012 Ukendt 6,3% 4,7% Grundskolen (10. kl. og lign.) 50,9% 51% Forberedende udd. 1,9% 2,1% Gymnasiale udd. 33,7% 31,9% Erhvervsudd. GF 7,0% 10% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 0,5% 0,4% Erhvervsudd. HF 0,1% 0,2% 2013 Ukendt 6,2% 4,1% Grundskolen (10. kl. og lign.) 50,6% 51,7% Forberedende udd. 1,6% 1,7% Gymnasiale udd. 35,2% 33,6% Erhvervsudd. GF 6,4% 8,7% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 0,4% 0,3% Erhvervsudd. HF 0,1% 0,3% 2014 Ukendt 7,0% 5,4% Grundskolen (10. kl. og lign.) 50,6% 52,7% Forberedende udd. 0,4% 0,5% Gymnasiale udd. 35,3% 33,6% Erhvervsudd. GF 6,6% 8,3% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 0,5% 0,5% Erhvervsudd. HF 0,1% 0,4% Kilde: Databanken, MBUL 5

6 År Overgang fra 10. kl. til: Hele landet Nordjylland 2012 Ukendt 12,9% 9,3% Grundskolen (10. kl. og lign.) 2,2% 2% Forberedende udd. 7,1% 7,5% Gymnasiale udd. 54,4% 54,5% Erhvervsudd. GF 22,5% 10% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 3,6% 3,9% Erhvervsudd. HF 0,4% 0,2% 2013 Ukendt 13,1% 9,9% Grundskolen (10. kl. og lign.) 1,5% 0,9% Forberedende udd. 6,9% 6,7% Gymnasiale udd. 55,6% 56,8% Erhvervsudd. GF 22,1% 24,9% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 3,4% 3,0% Erhvervsudd. HF 0,4% 0,4% 2014 Ukendt 16,7% 14,0% Grundskolen (10. kl. og lign.) 1,3% 0,8% Forberedende udd. 3,5% 3,6% Gymnasiale udd. 56,0% 55,9% Erhvervsudd. GF 21,8% 24,8% Heraf til Sundhed, omsorg og pædagogik 3,7% 3,7% Erhvervsudd. HF 0,5% 0,4% Kilde: Databanken, MBUL Tallene for overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse i Nordjylland er, som nævnt, på niveau med hele landet, dog kan SOSU Nord specifikt, som vist i skema 1, registrere en tilbagegang på fem elever fra 2014 til 2015, en tilbagegang, der dog også kan registreres hos andre SOSU skoler med ca. samme elevantal som SOSU Nord (fx SOSU Fyn, fra 156 i 2014 til 144 i 2015, SOSU Sjælland, fra 234 til 223, SOSU FHV, fra 142 til 139 (kilde: Datavarehuset, MBUL)). En forklaring på udviklingen kan være indførelsen af adgangskravet på minimumskarakteren 2 i dansk og matematik pr. 1. August SOSU Nord har undersøgt de elevers karakterer, som kom direkte fra 9. eller 10. klasse på august optaget i Undersøgelsen er lavet på i alt 176 elever og viser at 35 af de 176 optagne elever ikke havde 6

7 opnået karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolen. Derfor kan tilbagegangen skyldes, at færre elever var formelt kvalificerede til at kunne optages direkte fra 9. eller 10. klasse. SOSU Nord forventer i 2016 at 150 elever vælger en uddannelse på SOSU Nord direkte efter 9. eller 10. klasse. Forventningen skyldes flere faktorer, som til sammen indikerer en fremgang. Dels forventes en stigning i antallet af elever, der har opnået karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolen. SOSU Nords styrkelse af samarbejdet med folkeskolerne forventes ligeledes at resultere i, at flere elever vælger en uddannelse på SOSU Nord efter 9. eller 10. klasse. Indsatser I følge en undersøgelse fra 2015 udarbejdet af evalueringsinstituttet EVA, vurderer kun 12 % af folkeskolelærerne, at de har et stort kendskab til erhvervsuddannelserne, mens 43 % har et stort kendskab til de gymnasiale uddannelser ( Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse, EVA, 2015). Samtidig har reformeringen af UU-centrenes vejledningsindsats medført en reducering på 80 % af den individuelle elevvejledning i folkeskolerne. Kendskabet til erhvervsuddannelserne blandt folkeskolelærerne er derfor lavt i en tid, hvor vigtigheden af kendskabet er stigende. Dette anser SOSU Nord for at være en markant udfordring ift. at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. SOSU Nord vurderer samtidig, at det øgede samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og folkeskolerne rummer et markant rekrutteringspotentiale. Dette skyldes at der med folkeskole- og EUDreformen gives mulighed for nye og perspektivrige samarbejdskonstellationer. SOSU Nord har derfor igangsat tre konkrete tiltag, der skal styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og SOSU Nord, med henblik på øget elevrekruttering. Indsats 1. Udvidet EUD 10 samarbejde SOSU Nord har udvidet samarbejdet med 10. klassecentrene i Aalborg og Hjørring kommune omkring EUD 10. Ud over de obligatoriske 126 timers brobygning, er der indgået samarbejdsaftaler omkring yderligere 126 timers undervisning pr. kommune. I Aalborg kommune arbejdes der omkring tværfaglige forløb, hvor målet er synergi mellem erhvervsfaglige og boglige elementer. I Hjørring kommune oprettes erhvervsrettede valgfag med mulighed for faglig fordybelse. Elever fra Brønderslev kommune sammenlæser med elever fra Hjørring kommune, mens elever fra Jammerbugt og Rebild kommuner sammenlæser med elever fra Aalborg kommune. Indsats 2. Erhvervsuddannelser i Vækst Som led i regionsprojektet Erhvervsuddannelser i Vækst har SOSU Nord siden 2013 afviklet brobygning for over 300 elever på 6. klassetrin. Mange af disse elever afslutter 9. Klasse i 2016 og skal dermed vælge ungdomsuddannelse i marts måned Der er fortsat arrangeret brobygning for 6. klasseelever i foråret

8 Et andet mål i projektet er at afholde dialogmøder med 150 folkeskolelærere med henblik på at styrke kendskabet til EUD-området. I den forbindelse har SOSU Nord på vegne af Nordjyske Erhvervsskoler udsendt breve til UU-centre og skolechefer i skolens samarbejdskommuner. I brevet rejses forslag om at kopiere den såkaldte Aalborg-model ; I Aalborg Kommune har man siden 2012 via UU arrangeret introforløb for folkeskolelærere på 8. klassetrin. Konkret er der tale om, at folkeskolelærerne over fem dage besøger ungdomsuddannelserne på skift i tidsrummet, hvor der afvikles almindelige introforløb for eleverne. Indsats 3. Valgfag og brobygning for ikke-uddannelsesparate Som led i folkeskolereformen er skolerne givet mulighed for at etablere erhvervsrettede valgfag i samarbejde med erhvervsuddannelserne. Der er ligeledes givet mulighed for at arrangere ekstra brobygning for ikke uddannelsesparate elever på folkeskolernes 8. og 9. klassetrin. SOSU Nord har i 2015 oprettet et særligt konsulentteam, der blandt andet har til formål at være opsøgende ift. etableringen af disse samarbejdsaftaler med folkeskolerne. Konkret er der i 2015 indgået aftale med UU-Hjørring, UU - Frederikshavn og UU-Aalborg om at udbyde ekstra brobygning i 2016 for ikke-uddannelsesparate på 8. årgang. Opfølgning på indsatser og måling af forandring På sigt forventer SOSU Nord med udgangspunkt i ovenstående indsatser en øget elevtilvækst fra folkeskoleområdet. Skolen følger løbende ansøgertallene via optagelse.dk. Indsats 1 evalueres desuden via løbende møder med involverede parter. Indsats 2 under Erhvervsuddannelser i vækst evalueres via eksternt konsulentfirma (COWI), der har udarbejdet midtvejsevaluering, ud fra hvilken indsatsten er justeret, fx i retning af øget fokus på Aalborg modellen (se ovenfor). COWI følger indsatsen løbende og laver desuden den endelige slutevaluering, hvor resultater samt anbefalinger til videre forankring af indsatsen beskrives. Indsats 3 følges via møde hver 14. dag i det nævnte konsulentteam, her er der blandt andet fokus på indhold i og fremdrift i det opsøgende arbejde. 8

9 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Institutionsniveau Landsplan Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb 45% *Grundforløb 1. del: Grundforløb 1. del: Supplerende indikator b 10% 7% 14,9% Frafald på grundforløb *Grundforløb 2. del: Grundforløb 2. del: 15,8% 20% 16% Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb 10,1% *12,1% 10% 8,4% Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb 40,0% *53% 55% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. *Tallene er ikke 100 % sammenlignelige med tallene i kolonnen for 2014, da de kommer fra forskellige datakilder. Tallene for 2014 er baseret på forløbsstatistikken, men da der ikke her er tilgængelige tal for hele 2015, stammer de fra SOSU Nords egne registreringer. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I skema 2 er tallene for 2015 baseret på SOSU Nords egne registreringer (EASY-A) og kan derfor ikke sammenlignes med de fortrykte tal for I beregningen af tallene for 2015 er der dog forsøgt en tilnærmelse til beregningsmetoden benyttet af STIL og der fokuseres på tidspunktet 3 måneder efter start. For grundforløbets vedkommende på de hold, der er startet op efter august 2015, da det er tal for den nye struktur efter EUD reformens indførelse der især er fokus på. 9

10 Angående overgangen fra grundforløb til hovedforløb er tallene baseret på status for de GF 2 hold, der har færdiggjort deres forløb i januar 2016 og efterfølgende er kommet ind på et hovedforløb med opstart i januar Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb omfatter alle personer, der er startet på et grundforløb, som anvist fra STIL, både GF 1 og GF 2. Nedenstående analyse af frafald og gennemførelse er også baseret på egne registreringer, men for at kunne forholde sig til udviklingen i frafald og gennemførelse, ser vi på tal for hold, der er afsluttede, i modsætning til ovenfor, hvor der fokuseres på et statustidspunkt 3 måneder efter start. I betragtningerne nedenfor tages der dog også højde for de tendenser vi ser på de nye GF 1 og 2 (Nemlig en tendens til nedgang i frafald). Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Grundforløb Gennemførelse GF (baseret på SOSU Nords egne registreringer) Gennemførelse grundforløbet 70% 60% 58% 58% 59% 60% 59% 59% 50% 40% 42% 42% 41% 40% 41% 41% 30% 20% 10% 0% Frafald i % Fuldført i % GF 2014 HJØ GF 2015 HJØ GF 2014 AAL GF 2015 AAL GF 2014 ialt GF 2015 ialt Personer, der går fra grundforløbet før tid og ind på hovedforløbet er ikke talt med i ovenstående, hverken som frafald, eller som en del af den samlede population. Barsel eller orlov tæller heller ikke som frafald, det gælder for samtlige uddannelser/forløb. 10

11 Frafaldsårsager Frafaldsårsager GF % 50% 49% 48% 40% 30% 24% 32% 20% 10% 0% 2% 2% 10% 10% 0% 2% 1% 2% 4% 5% 2% 1% 2% 0% 9% 6% Foreløbige frafaldstal for GF 1 og GF 2 Foreløbige frafaldstal for GF 1 og GF 2 pr. 8. dec Hjørring Aalborg Samlet GF 1 24% 4% 10 % GF 2 SOSU 27% 12% 16,4% GF 2 PA 20% 24% 23% 11

12 Tidspunkt for frafald GF Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser over frafaldstidspunkter for grundforløbet. Frafaldsprocenten er opgjort på baggrund af antal startende elever og vises hhv. fra start til midtvejs i et forløb og fra midtvejs til afslutning af et forløb. I tabellen indgår kun opgørelser for hold, hvis forløb er afsluttede, enten i løbet af kalenderåret 2014 eller i løbet af kalenderåret Hvornår falder eleverne fra? (Afsluttede hold) Frafald fra start til midtvejs i forløb Frafald fra midt i forløb til afslutning % 14% % 15% Der er en lille overvægt af elever, der falder fra i første halvdel af grundforløbet i 2014, i 2015 er det lige. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Gennemførelse SSH (baseret på SOSU Nords egne registreringer) Gennemførelse SSH 80% 70% 71% 72% 75% 70% 74% 70% 60% 50% 40% 30% 29% 28% 25% 30% 26% 30% 20% 10% 0% Frafald i % Fuldført i % Hjørring 2014 Hjørring 2015 Aalborg 2014 Aalborg 2015 Samlet 2014 Samlet

13 Frafaldsårsager Frafaldsårsager SSH 40% 35% 30% 30% 37% 25% 20% 15% 17% 16% 15% 18% 13% 11% 10% 5% 0% 6% 7% 4% 5% 3% 2% 2% 0% 1% 2% 4% 5% 0% 0%

14 Tidspunkt for frafald SSH Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedshjælperuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er taget med. Hvornår falder eleverne fra? Skoleper. 1 Praktikper. 1 Skoleper. 2 Praktikper. 2 Skoleper. 3 Frafaldet er både i 2014 og i 2015 størst i praktikperiode 1. Udviklingen social- og sundhedsassistentuddannelsen % 13% 3% 3% 0,3% % 13% 4% 6% 1% Gennemførelse (baseret på SOSU Nords egne registreringer) Gennemførelse SSA 100% 80% 75% 87% 72% 79% 73% 81% 60% 40% 20% 25% 13% 28% 21% 27% 19% 0% Frafald i % Fuldført i % Hjørring 2014 Hjørring 2015 Aalborg 2014 Aalborg 2015 Samlet 2014 Samlet

15 Frafaldsårsager 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% 44% 7% 10% Læreforhold opsagt Læreforhold ophørt af ansættende af eleven selv myndighed/bestået SSA, afbrudt SSA Frafaldsårsager SSA 21% 16% 15% 14% 11% 7% 3% 4% 2% 3% Sygdom Anden uddannelse For højt niveau Personlige forhold Andet

16 Tidspunkt for frafald SSA Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for social og sundhedsassistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er taget med. Hvornår falder eleverne fra? S1 P1 S2 P2 S3 P3 S % 8% 1% 4% 0,4% 4% 0,4% % 9% 1% 3% 0% 2% 1% Som det ses er frafaldet størst i praktikperiode 1. Sammenlignet med sidste år er det faldet i skoleperiode 1, praktikperiode 2 og 3, men steget lidt i praktikperiode 1. Pædagogisk assistentuddannelsen Gennemførelse (baseret på SOSU Nords egne registreringer) Gennemførelse PAU 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 79% 77% 21% 23% Frafald i % Fuldført i % Samlet 2014 Samlet

17 Frafaldsårsager Frafaldsårsager PA 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 43% 69% Læreforhold opsagt 13% 12% Læreforhold ophørt 10% 8% 10% 0% Niveau for højt Kunne ikke bestå praktikmål 3% 4% Sygdom 10% 8% Personlige forhold 7% 0% 3% 0% Fravær Andet Tidspunkt for frafald PA Tabellen nedenfor viser SOSU Nords egne opgørelser af frafaldstidspunkter for pædagogisk assistentuddannelsen. Kun frafald for afsluttede hold er taget med. Hvornår falder eleverne fra? S1 P1 S2 P2 S % 7% 1% 3,5% 0% % 9% 5% 4% 0% Som det ses, er der størst frafald i 1. praktikperiode i Frafaldet er steget lidt i 1. praktikperiode ift og omvendt i skoleperiode 1. 17

18 Opsamling GF - Samme frafaldsprocent i 2015 som i 2014 (egne registreringer EASY-A) - Fravær og fortrudt uddannelsesvalg er de mest markante årsager til frafald - I 2015 falder en lige stor andel fra i starten af forløbet og i slutningen af forløbet - Tendens til nedadgående frafaldsprocent på GF 1 sammenlignet med grundforløb på gammel ordning. Samlet er 11 % af de startende i august 2015 på GF 1 faldet fra ved forløbets afslutning i januar GF 2 SOSU positiv tendens til lavere frafaldsprocent end den samlede frafaldsprocent - Samlet tendens til højere frafald på GF 2 PAU end på GF 2 SOSU. Den samlede frafaldsprocent for de hold, der startede i august 2015 er ved forløbenes afslutning i januar 2016 på hhv. 19 % for GF 2 SOSU og 29 % for GF 2 PA Opsamling SSH - Mindre stigning i frafald fra 2014 til Dog fuldførelsesprocent på 70 % i 2015 (egne registreringer EASY-A) - Opsigelse i prøvetiden og opsagt af ansættende myndighed er de mest markante frafaldsårsager - Størst frafald i praktikperiode 1 Opsamling SSA - Lavere frafald i 2015 end i 2014 (egne registreringer EASY-A) - Opsigelse af ansættende myndighed og sygdom er de mest markante årsager til frafald - Frafaldet er størst i praktikperiode 1. Sammenlignet med sidste år er det faldet i skoleperiode 1, praktikperiode 2 og 3, men steget lidt i praktikperiode 1 Opsamling PA - Lidt højere frafaldsprocent i 2015 end i 2014 (egne registreringer EASY-A) - Opsigelse af ansættende myndighed er den mest markante årsag til frafald - Størst frafald i praktikperiode 1. Frafaldet er steget lidt i 1. praktikperiode ift og omvendt i skoleperiode 1 18

19 Der er lavere frafald på de nye GF1 og GF2 hold sammenlignet med grundforløbshold på gammel ordning. Faldet kan dels forklares med indførelsen af adgangskravene på minimumskarakteren 2 i dansk og matematik pr. 1. august 2015, dels de indsatser, der er igangsat på SOSU Nord i løbet af 2015 for at minimere frafaldet, som fastholdelsespædagogik og progressiv læring. Begge indsatser fortsættes i Angående fastholdelsespædagogik se under afsnit om indsatser ift. elevers trivsel. Ang. progressiv læring; indsatsen er afsluttet, men elementer herfra, især fokus på feedback til elever, anvendes videre som en del af kontaktlærernes arbejde og er medtænkt i revision af kontaktlærerfunktionen se under Årets tema til slut i dette dokument. Feedback og tilbagemeldinger til elever på deres indsats og progression er et relevant emne, som eleverne ofte kommenterer i undervisningsevaluering og ETU og et parameter, der kun gives en middel vurdering af eleverne (ETU 2015). Om end der er lavere frafald på de nye grundforløb, er frafaldet dog højere på grundforløbets 2. del, end på grundforløbets 1. del. En forklaring på dette kan være, at det er på dette uddannelsesniveau, at flere elever har et uddannelsespålæg fra jobcentrene (kan gives til personer på 30 år og derunder). Motivationen kan være lavere for denne målgruppe. Samlet er frafaldsprocenten for elever på GF 2 (opstart august 2015) med uddannelsespålæg på 44 %, hvilket er højere end den samlede frafaldsprocent for både GF 2 SOSU og GF 2 PA. Frafaldet er dog relativt set højere på EUV end på EUD på GF 2 (målt på augustoptaget 2015), næsten halvdelen af EUV eleverne der er startet på GF 2 er faldet fra, mens det tilsvarende tal for EUD er lidt under en femtedel (kilde: EASY A, Uddata). Endvidere er det på GF 2, at undervisningen bliver retningsbestemt ift. SOSU eller PA. I den forbindelse er der elever, der fortryder deres uddannelsesvalg og falder fra. Angående frafaldet i overgangen fra grundforløb til hovedforløb skyldes dette primært, at der uddannes flere grundforløbselever end der er elevpladser på den pædagogiske assistentuddannelse, hvilket har betydning for den samlede overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb. En stor del af frafaldet på hovedforløbet sker i overgangen fra skole til praktik. Der er derfor blandt andet behov for indsatser, der særligt retter sig mod elever med lav uddannelsesmotivation og elever i overgange fra skole til praktik. Indsatser Indsats 1 (rettet mod grundforløbene og hovedforløb) I samarbejde med Uddannelseshuset i Aalborg (bestående af UU-Aalborg, Jobcenter Ung og Socialcenter Ung) og en række af institutionelle aktører på ungeområdet, herunder erhvervsuddannelserne, indgår SOSU Nord i 2016 i Socialfondsprojektet Unge Indsats 19

20 Aalborg. Projektet etablerer et mobilt, koordinerende team, der skal støtte gruppen af unge med særlige udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Formålet med det mobile koordinerende team er at støtte den enkelte unge i en intensiv indsats og dermed forebygge frafald. Det mobile team kan tilbyde den unge en hyppigere og individuel indsats samt en gennemgående personlig relation. Formålet er yderligere at give en langt større fleksibilitet i kontakten mellem tilbud, den unge og UU-vejleder/rådgiver. Via denne dialog, og den viden der opnås, bliver henvisningerne langt mere kvalificerede og der undgås afbrydelser og ventetid. På nuværende tidspunkt kontaktes UUvejleder/sagsbehandler, hvis den unge er frafrafaldstruet. Desværre opleves det, at sagsbehandleren har en ventetid på 2-4 uger for et møde. Ved at etablere det mobile koordinerende team, kontaktes ikke længere en sagsbehandler, men det mobile team. En rådgiver herfra agerer straks og deltager, gerne samme dag, i en samtale på det aktuelle tilbud. SOSU Nord forventer at det koordinerende team kan inddrages aktivt i forhold til elever med frafaldsproblematikker, især på GF2 og elever i overgange fra skole til praktik. Indsats 2 (rettet mod hovedforløbene) Der er i 2015 fortsat arbejdet med et øget samarbejde med praktikken med henblik på at mindske frafaldet i 1. praktikperiode. Fx har underviserne besøgt elever i praktikken ved eventuelle problemstillinger. Der har været fokus på tidlig indsats med vejledende samtaler med den enkelte elev samt hurtigere opfølgning ved helhedsvurderinger. Der har desuden været et løbende samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige i kommuner, region og SOSU Nord omhandlende udarbejdelse af nye valgfag på hovedforløbene, der afspejler de behov og indsatser, der pågår ude i kommuner og region. Der ses fortsat udfordringer ift. frafald i 1. praktikperiode, men samtidig ses der i SOSU Nords elevtrivselsundersøgelse en stigning fra 2014 til 2015 i elevernes vurdering af, hvorvidt de er godt forberedt til at komme i praktik (fra 74 i 2014 til 82 i 2015). Vurderingen af hvorvidt eleverne er glade for at være i praktik får vurderingen 91 (>80=særdeles god vurdering). Indsatserne omkring øget samarbejde med praktikken fortsætter i I 2016 vil der være følgende nye tiltag: Samarbejdsmøde en gang om måneden mellem uddannelseskoordinatorer fra kommunerne og private udbydere samt SOSU Nord. Formålet er, at fastholde det gode samarbejde, drøfte udfordringer, samt udvikling af fx optageprocedurer og planlægning af elevernes praktikperioder og generelt skabe sammenhæng i elevernes forløb. 20

21 Desuden starter eleverne fra og med januar 2016 på social og sundhedshjælperuddannelsen i praktik fremfor i en skoleperiode. De kommer fra skoleundervisning på GF 2 og derfor giver det god mening ift. deres videre forløb, at de starter i praktik på hovedforløbet. Vi kan endnu ikke se, om dette har en betydning i forhold til frafald, men det følges tæt videre frem. Indsats 3 (rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen) Frafaldet i 2014 på social og sundhedsassistentuddannelsen var størst i 3. praktik og i blev der igangsat flere initiativer rettet specielt mod elevernes parathed til 3. praktik. Her blev der specifikt arbejdet med elevernes selvstændighed og gruppelederfunktionen, samt at de skulle opnå det avancerede niveau. Disse elementer er der fortsat fokus på i 2016, så de positive tendenser ift. frafald i 3. praktik kan fortsættes. I 2015 er frafaldet størst i praktik 1, som vist ovenfor. Derfor iværksættes eller videreføres følgende indsatser i samarbejde med undervisere, praktikvirksomhed og praktikvejledere for at mindske frafaldet i praktikperiode 1: Kontaktlærerne fortsætter med at deltage i alle vejledende samtaler ved problemer i praktikforløbet Hvis der observeres vanskeligheder med forståelse af teori hos en elev i 1. skoleperiode kontakter skolen ansættende myndighed til afholdelse af en vejledende samtale mellem elev, kontaktlærer og ansættende myndighed. Praksis vil dermed have mulighed for at følge op på elevens arbejde med blandt andet teorien allerede i 1. praktikperiode Større fokus på praktikforberedelse på 1. skoleperiode, da en del elever kan opleve at blive overvældet, når de kommer ud i den første somatiske praktik. En del af praktikforberedelsen består således af praksisorienteret undervisning/simulation af praksis i skolens værksteder, fx i sengestuen, ved brug af simulationsdukker m.v. Generelt arbejder den enkelte teoretisk med udfoldelsen af praksismålene. Simulation som indsatsområde blev igangsat i 2015, i første omgang på den pædagogiske assistentuddannelse og dernæst implementeret på alle niveauer. Indsatsen har ikke ledt til en forventet stigning i vurderingen af undervisningen på den pædagogiske assistentuddannelse, men blandt andet på baggrund af undervisernes positive tilbagemeldinger ift arbejdet med simulation blandt eleverne og elevernes særdeles gode vurdering af praktikforberedelse (i ETU 2015) fortsætter indsatsen i 2016 med fokus på konkret anvendelse Indsats 4 (både grundforløb og hovedforløb) Der sættes fokus på fastholdelsesindsats og tidlig indsats, særligt ift. styrkelse og kvalitetssikring af kontaktlærerfunktion. Implementering af ny model til anvendelse af kontaktlærersamtalerne er omdrejningspunktet i Mere herom se Årets tema til slut i dette dokument. 21

22 Indsats 5 Implementering af digital strategi (fortsat fra 2015, rettet mod både grundforløb og hovedforløb) (se mere herom i afsnit om digitalisering, under Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag). I 2015 var der fokus på at implementere den IT-strategi og handleplan, der blev udviklet i Målet er at elever og studerende senest i 2018 anvender digitale redskaber som en integreret del af undervisningen og læringen. Dette omhandler digitale læringsmidler, online undervisning og værktøjer til videndeling og samarbejde. Konkret blev der i 2015 på SOSU Nord igangsat et pædagogisk udviklingsprojekt, der indebærer udvikling af digitalt undervisningsmateriale og digitale læringsmidler, fx brug af apps i undervisningen, elevdokumentation via billeder, lyd og video i undervisningen m.m., samt udvikling af en fælles digital læringsplatform. Indsatsen blev igangsat i 2015 udlevering af ipads til alle elever begyndte ultimo Indsatsen fortsættes i 2016 og retter sig mod ønsket om en øget digitalisering af uddannelserne på erhvervsskoleområdet, således at eleverne på den ene side styrker deres digitale kompetencer ift arbejdsmarkedets behov og på den anden side får redskaber, der kan styrke den enkelte elevs mulighed for læring og udvikling. Et vigtigt fokus på SOSU Nord i 2016 er derfor at skabe et godt læringsrum for eleven og herunder at tænke digitalisering ind som metode i undervisningen ift. at medvirke til, at den enkelte elev/kursist i endnu højere grad bliver medproducent af egen læring i undervisningen. Formålet er at skabe en større grad af evaluering og refleksion, øget fokus på gode læringseffekter, differentierede læreprocesser og klasserumsledelse. I hvert underviserteam sikres samarbejde med de pædagogiske it-vejledere og digitaliseringsteamet samlet. Konkret udleveres ipads til alle elever og undervisere og eleverne udarbejder digitalt læringsmateriale, som anvendes i den daglige undervisning. Fx bruger eleverne ipads i værkstederne, hvor de videooptager deres læringsøvelser og reflekterer over kommunikation og håndværk. Digitaliseringsstrategien forventes at øge elevernes motivation og oplevelse af differentieret undervisning, hvilket på længere sigt, kan øge gennemførelsesprocenterne på uddannelserne. Opfølgning på indsatser og måling af forandring Indsatsernes effekter følges gennem elevtrivselsundersøgelser (ETU), SOSU Nords undervisningsevaluering (UE) og gennemførelse/frafaldsstatistikker. Underviserne og uddannelsesleder evaluerer løbende på teammøderne både UE og ETU og 22

23 undervisningen/vejledningen justeres i forhold til fremkomne evalueringer med henblik på at højne gennemførelsen. Frafald diskuteres kvartalsvis på ledermøder. Målene er: Opnåelse af resultatmålene omkring frafald, som de er præsenteret i skema 2 i dette dokument (frafald ved status 3 måneder), samt nedgang i frafald gennem hele forløbet (afsluttede hold). Særligt vil der også være fokus på nedgang i frafald i 1. praktikperiode på alle hovedforløb, samt på frafaldsprocenterne på GF 2, herunder især GF2 PA. ETU: Elevernes motivation og trivsel (Både grundforløb og hovedforløb) Oplevelse af positivt differentieret undervisning (grundforløb og hovedforløb) Tilfredshed med det faglige niveau i undervisningen (grundforløb og hovedforløb) Eleverne oplever bedre sammenhæng mellem teori og praktik (hovedforløb) Eleverne oplever sig bedre rustet/forberedt til at komme i praktik (hovedforløb) Eleverne er glade for at være i praktik (hovedforløb) 23

24 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Indikator a 20% Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b 18% Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c 0 Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d 27% Andel elever, der følger talentspor Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Ovenstående resultatmål er baseret på den viden SOSU Nord har om andel elevers valg af niveauer og talentspor i skoleåret pr. februar måned 2016 (registreringer i EASY- A, Uddata). SOSU Nords undervisere og vejlederes erfaringer med elevernes valg af uddannelse tydeliggør, at valgene især har baggrund i deres hidtidige skolegang, deres interesse og motivation ift. det nuværende uddannelsesforløb, samt de perspektiver ift. videreuddannelse og fremtidige jobmuligheder, elevernes valg kan give. I 24

25 SOSU Nords ETU for 2015 udtrykker 89 % af eleverne således fx også at uddannelsen passer til det, de ønsker for fremtiden, 78 % mener, der er gode muligheder for videreuddannelse. I KORA og EVA s Baselinemåling ift. grundforløb på erhvervsuddannelserne, ses også at muligheder for videreuddannelse er et markant ønske hos eleverne; 73 % af eleverne udtrykker, at muligheder for at læse videre har en afgørende betydning for valg af uddannelse (rapport: Med den nye EUD reform er der desuden væsentlige lovændringer, som har betydning for de muligheder, som eleverne har for at kunne vælge fag på højere niveauer. Talentspor skal udgøre mindst 25 procent af skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. hovedbekendtgørelsens 3, stk. 3. En forudsætning for talentspor på social og sundhedsassistentuddannelsen er, at man har kunnet følge talentsporet på social og sundhedshjælperuddannelsen. I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er der beskrevet det samlede talentspor for uddannelsen, som består af følgende fag: Trin 1: Pleje og dokumentation og Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (8,5 uger) Trin 2: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, Sygepleje og Forebyggelse og rehabilitering (11 uger). Talentsporet er således lavet som et samlet spor for trin 1 og trin 2. Elever der har afsluttet trin 1 på gammel ordning og påbegynder trin 2 på ny ordning, vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at vælge talentspor på trin 2, da eleven ikke har fulgt talentsporet på trin 1. Det er dog besluttet i Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) at social- og sundhedshjælperelever, der er færdiguddannet efter 2013 med karakterne 10 og 12 i fagene Pleje og dokumentation samt Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats vurderes til at være på ekspertniveau, og kan følge talentspor på social- og sundhedsassistentuddannelsen. SSA elever med en SSH uddannelse før 2013 kan ikke vælge talentspor, men kan vælge fagene på højniveau (ekspertniveau). På grundfagene dansk og naturfag er der ingen ændringer for SSA elevernes slutniveau. Først når EUX på SOSU bliver en realitet, vil det være muligt for SSA eleverne at tage fagene på B og A niveau. 25

26 På talentsporet på den pædagogiske assistentuddannelse udbydes følgende fag på ekspertniveau: Bevægelse og idræt Natur og udeliv Sundhed i den pædagogiske praksis Digital kultur Angående EUX På SOSU Nord er der ikke tilgang til EUX i skoleåret 2015/16. SOSU Nord udbyder ikke EUX på grundforløbets 2. del før i Dette skyldes at SOSU Nord først har fået udbudsret til EUX pr. 1/8-16. Da EUX en på grundforløbets 1. del udgør rekrutteringsgrundlaget for EUX en på grundforløbets 2. del, har det derfor været logisk at begrænse EUX-udbuddet til kun at omfatte grundforløbets 1. del i 2016 (august). Markedsføring i forbindelse med rekruttering af elever til EUX er igangsat i januar Status er at 29 personer har søgt EUX pr. 2. marts Vejledning af eleverne omkring ovenstående muligheder for talentspor og niveauer, samt EUX er særligt vigtigt ift. at sikre at eleverne bliver udfordret på de rette niveauer. Indsatser Indsats 1. Vejledningen af elever via undervisere med særligt fokus på skift i niveauerne imellem uddannelserne SOSU Nord har fokus på at vejlede eleverne, både kommende elever, samt elever i overgangen mellem grund- og hovedforløb og på hovedforløbet. Forventningen er at denne vejledning vil medvirke til, at flere elever vælger fag på højere niveauer. De konkrete initiativer er blandt andre: - SOSU Nords udviklingskonsulenter afholder åbne vejledningsmøder for kommende elever 1 gang om måneden på begge skolens adresser i Aalborg og Hjørring - Som udgangspunkt skal arbejdsgiver og elev i samarbejde drøfte elevens forløb ift. niveauer og talent. Arbejdsgiver skal retningsvejlede eleven ift. de fremtidige jobåbninger der kan være, således skal eleven have mulighed for at målrette sin uddannelse til det potentielt kommende arbejdsfelt 26

27 - Derudover afholder kontaktlæreren, som udgangspunkt inden for de første 14 dage af elevens uddannelse, individuelle samtaler med eleverne på alle hovedforløb, hvor der er fokus på elevernes muligheder set i forhold til deres faglige standpunkt. Kontaktlæreren følger op på elevernes ønsker og orienterer samt vejleder i tilfælde, hvor eleven endnu ikke har ønsket noget - Som det også nævnes under Årets tema i dette dokument revideres kontaktlærerfunktionen i løbet af 2016 til også i endnu højere grad at kunne imødekomme ovenstående Indsats 2. Talentprojekt SOSU Nord deltager sammen med Erhvervsskolerne Aars og Aalborg Handelsskole i et talentprojekt, hvor målgruppen er erhvervsfaglige talenter blandt elevgruppen på skolerne (både grundforløb og hovedforløb). Projektet er finansieret af Region Nordjylland via Uddannelsespuljen. Formålet med projektet er at sætte fokus på det nordjyske, erhvervsfaglige talent. Dette foregår gennem kortlægning af det nuværende talentarbejde på de nordjyske erhvervsskoler, fokusgruppeinterviews med elever, lærere og arbejdsgivere, samt, på den baggrund, udvikling af talentforløb på de deltagende skoler. Talentforløbene har fundet sted i efteråret 2015 med deltagelse af i alt 29 elever fra de 3 skoler. I alt 66 % af de startende elever på talentforløbet (alle skoler) har gennemført forløbet. Enten er de gennemførte elever fortsat i gang med deres forløb, har fuldført eller er gået videre på et hovedforløb. Der kører et nyt talentforløb med nye elever og med justeret indhold i foråret 2016, hvor projektet afsluttes ultimo maj Deltagerne i forløbet er elever på enten grundforløb eller hovedforløb der, under vejledning fra deres lærere, ønsker at deltage. Fokus for talentforløbet er udvikling af personlige kompetencer, da dette emne har relevans på tværs af erhvervsuddannelser, samt ligger ud over, men supplerer de elementer, der er indeholdt som obligatoriske i forbindelse med EUD-reformens fokus på talentspor. Projektet er med til at sætte fokus på det at være et erhvervsfagligt talent og på at udvikle sit talent, blandt andet foregår rekruttering af elever til talentprojektet i forbindelse med vejledning og information om talentspor. Talentforløbet foregår hver anden tirsdag uden for skoletid, enten fælles på tværs af skolerne eller hver for sig på den enkelte skole. Efterårets talentforløb blev evalueret i december 2015 af deltagende undervisere og elever; 94 % af eleverne mener, de kan bruge det, de har lært på talentforløbet i deres videre uddannelse og 75 % mener, de har fået rykket deres personlige grænser, dog er der vekslende tilfredshed med indhold og struktur i forløbet fra både undervisere og lærere. På den baggrund er forløbet justeret i forbindelse med den 27

28 nye runde i foråret Eksempler på emner i 2016; DISC-test, teambuilding, at sætte sig mål, jobsamtale, CV, præsentationsteknik, fremlæggelse af selvvalgt opgave m.v. Forårets forløb evalueres af undervisere og elever ved forløbets afslutning herunder også med fokus på gennemførelsesprocenter. Blandt andet på den baggrund tager EUD udvalget med ledelsesrepræsentanter fra de Nordjyske erhvervsskoler stilling til projektets eventuelle videre udformning og forankring. Opfølgning på indsatser og måling af forandring Andel elever der har valgt de forskellige niveauer/muligheder følges løbende Høj elevmotivation (ETU) Tilfredshed med det faglige niveau og undervisningen (ETU) Frafalds og gennemførelsesprocenter Underviserne og uddannelsesleder evaluerer løbende elevernes præstationer på teammøderne Høj tilfredshed hos arbejdsgivere ift. talent og ekspertniveau (via LUU) Arbejdsgivere inddrages hurtigt ved behov for justeringer af elevernes valg Det lokale uddannelsesudvalg holdes løbende opdateret i forhold til, hvordan lovgivningen fungerer i praksis vedr. elevernes valg af højere niveauer 28

29 Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede Indikator a 0, , Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater I nedenstående skema nuanceres beskæftigelsesfrekvenserne med tal fra hhv. Styrelsen for IT og Læring (STIL) og SOSU Nords egne undersøgelser. Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvenser Uddannelse *2014 Social og SOSU Nord sundhedsuddannelserne 0,78 0,77 Pædagogisk assistentuddannelse 0,47 0,45 Samlet 0,74 0,72 Landsgennemsnit Social og sundhedsuddannelserne 0,77 0,75 Pædagogisk assistentuddannelse 0,46 0,44 * Tal er ikke offentliggjort endnu fra STIL (Styrelsen for It og læring). Forklaring til tabel: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i er lig fuld beskæftigelse. Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. 29

30 Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Datakilde: ATP og Styrelsen for It og Læring Særligt for de pædagogiske assistenter SOSU Nord har desuden gennem en årrække sat særligt fokus på beskæftigelsessituationen for de pædagogiske assistenter. De første PAU-årgange, nærmere bestemt årgangene er fulgt efter endt uddannelse. De har svaret på et spørgeskema om deres planer for- og ønsker til fremtiden umiddelbart inden de blev færdige med deres uddannelse. Et halvt år efter har de igen svaret på et spørgeskema omkring deres nuværende beskæftigelsessituation m.v. Nedenstående viser udviklingen i andel beskæftigede samlet. Andel beskæftigede er alle i fast job, samt i vikar/afløserjob. Tallene er altså opgjort på anden måde end beskæftigelsesfrekvenserne fra STIL, som vist i skemaet ovenfor. De nyeste tal for årgang 2015 er ikke taget med, da vi endnu ikke har data for tidspunktet et halvt år efter, men ved uddannelsens afslutning var 47 % af årgang 2015 dog i beskæftigelse, hvilket er lidt flere end årgang 2014 på samme tidspunkt, langt størstedelen er i fagligt relevant arbejde som pædagogisk assistent (i 2014 er 11 % i ikke fagligt-relevant arbejde). Laveste svarprocent for nedenstående undersøgelser er 70 % (Årgang 2012 et halvt år efter) og den højeste er 100 % (Årgang 2013 ved uddannelsens afslutning). Andel i beskæftigelse PA- udvikling over tid 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ved uddannelsens slutning Efter ½ år Årgang % 68% Årgang % 65% Årgang % 55% Årgang % 74% Datakilde: SOSU Nords egne undersøgelser. 30

31 Yderligere har de fleste af landets SOSU skoler deltaget i en undersøgelse iværksat af Danske SOSU-skoler, hvor hovedformålet er at undersøge beskæftigelsesfrekvensen for uddannede pædagogiske assistenter på landsplan. Der er gennemført 2 runder af undersøgelsen, hhv. i oktober 2015 og i januar Begge runder har undersøgt beskæftigelsesfrekvensen for pædagogiske assistenter dimitteret i forår/sommer Andelen på landsplan, der er beskæftiget som pædagogisk assistent er 45 % i oktober 2015 og 46 % i januar 2016, for SOSU Nord specifikt er tallene på hhv. 57 % og 52 %. Svarprocenterne er på 78 % i runde 1 og 70 % i runde 2 (kilde: Danske SOSU-skoler). Således ligger resultaterne fra både SOSU Nords egne undersøgelser og fra Danske SOSU skoler over beskæftigelsesfrekvenserne angivet overfor fra STIL og viser en positiv tendens i antallet af beskæftigede pædagogiske assistenter et halvt år efter endt uddannelse. Særligt for social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter SOSU Nord og de fleste af landets andre SOSU skoler har bestilt en særkørsel fra Danmarks statistik omkring færdiguddannede social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter og deres beskæftigelses- og videreuddannelsessituation 1, 2, 3 og 4 år efter endt uddannelse på SOSU Nord. Diagram 1 og 2 viser for hhv. SSH og SSA, hvad de færdiguddannede dimittender laver efter 1, 2, 3, 4 og 5 år (de seneste tal er fra 2013). Fx er 71 % af de færdiguddannede social og sundhedshjælpere i beskæftigelse efter 2 år, mens det samme gælder for 86 % af social og sundhedsassistenterne. Dette viser således kontinuerligt positive beskæftigelsesfrekvenser. 31