Betalingsbalance. Definitioner og ordforklaringer. kapitalposter. overforsler. Indhold og kilder. Statistikgrundlag.

Transkript

1 Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks status over for udlandet (kapitalbalancen). Indhold og kilder Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapitalbalancen Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de inden for en given periode foretagne økonomiske transaktioner med udlandet. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigbeder i den statistiske opgørelse, de såkaldte Fefi og mangler. Betalingsbalancen består af Løbende poster og Kapitalposter inkl. (Fefi og mangler. Løbende poster omfatter varehandel (handelsbalancen), søtransport, rejser, øvrige tjenesteydelser, renter, udbytter samt gaver mm. Kapitalposterne omfatter hovedsagelig lånetransaktioner med udlandet, ændringer i Danmarks valutareserver, (internationale likviditet). Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på statistikken over udenrigshandelen samt oplysninger fra Danmarks Nationalbank. De nævnte kilder benyttes såvel i de foreløbige måneds- og kvartalsvise opgørelser som i de endelige opgørelser, der foreligger på årsbasis. I årsopgørelserne suppleres de nævnte statistiske kilder med oplysninger fra tællingerne vedrørende skibsfartens udenlandske indtjening og omkostninger samt indtjeningen af overskud i udenlandske datterselskaber her i landet og danske datterselskaber i udlandet. Mens opgørelsen af betalingsbalancen er et forsøg på at beskrive, hvilke transaktioner af økonomisk art, der har fundet sted i årets løb mellem Danmark og udlandet, er kapitalbalancen en opgørelse af Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Principielt skulle ændringerne i denne status, når der ses bort fra kapitalgevinster eller kapitaltab, svare til kapitalposterne på betalingsbalancen. I praksis er det dog ikke muligt at tilvejebringe fuld overensstemmelse. Definitioner og ordforklaringer Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen, arv og erstatninger, hjælp til udvik- lingslandene, overførsler af arbejdsindkomster mv. Betalingsbalancens kapitalposter Ensidige overforsler Europæiske Union Transaktionerne under de løbende poster modsvares af transaktioner på betalings- balancens kapitalposter, dvs, ændringer i Danmarks status over for udlandet. Et underskud på de løbende poster finansieres enten ved en forøgelse af den private eller offentlige gæld, netto, til udlandet eller ved en formindskelse af Nationalbankens valutareserve (Tidl. Danmarks internationale likviditet). Valutareserven kan imidlertid også ændres som følge af kapitaltransaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder mv. optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet. Omfatter på indtægtssiden bla, støtten til dansk landbrug mv. fra EU's landbrugsfond FEOGA, på udgiftssiden Danmarks bidrag til EU's budget. 376 Betalingsbalance Statistisk årbog 1998

2 Omfatter en række transaktioner al løbende karakter fx provision, patentafgifter og licensbetalinger samt betaling for arbejdsydelser, landtransport og forskellige stats- lige ydelser. Rejser Renter, udbytter mv. Søtransport Varehandel med udlandet øvrige varer, tjenester og indkomst Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Indtægterne omfatter bl.a. renter at lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenland- ske selskaber samt indtjening at overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bla. rente af lån i udlandet, udbytte til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening at overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Indtægterne omfatter dels danske i-ederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse al fragt at varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske skibes udgifter her i landet til havnepenge, proviantering, bunkring, reparationer m.m. Udgifterne omfatter dels danske skibes udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen med undtagelse al den del, der fragtes på danske skibe (jf. nedenfor under varehandel). I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. I modsætning til udenrigshandelsstatistikken omfatter betalingsbalancen Færøernes og Grønlands samhandel med udlandel Varehandelen opgøres i betalingsbalancestatistikken efter generalhandelsprincippet, der omfatter den samlede indforsel og udførsel herunder også varer der oplægges på forskellige lagre og senere genudfores. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Statistisk månedsoversigt DSTB (Databank, Konjunktur og Nøgletal). Statistisk tiårsoversigt Endvidere offentliggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationer fra økonomiministeriet, Finansministeriet og Det økonomiske Råds Sekretariat. Statistisk årbog 1998 Betalingsbalance 377

3 Tabel 395. Betalingsbalancen over for udlandet Balance of payments Varehandel )fob.)1 Merchandise )f.o.b.) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 2. Søtransport i alt2 Ia+b) Ocean shipping, total )a+b) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts a. Dansk skibsfart2 a. Danish shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoirsdtægt Net receipts b. Udenlandsk skibsfart b. Foreign shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 3. Rejser Travel Indtægt Receipts Udgift Expenditure Neftoindtægt Net receipts 4. øvrige varer, tjenester og indkomst Other goods, services and income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Neftoirsdtægt Net receipts 5. Den Europæiske Union3 European Union Indtægt Receipts Udgift Expenditure Neftoindtægt Net receipts 6. Renter, udbytter mm. Investment income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 7. Ensidige overførsler Unrequited transfers Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoirsdtægt Net receipts 8. Løbende poster i alt (l-7) Current account, total Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 9. Privat kapitalimport inkl, fejl og mangler Capital inflows, private sector, incl, net errors and omissions Nettoindtægt Net receipts 10. Offentlig kapitalimport Capital inflows, government sector, incl. public enterprises Nettoindtægt Net receipts 11. Nedgang i valutabeholdnirsg4 Decrease in reserve holdings Nettoindtægt Netreceipts 12. Kapitalposter i alt 19-11) Capital account, total I For indførselens vedkommende cif,værdien søfragtsudgifterne. 2 Ekskl, dansk Mere information: Statistiske Efterretninger, Natiuoalregoskab, offentlige finanser og skibsfarts andel at søfragten p9 importen. 3 Landbrugsstøtte mv. fra EU's betalingsbalance. Landbrugsfond IFEOGA) samt Danmarks bidrag til dækning at Unionens finansieringsbehov. 4 Ekskl, nisse kursreguleringer at valutabeholdningen - benævnes også valutareserven. 378 BetalingsbalanCe Statistisk årbog 1998

4 Tabel 396. UdviklIngen på betalings- og kapitalbalancen Balance of payments and foreign debt Vare- og tjenestebalancen1 1 Rente- og udbyttebalancen 2 Betalingsbalancenn løbende poster 3 I % at bruttonational produktet 4 5 Nettogælden mer for udlandet ultimo året2 1% at bruttonational produktet 6 Pr. indbygger kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * , , * , , I Omfatter varehandel, nøtransport, rejser, øvrige varer, tjenester og indkomst. 2 Fra og med ultimo 1991 er opgørelsen baseret på Nationalbankens reviderede opgørelse at udlandsgælden. Tallene fra cg med 1991 kan ikke sammenlignes med tallene fra tidligere år. Mere information: Statistiske Efterretninger, Nationalregnukab, offentlige finasser og betalingsbalance. Kilde fjor gældl: Danmarks Nationalbank. TRANSLATION - Columns, 1: balance on goods and services. 2: balance on investment income. 3-4: current account, total. 5-7: net foreign liabilities at end of year. 4 and 6: as a percentage of the gross domestic product. 7: per capita in DKK. Tabel 397. Danmarks status over for udlandet Denmark's foreign assets and liabilities Private sektor 1 Offentlige Nationalbankens sektor valutareserve 2 3 Samlet status over for udlandet 41+2v3 Uldmo 1995 Tilgodehavender Gæld Nettogæld (b-a=c) Ultimo 1996* Tilgodehavender Gæld Nettogæld lb-a=cl Ultimo * Tilgodehavender Gæld Nettogæld lb-a=cl mia. kr. At end of Assets Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities Anm. Som følge at atrundinger kan summen at tallene i tabellen atvige fra totalen. i Staten, amter, kommuner, sociale kasser og tonde. Kilde: Danmarks Nationalbank. TRANSLATION - Columns, 1: private sector. 2: public sector. 3: foreign eschange position. 4: total positon 11*2*31, in billions of DKK. Statistisk årbog 1998 Betalingsbalance 379

5 Offentlige finanser Statistikken vedrørende de offentlige finanser omfatter dels specifikke regnskabs- og budgettabeller vedrørende de enkelte grene ai den offentlige virksomhed, dels en omfattende, generel statistik, hvis formål er at belyse det offentliges økonomi som helhed. Indhold og kilder Statistikgrundlag Regnskabsstatistikken bygger direkte og alene på det offentliges regnskabs- og budgetmateriale, der spænder fra de officielle regnskaber og dertil knyttede budgetter til supplerende oplysninger i form al særopgørelser ol. Disse opgørelser opererer med de samme opdelinger som i det tilgrundliggende materiale - dvs. paragraf-, konto- og artsopdelinger mv. som i de offentlige regnskaber og budgetter. Den generelle statistik for offentlig forvaltning og service er opbygget efter internationale nationalregnskabsmæssige klassifikationer. Udgangspunktet for opstillingen af disse tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende det offentlige regnskabsmateriale. Det forhold, at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige retningslinjer, betyder at det tilgrundliggende regnskabsmateriale er blevet tilpasset på en lang række punkter. Denne form for statistik bygger på en selvstændig fast klassifikation af hver enkelt transaktion som det offentlige foretager. Der klassificeres efter transaktionens art, efter transaktionens umiddelbare funktion og endelig efter institutioners og myndigheders erhvervsmæssige placering i forhold til DB93-notationen. Oplysningerne i de specifikke regnskabs- og budgettabeller kan derfor ikke uden videre sammenlignes med den generelle statistiks tabeller. Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hoved- funktion det er at producere ikke-markedsmæssige (offentlige) tjenester til kollektivt forbrug og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster og formuer. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der enten aktivt kontrolleres ai offentlige myndigheder eller som stilles gratis eller så godt som gratis til rådighed over for offentligheden eller grupper af offentligheden. En særlig kategori ai kollektive tjenester, der ikke henregnes til offentlig forvaltning og service, er de aktiviteter der finansieres al almennyttige private tilskud. Institutioner der administrerer sociale fonde og pensioner, og som både gennem love, forordninger, tilsyn mv. kontrolleres af offentlige myndigheder, og hvor pensionerne/præmierne beregnes uafhængigt al den enkelte bidrag-yders risiko, betragtes definitorisk som producent af offentlige ydelser. Afgrænsning at offentlig forvaltning og service Det vil med andre ord sige, at den myndighed eller institution, der producerer ikkemarkedsmæssige tjenester, hovedsagelig må have andre indtægtskilder end fra markedssalg, dvs. at indtægterne for over 50 pct.'s vedkommende må stamme fra offentlige overførsler ol. De offentlige myndigheders væsentligste indtægtskilde er obligatoriske bidrag (skatter og afgifter), der direkte eller indirekte er pålagt andre sektorer. Hovedparten al de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt også offentlige, dvs. de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner. 380 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

6 En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Folkekirken, de sociale kasser og fonde er således ikke omfattet af statens eller kommunernes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner. En del institutioner, der producerer offentlige ydelser, er formelt private med selvstændige regnskaber. Kriteriet for at de indgår i offentlig forvaltning og service er, at de for den overvejende dels vedkommende er finansieret vha, offentlige midler. Privatskoler, privathospitaler o.l. er eksempler på disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnsskabet kvasi-offentlige institutioner. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle aktiviteter i de offentlige regnskaber medregnes i offentlig forvaltning og service. Udland For det første udelades de offentlige aktiviteter på Færøerne og Grønland, da de i nationalregnskabsmæssig forstand betragtes som udland. Offentlige For det andet udelades de virksomheder, der figurer på de offentlige regnskaber, men selskabslignende som hovedsagelig producerer markedsmæssige varer og tjenester til den private sektor. virksomheder Det gælder fx dele af DSB, de statslige og kommunale havnevæsener og de (offentlig sektor) kommunale el-, gas-, varme- og vandværker. Disse virksomheder kaldes i nationalregnskabet offentlige selskabslignende virksomheder, og indgår ikke i statistikken for offentlig forvaltning og service. Disse virksomheder indgår alene med deres over- eller underskud. Ud over de di-iftsvirksomheder, der er integreret i de offentlige regnskaber, er der en række regnskabsmæssige selvstændige selskaber, der producerer markedsmæssige varer og tjenester, og som er underlagt væsentlig offentlig kontrol og/eller ejerskab. DONG, HT og privatbanerne er eksempler på offentlige (ikke-integrerede) selskaber, der ikke indgår i offentlig forvaltning og service, men i det der kaldes den offentlige sektor. Offentlige investeringer I nationalregnskabet henføres bygge- og anlægsproduktion - uanset hvor den foregår - til bygge- og anlægsbranchen, der definitorisk er en del af den private sektor. Denne nationalregnskabskonstruktion betyder, at offentlig forvaltning og service som hovedregel køber ude fra, når der er tale om varige investeringsgoder. Dette betyder at offentlige institutionelle enheder, der fremstiller investeringsgoder, hvilket først og fremmest vil sige entreprenørvirksomheder, altid udskilles af offentlig forvaltning og service som offentlige selskabslignende virksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mindre de pågældende virksomheder er af helt underordnet betydning. Definitioner og ordforklaringer Realøkonomisk fordeling Formålet med den realøkonomiske artsfordeling er at gruppere transaktioner i offentlig forvaltning og service efter påvirkning af samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien påvirkes hhv. med reale transaktioner og indkomst- og omfordelende transaktioner. De reale transaktioner sigter mod offentlig produktion, medens de indkomst- og omfordelende transaktioner gennemføres for at finansiere de reale transaktioner eller for at omfordele indkomster eller formuer. Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 381

7 Aflønning af ansatte Faste bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Forbrug I produktionen Kapitalakkumulation Udgiftsposter Omfatter dels den direkte bruttoløn, dels arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien al den pensionsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. Opgøres som udgifterne til opførelse al nye bygninger og anlæg samt til køb af transportmidler, maskiner og inventar mv. Benævnes også afskrivninger eller reinvestering og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse al produktionsapparatet i offentlig forvaltning og service. Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje al lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier, samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere betragtes en del af anskaffelserne al varige goder til militæret (våbensystemer) fortsat per konvention som forbrug i produktionen. Omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning og service. Kapitalakkumulation opgøres som: Faste nyinvesteringer + køb a! bygninger (netto) = Faste bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer + lage,forøgelse (netto) + køb a!jord og rettigheder (netto) = Kapitalakkumulatjon Kapitaloverførsler Køb af bygninger, netto Køb af tord og rettigheder, netto Lagerforøgelserj -formindskelser Løbende overførsler Påvirker enten givers eller modtagers formue. Al eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger al lån og lignende ydelser, oftest at engangskarakter. Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg. Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse al forskellige udnyttelsesrettigheder. Består primært al køb al varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. Påvirker de løbende disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Herudover er der indkomstoverførsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EU og udland i øvrigt. 382 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

8 Offentlig konsumudgift Opgøres fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: Aflønning a! ansatte + forbrug affast realkap ital = Bruttofaktorindkomst (BFI) Bruttofaktorindkomst (BFI) +forbrug i produktionen + sociale ydelser i naturalier = Produktion Produktion - salg a! varer og tjenester = Offentlig konsumudgift. Den offentlige konsumudgift eller forbrug omfatter reale driftsaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige konsumudgift kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt konsum. Salg af varer og tjenester Sociale ydelser i naturalier Subsidier Andre løbende overførsler Bruttooverskud af produktion Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Indtægter fra jord og rettigheder Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje al jord og rettigheder. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. Omfatter salg al produktionen. For at der kan være tale om salg af varer og tjenester, skal der foreligge en modydelse og en vis frivillighed i købet fra købers side. Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler som sektoren for offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningeme i form al hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere visse specifikke produkter til husholdningerne. Omfatter alle løbende overlørsler til virksomheder med en markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om det er produktsubsidier, dvs, tildeles proportionalt med produktion al varer, eller andre produktionssubsidier. Det skal nævnes, at dækning af underskud i offentlige kvasi-selskaber klassificeres som produktsubsidie. lndtægtsposter: Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. Er den del al bruttofaktorindkomsten, der tillalder det offentlige selv. Da det offentliges produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer restindkomsten pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug al fast realkapital, i offentlig forvaltning og service. Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. Er beregnet bidrag fra tjenestemænd mfl. Disse bidrag svarer til den værdi for opijent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsalgifter ol. Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 383

9 Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. tillige kurs- gevinster minus eventuelle tab. Renteindtægter, udbytter mv. Skatter og afgifter Udtræk at indkomst fra kvasi-selskaber A: Overordnede offentlige tjenester Indholdet at funktionsfordeling Samfundsmæssige og sociale forhold Erhvervsøkonomiske forhold Ikke-funktionsfordelte udgifter Defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bla, på skattearter og nationalregnskabsgrupper. lndplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og algifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i nationalregnskabet i produktions- og importskatter og løbende indkomst- og formueskatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen af skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning og service fx havnevæsener og Finanstilsynet. Ved beregningen al overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter, den viser hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offenifig forvaltning og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige og sociale forhold og Erhvervsøkonomiske forhold. Ikkefunktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. Denne hovedgruppe består i princippet al aktiviteter, der i deres natur er offentlige, dvs. at de ikke kan udføres al enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen omfatter bla. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. Aile disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret samfund. Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. Denne hovedgruppe dækker over offentlige aktiviteter, der hænger sammen med sektoren for offentlig forvaltning og service kontrol og regulering al erhvervene, med det erklærede formål at skabe en mere samfundsmæssig og effektiv anvendelse al samfundets ressourcer. Hovedgruppen omfatter aktiviteter som fremme al økonomisk udvikling, påvirkning al regionale balancer samt skabelse al bedre erhvervs- og jobmuligheder. Denne hovedgruppe indeholder især rentebetalinger og andre omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. Betaling al renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret ved låntagning fremfor ved hjælp al løbende skatter. Disse udgifter er ikke knyttet til de løbende aktiviteter, og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en særlig funktion. 384 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

10 Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Andre tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Danmarks Statistiks databanker. Skatter og afgifter (årspublikation fra Danmarks Statistik) Statistisk tiårsoversigt. økonomiministeriet: økonomisk oversigt. Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 385

11 Tabel 398. Statens f inanser. Sammenfatning Central government finance. Summary * 1998* Udgift Indtægt Nettotal Udgift Indtægt Nettotal Dronningen 43,5 43,5 44,7 44,7 Queen Margrethe Il Medlemmer af det kongelige hus 14,3 14,3 14,6 14,6 Members of the Royal House Folketinget 557,1 557,1 597,5 597,5 Danish Parliament Statsrninisteriet 100,0 100,0 101,3 101,3 Prime Ministers Department Udenrigsministeriet ,2 23, , ,2 39, ,5 MinistryofForeignAffairs Finansministeriet 2 686, , , ,0 Ministry of Finance økonomiministeriet 257,3 257,3 256,6 256,6 Ministry of Economic Affairs Skatteministeriet 2851,5 131, , ,1 131,7 2842,4 Ministry of Taxation Justitsministeriet 8123, ,3 6608,1 8559, ,3 6993,7 Ministry of Justice Forsvarsministeriet 16428,7 21, , ,8 20, ,3 Ministry of Defence Indenrigsministeriet ,3 9, , ,7 9, ,5 Ministry of Home Affairs Boligministeriet ,2 15, , ,9 49, ,9 Ministry of Housing Socialministeriet 93070, , , ,3 Ministry of Social Affairs Suridhedsministeriet 1 728, , , ,1 Ministry of Health Arbejdsministeriet , , , , , ,3 Ministry of Labour Forskningsministeriet 1 857,2 66, , , , ,6 Ministry of Research Undervisningsrninisteriet 28491, , , ,8 Ministry of Education Kulturministeriet 3449,1 3449,1 3436,0 3436,0 Ministry of Cultural Affairs Kirkeministeriet 336,6 336,6 385,4 385,4 Ministry of Ecclesiastical Affairs Ministry of the Environment Miljø- og Energimiriisteriet 4 360, , , , , ,6 and Energy Fødevareministeriet 3 028, , , ,6 Ministry of Food 26. Erhvervsministeriet 3 606,0 3, , ,4 4, ,2 Ministry of Industry 28. Trafikministeriet 8078,2 405, , ,6 284, ,5 Ministry of Transport Arbejdsrnarkedsfonde , , , ,1 Labour market funds Generelle reserver 5 513,9 3050,0 2463, , , ,2 General reserves Pensionsvæsenet 8415,5 8415,5 8629,3 8629,3 Pensions I alt , , , , , ,6 Total Renter 58079, , , ,2 7053, ,3 Interest Skatter og afgifter 20824, , , , , ,6 Taxes and duties Drifts* anlægs- og Current, investment and udlånsbudget , ,0 5853, , ,9 *23 149,7 lending budget Obligationskøb mv , , , ,6 Bond purchases, etc. Beholdningsbevægelser Changes in investment mv. 4091,3-4091,3 2417,2-2417,2 portfolio, etc. Nettokassebudget 2 360, , , , , ,3 Net cash budget Repayment of central Statsgældsafdrag , , , ,6 government debt Bruttokassebudget 90493, , , , , ,3 Gross cash budget Finansiering: Financing: Statslånsoptagelse , , , ,7 Central government borrowing Træk p8 Danmarks Borrowing from Danmarks Nationalbarik , , , ,4 Nationalbank Finansiering i alt , , , ,3 Financing, total Total 90493, , , ,2 0 Total Kilde: Finansloven TRANSLATION - Columns, 1 and 4: expenditure. 2 and 5: revenue. 386 Offeritljge finanser Statistjsk årbog 1998

12 Tabel 399. (s ) Drifts-, anlægs- og udlknsbudget Konti if. flnanslov 1998 Dronningen 1. Statsydelse Statens finanser. Specifikation Specification of central government finance Regnskab 1996 Budget Finanslov ,3 42,3 44,7 Queen Margrethe II 39,3 42,3 44,7 Central government grants Medlemmer af det kongelige hus 1. Arpenge Folketinget Udgifter ved folketinget Folketingets Ombudsmand Revision 12,9 15,7 14,6 Members of the Royal House 12,9 15,7 14,6 Apanage 492,9 561,5 597,5 Danish Parliament Expenditure in connection with the Danish 359,5 418,5 439,9 Parliament 17,7 18,4 24,4 The Ombudsman 115,7 124,6 133,2 Auditing 5. Statsministerlet 1. Fællesudgifter 6. Udenrigsministeriet Udenrigstjenesten mv. Internationale organisationer Bistand til udviklingslandene 93,9 100,0 101,3 93,9 100,0 101, , , , , , ,8 304,5 347,0 322,7 9837,6 9700, ,0 Prime Ministers Department Joint expenditure Ministry of Foreign Affairs Foreign service, etc. International organizations Official assistance to developing countries 7. Finansministeriet Offentlig økonomi Grønland og Færøerne Grønland Færøerne 2 570, , ,0 Ministry of Finance -741,3-711,6-912,0 Public economics 3311,5 3398,0 3483,0 Greenland and the Faroe Islands 2 451,2 2511,9 2574,7 Greenland 860,3 886,1 908,3 The Faroe Islands 8. økonomiministeriet National og international økonomi Statistik 9. Skatteministerlet Fællesudgifter Skatte- og afgiftforvaltning 194,0 257,3 256,6 37,3 81,0 54,0 162,8 176,3 202,6 2652,3 2719, ,4 143,3 119,0 120,1 2509,0 2600, ,3 Ministry of Economics Affairs National and international economics Statistics Ministry of Taxation Joint expenditure Management of taxes and duties li. Justitsministeriet Fællesudgifter Rets- og politivæses Fællesudgifter Retsvæsen Politi Kriminalforsorg 12. Forsvarsministeriet Fællesudgifter Kilde: Finanslov Militært forsvar Civil virksomhed Farvandsvæsen mv. øvrig civil virksomhed 6567, , ,7 Ministry of Justice 219,4 261,8 259,8 Joint expenditure 5037,6 4998,4 5260,6 266,0 225,8 243,4 931,7 936,5 970,4 3839,9 3836,1 4046, , , ,3 Police and administration of justice Joint expenditure Administration of justice Police Criminal administration system 15915, , ,3 Ministry of Defence 112,5 122,9 124,2 Joint expenditure , , ,4 Military defence 207,0 239,8 230,7 Civil activities 179,2 200,1 207,1 Administration of Danish waters, etc. 27,8 39,7 23,6 Other civil activities TRANSLATION - Columns, 1: accounts. 2: budget 3: appropriation accounts. Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 387

13 Tabel 399. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab Budget Finanslov Konti if. finanslov indenrigsministeriet 34181, ,0 Fællesudgifter 694,9 725,3 Centralstyrelsen 422,7 441,2 Statsamterne 272,2 284,1 Redningsberedskab 452,9 453,0 Flygtninge og indvandrere 2 609, ,7 Udgifter i forbindelse med asylansøgere 898,7 672,2 Udgifter til flygtningeintegration mv , ,1 øvrige udgifter til flygtninge og indvandrere Tilskud til kommuner mv , ,0 Tilskud til kommuner , ,3 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift -317,6-236, ,5 Ministry of Home Affairs 772,1 Joint expenditure 462,6 Central administration 309,5 Counties 4 17,6 Emergency services 1 234,3 Refugees and immigrants 483,2 Expenditure in connection with refugees 692,2 Expenditure on integration of refugees 30,0 92,4 58,9 Other expenditure on refugees and immigrants ,5 Grants, etc. to local governments ,1 Grants to local governments Adjustments of local governments' -735,6 expenditure on VAT 14. Boligministeriet Fæflesudgifter Individuel boligstøtte Boligydelse til pensionister øvrig individuel boligstøtte Boligforhold ItJmennyttig boligbyggeri Andelsboliger Ungdomsboliger og kollegier Sanering og byfornyelse Tilskud til forbedringsarbejder Støttet lejeboligbyggeri Private ejendomme Byggeforhold Slotte og ejendomme Kortproduktion , ,2 89,9 99, ,2 4651,5 1102,7 4877, ,5 5 19,9 279,7 8 10,1-0,5 84,6 0,0 69,4 25 1,8 180,5 5996,0 4819,0 1177,0 5024,7 3071,8 492,5 269,3 990,8 197,3 3,0 34,1 54,6 169, ,9 127,8 6218,0 5044,0 1174,0 Ministry of Housing Joint expenditure Individual rent subsidies Rent subsidies paid to pensioners Other individual rent subsidies 5 092,4 Housing 3035,8 Subsidized housing 483,1 Cooperative dwellings 275,2 Students hostels and dwellings for young people 994,9 Redevelopment and urban renewal - Grants for renovation 300,4 Subsidized 3,0 Private properties 50,1 Housing conditions 18,0 Royal palaces and buildings 135,6 Production of maps, etc. 15. Socialministeriet Fællesudgifter Børnetilskud Børnetilskud Andre famlieydelser Aktivering 1 674,3 Aktivering af personer under 25 år 662,4 Aktivering af personer fyldt 25 år Aktiveringstilskud lgangsætningsydelse Refusion af driftsudgifter vedrørende aktivering mv. ATP-bidrag af aktiveringsydelse og oplæringsydelse , ,5 627,9 738, , , , ,2 24,3 110, ,6 686,7 764,1 728,6-29,5 10,0 62,1 61,3 214,3 506,1 0,9 6, ,3 Ministi'y of Social Affairs 723,3 Joint expenditure 1 823,0 Family/young persons' allowances 1 782,1 Family/young persons' allowances 40,9 Other family allowances 2 110,1 Employment-creating schemes Persons under 25 years participating in 851,7 employment-creating schemes Persons aged 25 participating in employment- 788,1 creating schemes 10,3 Grant for employment-creating schemes 38,8 Initial allowances to innovators Reimbursement of current expenditure for 403,6 employment-creating schemes, etc. ATP contribution on activation and 17,6 training benefits 388 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

14 Tabel 399. (s ) Statens f Inanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udltnsbudget Regnskab Budget Finanslov Konti if. flnanslov Kontanthjælp Forbigãende kontanthjælp mv. Kontanthjælp til uddannelse Kontanthjælp til flygtninge Udgifter i forbindelse med børns pleje Udgifter til pleje af voksne handicappede ATP-bidrag af kontanthjælp og revalideringsydelse Tilbagebetalinger Sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring mv. Dagpenge ved sygdom Dagpenge ved fødsel mv. Ulykkes- og arbejdsskadeforsikring Besættelsestidens ofre og socialforsikring i de sønderjyske landsdele Bistand og pleje for ældre og handicappede Udbetaling til kommuner Bistand og pleje for handicappede øvrige bistandsordninger Forsorgshjem Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter Særligt udsatte grupper Sociale pensioner Folkepension Højeste og mellemste førtidspension Almindelig førtidspension Delpension Personlige tillæg til pensionister ATP-bidrag af førtidspension og delpension Overførsel fra Den Sociale pensionsfond 7751,3 8097, ,8 3873,5 3683,0 3473, , , ,1 2081,9 2414,5 2591,7 357,2 423,9 467,3 170,3 179,1 199,4 2,9 40,8 125,7-169,2-168,5-204, , , , , ,8 4688,1 4630,9 4760,0 4772,7 120,3 86,9 102,8 704,5 710,2 694,9 88,1 83,2 333,4-250,0 88,1 83,2 83,4 602,7 806,8 830,2 385,6 390,4 372,5 45,6 146,6 135,3 171,5 269,8 322, , , , , , , , , , , ,9 7230,6 271,6 289,1 242, , , ,5 1,7 20,0 102, ,0-8450, ,0 Cash benefits Temporary cash benefits, etc. Education assistance Assistance to refugees Benefits for the care of children Benefits for the care of disabled adults ATP cpmtrobitopm pm casj bemefits and rehabilitation benefits Repayments Sickness benefits, occupational compensation insurance Sickness benefits Maternity benefits, etc. Accident and occupational compensation insurance Payments to victims of the German occupation and social security paid to the southern regions of Jutland Benefits for the care of the elderly and disabled Payments to municipalities Benefits for the care of the disabled Other social security schemes Reception centres Benefits for psychiatric patients who are not hospitalized Benefits for socially maladjusted groups Social security pension payments Old-age pension Highest and intermediate early retirement pension Ordinary early retirement pension Supplementary pension Personal pension supplements ATP contribution on early retirement pension and supplementary pension Transfers from the Social Pension Fund 16. Sundhedsministeriet Fællesudgifter Forebyggelse og levnedsmiddelkontrol Uddannelse og forskning Den primære sundhedstjeneste Sygehuse mv. 17. Arbejdsministeriet Fællesudgifter Arbejdsmiljø Prbejdsløshedsforsikring Fællesudgifter Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Overgangsydelse Aktiveringsordninger 1 467, , ,1 Ministry of Health 286,1 214,1 177,0 Joint expenditure 100,4 125,3 126,2 257,7 248,3 259,2 7,9 9,1 9,1 815,6 1132,0 997,6 Prevention and inspection of food Education and research The primary health service Hospitals, etc , , ,3 Ministry of Labour 1 797,3 524, ,2 Joint expenditure 353,3 413,3 403,3 Working environment 44148, , ,5 Unemployment insurance 78,2 123,7 314,5 Joint expenditure , , ,0 Unemployment benefit 13383, , ,0 Early retirement pension 4910,5 4750, ,0 Temporary benefits 1,4 - Employment-creating schemes Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 389

15 Tabel 399. (s ) Statens f Inanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts, anlægs- og udønsbudget Regnskab Budget Finanslov Konti if. flnanslov Arbejdsmarkedsservice Fællesudgifter Arbejdsmarkedsuddannelser Deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser Arbejdsformidling og virksomhedsservice Arbejdstilbud mv. Aktiv arbejdsmarkedsportik mv. øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 16520, , ,3 163,5 181,8 181, , , ,5 999,9 1119, ,6 615,4 635,7 671,1 206, , , ,1 1,8 160,5 162,4 Labour-market services Joint expenditure Labour-market training courses Assistance to participants in labour-market training courses and other courses Public employment offices and business services Job offer scheme, etc. Active labour-market policy Other employment-creating schemes 19. Forskningsministeriet Fællesudgifter Statens Forskningsråd Forskningsinstitutioner Informatik og Teleområdet 20. Undervisningsministeriet Fællesudgifter Statens uddannelsesstøtte øvrige fællesudgifter Grundskolen Gymnasier- og hf-uddannelser Uddannelser på erhvervsskoler mv. Folkeoplysning Videregående uddannelser 21. Kulturministeriet Fællesudgifter Skabende og udøvende virksomhed Støtte til kunstnere, forfattere mv. Musik Teater Film Bevaring og formidling al kulturarven Biblioteker Arkiver mv. Museer mv. Videregående uddannelse Radio ogtv 840, , ,6 456,5 598,5 861,7 996,0 867,4 635,5 352,4 324,1 349,0-964,6 0, , , , , ,3 7983,7 8336,2 5993,1 6151,9 6692, , , ,1 671,1 881,6 908,8 97,4 101,4 122, ,0 6277, ,2 3085,5 3147,2 3507, , , , ,4 3449,1 3436,0 365,7 354,1 325, , , ,1 220,6 243,9 262,8 207,3 238,0 207,8 570,2 648,3 555,4 262,6 204,5 203, , , ,0 635,1 597,0 623,8 100,2 95,5 136,0 478,7 529,5 471,2 650,6 592,7 624,6 0,4-54,4 25,6 Ministry of Research Joint expenditure Danish Research Council Research institutions Informatics and telecommunications Ministry of Education Joint expenditure State Education Fund's financial assistance to students Other joint expenditure Basic schools Upper secondary schools Schools with vocational education, etc. Public information Further and higher education Ministry of Cultural Affairs Joint expenditure Artistic and literary activities Financial assistance to artists, authors, etc. Music Theatres Films Preservation and presentation of the cultural heritage Libraries Archives, etc. Museums, etc. Further education Radio and TV 22. Kirkeministeriet 325,1 336,6 385,4 Ministry of Ecclesiastical Affairs Fællesudgifter 35,4 34,3 38,7 Joint expenditure Folkekirken 273,8 285,5 328,1 The Danish National Church Kirker og kirkegårde 15,9 16,8 18,6 Churches and cemeteries 390 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

16 Tabel 399. (s ) Statens finanser. SpecifikatIon Specification of central government finance Drifts- anlægs- og udlànsbudget Konti if. finanslov 1998 Regnskab Budget 2 Finanslov Miljø- og energiministeriet Fæfesudgifter Miljøbeskyttelse Miljøundersøgelser Skov- og Landskabsforskning Skovforvaltining, Naturforvaitning og Bygningsbevaring Geo(ogisk forskning og undersøgelser Energi Grønland 24. Fodevareministeriet Fællesudgifter Generelle jordbrugsforhold Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning Markedsordninger 26. Erhvervsministeriet Fællesudgifter Erhvervsregulering og forbrugerforhold Erhvervsfremme Søfart 28. Trafikministeriet Fællesudgifter Vejtrafìk Luftfart og meteorologi Havne og kyster og færgetrafik Banetrafik 34. Arbejdsmarkedsfonde Dagpengefonden Aktiveringsfond Sygedagpengefond , ,6 151,7 177,1 165,6 917, , ,4 124,2 139,9 125,8 25,5 37,7 29,4 590,3 470,7 636,2 113,7 122,3 128,0 421,0 485,9 451,5 25,0 25,6 9,7 2646,7 3028, ,6 182,0 196,3 194,0 1140, , ,9 1169, , ,3 155,0 138,1 101,4 3080,0 3603, ,2-299,7 129,4 134,9 148,9 125,6 241,9 2896,3 3012,4 2271,1 334,5 335,6 346,3 5498,5 7672,9 7306,5-700,2 585, ,7 2380, , ,8 165,1 155,5 213,5 90,9 91,3 74,4 3561,8 4689,2 4404, , , , , , , , , , , , ,1 Ministry of the Environment and Energy Joint expenditure Environmental protection Environmental surveys Forestry and landscape research Forest management, Nature management and Preservations of buildings Geological research and surveys Energy Greenland Ministry of Food Joint expenditure General farming Control, combating of diseases and research Market schemes Ministry of Industry Joint expenditure Regulation of trade and industry and consumer conditions Economic services to trade and industry Shipping Ministry of Transport Joint expenditure Road traffic Aviation and meteorology Harbours and coasts and ferry services Railway traffic Labour market funds Unemployment benefit fund Job-creation fund Sickness benefit fund 35. Generelle reserver 1. Reserver mv. 36. Pensionsvæsenet Tjenestemand i staten og folkekirken Forskellige statslige pensionsforpligtelser Administrations udgifter mv. lndekskontrakter 4117,4 2463, ,4 2463, ,5 8415, ,1 3696,7 3729,1 3620,8 38,5 43, , ,0 2589,2 General reserves 2 589,2 Reserves, etc. 8629,3 Pensions 3 664,9 Civil servants pensions 3 838,0 State-guarantees pension schemes 46,4 Adminstrative expenditure 1 080,0 Indexed pension schemes Statistisk àrbog 1998 Offentlige finariser 391

17 Tabel 399. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udlåosbudget Regnskab Budget Finanslov Konti if. flnanslov Renter Renter af statsgæld Indenlandsk statsgæld Udenlandsk statsgæld Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken Mellemværende med ministerier og styrelser øvrige mellemværender Den sociale pensionsfond 38. Skatter og afgifter Skatter på indkomst og formue Person skatter Børnefamilieydelse Selskabsskatter mv. Realrenteaf gift Stempelafgifter mv. øvrige skatter Told- og forbrugsafgifter Merværdiafgift Energiafgifter mv. Afgifter vedrørende motorkøretøjer Miljøafgifter Afgifter på spil mv. øvrige punktafgifter Arbejdsmarkedsbidrag FU-ordninger Overførsel til andre paragraffer , , ,3 Interest , , ,6 Interest on central government debt , , ,3 Domestic central government debt 7 393,0 6288,1 4753,3 Foreign central government debt Accounts with Danmarks Nationalbank , , ,8 and The Mortgage Bank Accounts with ministeries and government -712, , ,5 boards , , ,1 Other accounts.2676,5-249,9 530,1 Social Pension Fund , , ,6 Taxes and duties , , , , , ,0 8955,4 9400,0 9900, , , , , , , ,4-3900,0-5450,0-44,9-63,0-50, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 EU schemes Taxes on income and wealth Personal taxation Family allowances Corporation tax, etc. Real interest tax Stamp duties, etc. Other taxes Customs and excise duties Value added tax Duties om energy products, etc. Duties on motor vehicles Environmental expenditure Duties on gambling, etc. Other excise duties Labour market contributions 8 717,2 306,0 355,0 Transfers to other sections 40. Obligationskeb mv. Køb mv. af obligationer Genudlân af statslån Inkonverterbare realkreditlån 41. Beholdningsbevægelser mv. Nedskrivning af emissionskurstab Beholdningsbevægelser 42. Statsgældsafdrag Afdrag på indenlandsk gæld Afdrag på udenlandsk gæld 43. Statslånsoptagelse lndenlandsk statsgæld Udenlandsk statsgæld 1 373, , ,6 0, , , ,6 3,8-9,0-50, ,8-4091, , ,6-4443,8-2252,9-363,2 352,5 164, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Bond purchases, etc. Purchases, etc. of bonds Re-lending of government loans Inconvertible mortgage-credit loans Changes in investment portfolio, etc. Depreciabon of loss on bond issue Changes in investment portfolio Repayment of central government debt Repayment of domestic debt Repayment of foreign debt Central government borrowing Domestic central government debt Foreign central government debt 44. Træk på Danmarks Nationalbank , , ,4 Borrowing from Danmarks Nationalbank 1. Træk på Danmarks Nationalbank , , ,4 Borrowing from Danmarks Nationalbank 392 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

18 Tabel 400. Statens aktiver og passiver Specification of central goverments assets and liabilities Konti iflg. statsregnskabet 1996 Aktiver Aktiver i alt Omsætningsaktiver Kassebeholdninger Mellemværender med Danmarks Nationalbank Checkrestancekonti Finansministeriets ordinære konto Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank Bank- og sparekassebeholdninger Giro- og lagerbeholdninger Debitorer Anlægsaktiver Ejendomme og anlæg i alt Udlån og tilgodehavender Værdipapirer Andre aktiver Aktiver for særlige fonde Den sociale pensionsfond Mdre fonde Emissionskurstab, statslån lndenlandsk statsgæld Udenlandsk statsgæld Passiver Passiver i alt Kortfristet gæld Kreditorer Mellemregning med særlige fonde Kortfristet udenlandsk statsgæld Kortfristet indenlandsk statsgæld Langfristet gæld Prioritetsgæld lndenlandsk gæld Langfristet udenlandsk gæld Anden langfristet gæld Andre passiver Kapitaler for særlige fonde Balancekonto 1januar 31. december , , , ,2 192,1 77, , ,9-396,5-285, , , , ,2 538, , ,5 804, , , , , , , , , , , , , , , , ,2-1178, , , , , , ,7 1118, , , , , , ,1-4846,0-4203,1-29, , , , , ,5 52,9 56, , , , , , , , , , , , ,7 Assets Assets, total Current assets Cash in hand Accounts with Danmarks Nationalbank Cheque accounts (arrearsl Ministry of Finance's ordinary account Government institutions' accounts with Danmarks Nationalbank Deposits with banks and savings banks Giro deposits and stock-in-trade Debtors Fixed assets Properties and plants, total Lending and accounts receivable Securities Other assets Assets of special funds Social Pension Fund Other funds Loss on bond issue, government loans Domestic government debt Foreign government debt Liabilities Liabilities, total Short-term debt Creditors Account with special funds Short-term foreign government debt Short-term domestic government debt Long-term debt Mortgage debt Domestic debt Long-term foreign debt Other long-term debt Other liabilities Capital for special funds Balance account Kilde: Statsregnskabet Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 393

19 Tabel 401 Statens finansieringsbehov Central government's net borrowing requirement Nettofinansieringsbehov Net borrowing requirement + Emissionskurstab, udeni. statslân Discount on new issue, foreign loans + Valutakursregulering at udeni. statsiån mv Revaluation of foreign loans + Emissionskurstab, indeni. statsiån Discount on new issue, domestic loans + Ændr. i DSP's beh. at statspapirer' Changes in the social pension fond stock of government bonds = Ændring at statsgælden = Change in central government debt Samlet statsgæld Pr. 31. december Total indebtedness of central government 1. lndenlandsk gæld (netto), i alt Domestic debt Obhgationsgæid i alt Bonded debt a. Statsobligationer Ordinary bonds b. Kortfristet statsgæidsbeviser Short-term debt certificates C. Præmieobligationer Premium bonds DSP's beholdning al statspapirer The soc. pension fond stock of gover. bonds Nettogæld til Danmarks Nationalbank Liabilities to Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Treasury bills 2. Udenlandsk gæld, i alt Foreign bonded debt Bruttofinansieringsbehov Total domestic and foreign borrowing 1. Afdrag i alt Repayment of domestic and foreign loans a. Afdrag på indenlandske lån Repayment of domestic loans b. Afdrag pg udenlandske lån Repayment of foreign loans 2. Indenlandske låntagning, i alt Domestic borrowing a. Obligationer Ordinary bonds b. Træk pg Nationalbanken Borrowing from Danmarks Nationalbank 3. Udenlandske låntagning, i alt Foreign borrowing 1 DSP betyder den Sociale pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 402. Statens gæld og låntagnêng Central government debt and borrowing Ultimo året ' 1996' ' Samlet statsgæld Total indebtedness of central government indenlandsk statsgæid i pct. af BNP 49,5 57,6 55,5 49,1 Domestic debt in per cent of GDP Udenlandsk statsgæld i pct. at BNP 18,0 10,9 10,0 9,2 Foreign debt in per cent of GDP Samlet låntagning lndenlandsk låntagning, Domestic borowing Udenlandsk låntagning, Foreign borrowing Total indebtedness of central government Mere information: Materiale i Danmarks Statistik 394 Offentlige finanser Statistisk årbog 1998

20 Tabel 403. Folkekirkens finanser. Oversigt National Church finances ' 1995' Driftsudgifter Current expenditure Konsumudgift Consumption expenditure Løbende overførsler Current transfers Driftsindtægter Current revenue Formueindkomst Income on wealth Løbende skatter * Current taxes on income Andre løbende overførsler Other current transfers Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Bruttoinvesteringer o.a. kapitaludgifter Capital outlays Kapitalindtægter Capital revenue Drifts- og kapitaloverskud Overall surplus (net lending) i Konsolideret, dvs. med udeladelse at interne overførsler i folkekirken. Mere information: Nahonalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance. Tabel 404. Folkekirkens udgifter og indtægter Expenditure and revenue of the National Church 1996 Kirkekasserne Stiftsmidler Staten Folkekirken i alt Folkekirken i alt' Konsolideret Driftsudgifter Current expenditure Konsumudgift Consumption expenditure heraf: aflønning af ansatte Of which: Compensation of employees Renter mv Interest, etc Andre løbende overførsler Other current transfers Driftsindeægter 3043 i Current revenue Formueindkomst Income on wealth Løbende skatter * Current taxes on income Andre løbende overførsler Other current transfers Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Kapitaludgifter Capital outlays Kapitalindtægter Capital revenue Drifts- og kapitaloverskud Overall surplus (net lending) I Konsolideret, dvs. med udeladelse at interne overførsler i folkekirken. TRANSLATION - Columns, 1: Local church economy. 2: Clergymen's joint funds. 3: Mere information: Nationalregnskab, offentlige finanser og betaïngsbalance. State-financed part of National Church. 4: National Church sector. 5: National Church sector, consolidated. Tabel 405. Kirkekassernes status National Church finances 1995 i 1996 Aktiver i alt Assets, total Aktiver under stiftsmidlerne Assets included in the diocesan funds Kontantbeholdning og værdipapirer Cash and securities Kommunernes konti i forbindelse med den kirkelige ligning Accoonts of municipalities in connection with church tax Fast ejendom Assessed cash valse for real property Passiver i alt Liabilities, total Lån at stiftsmidlerne Loans from the diocesan funds Mdre lån Other loans Balance Balance 2 Mere information: Nationalregnskab, offentlige fioanser og betalingsbalance. Statistisk årbog 1998 Offentlige finanser 395