Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger"

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet Version 3.0 Af Mogens Lund, Mikkel Vestby Jensen og Mikkel Bojesen Frederiksberg / Februar 2014

2 2

3 Indhold Forord... 4 Sammendrag Introduktion Formål Metode Datagrundlag Resultater Referencer Appendix

4 Forord Notatet indeholder driftsøkonomiske beregninger for en referencestald og 4 nye staldkoncepter i månegrisprojektet. Der er tale om en analyseopgave, som er gennemført for NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen har bestilt analyseopgaven i midten af oktober 2013, opgavens indhold og omfang er blevet endelig aftalt den 20. november 2013 og deadline for aflevering af opgaven til NaturErhvervstyrelsen er aftalt til den 20. december Nærværende notat er version 3 af det notat, som blev afleveret til NaturErhvervstyrelsen den 20. december I forhold til tidligere udgaver af notatet er en række fejl blevet rettet, ligesom der er lavet en uddybende beskrivelse af datagrundlaget og beregningsresultaterne. IFRO takker AgroTech, Videncenter for Svineproduktion og NaturErhvervstyrelsen for et godt samarbejde om at afgrænse opgaven og fremskaffe de mange data til gennemførelse af de driftsøkonomiske beregninger. Beregningerne er gennemført af Mogens Lund, Mikkel Bojesen og Mikkel Vestby Jensen, mens Brian Jakobsen har medvirket ved redigering af notatet dateret den 20. december Den 6. februar 2014 Henrik Zobbe, direktør Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet 4

5 Sammendrag På baggrund af driftsøkonomiske analyser af en 2013-Referencestald og fire forslag til nye månegrisstalde er det vurderet, at de økonomiske parametre der indgår i analysen generelt set er godt belyst ved en produktionskapacitet på stipladser. Ifølge det modtagne datamateriale er der kun i få tilfælde størrelsesøkonomiske effekter, hvorfor de to andre analyserede scenarier omfattende hhv stipladser er baseret på en lineær op- og nedskalering af scenariet baseret på stipladser. Nogle af emissionseffekterne og de tekniske effekter er mindre godt belyst i teknologibeskrivelserne og det øvrige datamateriale. Dette angår især arbejdstidseffekter, hvilket har betydning for de mere innovative og mindre velafprøvede teknologier, som anvendes i særligt velfærdsstalden. I relation til NPV beregningerne er der beregnet negative nutidsværdier for den klimavenlige stald og velfærdsstalden ved en produktionskapacitet på stiplader. Ved en staldkapacitet på stipladser og derover er der beregnet en positiv nutidsværdi for alle staldscenarierne. Rent økonomisk vil den bedste investering være i 2013-Referencestalden, eftersom den har den højeste nutidsværdi for alle staldstørrelser. Følsomheden i relation til NPV beregningerne er størst i forhold til slagtesvinenoteringen samt smågriseprisen. Det giver god mening, da disse to beløb henholdsvis udgør mere end 98 pct. af indtægterne og knapt 50 pct. af de årlige driftsomkostninger. Hvad angår N-emissionsreduktionen opnås den største reduktion i Miljøstalden på 82 pct. set i forhold til 2013-Referencestalden ved stipladser. Tilsvarende billede genfindes for de andre staldstørrelser. V-stalden indtager i relation til N-emissionsreduktion en anden plads med en reduktion på 60 pct. i forhold til 2013-Referencestalden ved stipladser. Den klimavenlige stald og velfærdsstalden reducerer N-emissionen med henholdsvis 57 og 48 pct. 5

6 1. Introduktion I forbindelse med gennemførelsen af månegrisprojektet har NaturErhvervstyrelsen bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet om at gennemføre driftsøkonomiske scenarieberegninger for de teknologier og staldkoncepter, som er blevet udviklet i løbet af sommeren og efteråret i 2013 i regi af partnerskabet om fremtidens bæredygtige og effektive staldsystemer til slagtesvin. De scenarier, hvor der skal laves driftsøkonomiske beregninger, er beskrevet i Andersen et al. (2013a) og omfatter følgende staldkoncepter: - Referencestalden - Miljøstald - Den klimavenlige stald - V-stalden - Velfærdstalden For en beskrivelse af de enkelte staldscenarier henvises til Andersen et al. (2013a). I forhold til referencestalden i Andersen et al. (2013a), er referencestalden i IFRO s driftsøkonomiske beregninger dog blevet ændret med henblik på at sikre, at denne stald overholder gældende miljølovgivning i Med henblik på at sikre en lovlig referencestald billigst muligt er der efter aftale med NaturErhvervstyrelsen og AgroTech anvendt gylleforsuring. Denne stald betegnes derfor som 2013-Referencestalden i IFRO s driftsøkonomiske beregninger. 2. Formål Formålet med nærværende notat er at beskrive de driftsøkonomiske scenarieberegninger, som er gennemført af IFRO. Det faglige grundlag for beregningerne er beskrevet i et notat af 29. oktober 2013 fra IFRO med titlen: Oplæg til de drifts- og samfundsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet; og et notat af 20. november 2013 fra IFRO med titlen: Modeller for de økonomiske beregninger i månegrisprojektet. Disse notater er imidlertid løbende blevet kvalificeret gennem dialog med NaturErhvervstyrelsen og ved et møde med følgegruppen for månegrisprojektet. De driftsøkonomiske analyser skal bl.a. anvendes til udvælgelse af de scenarier, der evt. skal regnes samfundsøkonomi på. Indholdet i de samfundsøkonomiske beregninger er nærmere beskrevet i ovennævnte to notater fra IFRO dateret henholdsvis den 29. oktober 2013 og 20. november Metode De driftsøkonomiske beregninger er baseret på en investeringsmodel, lavet i Excel regneark, der kan beregne nutidsværdien af en investering i en ny slagtesvinestald ved brug af kapitalværdimetoden. Der er tale om økonomiske konsekvensberegninger ved investering i ny slagtesvinestald på bar mark (dvs. rentabilitetsanalyse af staldinvesteringer). Beregningerne er teoretiske i den forstand, at der ikke tages udgangspunkt i en konkret ejendom med svineproduktion. Beregningsforudsætnin- 6

7 gerne er derimod indhentet fra bl.a. AgroTech, Videncenter for Svineproduktion (VSP) og andre kilder. Overordnet set bygger investeringsmodellen på, at der indkøbes smågrise, som indsættes i en slagtesvinestald og opfedes indtil slagtevægt, hvorefter de leveres til slagteriet. Herefter indsættes nye smågrise, som så opfedes og sælges etc. En mere detaljeret afgrænsning af produktionssystemet er vist i figur 3.1. Det antages, at alle smågrise indkøbes ved en vægt på ca. 32 kg, og at slagtesvinene sælges, når de har en levende vægt på cirka 107 kg. I beregningerne er der forudsat, at staldanlægget kan udnyttes optimalt igennem hele anlæggets levetid, som er fastsat til 25 år. Endvidere antages det, at alt foder indkøbes og at al husgødningen overføres til andre bedrifter (evt. efter at være afgasset eller pyrolysebehandlet). En selvstændig model for planteproduktionen indgår ikke i de driftsøkonomiske beregninger. I økonomiberegningerne tages hensyn til indkøringstab ved etablering af en slagtesvineproduktion i en ny stald. Derimod tages der ikke hensyn til skattemæssige forhold, likviditet og finansieringsforhold. Derfor forudsættes det fx indirekte, at alle nyinvesteringer og de løbende likviditetsbehov altid kan finansieres. Indkøb af smågrise Indkøb af andre input Staldsystem Salg af slagtesvin Salg/bortskaffelse af husdyrgødning/andet Foderlagre Gyllelagre Biogas eller pyrolyse Figur 3.1. Produktionssystemet i de driftsøkonomiske beregninger I tabel 3.1 er vist de vigtigste ind- og udbetalinger som er medtaget i investeringsberegningerne. I rentabilitetsanalysen er der behov for at kunne illustrere den driftsøkonomiske betydning af I) omkostninger og effekten forbundet med de enkelte teknologier, II) størrelsesøkonomi, III) forskellige policy scenarier på antal producerede slagtesvin, og IV) ændringer i de teknisk-biologiske og prismæssige forudsætninger. 7

8 Tabel 3.1. De vigtigste ind- og udbetalinger i investeringsberegningerne Ind- og udbetalinger Forklaring Omsætning Smågrise Foder Div. stykomkostninger Energi Arbejdsomkostninger Vedligehold Investeringer Div. kapacitetsomkost. Indbetalinger ved salg af slagtesvin samt evt. værdi af husdyrgødningen Udbetalinger til indkøb af smågrise Udbetalinger til foder Udbetalinger til halm, medicin, rådgivning, destruktion af døde grise mv. Fx til ventilation Udbetalinger til især at passe, fodre og flytte grise samt rengøre stalde Vedligehold af stald og inventar mv. Beregnes som en fast procentdel af den investerede kapital Investering i bygninger, lagre, teknologi og inventar mv. Udbetalinger til ejendomsskat, forsikring mv. Ad. I) Omkostninger og effekter forbundet med de enkelte teknologier Investeringsmodellen bygger på 32 teknologier (se tabel 3.2), hvor en ON/OFF knap kan koble teknologier til og fra og konsekvenserne heraf aflæses på resultaterne. Dette kan dog kun ske inden for hvert enkelt scenarie. Rækkefølgen i hvilken teknologier slås til eller fra er fleksibel, idet emissionerne rapporteret i resultatmodulet regnes successivt som en emissionssaldo. Det betyder, at når yderligere en teknologi udelades beregnes emissionsreduktionen med udgangspunkt i den mængde kvælstof, der er tilbage i systemet. Derimod har det ikke været muligt, at få etableret en fleksibel model, hvor man kan sammensætte teknologier på kryds og tværs mellem de fem scenarier og efterfølgende beregne og analysere effekterne på økonomi og fx kvælstof, fosfor og lugt. Udvikling af en sådan model har ikke været realistisk inden for de aftalte tidsfrister. Endvidere vil en sådan analyse give anledning til høj grad af forvirring, idet teknologiscenarierne er tænkt i en bestemt sammenhæng for bedst muligt at understøtte hinanden. I resultatafsnittet, afsnit 5, er angivet hvorledes en teknologi har indvirkning på den totale N- emission under hvert staldscenarie og det er ligeledes beskrevet hvad omkostningen er pr. reduceret kilo N. Ad. II) Størrelsesøkonomi Udgangspunktet for de driftsøkonomiske beregninger er en staldkapacitet med stipladser, men med henblik på at belyse de potentielle størrelsesøkonomiske effekter udarbejdes tillige rentabilitetsberegninger for stalde med en kapacitet på henholdsvis og stipladser. Det betyder, at for hvert af de fem staldscenarier regnes på de tre størrelser af produktionskapacitet 2.500, 5.000, stipladser. 8

9 Tabel 3.2. Anvendte teknologier i de enkelte scenarier Referencestald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Stald med 1/3 spalter, 2/3 fast gulv 1 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 fast gulv 1 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 drænet gulv 1 Miljø/klimateknologi Støbejernsriste 1 Skrab og vask af spalter 1 W-kanaler 1 Hyppig udslusning Kildeseperation, bælte 1 Kildeseperation, skraber 1 Gylleforsuring 1 1 Urinforsuring 1 Højtrykskøling Gyllekøling % opt. Punktudsug, biologisk luftrensning % syreskrubning gennem gulvkanal 1 Gyllebeholder med fast overdækning Seperering 1 Overvågning af emissioner Velfærd og sundhed Storstier 1 Gulvudsug Naturlig ventilation 1 1 Ekstra halm 1 Automatisk udvejning 1 RFID 1 Velfærds-overvågning 1 Differentieret fodring 1 Naturligt lys 1 1 Styret gødeadfærd 1 1 Energiteknologi Solceller 1 Pyrolyse 1 Ekstra isolering 1 Fælles biogasanlæg EC-ventilation Led belysning 1 Kilde: Andersen et al.(2013a & b). Note: I teknologioversigten er solfangere udeladt, da denne teknologi ikke er beskrevet i hverken Andersen et al. (2013) eller andetsteds. Ad. III) Betydningen af forskellige policy scenarier på antal producerede slagtesvin De driftsøkonomiske beregninger bygger på 3 policy-scenarier, som vist i tabel

10 Tabel 3.3. Policy scenarier Policy Antagelser Stalde Nuværende lovgivning Et øvre loft på antal slagtesvin produceret 2013-Refrencestalden Ny lovgivning I Ny alternativ lovgivning II Et øvre loft på emission af forurening, hvor den fulde effekt af en emissionsreduktion som følge af nye teknologier anvendes til produktion af flere svin Et øvre loft på emission af forurening, hvor effekten af en emissionsreduktion som følge af nye teknologier dels går til produktion af flere svin, dels går til samfundet. Den miljøvenlige stald Den klimaeffektive stald V-stalden Velfærdstalden Den miljøvenlige stald Den klimaeffektive stald V-stalden Velfærdstalden Beregningerne for 2013-Referencestalden bygger på den gældende lovgivning, hvor der er et produktionsloft, mens beregningerne for de nye staldtyper er baseret på en ny emissionsbaseret lovgivning, hvor en emissionsreduktion enten helt eller delvist kan omsættes i en større slagtesvineproduktion. De to forskellige policy-scenerier (dvs. baseret på henholdsvis et produktionsloft og et emissionsloft) betyder, at en sammenligning mellem 2013-Referencestalden og de nye staldtyper er problematisk, idet flere forskellige typer af effekter kan være årsag til forskellene. Derimod er der større belæg for at sammenligne de nye staldtyper indbyrdes, idet de alle bygger på et emissionsloft, men her skal man dog være opmærksom på, at det detaljerede lovgrundlag for en emissionsbaseret regulering endnu langt fra er afklaret. I de driftsøkonomiske beregninger er ikke taget hensyn til eventuelle produktivitetsgevinster som følge af en bedre ressourceudnyttelse i produktionen og/eller udviklingen af mere effektive miljøteknologier over tid. Det er antaget, at sådanne gevinster ikke vil føre til en bedre driftsøkonomi ud fra den betragtning, at merværdien pr. enhed af en større produktion af slagtesvin vil blive spist op af forringelser af bytteforholdet, dvs. forholdet mellem salgspriser og faktorpriser. Ad. IV) Ændringer i de teknisk-biologiske og prismæssige forudsætninger For at illustrere usikkerheden i rentabilitetsanalyserne gennemføres der følsomhedsanalyser på udvalgte teknisk-biologiske forudsætninger og udvalgte prismæssige forudsætninger. På de tekniskbiologiske forudsætninger laves følsomhedsanalyser på fx foderforbruget og arbejdsforbruget, mens der på prissiden laves følsomhedsanalyser på realrenten, slagtesvinenoteringen, smågriseprisen og prisen på foder. 4. Datagrundlag I de driftsøkonomiske beregninger er der i størst muligt omfang anvendt data fra Andersen et al. (2013b) og Kai et al. (2013b). I det omfang data ikke har været tilgængelige i de to nævnte kilder er benyttet data fra Andersen et al. (2013a) og Kai et al. (2013a). Endvidere er modtaget et regneark fra AgroTech (Andersen, 2013), og en række supplerende oplysninger som er vist i appendix 1. Det betyder, at AgroTech har leveret en stor del af det faglige grundlag for de driftsøkonomiske beregninger. Det gælder især oplysninger om de anvendte miljøteknologier. 10

11 Teknisk-biologiske forudsætninger Til beregningerne er også modtaget teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion (VSP). Disse data fremgår af tabel 4.1a og 4.1b. De teknisk-biologiske beregninger bygger i øvrigt på følgende antagelser: - Det forudsættes at der indkøbes og indsættes hvad der svarer til 4 gange antallet af stipladser af 32 kg s grise pr. år (indkøbte 32 kg grise) i hvert af de 5 staldscenarier - Det forudsættes, at tallene i tabel 4.1a og 4.1b er baseret på den bedste tredjedel af slagtesvineproducenterne i Danmark. Tabel 4.1a De teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion stipla dser 2013-stald (Ref.) Miljø-stald Klima-venlig-stald stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser Biologiske faktorer Enhed Foderforbrug pr. kg tilvækst smågrisebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 Foderforbrug pr. kg tilvækst slagtesvinebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 Daglig tilvækst, g Døde slagtesvin i pct. af indkøbte % 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,9 2,9 2,9 Kasserede slagtesvin i pct. af producerede % 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Tidsforbrug pr. produceret slagtesvin min/svin 10,4 9,8 9,2 11,4 10,8 10,2 11,1 10,5 9,9 Halm Kg/svin Dyrlæge Kr./svin levering af smågrise, kr. pr. gris Kr./svin Diverse udgifter Kr./svin

12 Tabel 4.1b De teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion V-stald Velfærds- stald stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser Biologiske faktorer Enhed Foderforbrug pr. kg tilvækst smågrisebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,72 2,67 2,67 Foderforbrug pr kg tilvækst slagtesvinebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,72 2,67 2,67 Daglig tilvækst Døde slagtesvin i pct. af indkøbte % 2,6 2,6 2,6 3,6 3,6 3,6 Kasserede slagtesvin i pct. af producerede % 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Tidsforbrug pr. produceret slagtesvin min/svin 10,9 10,3 9,7 11,4 10,8 10,2 Halm Kg/svin Dyrlæge Kr./svin Medicin levering af smågrise, kr. pr. gris Kr./svin 4 12 Diverse udgifter Som begrundelser for tallene i tabel 4.1a og 4.1b. angiver VSP: - Miljøstald, 2/3 del fast gulv giver øget svineri og dermed øget arbejde - Klimavenlig stald, naturlig ventilation og 1/3 del fast gulv giver mindre mulighed for at styre luften og dermed risiko for øget halebid samt øget risiko for svineri - V-stald 1/3 del fast gulv giver øget risiko for svineri - Velfærdsstald, 2/3 del fast gulv giver øget risiko for svineri, halmforbruget er fastsat efter at der gns. bruges 70 g pr. dag pr gris. Der mangler oplysning om hvordan halmen skal tildeles. Der skal gives 350 kg daglig til 5000 stipladser fordelt på 338 stier så det tager da noget tid. Der skal bruges i alt 128 t halm årligt så der skal også en del opbevaringskapacitet til. Der forudsættes en liniær skalering af foderladekapaciteten. Forudsætninger vedrørende solceller Det forudsættes, at et solcelleanlæg dækker 900 m 2 (Andersen 2013). Produktionen på et sådant anlæg vil skønsmæssigt ligge på 133 kwp/m 2 panel, hvilket svarer til kwh. Ved en investering på kr. pr. kwh opnås en anslået investeringssum på 1,5 mio. kr. Dertil skal lægges reinvestering i invertere hvert 12. år på ca kr., (Thalbitzer 2013). Det forudsættes endvidere, at alt det producerede el sælges til el-nettet. jf. regeringsaftalen fra 2012 vedrørende strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg (Kebmin 2012) til en afregningspris på 130 øre de første 10 år og derefter 60 øre. Eftersom købsprisen for el fra nettet er antaget at være 82 øre, vil det bedste kunne betale sig de første 10 år at sælge alt strømmen til nettet og dermed på en nettofortjeneste på 48 øre pr. kwh. Efter de 10 år kan det endvidere overvejes at anvende den producerede el til at fortrænge noget af den indkøbte el fra nettet. I de driftsøkonomiske beregninger vil dette

13 imidlertid ikke have nogen signifikant indvirkning på NPV resultatet, da betydningen af de ca. 20 øre pr. kwh er marginal grundet diskontering. Forudsætninger vedrørende biogas I forbindelse med biogasproduktion indgår der i scenariemodellerne to forskellige kildesepareringsmetoder, hvis formål er at øge tørstofprocenten i gyllen inden denne køres til bioforgasning, hvorved transportomkostningerne totalt set forventes at falde. Det antages at hvis landmanden investerer i kildesepareringsteknologi vil denne også kunne høste gevinsten af de reducerede transportomkostninger. Hvis der ikke investeres i kildesepareringsudstyr antages det at landmanden udlåner gyllen til biogasanlægget, som afholder transportomkostningerne til gylletransporten. Ifølge Andersen et al. (2013) vil de to kildesepareringsteknologier henholdsvis reducere den mængde der skal transporteres med 52 og 66 pct. Til gengæld øges transportomkostningerne pr. ton grundet den mindre vægtfylde. Det antages at transportomkostningerne til den kildeseparerede gylle ligger på niveau med transportomkostningerne til dybstrøelse, dvs. 42,88 kr./ton t/r (Hjort-Gregersen 2013). Ifølge Bojesen et al. (2014) beløber transportomkostningerne til rågylle sig til 26,8 kr./ton t/r til et biogasanlæg der producerer 7 mio. m 3 metan og med en gennemsnitlig transportafstand på 16,8 km. Leveringsaftaler er i beregningerne antaget til at gælde i 15 år (Djurs bioenergi 2013). Prismæssige forudsætninger Prisforudsætninger vedr. noteringen på slagtesvin, foderpriser, vand- og elpris mv. er blevet fastlagt af IFRO. Disse prisforudsætninger er vist i tabel 4.2. Det er tilstræbt at anvende forventede gennemsnitspriser over en periode på 25 år. Sådanne forventede gennemsnitspriser er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed. Tabel 4.2. Anvendte prisforudsætninger Beskrivelse: Enhed: Estimat: Dokumentation: Notering Kr./kg 10,79 Landbrug & Fødevarer (2013): Slagtesvinenotering indtil uge 50, gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: ng_slagtesvin_2010_-.aspx Efterbetaling Kr./kg 0,82 Landbrug & Fødevarer (2013): Efterbetaling beregnet som gennemsnit over årene. Tilgængelig på internet: ker.aspx Smågrisepris 30 kg Kr./stk. 385,73 Videncenter for Svineproduktion (2013): Smågrisenotering indtil uge 50 (basis 30 kg), gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: Produktionsafgift Kr./stk. 5,60 Retsinformation.dk (2013): Gældende produktionsafgift for 2013: Tilgængelig på internet: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Slagtesvineblanding Kr./FE 1,92 Videncenter for Svineproduktion (2013): Foderpris indtil uge 50 gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: Gns. timeløn Kr./time 175,67 Danmarks Statistik (2013): Timelønnen er beregnet som et gennemsnit over årene 13

14 (6121 Arbejde med opdræt af husdyr, ekskl. Fjerkræ): Tilgængelig på internet: Div. stykomk. sl.svin Kr./stk. 4,00 Modtaget fra VSP Finn Udesen (se vedlagte) Vandpris Kr./m 3 7,75 Vogdrup-Schmidt, M. og Jacobsen, B.H. Økonomisk analyse af vandanvendelsen Del af basisanalysen for Vandplan Rapport. Udgivet af Naturstyrelsen. December Halmpris Kr./kg 0,15 citeret 18/ Gylleudbringning Kr./tons 15,00 Håndbog til driftsplanlægning 2013: Landbrugsforlaget (2013), 52. udgave Realrente % 4,00 Energistyrelsen (2013): Opdateret tillægsblad om kalkulationsrente, levetid og reference til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007) Elpris køb Kr./kWh 0,82 82&netcompany=SEAS-NVE+A.m.b.A.&customergroup=corporate&ratetype=FlatRate Elpris salg Kr./kWh 1,30-0,60 klima-energi-bygningspolitik/energiforsyning-effektivitet-0-1/sol%20aftale% finaltilweb.pdf Pris svovlsyre Kr./kg 2,25 jf. Månemodel vers. 1.7, modtaget fra Agrotech. Pris flokkuleringsmiddel Div. kap.omk sl.svin - Forsikring - Ejendomsskat Kr./l 15,00 Kr. 8,65 Danmarks Statistik (2013): Diverse kapacitetsomkostninger er beregnet som et gennemsnit over årene for bedrifter over slagtesvin/år: Kilde: mv. I overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer er anvendt en realrente på 4 pct. pro anno som kalkulationsrente i investeringsberegningerne. Realrenten er anvendt, idet der regnes i faste priser. Det betyder samtidigt, at det antages, at alle priser som vist i tabel 4.2 stiger i takt med inflationen. Hvad angår investeringspriserne på stalde, andre anlæg, inventar, miljøteknologier og andre aktiver, er disse blevet modtaget fra AgroTech. Det samme gælder antagelserne vedrørende levetider, vedligehold og diverse andre omkostninger direkte relateret til disse aktiver. I investeringsberegningerne er det antaget, at der ved udskiftning af afskrevne aktiver, reinvesteres i den samme teknologi. Det skyldes, at det vil være alt for usikkert at spå om den teknologiske udvikling år ud i fremtiden. 14

15 5. Resultater Sammenligning af de 5 stald scenarier for 3 forskellige størrelser af stalde I det følgende forudsættes det, at der indkøbes et antal smågrise svarende til 4 gange antallet af stipladser. Nogle af disse dør i stalden, herudover kasseres nogle på slagteriet. Derfor afviger antallet af producerede slagtesvin fra antallet af solgte slagtesvin. Det forudsættes ligeledes, at der geninvesteres i de teknologier, der har kortere levetid end de 25 år (staldens levetid) til samme beløb som initialinvesteringen. Hvis reinvesteringen ikke er helt afskrevet ved udløb af år 25, forudsættes det, at restsaldoen ved udløbet af år 25 svarer til aktivets værdi. Det forudsættes endvidere, at der er et indkøringstab svarende til 25 pct. af dækningsbidraget i år 1. N, lugt- og klima emissionsreduktionerne er beregnet ud fra det oplyste materiale fra AgroTech (Kai et al. 2013a&b, Andersen et al. 2013a&b, Andersen 2013). Emissionsreduktionerne er beregnet ved at forudsætte en successiv teknologiafhængig reduktion efter gødningen har forladt grisen. Dvs. når gødningen rammer spalterne vil der, afhængigt af spaltetypen, ske en reduktion i emissionen i forhold til 2013-Referencestaldens spalter. Det der er tilbage heraf kan således reduceres yderligere med andre forskellige teknologiske tiltag. Den samlede emissionsreduktion forudsætter derfor, at der er additiv sammenhæng mellem de forskellige teknologier. Positive eller negative synergieffekter mellem teknologier er ikke medregnet, da disse effekter ikke er kendte. Ved et policy scenarie baseret på ny lovgivning (se tabel 3.3) beregnes, hvor mange ekstra svin landmanden må producere ved de forskellige månegrisscenarier og staldstørrelser. De ekstra svin er beregnet med udgangspunkt i N-emissionen fra 2013-Referencestalden for alle staldtyper. Formlen angives som: hvor x angiver de forskellige nye staldtyper (månegrisstalde) og Total emission samt Emission pr. svin er angivet for N. Såfremt det antages, dels at landmanden får lov at have samme emissionsudledning som Referencestalden, dels at landmanden beholder hele emissionsgevinsten, er i tabel 5.1, 5.2 og 5.3 angivet det antal ekstra svin, som kan produceres som følge af en reduceret N-emission. Såfremt landmanden skal dele den reducerede emission med samfundet, kan de ekstra producerede grise beregnes ved at dividere med fx 2, hvis emissionsreduktionen skal deles lige over. Skal samfundet derimod have hele gevinsten, kan den sparede emission aflæses direkte i tabellerne. Udelukkende det antal slagtesvin, som kan produceres ekstra som følge af en lavere N-emission er blevet beregnet. Det kunne også have været relevant fx at beregne effekten af en reduktion i emissionen af fosfor (P). Imidlertid foreligger der for P udelukkende data for en enkelt teknologi (differentieret fodring i Velfærdsstalden). I tabel 5.1 ses de overordnede resultater for en produktion med en størrelse på stipladser. 15

16 Tabel 5.1: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med størrelsen på stipladser Oversigt ved 2500 Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 14,92 0,81-7,06 7,14-9,40 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,25 0,20 0,20 0,17 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk Af tabel 5.1 fremgår det, at der er en negativ nutidsværdi for den klimavenlige stald og velfærdsstalden, hvorfor det ikke vil være økonomisk rentabelt at investere i disse staldtyper med denne staldkapacitet under de givne forudsætninger. Af tallene for N-reduktion ses det, at miljøstalden har den højeste effekt, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald. I et policy-scenarie hvor landmanden får hele gevinsten ved at producere til loftet af emissionsgrænsen for N, vil han kunne producere yderligere svin med en fortjeneste på 0,81 kr. pr. svin (i nutidsværdiberegningerne er byggeomkostningerne allerede indregnet), hvis han bygger en miljøstald. I tabel 5.2 ses de overordnede resultater for en produktion med en staldstørrelse på stipladser. Tabel 5.2: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med en størrelse på stipladser Oversigt ved 5000 Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 21,64 9,28 6,45 13,63 5,38 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,20 0,14 0,15 0,12 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk

17 Af tabel 5.2 fremgår det, at der er en positiv nutidsværdi for alle scenarier ved en staldkapacitet på stipladser. Af tallene for N-reduktion ses det, at miljøstalden har den højeste effekt, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald. Tabel 5.3: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med en størrelse på stipladser Oversigt ved Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 25,47 14,04 13,72 17,41 11,09 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,17 0,11 0,12 0,08 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk Af tabel 5.3 ses det, at alle stalde også har en positiv nutidsværdi ved en staldkapacitet på stipladser. Det ses at miljøstalden har den største N-reduktion, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald Referencestalden Referencestalden er i IFROs beregningsmodel en stald, som opfylder gældende lovgivning i For at gøre stalden lovlig (ved at sænke emissionen af N) er der anvendt gylleforsuring med en mængde syre svarende til, at stalden præcis opfylder gældende lovgivning. Det vil sige en N- emission på henholdsvis 0,296; 0,242 og 0,21 kg N pr. svin for de tre staldstørrelser. Der kan derfor godt opnås en større reduktion i N-emissionen ved anvendelse af en øget mængde syre. I tabel 5.4 ses det, at det er beregnet, at gylleforsuring har en diskonteret omkostning på kr. i år 0. Gylleforsuringens reducerende effekt på N-emission er her beregnet til 0,492 kg N pr. stiplads. I en referencestald uden gylleforsuring udleder et slagtesvin 0,419 kg N svarende til 1,676 kg N pr. stiplads. Som følge heraf kan den procentvise effekt af teknologien beregnes til 29,36 pct. Ved brug af gylleforsuring fjernes således 29,36 pct. af N-emissionen. Af de resterende 70,64 pct. fjernes nu yderligere 0,012 kg N pr. stiplads, svarende til 1 pct. af 1,676 kg N pr. stiplads, ved brug af overdækning af gyllebeholderen. Der er således i alt fjernet 0,504 kg N af de 1,676 kg N pr. stiplads svarende til 30,07 pct. Man kan med andre ord ikke summere procenterne i kolonne 5, som man kunne fristes til. Det er her vigtigt at erindre, at der regnes successivt på emissionssaldoen. 17

18 Tabel 5.4: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser 2013 reference stald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,36 116,57 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 285,40 Tabel 5.5: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser 2013 reference stald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,24 49,67 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 349,09 Tabel 5.6: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2013 reference stald NPV (kr.) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,88 29,14 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 402,28 I tabel 5.4, 5.5 og 5.6 er vist effekterne af de enkelte teknologier i 2013-Referencestalden for de tre staldstørrelser. Det er et gennemgående karakteristika for alle staldscenarierne, at omkostningen til at fjerne et kg N stiger des længere væk man kommer fra kilden (grisen), samt at det bliver marginalt dyrere at fjerne et kg N jo mere der er fjernet i forvejen. I tabel 5.7, 5.8 og 5.9 nedenfor er vist følsomhedsanalyser på NPV i relation til udvalgte forudsætninger. Det ses, at den største følsomhed på NPV er noteringen på slagtesvin. Historisk har denne pris fluktueret meget. Det ses endvidere af tabellerne, at smågriseprisen ligeledes har stor indflydelse på NPV for alle tre niveauer af produktionskapacitet. Følsomhedsberegningerne er gennemført ved at se, hvad der sker med nutidsværdien i modellen, hvis man hæver/sænker eksempelvis noteringen med 25 pct. fra det oprindelige basisniveau, når alle andre variable i modellen holdes uændret. 18

19 Tabel 5.7: Følsomheder for 2013-referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser 2013-Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -30,35 3,68 37,71 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 18,75 3,68-11,38 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 13,74 3,68-6,38 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 NPV (mio. kr.) 10,27 3,68-1,94 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 13,74 3,68-6,38 Arbejdstid (min/prod. Svin) 7,80 10,40 13,00 NPV (mio. kr.) 4,85 3,68 2,51 Tabel 5.8: Følsomheder for 2013-Referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser 2013-Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -57,39 10,68 78,74 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 40,81 10,68-19,45 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 30,80 10,68-9,44 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 NPV (mio. kr.) 29,80 10,68-5,64 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 30,80 10,68-9,44 Arbejdstid (min/prod. Svin) 7,35 9,80 12,25 NPV (mio. kr.) 12,89 10,68 8,46 Tabel 5.9: Følsomheder for 2013-Referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -110,99 25,14 161,27 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 85,40 25,14-35,12 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 65,38 25,14-15,10 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 19

20 NPV (mio. kr.) 70,16 25,14-13,28 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 65,38 25,14-15,10 Arbejdstid (min/prod. Svin) 6,90 9,20 11,50 NPV (mio. kr.) 29,29 25,14 20,99 Miljøstalden Miljøstalden er den stald, der generelt scorer højest med hensyn til reduktion af N-emissionen. Af tabel 5.10, 5.11 og 5.12 ses omkostningen til at fjerne 1 kg N samt den procentvise effekt af de enkelte teknologier i Miljøstalden. Den høje effekt i Miljøstalden skyldes i væsentlig grad brugen af kildeseparering med bælte, samt anvendelsen af 20 pct. syreskrubning gennem gulvkanal i Miljøstalden. Endvidere fremkommer den høje effekt af disse teknologier på grund af den nedsatte anvendelse af svovlsyre i 2013-Referencestalden, hvilket efterlader en større emissionssaldo til de øvrige teknologier. Tabel 5.10: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser Miljøstald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 fast, 1/3 spalte gulv , ,00 21,99 Støbejernsrister , ,00 38,12 Hyppigudslusning - 0, ,00 - Kildeseperation, bælte , ,00 31,19 Urinforsuring , ,00 - Højtrykskøling , ,25 771,47 20% syreskrubning gennem gulvkanal , ,00 167,70 Gyllebeholder med fast overdækning , , ,02 Overvågning af emissioner , ,00 - Gulvudsug , ,00 - Styret gøde adfærd - 0, ,00 - Fællesbiogas anlæg - -0, ,74 EC-ventilation , ,00 - Tabel 5.11: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved 5000 stipladser Miljøstald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 fast, 1/3 spalte gulv , ,00 21,99 Støbejernsrister , ,00 38,12 Hyppigudslusning - 0, ,00 - Kildeseperation, bælte , ,00 27,39 Urinforsuring , ,00-20

Driftsøkonomiske model- og caseberegninger

Driftsøkonomiske model- og caseberegninger D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Driftsøkonomiske model- og caseberegninger i Månegrisprojektet Af Mogens Lund og Mikkel

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl. Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE Støttet af: UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1403 Resultatet forbedres med 19 kr. pr. slagtesvin ved at udvide fem lokaliteter fra i gennemsnit 9.100 til 27.000 slagtesvin pr. lokalitet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv. NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Scenarieberegninger. - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.2) RAPPORT

Scenarieberegninger. - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.2) RAPPORT Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.2) RAPPORT AF Andersen, et al. AGROTECH September 2014 Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden Af Mathias

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG NOTAT NR. 1411 Her beskrives to reelle cases for at vurdere fordelene ved at samle produktionen på færre anlæg. Notatet kan bruges som inspiration

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Rapportering fra tematiserede workshops

Rapportering fra tematiserede workshops NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Tovholder: Facilitator: Ressourcepersoner: Workshop omkring den miljø- og klimaoptimerede

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere