Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger"

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet Version 3.0 Af Mogens Lund, Mikkel Vestby Jensen og Mikkel Bojesen Frederiksberg / Februar 2014

2 2

3 Indhold Forord... 4 Sammendrag Introduktion Formål Metode Datagrundlag Resultater Referencer Appendix

4 Forord Notatet indeholder driftsøkonomiske beregninger for en referencestald og 4 nye staldkoncepter i månegrisprojektet. Der er tale om en analyseopgave, som er gennemført for NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen har bestilt analyseopgaven i midten af oktober 2013, opgavens indhold og omfang er blevet endelig aftalt den 20. november 2013 og deadline for aflevering af opgaven til NaturErhvervstyrelsen er aftalt til den 20. december Nærværende notat er version 3 af det notat, som blev afleveret til NaturErhvervstyrelsen den 20. december I forhold til tidligere udgaver af notatet er en række fejl blevet rettet, ligesom der er lavet en uddybende beskrivelse af datagrundlaget og beregningsresultaterne. IFRO takker AgroTech, Videncenter for Svineproduktion og NaturErhvervstyrelsen for et godt samarbejde om at afgrænse opgaven og fremskaffe de mange data til gennemførelse af de driftsøkonomiske beregninger. Beregningerne er gennemført af Mogens Lund, Mikkel Bojesen og Mikkel Vestby Jensen, mens Brian Jakobsen har medvirket ved redigering af notatet dateret den 20. december Den 6. februar 2014 Henrik Zobbe, direktør Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet 4

5 Sammendrag På baggrund af driftsøkonomiske analyser af en 2013-Referencestald og fire forslag til nye månegrisstalde er det vurderet, at de økonomiske parametre der indgår i analysen generelt set er godt belyst ved en produktionskapacitet på stipladser. Ifølge det modtagne datamateriale er der kun i få tilfælde størrelsesøkonomiske effekter, hvorfor de to andre analyserede scenarier omfattende hhv stipladser er baseret på en lineær op- og nedskalering af scenariet baseret på stipladser. Nogle af emissionseffekterne og de tekniske effekter er mindre godt belyst i teknologibeskrivelserne og det øvrige datamateriale. Dette angår især arbejdstidseffekter, hvilket har betydning for de mere innovative og mindre velafprøvede teknologier, som anvendes i særligt velfærdsstalden. I relation til NPV beregningerne er der beregnet negative nutidsværdier for den klimavenlige stald og velfærdsstalden ved en produktionskapacitet på stiplader. Ved en staldkapacitet på stipladser og derover er der beregnet en positiv nutidsværdi for alle staldscenarierne. Rent økonomisk vil den bedste investering være i 2013-Referencestalden, eftersom den har den højeste nutidsværdi for alle staldstørrelser. Følsomheden i relation til NPV beregningerne er størst i forhold til slagtesvinenoteringen samt smågriseprisen. Det giver god mening, da disse to beløb henholdsvis udgør mere end 98 pct. af indtægterne og knapt 50 pct. af de årlige driftsomkostninger. Hvad angår N-emissionsreduktionen opnås den største reduktion i Miljøstalden på 82 pct. set i forhold til 2013-Referencestalden ved stipladser. Tilsvarende billede genfindes for de andre staldstørrelser. V-stalden indtager i relation til N-emissionsreduktion en anden plads med en reduktion på 60 pct. i forhold til 2013-Referencestalden ved stipladser. Den klimavenlige stald og velfærdsstalden reducerer N-emissionen med henholdsvis 57 og 48 pct. 5

6 1. Introduktion I forbindelse med gennemførelsen af månegrisprojektet har NaturErhvervstyrelsen bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet om at gennemføre driftsøkonomiske scenarieberegninger for de teknologier og staldkoncepter, som er blevet udviklet i løbet af sommeren og efteråret i 2013 i regi af partnerskabet om fremtidens bæredygtige og effektive staldsystemer til slagtesvin. De scenarier, hvor der skal laves driftsøkonomiske beregninger, er beskrevet i Andersen et al. (2013a) og omfatter følgende staldkoncepter: - Referencestalden - Miljøstald - Den klimavenlige stald - V-stalden - Velfærdstalden For en beskrivelse af de enkelte staldscenarier henvises til Andersen et al. (2013a). I forhold til referencestalden i Andersen et al. (2013a), er referencestalden i IFRO s driftsøkonomiske beregninger dog blevet ændret med henblik på at sikre, at denne stald overholder gældende miljølovgivning i Med henblik på at sikre en lovlig referencestald billigst muligt er der efter aftale med NaturErhvervstyrelsen og AgroTech anvendt gylleforsuring. Denne stald betegnes derfor som 2013-Referencestalden i IFRO s driftsøkonomiske beregninger. 2. Formål Formålet med nærværende notat er at beskrive de driftsøkonomiske scenarieberegninger, som er gennemført af IFRO. Det faglige grundlag for beregningerne er beskrevet i et notat af 29. oktober 2013 fra IFRO med titlen: Oplæg til de drifts- og samfundsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet; og et notat af 20. november 2013 fra IFRO med titlen: Modeller for de økonomiske beregninger i månegrisprojektet. Disse notater er imidlertid løbende blevet kvalificeret gennem dialog med NaturErhvervstyrelsen og ved et møde med følgegruppen for månegrisprojektet. De driftsøkonomiske analyser skal bl.a. anvendes til udvælgelse af de scenarier, der evt. skal regnes samfundsøkonomi på. Indholdet i de samfundsøkonomiske beregninger er nærmere beskrevet i ovennævnte to notater fra IFRO dateret henholdsvis den 29. oktober 2013 og 20. november Metode De driftsøkonomiske beregninger er baseret på en investeringsmodel, lavet i Excel regneark, der kan beregne nutidsværdien af en investering i en ny slagtesvinestald ved brug af kapitalværdimetoden. Der er tale om økonomiske konsekvensberegninger ved investering i ny slagtesvinestald på bar mark (dvs. rentabilitetsanalyse af staldinvesteringer). Beregningerne er teoretiske i den forstand, at der ikke tages udgangspunkt i en konkret ejendom med svineproduktion. Beregningsforudsætnin- 6

7 gerne er derimod indhentet fra bl.a. AgroTech, Videncenter for Svineproduktion (VSP) og andre kilder. Overordnet set bygger investeringsmodellen på, at der indkøbes smågrise, som indsættes i en slagtesvinestald og opfedes indtil slagtevægt, hvorefter de leveres til slagteriet. Herefter indsættes nye smågrise, som så opfedes og sælges etc. En mere detaljeret afgrænsning af produktionssystemet er vist i figur 3.1. Det antages, at alle smågrise indkøbes ved en vægt på ca. 32 kg, og at slagtesvinene sælges, når de har en levende vægt på cirka 107 kg. I beregningerne er der forudsat, at staldanlægget kan udnyttes optimalt igennem hele anlæggets levetid, som er fastsat til 25 år. Endvidere antages det, at alt foder indkøbes og at al husgødningen overføres til andre bedrifter (evt. efter at være afgasset eller pyrolysebehandlet). En selvstændig model for planteproduktionen indgår ikke i de driftsøkonomiske beregninger. I økonomiberegningerne tages hensyn til indkøringstab ved etablering af en slagtesvineproduktion i en ny stald. Derimod tages der ikke hensyn til skattemæssige forhold, likviditet og finansieringsforhold. Derfor forudsættes det fx indirekte, at alle nyinvesteringer og de løbende likviditetsbehov altid kan finansieres. Indkøb af smågrise Indkøb af andre input Staldsystem Salg af slagtesvin Salg/bortskaffelse af husdyrgødning/andet Foderlagre Gyllelagre Biogas eller pyrolyse Figur 3.1. Produktionssystemet i de driftsøkonomiske beregninger I tabel 3.1 er vist de vigtigste ind- og udbetalinger som er medtaget i investeringsberegningerne. I rentabilitetsanalysen er der behov for at kunne illustrere den driftsøkonomiske betydning af I) omkostninger og effekten forbundet med de enkelte teknologier, II) størrelsesøkonomi, III) forskellige policy scenarier på antal producerede slagtesvin, og IV) ændringer i de teknisk-biologiske og prismæssige forudsætninger. 7

8 Tabel 3.1. De vigtigste ind- og udbetalinger i investeringsberegningerne Ind- og udbetalinger Forklaring Omsætning Smågrise Foder Div. stykomkostninger Energi Arbejdsomkostninger Vedligehold Investeringer Div. kapacitetsomkost. Indbetalinger ved salg af slagtesvin samt evt. værdi af husdyrgødningen Udbetalinger til indkøb af smågrise Udbetalinger til foder Udbetalinger til halm, medicin, rådgivning, destruktion af døde grise mv. Fx til ventilation Udbetalinger til især at passe, fodre og flytte grise samt rengøre stalde Vedligehold af stald og inventar mv. Beregnes som en fast procentdel af den investerede kapital Investering i bygninger, lagre, teknologi og inventar mv. Udbetalinger til ejendomsskat, forsikring mv. Ad. I) Omkostninger og effekter forbundet med de enkelte teknologier Investeringsmodellen bygger på 32 teknologier (se tabel 3.2), hvor en ON/OFF knap kan koble teknologier til og fra og konsekvenserne heraf aflæses på resultaterne. Dette kan dog kun ske inden for hvert enkelt scenarie. Rækkefølgen i hvilken teknologier slås til eller fra er fleksibel, idet emissionerne rapporteret i resultatmodulet regnes successivt som en emissionssaldo. Det betyder, at når yderligere en teknologi udelades beregnes emissionsreduktionen med udgangspunkt i den mængde kvælstof, der er tilbage i systemet. Derimod har det ikke været muligt, at få etableret en fleksibel model, hvor man kan sammensætte teknologier på kryds og tværs mellem de fem scenarier og efterfølgende beregne og analysere effekterne på økonomi og fx kvælstof, fosfor og lugt. Udvikling af en sådan model har ikke været realistisk inden for de aftalte tidsfrister. Endvidere vil en sådan analyse give anledning til høj grad af forvirring, idet teknologiscenarierne er tænkt i en bestemt sammenhæng for bedst muligt at understøtte hinanden. I resultatafsnittet, afsnit 5, er angivet hvorledes en teknologi har indvirkning på den totale N- emission under hvert staldscenarie og det er ligeledes beskrevet hvad omkostningen er pr. reduceret kilo N. Ad. II) Størrelsesøkonomi Udgangspunktet for de driftsøkonomiske beregninger er en staldkapacitet med stipladser, men med henblik på at belyse de potentielle størrelsesøkonomiske effekter udarbejdes tillige rentabilitetsberegninger for stalde med en kapacitet på henholdsvis og stipladser. Det betyder, at for hvert af de fem staldscenarier regnes på de tre størrelser af produktionskapacitet 2.500, 5.000, stipladser. 8

9 Tabel 3.2. Anvendte teknologier i de enkelte scenarier Referencestald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Stald med 1/3 spalter, 2/3 fast gulv 1 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 fast gulv 1 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 drænet gulv 1 Miljø/klimateknologi Støbejernsriste 1 Skrab og vask af spalter 1 W-kanaler 1 Hyppig udslusning Kildeseperation, bælte 1 Kildeseperation, skraber 1 Gylleforsuring 1 1 Urinforsuring 1 Højtrykskøling Gyllekøling % opt. Punktudsug, biologisk luftrensning % syreskrubning gennem gulvkanal 1 Gyllebeholder med fast overdækning Seperering 1 Overvågning af emissioner Velfærd og sundhed Storstier 1 Gulvudsug Naturlig ventilation 1 1 Ekstra halm 1 Automatisk udvejning 1 RFID 1 Velfærds-overvågning 1 Differentieret fodring 1 Naturligt lys 1 1 Styret gødeadfærd 1 1 Energiteknologi Solceller 1 Pyrolyse 1 Ekstra isolering 1 Fælles biogasanlæg EC-ventilation Led belysning 1 Kilde: Andersen et al.(2013a & b). Note: I teknologioversigten er solfangere udeladt, da denne teknologi ikke er beskrevet i hverken Andersen et al. (2013) eller andetsteds. Ad. III) Betydningen af forskellige policy scenarier på antal producerede slagtesvin De driftsøkonomiske beregninger bygger på 3 policy-scenarier, som vist i tabel

10 Tabel 3.3. Policy scenarier Policy Antagelser Stalde Nuværende lovgivning Et øvre loft på antal slagtesvin produceret 2013-Refrencestalden Ny lovgivning I Ny alternativ lovgivning II Et øvre loft på emission af forurening, hvor den fulde effekt af en emissionsreduktion som følge af nye teknologier anvendes til produktion af flere svin Et øvre loft på emission af forurening, hvor effekten af en emissionsreduktion som følge af nye teknologier dels går til produktion af flere svin, dels går til samfundet. Den miljøvenlige stald Den klimaeffektive stald V-stalden Velfærdstalden Den miljøvenlige stald Den klimaeffektive stald V-stalden Velfærdstalden Beregningerne for 2013-Referencestalden bygger på den gældende lovgivning, hvor der er et produktionsloft, mens beregningerne for de nye staldtyper er baseret på en ny emissionsbaseret lovgivning, hvor en emissionsreduktion enten helt eller delvist kan omsættes i en større slagtesvineproduktion. De to forskellige policy-scenerier (dvs. baseret på henholdsvis et produktionsloft og et emissionsloft) betyder, at en sammenligning mellem 2013-Referencestalden og de nye staldtyper er problematisk, idet flere forskellige typer af effekter kan være årsag til forskellene. Derimod er der større belæg for at sammenligne de nye staldtyper indbyrdes, idet de alle bygger på et emissionsloft, men her skal man dog være opmærksom på, at det detaljerede lovgrundlag for en emissionsbaseret regulering endnu langt fra er afklaret. I de driftsøkonomiske beregninger er ikke taget hensyn til eventuelle produktivitetsgevinster som følge af en bedre ressourceudnyttelse i produktionen og/eller udviklingen af mere effektive miljøteknologier over tid. Det er antaget, at sådanne gevinster ikke vil føre til en bedre driftsøkonomi ud fra den betragtning, at merværdien pr. enhed af en større produktion af slagtesvin vil blive spist op af forringelser af bytteforholdet, dvs. forholdet mellem salgspriser og faktorpriser. Ad. IV) Ændringer i de teknisk-biologiske og prismæssige forudsætninger For at illustrere usikkerheden i rentabilitetsanalyserne gennemføres der følsomhedsanalyser på udvalgte teknisk-biologiske forudsætninger og udvalgte prismæssige forudsætninger. På de tekniskbiologiske forudsætninger laves følsomhedsanalyser på fx foderforbruget og arbejdsforbruget, mens der på prissiden laves følsomhedsanalyser på realrenten, slagtesvinenoteringen, smågriseprisen og prisen på foder. 4. Datagrundlag I de driftsøkonomiske beregninger er der i størst muligt omfang anvendt data fra Andersen et al. (2013b) og Kai et al. (2013b). I det omfang data ikke har været tilgængelige i de to nævnte kilder er benyttet data fra Andersen et al. (2013a) og Kai et al. (2013a). Endvidere er modtaget et regneark fra AgroTech (Andersen, 2013), og en række supplerende oplysninger som er vist i appendix 1. Det betyder, at AgroTech har leveret en stor del af det faglige grundlag for de driftsøkonomiske beregninger. Det gælder især oplysninger om de anvendte miljøteknologier. 10

11 Teknisk-biologiske forudsætninger Til beregningerne er også modtaget teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion (VSP). Disse data fremgår af tabel 4.1a og 4.1b. De teknisk-biologiske beregninger bygger i øvrigt på følgende antagelser: - Det forudsættes at der indkøbes og indsættes hvad der svarer til 4 gange antallet af stipladser af 32 kg s grise pr. år (indkøbte 32 kg grise) i hvert af de 5 staldscenarier - Det forudsættes, at tallene i tabel 4.1a og 4.1b er baseret på den bedste tredjedel af slagtesvineproducenterne i Danmark. Tabel 4.1a De teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion stipla dser 2013-stald (Ref.) Miljø-stald Klima-venlig-stald stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser Biologiske faktorer Enhed Foderforbrug pr. kg tilvækst smågrisebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 Foderforbrug pr. kg tilvækst slagtesvinebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 2,67 Daglig tilvækst, g Døde slagtesvin i pct. af indkøbte % 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,9 2,9 2,9 Kasserede slagtesvin i pct. af producerede % 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Tidsforbrug pr. produceret slagtesvin min/svin 10,4 9,8 9,2 11,4 10,8 10,2 11,1 10,5 9,9 Halm Kg/svin Dyrlæge Kr./svin levering af smågrise, kr. pr. gris Kr./svin Diverse udgifter Kr./svin

12 Tabel 4.1b De teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion V-stald Velfærds- stald stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser stipla dser Biologiske faktorer Enhed Foderforbrug pr. kg tilvækst smågrisebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,72 2,67 2,67 Foderforbrug pr kg tilvækst slagtesvinebl. FE/kg 2,67 2,67 2,67 2,72 2,67 2,67 Daglig tilvækst Døde slagtesvin i pct. af indkøbte % 2,6 2,6 2,6 3,6 3,6 3,6 Kasserede slagtesvin i pct. af producerede % 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Tidsforbrug pr. produceret slagtesvin min/svin 10,9 10,3 9,7 11,4 10,8 10,2 Halm Kg/svin Dyrlæge Kr./svin Medicin levering af smågrise, kr. pr. gris Kr./svin 4 12 Diverse udgifter Som begrundelser for tallene i tabel 4.1a og 4.1b. angiver VSP: - Miljøstald, 2/3 del fast gulv giver øget svineri og dermed øget arbejde - Klimavenlig stald, naturlig ventilation og 1/3 del fast gulv giver mindre mulighed for at styre luften og dermed risiko for øget halebid samt øget risiko for svineri - V-stald 1/3 del fast gulv giver øget risiko for svineri - Velfærdsstald, 2/3 del fast gulv giver øget risiko for svineri, halmforbruget er fastsat efter at der gns. bruges 70 g pr. dag pr gris. Der mangler oplysning om hvordan halmen skal tildeles. Der skal gives 350 kg daglig til 5000 stipladser fordelt på 338 stier så det tager da noget tid. Der skal bruges i alt 128 t halm årligt så der skal også en del opbevaringskapacitet til. Der forudsættes en liniær skalering af foderladekapaciteten. Forudsætninger vedrørende solceller Det forudsættes, at et solcelleanlæg dækker 900 m 2 (Andersen 2013). Produktionen på et sådant anlæg vil skønsmæssigt ligge på 133 kwp/m 2 panel, hvilket svarer til kwh. Ved en investering på kr. pr. kwh opnås en anslået investeringssum på 1,5 mio. kr. Dertil skal lægges reinvestering i invertere hvert 12. år på ca kr., (Thalbitzer 2013). Det forudsættes endvidere, at alt det producerede el sælges til el-nettet. jf. regeringsaftalen fra 2012 vedrørende strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg (Kebmin 2012) til en afregningspris på 130 øre de første 10 år og derefter 60 øre. Eftersom købsprisen for el fra nettet er antaget at være 82 øre, vil det bedste kunne betale sig de første 10 år at sælge alt strømmen til nettet og dermed på en nettofortjeneste på 48 øre pr. kwh. Efter de 10 år kan det endvidere overvejes at anvende den producerede el til at fortrænge noget af den indkøbte el fra nettet. I de driftsøkonomiske beregninger vil dette

13 imidlertid ikke have nogen signifikant indvirkning på NPV resultatet, da betydningen af de ca. 20 øre pr. kwh er marginal grundet diskontering. Forudsætninger vedrørende biogas I forbindelse med biogasproduktion indgår der i scenariemodellerne to forskellige kildesepareringsmetoder, hvis formål er at øge tørstofprocenten i gyllen inden denne køres til bioforgasning, hvorved transportomkostningerne totalt set forventes at falde. Det antages at hvis landmanden investerer i kildesepareringsteknologi vil denne også kunne høste gevinsten af de reducerede transportomkostninger. Hvis der ikke investeres i kildesepareringsudstyr antages det at landmanden udlåner gyllen til biogasanlægget, som afholder transportomkostningerne til gylletransporten. Ifølge Andersen et al. (2013) vil de to kildesepareringsteknologier henholdsvis reducere den mængde der skal transporteres med 52 og 66 pct. Til gengæld øges transportomkostningerne pr. ton grundet den mindre vægtfylde. Det antages at transportomkostningerne til den kildeseparerede gylle ligger på niveau med transportomkostningerne til dybstrøelse, dvs. 42,88 kr./ton t/r (Hjort-Gregersen 2013). Ifølge Bojesen et al. (2014) beløber transportomkostningerne til rågylle sig til 26,8 kr./ton t/r til et biogasanlæg der producerer 7 mio. m 3 metan og med en gennemsnitlig transportafstand på 16,8 km. Leveringsaftaler er i beregningerne antaget til at gælde i 15 år (Djurs bioenergi 2013). Prismæssige forudsætninger Prisforudsætninger vedr. noteringen på slagtesvin, foderpriser, vand- og elpris mv. er blevet fastlagt af IFRO. Disse prisforudsætninger er vist i tabel 4.2. Det er tilstræbt at anvende forventede gennemsnitspriser over en periode på 25 år. Sådanne forventede gennemsnitspriser er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed. Tabel 4.2. Anvendte prisforudsætninger Beskrivelse: Enhed: Estimat: Dokumentation: Notering Kr./kg 10,79 Landbrug & Fødevarer (2013): Slagtesvinenotering indtil uge 50, gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: ng_slagtesvin_2010_-.aspx Efterbetaling Kr./kg 0,82 Landbrug & Fødevarer (2013): Efterbetaling beregnet som gennemsnit over årene. Tilgængelig på internet: ker.aspx Smågrisepris 30 kg Kr./stk. 385,73 Videncenter for Svineproduktion (2013): Smågrisenotering indtil uge 50 (basis 30 kg), gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: Produktionsafgift Kr./stk. 5,60 Retsinformation.dk (2013): Gældende produktionsafgift for 2013: Tilgængelig på internet: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Slagtesvineblanding Kr./FE 1,92 Videncenter for Svineproduktion (2013): Foderpris indtil uge 50 gennemsnit beregnet på tal fra: Tilgængelig på internet: Gns. timeløn Kr./time 175,67 Danmarks Statistik (2013): Timelønnen er beregnet som et gennemsnit over årene 13

14 (6121 Arbejde med opdræt af husdyr, ekskl. Fjerkræ): Tilgængelig på internet: Div. stykomk. sl.svin Kr./stk. 4,00 Modtaget fra VSP Finn Udesen (se vedlagte) Vandpris Kr./m 3 7,75 Vogdrup-Schmidt, M. og Jacobsen, B.H. Økonomisk analyse af vandanvendelsen Del af basisanalysen for Vandplan Rapport. Udgivet af Naturstyrelsen. December Halmpris Kr./kg 0,15 citeret 18/ Gylleudbringning Kr./tons 15,00 Håndbog til driftsplanlægning 2013: Landbrugsforlaget (2013), 52. udgave Realrente % 4,00 Energistyrelsen (2013): Opdateret tillægsblad om kalkulationsrente, levetid og reference til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2005 (Beregningseksempler revideret juli 2007) Elpris køb Kr./kWh 0,82 82&netcompany=SEAS-NVE+A.m.b.A.&customergroup=corporate&ratetype=FlatRate Elpris salg Kr./kWh 1,30-0,60 klima-energi-bygningspolitik/energiforsyning-effektivitet-0-1/sol%20aftale% finaltilweb.pdf Pris svovlsyre Kr./kg 2,25 jf. Månemodel vers. 1.7, modtaget fra Agrotech. Pris flokkuleringsmiddel Div. kap.omk sl.svin - Forsikring - Ejendomsskat Kr./l 15,00 Kr. 8,65 Danmarks Statistik (2013): Diverse kapacitetsomkostninger er beregnet som et gennemsnit over årene for bedrifter over slagtesvin/år: Kilde: mv. I overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer er anvendt en realrente på 4 pct. pro anno som kalkulationsrente i investeringsberegningerne. Realrenten er anvendt, idet der regnes i faste priser. Det betyder samtidigt, at det antages, at alle priser som vist i tabel 4.2 stiger i takt med inflationen. Hvad angår investeringspriserne på stalde, andre anlæg, inventar, miljøteknologier og andre aktiver, er disse blevet modtaget fra AgroTech. Det samme gælder antagelserne vedrørende levetider, vedligehold og diverse andre omkostninger direkte relateret til disse aktiver. I investeringsberegningerne er det antaget, at der ved udskiftning af afskrevne aktiver, reinvesteres i den samme teknologi. Det skyldes, at det vil være alt for usikkert at spå om den teknologiske udvikling år ud i fremtiden. 14

15 5. Resultater Sammenligning af de 5 stald scenarier for 3 forskellige størrelser af stalde I det følgende forudsættes det, at der indkøbes et antal smågrise svarende til 4 gange antallet af stipladser. Nogle af disse dør i stalden, herudover kasseres nogle på slagteriet. Derfor afviger antallet af producerede slagtesvin fra antallet af solgte slagtesvin. Det forudsættes ligeledes, at der geninvesteres i de teknologier, der har kortere levetid end de 25 år (staldens levetid) til samme beløb som initialinvesteringen. Hvis reinvesteringen ikke er helt afskrevet ved udløb af år 25, forudsættes det, at restsaldoen ved udløbet af år 25 svarer til aktivets værdi. Det forudsættes endvidere, at der er et indkøringstab svarende til 25 pct. af dækningsbidraget i år 1. N, lugt- og klima emissionsreduktionerne er beregnet ud fra det oplyste materiale fra AgroTech (Kai et al. 2013a&b, Andersen et al. 2013a&b, Andersen 2013). Emissionsreduktionerne er beregnet ved at forudsætte en successiv teknologiafhængig reduktion efter gødningen har forladt grisen. Dvs. når gødningen rammer spalterne vil der, afhængigt af spaltetypen, ske en reduktion i emissionen i forhold til 2013-Referencestaldens spalter. Det der er tilbage heraf kan således reduceres yderligere med andre forskellige teknologiske tiltag. Den samlede emissionsreduktion forudsætter derfor, at der er additiv sammenhæng mellem de forskellige teknologier. Positive eller negative synergieffekter mellem teknologier er ikke medregnet, da disse effekter ikke er kendte. Ved et policy scenarie baseret på ny lovgivning (se tabel 3.3) beregnes, hvor mange ekstra svin landmanden må producere ved de forskellige månegrisscenarier og staldstørrelser. De ekstra svin er beregnet med udgangspunkt i N-emissionen fra 2013-Referencestalden for alle staldtyper. Formlen angives som: hvor x angiver de forskellige nye staldtyper (månegrisstalde) og Total emission samt Emission pr. svin er angivet for N. Såfremt det antages, dels at landmanden får lov at have samme emissionsudledning som Referencestalden, dels at landmanden beholder hele emissionsgevinsten, er i tabel 5.1, 5.2 og 5.3 angivet det antal ekstra svin, som kan produceres som følge af en reduceret N-emission. Såfremt landmanden skal dele den reducerede emission med samfundet, kan de ekstra producerede grise beregnes ved at dividere med fx 2, hvis emissionsreduktionen skal deles lige over. Skal samfundet derimod have hele gevinsten, kan den sparede emission aflæses direkte i tabellerne. Udelukkende det antal slagtesvin, som kan produceres ekstra som følge af en lavere N-emission er blevet beregnet. Det kunne også have været relevant fx at beregne effekten af en reduktion i emissionen af fosfor (P). Imidlertid foreligger der for P udelukkende data for en enkelt teknologi (differentieret fodring i Velfærdsstalden). I tabel 5.1 ses de overordnede resultater for en produktion med en størrelse på stipladser. 15

16 Tabel 5.1: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med størrelsen på stipladser Oversigt ved 2500 Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 14,92 0,81-7,06 7,14-9,40 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,25 0,20 0,20 0,17 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk Af tabel 5.1 fremgår det, at der er en negativ nutidsværdi for den klimavenlige stald og velfærdsstalden, hvorfor det ikke vil være økonomisk rentabelt at investere i disse staldtyper med denne staldkapacitet under de givne forudsætninger. Af tallene for N-reduktion ses det, at miljøstalden har den højeste effekt, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald. I et policy-scenarie hvor landmanden får hele gevinsten ved at producere til loftet af emissionsgrænsen for N, vil han kunne producere yderligere svin med en fortjeneste på 0,81 kr. pr. svin (i nutidsværdiberegningerne er byggeomkostningerne allerede indregnet), hvis han bygger en miljøstald. I tabel 5.2 ses de overordnede resultater for en produktion med en staldstørrelse på stipladser. Tabel 5.2: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med en størrelse på stipladser Oversigt ved 5000 Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 21,64 9,28 6,45 13,63 5,38 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,20 0,14 0,15 0,12 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk

17 Af tabel 5.2 fremgår det, at der er en positiv nutidsværdi for alle scenarier ved en staldkapacitet på stipladser. Af tallene for N-reduktion ses det, at miljøstalden har den højeste effekt, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald. Tabel 5.3: NPV samt miljøreduktioner for en produktion med en størrelse på stipladser Oversigt ved Stipladser 2013-Reference stald Miljøstald Klimavenlig stald V-stald Velfærdsstald Producerede slagtesvin, stk NPV, (i 1000 kr.) NPV/produceret svin, kr./stk. 25,47 14,04 13,72 17,41 11,09 N-reduktion (kg N) N-reduktion/produceret svin (kg N) - 0,17 0,11 0,12 0,08 Lugt-reduktion (OU(e)) Lugt-reduktion/produceret svin (OU(e)) CO2-reduktion (kg CO2(e)) , CO2-reduktion/produceret svin (kg CO2(e)) - 17,74 0,06 21,16 17,60 Ekstra svin (udelukkende baseret på N emission), stk Af tabel 5.3 ses det, at alle stalde også har en positiv nutidsværdi ved en staldkapacitet på stipladser. Det ses at miljøstalden har den største N-reduktion, efterfulgt af V-stalden og den klimavenlige stald Referencestalden Referencestalden er i IFROs beregningsmodel en stald, som opfylder gældende lovgivning i For at gøre stalden lovlig (ved at sænke emissionen af N) er der anvendt gylleforsuring med en mængde syre svarende til, at stalden præcis opfylder gældende lovgivning. Det vil sige en N- emission på henholdsvis 0,296; 0,242 og 0,21 kg N pr. svin for de tre staldstørrelser. Der kan derfor godt opnås en større reduktion i N-emissionen ved anvendelse af en øget mængde syre. I tabel 5.4 ses det, at det er beregnet, at gylleforsuring har en diskonteret omkostning på kr. i år 0. Gylleforsuringens reducerende effekt på N-emission er her beregnet til 0,492 kg N pr. stiplads. I en referencestald uden gylleforsuring udleder et slagtesvin 0,419 kg N svarende til 1,676 kg N pr. stiplads. Som følge heraf kan den procentvise effekt af teknologien beregnes til 29,36 pct. Ved brug af gylleforsuring fjernes således 29,36 pct. af N-emissionen. Af de resterende 70,64 pct. fjernes nu yderligere 0,012 kg N pr. stiplads, svarende til 1 pct. af 1,676 kg N pr. stiplads, ved brug af overdækning af gyllebeholderen. Der er således i alt fjernet 0,504 kg N af de 1,676 kg N pr. stiplads svarende til 30,07 pct. Man kan med andre ord ikke summere procenterne i kolonne 5, som man kunne fristes til. Det er her vigtigt at erindre, at der regnes successivt på emissionssaldoen. 17

18 Tabel 5.4: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser 2013 reference stald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,36 116,57 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 285,40 Tabel 5.5: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser 2013 reference stald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,24 49,67 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 349,09 Tabel 5.6: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2013 reference stald NPV (kr.) 2/3 spalter & 1/3 drænet gulv - 0, ,00 - Gylleforsuring , ,88 29,14 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00 402,28 I tabel 5.4, 5.5 og 5.6 er vist effekterne af de enkelte teknologier i 2013-Referencestalden for de tre staldstørrelser. Det er et gennemgående karakteristika for alle staldscenarierne, at omkostningen til at fjerne et kg N stiger des længere væk man kommer fra kilden (grisen), samt at det bliver marginalt dyrere at fjerne et kg N jo mere der er fjernet i forvejen. I tabel 5.7, 5.8 og 5.9 nedenfor er vist følsomhedsanalyser på NPV i relation til udvalgte forudsætninger. Det ses, at den største følsomhed på NPV er noteringen på slagtesvin. Historisk har denne pris fluktueret meget. Det ses endvidere af tabellerne, at smågriseprisen ligeledes har stor indflydelse på NPV for alle tre niveauer af produktionskapacitet. Følsomhedsberegningerne er gennemført ved at se, hvad der sker med nutidsværdien i modellen, hvis man hæver/sænker eksempelvis noteringen med 25 pct. fra det oprindelige basisniveau, når alle andre variable i modellen holdes uændret. 18

19 Tabel 5.7: Følsomheder for 2013-referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser 2013-Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -30,35 3,68 37,71 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 18,75 3,68-11,38 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 13,74 3,68-6,38 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 NPV (mio. kr.) 10,27 3,68-1,94 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 13,74 3,68-6,38 Arbejdstid (min/prod. Svin) 7,80 10,40 13,00 NPV (mio. kr.) 4,85 3,68 2,51 Tabel 5.8: Følsomheder for 2013-Referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser 2013-Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -57,39 10,68 78,74 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 40,81 10,68-19,45 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 30,80 10,68-9,44 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 NPV (mio. kr.) 29,80 10,68-5,64 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 30,80 10,68-9,44 Arbejdstid (min/prod. Svin) 7,35 9,80 12,25 NPV (mio. kr.) 12,89 10,68 8,46 Tabel 5.9: Følsomheder for 2013-Referencestalden: udsving er +/- 25 % med stipladser Referencestald med stipladser Følsomheder (NPV) -25% 0 +25% Notering (kr./kg) 8,09 10,79 13,49 NPV (mio. kr.) -110,99 25,14 161,27 Smågrisepris (kr./stk.) 289,30 385,73 482,16 NPV (mio. kr.) 85,40 25,14-35,12 Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,44 1,92 2,40 NPV (mio. kr.) 65,38 25,14-15,10 Rente (%) 0,03 0,04 0,05 19

20 NPV (mio. kr.) 70,16 25,14-13,28 Foderforbrug (FE/kg) 2,00 2,67 3,34 NPV (mio. kr.) 65,38 25,14-15,10 Arbejdstid (min/prod. Svin) 6,90 9,20 11,50 NPV (mio. kr.) 29,29 25,14 20,99 Miljøstalden Miljøstalden er den stald, der generelt scorer højest med hensyn til reduktion af N-emissionen. Af tabel 5.10, 5.11 og 5.12 ses omkostningen til at fjerne 1 kg N samt den procentvise effekt af de enkelte teknologier i Miljøstalden. Den høje effekt i Miljøstalden skyldes i væsentlig grad brugen af kildeseparering med bælte, samt anvendelsen af 20 pct. syreskrubning gennem gulvkanal i Miljøstalden. Endvidere fremkommer den høje effekt af disse teknologier på grund af den nedsatte anvendelse af svovlsyre i 2013-Referencestalden, hvilket efterlader en større emissionssaldo til de øvrige teknologier. Tabel 5.10: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved stipladser Miljøstald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 fast, 1/3 spalte gulv , ,00 21,99 Støbejernsrister , ,00 38,12 Hyppigudslusning - 0, ,00 - Kildeseperation, bælte , ,00 31,19 Urinforsuring , ,00 - Højtrykskøling , ,25 771,47 20% syreskrubning gennem gulvkanal , ,00 167,70 Gyllebeholder med fast overdækning , , ,02 Overvågning af emissioner , ,00 - Gulvudsug , ,00 - Styret gøde adfærd - 0, ,00 - Fællesbiogas anlæg - -0, ,74 EC-ventilation , ,00 - Tabel 5.11: Effekt at miljøteknologier: NPV og omkostning til fjernelse af 1 kg N ved 5000 stipladser Miljøstald NPV (kr.) Reduceret N- emission pr. stiplads (kg N) Reduceret total N-emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi (%) Omkostning til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) 2/3 fast, 1/3 spalte gulv , ,00 21,99 Støbejernsrister , ,00 38,12 Hyppigudslusning - 0, ,00 - Kildeseperation, bælte , ,00 27,39 Urinforsuring , ,00-20

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013

Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vil den realiserede vision se ud i form af en modelstald for fremtidens bæredygtige og effektive

Læs mere

Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27 Disposition

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere