Budget 2012 Budgetoverslagsårene Service & Økonomi Budget- og planredegørelse

Transkript

1 2012 overslagsårene Service & Økonomi - og planredegørelse

2 November 2011 Redaktion og layout: Økonomi og Indkøb samt direktørområderne Tryk: Svendborg Kommunes grafiske afdeling Oplag: 150 stk. Redaktionel note: Denne publikation er en del af Svendborg Kommunes samlede information om service, planlægning og budget Publikationen indeholder generel information om mål og indhold i kommunens opgaver og om budgettet for Service og økonomi kan læses på kommunens hjemmeside og udleveres som hæfte i Rådhusbutikken og på Biblioteket. Det kan også oplyses, at der på hjemmesiderne og kan findes en lang række statistiske og økonomiske informationer for alle landets kommuner. Yderligere information om publikationerne kan ske ved henvendelse til: Svendborg Kommune Økonomi og Indkøb Ramsherred Svendborg Tlf.: Jens.otto.kromann@svendborg.dk Side 1

3 Forord I Svendborg kommune har vi det seneste år været i gang med en hestekur og en konsolidering af kommunens økonomi. Således er der i budgettet 2011 foretaget en markant opbremsning. Samlet set er der gennemført meget store besparelser. Mange borgere og medarbejdere oplever i dagligdagen virkningerne af strukturtilpasninger på skoler, dagtilbud og ældreområdet. Kommunens administration har gennemgået store tilpasninger i organisationen, og der gennemført besparelser på en række andre områder. Det har indimellem været en smertefuld proces for alle involverede parter, men arbejdet med de mange ændringer og tilpasninger bærer nu frugt. Jeg kan derfor glæde mig over, at vi ikke for 2012 igen skulle vedtage et budget med nye besparelser. Som følge af finanskrisen må vi fortsat indstille os på meget beskedne vækstmuligheder i de kommunale budgetter i de kommende år. Der er ikke noget råderum i den samlede offentlige husholdning, så aftalen med regeringen er, at kommunerne selv må løse problemerne ved nytænkning af opgaveløsningen og forbedret udnyttelse af ressourcerne. I Svendborg vil vi videreføre den økonomiske politik, som fastlægger rammerne for budgetlægningen i resten af byrådsperioden, med driftsoverskud på minimum 100 mio. kr. og en disponibel kassebeholdning i intervallet mio. kr. I 2012 kan vi fastholde det nuværende serviceniveau, og samtidig er der blevet råd til mindre udvidelser og forbedringer på driften. Et godt eksempel er Svendborgprojektet, som giver mulighed for at udbrede de positive erfaringer til alle skoler. På investeringssiden indeholder budgettet et stort og ambitiøst anlægsprogram på en halv mia. kr. over de næste 4 år. Det er investeringer som skal medvirke til øget bosætning og vækst både i Svendborg By og i lokalsamfundene, flere bæredygtige løsninger for klima og miljø, styrket erhvervsudvikling, bedre sundhed og forebyggelse og bedre rammer for frivillighed Det samlede resultat for 2012-budgettet, som er dette byråds andet, må betegnes som et budget i balance, uden en ny sparebuket og med plads til solide investeringer i fremtiden. Svendborg Kommune har i dag en økonomi, der hænger sammen på lang sigt. Betingelsen er dog, at vi holder godt fast i rattet og fortsætter med en meget stram styring af udgifter og indtægter. Curt Sørensen Borgmester

4 Indholdsfortegnelse forlig 2012 Side 5 Kommunen og lokalsamfundet Side 9 Økonomiudvalget Side 19 - Administration Side 22 - Økonomisk sikring Side 26 Udvalget for Miljø og Teknik Side 29 - Entreprenørafdelingen Side 33 - Beredskab Side 34 - Byg, Vej og Miljø Side 36 - Anlæg og Ejendom Side 38 - Natur og Vand Side 41 - Sekretariat og Udvikling Side 43 Arbejdsmarkedsudvalget Side 47 - Jobcenter Side 49 - Beskæftigelsesindsats Side 50 - Sociale ydelser Side 54 - Sygedagpenge Side 55 - Forsikrede ledige Side 57 Erhvervsudvalget Side 59 - Erhvev og turisme Side 62 - Borgerservice Side 64 - IT og telefoni Side 66 Udvalget for Kultur og Planlægning Side 67 - Bibliotek Side 70 - Musikskole Side 71 - Ungdomsskole Side 72 - Kultur og Fritid Side 74 - Plan og GIS Side 76 - Udvikling og Erhverv Side 78 - Trafik Side 79 Udvalget for Børn og Unge Side 81 - Skoleområdet Side 85 - Dagtilbudsområdet Side 89 - Familieafdelingen (børn og unge med særlige behov) Side 92 - PPR Side 97 - Specialundervisning for voksne Side 99 - Ungdommens uddannelsesvejledning Side 103 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Side Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Side Træning Side Tandplejen Side Sundhedsplejen Side Sundhedsfremme og forebyggelse Side 115

5 Indholdsfortegnelse Socialudvalget Side Ældreområdet Side Myndighedsafdelingen Side Hjemmeplejen Side Plejecentrene Side Socialområdet Side Sekretariatet Side 133 Nærdemokratiudvalget Side Nærdemokrati Side 137 og anlæg Side 139 Resultatopgørelse med bemærkninger Side 141 Takstoversigt Side 145

6 forlig 2012 Velfærd og vækst Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Tværsocialistisk Liste, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Masoum Moradi har i dag indgået en aftale om Svendborg Kommunes økonomi i Bæredygtig økonomi I budget 2011 blev der gennemført store effektiviseringer samt en tilpasning af kommunens serviceniveau. Det var nødvendigt for at sikre en grundlæggende balance mellem kommunens udgifter og indtægter. Det betyder, at kommunen i dag har en økonomi, der er i balance på langt sigt. Svendborg Kommune kan derfor fastholde det nuværende serviceniveau og samtidig sikre plads til mindre udvidelser og forbedringer. Kassebeholdningen er dog begrænset og der er fortsat behov for en stram økonomisk styring. Forliget fastholder derfor de centrale økonomiske målsætninger, der skal sikre en bæredygtig, troværdig og robust økonomi i hele budgetperioden: soverskud skal udgøre ca. 100 mio. kr. Kommunens gennemsnitlige likviditet skal være mio. kr. Dermed sikres grundlaget for en fastholdelse af kommunens serviceydelser i de kommende år. Disponeringen af overskuddet i forhold til disse målsætninger sker efter aftale mellem forligsparterne i overensstemmelse med budgetaftalen for Ændringer i skattesatserne forudsætter enighed i forligskredsen. Byudvikling og lokal bæredygtighed Vi har behov for øget bosætning og vækst, men konkurrencen om bosætning er hård og derfor skal vi investere i vores by og i vore lokalsamfund. forliget indebærer derfor: Havneudvikling. Indenfor det eksisterende budget i 2012 og 2013 på årligt 4,1 mio. kr. gennemføres en masterplan for Frederiksø og grundsalgskonkurrencer for områderne Jessens Mole og Nordre Kaj. Omdannelse af torvet og tilgrænsende byrum. Der afsættes 10,8 mio. kr. i Beløbet skal sikre, at der udvikles en robust helhedsplan, der skaber forudsætningerne for omdannelse og nyanlæg af et sammenhængende byrumsforløb, der kan spille en vital rolle for en positiv byudvikling. Trafikterminalen. Der afsættes yderligere 1,1 mio. kr. i 2013, der sikrer, at det skitserede projekt kan gennemføres. Det nye samlingspunkt for den kollektive trafik skal - sammen med en ny trafikplan - sikre et stærkt forbedret serviceniveau i bytrafikken og den åbne skolekørsel i landdistrikterne. Hertil kommer teletaxi i hele kommunen. Til byudviklingsområdet Tankefuld er der i budget 2012 afsat 8,7 mio. kr., mens øvrige nye initiativer budgetlægges fra Pulje til medfinansiering af lokale initiativer. Der afsættes 3 mio. kr. i 2012 og yderligere 6 mio. kr. i årene til området. Beløbet skal understøtte mulighederne for at realisere de projekter, der udvikles med henblik at skabe bedre kultur- og fritidsfaciliteter i lokalområderne. Udvalget for Kultur og Planlægning udarbejder efterfølgende principper for udmøntningen af puljen, der godkendes af forligspartierne. Herudover er der i 2012 afsat en ramme til lånegaranti vedrørende etablering af Skårup Idræts- og Kulturcenter. Side 5

7 forlig 2012 Grønne investeringer Kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til håndteringen af vores klimaudfordring. Svendborg Kommune har derfor vedtaget en klimapolitik og en CO 2 -handlingsplan. Målsætningen er en CO 2 - reduktion på 3% om året. Grønne investeringer kan samtidig være en afgørende vækstdriver. forliget indebærer derfor: Etablering af et ESCO-samarbejde. Det betyder, at der i afsættes i alt 72,1 mio. kr. til gennemførelse af energibesparelser i de kommunale bygninger, hvor projektet sikres gennemført af en privat totalentreprenør efter udbud. Besparelserne er garanterede og dækker ydelserne på lånefinansieringen. En styrkelse af det offentlig-private samarbejde om Go 2 Green samarbejdet, så der fremover er kr. til rådighed årligt. Grøn vækst, der skal sikre erhvervs- og vækstmuligheder i landdistrikterne. Til gennemførelse af statens vandplaner og Natura 2000-planer samt pleje af beskyttet natur afsættes der årligt 1,6 mio. kr. Styrket erhvervsudvikling Det er afgørende, at der skabes flere arbejdspladser og øget vækst. Vi skal derfor skabe gode rammebetingelser for vores erhvervsliv og et godt erhvervsklima. Svendborg har derfor været blandt initiativtagerne til etableringen af Udvikling Fyn, der skal professionalisere den fynske erhvervs- og turisme service. Der er ligeledes taget initiativ til etablering af fremtidsfabrikken, der skal sikre kompetenceudvikling og optimale rammevilkår for iværksættere. I øjeblikket er der taget initiativer, der skal forbedre det lokale erhvervsklima. forliget sikrer, at disse tiltag forstærkes: Et omfattende anlægsprogram, herunder ESCO, der skal sikre en gunstig effekt i forhold til den lokale beskæftigelse og understøtter kommunens vækststrategi. En styrket byggesagsbehandling skal sikre kortere sagsbehandlingstid. Der afsættes yderligere 1 mio. kr. til opprioritering af sagsbehandlingen. Den øgede aktivitet betyder yderligere indtægter for kr. Gennem revideret og adfærdsregulerende takstniveau sikres en bedre udnyttelse af P- pladserne i midtbyen Der fastholdes et betalingsprincip for stadepladser/udeservering, men afgiften nedsættes med 1/3 del Sundhed og forebyggelse Med kommunalreformen fik kommunerne en helt central rolle på sundhedsområdet. Svendborg har derfor etableret idrætsskoler på flere af folkeskolerne. I tilknytning hertil gennemføres verdens største forskningsprojekt om sammenhængen mellem idræt, skader, sundhed og læring. De foreløbige forskningsresultater viser, at kommunens satsning er rigtig. Derfor skal indsatsen forstærkes. forliget indebærer derfor: Idrætsskoler og sportsklasser. Svendborgprojektet og forskerarbejdspladser Der afsættes ekstra 1,8 mio. kr. i 2012 stigende til 5,1 mio. kr. årligt til udrulning af idrætsskoleprojekt for 0-6 klasse med frivillighed for den enkelte skole. Over de kommende 3 år etableres samtidig 3 sportsklasser på Nymarksskolen for Klasse. Team Danmark-aftalen videreføres, så der sikres fortsat fokus på Svendborg som en idrætskommune. Side 6

8 forlig 2012 Trafiksikre skoleveje prioriteres højt med 8 mio. kr. i der allerede er frigivet i og 4 mio. kr. i hvert af de følgende år. Herudover afsættes særskilte, årlige puljer til små trafiksikkerhedsprojekter og medfinansiering af statspuljer til trafikprojekter. Til opførelse af SG-huset er der tidligere afsat 20,7 mio.kr. inkl. køb af SG-hallen samt 1,5 mio. kr. årligt i driftstilskud. Der stilles yderligere en lånegaranti på 14,7 mio. kr. således at projektet forventes opført i løbet af I forlængelse af forligsaftalen for 2011 er forligspartierne enige om at undersøge muligheden for at reducere kommunens driftsudgifter til MidtByhallen. LOMA. Der afsættes kr. i 2012 og kr. fra 2013 til LOMA-projektet på Nymarkskolen med henblik på at skabe et ungdomspædagogisk læringsmiljø omkring lokal madlavning og ernæringslære. Udsatte-TEAM. Der afsættes årligt kr. til udgående sagsbehandlingsfunktion for at øge fleksibiliteten og kvaliteten i sagsbehandlingen for de svageste borgere. Det tilføres Jobcentret kr. for at fremme tidlig indsats og hurtig afklaring. Frivillighed 2011 er internationalt frivillighedsår. Det markerer blandt andet, at frivillige ressourcer er nødvendige for at opretholde vores velfærd. Kommunerne kan og skal ikke løfte alle opgaver. Vi skal derfor understøtte initiativer, hvor frivillige bidrager til at løse samfundsopgaver. forliget indebærer derfor: Frivillighedspulje ( 18). Der sættes 0,3 mio. kr. årligt til udvidelse af tilskudspulje til frivillige organisationer Hallejen fastholdes på nuværende niveau for at tilgodese det frivillige arbejde i de lokale foreninger Andre emner Som følge af øget elevtilgang til Ungdomsskolen tilføres kr. årligt. Socialudvalget undersøger, om der kan skabes rammer for videreførsel af det frivillige initiativ i Sygekassens Hjem. Såfremt der vurderes behov for at tilføre ressourcer inden budgetlægningen for 2013 sker dette inden for udvalgets ramme, og sagen indgår efterfølgende i budgetlægningen for Forligspartierne ser positivt på mulighederne for at understøtte et konkret projekt fra Svendborg Museum/Maritimt oplevelsescenter. Side 7

9 forlig 2012 Publikationens indhold Publikationen er opdelt efter de politiske udvalgs ansvarsområder. Inden udvalgsområderne beskrives, er der et afsnit om kommunen og lokalsamfundet, som redegør for samspillet mellem budget og kommuneplan. Afslutningsvis er der en kommenteret resultatopgørelse samt en oversigt over de mest almindelige takster. I taloversigterne er indtægter, hvor andet ikke er nævnt, angivet med -, mens udgifter er angivet med +. Vedtaget budget 2012 er anført i pågældende års prisniveau (løbende priser). tet for 2013 og overslagsårene 2014, 2015 og 2016 er anført i prisniveauet for 2012 (faste priser). I forbindelse med kommunevalget den 10. november 2009 blev der valgt 11 nye medlemmer af Byrådet. I forbindelse med konstitueringen den 8. december 2009 blev det besluttet at udvide antallet af ståede udvalg fra 7 til 9. Nedenfor er vist sammensætningen af de ståede udvalg. Økonomiudvalget: Udvalget for Børn og Unge: Socialudvalget: Curt Sørensen (fmd.) Hanne Klit (fmd.) Lars Erik Hornemann (fmd.) Hanne Klit (næstfmd.) Arne Ebsen (næstfmd.) Masoum Moradi (næstfmd.) Ove Engstrøm Pia Dam Grete Schødts Bruno Hansen Henrik Nielsen Bjarne Hansen Arne Ebsen Masoum Moradi Bente Bondebjerg Lars Erik Hornemann Lise-Lotte Tilsted Tina Petersen Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Ulla Larsen Jesper Ullemose Birger Jensen Jesper Kiel Jesper Kiel Udvalget for Miljø Arbejdsmarkedsudvalget: Udvalget for Kultur og Teknik: og Planlægning: Flemming Madsen (fmd.) Grete Schødts (fmd.) Bruno Hansen (fmd.) Jesper Kiel (næstfmd.) Bente Bondebjerg (næstfmd.) Bo Hansen (næstfmd.) Christian Kaastrup Bo Hansen Gert Rasmussen Mogens Stampe Christian Kaastrup Flemming Madsen Jens Munk Per Ulrik Jørgense Morten S. Petersen Birger Jensen Jeppe Ottosen Ulrik Sand Larsen Jeppe Ottosen Jesper Ullemose Per Ulrik Jørgensen Sundheds- og Erhvervsudvalget: Nærdemokratiudvalget: Forebyggelsesudv.: Masoum Moradi (fmd.) Henrik Nielsen (fmd.) Arne Ebsen (fmd.) Gert Rasmussen (næstfmd.) Bjarne Hansen (næstfmd.) Pia Dam (næstfmd.) Bo Hansen Christian Kaastrup Mogens Stampe Ulrik Sand Larsen Grete Schødts Jens Munk Ulla Larsen Morten S. Petersen Mette Kristensen Side 8

10 Kommunen og Lokalsamfundet Planer Planstrategi og kommuneplan Kommuneplanlægningen bidrager til at fastlægge de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og derved sætte rammerne for borgernes og virksomhedernes handlingsmuligheder. Kommuneplanen skal sikre, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber samt sikre en hensigtsmæssig udvikling i kommunen. Endelig skal offentligheden inddrages i videst muligt omfang i planlægningsarbejdet. Byrådet anser derfor kommuneplanen for vigtig, fordi den har en rolle som den bærende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder og interesseorganisationer kan orientere sig om kommunens mål, udviklingsplaner og reglerne for arealanvendelsen i Kommunens byer og lokalområder. Alle kommuner skal revidere deres kommuneplan hvert fjerde år. Revisionen indledes med udarbejdelsen af en planstrategi, som alle kommunalbestyrelser skal offentliggøre i den første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om planlægningen siden seneste revision af kommuneplanen. På den baggrund skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der er grund til at arbejde en helt ny kommuneplan, eller om dele kan genbruges. Formålet med planstrategien er at give kommunalpolitikerne større mulighed for at tilrettelægge en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i kommunen, at give bedre mulighed for at prioritere hovedlinjer og hovedhandlinger for kommunens kommende udvikling i samspil med budgetplanlægningen, at øge det tværgående arbejde i kommunen samt styrke borgerinddragelsen i kommuneplanlægningen. Kommuneplan er en helhedsorienteret plan og indeholder emner dækkende fra Byudvikling over Mål til Retningslinier for anlæg til muslingeopdræt. Temaerne dækker således både over "hårde" og "bløde" temaer. Med kommuneplanen har Svendborg Kommune fået en ny opdeling i 13 lokalområder. Kommuneplanen foreligger som en digital plan, så det er muligt via Kommunens hjemmeside at sætte sig ind i både overordnede linjer i planen og detaljerede fremtidige bestemmelser, der gælder for ens egen ejendom og for naboområderne, hvor man bor eller driver virksomhed. Som grundlag for den kommende kommuneplanrevision er der igangsat en proces for udarbejdelse af planstrategi, lokal Agenda 21-strategi og landdistriktspolitik for Svendborg Kommune, sammenskrevet som én strategi. Der bygges videre på den eksisterende planstrategi og LA21-strategi (Strategi Svendborg 08), herunder den reviderede vision Svendborg Kommune og de udpegede tre strategiske temaer; kreativt liv, sundt liv og maritimt liv. Der er afholdt en borgerkonference i oktober som ramme for diskussion af kvaliteter og udviklingsmuligheder for Svendborg og det Sydfynske område, samtidig med at lokale aktører fik mulighed for at præsentere sig og komme med input. Strategikonferencen danner udgangspunkt for formuleringen af den egentlige strategi. Det er ikke et formelt lovkrav, at Byrådet sender planstrategien i høring, blot at der i processen skabes offentlig debat om strategien. Byrådet vælger dog, at Strategi Svendborg 11 sendes i offentlig høring, hvor der vil være mulighed for at kommentere strategien. Herefter skal strategien endeligt vedtages af Byrådet, hvilket forventes at ske i foråret Lokal Agenda 21 Parallelt med kommuneplanen udarbejdes som nævnt en strategi for den lokale indsats for bæredygtig udvikling en såkaldt lokal Agenda 21-stratregi. Agenda 21 er det populære navn for en handlingsplan for det 21. århundrede, som blev formuleret på FN s klimakonference i Rio de Janeiro i Målsætningen er at sikre et bæredygtigt, globalt miljø. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau. Lokale myndigheder verden over skal derfor udarbejde deres egne handlingsplaner, - lokal Agenda 21. Side 9

11 Kommunen og Lokalsamfundet Den lokale Agenda 21 kan ses som en samlende paraply for allerede igangværende og nye aktiviteter til fremme af en bæredygtig udvikling. Aktiviteterne skal ifølge Planloven tilgodese fem forhold, som er udtryk for en praktisk tolkning af det omfattende Rio-dokument: - Mindskelse af miljøbelastningen - Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse - Fremme af biologisk mangfoldighed - Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde - Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Lokal Agenda 21 er en opgave, der skal løses i fællesskab mellem Kommunen og borgerne. Kommunens opgave er at fungere som igangsætter og støtte initiativer fra virksomheder, borgere og institutioner m.m. Men borgerne og virksomhederne har i lighed med den kommunale administration hver især et ansvar for at feje for egen dør. I Svendborg har vi fundet det naturligt at tænke planstrategien og lokal Agenda 21-strategien som én. En bæredygtig udvikling er en forudsætning for at give fremtidige generationer mindst samme muligheder, som vi har i dag. De overordnede mål og emner for henholdsvis planstrategien og den lokale Agenda 21-strategi er således i vid udstrækning de samme, og dette er hovedargumentet for at tænke de to strategier som én. Svendborg Kommunes nuværende Lokal Agenda 21-strategi fremgår af Kommuneplan Miljøvurderinger Med Regeringens vedtagelse af Lov om Miljøvurdering, september 2009, forpligtiges Byrådet til at foretage miljøvurdering af alle planer og programmer, herunder kommune- og lokalplaner, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Formålet med miljøvurderinger er i lighed med lokal Agenda 21 at sikre en bæredygtig udvikling. VVM står for Vurderinger af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-reglerne er at vurdere de miljømæssige konsekvenser af anlæg og projekter, som må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, - inden bygherren får tilladelse til at igangsætte projektet. Processen med VVM gennemføres som et kommuneplantillæg for anlæg på land. Dette giver, sammen med kravet om en særlig VVM-redegørelse, en god mulighed for både offentligheden, politikere og bygherre at påvirke projektet, inden det tillades. De danske VVM-regler er baseret på et EU-direktiv, og der gælder derfor tilsvarende regler i andre EU-lande. Det fremgår af VVM-bekendtgørelsen, hvornår bygherren skal anmelde et projekt til kommunen med henblik på at få afgjort, om projektet er VVM-pligtigt, og der skal gennemføres en VVMvurdering. Eksempler på anlæg, der altid skal miljøvurderes, er vindmølleparker, anlæg til affaldsdeponering, større detailhandelscentre, større fritidsanlæg og større veje. For mindre anlæg såsom produktionsvirksomheder, rensningsanlæg og infrastrukturanlæg skal kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening skønne, om et projekt kan antages at påvirke miljøet væsentlig. Hvis ja, skal der gennemføres en VVM. Udover VVM er har kommunen også pligt til at miljøvurdere planer og programmer undertiden kaldes for SMV, der står for Strategisk MiljøVurdering. Reglerne fremgår af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og følger reglerne i et EU-direktiv. Miljøvurdering af planer og programmer foregår på niveauet før projektniveauet, før VVM, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Miljøvurderingen erstatter ikke planlovens krav om miljøvurdering af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt VVM. Alle planer og programmer, hvori der fastsættes rammer for fremtidige anlægstilladelser, skal screenes for strategisk miljøvurdering. Det gælder f.eks. kommune- og lokalplaner. På den baggrund vurderes det, hvorvidt der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Svendborg Kommune har siden kommunalreformen i 2007 været VVM-myndighed. Eksempelvis er der udarbejdet en VVM-redegørelse for den overordende vejstruktur i byudviklingsområdet Tankefuld, herunder omfattende udredninger omkring beskyttelse af de i området truede dyrearter og beskrivelse af afværgeforanstaltninger. Side 10

12 Kommunen og Lokalsamfundet Lokalplaner Lokalplaner er grundstenen i det danske plansystem. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete. Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i Kommunen og udbygningen med boliger og arbejdspladser, trafik mv. samt beskyttelse af natur- og miljø i hele kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Den kan regulere en lang række forhold om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje og stier og arkitektonisk udformning af et område. En lokalplan giver grundejeren ret til at bebygge og anvende ejendommene i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Større bygge og anlægsarbejder kan kun gennemføres på grundlag af en lokalplan. Begrebet større bygge og anlægsarbejder er en relativ størrelse. Hvad der er småt i København kan være stort i en mindre by. Der er lokalplanpligt, hvis der skal ske væsentlige ændringer i det eksisterende miljø. Der skal udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større bygge og anlægsarbejder. I 2011 har Svendborg Byråd vedtaget følgende lokalplaner: Nr. Titel Vedtaget 523 Boligområde mellem Myrehøjvej og Svendborg Sund Mar Rantzausmindekysten Aug Erhvervsområde ved Ryttervej Mar Bolig- og erhvervsområde - Sofienlund, Tankefuld Nord Jan Offentligt område ved Skovsbovej Hospice Sydfyn Aug Sundhedshus Gudme Sep-11 Derudover arbejdes der med følgende prioriterede lokalplaner: Nr. Titel Forventet vedtagelse 531 Transportcenter med liberale erhverv ved motorvejen Dec Plejecenter ved Stationsvej, Stenstrup Mar Boligområde vest for Krebsen, etape II Dec Grasten Camping Aug Boligområde i Brændskov Juni Boligområde Vestergårds Allé, Skårup, etape II Maj Boligområde Niels Hansens Vej 21 Jan Boligområde Stenstrup Juni Erhvervsområde Vindmøllevingeproduktion Okt Boligområde Assensvej, Stenstrup Dec Boligområde ved Gambøt Nov-12 Side 11

13 Kommunen og Lokalsamfundet Udviklingstræk Generelle udviklingstendenser De afgørende forudsætninger for planlægningen af de bærende kommunale indsatsområder er med samfundets forandring og udvikling i et stadig stigende tempo blevet dynamiske. Erhvervsudvikling, branchesammensætning og krav til rammebetingelser er ikke længere stabile faktorer ligesom flyttemønstre og husstandsantal heller ikke er stabilt. Virksomheder kommer og går, trafikken øges, nye boligområder skyder op og andre nedslides. Indkøbsmønstre forandres, traditionelle jobs forsvinder, uddannelseskravene øges osv. Tendensen til globalisering, øget samhandel og udflytning af produktionsvirksomhed til østlandene og fjernøsten har sat sine spor i beskæftigelsessituationen. Samfundet er på vej ind i en udvikling, hvor produktion af varer får mindre betydning til fordel for produktion af viden og information. Samtidig vil behovet for oplevelser være stigende, og kravene til en attraktiv lokalisering for boliger og arbejdspladser i forhold til natur, bymiljø og transport vil blive større. Befolkningens sammensætning vil i en lang periode ændre sig med en stigende andel økonomisk velstillede seniorer og ældre, som vil stille krav til bl.a. boligen og et varieret udbud af kulturelle faciliteter. Udviklingen i beskæftigelsen og virksomheder i Svendborg Kommune har naturligt været påvirket af den generelle samfundsudvikling. Således har andelen af beskæftigede i Svendborg Kommune inden for fremstilling været jævnt faldende i de sidste 10 år. I en undersøgelse fra CBS fra 2007 er Svendborg dog udpeget til at have en af Danmarks største koncentrationer af den såkaldte kreative klasse set i forhold til antallet af indbyggere. Der ligger således et betydeligt kreativt potentiale, som kan udnyttes i sammenhæng med erhvervsudviklingen i fremtiden. Kommunens erhvervsstrategi sætter fokus på kreative erhverv og virksomheder og skal sammen med den fysiske planlægning understøtte og udvikle dette kreative potentiale. Øget regional konkurrence mellem byerne øger kravene til bykvalitet, boligkvalitet, erhvervsbetingelser samt handels- og kulturtilbud. Oplevelsesmæssige kvaliteter i form af historiske omgivelser, god arkitektur, et levende handelsmiljø og attraktive byrum er efterspurgt. Et attraktivt og spændende bymiljø, der giver oplevelse, har stor betydning for bosætning og for den erhvervsmæssige udvikling, herunder turisme og muligheden for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. Udfordringer og potentialer i Svendborg Svendborg har et potentiale for befolkningsudvikling, bosætning og uddannelse. Samlet står kommunen stærkt inden for forretningsservice, undervisning, turisme, idræt, maritime erhverv, jern og metal. Positionen er til gengæld svagere, når det gælder indkomst, erhvervsudvikling, beskæftigelse og erhvervsbyggeri. Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af Kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i Kommunens lokalbyer og landdistrikter. Set med lokalsamfundsbriller er der således tale om mange forskellige lokalområder - fra den tætteste bydel i Svendborg til det mest tyndtbefolkede område med stort set ingen bysamfund. For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes. Omdrejningspunktet for Svendborg Kommunes byudvikling er en grundlæggende tanke om, at en hel og sammenhængende kommune skal udvikles gennem alliancer mellem land og by. De tilbud indenfor specielt handel, kultur og uddannelse, der findes i Svendborg, skal fortsat udvikles der og være med til at styrke lokalbyer og landsbyer som levende samfund, hvor det er attraktivt at bo. Svendborgmotorvejen og Folketingets beslutning om en fast forbindelse over Femern Bælt har ført til, at Svendborg og Langeland kommuner har udarbejdet "Fyn og Femern - fra omvej til smutvej". Grundtanken i oplægget er, at Sydfyn og Langeland via investeringer i den transportkorridor, der løber omkring Rute 9, dels kan bidrage til Femernforbindelsens trafikgrundlag, dels selv kan få gevinster i form af regionaløkonomisk vækst. Side 12

14 Kommunen og Lokalsamfundet Svendborgmotorvejen har givet et betydeligt løft i forhold til fremkommelighed og kapacitet, der giver Svendborg gode muligheder for udvikling indenfor bosætning, turisme og handel. Der ligger en særlig udfordring i at satse på arbejdspladser, der udnytter byens og egnens særlige kvaliteter. Samtidig giver motorvejen mulighed for at lokalisere transporttunge erhverv, velbeliggende i forhold til adgangen til det overordnede, nationale vejnet. Svendborg by er drivkraften i kommunen og på Sydfyn med store herlighedsværdier at byde på: Et unikt sammenhængende købstadsmiljø ved sundet, tæt på skov og naturområder samt et oplevelsesrigt gadenet præget af velbevarede bygninger og kulturmiljøer, herunder en enestående maritim kulturarv knyttet til havnemiljøet. Også byens tæthed, de mange mennesker, stadig omdannelse og fornyelse samt et levende og alsidigt handelsmiljø med mange specialbutikker og et aktivt kulturliv er i sig selv en attraktion og et stort potentiale for byens udvikling. At fastholde og styrke byens position forudsætter en koordineret planlægningsindsats. Byens rum er en social, kulturel og kommerciel platform for borgernes trivsel og erhvervslivets økonomi. Samtidig er kvaliteten af bymiljøet et afgørende parameter i den regionale udvikling i forhold til bosætning, erhvervsmæssig udvikling, herunder turisme og muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Bykvaliteten har således en væsentlig betydning som ramme om det gode liv og er afgørende i forhold til byens attraktion som et inspirerende bosætning- og erhvervsmiljø. I fht. detailhandel har Svendborg tabt terræn til Odense. Derfor ligger der en særlig udfordring i at styrke detailhandlen, så Svendborg er det naturlige valg for indkøb for alle borgere på Sydfyn. Udvikling af detailhandelen er imidlertid en kompliceret opgave. I såvel de mindre som større byer er samspillet mellem butikker, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser vigtigt for at kunne opretholde et butiksudbud i byen og klare sig i konkurrencen med øvrige byer af samme størrelse. Nogle ting kan Svendborg Kommune styre og aktivt være med til at udvikle, mens andre i højere grad er styret af markedskræfterne, forbrugertrends, men også i høj grad butikejernes engagement. Svendborg er allerede gang i en række initiativer, som mere eller mindre direkte har indflydelse på detailhandelen i Svendborg bymidte, især bl.a. en udviklingsstrategi for byrum, der skal sammenbinde bymidte og havn, parkeringsstrategi og omdannelse af Svendborg Havn. Svendborg har desuden en række forstæder, der fungerer som bosætningsområder. Tankefuld vest for Svendborg vil i løbet af en årrække udvikle sig til en sådan kommende bydel. Der skal også fremover være mulighed for tilpasset vækst i kommunens mindre byer. De rummer bokvaliteter, som efterspørges af en del borgere enten permanent eller i faser af deres liv. Derudover rummer kommunen en række lokalbyer med indbyggere, som er karakteriseret ved sædvanligvis at rumme grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. Hertil kommer alle de gamle landsbyer, som præger det sydfynske. Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer med op til et par hundrede indbyggere og oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Hver by og landsby har sin historie og oprindelse. Disse identiteter og særpræg skal udvikles gennem dialog med borgerne. Kommunens landdistrikter og landsbyer har store potentialer som boligområder. De overskuelige lokalsamfund med mulighed for at indgå i lokale fællesskaber og nærheden til natur og landskaber tiltrækker mange lokale og nye tilflyttere. Kommunen har i de sidste 5-8 år oplevet en positiv befolkningsudvikling, som Byrådet ser gode muligheder for kan fortsætte. Mulighederne for bosætning i Svendborg by og Kommunens lokalområder er forskellige, og denne forskel skal udnyttes. Svendborg by skal videreudvikle sine bo- og bykvaliteter, og der skal foretages en stor satsning med at udvikle den nye bydel Tankefuld. Bosætningen i byen og i landområderne kan øges ved en mangesidet indsats ved til stadighed at kunne tilbyde attraktive boligområder og bymiljøer, der opfylder borgernes behov for gode bokvaliteter og nærhed til offentlig og privat service, ligesom de eksisterende boligområder gøres stadig mere attraktive ved en planlægningsindsats og kvalitativ vækst i kultur- og fritidstilbud og nye initiativer for at forbedre bymiljøerne. Side 13

15 Kommunen og Lokalsamfundet Det tilstræbes at mange af kommunens nye tilflyttere er unge familier, der kan bidrage til vækst i de erhvervsaktive aldersgrupper og bidrage til vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og den lokale kultur. I Tankefuld planlægges bl.a. nye boligtilbud til de unge familier, der har gennemført uddannelse i Odense og måske fået deres første job på Fyn. En anden stor målgruppe er de aktive seniorer, der ønsker at skifte til en attraktiv bolig i det sydfynske område. Der er i forvejen en stor bevægelse fra København og Hovedstadsområdet, som kan forstærkes med de rette tilbud. I planperioden igangsættes arbejdet med en egentlig bosætnings- og boligpolitik, der skal systematisere den kommunale indsats på området og skabe nye alliancer med private aktører og almene boligselskaber omkring markedsføring og opførelse af boliger, salg af byggegrunde samt udvikling af bosætningsinitiativer i det sydfynske område. Byudvikling Tværgående værdier Byrådet har besluttet at tre tværgående temaer, det kreative, det sunde og det maritime skal indtænkes i den fremtidige planlægning i Svendborg Kommune. De tre temaer er nøje udvalgt med udgangspunkt i Svendborgs styrker. Det kreative, det sunde og det maritime er valgt til hver for sig og tilsammen at sikre Svendborg vækst i årene fremover. Temaerne er karakteriseret ved, at de indeholder en realistisk mulighed for at give Svendborg vækst og kan anvendes som inspiration til nye indsatser. Derudover er de i harmoni med og kan anvendes til at profilere Svendborgs særlige identitet. Hver især eller i kombination giver temaerne Svendborg et solidt fundament som kan inspirere og sætte kursen for en prioritering af de kommende års projekter og investeringer. Cittaslow Svendborg har som første og hidtil eneste danske kommune tilsluttet sig den internationale Cittaslow-bevægelse. Centralt i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Med afsæt i lokale særpræg, tradition og historie søges nye kreative løsninger og at skærpe opmærksomheden omkring de mere bløde værdier af vores tilværelse ved at vægte parametre som livskvalitet, eftertænksomhed, nærvær og fordybelse. Hovedindsatsområderne er: miljøpolitik, infrastrukturpolitik, kvalitet i byrummet, lokale særpræg. produkter, gæstfrihed samt borgernes bevidsthed og forståelse. I 2010 er der etableret et kommunalt Cittaslow-sekretariat til at varetage den daglige kommunikation og PR om Cittaslow. Samtidig bliver der via Erhvervskontoret og sammen med det lokale erhvervsliv udviklet et Cittaslow-certificeringsprojekt for lokale erhvervsdrivende, produkter og fødevarer. Med afsæt i de hidtidige erfaringer er der givet bud på ledetråde for det fremtidige og fremadrettede arbejde med Cittaslow indenfor og udenfor rådhuset. Sammenbinding af bymidte og havn Svendborg har stolte traditioner som søfartsby. Byen og havnen hører intimt sammen og betinger hinandens udvikling. Den middelalderlige bystruktur ligger unikt på et bakkedrag i kort afstand til det yngre industriprægede havnemiljø med sin enestående kulturarv. Fra byen giver det stejle terrænfald en pejling om, i hvilken retning man bevæger sig, men kun enkelte steder er der mulighed for at få et glimt af vandet og en fornemmelse af havnens nærvær for foden af skrænten. Sammenhængen mellem bymidte og havn er således vanskelig at aflæse og samtidig fysisk begrænset af terrænfald, vejnet og banearealer, der danner barriere. Bymidten er domineret af trafik og parkering, der hverken levner tryghed for de bløde trafikanter eller rekreative muligheder. På baggrund af en analyse af byens kvaliteter og svagheder har Byrådet fastlagt 3 hovedtemaer for byens udvikling: Byens herlighedsværdier udnyttes ved skabe en stærk forbindelse mellem by og vand og ved at styrke byens topografi og historiske identitet. Byen styrkes rekreativt ved at opgradere de enkelte byrum og styrke deres individuelle karakter og sammenhæng i et byrumshieraki. Byen styrkes som en gå- og cykelby ved et fodgænger- og cykelnetværk, der også forbinder byens vigtigste destinationer. Side 14

16 Kommunen og Lokalsamfundet Derudover er der fastlagt en strategi for overgangszonen mellem bymidte og havn. Planen giver et bud på en fremtidig omdannelse af overgangszonen fra ingenmandsland til et attraktivt bykvarter med veldefinerede forbindelser og aktivitetsspots. Byrum, der forener byen Svendborg Byråd har med 2012 besluttet at forene bymidte og havn. Projektideen omhandler en gennemgribende fornyelse og renovering af en række byrum, der omdannes fra overvejende trafikarealer til byrum, hvor fodgængere og cyklisters færden prioriteres højt. Der tilføjes en ny rumlig struktur, trappen, mellem gågadenettet ned over byskrænten med videre forbindelse til den kommende trafikterminal og havnen. En bæredygtig helhedsplan skal sætte rammer for et varieret, sanseligt oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen. Målet er mangfoldige byrum, der skal give ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege, mødes. Cittaslow-tankegangen har bl.a. byliv og bykvalitet som centrale temaer. Byrumsprojektet vil være en indlysende måde at udmønte Cittaslow i et konkret projekt, der også naturligt vil slutte op om en serie byomdannelses- og byudviklingsprojekter, som Byrådet har arbejdet for de senere år: Satsningen på bymidten som byens dynamiske handels- og kulturcenter, den nye Tankefuldbydel med fokus på bæredygtig byudvikling og en havneudvikling, som forener en enestående kulturarv med erhvervsmæssig og kulturel udvikling. Strategien kan betragtes både som et middel og et mål til en udvikling, der kan styrke bymidten som attraktion. Byrumsforløbet vil betyde helt nye oplevelser og virke som driver for udviklingen, herunder at en udvikling af overganszonen mellem Møllergade og Toldbodvej, hvor der med enkle virkemidler kan skabes aktive friarealer og passager. Men en realisering fordrer tæt dialog med en bred vifte af borgere, erhvervsliv og potentielle projektudviklere i området samt, at der findes kilder til medfinansering. Parkering i Svendborg bymidte Det er afgørende for både detailhandlen og servicevirksomhederne, at der er et velfungerende og tilstrækkeligt udbygget system af parkeringspladser i bymidten. Byrådet har besluttet gradvist at udvikle parkeringsfaciliteterne i Svendborg bymidte for derved reducere den omfattende P-søge trafik og samtidig give mulighed for at indrette pladserne til forskellige former for byliv. Planen indeholder en trafikring rundt om bymidten, hvorfra det skal være nemt at overskue parkeringsmuligheder og finde frem til ledige pladser. Byrådet har besluttet, at etablering af parkeringshuse skal ske i tilknytning til trafikringen og at en 1. etape skal etableres i Skolegade i takt med behov og økonomisk grundlag. Udvikling af Svendborg havn Svendborg havn er i Kulturarvsstyrelsens undersøgelse af kulturarven i 70 danske havne fremhævet som særlig velbevaret og blandt de mellemstore danske erhvervshavne den i sin helhed bedste bevarede. Her genfindes alle provinshavnens delelementer, og her er mange bevaringsværdige enkeltbygninger, der huser forskellige virksomheder, handel, station og værtshuse. Havnen har altid været et mødested et sted for udveksling og et sted med liv. Som højt prioriteret omdannelsesområde udgør området et stort potentiale for byens udvikling. Der er et stort potentiale i at inddrage kulturarven som et aktiv i kommunernes planlægning og udvikling. I Strategi for Danmarks blå hjerte fem porte til maritime oplevelser, oplistes en række idéer til konkrete projekter, der søger at forene den materielle og immaterielle kulturarv. Visionen er at se den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling - i respekt for bevaringshensynet. Havnens bynære arealer er allerede inddraget i en omdannelse med fokus på en bedre sammenhæng mellem bymidte og havn. Indledningsvis er der gennemført en større trafikomlægning, som har reduceret trafikken, der adskiller bymidte og havn. Næste skridt, som gennemføres , er etableringen af en ny, tidssvarende og kompakt trafikterminal, omdannelse af den tilgrænsende Toldbodvej og nyanlæg af et fodgængerstrøg mellem Toldbodvej og havn. Området mellem trafikterminalen og Jessens Mole forventes at udvikle sig til et kvarter, der naturligt bygger videre på bymidtens kvaliteter. Side 15

17 Kommunen og Lokalsamfundet Sideløbende har Byrådet igangsat en Masterplan for resten af havnen, herunder Frederiksøen. Hermed vil de overordnede strukturer blive lagt fast og forankret politisk og folkeligt. Der vil blive tale om en planlægning, der skal forholde sig til Havnens nye virkelighed, nye ønsker til arealanvendelse, samspillet mellem erhverv og andre byfunktioner. Den maritime kulturarv er et særligt styrkeområde for Svendborg Havn, der har noget helt enestående at byde på med hensyn til liv og oplevelser. En stor del af kulturarven er levende og danner en attraktiv baggrund for udvikling af ny kultur - her er noget at spejle sig i. Formidlingen af kulturarven i Svendborg havn vil blive styrket og havneområdet udnyttet til kultur- og oplevelsestilbud for såvel lokale som turister. Trafikterminalen Projektet for en ny kollektiv trafikterminal koordineres med byrumsstrategien. I et samarbejde med DSB, Banedanmark og Fynbus er der planlagt en ny kompakt trafikterminal ved Toldbodvej til gennemførelse i Det betyder bedre service for brugerne og nye muligheder for at knytte bymidte og havn sammen. I 2009 er der til gennemførelse af den kommunale del af terminalprojektet afsat et rammebeløb på ca. 13 mio. kr. Projektet støttes af Trafikstyrelsen. I projektet indgår en ombygning af Toldbodvej, hvilket er en forudsætning for anlæg af en ny trafikterminal. Ud over at profilet ombygges til en adskillelse ad cykler og biler, sikres der forbedret fremkommelighed ved signalregulering og svingbaner. DSB er aktuelt i gang med at nedrive den nordligste ende af stationsbygningen. I foråret 2012 opføres der et cykelparkeringshus i to etager med plads til ca. 350 cykler. Midlertidige aktiviteter Bølgen som flydende opholds- og oplevelsesrum og etableringen af opholds- og legearealer på Havnen har betydet en markant fremgang i antallet af gæstesejlere og, især unge brugere af havnen. I et samarbejde med Socialministeriet og Danmarks Idræts Forbund er der udviklet et idéforslag til flere aktiverende faciliteter på Havnen og indenfor godsbanearealerne. Idéudviklingen er sket i en kreativ proces med inddragelse af en bred vifte af brugergrupper. Målet er at skabe et mødested for forskellige brugergrupper ved midlertidigt - indtil arealerne byomdannes - at indrette arealerne til fysisk aktivitet og samtidig at opnå en mere indbydende ankomst til byen. Området vil få en rolle som testområde for forskelligartede, midlertidige idrætsog legeaktiviteter, der senere kan implementeres permanent i den fremtidige havneplads eller som inspiration for andre byrumsprojekter. Der arbejdes på at finde kilder til medfinansiering. Byudvikling i Tankefuld udviklingsområdet vil i et langsigtet perspektiv blive omdannet til en landskabsby bygget på Cittaslow-principper, hvor man skal kunne bo, arbejde og leve med nærhed til naturen, landskabet, sig selv og hinanden. Der er politisk enighed om, at det er vigtigt at stille krav om høj kvalitet i både planer og udførelse, bebyggelse, og landskab, kunst, arkitektur, bæredygtighed og trafik. I processen er der gennemført en bruger-dialog med mulige fremtidige lejere og ejere i Tankefuld. Resultaterne er umiddelbart anvendt i den første lokalplan for delområdet Sofienlund i Tankefuldområdets nordlige del (mellem Hellegårdsvej og Fåborgvej). Planen er vedtaget januar 2011 og fra maj 2011 er der indledt salg af byggegrunde. De første skridt til at virkeliggøre den visionære plan er indledt. Tankefulds bæredygtighedsprofil er konkretiseret for de første bebyggelsesetaper. Der er fastlagt mål om en CO2-neutral bydel ved krav om lavenergibyggeri og varmeforsyning baseret på vedvarende energikilder, krav om grønne beplantede tage og lokal opsamling af overfladevand i åbne render og bassiner og forkælelse af cyklen frem for bilen. Byomdannelse og bygningsfornyelse Fornyelse af by- og boligområder videreføres i det omfang, den statslige ramme muliggør det. Behovet for en indsats mod traditionelle byfornyelsesproblemer i form af installationsmangler, forældede boliger og gårdforbedringer i bymidten vurderes ikke længere aktuel. En modernisering af den boligmasse, der ikke allerede er fornyet, kan medvirke til at tilvejebringe et mere varieret udbud af lejligheder og beboelsesejendomme, der er egnet til forskellige aldersklasser. Side 16

18 Kommunen og Lokalsamfundet I forlængelse af indsatsen i Verdens Haver gennemføres en bred boligsocial indsats i Byparken og Skovparken (Hømarken). Her sættes fokus på, at den enkelte beboer får styrket sine handlekompetencer i forhold til at blive socialt og kulturelt integreret i det omkringliggende samfund. Samtidigt styrkes det sociale netværk mellem beboerne og den professionelle indsats i et tværfagligt udviklingssamarbejde. Den boligsociale indsats, støttet af Landsbyggefonden og forankret i det lokale væksthus "Anemonen" afsluttes foråret Med Sundhedsstyrelsens finansiering af det 4-årige projekt "Sund hverdag i Hømarken" ( ), vil den boligsociale indsats få yderligere et løft. Endvidere har den boligsociale indsats været en forløber for en kommende renovering af de to almene boligafdelinger, som forventes at bidrage til at ændre på områdets klassificering som ghetto. Områdefornyelsen i Stenstrup er afsluttet. Denne er gennemført efter en helhedsplan, hvor målsætningen om at udvikle den lokale mangfoldighed i bosætning, erhvervsliv, natur og folkeligt kulturliv opfyldes ved omdannelse af Stationsvej, hvor der er skabt en pladsdannelse - Mødestedet - og det grønne strøg. Kunst er indpasset, stiforløb er blevet renoveret og udbygget og forsamlingshuset er renoveret. Yderligere er der sket bygningsforbedring af en række private boliger. Byfornyelseslovens tilskudsmuligheder på boligejendomme med bevaringsinteresse med stort vedligeholdelsesefterslæb er aktuel for boligejendomme på landet, hvor ejendommes samlede tilstand gør det nødvendigt at nedrive. Yderligere samarbejdes aktivt med de almene boligorganisationer om både fysiske- og boligsociale hedsplaner for de almene boligområder. Konkrete samarbejder sker mellem kommune og de almene boligorganisationer. Side 17

19 2012 Økonomiudvalget Generelt Udvalgets ansvarsområde Serviceydelser (Administration) Området dækker forskelligartede delområder, der på udgiftssiden omfatter serviceudgifter til administration, mens indtægtssiden vedrører alle kommunens generelle indtægter. Ansvar for løn- og personaleforhold. Indkomstoverførsler (Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte mv.) Indkomstoverførsler omfatter udgifter til sundhedsudgifter, personlige tillæg, pensioner samt boligstøtte. Serviceudgifter (Administration) Serviceydelser Administration varetager områderne administrationsudgifter konto 6 under Økonomiudvalget. Udgifter til det politiske system, Udgifter til pensioner, forsikringer, risikostyring samt diverse rådighedskonti. Kvalitetskontrakt: Cittaslow Indkomstoverførsler (Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte mv) Økonomisk Sikring varetager områderne pensioner, personlige tillæg, boligstøtte mv. Økonomisk Sikring skal give en helhedsorienteret service med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ønske. Side 19

20 2012 Økonomiudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Økonomiudvalget Vedtaget budget Serviceydelser (Administration) 142,6 137,6 132,5 129,2 128,6 Indkomstoverførsler (Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte mv.) 338,0 340,9 338,3 336,1 334,3 i alt 480,6 478,5 470,8 465,3 462,9 Anlæg: Administration -8,3-14,4 2,0 13,7 16,7 Anlæg i alt -8,3-14,4 2,0 13,7 16,7 Økonomiudvalget i alt 472,3 464,1 472,8 479,0 479,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Side 20