Vindmøller ved Skovsbo Gods. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (November 2013)

Transkript

1 Vindmøller ved Skovsbo Gods Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (November 2013)

2 Vindmøller ved Skovsbo Gods Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering November 2013 Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt Geograf Jannik McTigue Bidrag fra: WindPro-beregninger: 4P Consult / Vestas Northern Europe AB Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning Marine Observers ved Biolog Jan Durinck, Elsemarie Nielsen og Thomas W. Johansen Kort: Geodatalstyrelsen VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativer Rapportens temaer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Planproceduren PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag (udendørs opholdsareal) Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag (lavfrekvent indendørs) Bilag 4 - Skyggekastberegning for projektforslag Bilag 5 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder Bilag 6 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

4 FORORD Ejeren af Skovsbo Gods ved Rynkeby har ansøgt om opstilling af tre 2 MW-møller på godsets arealer. For at projektet kan gennemføres, skal Kerteminde Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Skovsbo Gods. Kerteminde Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Skovsbo Gods sydøst for Rynkeby. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,0 MW Siemens vindmøller med en totalhøjde på ca. 140 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 83,5 meter over terræn, idet møllerne, der har en tårnhøjde på 82,5 meter, placeres på sokler, der er hævet 1 meter over terræn, og rotorens diameter er på 113 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 341 meter på en række, som er orienteret fra sydøst mod nordvest. Dette svarer til ca. 3 gange rotordiameteren. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik-/elkioske på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de tre nye møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 m til beboelser og til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger i en mindre kile af hedeslette omgivet af Skovbjerg Bakkeø mod nord, øst og vest. Området er relativt lavtliggende med intensivt dyrkede markarealer, der spreder sig over det åbne land mod syd og øst. Der er typisk tale om realtivt store markstykker med læhegn, som spærrer for det helt frie udsyn over det flade, åbne land. Mod nord og vest er landskabet præget af infrastrukturanlæg i form af motorveje og jernbanelinjer samt Herningværket, men der er også naturarealer med større, kunstigt anlagte søer. Længere mod nord og vest ligger byområderne omkring Birk, Hammerum, Gjellerup og Lind, og mod nordvest ligger Herning. Særligt fra de mere åbne områder omkring Birk Centerpark med Elia-skulpturen vil der være udsyn til møllerne, men fra de tættere byområder i Lind, Hammerum, Gjellerup og Herning vil møllernes synlighed være begrænset. Landskabelige interesser De nærmeste områder med særlige landskabelige værdier er i kommuneplanen udpeget langs Herningsholm Å nord for Birk og Herning, og på større afstand mod syd er der udpeget større uforstyrrede landskaber omkring blandt andet Høgildgård Plantage. Møllerne vil kunne være synlige fra disse områder, men på grund af afstandsforhold og beplantning vil de ikke være væsentlige for landskabsoplevelsen. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,2 km fra møllerne og omfatter bl.a. Birk, Hammerum, Gjellerup, Lind, de centrale og sydøstlige dele af Herning samt de mindre landsbyer Nørre Kollund og Hauge. I de tilfælde, hvor der er udsyn til møllerne, vil de være markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse og beplantning mv. I mellemzonen (4,2 9,3 km), der bl.a. omfatter det nordvestlige Herning, Snejbjerg, Tjørring og Ikast vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer. I fjernzonen (mere end 9,3 km fra anlægget) vil 5 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

6 møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. Møllerne vil primært være synlige fra åbne områder uden beplantninger eller fra højdedrag. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Der er mere end 8 km til de nærmeste eksisterende og planlagte vindmølleområder, og møllerne ved Birk vil således klart fremstå som et selvstændigt anlæg. Møllerne vil indgå i et velfungerende visuelt samspil med Herningværkets skorsten og kedelbygning, hvor der vil være en god skalamæssig balance melem de to tekniske anlæg. Harmoniforhold Generelt vurderes vindmøllerne at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand. Opstillingen på en linje med en indbyrdes afstand mellem møllerne svarende til ca. 3 gange rotordiameteren og placeringen af møllernes nav i omtrent samme vandrette plan, er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger. Vindmøllerne har en relativt stor rotor, idet harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er på 1:1,35, hvilket dog almindeligvis anses for acceptabelt. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at forholdet mellem navhøjde og rotordiameter særligt i nærzonen i visse tilfælde kan forekomme mindre harmonisk, når større dele af tårnet er skjult af beplantning. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på 4-14 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i nærheden af vindmølleområdet, og der er mere end 1 km til de nærmeste lokaliteter med arkæologiske fund. Det anbefales dog, at Museum Midtjylland kontaktes, og at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de arealer, som berøres af anlægsarbejderne med henblik på at vurdere bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste fortidsminder. Der er ingen beskyttede diger i området. Kirker Der er i alt otte kirker, heraf to valgmenighedskirker, indenfor en afstand af ca. 5 km. Ved landsbykirkerne i Kollund og Gjellerup er mindre arealer omfattet af de såkaldte Provst Exner-fredninger og ved Kollund Kirke er der desuden i kommuneplanen udpeget aftaleområder (kirkezoner), der har til formål at beskytte kirkens omgivelser. På grund af bebyggelse og beplantning har de to kirker ikke egentlig visuel kontakt med det åbne land i retning mod mølleområdet, og tilsvarende gælder for kirkerne i Lind, Hammerum og Herning. Kulturmiljøer og kulturarvsarealer I kommuneplanen er der udpeget en række kulturmiljøer og kulturarvsarealer, der blandt andet omfatter landsbyen Nr. Kollund mod syd, Kovstrup nord for Lind og en række områder mod nord og nordvest i Birk og Herning, som desuden indgår i et større område, der er udpeget som nationalt industriminde. Møllernes synlighed vil være begrænset fra Nr. Kollund, og fra Kovstrup 6 er udsynet i forvejen præget af Herningværket. Særligt Birk Centerpark har en en ret åben struktur, og herfra vil møllerne kunne være synlige, men i det blandede bybillede, der også omfatter infrastruktur og andre tekniske anlæg, vurderes møllerne visuelle påvirkning ikke at have afgørende betydning. Fredninger Bortset fra de tidligere omtalte Provst Exnerfredninger omkring landsbykirkerne, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet. Møllerne vil dog kunne være synlig fra visse dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men på grund af afstandsforholdene vil de ikke have egentlig landskabelig betydning. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 560 meter, idet der er ca. 625 meter til nærmeste beboelse. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved ejendommene vest for projektområdet, da de ligger ved en sø, som giver frit udsyn mod mølleområdet. Møllerne vil dog også kunne være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser og deres udendørs opholdsarealer, hvor der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 39,7 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 41,0 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved

7 den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det rekreative område i den sydlige udkant af Birk er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Der er beregnet et støjbidrag på 36,8 db(a) og 38,2 db(a) ved den del af området, som påvirkes mest. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 12,1 db og 14,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 14 timer og 34 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi, som skal overholdes i henhold til vindmølleplanen for Herning Kommune. Møllerne skal derfor have installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Møllerne opstilles i et område med stor risiko for okkerudledning, og ved behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter, skal det sikres, at der ikke sker okkerudledning til områdets vandløb og søer. Projektområdet ligger desuden indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er flere private vandforsyninger og boringer til markvanding i nærheden, men der er ca. 2 km til de nærmeste offentlige vandværker i Birk og Lind. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 10 km til de nærmeste EFhabitatområder og mere end 23 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Fugle I selve mølleområdet er der udelukkende observeret almindeligt forekommende fuglearter, men der er dog flere fuglelokaliteter indenfor en afstand af 5 km, hvor der blandt andet er observeret sjældne og beskyttelseskrævende arter som Pomeransfugl, Bynkefugl og Stor Hornugle. Møllerne vil have en vis forstyrrelseseffekt på fugle, og flere danske og internationale studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV Der er blandt andet observeret Sydflagermus, Vand-/Damflagermus og Troldflagermus i området. De fleste flagermus er observeret ved søer, vandløb, læhegn og øvrige træbevoksninger, og især søerne må betragtes som meget værdifulde 7 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

8 fourageringslokaliteter. Vindmøllerne kan udgøre en risiko for flagermus, men denne kan minimeres ved at fjerne levende hegn og beplantninger, som er nærmere vindmøllerne end ca. 200 meter. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer, men de planlagte vindmøller forventes ikke at få væsentlig negativ effekt på områdets flagermusbestande. Odder forventes at forekomme i Hammerum Å nord for mølleområdet samt i søer og grøfter omkring mølleområdet, men de vurderes ikke at blive påvirket af vindmøllerne. Løgfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse og Stor Vandsalamander kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller eller øvrige habitater for padder. Markfirben og øvrige beskyttede dyr og planter vurderes heller ikke ar blive påvirket. Beskyttede naturtyper Møllerne opstilles i et lavtliggende områder, som er omgivet at flere arealer med mose og sø, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Det nærmeste areal med beskyttet mose ligger ca. 150 meter syd for den nordvestligste af møllerne, og adgangsvejen til denne mølle placeres nær mosen, dog uden at berøre det beskyttede areal. De nærmeste beskyttede søer er et mindre vandhul godt 300 meter mod vest og en større sø ca. 500 meter mod nordøst. Den sidstnævnte sø er desuden omfattet af en beskyttelseslinje på 150 meter. Den store kunstigt anlagte sø ca. 175 meter mod sydvest er ikke beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Herudover er to mindre vandløb/grøfter nord og nordøst for mølleområdet i en afstand af henholdsvis ca. 150 og 375 meter udpeget som VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS beskyttede åer, mens der er mere end 600 meter til Hammerum Å på nordsiden af Herning-motorvejen. Øvrige naturinteresser Der er ingen vildtreservater i nærheden, og der er heller ikke udpeget spredningskorridorer nær mølleområdet. Vindmøllerne opstilles indenfor et lavbundsområde, der dog ikke er udpeget som potentielt vådområde. Lavbundsområder skal generelt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Projektforslagets Siemens-møller placeres på sokler, der er hævet 1 meter over terræn, og møllerne vurderes således ikke at være til hinder for, at der eventuelt gennemføres et naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden i området hæves. Ved eventuel anvendelse af tilsvarende alternative mølletyper, hvor møllerne ikke placeres på sokler, der er hævet over terræn, vil det ikke være muligt at hæve vandstanden i samme omfang, som det er tilfældet med projektforslagets Siemens-møller. Arealerne umiddelbart vest og nord for den nordvestligste mølle, herunder det tidligere omtalte areal med beskyttet mose, er omfattet af fredskovspligt. Arealerne er dog kun delvist beplantede, og møllen placeres ca. 60 meter fra den nærmeste del af fredskovsarealet, der således ikke vil blive berørt af projektet. Der er iøvrigt ikke fastlagt skovbyggelinje omkring skoven. Friluftsliv 8 Vindmøllerne vil være markante set fra de nærmeste rekreative områder. Møllerne vurderes imidlertid ikke at være i konflikt med aktiviteterne i det det nærmeste område, som ligger ved Knudmose-søerne umiddelbart vest for mølleområdet, idet dette område er udlagt til støjende fritidsaktiviteter som vandskiløb og sejlads med motordrevne fartøjer. Der vil kunne forekomme skyggekast tidligt om morgenen i sommerhalvåret. I forhold til det rekreative område mod nord i udkanten af Birk, der ligger på noget større afstand, vil vindmøllerne kunne overholde de gældende krav for støjfølsom arealanvendelse, og der vil kun forekomme skyggekast i meget begrænset omfang i vintermånederne. På grund af afstandsforholdene vurderes mølleanlægget heller ikke at give anledning til væsentlige gener ved skydebanen ved Fastrup mod sydøst. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som særlig værdifuldt landbrugsområde, men mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, råstofindvinding byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Trafikstyrelsen har oplyst, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhu-

9 set). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er en radiokædeforbindelse nord for mølleområdet i en afstand af ca. 65 meter fra nærmeste mølle med vingespids i yderste position. Radiokædeoperatøren TeliaSonera har accepteret placeringen af møllerne. I området nord for vindmølleren er der desuden en fordelingsledning for naturgas i en afstand af ca. 185 meter fra centrum af nærmeste mølle. Ledningsejeren HMN Naturgas har oplyst, at der ikke vil være restriktioner i forhold til de planlagte vindmøller. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

10 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Ejeren af Skovsbo Gods ved Rynkeby har ansøgt om opstilling af tre 2 MW-vindmøller med en totalhøjde på ca. 100 meter. Møllerne planlægges placeret på godsets arealer cirka 400 meter syd for hovedbygningen. Området ligger i den sydøstlige del af Kerteminde Kommune i et område grænsende op til Nyborg Kommune. I henhold til Kerteminde Kommuneplan 2009 og Forslag til Kommuneplan 2013 vil kommunen 5 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS fremme udbygningen af energiproduktion fra vedvarende energikilder, heriblandt vindmøller. I februar 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at igangsætte udarbejdelsen af en temaplan for udpegning af vindmølleområder, og i april 2012 blev der offentliggjort et idéoplæg til en temaplan for større vindmøller. Heri præsenteredes blandt andet et konkret ansøgt projekt for opstilling af tre vindmøller på 110 meter ved Skovsbo Gods, samt forslag til yderligere tre nye potentielle vindmølleområder. Idéoplægget er en del af forarbejdet til denne miljørapport for vindmøllerne ved Skovsbo Gods, men området er ikke udpeget som vindmølleområde i Forslag til Kommuneplan 2013, idet der ikke heri indgår udpegning af nye vindmølleområder. 500 m Figur 1.2. Møllernes placering. 10 Det oprindeligt ansøgte projekt for opstilling af vindmøller ved Skovsbo er efterfølgende revideret, idet møllernes højde er reduceret til 100 meter af hensyn til overholdelse af afstandskravene til nabobeboelser, som er fire gange vindmøllernes totalhøjde. Der vurderes ikke, at være rimelige, realistiske alternativer, udover det lovbefalede 0-alternativ, som skal belyses i miljørapporten. Projektforslag Projektforslaget omfatter tre Vestas-vindmøller på 2,0 MW med en navhøjde på 60 meter, en rotordiameter på 80 meter og en totalhøjde på ca. 100 meter til vingespids i topstilling. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 301 meter. 0-alternativ Konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Skovsbo Gods. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet med et projekt for opstilling af vindmøller, samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Først og fremmest beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støjog skyggekastgener. Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærom-

11 rådet og længere væk. Der redegøres for samspillet med andre vindmøller og øvrige tekniske anlæg samt påvirkningen af kulturhistoriske interesser, herunder forholdet til de nærmeste kirker. Desuden vurderes påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. af vindmøller. I 'Idéoplæg til temaplan for større vindmøller' fra april 2012 indgår forslag til fire fremtidige vindmølleområder, herunder området syd for Skovsbo Gods, hvoraf det fremgår, at der er ansøgt om opstilling af 3 vindmøller på 110 meter med en forventet effekt på 2 MW pr. mølle. Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 kapitler - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplanen Vindmølleområder I Kerteminde Kommuneplan 2009 og i Forslag til Kommuneplan 2013 er der fastsat en vision om, at mængden af energi fra vindmøller øges i kommunen, og en målsætning om at udarbejde en overordnet plan for mulige placeringer af nye områder til vindmøller i kommunen. Kommuneplan 2009 og Forslag til Kommuneplan 2013 fastsætter desuden genrelle retningslinjer for opstilling For at virkeliggøre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området som vindmølleområde og fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Rammeområdets afgrænsning fastlægges svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv arealer med vingeoverslag og adgangsveje. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Skovsbo Gods offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 15/12/2010), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVMredegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets plan- 11 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

12 lægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvoraf det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. 12 Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Der må kun tilvejebringes rammer for lokalplanlægningen for vindmøller inden for områder, der er udpeget dertil i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Bestemmelserne gælder dog ikke for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 meter. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for

13 det pågældende landskabselement. Vejledningen henviser til rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land [1.A], hvor der blandt andet anbefales, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på meter foretages en vurdering af forholdet mellem navhøjde og rotordiameter (harmoniforhold), som almindeligvis vil ligge mellem 1:1,1 og max. 1:1,35. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstandskravet, der ligeledes gælder i forhold til jernbaner, er efterfølgende ændret så udgangspunktet er 1 gange møllens totalhøjde. Hvis der foreligger konkrete sikkerhedsmæssige problemer, kan afstandskravet blive større, men det vil aldrig overstige 1,7 gange møllehøjden [1.B]. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr af 08/11/2011) med efterfølgende ændringer. Værditabsordning Loven fastsætter, at vindmølleopstilleren, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet. dk desuden redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet.dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af møllerne finder sted, skal vindmølleopstilleren ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 4 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Grøn ordning Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk.. Ordningen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb, som svarer til kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer at projektforslagets 3 vindmøller på hver 2,0 MW vil kunne opnå en samlet ramme på kr. Kommunalbestyrelsen skal søge om tilsagn om tilskud inden aktiviteten påbebyndes, og ansøgningen skal ledsages af en beskrivelse af aktiviteten med tilhørende budget samt det offentliggjorte forslag til kommuneplan, kommuneplantillæg eller lokalplan for opstilling af vindmøller. Udbetaling af tilskud er betinget af, at vindmøllerne er nettilsluttet, og af at aktiviteten, der er søgt tilsagn om, er gennemført. Garantiordning Loven giver mulighed for, at Energinet.dk kan yde garanti til lokale møllelaug eller initiativgrupper med mindst 10 medlemmer for lån, som optages til financiering af forundersøgelser med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. Der kan maksimalt ydes en garanti på kr. pr. projekt. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets 13 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

14 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støj følsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ støjfølsom anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Teknisk certificeringsordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren af en vindmølle er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis type- eller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Gennemført service samt dato for næste service skal løbende indberettes til Energinet.dk. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller. 14 Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 03/07/2013) fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttede naturtyper ( 3-områder), herunder søer med et areal på over 100 m 2, vandløb, der er udpegede som beskyttede, samt heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. I henhold til fastlægges der endvidere bygge- og beskyttelseslinjer for kyster, åer, søer, skove, fortidsminder og kirker. Loven indeholder også bestemmelser for bevaringsforanstaltninger i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, som er nærmere reguleret i 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nr. 408 af 1. maj 2007). De internationale naturbeskyttelsesområder (også kaldet Natura 2000 områder) omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, som indgår i et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. EF-habitatområderne er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper samt naturligt hjemmehørende arter af dyr og planter, som er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne. I henhold til habitatdirektivets artikel 12 er arter på direktivets bilag IV omfattet af særlig beskyttelse ikke kun i de udpegede områder, men alle steder, hvor arterne forekommer. EF-fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Ramsar-områderne er udpeget på grundlag af en

15 international konvention om beskyttelse af vigtige vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle, og de udpegede områder ligger indenfor eller er sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder. Der er redegjort for vindmøllernes påvirkning af 3-områder, Natura 2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af mølleområdet - i kapitel 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for beskyttede arter, herunder flagermus, odder, markfirben, padder m. fl. To af vindmøllerne i projektforslaget placeres indenfor skovbyggelinjen, der er fastlagt omkring Bremerskov øst for mølleområdet, hvilket kræver dispensation fra Kerteminde Kommune. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i projektbeskrivelsen i kapitel 2. Okkerloven 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må på begyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal det lokale museum (i det aktuelle tilfælde Østfynske Museer) foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Museet fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kan aftaler om opstilling af mindre vindmøller på en landbrugsejendom som hovedregel indgås, uden at det er nødvendigt at gennemføre udstykning og ophæve landbrugspligten. En sådan aftale kan indgås og tinglyses uden tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m 2, og aftalen ikke gælder for et længere tidsrum end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder. Ved opstilling af større vindmøller kan der være tale om at erhverve en del af en landbrugsejendom, hvor landbrugspligten ophæves, eller at erhverve en hel ejendom til etablering af en vindmøllepark, jf. 3, 12 og 51 i 'Cirkulære om lov om landbrugsejendomme' (CIR nr. 94 af 22/11/2010). En tilladelse til ophævelse af landbrugspligten betinges normalt af, at der tinglyses deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører. 15 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

16 Landbrugspligten kan ophæves uden NaturErhvervstyrelsens tilladelse ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr af 28/03/2013) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Kerteminde kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i kapitel 2. Luftfartsloven 'Lov om luftfart' (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab De nye vindmøller vil have en betydelig synlighed set fra de nære områder omkring Skovsbo, Bremerskov, Rynkeby samt Hannesborg. De mange spredte skov- og kratstykker i området spærrer adskillige steder helt eller delvist af for udsynet VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS mod vindmøllerne, og det kan sløre opstillingsmønstret en smule. Det meget enkle opstillingsprincip med tre ens vindmøller på en lige række, fremstår dog fra de fleste områder som et klart og samlet anlæg. De enkelte møller vurderes desuden generelt at fremstå harmoniske selvom rotoren er relativt stor i forhold til navhøjden, men særligt i nærzonen kan forholdet mellem navhøjde og rotordiameter i visse tilfælde forekomme mindre harmonisk, når dele af tårnet er skjult af terræn og beplantning, så tårnet opfattes lavere end det reelt er. Opstillingen af de to sydligste af møllerne kræver dispensation fra Kerteminde Kommune, idet møllerne opstilles indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, som er fastlagt omkring Bremerskov. Fra de nærmeste nabobebyggelser og lokalveje mod vest, syd og øst, der vender med udsyn i retning af vindmølleområdet, vil de nye vindmøller kunne opleves som markant synlige og dominerende i nærområdet. En del boliger ligger dog omkranset af beplantning ellller lidt 'i ly' af Bremerskov, og fra disse vil der kun være meget begrænset udsyn mod vindmøllerne. Udsynet mod de nye vindmøller vil være begrænset fra selve hovedbygningen ved Skovsbo Gods mod nord, og mølleanlægget vil ikke berøre de sårbare karaktergivende landskabselementer med stendige og høje, gamle løvtræer umiddelbart omkring det historiske bygningsanlæg. Særligt fra Skovsbovej er der dog helt frit udsyn til de nye vindmøller i syd, og vindmøllerne vil være væsentligt dominerende i det nære landskab og langt overgå højden på træerne i Bremerskoven. 16 Det nye vindmølleanlæg kan have en vis betydning for indsynet mod de nærmeste kirker i Flødstrup og Rynkeby. De synlige vindmøllevinger i baggrunden kan påvirke det uforstyrrede udsyn mod kirkerne fra enkelte veje ind mod byerne. Dette vurderes dog kun at have en ret begrænset betydningen for oplevelsen af kirkerne som helhed. Særligt fra Rynkeby kan vindmøllerne forventes at være markant synlige. Hvor der er nogenlunde frit udsyn frem mod Bremerskov, vil de nye vindmøller være markant synlige og dominerende i landskabsrummet mod sydøst. Fra Flødstrup, Birkende og Revninge vil synligheden være noget mere begrænset, og vindmøllerne vil primært være synlige fra den nordlige udkant af Flødstrup og ved ankomst til byen fra øst, samt fra den østlige udkant af Birkende. Fra både Langeskov og Ullerslev vil vindmøllerne have en meget begrænset synlighed fra det meste af byområderne. Landskaberne omkring Skovsbo er i forvejen præget af vindmøller. De nye vindmøller vil klart øge synligheden af de tekniske anlæg lokalt, men passer med sine enkle strukturer udmærket ind i de let kuperede landbrugs- og kulturlandskaber. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste nabobeboelse ligger mod øst ca. 409 meter fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet er 400 meter. Den visuelle påvirkning fra møllerne vil være mest markant i forhold til naboejendommene øst og vest for projektområdet, hvor beboelse og udendørs opholdsarealer er orienteret med mere eller mindre frit udsyn mod mølleområdet, og hvor møllerækken breder sig over er stor del af synsfeltet. Set fra nord og syd vil mølleanlægget kun brede sig over en mindre del af synsfeltet. Til gengæld vil det kunne give et mere uroligt indtryk, når rotorerne på møllerne visuelt overlapper hinanden.

17 Beregningerne for projektforslaget viser, at møllerne kan overholde de fastsatte støjgrænser på 42,0/44,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for udendørs opholdsarealer ved nabobeboelser i det åbne land såvel som støjgrænserne på 37,0/39,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for områder til støjfølsom arealanvendelse. Den fastsatte grænseværdi på 20,0 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s for indendørs lavfrekvent støj vil ligeledes kunne overholdes. Der foreligger ikke konkret målte tal for kildestyrken for den eksisterende husstandsmølle ved Kornsgyden 85 umiddelbart vest for de nye møller. Der kan eventuelt være påkrævet at nedtage denne mølle eller udskifte den med en nyere husstandsmølle med lavere kildestyrke. Ved ni af nabobeboelserne beliggende øst, vest og sydvest for møllerækken er der beregnet et skyggekast på mere 10 timer pr. år, hvilket er Miljøministeriets anbefalede grænseværdi. Det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til 10 timer ved de nabobeboelser, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra vingerne. Andre miljømæssige påvirkninger Luft-, vand- og jordforurening Vindmøllerne vil kunne forsyne, hvad der svarer til ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet i mere end tyve år. Projektforslagets vindmøller vil herved yde et væsentligt positivt bidrag til nedbringelse af udledningen af CO 2, og reducere luftforureningen samt mængden af affaldsstoffer fra kraftværker i Danmark. Risikoen for jord- og grundvandsforurening er minimal, og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresser i området. Naturbeskyttelse På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til de lokale naturbeskyttelsesinteresser, vurderes det samlet set, at disse ikke vil blive påvirket af mølleprojektet i væsentligt omfang. Arealer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, vil ikke blive berørt. Mølleprojektet vil desuden ikke påvirke de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de nærmeste EF-habitatområder, og på grund af afstanden til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder vil disse heller ikke blive påvirket. De observerede fugle i området ved Skovsbo Gods vurderes at være almindeligt forekommende fuglearter, der bl.a. omfatter ænder, fasaner og agerhøns, som opdrættes i området. Der findes ikke truede eller beskyttelseskrævende fuglearter i nærområdet. Danske og internationale erfaringer tyder ikke på, at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Der er registreret Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Myotis sp. (sandsynligvis Vandflagermus), Troldflagermus og Leislers flagermus i området. Internationale undersøgelser viser, at der er en risiko for, at flagermus kolliderer med vindmøllers rotor, og det kan derfor ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller ved Skovsbo kan medføre tab af individer. For at minimere risikoen for kollisioner anbefales det, at de to sydligste møller, som står tættest på Bremerskov, stoppes i nattetimerne i perioder med lave vindhastigheder (ca. 5-6 m/sek i rotorhøjde) i flagermusenes yngleperiode og i eftersommeren, dvs. i perioden 15. juli -15. oktober. Ved etablering af et møllestop forventes de planlagte vindmøller ikke at få væsentlig negativ effekt på flagermus-bestande. Flere undersøgelser tyder på, at pattedyr ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, men de vil givetvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen. Projektet forårsager ikke tab af habitater for padder, herunder Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget tudse og Klokkefrø, som potentielt kan forekomme i området. Øvrige forhold Der er kun identificeret relativt få rekreative interesser i området omkring Skovsbo Gods, hvilket primært omfatter lokale naturområder og cykelstier. Mølleanlægget vurderes ikke at påvirke mulighederne for rekreative aktiviteter. Der vurderes ikke at være væsentlige konflikter med øvrige arealanvendelsesinteresser, herunder landbrug, skovrejsning, råstofindvinding, genopretning af vådområder eller planlagt byudvikling, eller med eksisterende tekniske anlæg i området. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed skal møllerne afmærkes med lavfrekvent fast rødt lys i henhold til de almindeligt gældende regler Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. XX med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) samt lokalplan nr. XXX Vindmøller ved Skovsbo Gods fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. På baggrund af de indkomne 17 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

18 bemærkninger i offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Resultat af idefase for temaplan Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering for vindmølleområdet ved Skovsbo Gods har Kerteminde Kommunes ideoplæg til temaplan for større vindmøller været fremlagt i offentlig høring i fire uger fra den 18. april 2012 til den 16. maj I denne periode kunne borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede kommentere det ansøgte projektforslag ved Skovsbo Gods samt yderligere tre forslag til potentielle nye vindmølleområder. I idéfasen for temaplanen indkom i alt 10 bemærkninger, hvoraf to specifikt omhandlede området ved Skovsbo Gods: 1) En nabo på Hannesborgvej gør indsigelse mod opstillingen af vindmøller ved Skovsbo Gods, idet naboen er bekymret for at møllerne, der placeres vest for dennes bolig, vil medføre, at der vil opleves gener med blink, når solen stråler gennem de roterende møller. Der refereres i indsigelsen til at naboer vest for vindmøller ved Rørbækvej, er stærk generet af netop sollys gennem de roterende vindmøller. 2) En anden nabo på Hannesborgvej gør indsigelse mod opstillingen af vindmøller ved Skovsbo Gods på baggrund af to påvirkninger: For det første vil den valgte placering for møllerne spolere et bevaringsværdigt miljø. Dette er de 48 statshusmandsbrug der i 1923 og 1925 blev oprettet i Flødstrup Sogn, og som er den største samling af statshusmandsbrug på Fyn. VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS For det andet vil møllernes placering betyde, at udsigten fra stort set alle opholdsrum i den pågældende nabos bolig vil blive skæmmet af møllerne, som vil udgøre en visuel gene. Hertil kommer evt. gener fra støj, samt reflekser fra vingerne. Herudover omhandlede en generel bemærkning til idéoplægget indirekte også vindmøllerne ved Skovsbo Gods, idet der efterspørges en minimumsafstand på 2 km fra vindmøller til områdeog lokalbyer, på grund af den lavfrekvente støj fra vindmøller. I forhold til møllerne ved Skovsbo Gods vil områdebyen Rynkeby ligge inden for denne afstand. De øvrige bemærkninger omhandlede primært forslaget til vindmølleområde ved Birkende, beliggende ca. 4,5 km vest for projektområdet ved Skovsbo, eller idéoplægget til temaplan for større vindmøller som helhed. På baggrund af de indkomne bemærkninger har Miljø- og Kulturforvaltningen vurderet, at området ved Skovsbo Gods vil kunne indgå i temaplanen for større vindmøller, og Miljø- og Teknikudvalget vedtog på mødet den 12. juni 2012 at igangsætte udarbejdelse af VVM-redegørelse samt udkast til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmøllerne ved Skovsbo Gods. Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. 18 Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit 7.5. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Retslige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende miljøvurdering, kan ligeledes påklages. Klagen skal indsendes til kommunen, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.

19 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Figur 2.1 viser vindressourcerne i området omkring Skovsbo i 70 meters højde, hvilket er lidt over navhøjden for møllerne i projektforslaget. Som det fremgår af kortet vil projektområdets potentiale for udnyttelse af vindenergi i denne højde kunne kategoriseres som lidt under middel Anlægget Møllernes udseende Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af tre Vestas V80 2,0 MW vindmøller. Disse har en navhøjde på 60 meter og en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på ca. 100 meter fra terræn til vingespids i topstilling. Vindmøllerne har en relativt stor rotor, idet navhøjden er væsentligt mindre end rotordiameteren, og harmoniforholdet imellem disse er 1:1,33. Det anbefales i 'Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land' [2.A] fra 2007, at der for hvert enkelt projekt for vindmøller på meter foretages en vurdering af harmoniforholdet, som normalt vil ligge mellem 1:1,1 og max. 1:1,35. Der er foretaget en nærmere vurdering af harmoniforholdet i kapitel 3. Vindmøllerne i projektforslaget har en rotorhastighed, der varierer fra 9 til 19 omdrejninger pr. minut, hvilket er betydeligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøller. Hoveddata for vindmølletypen fra Vestas er samlet i figur 2.2. Ved en realisering af projektet kan opstilling af tilsvarende møller af andet fabrikat eventuelt være aktuelt. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve (RAL 7035) og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. Figur 2.1. Vindressourcekort i 70 meters højde angivet i W/m 2. Trafikstyrelsen har oplyst, at møllerne skal forsynes med lysafmærkning i henhold til de almindeligt gældende regler. Dette indebærer, at nacellen (møllehatten) på hver mølle får monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er 19 VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS

20 aktiveret døgnet rundt. De to lyskilder skal sikre, at lyset altid er synligt i et vandret plan uanset vingernes position. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. Projektforslagets tre vindmøller opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 301 meter, hvilket svarer til ca. 3,8 gange rotordiameteren. Terrænkoten for de tre vindmøller varierer fra ca. 15,5 til 18,0, og terrænet stiger jævnt fra syd mod nord, så møllernes nav ligge på linje og afspejler de overordnede linjer i terrænet. Opstillingsmønsteret er således i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land [2.A], der har til formål at sikre, at mølleanlægget visuelt fremstår harmonisk. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige punkter til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1, og det kan konstateres, at møllerne opstilles i et forholdsvist vindsvagt område. Kystnære placeringer vil give en højere produktion, hvilket også fremgår af figur 2.1. Møllerækkens orientering er rimelig fornuftig i forhold til fremherskende vindretning, og på den baggrund må vindmøllernes mulige produktion betegnes som relativ god. Årsproduktionen for projektforslagets tre 2,0 MWvindmøller er estimeret til i alt ca. 13,5 mio. kwh, hvilket svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt elforbrug på kwh pr. år. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 15 x 15 m, etableres med bunden ca. 2,5 m under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver vindmølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil vindmøllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der under anlægsfasen være brug for et arbejdsareal omkring hver vindmølle på ca. 70 x 70 m. Den største del af disse midlertidige arbejdsarealer kan fjernes efter vindmøllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Langs vejene afrettes kanterne med det afgravede jord, således at den samlede anlægsbredde inklusiv afretning kan komme op på 10 m. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten eller andet godkendt materiale, og langs vejene etableres græsrabatter på ca. 0,5 m. Den eksisterende tilkørsels vej skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Arbejdsarealer og vejadgang til møllerne er vist på figur 2.3. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først præcist, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller intet behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve møllen. Der er dog behov for 2 fælles teknik- og el-kioske med et areal på op til ca. 30 m 2 til betjening af mølleområdet. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold Mølletype Antal Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Harmoniforhold Rotorhastighed Effekt Årlig produktion Vestas V ,0 m 80,0 m 100,0 m 1:1, o/min 2,0 MW 4,5 mio. kwh Figur 2.2. Hoveddata for projektforslagets vindmøller, herunder årlig produktion pr. mølle. VINDMØLLER VED SKOVSBO GODS 20