REBILD KOMMUNE. Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet 1

2 Indhold FORORD 3 INDLEDNING 6 PRÆSENTATION AF INDSATSOMRÅDET 8 1. HANDLINGSPLAN Guldbæk Vandværk Øster Hornum Vandværk Forholdene på kildepladserne Vandindvinding Grundvandsmagasinerne Arealanvendelse og forureningskilder Områdeafgrænsning ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR INDSATSPLANER Målsætning for grundvandsbeskyttelse Prioritering af indsatser Retningslinjer for Rebild Kommunes planlægning og sagsbehandling Administrative forhold Retsvirkning REFERENCELISTE 47 BILAG 1 PRIORITERING AF INDSATSER 48 2

3 Forord Område med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD) 1432 Aalborg SV dækker et område der strækker sig fra den nordvestlige del af Rebild Kommune ind i den sydvestlige og centrale del af Aalborg Kommune (se evt. figur 1.). Denne indsatsplan omhandler indsatsområdet indenfor den del af OSD 1432 området der ligger i Rebild Kommune. Støvring Vandværks nye kildeplads er placeret i OSD 1432 Aalborg SV i Rebild Kommune, men kommer til at indgå i indsatsplan for OSD ( ) Støvring-Torsted med den resterende del af Støvring Vandværk. Forslag til indsatsplan har tidligere været i høring i 2013, under navnet Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV, der blev udarbejdet en hvidbog i Indsatsplanen er efterfølgende blevet tilrettet yderligere. Indsatsplanen sendes igen i høring i 12 uger. Indsatsplanen skal være med til at sikre, at vandværkerne fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne i dag og i fremtiden, uden brug af udvidet vandbehandling. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Vandforsyningsloven Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om indsatsplaner Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Rebild Kommune er omfattet af vandplanerne for følgende hovedvandoplande: Limfjorden Nordlige Kattegat, Skagerrak Mariager Fjord Indsatsplanen er bundet af gældende lovgivning samt vandplanerne. Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt i perioden gennemført en kortlægning af grundvandsressourcen. Det daværende Miljøcenter Aalborg og nuværende Naturstyrelsen Aalborg har suppleret kortlægningen med en kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i området samt en sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde Aalborg SV 1432, December 2010, suppleret med data udarbejdet af Orbicon /19/. Indsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem Rebild Kommune og en følgegruppe bestående af: Bent Søgaard, Øster Hornum Vandværk Michael Sølgaard og Jørgen Røhr Jensen, Guldbæk Vandværk Lynge Terp, Støvring Vandværk og koordinationsforum Niels Fruekilde, Nørager Vandværk og koordinationsforum Claus Nødgård Hansen, Suldrup-Hjedsbæk Vandværk og koordinationsforum Zijad Cosic, Naturstyrelsen Aalborg og koordinationsforum Annette Dohm, Region Nordjylland og koordinationsforum Henrik Dalgaard Christensen, AgriNord og koordinationsforum Jan Stistrup, Nordjysk Familielandbrug og koordinationsforum Per Christensen, Danmarks Naturfredningsforening og koordinationsforum Niels Hjort, Bæredygtigt Landbrug og koordinationsforum Erik Dalsgaard, Skov og Naturstyrelsen, Himmerland og koordinationsforum Bo Fredsted, Embedslægeinstitutionen og koordinationsforum 3

4 Forslaget har været forelagt koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Rebild Kommune den XX.XX Koordinationsforum består af repræsentanter fra Vandrådet i Rebild Kommune, Naturstyrelsen Aalborg, Region Nordjylland, AgriNord, Nordjysk Familielandbrug, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Skov og Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen og Rebild Kommune. Forslaget til indsatsplan skal i offentlig høring i 12 uger (forventet perioden 24/6 til 16/9 2016), hvor alle kan komme med bemærkninger og ændringsforslag. Der blev i forbindelse med tidligere høring i 2013 indsendt 6 høringssvar til planforslaget i høringsperioden fra henholdsvis AgriNord, Naturstyrelsen Aalborg, Region Nordjylland, Aalborg Kommune samt Aalborg Forsyning VAND A/S og FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) (se Hvidbogen). Indsigelserne gav anledning til, at kommunen har fortaget ændringer i planforslaget bl.a. på følgende punkter: - jordforureningslokaliteter - områder afgrænsning - indsatsområde afgrænsning - tidsplanen Indsigelserne til planforslaget drejer sig bl.a. om tiltag vedrørende nitrat og lovligt udpegningsgrundlag da vandplaner på daværende tidspunkt ikke var gældende. Yderligere høringssvar havde form af bemærkninger eller kommentar om at præcisere formuleringer eller opdatere data. Selvom indsatserne over for nitrat har vidtgående konsekvenser for landbruget, har de indkomne indsigelser ikke givet anledning til ændring af planen mht. indsatser over for nitrat eller udpegning af indsatsområder. For oversigt over høringssvar henvises til hvidbog Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV udarbejdet i I forhold til indsigelsen fra Aalborg Kommune afholdte Region Nordjylland mæglingsmøde den 9. september Det var ikke muligt at komme frem til et kompromis. Næste step blev bl.a. at Rebild Kommune skulle foretage en fornyet høring og behandling af forslag til indsatsplan. 4

5 Resume Det er Rebild Kommunes mål, at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, baseres på rent grundvand. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et vigtigt værktøj til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til Vandforsyningsloven 13. Der er 8 Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i Rebild Kommune, og denne indsatsplan omfatter indsatsområdet inden for den del af OSD 1432 Aalborg SV, der er beliggende i Rebild Kommune, herunder bl.a. indvindingsoplandene til Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk. Indvindingsoplandet tilhørende Støvring Vandværks kildeplads på Hæsumvej og indsatsområdet inden for indvindingsoplandet indgår ikke i denne indsatsplan. Indvindingsoplandet og indsatsområdet kommer til at indgå i indsatsplanen med den resterende del af Støvring Vandværk. OSD 1432 Aalborg SV dækker den nordvestlige del af Rebild Kommune samt den sydvestlige og centrale del af Aalborg Kommune (se evt. figur 2.). I indsatsplanen indgår der handleplaner til Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk. De har tilsammen indvundet ca m 3 i Ifølge vandplanernes vandbalance er ressourcen ikke overudnyttet. Der er i forbindelse med indsatsplanen ikke lavet handlingsplaner til de vandværker, der er beliggende i Aalborg Kommune, men hvis indvindingsoplande strækker sig ind i indsatsområdet (se figur 2). Det er kun retningslinjerne, der gælder for disse områder. Resultatet af kortlægningen viser, at området består af opskudte kalkblokke, som siden er formet af den efterfølgende gletsjeraktivitet. Det primære grundvandsmagasin er i den ferske kalk /18/. Lerlagene i området udgør ikke en tilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandet, med undtagelse af enkelte områder hvor der findes tykke lerlag. Der er stor forskel i vandkvaliteten fra boring til boring på det enkelte vandværk. Vandtyperne varierer fra A og B til D, hvor vandtyperne A og B indikerer at grundvandsmagasinet er sårbart over for miljøfremmede stoffer, mens vandtype D indikerer at grundvandsmagasinet er bedre beskyttet mod miljøfremmede stoffer. I foråret 2012 har Naturstyrelsen Aalborg revideret udpegningen af indsatsområder med hensyn til Nitrat. Hovedparten af området er udpeget som indsatsområde, med undtagelse af Guldbæk-Hæsum plantage, et større område mod Nordvest og et mindre område sydvest for Øster Hornum (se evt. figur ). Det er af stor vigtighed at vandværkerne opretholder den lovpligtige (lovpligtig pr. 1. august 2011 jf. Miljøbeskyttelsesloven) 25 meters beskyttelseszone, som er en dyrknings-, pesticidog gødskningsfri zone. Ligeledes skal vandværkerne tilstræbe at mindske brugen af miljøfremmede stoffer og spildevandsslam i indvindingsoplandene. Der er kortlagt punktkilder, i indvindingsoplandet tilhørende Øster Hornum Vandværk (se figur ). I indsatsplanens redegørelsesdel for Øster Hornum Vandværk er der en tabel (tabel 2.4.1), som indeholder de pågældende punktkilder samt Region Nordjyllands status for dem. De handlinger, der er beskrevet i indsatsplanen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til at gennemføre de tiltag, som vandværkerne ifølge indsatsplanen er ansvarlige for. Disse fremgår af handleplanerne for det enkelte vandværk. 5

6 Indledning Vand- og Naturplanerne angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. Statens Vandplaner har erstattet Landsplansdirektivet, som var en videreførelse af Regionplan Da fokus i første generation af Statens Vandplaner ikke har været på grundvandsbeskyttelse, er principperne i Landsplandirektivet inddraget i indsatsplanlægningen. Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Der skal udarbejdes indsatsplaner for indsatsområder ifølge 13 i vandforsyningsloven. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. I indsatsplanen er den nødvendige indsats beskrevet. Det er beskrevet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Aftaleparterne er her Rebild Kommune, Region Nordjylland og vandværkerne i indsatsområdet. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås, for at beskytte drikkevandsressourcen, samt for Kommunens administration på området. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Rebild Kommune har besluttet, at indsatsplanen som udgangspunkt har en planperiode på 10 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser. Denne indsatsplan omfatter indsatsområdet indenfor den del af OSD 1432 Aalborg SV (se figur 2.), som ligger i Rebild Kommune med undtagelse af indsatsområdet inden for indvindingsoplandet tilhørende Støvring Vandværks kildeplads på Hæsumvej. Sådan er planen blevet til Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD 1432 Aalborg SV er udarbejdet i samarbejde med følgegruppen, som har drøftet kortlægningsresultaterne /18/ og det supplerende notat fra Orbicon /19/ samt de nødvendige tiltag. Følgegruppen består af repræsentanter fra Guldbæk Vandværk, Øster Hornum Vandværk og Koordinationsforum. Gruppens medlemmer har bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, forureningskilder og lokalt kendskab til arealudnyttelsen. Det videre forløb For at sikre indsatsplanens virkning, er der behov for løbende inden for den tiårige planperiode at: Sikre at de konkrete indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført. Vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende. Evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne. 6

7 Læsevejledning Indsatsplanen består af tre dele: En handlingsplan, en redegørelse og et administrationsgrundlag. Handlingsplanerne beskriver de indsatser, der udover retningslinjerne under administrationsgrundlaget forventes at bidrage til beskyttelsen af drikkevandsressourcen indenfor indsatsområderne i indvindingsoplandene til Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk /19/ i OSD 1432 Aalborg SV. For hvert af de to vandværker er der opstillet en oversigt over de indsatser, der skal gennemføres, hvem der skal gennemføre dem, og hvornår det skal ske. Redegørelsen beskriver baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder /18/ samt opsummering af resultater uarbejdet af Orbicon, hvilke er grundlaget for de konkrete indsatser. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til baggrundsrapporterne, listet under referencelisten. Administrationsgrundlaget beskriver Rebild Kommunes målsætninger for beskyttelse af grundvand og principperne i prioriteringen af indsatser. Det indeholder et flow diagram, der viser, hvilke faktorer der har ført til de forskellige indsatser. Det indeholder retningslinjer for Rebild Kommunes sagsbehandling og planlægning i indsatsområderne omfattet af denne indsatsplan. Administrationsgrundlaget indeholder også en oversigt over nogle af de regler/restriktioner der er gældende jævnfør anden lovgivning Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Rebild Kommune har på baggrund af screeningen i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 1. nr. 3. af indsatsplanen truffet afgørelse i henhold til 4 stk. 1 om, at udkast til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum, En plan for beskyttelse af drikkevandet, ikke vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en videre miljømæssige vurderinger udover screeningen. Afgørelsen vil blive offentliggjort med en klagefrist på 4 uger samtidig med at indsatsplanen sendes i 12 ugers høring. Habitatvurdering (indsættes som nyt afsnit efter miljøvurdering) I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal der før kommunen vedtager en indsatsplan efter vandforsyningslovens 13 foretages en vurdering af om planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer/projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Rebild Kommune har vurderet at indsatsplane ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det nærmeste Natura 2000-område (18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) er beliggende ca. 4 km uden for området omfattet af plan. De indsatser og retningslinjer der fremgår af planen vil være medvirkende til en forbedring af miljøtilstanden og forventes således ikke at påvirker arter eller naturtyper i Natura 2000 områder negativt. 7

8 En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området, men planen vurderes ikke at ville bidrage til, at der sker beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Præsentation af indsatsområdet Placering OSD 1432 Aalborg SV dækker et område, der strækker sig fra den nordvestlige del af Rebild Kommune ind i den sydvestlige og centrale del af Aalborg Kommune, se figur 1. På nedenstående kort fra redegørelsesrapport fra Naturstyrelsen /18/ vises grænse for OSD 1432 Aalborg SV samt indvindingsoplande for Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk. 8

9 Figur 1. Afgrænsning af aktivitetsområdet (OSD 1432 Aalborg SV) og indvindingsoplande i Rebild Kommune inden for aktivitetsområdet. Denne indsatsplan omhandler indsatsområdet inden for den del af OSD 1432 Aalborg SV, som er placeret i Rebild Kommune, med undtagelse af indsatsområdet inden for indvindingsoplandet tilhørende Støvring Vandværks kildeplads på Hæsumvej (se evt. figur ). Der er af Orbicon beregnet nye indvindingsoplande for Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk /19/ siden Naturstyrelsen Aalborgs afrapportering /18/. Guldbæk Vandværks nye indvindingsoplande og største delen af Øster Hornum Vandværks nye indvindingsopland falder inden for Naturstyrelsens kortlægning og er derfor omfattet af udpeget som indsatsområde. Da det kun er staten der kan udpege indsatsområder er den del af Øster Hornum Vandværks ind- 9

10 vindingsopland, uden for det kortlagte OSD 1432 Aalborg SV område, ikke omfattet af indsatsområde udpegningen. På baggrund af notatet fra Orbicon /19/ tyder det på, at den del af Øster Hornum Vandværks nye indvindingsopland, der placeret uden for OSD 1432 området også er sårbart. På figur 2. ses de ny optegnede indvindingsoplande for Guldbæk Vandværk og Øster Hornum Vandværk /19/, indsatsområdet upeget af Naturstyrelsen samt indsatsområdet omfattet af denne indsatsplan. Vandværker og kildepladser I den del af OSD 1432 Aalborg SV der ligger i Rebild Kommune, er der to private almene vandværker, Guldbæk og Øster Hornum, samt Støvring Vandværks kildeplads på Hæsumvej. Derudover er der fem indvindingsoplande tilhørende vandværker beliggende i Aalborg Kommune, der har forløb ind i indsatsområdet omfattet af denne plan. Guldbæk Vandværk har 2 kildepladser med en boring på hver og 2 vandværksbygninger, hvoraf den ene ligger uden for kildepladserne. Selve boringen er beliggende ved Ærtebergvej og vandværksbygningen ved Guldbækvej. Den sydligste kildeplads er den ældste, og indeholder den ældste boring og den ældste vandværksbygning. Guldbæk Vandværk har 221 forbrugere og oppumpede i 2014 ca m 3. Øster Hornum Vandværk har 2 boringer og en vandværksbygning på samme kildeplads. Øster Hornum Vandværk har 445 forbrugere og en indvindingstilladelse på m 3, her af indvandt vandværket m 3 i Geologi Landskabet er dannet af opskudte kalkblokke, som siden er formet af den efterfølgende gletsjeraktivitet. Hele kortlægningsområdet har, gennem tusindvis af år, været påvirket af store strukturelle ændringer i form af lokal hævning og indsynkning, som har ført til omfattende niveauforskelle i den prækvartære overflade. Niveauforskellene er med tiden enten blevet begravet eller uddybet og har forplantet sig i terrænet. Der ses i dag betydelige topografiske forskelle, idet kalkblokkene adskilles af dybe slugter med vandløb /18/. Grundvandsmagasinerne udgøres primært af den ferske del af kalken, og bunden af magasinerne udgøres af saltholdigt vand i kalken. Tykkelsen af den ferske del af kalken varierer mellem 50 og 150 meter /18/. Største delen af området har lille naturlig (geologisk) beskyttelse, dog er den nordligste af Guldbæk Vandværks boringer godt beskyttet /18/. Vandbalance Ifølge vandplanerne, er grundvandsressourcen i Rebild Kommune ikke overudnyttet, det vil sige mindre end 35 % af ressourcen udnyttes. Den kvantitative tilstand af grundvandet vurderes som god. 10

11 Figur 2. Indsatsområde omfattet af indsatsplanen er den del af indsatsområdet i OSD Aalborg SV, der er beliggende i Rebild Kommune. Derudover er de reviderede indvindingsoplande til Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk samt indvindingsoplandene tilhørende vandværker beliggende i Aalborg kommune afbilledet. Hovedproblemstillinger I størstedelen af indsatsområdet er den naturlige beskyttelse i form af lerlag begrænset, og grundvandsmagasinerne er dermed sårbare over for nedsivning af nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer. Det er derfor afgørende for drikkevandets fremtidige kvalitet, at beskytte grundvandsmagasinerne mod disse stoffer /18/. 11

12 1. Handlingsplan Vandværkernes handlingsplaner er en del af indsatsplanen og beskriver de konkrete indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. I denne indsatsplan er der udarbejdet indsatser og anbefalinger, nogle som vandværkerne skal løfte og andre som Regionen og kommunen står for. Der er udarbejdet oversigtskort samt geologiske profiler, som blandt andet visualiserer vandtype, strømningsretning og sårbarhed omkring vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene. Ligeledes er der udarbejdet kemiske tidsserier for indvindingsboringerne, som viser den kemiske udvikling for den enkelte vandindvindingsboring. Under gennemgangen af Guldbæk og Øster Hornum Vandværker er der et skema, der indeholder oplysninger om det enkelte vandværk, som ligger til grund for de enkelte indsatser og anbefalinger, der også fremgår af skemaet. Skemaet opdateres i takt med, at der sker væsentlige ændringer og indsatserne bliver udført. Generelt for prioriteringerne gælder det, at jo tættere en potentiel kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriterer Rebild Kommune, vandværkerne og Region Nordjylland en indsats mod forureningskilden (se afsnit 1). I denne indsatsplan er det vandværkerne, der selv afholder selv udgifterne til gennemførslen af de tiltag, de er ansvarlige for. 12

13 1.1 Guldbæk Vandværk Det fremgår af figur , at Guldbæk Vandværks indvindingsopland er delvis beliggende indenfor området med lille og delvis med stor sårbarhed overfor nitrat udpeget af Naturstyrelsen /18/. Figur Oversigts kort over Guldbæk Vandværks boringer, kildepladser og vandværksbygninger. På figuren ses et geologisk profilsnit for Guldbæk Vandværk. Sand Ler Grundvandspotentiale Skrivekridt Figur Geologisk profilsnit ved Guldbæk Vandværk SV-NØ. Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder. Visse steder stemmer terrænkoten ikke med boringernes kote. Profilets geografiske placering (profillinje) er vist på figur /18/-tilrettet af Orbicon. 13

14 På figur ses tidsserie og de væsentligste grundvandskemiske parametre for boringer DGU nr og DGU nr tilhørende Guldbæk Vandværk. Figur Tidsserier for Guldbæk Vandværks boringer, dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 14

15 Guldbæk Vandværk, Storhøjvej Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) Ejerskab Tilladelse Boringen er blevet filtersat i 2015, således der kun indvindes fra meter under terræn. Tidligere var det en åbenstående kalkboring Vandværket ejer ikke arealet omkring boringen Har kun en foreløbig tilladelse på m 3, den foreløbige tilladelse er gældende, indtil sagen om endelig tilladelse er behandlet Indvinding i m 3 i 2014 Indvindingsopland Omberegnet af Orbicon 1 på baggrund af 50 % af tilladelsen Arealanvendelse indenfor indvindingsopland udpeget som IO Er primært Landbrug 1 Grundvandsmagasin Skrivekridt/Kalk 2 Dæklagstykkelse over grundvandsmagasin Fra 0 til over 30 meter 3 Vandtype Oxideret (A) 2 Naturligt forekommende stoffer der udgør et problem for grundvandskvaliteten Nitratindhold Sulfatindhold Organiske mikroforureninger Ingen problematiske 8,5 mg/l i 2015 filtersat fra meter under tærræn 34 mg/l i 2012 åbenstående fra 20 meter under terræn 19 mg/l i mg/l i mg/l i mg/l i mg/l i 2000 DIP-Atrazin, DEIA, 2.6DiClbenzamid og Hexazinon. DEIA, 2.6DiClbenzamid og Hexazinon dog ikke påvist i analysen fra NitratFølsomt Indvindingsopland (NFI) Delvist 2 Nitratsårbarhedszonering Stor nitratsårbarhed 2 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven indenfor indsatsområdet Ingen kortlagte lokaliteter 4 Indsatsområde mht. nitrat (IO/ION) Ja, den sydlige del af indvindingsoplandet 2 (se figur 2) 15

16 Øvrige forhold af betydning Den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet er ca. 47 mg NO 3 /l 5. Fordelingen af udvaskningen fra de forskellige arealer fremgår af figur Orbicon, november 2011, Notat, Rebild Indsatsplaner og VF-plan 2 Miljøministeriet, december 2010, Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1432 Aalborg Sydvest 3 Orbicon, juni 2006: Aktivitetsområde 19/Osd 19. Sårbarhed - og vandressourcevurdering 4 Forurenede grunde fra JAR opdateret den 17/ Conterra fra den med data fra 2014 INDSATSER OG ANBEFALINGER Indsatser, Guldbæk Vandværk, Storhøjvej Indsatser Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet udpeget som indsatsområde med henblik på at minimere pesticid- og gødningsforbruget Vandværkets bemærkninger Tidsplan Minimum en gang om året Overvåge om det har hjulpet, at boringen er blevet filtersat i 2015 Løbende inden for planperioden Etablere prøvetagningshane på boringen, så der er helt styr på, hvilken boring det analyserede vand stammer fra. Er etableret på boringen i forbindelse med filtersætningen i 2015 Inden for et år efter at indsatsplanen er vedtaget Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer indenfor indvindingsoplandet udpeget som indsatsområde. Løbende inden for planperioden Informere nytilkoblede forbrugere om at deres gamle boring som udgangspunkt skal sløjfes af en person med A bevis fx en brøndbore, samt give Rebild Kommune besked om at nye bliver koblet på. Løbende inden for planperioden Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringen (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke fore- Løbende inden for planperioden 16

17 tages inden for denne zone. Overvej opkøb af jord eller indgåelse af aftaler om ændring af arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne indenfor indsatsområde, til metoder hvor der er en mindre nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen på markniveau og ingen pesticidanvendelse. Overvejer i stedet for at flytte kildepladsen til en anden lokalitet Afventer og ser udviklingen i indholdet af nitrat og sulfat samt organiske mikroforureninger Bedre styring af indvindingen og udpumpningen til forbrugerne, med henblik på at belaste magasinet mindst muligt samt sikre alle forbrugerne ensartet drikkevand af bedst mulig kvalitet. Inden for et år efter at indsatsplanen er vedtaget Indsatser, Rebild Kommune Indsatser Bemærkninger Tidsplan Rebild Kommune sikrer i samarbejde med Region Nordjylland, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Løbende inden for planperioden Rebild Kommune opprioriter sagsbehandlingen af indvindingstilladelsen 2016 Udsende orienteringsbreve til lodsejere af arealer indenfor 25 meters zonen, om zonens betydning for deres anvendelse af arealet Rebild Kommune arbejder for at udpege flere områder hvor skovrejsning er ønsket inden for indvindingsoplandet. Løbende inden for planperioden Anbefalinger, Region Nordjylland 17

18 Anbefalinger Bemærkninger Tidsplan Region Nordjylland sikrer i samarbejde med Rebild Kommune, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og indenfor indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Det kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Løbende inden for planperioden. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Guldbæk Vandværk, Guldbækvej Overvågning Vandværkets bemærkninger Tidsplan Overvågning af sulfat indholdet i forbindelse med de lovpligtige analyser Løbende inden for planperioden Analyser for nitrat, i råvandet fra boring Der skal udtages kontrol med organiske mikroforureninger i DGU nr med særlig fokus på DIP- Atrazin, DEIA, 2.6DiClbenzamid og Hexazinon En gang om året med start når indsatsplanen er vedtaget En gang om året med start når indsatsplanen er vedtaget 18

19 Figur 1.1.4: Den omtrentlige nitratudvaskning fra de forskellige marker inden for Guldbæk Vandværk, Storhøjvejs opland beregnet på baggrund af data fra 2014 /25/. 19

20 Guldbæk Vandværk, Guldbækvej Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) Ejerskab Tilladelse Vandværket ejer ikke arealet omkring boringen Har kun en foreløbig tilladelse på m 3, den foreløbige tilladelse er gældende, indtil sagen om endelig tilladelse er behandlet. Indvinding i m 3 i 2014 Indvindingsopland Omberegnet af Orbicon 1 på baggrund af 50 % af tilladelsen Arealanvendelse indenfor indvindingsopland udpeget som IO Er primært skov 1 Grundvandsmagasin Skrivekridt/Kalk 2 Dæklagstykkelse over grundvandsmagasin Fra 0 til over 30 meter 3 Vandtype Reduceret (D) Naturligt forekommende stoffer der udgør et problem for grundvandskvaliteten Arsen indholdet ligger højt. I boringskontrollen fra 2012 var der 4,0 µg/l Nitratindhold Sulfatindhold Organiske mikroforureninger NitratFølsomt Indvindingsopland (NFI) < 0,5 mg/l i 2012 < 0,5 mg/l i 2008 <1,0 mg/l i ,3 mg/l i ,3 mg/l i ,0 mg/l i 2003 Ingen Den sydligste del af indvindingsoplandet Nitratsårbarhedszonering Både Stor og lille nitratsårbarhed. Indsatsområdet er udpeget, hvor der er stor sårbarhed 3 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven indenfor indsatsområde Ingen kortlagte lokaliteter 4 Indsatsområde mht. nitrat (IO/ION) Ja, den sydlige del af indvindingsoplandet 2 (se figur 2) 20

21 Øvrige forhold af betydning 1 Orbicon, november 2011, Notat, Rebild Indsatsplaner og VF-plan 2 Miljøministeriet, december 2010, Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1432 Aalborg Sydvest 3 Orbicon, juni 2006: Aktivitetsområde 19/Osd 19. Sårbarhed - og vandressourcevurdering 4 Forurenede grunde fra JAR opdateret den 17/ INDSATSER OG ANBEFALINGER Indsatser, Guldbæk Vandværk, Guldbækvej Indsatser Vandværkets bemærkninger Tidsplan Etablere prøvetagningshane på boringen, så der er helt styr på, hvilken boring det analyserede vand stammer fra. Er etableret (har altid været) i vandværksbygningen Inden for et år efter at indsatsplanen er vedtaget Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet udpeget som indsatsområde. Løbende inden for planperioden Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringen (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for denne zone. Løbende inden for planperioden Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet udpeget som indsatsområde. Løbende inden for planperioden Bedre styring af indvindingen og udpumpningen til forbrugerne, med henblik på at belaste magasinet mindst muligt samt sikre alle forbrugerne ensartet drikkevand af bedst mulig kvalitet. Løbende inden for planperioden Indsatser, Rebild Kommune Indsatser Bemærkninger Tidsplan Rebild Kommune sikrer i samarbejde med Løbende inden for planperioden 21

22 Region Nordjylland, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Rebild Kommune opprioriter sagsbehandlingen af indvindingstilladelsen Udsende orienteringsbreve til lodsejere af arealer indenfor 25 meters zonen, om zonens betydning for deres anvendelse af arealet Anbefalinger Region Nordjylland Anbefalinger Bemærkninger Tidsplan Region Nordjylland sikrer i samarbejde med Rebild Kommune, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og indenfor indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Det kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Løbende inden for planperioden OVERVÅGNING Overvågning foretages af Guldbæk Vandværk, Guldbækvej Overvågning Vandværkets bemærkninger Tidsplan Overvågning af nitrat og sulfat indholdet i forbindelse med de lovpligtige analyser. Løbende inden for planperioden 22

23 1.2 Øster Hornum Vandværk Det fremgår af figur at Øster Hornum Vandværks indvindingsopland primært er beliggende inden for område udpeget med stor sårbarhed. Figur Oversigts kort over Øster Hornum Vandværks boringer, kildeplads og vandværksbygning /18/- modificeret af Orbicon /19/. På figuren ses et geologisk profilsnit for Øster Hornum Vandværk. Ler Sand Grundvandspotentiale Skrivekridt Figur Geologisk profilsnit ved Øster Hornum Vandværk. Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder. Visse steder stemmer terrænkoten ikke med boringernes kote, og lertykkelsen ved vandværket er væsentligt overestimeret. Der er kun mulighed for at vise 1 vandværksboring, da de ligger meget tæt; boringerne har dog samme opbygning. Profilets geografiske placering (profillinje) er vist på figur /18/-modificeret af Orbicon /19/. 23

24 På figuren ses tidsserie og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Øster Hornum Vandværks boringer. Figur Tidsserier for boringer med DGU nr og DGU nr som tilhører Øster Hornum Vandværk, dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 24

25 Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) Ejerskab Øster Hornum Vandværk Sløjfningsdato? Vandværket ejer kun en del af 10 meterszonen Tilladelse På m 3 gyldig til Indvinding i m 3 Indvindingsopland Omberegnet af Orbicon 1 delvist beliggende indenfor område udpeget som indsatsområde af Naturstyrelsen (se figur 2) Arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet udpeget som IO Er primært landbrug 1 Grundvandsmagasin Skrivekridt 2 Dæklagstykkelse over grundvandsmagasin Ca. mellem 0 15 meter 3 Vandtype DGU nr Svagt oxideret (B) DGU nr Stærk reduceret (D) Naturligt forekommende stoffer der udgør et problem for grundvandskvaliteten Ingen problematiske, der mangler dog analyser for strontium Nitratindhold 12 mg/l i mg/l i 2012 DGU nr ,8 mg/l i ,6 mg/l i 2003 < 0,5 mg/l i 2012 DGU nr < 0,5 mg/l i 2009 < 1,0 mg/l i 2004 Sulfatindhold Organiske mikroforureninger 18 mg/l i mg/l i 2012 DGU nr mg/l i mg/l i mg/l i 2012 DGU nr mg/l i mg/l i 2004 Ingen Ja, der er dog ikke foretaget en vurdering af nitratfølsomheden for 25

26 NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) den del af det omberegnede indvindingsopland, der ligger uden for OSD 2 Nitratsårbarhedszonering Stor sårbarhed 2 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven indenfor indsatsområdet En V1(se figur 2.4.1) 4 Indsatsområde mht. nitrat (IO/ION) Ja, der er dog ikke foretaget en vurdering af den del af det omberegnede indvindingsopland, der ligger uden for OSD 2 (se figur 2) Den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet er ca. 57 mg NO 3 /l 5. Fordelingen af udvaskningen fra de for- Øvrige forhold af betydning skellige arealer fremgår af figur Orbicon, november 2011, Notat, Rebild Indsatsplaner og VF-plan 2 Miljøministeriet, december 2010, Sammenfattende redegørelse for kortlægningsområde 1432 Aalborg Sydvest 3 Orbicon, juni 2006: Aktivitetsområde 19/Osd 19. Sårbarhed - og vandressourcevurdering 4 Forurenede grunde fra JAR opdateret den 17/ Conterra rapport fra den med data fra 2014 INDSATSER OG ANBEFALINGER Indsatser, Øster Hornum Vandværk Indsatser Oplysningskampagner over for beboerne inden for indvindingsoplandet og især inden for 25 meters beskyttelseszone. Vandværkets bemærkninger Arbejder på at målrette kampagnen og udsende den evt. i forbindelse med den årlige udsending af forbrugerinfo Tidsplan Minimum en gang om året Inspektion af boringen med DGU nr , eventuelt i form af en video log eller flowlog, for at se, om der er utætheder eller om boringen indvinder fra flere magasiner, og om det er muligt, at renovere den så den kun indvinder det vand, der indeholder mindst nitrat. Inspektion blev foretaget i 2012, der var ikke umiddelbart tegn på problemer med boringen Har fundet sted Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringen (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for denne zone. Bliver overholdt Overvejer evt. at opkøbe noget mere jord omkring boringerne Er sat i gang 26

27 Opkøb af jord eller ændring af arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen på markniveau og ingen pesticidanvendelse. Ved Øster Hornum er der områder, hvor skovrejsning er uønsket på grund af kirkebyggelinjer. På disse arealer kunne anden naturgenopretning være en mulighed. Følger udviklingen i nitratindholdet Da de seneste analyser af vandet i boring viser en faldende tendens både i nitrat- og sulfatindholdet sættes denne indsats ikke i værk på nuværende tidspunkt Informere nytilkoblede forbrugere om at deres gamle boring som udgangspunkt skal sløjfes af en person med A bevis fx en brøndbore, samt give Rebild Kommune besked om at nye bliver koblet på. Gør det allerede Løbende inden for planperioden Anbefalinger Bemærkninger Tidsplan Det anbefales at indvindingen fra DGU nr mindskes. Dette skyldes at der indvindes vandtype B, og dermed vurderes boringen at være mere sårbar over for påvirkninger på overfladen. Reducerer indvindingen på Er sat i gang Indsatser, Rebild Kommune Indsatser Bemærkninger Tidsplan Rebild Kommune sikrer i samarbejde med Region Nordjylland, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Løbende inden for planperioden Udsende orienteringsbreve til lodsejere af arealer indenfor 25 meters zonen, om zonens betydning for deres anvendelse af arealet Løbende inden for 27

28 Rebild Kommune arbejder for at udpege flere områder hvor skovrejsning er ønsket inden for indvindingsoplandet. planperioden Rebild Kommune indgår i dialog med Rebild Vand og Spildevand om renoveringsplan for spildevandsledningerne indenfor indvindingsoplandet. Opstart 2017 Anbefalinger Region Nordjylland Anbefalinger Bemærkninger Tidsplan Region Nordjylland sikrer i samarbejde med Rebild Kommune, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og indenfor indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Det kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Løbende inden for planperioden. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Øster Hornum Vandværk Overvågning Vandværkets bemærkninger Tidsplan Overvågning af nitrat og sulfat indholdet i forbindelse med de lovpligtige analyser. I boring , udtages der analyser for Nitrat og Sulfat hvert andet år, de mellemliggende år mellem de år den lovpligtige boringskontrol udtages. Er sat i gang Løbende inden for planperioden Ved boringskontroller skal der altid analyseres for pesticider, chlorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Analyser ifølge lovgivningen Løbende inden for planperioden 28

29 Figur 1.2.4: Den omtrentlige nitratudvaskning fra de forskellige marker inden for Øster Hornum Vandværks opland beregnet på baggrund af data fra 2014 /25/. 29

30 2. Redegørelse Nærværende kapitel indeholder et resumé af Miljøcenter Aalborg/Naturstyrelsen Aalborgs redegørelsesrapport fra 2010 /18/, Geologisk opsamlingsrapport. Miljøcenter Aalborg- Orbicon, 2008 /7/, Nordjyllands Amts sårbarheds- og vandressourcevurdering fra 2006 /6/ samt et notat udarbejdet af Orbicon A/S for Rebild Kommune, i forbindelse med opdatering af datagrundlag og beregning af nye indvindingsoplande for Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk /19/. Orbicon notat blev uarbejdet på baggrund af bl.a. beregning af nye indvindingsoplande for Guldbæk og Øster Hornum Vandværk, beregning af BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for Guldbæk og Øster Hornum Vandværk, gennemgang af geofysiske data og visualisering af jordartskort, grundvandskemi ved gennemgang af nyeste analyser, og udviklingen i grundkemien over de seneste år, arealanvendelsen og potentiel nitratudvaskning, visualisering af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og arealer udpeget som værende med stor nitratsårbarhed samt indsatsområder med hensyn til nitrat. Resumeet har fokus på følgende spørgsmål: Hvor er grundvandsmagasinerne? Hvordan strømmer grundvandet? Hvilken vandindvinding foregår? Hvor er grundvandsmagasinerne sårbare? Hvordan er grundvandets kvalitet? Hvad truer grundvandets kvalitet? 2.1 Forholdene på kildepladserne Øster Hornum Vandværk Vandværket har 2 boringer, DGU nr og DGU nr , der begge indvinder fra skrivekridt ca. 50 til 120 meter under terræn. Begge boringer har omkring 5 meter ler og meter sand over kalken. For boring DGU nr er der tale om sammenhængende 5 meter ler, mens boring DGU nr har 2 indslag af 1-3 meter ler. Denne forskel synes dog ikke at være tilstrækkelig til at forklare, hvorfor den ene boring er uden indhold af nitrat, men den anden indeholder et beskedent, men dog måleligt indhold af nitrat (14 mg/l). Årsagen skal nærmere ses i strømningsmønsteret i kalken. Under alle omstændigheder synes nitratfronten at ligge tæt på de 50 meter under terræn, hvor fra der indvindes. Den ringe (geologiske) beskyttelse sammenholdt med, at der er målt nitrat ned til 50 meter under terræn gør, at området har stor sårbarhed over for nitrat /19/. Guldbæk Vandværk Vandværket har 2 kildepladser med hver 1 boring. Boringen på den gamle kildeplads syd for Guldbæk by indvinder i kalken fra 20 til 86 meter under terræn, og vandet indeholder store mængder af nitrat (34 mg/l). Boringen udviser meter sand og grus over kalken. Kildepladsen og oplandet karakteriseres som værende med stor sårbarhed. Boring DGU nr på den ny kildeplads øst for Guldbæk indvinder fra 120 meter under terræn, og vandet her er nitratfrit. De geologiske forhold ved boringen viser 30 meter sand og meter ler over kalken. Der er således en lille sårbarhed ved kildepladsen og i den nordlige del af oplandet. De geologiske forhold ændrer sig dog markant over korte afstande, hvorfor den sydlige del af oplandet karakteriseres som værende med stor sårbarhed /19/. 30

31 2.2 Vandindvinding I Rebild Kommunes del af OSD 1432 område indvindes der grundvand af to almene vandværker: Øster Hornum Vandværk og Guldbæk Vandværk. Desuden har Støvring Vandværk en kildeplads i området, som kommer til at indgå i en indsatsplan med den øvrige del af Støvring Vandværk. Derudover er der også vandværker beliggende i Aalborg kommune, hvis indvindingsoplande strækker sig ind i området. I tabellen ses et overblik over oppumpede vandmængder for Guldbæk Vandværk, Øster Hornum Vandværk og Støvring Vandværk, Hæsumvej. Navn Oppumpede vandmængde i 2014 Antal boringer i m 3 Øster Hornum Vandværk Guldbæk Vandværk Støvring Vandværk, Hæsumvej Tabellen Oppumpede vandmængder for Øster Hornum Vandværk, Guldbæk Vandværk og Støvring Vandværk, Hæsumvej. 2.3 Grundvandsmagasinerne Geologi og landskab Der findes i dag to terræntyper omkring Aalborg og i resten af Himmerland. Den ene terræntype består af et storbølget højland, der fremstår som et plateau, der er furet til alle sider, og gennemskæres af en række større og mindre dalsystemer. Den anden landskabstype er det lave sletteland/lavland som udgør en bred flade langs Kattegatkysten, langs Limfjorden og ind mellem højlandet. (Indvindingsoplandene til Øster Hornum og Guldbæk befinder sig på platueau terræntypen) /18/. Kortlægningsområdet har været påvirket af store strukturelle ændringer i form af lokal hævning og indsynkning, som har ført til omfattende niveauforskelle i den prækvartære overflade. Niveauforskellene har forplantet sig i terrænet og er med tiden enten blevet begravet eller uddybet. Landskabet er dannet af opskudte kalkblokke, som siden er formet af den efterfølgende gletsjeraktivitet. Der ses i dag betydelige topografiske forskelle, i det kalkblokkene adskilles af dybe slugter med vandløb. Nordligst i det flade forland ud mod Limfjorden nærmer terrænet sig havniveau /18/. Den prækvartære overflade er opbrudt i kridtblokke eller øer. Blokkene er adskilt af næsten retlinede dale, der igen skærer andre dale. Dette fænomen er sandsynligvis et resultat af, at kalken under den regionale hævning af Aalborggraven er opsprækket i blokke. Svaghedszonerne mellem blokkene er løbende udhulet ved vand og gletchererosion og opfyldt igen dels af tertiære sedimenter og erosionsprodukter fra kridtøerne og dels af kvartære sedimenter /18/. I kvartærtiden er der afsat moræneler og smeltevandssedimenter overalt i området, mens der i lavlandet også findes marine og ferskvandsaflejringer afsat i perioden efter istiden. På grund af de store niveauforskelle i terrænet er ler-/morænelerslagene ikke altid gennemgående og sammenhængende med de enheder man møder i dalsænkningerne /18/. Geologisk model Der er opstillet en geologisk model med 12 lag. Lag 1-9 repræsenterer den kvartære geologi, og består af vekslende ler, sand og grus. Lag 10 er et tertiært lerlag med en meget begrænset 31

32 udbredelse. Lag 11 er kalk- og kridtlag, som repræsenterer nedre Tertiær og Kridt. Lag 12 opfattes som saltvandsgrænsen /18/. Grundvandsmagasinerne i området udgøres primært af den ferske del af kalken. Denne går nedadtil over i saltholdigt vand. Den ferske del af kalklaget er udbredt i hele området og varierer i tykkelsen mellem 50 og til mere end 150 meter /18/. Jordartskort viser at den overfladenære geologi inden for indvindingslandende til Guldbæk vandværk udgøres af kvartært smeltevandssand og grus. Det samme gør sig gældende for Øster Hornum vandværk, dog ses også Danien kalk i terrænniveau /18/-modificeret af Orbicon /19/. Geofysik SkyTEM data er indsamlet i vinteren 2004/2005. Der er indsamlet TEM data af flere omgange, men det overskygges af SkyTEM data. Der er indsamlet PACES data sydvest for Øster Hornum /18/. I indvindingsoplandene til Øster Hornum og Guldbæk vandværk viser SkyTEM og TEM-data generelt høje modstande ned til omtrent kote -100 meter, svarende til omtrent 160 meter under terræn, hvor bunden af grundvandsmagasinerne findes. Bunden af grundvandsmagasinet udgøres med stor sandsynlighed af salt grundvand i kalken /18/-modificeret af Orbicon /19/. Dæklag Et lerdæklag er tykkelsen af ler over de vandførende lag. Det bruges til at vurdere, hvor godt grundvandet er beskyttet mod jordoverfladens arealanvendelse, og det er vigtigt at kende tykkelsen på laget. På grund af de store niveauforskelle i terrænet er ler- og morænelerlagene ikke altid sammenhængende /7/ og /18/. I området omkring Øster Hornum og Guldbæk vandværkers indvindingsoplande er der et begrænset dæklag, med undtagelsen af et område ved Guldbæk vandværks nordligste indvindingsområde, hvor lertykkelsen når op over 15 meter /18/. Grundvandsressource Den samlede grundvandsressource i området er vurderet ud fra et beregnet vandbalance grid for Nordjylland. Grundvandsressourcen vurderes på dette grundlag tilstrækkelig i forhold til den aktuelle grundvandsindvinding. Det skal dog siges, at vurderingen er fra 2006, og lavet på baggrund af tidssvarende data. Ifølge vandplanerne ligger udnyttelsesgraden af Himmerland Kalk DK på 16 %, og det er her vandværkerne indvinder fra /7/ og /18/. Hydrologi Potentialeforholdene i OSD 1432 Aalborg SV er karakteriseret ved en potentialetop, som strækker sig fra vest for Øster Hornum til vest for Støvring, hvor grundvandsstanden når over kote 40. Der findes således et regionalt grundvandsskel langs denne strækning hvorfra grundvandet strømmer mod hhv. sydvest og nord-nordøst. Indvindingsoplandet til Øster Hornum Vandværk og Støvring Kommunes ny kildeplads ligger i dette grundvandsskel. Indvindingsoplandet til Guldbæk ligger nordøst for skellet. Strømningen mod syd foregår bl.a. til Binderup Å og i mindre grad Lindenborg Å. Mod nord foregår grundvandsstrømningen mod Limfjorden og Øster Å. Endvidere giver vandløbene Hasseris Å og Guldbæk anledning til tre lokale grundvandsskel i nord-sydlig retning. Overordnet viser potentialekortet sammenfald mellem potentialetoppe og topografisk højtliggende områder. Det primære magasin er skiftevis frit og spændt /7/ og /18/. Transmissivitet Transmissiviteten (T-værdien) er et udtryk for vandføringsevnen. De beregnede T-værdier i kalken har vejledende karakter pga. kalkens dobbeltporøsitet, da den største grundvands- 32

33 transport vil foregå i sprækker. Den reelle vandføringsevne vil afhænge af hvor sprækket kalken er. Bedømt ud fra de beregnede T-værdier vurderes både kalkmagasinet og de kvartære sandmagasiner til at være godt ydende /7/ og /18/. Grundvandskvalitet Nitrat: Der er påvist nitrat i en stor del af boringerne i området omkring de to vandværker. Indvindingsdybden og arealanvendelsen synes at have afgørende betydning for hvad der adskiller boringer med nitratfrit vand fra øvrige boringer. Nitratindholdet i den enkelte boring er ikke nødvendigvis udtryk for forholdene i grundvandsmagasinet, da boringens alder og tilstand i øvrigt kan påvirke vandkvaliteten /18/. Sulfat: I området omkring Øster Hornum og Guldbæk vandværker er sulfatindholdet generelt lavt. Et minimalt indhold, dvs. under 20 mg/l sulfat, indikerer, at der er reducerede forhold i grundvandsmagasinet med sulfatreduktion til følge, men da der samtidig i flere af disse boringer er konstateret nitrat, er der således tale om redoxmodsætninger. Det betyder, at der ved disse boringer er tale om blandingsvand, hvor dybereliggende sulfatreduceret grundvand blandes med højereliggende nitratholdigt overfladenært vand /18/. Jern: Der er generelt et lavt indhold af jern i råvandet. Det stemmer overens med at der findes nitrat i hovedparten af boringerne. Nogle få af boringerne, en tæt på oplandet til Øster Hornum Vandværk, har et højere indhold af jern. Ved hovedparten af disse boringer er der tale om reducerede forhold uden nitrat i vandet, og jernindholdet er dermed naturligt større end 0.2 mg/l. Det skal dog bemærkes, at et forhøjet jernindhold kan skyldes, at vandprøven ved prøvetagning ikke er feltfiltreret. Ved at behandlingen af vandprøven tilsættes syre, såfremt dette sker ved en ufiltreret prøve, vil evt. partikulært jern opløses, hvilket øger jernindholdet i prøven /7/. Vandtype: På Øster Hornum Vandværk er indvindingsboring DGU nr kategoriseret som vandtype B. Vandtype B er iltfattig men nitratholdig og er direkte påvirket fra overfladen /18/. Indvindingsboring DGU nr blev først kategoriseret som vandtype X (redoxmodsætninger), men i de seneste analyser indikerer nitrat-, jern- og sulfatindholdet, at der er tale om vand af vandtype D /19/ Det er som regel gammelt vand, som er velbeskyttet mod påvirkninger fra overfladen. I boring DGU nr er forvitringsindekset 1.16, og hermed over 1, det indikerer påvirkninger fra overfladen. Der er dermed stadig redoxmodsætninger i boringen, og vandtypen DX tildeles /19/. I Guldbæk Vandværks nordlige boring, DGU nr , er vandet kategoriseret som vandtype D (methanzonen) og grundvandsmagasinet synes ikke påvirket af stoffer fra overfladen /18/. I vandværkets sydlige indvindingsboring, DGU nr , er vandkvaliteten af type A. Vandtype A er ilt- og nitratholdig, det er ungt vand der er direkte påvirket af stoffer fra overfladen. Grundvandsmagasinet ved boring DGU nr betegnes som værende stærkt oxideret, og vandkvaliteten vurderes at være påvirket af arealanvendelsen /19/. Miljøfremmede stoffer: Der var ikke fundet miljøfremmede stoffer i Guldbæk og Øster Hornum vandværkers boringer i forbindelse med statens kortlægnings projekt /18/. I forbindelse med opdatering af data af Orbicon er der analyseret for phenoler og pesticider på Øster Hornum Vandværk, og der er ikke påvist indhold af miljøfremmede stoffer. På Guldbæk Vandværk er der analyseret for phenoler, pesticider og chlorede opløsningsmidler. Der er ikke 33