Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April Copyright Vilstrup
|
|
- Jens Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af konverteringsgevinster Udarbejdet af Poul Faarup og Christian Martorell for Realkreditrådet April Copyright
2 Indholdsfortegnelse Introduktion Side 3 Konklusion Side 4 Hovedresultater Side 9 Grafiske illustrationer Side 18 Bilag: Tabeller Spørgeskema 2
3 Metode Formål Analysen har til formål at afdække, hvorledes gevinster ved konvertering af realkreditlån er blevet anvendt samt forhold i øvrigt omkring konverteringen. Analysen er i store træk en gentagelse af tilsvarende undersøgelse i 2003, hvilket gør det muligt at se, hvorvidt der er sket en udvikling på området. Derudover er formålet at undersøge hvilken betydning bl.a. pengeinstitutternes prioritetslån og markedsføring heraf har haft. Metode Undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews via s CATI-center i perioden 3/1-5/ Der er gennemført i alt interviews. Målgruppe Husstande i Danmark der har omlagt realkreditlån i løbet af 2004 i forbindelse med deres helårsbolig. Stikprøve Stikprøven og gennemførselsstatistikken for undersøgelsen ser således ud: Bruttostikprøve: Ukvalificerede: Teknisk bortfald: 54 Nettostikprøve: (100%) Nægtere: 535 (23%) Ikke truffet: 743 (33%) Gennemførte: (44%) Data er vægtet til repræsentativitet for den danske befolkning/husejere på parametrene alder og geografi. 3
4 Konklusion 23% af boligejerne i Danmark har omlagt realkreditlån i deres helårsbolig i Dette er 8% lavere i forhold til sidste år, og andelen af boligejere, som har omlagt deres realkreditlån indenfor de sidste 2 år, er således 54% (såfremt der ikke er nogle boligejere fra 2003, som har omlagt deres lån igen i 2004). 88% af de boligejere, der i 2004 omlagde deres realkreditlån, har fået et større månedligt rådighedsbeløb eller udbetalt et kontant provenu. Gennemsnitstørrelsen på det omlagte lån er steget til kr og er kr. større i forhold til Der er hermed tale om betydelige beløb, der på denne måde frigøres til boligejere i form af et kontant provenu eller løbende lavere ydelse. Nedenstående tabel illustrerer omfanget af de forskellige typer og de gennemsnitlige beløb for reduktionen i ydelsen henholdsvis udbetalte kontante provenu. Tallene fra 2003 er illustreret i parentes: Gns. reduktion Gns. af ydelse kontant Andel (brutto) provenu Har både fået reduceret ydelse og udbetalt kontant provenu 35% (32%) (1.363) ( ) Har kun fået reduceret ydelse 35% (39%) (1.581) 0 (0) Har kun fået udbetalt kontant provenu 18% (19%) 0 (0) ( ) Har hverken fået reduceret ydelse eller udbetalt provenu 12% (10%) 0 (0) 0 (0) Alle boligejere, der har omlagt lån i % (1.483) ( ) Den gennemsnitlige månedlige bruttoreduktion af ydelsen er således steget med næsten 400 kr. i forhold til sidste år, og det gennemsnitlige kontante provenu er steget med over 20%. 4
5 Konklusion Samlet kontant provenu på i alt ca. 31 mia. kr. Opregnes resultaterne i forhold til antallet af danske husstande, der bor i ejerbolig, kan det estimeres, at det større rådighedsbeløb (mindre ydelse på lån) i alt andrager ca. 400 millioner kr. (brutto) pr. måned (svarende til en årseffekt på godt 4,8 mia. kr.)*, mens det på samme vis kan estimeres, at der i 2004 blev udbetalt kontante provenu på i alt ca. 31 mia. kr. i forbindelse med omlægningen af realkreditlån i helårsboliger. På trods af den lavere konverteringsprocent i 2004, så er det samlede kontante provenu således 1 mia. kr. større end sidste år, hvilket skyldes den markante stigning af det gennemsnitlige kontante provenu. Realkreditinstitutter og pengeinstitutter Pengeinstitutterne har fået en stor indflydelse på håndteringen og rådgivningen om omlægning af realkreditlån, hvilket afspejler sig i følgende forhold: Andelen af boligejere der omlagde lån direkte via realkreditinstitutioner og via pengeinstitutter er på henholdsvis 40% og 57%. Derved anvender de fleste boligejere primært pengeinstitutter i forbindelse med omlægning af lån. 59% har anvendt en bankrådgiver i forbindelse med omlægningen, svarende til en stigning på 4% i forhold til Tilsvarende har kun 25% gjort brug af en rådgiver fra et realkreditinstitut, hvilket dog er på samme niveau sammenlignet med året før. Kun 55% af de boligejere, der har benyttet en rådgiver fra et realkreditinstitut, har anvendt et realkreditinstitut til omlægningen, mens 89% af de boligejere, der har benyttet en rådgiver fra et pengeinstitut, har anvendt et pengeinstitut til omlægningen. Næsten hver fjerde boligejer skiftede realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen i 2004, hvilket er en anelse mindre end sidste år, hvor andelen var på 27%. Den generelle tilfredshed med rådgivningen er høj, men tilfredsheden er dog lidt højere blandt boligejere, der har omlagt lån via pengeinstitut end via realkreditinstitut. * Beregnet ud fra følgende: Antal husstande (ejerforhold) * %-andel af omlæggelser total * %-andel af husstande der har fået reduceret ydelsen * gennemsnitlige reduktion af ydelsen. 5
6 Konklusion Lånetyper 42% af de boligejere, der omlagde lån i 2004 valgte et fastforrentet lån, 50% valgte rentetilpasningslån, mens 6% valgte et boliglån. Den fastforrentede lånetype har således oplevet en tilbagegang på 15%-point i forhold til 2003, der primært er sket på bekostning af rentetilpasningslånene, hvilket ikke er overraskende grundet det lave renteniveau i Endeligt har boliglånet trods sin relative korte levetid allerede skabt en kendskabsgrad på 67% blandt boligejerne, men er dog kun blevet valgt blandt 6% af boligejerne. Dette kan begrundes med, at boligejernes finder denne lånetype meget risikofuld. Gns. månedlig reduktion af ydelse Gns. kontant Andel (brutto) provenu Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut (30%) kr kr. Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut m. afdragsfrihed (Pauselån) (12%) kr kr. Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut (Flexlån) (27%) kr kr. Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut m. afdragsfrihed (Pauselån) (13%) kr kr. Rentetilpasningslån m. renteloft (Garantilån) (7%) kr kr. Rentetilpasningslån m. renteloft m. afdragsfrihed (Garantilån) (3%) kr kr. Boliglån optaget i pengeinstitut (Prioritetslån) (6%) kr kr. Alle boligejere, der har omlagt lån i kr kr. 6
7 Konklusion Reduktion af ydelse Boligejere, der har fået reduceret ydelsen på realkreditlån som følge af omlægningen af lån, anvender det større rådighedsbeløb på følgende vis. Tallene fra 2003 er illustreret i parentes: Gns. Andel af månedlig frigivet kapital reduktion i form af ydelse af lavere Andel (brutto) ydelse Forbrug 38% (43%) (1.163) 35% Opsparing/investering/afbetaling af gæld 36% (39%) (1.801) 36% Investering i boligen 20% (17%) (1.574) 21% Kompensation for lavere indkomst 7% (5%) (1.745) 8 % Alle boligejere, der har fået reduceret ydelse (1.483) Der er således 20% af de boligejere, der fik en lavere månedlig ydelse som følge af en omlægning af realkreditlån i 2004, der helt eller delvist har anvendt det større rådighedsbeløb til investering i boligen. Da disse fik en reduktion i den månedlige ydelse, der er relativ større end gennemsnittet, er det imidlertid 21% af det samlede større rådighedsbeløb, der er anvendt til dette formål. 7
8 Konklusion Kontant provenu Boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2004, anvender dette på følgende vis. Tallene fra 2003 er illustreret i parentes: Andel af frigivet kapital Gns. i form kontant af kontant Andel provenu provenu Forbrug 25% (19%) ( ) 19% Opsparing/investering/afbetaling af gæld 24% (27%) ( ) 20% Investering i boligen 53% (61%) ( ) 59% Konkrete begivenheder (bryllup mv.) 2% (2%) (73.889) 2% Alle boligejere, der har fået kontant provenu ( ) Der er således 25% af de boligejere, der fik et kontant provenu som følge af en omlægning af realkreditlån i 2004, der helt eller delvist har anvendt dette på forbrug. Da disse fik et kontant provenu, der er relativ lavere, er det imidlertid kun 19% af det samlede kontante provenu, der er anvendt på forbrug. 8
9 9
10 Hovedresultater Karakteristik af boligejere der har omlagt lån i 2004 Aldersmæssigt er det primært boligejere, der er under 50 år, som har omlagt deres lån i 2004, hvilket harm onerer m ed resultaterne fra I aldersgruppen 50 år eller derover har således kun 17% af boligejerne omlagt deres lån i Geografisk er der få forskelle mellem boligejere i almindelighed og boligejere, der omlagde lån i 2004, idet den geografiske fordeling på amter stort set er identisk for de to grupper. Dog er der en tendens til, at flere har omlagt lån i Københavns-området, hvilket kunne forventes værdistigningerne taget i betragtning. Boligejere, der har omlagt lån i 2004, har boet i deres nuværende bolig en varierende periode. 31% har således boet i den nuværende bolig 5 år eller kortere, 37% har boet i den nuværende bolig mellem 6 og 14 år, og 32% har boet mindst 15 år i den nuværende bolig. I lighed med 2003 har disse boligejere en meget varierende erfaring som boligejere. Ca. 4 ud af 10 har været kunde hos realkreditinstitutter i 10 år eller mindre, 3 ud af 10 har mellem 11 og 20 års erfaring og 3 ud af 10 har været kunde hos realkreditinstitutter i mere end 20 år. 10
11 Hovedresultater Det omlagte lån Boligejere, der har omlagt lån i 2004, havde i gennemsnit 21 år tilbage på det omlagte lån. Det er naturligvis de yngre aldersgrupper der har flere år tilbage på deres realkreditlån end ældre aldersgrupper, ligesom lejlighedsejere har flere år tilbage end husejere. 6 ud af 10 boligejere, der omlagde lån i 2004, havde mere end 20 år tilbage på det omlagte lån. Disse resultater har således ikke ændret sig i forhold til Det omlagte låns størrelse andrager i gennemsnit kr svarende til en stigning på kr. sammenlignet med Ved en gennemsnitsbetragtning viser der sig et mønster af, at jo yngre boligejere er, jo større lån omlægger de. Dette adskiller sig dog ikke fra Boligejere i alderen år har således i gennemsnit omlagt for kr., boligejere i alderen har i gennemsnit omlagt for kr., mens boligejere i alderen 50+ i gennemsnit har omlagt for kr. Det omlagte låns størrelse stiger i øvrigt i takt med en stigende husstandsindkomst, hvor et gennemsnitslån blandt den laveste indtægtsgruppe andrager kr., mens det blandt den højeste indtægtsgruppe andrager kr. Derudover er der til forventning generelt tale om større lån i Hovedstadsområdet. 11
12 Hovedresultater Årsager til omlægning af realkreditlån Det primære motiv til at omlægge realkreditlån er i lighed med 2003 af økonomisk karakter, hvor det primært er den lave rente, der er styrende for beslutningen. Øvrige økonomiske motiver er lavere ydelse, frigøre kapital, indfri gæld, bedre opsparing, afkorte løbetiden mv. Af andre motiver som ikke direkte er af økonomisk karakter kan nævnes istandsættelse/ombygning/ forbedring af badeværelset eller køkkenet, skilsmisse, gået på pension. Derudover nævner en mindre andel (4%) at årsagen til omlæggelsen skyldes rådgivning fra en bank eller et realkreditinstitution. Anvendte informationskilder Bankrådgiveren er klart den mest anvendte informationskilde i forbindelse med omlægningen af realkreditlån. 59% angiver således at have anvendt en bankrådgiver, mens kun 25% har anvendt en rådgiver hos et realkreditinstitut. Blandt de boligejere, der har anvendt et pengeinstitut til omlægningen, benyttede 89% en bankrådgiver som informationskilde. For boligejere, der har anvendt en realkreditinstitution omlægningen, benyttede kun 55% en rådgiver fra en realkreditinstitution som informationskilde. Der er således en større sammenhæng mellem rådgivning og håndtering for pengeinstitutterne end for realkreditinstitutterne. Tilfredsheden med den modtagne rådgivning er generelt høj, idet 86% angiver at være tilfreds eller meget tilfreds hermed, hvilket dog er 5% lavere end i Der eksisterer en lidt større tilfredshed med pengeinstitutterne (88%) end realkreditinstitutterne (82%). 12
13 Hovedresultater Kanaler ved omlægning af realkreditlån I tråd med de anvendte informationskilder har 57% foretaget omlægningen via et pengeinstitut, mens kun 40% har omlagt deres lån direkte via et realkreditinstitut. 2% har omlagt via en ejendomsmægler. Næsten en ud af hver fjerde boligejer har skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen, hvilket dog er på niveau med Lånetypen 30% af boligejerne har omlagt lån til et fastforrentet lån fra et realkreditinstitut, mens 12% har omlagt til et fastforrentet lån med afdragsfrihed (Pauselån). I 2003 havde 57% omlagt til et fastforrentet lån, dvs. der er tale om et betydeligt fald i år inden for denne lånetype. 27% har omlagt til et rentetilpasningslån fra et realkreditinstitut (Flexlån), 13% har omlagt til et rentetilpasningslån fra et realkreditinstitut med afdragsfrihed i en periode (Pauselån), 7% har omlagt til et rentetilpasningslån med loft for rentestigninger (Garantilån), 3% har omlagt til et rentetilpasningslån med loft for rentestigninger og med afdragsfrihed i en periode (Garantilån) og endeligt har 6% omlagt til et boliglån optaget i et pengeinstitut (Prioritetslån). Rentetilpassede pauselån er mere populære blandt ældre boligejere, mens flexlån er mere populære blandt yngre boligejere. 2 ud af 3 boligejere kender eller har hørt om prioritetslån. 13
14 Hovedresultater Ændret ydelse efter omlægning og anvendelsen heraf 7 ud af 10 boligejere har fået en lavere ydelse efter omlægningen. I gennemsnit har disse boligejere fået reduceret ydelsen med kr kr. pr. måned (brutto). Den månedlige besparelse på ydelsen afhænger naturligvis af lånets størrelse og typen af lån der er omlagt til. Derudover har alder og husstandsindkomst også en vis indflydelse. 38% af de boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb til forbrug, hvilket er 5% lavere end i Generelt gælder, at jo lavere husstandsindkomst og jo mindre lån der omlægges desto flere anvender det større rådighedsbeløb til forbrug. Således har 48% af de boligejere, der har omlagt et lån på under kr. anvendt det større rådighedsbeløb på forbrug. Boligejere der har anvendt det større rådighedsbeløb på forbrug har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 35% af den kapital der frigives i form af større rådighedsbeløb går til forbrug. 36% af de boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb på opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld, svarende til en reduktion på 3% i forhold til Her gælder der ikke det samme ræsonnement som ovenfor, idet boligejere, der har omlagt et lån på mellem kr. har anvendt et større rådighedsbeløb til opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld, end boligejere der har omlagt et mindre lån. Således har 41% af disse boligejere anvendt det større rådighedsbeløb til opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld. I relation til husstandsindkomsten er det omvendte forhold gældende, idet der gælder, at jo højere husstandsindkomst, desto flere anvender det større rådighedsbeløb på opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld. Boligejere, der har anvendt det større rådighedsbeløb på opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 36% af den kapital, der frigives i form af større rådighedsbeløb går til opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld. 14
15 Hovedresultater Ændret ydelse efter omlægning og anvendelsen heraf (fortsat) 20% af de boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb på investeringer i boligen m.v. Der er her ingen sammenhæng med lånets størrelse, men derimod en klar tendens til, at især ældre og mere erfarne boligejere i større udstrækning anvender et stigende rådighedsbeløb til at investere i boligen. Boligejere, der har anvendt det større rådighedsbeløb på at investere i boligen har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 21% af den kapital der frigives i form af større rådighedsbeløb går til investeringer i boligen m.v. 7% af de boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb til at kompensere for en lavere indkomst som følge af skilsmisse, uddannelse, pension, sygdom m.v. Det er ikke overraskende primært ældre boligejere, der er tale om her. Boligejere, der har anvendt det større rådighedsbeløb til at kompensere for en lavere indkomst har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 8% af den kapital, der frigives i form af større rådighedsbeløb går til at kompensere for en lavere indkomst. 15
16 Hovedresultater Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf 53% af de boligejere, der omlagde lån i 2004 har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen. Det er primært boligejere i Hovedstadsområdet, der har fået udbetalt et kontant provenu. Det kontante provenu udbetalt udgør i gennemsnit kr. Dette beløb varierer naturligvis afhængig af lånets størrelse, erfaringen som boligejer o.l. 53% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2004, har anvendt beløbet til at investere i boligen. Især boligejere der bor i hus har fulgt denne vej. De boligejere, der har anvendt et kontant provenu til investering i boligen har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 59% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu investeres i boligen. 24% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2004, har anvendt beløbet til investering, opsparing eller afbetaling på anden gæld. De boligejere, der har anvendt et kontant provenu til investering, opsparing eller afbetaling på gæld har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 20% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til investering, opsparing eller afbetaling på anden gæld. 16
17 Hovedresultater Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf 25% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2004, har anvendt beløbet på forbrug. Der er en tendens til, at ældre boligejere i større udstrækning anvender et kontant provenu til forbrug, mens yngre boligejere i større udstrækning vælger at investere i boligen eller andet. De boligejere, der har anvendt provenuet på forbrug, har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 19% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til forbrug. Endelig har 2% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2004, anvendt beløbet på konkrete begivenheder som bryllup, konfirmation, dåb og skilsmisse. Disse boligejere har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 2% af den kapital der frigives i form af kontante provenu går til konkrete begivenheder. Risiko ved omlæggelse af lån 6 ud af 10 boligejere mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån. Dette begrunder sig primært i, at boligejerne generelt synes det er en dårlig ide, da det skubber problemerne foran sig samt en risiko for rentestigninger. 17
18 18
19 Erfaring som boligejer Hvor mange år har De boet i Deres nuværende bolig? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: år år år eller derover Procent 19
20 Erfaring som boligejer Hvor mange år har De været kunde hos Realkreditinstitutter? Ba sis : , Ba sis : år år år eller længere Procent 20
21 Det omlagte lån Hvor mange år var der tilbage på Deres tidligere realkreditlån? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: år år år år år Procent 21
22 Det omlagte lån Hvor stort er deres omlagte lån? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: Under kr kr kr kr kr kr kr eller derover 1 2 Gennemsnit: ,- Gennemsnit: ,- Ved ikke Procent 22
23 Årsag til omlægning af realkreditlån Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlån? Basis 2004: Billigere/ lavere/ bedre rente Fast rente/ rentesikring Lavere ydelse/ spare penge Frigøre kapital/ udnytte friværdi Pauselån/ afdragsfrit lån Flex lån/ rentetilpasningslån Tillægslån/ forhøjelse af lån Afkorte løbetid/ låneperioder Forlængelse af løbetid/ låneperioden Bank/ realkredit- inst. Råd Sam le det hele et sted/ sam m enlægning af lån Istandsættelse/ om bygn./ forbedr./ bad/ køkken m m. Bedre opsparing Bedre lånemuligheder Betale/ indfri gæld/ lån/ pantebrev Gået på pension/ sk ilsm isse/ orlov m m. Andet Ingen speciel årsag/ vil ikke svare Ved ikke Procent 23
24 Kanaler ved omlægning af realkreditlån Fik De Deres nye realkreditlån via... Basis 2003: 1.001, Basis 2004: Realkreditinstituttet Pengeinstitut Ejendomsmægler Andre Procent 24
25 Kanaler ved omlægning af realkreditlån Har De skiftet Realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: Ja Nej Procent 25
26 Anvendte informationskilder Hvilke af følgende informationskilder benyttede De i forbindelse med omlægningen af realkreditlån? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: Rådgiv er hos realk reditinstitut Bank rådgiv er Brochure fra realk reditinstitut 7 6 Brev e fra realk reditinstitut Rek lam er fra realk reditinstitut i av iser og TV Rek lam er i øv r igt 3 5 Artik ler/ om tale i aviser/radio/tv I ngen af disse Procent 26
27 Anvendte informationskilder Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med omlægningen? Basis 2003: 773, Basis 2004: 816. (Personlig rådgivning) Meget tilfreds Tilfreds Hv erk en/ eller Utilfreds 1 2 Meget utilfr eds Procent 27
28 Anvendte informationskilder Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med omlægningen?* Ba sis : ( Pe rsonlig rå dgiv ning) Meget tilfr eds Tilfr eds Hv erken/ eller 3 5 Realkreditinstitut Pengeinstitut Utilfr eds 2 2 Meget utilfr eds Procent * 1% af respondent erne har svaret ved ikke for realkredit inst it utterne. 28
29 Det nye lån Hvilken af følgende typer af lån omlagde De til? Basis 2004: Fas tfo rrentet lån fra realkreditins t. 30 Fas tfo rrentet lån fra realkreditins t. med afdrags frihed i en perio de (P aus elån) 12 Rentetilpas nings lån fra et realkreditins t. (Flexlån) 27 Rentetilpas nings lån fra et realkreditins t. Med afdrags frihed i en perio de (P aus elån) 13 Rentetilpas nings lån med lo ft fo r rentes tigninger (Garantilån) 7 Rentetilpas nings lån med lo ft fo r rentes tigninger o g med afdrags frihed i en perio de (Garantilån) 3 Bo liglån o ptaget i et pengeins t. (P rio ritets lån) 6 Ved ikke Procent 29
30 Lånetyper udvikling fra 2003 til Fastforrentet lån 57% Fastforrentet lån fra realkreditinst. 30% Fastforrentet lån fra realkreditinst. med afdragsfrihed i en periode (Pauselån) 12% Rentetilpasset lån 32% Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. (Flexlån) 27% Afdragsfrit lån 12% Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. Med afdragsfrihed i en periode (Pauselån) 13% Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger (Garantilån) 7% Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger og med afdragsfrihed i en periode (Garantilån) 3% Boliglån optaget i et pengeinst. (Prioritetslån) 6% Ved ikke 1% Ved ikke 3% 30
31 Kendskab til prioritetslån Kender De eller har De hørt om prioritetslån? Basis 2004: 945 Ja 67 Nej 32 Ved ikke Procent 31
32 Ændret ydelse efter omlægning og anvendelse heraf Har De ved omlægningen fået en lavere ydelse på lånet? Ba sis : , Ba sis : Ja Nej Procent 32
33 Ændret ydelse efter omlægning og anvendelse heraf Hvor meget er Deres månedlige ydelse blevet lavere efter omlægningen? Ba sis : 7 1 6, Ba sis : ( H a r få e t la v e re y de lse ) k r k r k r k r k r. eller derov er Gennemsnit: 1.878,- Gennemsnit: 1.878,- Ved ik k e Procent 33
34 Ændret ydelse efter omlægning og anvendelsen heraf Hvad anvender De det større rådighedsbeløb til? Ba sis : 7 1 6, Ba sis : ( Har få e t la v e re y de lse ) St ørre forbrug generelt A nden ops paring A fbet aling på anden gæld I s t ands æt t els e af bolig Pens ions ops paring Bil/ m ot orc y k el/ båd Ferie/ rejs e Ret t e øk onom ien op D elt id/ pens ionis t / - arbejds løs m m. Fået / s k al hav e barn/ børn Finans ieret udd./ s t udie Køb af ejendom Køb af but ik / s elv s t ændig I nv es t ering/ k øb af ak t ier V ed ik k e/ v il ik k e s v are Procent 34
35 Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf Har De ved omlægningen fået udbetalt et kontantbeløb? Ba sis : , Ba sis : Ja Nej Procent 35
36 Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf Hvor stort et kontantbeløb fik De udbetalt ved omlægningen? Basis 2003: 511, Basis 2004: 530. (Har fået udbetalt kontanbeløb) kr kr kr kr kr kr. eller derover Gennemsnit: ,- Gennemsnit: ,- Ved ikke Procent 36
37 Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf Hvad anvendes det udbetalte kontantbeløb til? Ba sis : 5 1 1, Ba sis : ( Ha r få e t udbe t a lt kont a nt be løb) I s t ands æt t els e af bolig A fbet aling på anden gæld T ilby gning t il bolig St ørre forbrug generelt A nden ops paring Bil/ m ot orc y k el/ båd Ferie/ rejs e Pens ions ops paring Køb af ny ejendom Egen v irk s om hed/ but ik Køb af ak t ier/ obligat ioner Køb af indbo Fes t fx. bry llup Blev s k ilt / alene V ed ik k e Procent 37
38 Risiko ved omlæggelse af lån Da De optog lån i forbindelse i forbindelse med omlægningen, hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved de variabelt forrentede lån? Basis 2004: Blev informeret særdeles godt 27 Blev informeret godt 47 Blev delvis informeret 7 Ble v ikke sæ rlig godt informeret 3 Ble v sle t ikke informeret 9 Ved ikke Procent 38
39 Risiko ved omlæggelse af lån Mener De, at der er risiko ved afdragsfrie lån? Basis 2004: Ja 60 Nej 32 Ved ikke Procent 39
40 Risiko ved omlæggelse af lån Hvad er der risiko for? Basis 2004: 596 (Ja der er risiko ved afdragsfrie lån) Dårlig idé - sk ubber problem erne for an sig 20 Rentestigninger 17 Mer e gæld/ Større lån 13 Ved ik k e hv ad fr em tiden bringer Faldende hus-/ ej endom spriser Man får et stor t for brug 9 Ydelser ne er en stor by r de 5 Sam let stør r e tilbagebetalinger Man br uger opspar ingen/ fr iv ær dien 3 3 Sårbare ov erfor politisk e indgr eb Usik k er t hv is m an m ister j ob 2 2 Man får ik k e betalt sin bolig 1 Andet Procent 40
41 41
42 TABEL NR: 1 Erfaring som boligejer BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Ved TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Boet antal år i nuværende bolig? 0-5 år år år og derover Ved ikke Antal år, kunde hos realkreditinstitutter? 0-10 år år år og derover Ved ikke
43 TABEL NR: 2 Erfaring som boligejer BASIS: Alle Erhverv: År i nuv. bolig: Selv Funkt Arbej An TOTAL st tjmd der det 5 14 år BASIS Boet antal år i nuværende bolig? 0-5 år år år og derover Ved ikke Antal år, kunde hos realkreditinstitutter? 0-10 år år år og derover Ved ikke
44 TABEL NR: 3 Erfaring som boligejer BASIS: Alle Amt: Kbh+Fr komm/ Fr.borg/ Vestsjæll/ Sdrjyll/ Ringkøbing/ Viborg/ TOTAL København Roskilde StS/Bornh Fyns Ribe/Vejle Århus Nordjyll BASIS Boet antal år i nuværende bolig? 0-5 år år år og derover Ved ikke Antal år, kunde hos realkreditinstitutter? 0-10 år år år og derover Ved ikke
45 TABEL NR: 11 Det omlagte lån BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Linie Ved vægte TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Antal år tilbage? 0-10 år år år år år Gennemsnit Anden løbetid Ved ikke Det omlagte låns størrelse? Under kr eller derover Gennemsnit Ved ikke Vil ikke oplyse
46 TABEL NR: 12 Det omlagte lån BASIS: Alle Erhverv: År i nuv. bolig: Linie- Selv Funkt Arbej An vægte TOTAL st tjmd der det 5 14 år BASIS Antal år tilbage? 0-10 år år år år år Gennemsnit Anden løbetid Ved ikke Det omlagte låns størrelse? Under kr eller derover Gennemsnit Ved ikke Vil ikke oplyse
47 TABEL NR: 13 Det omlagte lån BASIS: Alle Amt: Linie- Kbh+Fr komm/ Fr.borg/ Vestsjæll/ Sdrjyll/ Ringkøbing/ Viborg/ vægte TOTAL København Roskilde StS/Bornh Fyns Ribe/Vejle Århus Nordjyll BASIS Antal år tilbage? 0-10 år år år år år Gennemsnit Anden løbetid Ved ikke Det omlagte låns størrelse? Under kr eller derover Gennemsnit Ved ikke Vil ikke oplyse
48 TABEL NR: 14 Det omlagte lån BASIS: Alle Antal år tilbage på tidl. realkreditlån: Linie An Ved vægte TOTAL det ikke BASIS Antal år tilbage? 0-10 år år år år år Gennemsnit Anden løbetid Ved ikke Det omlagte låns størrelse? Under kr eller derover Gennemsnit Ved ikke Vil ikke oplyse
49 TABEL NR: 21 Årsag til omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Ved TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlånet? Billigere/lavere/bedre rente Fast rente/rentesikring Lavere ydelse/spare penge Frigøre kapital/udnytte friværdi Pauselån/afdragsfrit lån Flexlån/rentetilpasningslån Tillægslån/forhøjelse af lån Afkorte løbetid/låneperioden Forlængelse af løbetid/låneperioden Bankens/realkreditinstituttets råd/bankrealkredit Samle det hele et sted/sammenlægning af lån Istandsættelse/ombygning/forbedring/bad/ køkken m.m Bedre opsparing Bedre lånemuligheder Betale/ indfri gæld/lån/pantebrev Gået på pension/skilsmisse/orlov m.m Andet Ingen speciel årsag/vil ikke svare Ved ikke
50 TABEL NR: 22 Årsag til omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Erhverv: År i nuv. bolig: Selv Funkt Arbej An TOTAL st tjmd der det 5 14 år BASIS Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlånet? Billigere/lavere/bedre rente Fast rente/rentesikring Lavere ydelse/spare penge Frigøre kapital/udnytte friværdi Pauselån/afdragsfrit lån Flexlån/rentetilpasningslån Tillægslån/forhøjelse af lån Afkorte løbetid/låneperioden Forlængelse af løbetid/låneperioden Bankens/realkreditinstituttets råd/bankrealkredit Samle det hele et sted/sammenlægning af lån Istandsættelse/ombygning/forbedring/bad/ køkken m.m Bedre opsparing Bedre lånemuligheder Betale/ indfri gæld/lån/pantebrev Gået på pension/skilsmisse/orlov m.m Andet Ingen speciel årsag/vil ikke svare Ved ikke
51 TABEL NR: 23 Årsag til omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Amt: Kbh+Fr komm/ Fr.borg/ Vestsjæll/ Sdrjyll/ Ringkøbing/ Viborg/ TOTAL København Roskilde StS/Bornh Fyns Ribe/Vejle Århus Nordjyll BASIS Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlånet? Billigere/lavere/bedre rente Fast rente/rentesikring Lavere ydelse/spare penge Frigøre kapital/udnytte friværdi Pauselån/afdragsfrit lån Flexlån/rentetilpasningslån Tillægslån/forhøjelse af lån Afkorte løbetid/låneperioden Forlængelse af løbetid/låneperioden Bankens/realkreditinstituttets råd/bankrealkredit Samle det hele et sted/sammenlægning af lån Istandsættelse/ombygning/forbedring/bad/ køkken m.m Bedre opsparing Bedre lånemuligheder Betale/ indfri gæld/lån/pantebrev Gået på pension/skilsmisse/orlov m.m Andet Ingen speciel årsag/vil ikke svare Ved ikke
52 TABEL NR: 24 Årsag til omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Antal år tilbage på tidl. realkreditlån: Det omlagte låns størrelse: An Ved < Ved TOTAL det ikke tkr mio ikke BASIS Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlånet? Billigere/lavere/bedre rente Fast rente/rentesikring Lavere ydelse/spare penge Frigøre kapital/udnytte friværdi Pauselån/afdragsfrit lån Flexlån/rentetilpasningslån Tillægslån/forhøjelse af lån Afkorte løbetid/låneperioden Forlængelse af løbetid/låneperioden Bankens/realkreditinstituttets råd/bankrealkredit Samle det hele et sted/sammenlægning af lån Istandsættelse/ombygning/forbedring/bad/ køkken m.m Bedre opsparing Bedre lånemuligheder Betale/ indfri gæld/lån/pantebrev Gået på pension/skilsmisse/orlov m.m Andet Ingen speciel årsag/vil ikke svare Ved ikke
53 TABEL NR: 31 Kanaler ved omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Ved TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Omlagde realkreditlån via...? Realkreditinstituttet (direkte) Et pengeinstitut En ejendomsmægler Andre Ved ikke Skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ja Nej Ved ikke
54 TABEL NR: 32 Kanaler ved omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Erhverv: År i nuv. bolig: Selv Funkt Arbej An TOTAL st tjmd der det 5 14 år BASIS Omlagde realkreditlån via...? Realkreditinstituttet (direkte) Et pengeinstitut En ejendomsmægler Andre Ved ikke Skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ja Nej Ved ikke
55 TABEL NR: 33 Kanaler ved omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Amt: Kbh+Fr komm/ Fr.borg/ Vestsjæll/ Sdrjyll/ Ringkøbing/ Viborg/ TOTAL København Roskilde StS/Bornh Fyns Ribe/Vejle Århus Nordjyll BASIS Omlagde realkreditlån via...? Realkreditinstituttet (direkte) Et pengeinstitut En ejendomsmægler Andre Ved ikke Skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ja Nej Ved ikke
56 TABEL NR: 34 Kanaler ved omlægning af realkreditlån BASIS: Alle Antal år tilbage på tidl. realkreditlån: Det omlagte låns størrelse: An Ved < Ved TOTAL det ikke tkr mio ikke BASIS Omlagde realkreditlån via...? Realkreditinstituttet (direkte) Et pengeinstitut En ejendomsmægler Andre Ved ikke Skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ja Nej Ved ikke
57 TABEL NR: 41 Anvendte informationskilder BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Linie Ved vægte TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Informationskilder benyttet i...? Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Brev fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Ingen af disse Tilfredshed med rådgivning i...? Personlig rådgivning BASIS Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Gennemsnit Ved ikke
58 TABEL NR: 42 Anvendte informationskilder BASIS: Alle Erhverv: År i nuv. bolig: Linie- Selv Funkt Arbej An vægte TOTAL st tjmd der det 5 14 år BASIS Informationskilder benyttet i...? Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Brev fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Ingen af disse Tilfredshed med rådgivning i...? Personlig rådgivning BASIS Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Gennemsnit Ved ikke
59 TABEL NR: 43 Anvendte informationskilder BASIS: Alle Amt: Linie- Kbh+Fr komm/ Fr.borg/ Vestsjæll/ Sdrjyll/ Ringkøbing/ Viborg/ vægte TOTAL København Roskilde StS/Bornh Fyns Ribe/Vejle Århus Nordjyll BASIS Informationskilder benyttet i...? Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Brev fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Ingen af disse Tilfredshed med rådgivning i...? Personlig rådgivning BASIS Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Gennemsnit Ved ikke
60 TABEL NR: 44 Anvendte informationskilder BASIS: Alle Omlagde realkreditlån via..: Antal år tilbage på tidl. realkreditlån: Linie- Real. Et Ejend An Ved An Ved vægte TOTAL inst PI mægl det ikke det ikke BASIS Informationskilder benyttet i...? Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Brev fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Ingen af disse Tilfredshed med rådgivning i...? Personlig rådgivning BASIS Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Gennemsnit Ved ikke
61 TABEL NR: 45 Anvendte informationskilder BASIS: Alle Informationskilder: Det omlagte låns størrelse: Linie- Rådg Bank Broch Breve Rekl Rekl Artkl In < Ved vægte TOTAL real rådg real real media iøvr media gen tkr mio ikke BASIS Informationskilder benyttet i...? Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Brev fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Ingen af disse Tilfredshed med rådgivning i...? Personlig rådgivning BASIS Meget utilfreds Utilfreds Hverken/eller Tilfreds Meget tilfreds Gennemsnit Ved ikke
62 TABEL NR: 51 Det nye lån BASIS: Alle Alder: Ejerforh: Husstandsindkomst: Husstandsstørrelse: Ved TOTAL år Hus Lejl tkr 599 tkr ikke pers pers pers pers BASIS Type lån der omlagdes til? Fastforrentet lån... - fra et realkreditinstitut med afdragsfrihed (Pauselån) Rentetilpasninfslån... - fra et realkreditinstitut (Flexlån) med afdragsfrihed (Pauselån) loft for rentestigninger (Garantilån) loft for rentesitgninger og afdragsfrihed i en periode (Garantilån) Boliglån i pengeinst. (Prioritetslån) Ved ikke Kender/hørt om prioritetslån? Kender ikke prioritetslån BASIS Ja Nej Ved ikke
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs merePublikationSynovate2008. boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
PublikationSynovate boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i foretaget af Synovate Analyseinstituttet Synovate har på vegne
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller
Læs mereBoligejernes brug af afdragsfrie lån
Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010
PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,
Læs mereKonverteringsundersøgelse 2011 og 2012
Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten
Læs mereBoligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.
2010 Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug. Analyse af boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereBoligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse
Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i 2009 - baseret på en interviewundersøgelse foretaget af analyseinstituttet Synovate på vegne af Realkreditrådet 2009 Boligejerne
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mere. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald
5. feb. 2016. Danske virksomheder har haft vidt forskellig tilgang til de senere års rentefald Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder såvel som private boligejere de senere år har benyttet de ekstremt
Læs mereAnalyse af førstegangskøbere
8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.
Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver
Læs mereVores anbefaling: Udnyt den lave rente
11. oktober 2017. Rentetilpasning af FlexLån : Har du stadig det rette lån? Nu er det atter tid til rentetilpasning af dit FlexLån. Meget kan være sket i dit liv siden, du optog lånet eller sidst rentetilpassede
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereStatistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereAfpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet
BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mere16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012
FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.
Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.
Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.
Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereEr det nu du skal konvertere dit FlexLån?
27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereSpar tusindvis af kroner på de nye boliglån
Spar tusindvis af kroner på de nye boliglån Den 9. januar 2012 sendte realkreditinstitutterne nye 3,5 procent lån på markedet. Og boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereHar danskerne vendt ryggen til FlexLån?
14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereDu skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst.
Side 1 af 5 Tilbagebetaling af boligstøtte Du har fået et brev fra Udbetaling Danmark, hvis du skal betale boligstøtte tilbage. Her på siden kan du læse mere om, hvorfor du skal betale boligstøtte tilbage,
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereEnergieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser
Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2012
23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereHorisontberegninger for boliglån
1 Horisontberegninger for boliglån Svend Jakobsen, partner, ph.d., Scanrate Financial Systems 7. juni 2013 1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et kommissorium fra Boligfinansieringsudvalget
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereDanskernes holdning til forsvarsundtagelse og A-våben i EU.
Danskernes holdning til forsvarsundtagelse og A-våben i EU. Prepared for Prepared by Job Number Date Folkebevægelsen mod EU Bo Bilde 15797 29. Oktober, 2008 Metode Metode Tabeller 2 Metode WEB oktober
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019
x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,
Læs mereFlexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.
Læs mereKommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015
er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre
Læs mereFlere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft
København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereDEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN
DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN BLIV KLAR TIL DIT BOLIGKØB 2 HVORDAN LÅNER JEG PENGE TIL MIN BOLIG 3 Realkreditlån - 80% 4 Banklån - 15% 5 Udbetaling - 5% 5 HVILKEN TYPE BOLIGLÅN
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2012
22. januar 2013 Realkreditudlånet 4. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,5 mia. kr. i 4. kvartal 2012 og udgør nu 2.456,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs merePenge- og pensionspanelet
1 Penge- og pensionspanelet Undersøgelse blandt boligejere med rentetilpasningslån Eva Roland & Morten Bekholm GfK Danmark, Custom Research 765053 Our promise: create value Company FOR YOUR 2 1 Formål
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKonverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger
29. maj 2019 Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger Selv efter en historisk stor konverteringsbølge i slutningen af april på mere end 100 mia. kroner synes der at være en god sandsynlighed
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereLandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r
Ku og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereNykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause
Nykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause Hvad er Pauselån? Pauselån giver boligejere mulighed for i kortere eller længere tid at få afdrags- eller ydelsesfrihed. Du kan vælge mellem afdragsfrihed
Læs mereAttraktive omlægningsmuligheder for boligejerne
10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereRealkreditudlånet 1. kvartal 2017
19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mere