TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

Transkript

1 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

2 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse c. Kommunale handleplaner på baggrund af kvalitetsrapporten Skolernes rammebetingelser a. Oversigt 1: i. Elevantal pr skole ii. Skolens ramme i alt iii. Udgift pr elev i normalklasser iv. Udgift pr elev i specialklasser v. Undervisningsmidler pr elev i normalklasse vi. Undervisningsmidler pr elev i specialklasse b. Oversigt 2 elevtal for hele skolevæsnet: i. Elever i normalklasser ii. Elever i specialklasser iii. Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog c. Oversigt 3: i. Antal spor pr. klassetrin ii. Klassekvotient normalklasse iii. Undervisningsprocent iv. Antal elever pr lærer v. Antal elever pr computer vi. Elevfravær vii. SFO mulige børn/sfo tilmeldte børn d. Undervisning varetaget af linjefagslærere og brugen af it e. Økonomiske forhold generelle betragtninger 3. Skolernes pædagogiske udvikling a. Løbende evaluering b. Skole-hjemsamarbejde 2

3 c. Specialpædagogisk bistand d. Dansk som andet sprog 4. Resultater a. Karaktergivning oversigt 4 b. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser oversigt 5 c. Skolernes resultater af nationale test og den daglige løbende evaluering d. Resultater for elever i specialklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog e. Klager 5. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau a. Vægtning af oplysningerne i kvalitetsrapporten b. Oplysningernes anvendelighed i forhold til helhedsvurdering af det faglige niveau c. Helhedsvurdering af det faglige niveau generelt d. Vurdering af de enkelte skolers faglig niveau e. Vurdering af den specialpædagogiske bistand f. Vurdering af undervisning i dansk som andet sprog g. Vurdering af skolernes arbejde med handleplan for synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering 6. Forvaltningens vurdering af områder med behov for udvikling 7. Opfølgning af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2006/2007 3

4 Kvalitetsrapportens udformning Opbygningen af kvalitetsrapporten 2007/2008 er ændret i forhold til opbygningen af rapporten fra 2006/2007. Den ændrede opbygningen skyldes Børn og Skoleforvaltningens arbejde med at gøre rapportens oplysninger lettere tilgængelige, at skabe en større overskuelighed over rapportens talmateriale og et ønske om at prioritere synliggørelsen af skolernes arbejde med kommunale handleplaner. 1. Det fælles skolevæsen 1.a Mål og rammer for skolevæsnet Fra skoleåret 07/08 arbejder alle skoler efter Tønder Kommunes styrelsesvedtægter for folkeskolen. Alle skoler tilbyder vejledende timetal. Pr. 1. januar 2008 overgik alle skoler til lønsums- og kontraktstyring, hvilket medfører, at skoleåret 07/08 for nogle skoler er afviklet dels via lønsums- og kontraktstyring og dels via traditionel central økonomisk styring. Andre skoler har på et tidligere tidspunkt valgt at overgå til lønsums- og kontraktstyring, hvorfor de i hele skoleåret 07/08 udelukkende har arbejdet via denne økonomiske styring. Endvidere arbejder skolerne efter det udmeldte budget og de bagvedliggende resursetildelingsmodeller. 1.b Efter- og videreuddannelse 07/08 Tønder Kommune har i 07/08 prioriteret mulighederne for efter - og videreuddannelse via Undervisningsministeriets udmøntningspulje til styrkelse af naturfag, læsevejledere og diplomuddannelser. Tønder Kommune har oprettet eget linjefagshold i natur/teknik med 19 deltagende lærere, desuden har en gruppe lærere deltaget i læsevejlederuddannelsen og en gruppe skoleledere deltaget i diplomuddannelsen i skoleledelse. 1.c Kommunale handleplaner på baggrund af kvalitetsrapport Tønder Kommune har på baggrund af kvalitetsrapporten udarbejdet 2 handleplaner. Fra 1. august 2008 træder handleplanen for ensartede procedure for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i kraft, og resultater af den handleplan indgår derfor ikke i denne kvalitetsrapport. Fra 1. januar 2007 trådte handleplan for synliggørelse af resultater af den løbende evaluering i kraft. Resultater af handleplanen kan læses i rapportens kapitel 5. Den enkelte skoles arbejde med handleplanen kan ses her i rapporten i kapitel 8. 4

5 2. Skolernes rammebetingelser 2.a Oversigt 1 (tal fra økonomisk afdeling pr. 30. juni 2008) Institutionens Skolens ramme i navn alt kr. Elevantal pr skole incl spec.klasse og bh.klasse Udgift pr elev i normalklasse (eks. bygningsudg.) Udgift pr elev i specialklasse (eks. bygningsudg.) Underv.midler pr elev i normalklasse kr. Underv.midler pr elev i specialklasse kr. Abild Skole ,83 - Agerskov Skole ,87 - Ballum Skole ,35 - Bedsted Skole ,68 - Bredebro Skole ,56 bogført under normalklasser Digeskolen , Døstrup Børnehus * , Holmeskolen , Høllevang , Jejsing Skole ,76 - Løgumkloster Kommuneskole ,91 bogført under normalklasser Møgeltønder Skole ,39 bogført under normalklasser Nr. Løgum centralskole ,31 - Skærbæk Kommuneskole , Toftlund Skole , Tønder Kommuneskole , Vest ,37 - Visby Skole ,31 - Vodder Skole ,96 - Øster Højst Skole ,2 - Tønder Kommune 208, ,2 kr ,35 kr kr. 2005,52 kr ,85 kr - gennemsnit *Skolelederen ved Døstrup Børnecenter peger på, at den høje udgift pr. elev ikke er i overensstemmelse med skolens egne tal. Skolelederen angiver selv udgiften pr. elev til ca kr. 5

6 2. b Oversigt 2 elevtal for hele skolevæsnet Elever i normalklasser 4178 Elever i specialklasser 272 Elever, der modtager undervisning i 132 dansk som andetsprog 2. c Oversigt 3 nøgletal for hele skolevæsnet Institutionens Klassekvotient navn normalklasser Antal spor pr klassetrin Lærernes undervisningsprocent Lærerelev ratio i normalklasser Elev-pc ratio Elevfravær SFO-mulige børn/sfotilmeldte børn Abild Skole 1 spor 19,7 35,2 % 13,39 2,21 2,88 % 99/66 67% Agerskov Skole 1 sp: ,8 37,8 % 14,79 2,48 4,96 % 126/68 53,9% kl. 2 sp: kl. Ballum Skole 1 spor 12,28 41,7 % 9,45 1,72 2,88 % 60/21 35 % Bedsted Skole 1 spor 13 38,2 % 14,67 1,46 3,64 % 60/34 56 % Bredebro Skole 1 sp: kl. 2 sp: kl. Digeskolen 1 sp: kl. 2 sp: kl. 3 sp: 2. kl. Døstrup Børnehus Holmeskolen 2 sp: kl 3 sp: kl. 20,06 34,5 % 11,27 2,99 3,51 % 0/0 0 % skolen har ingen SFO 18,66 35,9 % 13,22 3,52 3,75 % 142/89 63 % 1 spor 11,28 35,1 % 11,96 3,52 3,70 % 50/36 72 % 20,34 39,1 % ,06 5,17 % 202/140 69% incl. specialklasseelever i SFO Høllevang 1 spor 17,14 38,1 % 11,53 1,73 3,58 % 93/60 55,8 % Jejsing Skole 1 spor 20,85 35,4 % 14,17 3,10 3,85 % 76/69 91 % 6

7 Løgumkloster Kommuneskole Møgeltønder Skole Nr. Løgum centralskole Skærbæk Kommuneskole 1 sp: kl. 2 sp: kl. 3 sp: kl. 22,35 36,1 % 10,49 3,49 156/83 53,2% 1 spor 17,85 34,2 % 12,5 3,02 4,19 % 74/64-86,48 % + 31/27 87 % i spec. SFO 1 spor 18 35,7 % 12,85 1,89 3,30 % 90/78 70% 1 sp: kl 2 sp: kl 3 sp: 8.kl. Toftlund Skole 1 sp: kl 2 sp: kl. 3 sp:7.kl Tønder Kommuneskole 1 sp: 0.kl 2 sp: kl. 3. sp: kl. 4 sp: 8.kl ,5 % 12 2,91 4,85 % 145/78 53,8% 19,31 37,1 % 10,42 2,53 4,42 % 155/90-58% - endvidere går 19 spec.kl.elever i SFO 21,8 35 % 13,29 3,50 4,94 % 181/166 91,7% 10. Vest 3 spor 36 38,6 % 13,17 3,47 Ingen SFO Visby Skole 1 spor 12,14 34,8 % 9,4 2,04 3,27 % 52/28 53,8 % Vodder Skole 1 spor 16,71 38,8 % 15,39 3,02 2,80 % 88/46 52,27% i fritidsgruppe under serviceloven Øster Højst 1 spor 14,28 36,5 % 11,8 2,33 2,745 % 70/55 79 % Skole Tønder Kommune ,75 36,6 % ,59 3,80 % 64,46 % 7

8 2.d Undervisning varetaget af linjefagslærere og brugen af it For samtlige skoler i kommunen er det gældende, at der primært anvendes liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer, hvor dette er muligt. I kvalitetsrapporten for 2006/2007 peges der på, at det særligt i natur/teknik er svært at besætte undervisningen med liniefagsuddannede lærere. I skolernes oversigter over linjefagsuddannede lærere i natur/teknik fremgår det, at skolerne i 2007/2008 har flere uddannede natur/teknik-lærere til rådighed, og at flere skoler selvfølgelig gør brug af de lærere, der uddanner sig på det kommunale linjefagshold i natur/teknik. Oversigten over undervisningen varetaget af linjefagslærere i skoleåret 2007/2008 viser, at det har været svært at besætte undervisningen med linjefagsuddannede lærere i kristendom. 15 af kommunens skoler har truffet særlige beslutninger for brugen af it i undervisningen. Beslutningerne varierer fra meget detaljerede læseplaner med målbeskrivelser for de enkelte klassetrin til beslutninger om, at eleverne skal modtage undervisning i elev-pc-kørekort, og at it skal integreres i alle fag. 4 skoler har ikke oplyst, hvorvidt der er truffet beslutninger om brugen af it. 1 skole oplyser, at den ikke har truffet særlige beslutninger om brugen af it. 2.e Økonomiske forhold generelle betragtninger Alle skoler er pr. 1. januar 2008 på lønsums- og kontraktstyring. Skolernes rapporter peger samstemmigt på, at der savnes styringsredskaber til såvel lønsumsstyringen som til kontraktdelen. Skolerne peger primært på, at talmæssige uoverensstemmelser mellem den enkelte skole og Økonomiafdelingen gør det svært for skolelederen at have overblik over økonomien. Skolerne efterspørger mere præcise udmeldinger, hvis lønsumsstyringen skal fungere og udnyttes optimalt. Desuden peger skolerne på, at det er svært at lægge økonomiske planer, hvis det økonomiske grundlag ikke fremstår tydeligt. Skolerne peger endvidere på, at kommunens indkøbspolitik giver skolerne svære betingelser for fortsat at gøre brug af tidligere tiders muligheder for at gøre en god handel. I forhold til skolernes redegørelse for arbejdet med kontrakterne fremgår det, at kontraktstyringen er helt i sin vorden i Tønder Kommune, og at der fortsat er usikkerhed om, hvad kontrakterne skal indeholde, og hvordan hele processen i forbindelse med både indgåelse og udmøntning af kontraktens indhold skal forløbe. Skolevæsnet har nået en elev-pc ratio på 3,5, hvilket blev udtrykt som ønske i Kvalitetsrapporten for 2006/2007. Alle skoler redegør for, at midler anvendt til lærernes fortsatte uddannelse prioriteres højt. Det fremgår også af rapporterne, at det generelt er blevet sværere og sværere at finde midlerne på skolens budget, og at dette især opleves meget svært på kommunens mindre skoler. For at styrke arbejdet med lønsums- og kontraktstyring foreslår Børn og Skoleforvaltningen, at området gøres til genstand for særlig opmærksomhed og indgår som et område med særlig fokus i kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/

9 3. Skolernes pædagogiske udvikling 3.a Løbende evaluering Alle skoler arbejder med løbende evaluering som Folkeskoleloven foreskriver. På alle skoler anvendes standardiserede test og lærerelevsamtaler, som en fast bestanddel af den løbende evaluering. Anvendelse af andre evalueringsformer er generelt lagt ud til den enkelte læreres egen afgørelse. I rapportens kapitel 8 ses en mere detaljeret gennemgang af skolernes arbejde med løbende evaluering og med synliggørelse af de resultater, der fremkommer på baggrund af den løbede evaluering. 3.b Skole-hjemsamarbejde Anvendelse af elevplanerne har i skoleåret 07/08 fundet en form på hver enkelt skole, som passer ind i skolens kultur i forbindelse med skolehjemsamarbejdet. Generelt redegør skolerne for, at der efter et større arbejde i 06/07 med at finde en brugbar form på elevplanerne nu i højere grad arbejdes med at forfine elevplansskabeloner. Alle skoler overholder lovens krav om, at elevplanerne udleveres minimum 1 gang årligt. 2 årlige skole-hjemsamtaler med mulighed for flere samtaler efter behov og 1 årligt forældremøde er den form, som anvendes på skolerne over en bred kam. Desuden viser skolernes beskrivelse af skole-hjemsamarbejdet også, at der informeres ofte og grundigt om skolelivet, at skolerne tillægger et positivt konstruktivt forældresamarbejde meget stor værdi, at der holdes fast i mange gode traditioner, og at der er mod på konstant at udvikle og forbedre skole-hjemsamarbejdet bl.a. gennem implementering af og øget brug af ForældreIntra. 3.c Specialpædagogisk bistand Efter kommunesammenlægningen forsøger Tønder Kommune at udvikle specialpædagogiske tilbud, der i højre grad end tidligere gør det muligt at tilbyde eleverne undervisningsmuligheder inden for kommunen. I skoleåret 2007/2008 har der været specialklasser på 10 af kommunens skoler. For 5 af kommunens skoler er der ansat en afdelingsleder med ansvar for specialklasser. Kommunens specialklasserække er voksende i omfang og rummer for 07/ elever. I specialklasserækken anvendes primært personale med kompetencer erhvervet via løbende uddannelse og mange års erfaring med arbejde inden for området. Den specialpædagogiske bistand uden for specialklasserne gives på alle skoler. Skolerne beskriver her meget forskellige former for praksis, der alle har det tilfælles, at de er tilpasset den enkelte skoles kultur, at skolens særlige potentialer udnyttes, og at der er et tæt samarbejde mellem klassens lærere og de lærere, der varetager den særligt tilrettelagte undervisning af de enkelte børn. Mange skoler redegør for anvendelsen af holddeling som et aktiv i den særligt tilrettelagte undervisning, og at holddeling anvendes, når den kan bidrage positivt til undervisningen. Rundt om på kommunens skoler tilbydes så forskellige ting som lektie-café, læseklasser og stille-morgner som en del af tiltagene i forhold til den særligt tilrettelagte undervisning. 9

10 3.d Dansk som andet sprog Der undervises i dansk som andet sprog på 11 af kommunens skoler. Elevtallet på skolerne varierer fra 1 til 47. Skoler med mange elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har tydelige og gennemarbejdede procedurer og handleplaner for undervisningen. Den politiske beslutning fra maj 2007 om, at elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog skal screenes jævnligt, følges af alle skoler og viser, at eleverne udvikler sig positivt, i meget forskellige tempi og at undervisningen i dansk som andetsprog bærer frugt. Skolerne redegør for, at det primært er undervisere med andre kompetencer end linjefag, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog. Disse lærere deltager løbende i kurser for området. Pr. 1/ træder handleplanen for mere ensartet procedure for undervisningen i dansk som andetsprog i kraft. Den handleplan vil betyde, at der fremover oprettes modtagerklasser i kommunen, og at der som følge deraf udelukkende tilbydes basisundervisning på Holmeskolen og Toftlund Skolecenter. Dette vil medføre, at kommunens øvrige skoler primært vil tilbyde supplerende undervisning i dansk som andetsprog. 4. Resultater 4.a Karaktergivning oversigt 4 9. klasse maj/juni 2008, der anvendes ny karakterskala Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Matem. Matem. Retskr. Læsepr. Skr. Mdt. orden problem Færdig. Engelsk Mdt. Engelsk Skr. Tysk Mdt. Bio Skr. Geo. skr F/K Mdt. Hist. Krist. Samf. Sløjd Hele landet 6,0 5,5 6,1 6,8 5,8 5,8 6,6 6,8 6,6 6,0 5,3 3,9 5,3 7,1 7,5 6,4 maj/juni 2007 Tønder 4,6 5,68 5,4 6,1 5,87 4,9 5,8 5,3 4,8 6,9 5,4 6,7 5,99 5,1 4,89 5,39 4,75 Kommune Agerskov 4,3 6,0 4,7 5,4 5,8 5,4 6,4 5,4 2,2 5,3 5,6 5,2 Bredebro 5,3 6,5 6,4 5,8 6,9 7,0 6,9 5,6 6,2 7,5 6,1 4,5 5,1 Digeskolen 6,3 6,7 6,4 9,2 7,0 4,8 7,0 5,2 6,0 7,2 Holmeskolen 4,9 5,8 6,2 6,5 6,3 6,8 7,5 6,2 7,4 5,3 7,3 6,8 5,8 Løgumkloster 4,2 5,2 5,2 6,3 6,7 5,0 6,9 4,6 7,2 4,5 6,3 6,1 Skærbæk 3,5 4,4 4,8 5,2 5,1 3,7 4,5 4,9 3,3 5,4 4,7 3,3 5,2 Skærbæk 2,56 4,78 2,89 3,56 3,44 2,89 2,00 3, årg. Toftlund 4,2 4,7 5,8 6,8 5,6 5,7 7,0 6,2 8,3 5,8 6,2 6,7 5,6 3,5 Tønder 6,53 7,06 6,36 6,21 6,04 6,77 8,74 6,60 6,6 7,72 5,13 5,00 5,77 5,87 6,00 10.V/10.årg 1,00 1,50 10

11 10. Klasse maj/juni 2008, der anvendes ny karakterskala Dansk Dansk Dansk Matem. Matem. Engelsk Engelsk Tysk Tysk F/K Skr. Mdt. orden Skr. mdt Mdt. Skr. Mdt. Skr. Hele landet 5,5 6,8 5,3 5,1 5,5 6,4 5,5 5,3 4,1 5,8 maj/juni 2007 Tønder Kommune 5,80 6,73 6,32 6,56 6,16 6,21 4,69 4,9 5,0 6,44 Skærbæk 6,65 8,45 6,85 8,95 8,40 7,00 6,06 5,12 5,13 8, Vest 4,96 5,01 5,79 4,18 3,93 5,43 3,33 4,68 4,90 4,65 4.b Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser og 10. klasse oversigt 5, opgjort i procent 9. årgang Valg pr. 15. marts 2008 Opgøres i procent 10. Klasse Holmeskolen Digeskolen Bredebro Skole Agerskov Skole Toftlund Skole Skærbæk Kom. Skole Løgumkloster Kom. Skole Tønder Kom. Skole Folkeskole 32,2 16,7 21,2 42,1 29,0 46,0 41,1 14,6 Efterskole 8,5 66,7 21,2 5,3 35,5 22,0 20,6 12,5 Husholdningsskole 3,0 Privatskole 6,8 3,0 6,0 27,1 Erhvervsuddannelserne 11,9 8,3 12,1 31,6 16,1 14,0 11,8 12,5 Gymnasiale uddannelser 35,6 8,3 36,4 10,5 12,9 12,0 20,6 33,3 Andet 5,1 3,0 10,5 6,5 5,9 I alt 100,1 100,0 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 10.årgang Valg pr. 15. marts 2008 Skærbæk Kom. 10. Vest Opgørelse i procent Skole Erhvervsuddannelserne 51,6 56,4 Gymnasiale uddannelser 41,9 37,2 Andet 6,5 6,4 I alt ,0 11

12 4.c Skolernes resultater af nationale test og den daglige løbende evaluering Der har ikke været afholdt obligatoriske nationale test i skoleåret 2007/2008. Undervisningsministeriet har ønsket at anvende skoleåret til yderligere afprøvning af testapparatet. Nogle af kommunens skoler har deltaget i denne afprøvning. Afprøvningen fortsætter i skoleåret 2008/2009, hvor enkelte af kommunens skoler deltager. Det er endnu ikke afklaret, om der skal afvikles obligatoriske nationale test i skoleåret 2008/ d Resultater for elever i specialklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog Resultaterne for elever i specialklassen kan grupperes på 2 måder. Dels udtrykker skolerne generelt, at eleverne i forhold til deres særlige vanskeligheder udvikler sig fagligt og socialt tilfredsstillende. Dels udtrykker skolerne også, at elever netop er fritaget fra nationale test og afgangsprøver på grund af manglende alderssvarende faglige kompetencer. Flere skoler redegør for, at elever i specialklasser testes jævnligt. Der foreligger ingen konkrete resultater af, hvad disse tests viser. 10. Vest har ingen specialklasse, men peger på, at man som en del af arbejdet med evaluerings-/valueringsværktøj har fulgt tidligere elever i en årrække, og at det viser sig, at disse elever på trods af vanskeligheder fastholdes i uddannelsessystemet. Skoler med elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog giver generelt udtryk for, at eleverne rent sprogligt udvikler sig godt, og at de rent fagligt er i positiv udvikling. Ingen skoler henviser i kvalitetsrapporten direkte til, at sprogscreeningsresultaterne ligger til grund for vurderingen af elevernes resultater. Holmeskolen peger på, at eleverne deltager i de obligatoriske test, at det er svært at give noget ensartet billede af resultaterne samt at skolen til elevernes afgangsbevis laver en skriftlig udtalelse i samtlige fag. Toftlund Skole angiver, at de ser en tendens til, at kulturelle forskelle spiller en større rolle for elevernes resultater end sproget. 4.e Klager Kommunalbestyrelsen har ikke modtaget klager over skolevæsnet i skoleåret 2007/2008. Tønder Kommune har for skoleåret 2007/2008 haft 1 sag indstævnet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisningen. Klagenævnet videresendte klagen til Det Sociale Nævn. Herfra blev klagen sendt tilbage til kommunen, hvorefter Tønder Kommunes økonomiudvalg bevilgede det ansøgte beløb og sagen blev afsluttet. 5. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau i skolevæsnet generelt 5.a Vægtning af oplysningerne i kvalitetsrapporten I kvalitetsrapporten for 2007/2008 vægtes primært skolernes pædagogiske arbejde med opmærksomhed på skolernes redegørelser for procedurer i det daglige arbejde, skolernes redegørelse for arbejdet med indsatsområder og skolernes arbejde med handleplanen for synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering. 12

13 Til brug for vurdering af de enkelte skolers faglige niveau vægtes endvidere, at skolerne har udarbejdet kvalitetsrapporter på et niveau, der gør det muligt at drage konklusioner om det faglige niveau her tænkes både på konkrete oplysninger og på bredere pædagogiske forklaringer. I vurderingen af skolernes faglige niveau vægtes også skolernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne, og skolernes redegørelse for resultater for elever, der går i specialklasse og for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 5.b Oplysningernes anvendelighed i forhold til helhedsvurdering af det faglige niveau Kvalitetsrapportens oplysninger er velegnede til at foretage konkrete sammenligninger på specifikke områder fx klassekvotienter, elev-pc ratio, karaktergennemsnit, udgifter pr elev etc. Disse oplysninger er ikke alene afgørende i forhold til en helhedsvurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler. Kvalitetsrapportens oplysninger på det pædagogiske område er velegnede til at give overblik over skolernes pædagogiske praksis og pædagogiske udvikling. Sådanne beskrivelser er anvendelige til at give indblik i de enkelte skolers pædagogiske kultur. På baggrund af overblik over og indblik i skolernes pædagogiske felt er det muligt at lave helhedsvurderinger af skolernes pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejde indgår som en væsentlig faktor i helhedsvurderingen af en skoles faglige niveau uden dog at være eneste afgørende faktor. I arbejdet med at udpege indsatsområder, der kan udvikle hele skolevæsnet, er oplysningerne i kvalitetsrapporten et vigtigt redskab for både det administrative og det politiske niveau. 5.c. Helhedsvurdering af det faglige niveau generelt For samtlige skoler i kommunen er det gældende, at der primært anvendes liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer, hvor dette er muligt. Denne prioritering påvirker generelt det faglige niveau i undervisningen i positiv retning Skolernes konsekvente brug af standardiserede test og lærer-elevsamtaler i evalueringsarbejdet er med til holde såvel det faglige som det personlige fokus, hvilket vidner om, at skolerne arbejder ud fra en forståelse af, at udvikling af fagligt niveau kræver både faglige udfordringer og personlig udvikling. Prøvegennemsnittet for 9.klasses prøverne i Tønder Kommune ligger i 10 fag under landsgennemsnittet og i 6 fag over gennemsnittet. For en enkelt af de skoler, der fører til prøve, er gennemsnittet lavere end landsgennemsnittet i samtlige fag se uddybning under punkt 5.d. Øvrige skolers gennemsnit svinger afhængig af fag både over og under landsgennemsnittet. Det kommunale prøvegennemsnit for 10. klasses prøverne ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Gennemsnittet for hver af de 2 10.klasser i kommunen er meget forskelligt. Skærbæk Kommuneskole ligger i alle fag bortset fra 1 væsentligt over landsgennemsnittet, mens 10. Vest i alle fag bortset fra 2 ligger under landsgennemsnittet se en uddybning under punkt 5.d. Skoler med specialklasser redegør for, at eleverne testes jævnligt. Der foreligger ingen konkrete resultater af, hvad disse tests viser. På det pædagogiske felt redegør skolerne for at disse elever udvikler sig fagligt og socialt tilfredsstillende. 13

14 Tønder Kommune har endnu ikke udarbejdet procedurer for indsamling og udarbejdelse af statiskmateriale for fx læseprøver, matematikprøver etc. Ved udarbejdelse af læsepolitik og læsehandleplan vil der sætte fokus på, hvordan indsamling og udarbejdelse af statistisk materiale skal foregå. Nogle skoler laver eget statistisk materiale til brug ved arbejdet med læseudvikling se punkt 5.d. 5.d Vurdering af de enkelte skolers faglig niveau I dette afsnit omtales udelukkende skoler, der tegner et andet billede af det faglige niveau end det generelle billede, der er tegnet i ovenstående afsnit. Af karaktergennemsnittet for 10. Vest ved de afsluttende prøver fremgår det, at skolens gennemsnit ligger under landsgennemsnittet i samtlige fag. I en generel vurdering af 10. Vests faglige niveau indgår elevernes fastholdelse i uddannelsessystemet som et væsentligt succeskriterie. Af skolens egen opfølgning på, hvordan det går deres elever i uddannelsessystemet, efter de har forladt 10. Vest, fremgår det, at eleverne i meget høj grad bliver i uddannelsessystemet. 10. Vest laver specifik statistik for elever, der har gået på skolens P10-linie typisk elever med faglige og personlige vanskeligheder. Statistikken for P10-elever, der har forladt skolen i 05/06, viser, at 50,1 % fortsat er i uddannelse, 29,1 % laver andet (fx ung i arbejde, højskoleophold, VUC, produktionshøjskole, barsel) og 20,8 % er fraflyttet kommunen. For P10-elever, der har forladt skolen i 06/07, er 55 % under uddannelse, 25 laver andet og 20 % er fraflyttet kommunen. Af karaktergennemsnittet for Skærbæk Kommuneskole fremgår det, at skolens gennemsnit ved 9.klasses prøven bortset fra 1 fag ligger under både landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit. Ses der på skolens gennemsnit for 10. klasses prøven fremgår det, at gennemsnittet her er væsentlig over landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit. De to meget forskellige placeringer i forhold til både landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit må i første omgang tolkes som et udtryk for, at gennemsnittet primært er afhængigt af elevpotentialet på den enkelte årgang. Bedsted Børnecenter laver et meget grundigt, solidt og systematisk arbejde i forbindelse med udvikling og anvendelse af den løbende evaluering. Skolens beskrivelser af hele processen omkring arbejdet med den løbende evaluering viser, at det pædagogiske personale har en bundfældet indsigt i, at løbende evaluering er et nødvendigt og meget brugbart redskab i forhold til at sikre det enkelte barns optimale udvikling, og at det tager tid at udvikle arbejdet med den løbende evaluering. Arbejdet med den løbende evaluering er så naturlig en del af skolens praksis, at også Skolebestyrelsen anvender løbende evaluering i deres arbejde. I sit arbejde med synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering fremviser Jejsing Skole meget stort overblik over læsestandpunktet for eleverne i klasse. Skolen redegør for og dokumenterer en konsekvent praksis, der sikrer, at læsestandpunktet for hver enkelt elev følges nøje, og at den enkelte elevs udvikling er veldokumenteret. Holmeskolen synliggør i sin kvalitetsrapport, at den faglige udvikling for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog følges meget nøje. Eleverne deltager i de obligatoriske tests. Alle elever får en skriftlig udtalelse i samtlige fag på deres afgangsbeviser. Eleverne deltager i den obligatoriske projektopgave, hvor de får en skriftlig udtalelse. Generelt fremgår det af Holmeskolen kvalitetsrapport, at skolen er meget kompetent i forhold til arbejdet med to-sprogede elever. 14

15 5.e Vurdering af den specialpædagogiske bistand Alle skoler viser, at der er tydelige procedurer for arbejdet med den specialpædagogiske bistand, og at hver enkelt skole har udviklet et finmasket system, der giver bedst mulig støtte til det enkelte barn. Den målrettede specialpædagogiske bistand på læseområdet i indskolingen viser sig at bære frugt. Skolerne peger generelt på, at den målrettede indsats betyder, at man tidligere opdager elever, der har behov for særlig opmærksomhed. Nogle skoler peger endvidere på, at den målrette indsats betyder, at skolen kan se et fald i antallet af elever, der senere i skolegangen får behov for særlig tilrettelagt undervisning på grund af læsevanskeligheder. Skoler med specialklasser løfter en stor opgave i kommunen. Der arbejdes professionelt og målrettet med eleverne. Hver enkelt skole sidder inde med en særlig ekspertice, som de konstant arbejder på at udvikle og nuancere, således at eleverne får det bedst mulige tilbud i forhold til deres særlige behov. I skolernes kvalitetsrapporter fremgår det kun i meget begrænset omfang, hvilke konkrete faglige resultater der opnås af elever i specialklasserækken. 5.f Vurdering af undervisning i dansk som andet sprog Handleplanen for undervisningen i dansk som andetsprog træder i kraft fra 1. august Det er derfor endnu ikke muligt at pege på konkrete resultater og effekter af handleplanen. Handleplanen vil blive evalueret grundigt i kvalitetsrapporten for 2008/2009. I skoleåret 2007/2008 har der været tilbudt både basisundervisning og supplerende undervisning på mange af kommunens skoler. Efter ikrafttrædelsen af handleplanen vil basisundervisningen primært gives på Holmeskolen og Toftlund Skolecenter. Kommunens øvrige skoler vil fortsat skulle forestå supplerende undervisning. Procedurerne i to-sprogsundervisningen er tydeligst og grundigst beskrevet på skoler med mange elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Det er svært for skoler med et begrænset antal to-sprogede at rekruttere og fastholde personale med særlige kvalifikationer inden for området, derfor anvender flere skoler undervisere fra AOFs Sprogskole for at sikre kvaliteten i to-sprogsundervisningen. 5.f Vurdering af skolernes arbejde med handleplan for synliggørelse af resultaterne af løbende evaluering. Formålet med at udvikle handleplan for synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering på baggrund af kvalitetsrapporten 2006/2007 var, at synliggøre de konkrete resultater, at synliggøre de pædagogiske beslutninger, der træffes på baggrund af den løbende evaluering og at gøre resultaterne til et aktivt redskab i den daglige undervisning. Af skolernes arbejde med handleplanen fremgår det, at der foregår meget evaluering rundt om på skolerne, og at skolerne er gode til at beskrive, hvordan evalueringen foregår i praksis. Skolerne er gode til i brede pædagogiske vendinger at redegøre for, hvorfor de evaluerer, og hvad der forventes at komme ud af evaluering generelt. Skolerne anvender mange forskellige evalueringsformer afstemt efter karakteren af det, der ønskes evalueret. Det fremgår imidlertid også tydeligt af skolernes arbejde med handleplanen, at skolerne finder analysearbejdet af evaluering vanskeligt, og at det derfor har været svært at pege direkte på, hvilke konkrete resultater og pædagogiske beslutninger, den løbende evaluering har medført. Skal evaluering indgå som et aktivt redskab i den daglige undervisning er en grundig analyse af evalueringsresultaterne nødvendig. For at sikre 15

16 en yderligere udvikling og implementering af arbejdet med synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering foreslås det, at området fortsat er genstand for særlig opmærksomhed og indgår i kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/ Forvaltningens vurdering af områder med behov for udvikling På baggrund af analyse og vurdering af skolernes kvalitetsrapporter for skoleåret 2007/2008 peger Børn og Skoleforvaltningen på 2 områder, der har behov for udvikling for at højne kvaliteten i det samlede skolevæsen: 1. Børn og Skoleforvaltningen ønsker at forsætte arbejdet med handleplanen fra kvalitetsrapporten 2006/2007 med fokus på synliggørelse af resultater af den løbende evaluering. Dette års kvalitetsrapporter har vist, at skolerne generelt er gode til at beskrive, hvilke evalueringsformer der anvendes, mens der fortsat skal udvikles på arbejdet med at analysere og anvende de oplysninger og resultater, der kommer ud af den løbende evaluering. Større fokusering på analysearbejdet af den løbende evaluering vil kunne medføre, at det bliver lettere for lærerne at anvende evaluering som et naturligt og helt uundværligt redskab i arbejdet med at sikre det enkelte barns optimale faglige udvikling. 2. Børn og Skoleforvaltningen ønsker at pege på skolernes lønsums- og kontraktstyring som et område med behov for udvikling. Skolernes rapporter peger samstemmigt på, at der savnes styringsredskaber på såvel lønsumsstyringen som på kontraktdelen. At sikre bedre styringsredskaber og at præcisere indholdet og forventningerne i kontraktdelen vil kunne være med til at give skolelederne et sikrere fundament at drive skole på. En udvikling af et sådant sikrere fundament vil i sig selv øge kvaliteten i det samlede skolevæsen. 7. Opfølgning på Kvalitetsrapporten for skoleåret 2006/2007 På baggrund af kvalitetsrapporten har Tønder Kommune udarbejdet 2 handleplaner. Fra 1. august 2008 træder handleplanen for ensartede procedure for elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog i kraft, og resultater af den handleplan indgår derfor ikke i denne kvalitetsrapport. Fra 1. januar 2007 trådte handleplan for synliggørelse af resultater af den løbende evaluering i kraft. Resultater af denne handleplan er behandlet andetsteds i rapporten. I kvalitetsrapporten for skoleåret 2006/2007 udtrykte Børn og Skoleforvaltningen forventninger om, at kommunesammenlægningen ville slå fuldt igennem i skoleåret 2007/2008, således at der ville kunne dannes et mere ensartet billede af: indberetning af elevfravær, elev-pc ratio, lønsums- og kontraktstyring og undervisningstimetal. Disse forventninger har vist sig at holde stik. Der er nu i Tønder Kommune en ensartet procedure for elektronisk indberetning af fravær. Alle skoler har en elev-pc ratio på max 3,5 som forventet i kvalitetsrapporten 06/07. Alle skoler er overgået til lønsums- og kontraktstyring pr. 1. januar 2008, og alle skoler tilbyder vejledende timetal. 16