UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Dansk Udskolingen Fremstilling Anmeldelse Brug før / efter skolekoncert med LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Dansk (7. 9. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Fremstilling KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan identificere centrale indholdselementer i en anmeldelse. 2. Eleverne kan skrive en anmeldelse af en skolekoncert.

3 Koncert for udskolingen Charanga Copenhagen spiller swingende cubanske rytmer med smukke harmonier. En stor del af repertoiret refererer til sange, mange kender i forvejen, men her serveres de i nye friskpressede afrocubanske versioner! Trioen vil guide lytteren igennem klassiske cubanske stilarter som son, danzon, cha cha cha og mambo og sørge for, at publikum lærer de forskellige rytmer at kende - ikke mindst clave-rytmen - og får forståelse for den polyrytmik, som er kernen i cubansk percussion. Charanga Copenhagen er: Michael Heise - piano Yasser Pino - bas Eliel Lazo - congas og percussion Undervisningsmateriale til dansk Materialet henvender sig til klasse- og dansklærerne og indeholder en præsentation af gruppen og hver af de tre musikere samt baggrundsstof og undervisningsideer til et emneforløb i sagprosa om journalistisk skrivearbejde generelt og om at skrive anmeldelser. Undervejs er der forslag til skriveøvelser. Teksterne er udformet, så de kan diffentieres efter klassens faglige niveau. Der følger ingen CD med dette materiale. Før koncerten - Klasselæreren forventes at stå for.. 1. at informere eleverne om koncerten og videreformidle oplysningerne om musikerne og den musik, de præsenterer, 2. at videregive undervisningsmaterialet til klassens dansklærer, som vurderer, om det kan passes ind i undervisningsplanen. Vedlagt: Uddrag af Klare Mål for dansk med relation til det aktuelle stofområde (Bilag 1) Efter koncerten Opfordr eleverne til at gå på nettet og søge på hvis de vil høre mere af gruppens musik. Kontaktlæreren bedes udlevere undervisningsmaterialet til de relevante klasselærere. NB. Mobiler og andet elektronisk udstyr holdes slukket under koncerten. Undervisningsmaterialet kan desuden downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Charanga Copenhagen LMS 2009

4 Praktiske oplysninger Målgruppe: Udskolingen Antal elever til koncerten: 120 Opstillings-/nedtagningstid: 30 / 20 min. Lokale: Almindelig gymnastiksal el. lign., der passer til deltagerantallet. Helst ikke hal. Strøm: 220 volt ved scenen Scene: 4 x 3 meter på gulv Hjælpere: To store elever og en sækkevogn, hvis sådan haves. Publikumsplacering: På stole Forplejning: Vand, kaffe og gerne lidt brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Michael Heise Mail: keiserzeuse@gmail.com (Tlf.: til brug under turné) Sådan ser han ud! En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: LMS 2009

5 S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE OVERBYGNINGEN LMS 2009

6 INDHOLD Præsentation: s. 1 - Præsentation af gruppen s. 2 - Præsentation af musikere Dansk: s. 3 - Om at arbejde med det skrevne ord s. 4 - Værktøjer og øvelser fra den journalistiske verden s. 6 - Huskeliste til elever s. 7 - Om at skrive en anmeldelse s. 8 - Elevanmeldelse af koncerten s. 8 - Litteraturliste s. 9 - Lille koncertplakat til skolens opslagstavle LMS 2009

7 VI PRÆSENTERER... Charanga Copenhagen Historien om musikken i dette band er historien om at sammenbringe forskellige dele af verden, forskellige dele af livet og forskellige indgangsvinkler til samme ting til et smukt og unikt hele. Ved at forene det musikalske stof, musikerne hver især bidrager med, opnås en original og autentisk lyd, der er helt speciel for dette band - en sound, hvor alle føler sig hjemme. For det gennemsnitlige europæiske eller nordamerikanske øre lyder musikken meget cubansk, mens den for en cubaner vil opfattes mere som jazz, men selvfølgelig med en kraftig cubansk accent. For os lyder det som os selv. Bedøm selv! Og god fornøjelse! Hør vores musik på Yasser Pino Michael Heise LMS

8 ...og musikerne: Michael Heise piano Født i København, Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København, Berklee College of Music (Boston) og New School (New York) Heise er en hyppigt benyttet pianist på den danske jazzscene og har optrådt, indspillet samt været leder af grupper med bl.a. Bob Rockwell, Jens Winther, Blanco y Negro, Anders Bergkrantz, Larry Grenadier, Ali M. Jackson, Omer Avital, Charlie Haden og Bob Brookmeyer. Yasser Pino - bas Født i Havanna, Uddannet i klassisk guitar på konservatoriet i Havanna. Nu bosiddende i Danmark, hvor han tog afgangseksamen på Rytmisk Musikkonservatorium i København i Har spillet med Roberto Fonseca og Chucho Valdés Jr. i Cuba og er i dag meget efterspurgt på den skandinaviske scene. Her spiller han med kunstnere som Dansón, Blanco y Negro, Morten Grønvad, Ayi Solomon, Paul Reimann, Calixto Oviedo og Simon Spang-Hansen. Er også skolekoncertaktuel med grupperne Latin Dance Band og Krølle & Cocodrilo. Raisa Castro - sang Født i Havanna i Har boet i Danmark siden 1998 og bl.a. spillet med Aché, Okantomí og People. Har undervist i sang og dans på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, Sankt Annæ Gymnasium og ved stævner. Desuden sunget duet med Thomas Helmig på albummet Afrocuban Dream og med Poul Dissing på Danmark Dejligst med Radio Underholdnings Orkestret. Rune Harder Olesen - percussion Født i København i Begyndte som professionel percussionist i Har indspillet og turneret med bl.a. One Two, CV. Jørgensen, Rasmus Nøhr og Savage Rose samt medvirket på mere end 300 pladeudgivelser med kendte danske artister. Har figureret i et hav af tv- og teaterforestillinger og soundtracks. Har desuden undervist på samtlige danske konservatorier samt ved musikstævner på bl.a. Brandbjerg, Vallekilde og Jazzcamp. Udgav i 2004 albummet Aché, som blev kåret til årets World Cd. Har studeret afrocubansk musik i mere end 22 år, bl.a. ved syv længerevarende ophold i Cuba. LMS

9 AT ARBEJDE MED DET SKREVNE ORD - LÆRER/ELEV OM AT ARBEJDE MED DET SKREVNE ORD Når man skriver, skal man, hvad enten det er fiktion eller sagprosa, hver gang overveje, hvilken målgruppe man henvender sig til, og hvordan man bedst rammer en bestemt genre, en sproglig stil og en præcis og klar form. Med andre ord: Hvordan får man skrevet en tekst, der både er til at forstå og interessant at læse for målgruppen? Det er ikke altid, ordene kommer flydende af sig selv, når man skal skrive en tekst. Tit kan det være svært at komme i gang. I de tilfælde er det nyttigt at have nogle redskaber i baghånden. Det gælder både for journalisten, som har en deadline, der skal overholdes, eller skoleeleven, som skal aflevere en stil. At skrive er et håndværk, og hertil knytter der sig en række værktøjer, som man kan gøre brug af, når inspirationen ikke vil indfinde sig, og papiret bare stirrer tomt på en. Herom senere. Man lærer ikke at skrive en god tekst på én dag! Det kræver øvelse at blive god til at skrive. En god tekst er i sig selv et resultat af tålmodighed, mod og hårdt arbejde, for ofte skal hele eller dele af teksten skrives om flere gange. Det kan fx være, at overskriften ikke fanger, sproget er for knudret, opbygningen er forkert, at man rammer forbi målgruppen osv. Procesorienteret skrivning Når man øver sig i at skrive tekster, er det en fordel at kunne bruge hinanden i klassen. En af måderne er at bruge procesorienteret skrivning. Her giver eleverne konstruktiv kritik på hinandens udkast undervejs i skriveprocessen. Der skal mange skriveøvelser til for at blive fortrolig med den arbejdsform, da metoden bl.a. indbefatter, at man er i stand til at modtage en andens kritik positivt og se den som en velment hjælp til forbedring af ens tekst. Men når det først er lært, giver metoden den enkelte bedre mulighed for at opnå et godt resultat. Der gælder dog to vigtige regler, som alle skal være enige om, nemlig: 1. at der aldrig kun er ét rigtigt svar! 2. at man respekterer, at det i sidste instans er forfatteren selv, der vælger, hvordan teksten skal formes. En af forløberne for den moderne avis er flyveblade, her gengivet som kobberstik af Jost Amman fra ca LMS

10 AT SKRIVE JOURNALISTISK - LÆRER/ELEV VÆRKTØJER OG ØVELSER FRA DEN JOURNALISTISKE VERDEN Kommunikationsmodellen Før man giver sig i kast med at skrive en tekst, er det nyttigt at kende den traditionelle kommunikationsmodel. Den består af fem dele: 1. Afsender - Hvem er afsenderen (skoleelev, journalist, politiker )? 2. Budskab - Hvad vil du sige? Hvorfor vil du sige det? Gør budskabet klart. 3. Målgruppe - Hvem henvender du dig til? Budskabet skal formuleres, så modtagerne forstår det. Hvad vil de gerne vide? Hvad ønsker afsenderen, de skal vide? Ved de på forhånd noget om emnet? Rammer budskabet ved siden af, kan forklaringen være, at afsenderen tager udgangspunkt i sin egen virkelighed og ikke i modtagerens. 4. Medie Hvor udsendes budskabet? Aviser, fagblade, plakat, radio, tv osv. 5. Udformning Indhold, sprog og layout! Tænk på det hele! Gør teksten spændende at læse. KOM GODT I GANG Hvad enten man skal skrive en stil, en nyhedsartikel, en anmeldelse, et portræt eller andet, er der nogle grundlæggende elementer, man skal kende og være bevidst om at bruge rigtigt: Overskrift - eller hovedrubrik, som den kaldes i journalistiske termer. Det første, man ser, når man slår op i en avis eller et blad, er overskrifterne. Overskriften skal fange blikket, referere til teksten og skabe interesse. Fænger overskriften, vil de fleste læsere gå videre med teksten. Husk også her at tænke på, hvem du skriver til! Er det til andre unge? Til politikere? Dine forældre? Mennesker med særlige interesser - sport, musik osv.? Det kan være en fordel at vælge en overskrift, før man skriver historien. Det tvinger en til på forhånd at tænke historien og ens vinkel godt igennem. Stil altid dig selv spørgsmålet: Hvad vil jeg sige med historien, og hvad er den røde tråd? Øvelser i grupper Se på overskrifter Tag en avis, et ungdomsblad og et tidsskrift, fx Helse. Udvælg nogle artikler. Se nærmere på overskriften. Giver de jer lyst til at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Find evt. på nye og bedre overskrifter. Giv et billede en overskrift Hver gruppe får udleveret et billede. Grupperne får 5 minutter til at finde på en overskrift. Diskuter derefter, hvorfor/hvorfor ikke overskriften fænger. Lav en overskrift til en tekst Hver gruppe får et eller flere korte teksteksempler og et antal minutter til at finde på dækkende overskrifter. Diskuter derefter, hvorfor/hvorfor ikke overskrifterne fænger. LMS

11 AT SKRIVE JOURNALISTISK - LÆRER/ELEV Underrubrik eller manchet I avisartikler bruger man ofte en underrubrik eller manchet. Underrubrikken er en kort udbygning af overskriften. Her bruger man ofte korte sætninger lige som i overskriften. Manchetten er længere og giver et kort resumé af det vigtigste i artiklen. Både for underrubrikken og manchetten gælder det, at de dels skal uddybe det, som står i overskriften, dels give nye informationer. Den første sætning Er teksten ikke spændende fra det første ord, falder læseren ofte fra. Derfor er starten vigtig. Den skal tale direkte til læseren og skabe forventninger, så man bare må læse videre. Øvelser i grupper Tag billedet fra forrige øvelse, som nu har fået en overskrift. Grupperne får nu 5 minutter til at formulere den første sætning i manchetten. Vælg et ungdomsblad og en avis. Udvælg nogle forsidehistorier. Se derefter nærmere på den første sætning. Giver den lyst til at læse videre? Hvorfor/hvorfor ikke? Indledning Overskriften og den første sætning i manchetten er på plads. Nu gælder det så indledningen, dvs. det afsnit, der skal føre læseren ind i historien. Den skal fange læserens opmærksomhed, informere om det vigtigste budskab og friste til at læse videre. Indledningen skal samtidig være let forståelig, præcis og gerne meget konkret. Husk at overskriftens indhold ikke skal gentages i indledningen. De skal spille sammen, men samtidig være selvstændige afsnit. Mange gange skal indledningen skrives om flere gange, før den rammer plet. Der er mange forskellige måder, man kan starte sin indledning på. Tag nogle aviser og blade, og få gode ideer. Øvelse enkeltvis eller to og to Lav på 10 minutter en kort indledning til en eller flere af følgende overskrifter: - Danskere ude af VM - Rock i parken - Lille ny prins indlagt - Problem med overvægtige børn og unge - Vælgerne ser til højre Brødtekst Her præsenteres historien i afsnit med mellemrubrikker. Mellemrubrikkerne er små overskrifter, der er med til at give læseren overblik over historien. De skal lige som overskrifterne fænge, vække nysgerrighed og informere. Hvad enten det er en artikel, et portræt eller en anmeldelse, man skriver, er det vigtigt hele tiden at tænke på: Hvem er min læser? Er der en rød tråd i historien? Kommer historien med korrekt information? Er der selvmodsigelser, overflødige informationer og tom snak? Er der sammenhæng mellem afsnittene? Er teksten skrevet i et varieret, levende og præcist sprog? Afslutningen på historien er forskellig alt efter, om man skriver en nyhedsartikel, en stil eller en rapport. I nyhedsartiklen er der ikke en rigtig afslutning. Man slutter, når der ikke er mere at fortælle. I baggrundsartikler, rapporter osv. vil man ofte slutte af med at gentage indledningen med andre ord eller komme med en pointe eller en konklusion. LMS

12 HUSKELISTE - ELEV TIPS OG IDEER Tænk på din læser Se din læser for dig, så rammer du lettere målgruppen. Skriv, som om læseren ingenting ved om emnet. Tænk din historie igennem, før du skriver Når du ved, hvad du vil med historien, fortæl da ikke det hele på en gang. Kom kun med én oplysning ad gangen. Og skriv ikke noget, du ikke selv forstår. Afsnit Lav korte afsnit, det gør teksten overskuelig og fremmer læselysten. Klart og præcist sprog Gå direkte til sagen, vær konkret, og overvej de ord, du bruger. Kald for eksempel en ko for en ko og ikke et husdyr. Koen giver læseren et konkret billede. Et husdyr kan være hvad som helst. Find ord, der passer til målgruppen. Undgå at bruge unødvendige fremmedord, videnskabelige forklaringer og svære ord. Er de nødvendige for indholdet, så husk at forklare, hvad de betyder. Varier dit sprog Pas på ikke at bruge de samme ord for mange gange, og undlad at benytte ens ord i nærheden af hinanden. Brug både korte og lange sætninger, det giver teksten en god rytme. Korte sætninger giver tempo. Lange sætninger giver ro. Brug dine sanser Verden består ikke kun af ord. Lyde, synsindtryk og lugte er vigtige for, hvordan man opfatter en begivenhed. Brug dine sanser, når du skriver, så får læseren en fornemmelse af selv at være der. Stram op Stryg unødvendige og overflødige ord, som ikke siger noget. Gå efter de klare og præcise formuleringer. Fejl Tjek teksten for stavefejl, tegnsætningsfejl osv. Brug ordbog og stavekontrol. Læs højt, eller arbejd sammen Læs din tekst højt for dig selv, eller lad andre læse din tekst igennem. Det hjælper dig til at opdage de ord og dårlige sætninger, der skal lues ud. LMS

13 AT SKRIVE ANMELDELSER - LÆRER OM AT SKRIVE EN ANMELDELSE Efter koncerten med Charanga Copenhagen kan eleverne lave anmeldelser af koncerten. Her følger lidt baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med denne sagprosagenre. At skrive en anmeldelse vil sige at give en subjektiv og kritisk vurdering af fx en bog, et teaterstykke, en koncert, et computerspil, film osv. Anmelderen har frit spillerum og tager personligt stilling, og derfor er det ikke givet, at man som læser er enig i anmelderens vurdering. I anmeldelsen det vigtigt både at give information og beskrivelser, så læseren får et godt indtryk af, hvordan bogen, teaterstykket, filmen, koncerten osv. var. En god anmeldelse er karakteriseret ved: - Blikfang (overskrift, billede) - Et levende og varieret sprog - En præsentation eller et resumé, så læseren ved, hvilken bog, film, teaterstykke, koncert det drejer sig om, og kender til handlingen. - Baggrund og hensigt. Er der særlige årsager til udgivelsen? Er der fx tale om en ny filmgenre? En ung forfatters debutbog? - Citater, der fortæller noget centralt - Vurderinger og konklusioner - Faktaoplysninger, fx titel, forlag, skuespillere, pris Rækkefølgen af punkterne kan man variere i forhold til indholdet i anmeldelsen. Øvelse i grupper Del klassen op i grupper, og lad hver gruppe finde tre forskellige eksempler på anmeldelser i aviser og blade. Eleverne diskuterer derefter anmeldelserne i egen gruppe. Brug evt. ovenstående kriterier for en god anmeldelse. LMS

14 ANMELDELSE AF KONCERTEN - LÆRER/ELEV ANMELD KONCERTEN MED Nu skal eleverne individuelt lave en anmeldelse. Efter koncerten med Charanga Copenhagen skriver hver elev en anmeldelse til et bestemt medie. Del klassen op, så nogle skriver til fx en landsdækkende avis, andre til et ungdomsblad, andre igen til et fagblad, fx Musikeren osv. Flere elever må gerne skrive til det samme medie. Her er nogle gode råd til eleverne, inden de går i gang med at skrive: - Lav et mindmap/liste over dine tanker. - Tænk på, at anmeldelsen skal kunne forstås af en, der ikke selv har været til koncerten. - Læs evt. portrætterne af musikerne igen som baggrundsinformation. - Husk på, hvad en god anmeldelse bør indeholde både indholdsmæssigt og sprogligt. Når du skriver... Inden anmeldelsen er endelig færdig, kan eleverne gå sammen to og to og give hinanden respons på indholdet og sproget i anmeldelsen (jf. afsnit om procesorienteret skrivning s. 3). Når man giver respons, er det vigtigt at komme med konstruktive og konkrete forslag til ændringer, der kan forbedre teksten. Tænk fx på: - Førstehåndsindtrykket - Er anmeldelsen interessant at læse? - Har teksten et budskab? - Er teksten logisk og overskueligt bygget op? - Tjek sproget for gentagelser af ord og vendinger, sproglig tomgang, stave- og tegnsætningsfejl osv. Eleverne kan nu gå over til at skrive den endelige udgave af anmeldelsen, som afleveres til læreren. Produktfremvisning Vælg i fællesskab et par af klassens anmeldelser ud, og send dem til kommunekontaktpersonen og Michael Heise. Elevernes anmeldelser kan også lægges på skolens hjemmeside! VARIATION Lav efter samme princip anmeldelser af bøger, film, musik m.m. LITTERATURLISTE Birgitte Therkildsen og Nynne Werngreen, Fra tekst til tekst til tekst - Genre, sprog og skriftlighed, L&R Uddannelse 2004 Eva Tverskov, At skrive journalistisk, Dansklærerforeningen, 1991 Mogens Meilby, Journalistikkens Grundtrin, Forlaget Ajour, 1996 LMS

15 KONCERT Cubansk Musiktradition KLASSER: STED: TIDSPUNKT: