Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Projektseminar/værkstedsseminar: Politik & Administration Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Albert Teilmann Bachelorprojekt PA B2 Vejleders navn: Jesper Jespersen Afleveringsdato: 26. maj 2014 Antal anslag incl. mellemrum: Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser:

2 Gældsdynamik i eurozonen - Kan solidarisk gældshæftelse vende den negative gældsudvikling? Maj 2014 Albert Teilmann Vejleder: Professor Jesper Jespersen Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet 2

3 Abstract Debt traps in the eurozone Will commom issuing of debt change the debt dynamics? Europe is about to get out of a deep and long recession, but the underlying structural problems remain unsolved. Public debt has risen remarkably during the crisis, especially in Southern Europe. The spread on yield curves in the eurozone has risen as well, and the southern countries can no longer issue new debt under the same interest rate as the countries in the north. High interest rates have fuelled a negative debt dynamic, which has to be addressed if the eurozone is to stay intact. This thesis will analyze which economic factors influences the debt, and thereby assess whether a larger degree of financial risk sharing can be institutionalized to turn the current negative debt development around. It is concluded that common issuing of debt (eurobonds) in the eurozone will have a positive impact on the interest rate in the most vulnerable economies. The Northern European countries are likely to experience a minor increase in the interest rate. If Eurobonds are to be introduced it is of critical importance to the countries that carries the largest burdens that the system gives incentive to financial discipline, so the concept of free-riding is avoided. Studiebeskrivelse Gældsdynamik i eurozonen - Kan solidarisk gældshæftelse vende den negative gældsudvikling? Europa er så småt på vej ud af en lang og dyb krise, men de underliggende strukturelle problemer er ikke løst. Særligt i Sydeuropa er statsgælden steget kraftigt under krisen. Samtidig er rentespændet på statsobligationer i eurozonen steget, og landene i syd kan ikke, som før krisen, finansiere gæld til samme rente som landene i nord. De høje renter har igangsat en negativ gældsdynamik, der skal adresseres, for at eurozonen kan bevares intakt. Dette bachelorprojekt analyserer hvilke økonomiske faktorer, der har indflydelse på gælden, og det vurderes, hvorvidt det er muligt, at institutionalisere en højere grad af finansiel risikodeling for at vende den negative gældsudvikling. Det vurderes at en indførelse af solidarisk gældshæftelse i form af eurobonds, kan sænke renteniveauet i de mest udsatte økonomier, hvormed den negative gældsudvikling kan vendes. De nordeuropæiske lande vil med al sandsynlighed opleve en mindre rentestigning. For at de omkostningsbærende lande skal kunne acceptere eurobonds, er det afgørende at systemet skaber incitament til finansiel disciplin, således at enkelte lande der tidligere betalte højere rentesatser ikke free-rider på systemet og i sidste ende trækker de sunde økonomier ned. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Analysestrategi Teori Gældsdynamik Analyse Strukturelle ubalancer i eurozonen Hvilke faktorer bestemmer rentespændet i eurozonen? Investoradfærd i eurozonen Hvordan kan eurolandene sikre sig mod ukontrollabel gældsudvikling? Eurobonds Konklusion Politiske perspektiver Litteraturliste Bilag

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt De seneste års økonomiske krise har ændret Europa fundamentalt og klarlagt de store udfordringer EU og særlig eurolandene står overfor. Da det så værst ud, blev der sat spørgsmålstegn ved euroens eksistens, og stadig den dag i dag er der problemer i Europa. Krisen har gjort det klart for alle, at hvis man vil et fælles Europa, så har det sin pris. Arbejdsløsheden er enorm i det sydlige Europa, og nationalistiske partier, der ser EU som problemet og ikke løsningen, oplevede stor fremgang ved det netop afholdte Europa- Parlamentsvalg den 25. maj. Unge uden arbejde i Sydeuropa betaler i disse år prisen for et privat og offentligt overforbrug op gennem 00 erne baseret på billige lån og økonomisk overoptimisme. Alligevel er der ved at brede sig en stemning af, at den europæiske krise er slut. De finansielle markeder har genvundet en del af tilliden til eurolandene, og formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy har udtalt at den eksistentielle trussel mod euroen er ovre (The Telegraph 2013). En række akademikere, tænketanke og politikere er dog kritiske overfor tanken om, at de grundlæggende europæiske problemer er løst (Glienicker Group 2013; Groupe Eiffel 2014). Glienicker, Eiffel og Manifesto er navnene på en tysk og to franske grupper af intellektuelle med tæt kontakt til Europas mest indflydelsesrige politikere, og de er blandt dem, der er kritiske overfor holdbarheden af de seneste års krisehåndtering (Ræson 2014). Ifølge den tyske Glienickergruppe er hverken bank- eller gældskrisen løst, mens Eiffel-gruppen advokerer for nødvendigheden af en euro-forbundsstat med en føderal omfordelingsmekanisme, der skal imødekomme asymmetriske chok, og undgå at de europæiske lande rammes så forskelligt af en krise, som tilfældet har været efter krisen brød ud i 2008 (ibid.). I tråd med de nævnte gruppers holdninger, er udgangspunktet for denne bachelorrapport at EU, og i særlig grad eurolandene, ikke har gjort tilstrækkeligt for at undgå en ny alvorlig krise. Store skridt er blevet taget i form af Finanspagten, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) og senest bankunionen. Finanspagten, vedtaget i december 2011, styrker budgetdisciplinen og sanktionsmulighederne mod de lande der overskrider de fælles budgetregler (EU-Oplysningen 2014a). ESM giver gennem en fælles fond kriseramte medlandslande adgang til billig finansiering for at lette rentebetalingerne, mens bankunionen gennem et fælles tilsyn under ECB og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker, skal sikre at en krise i banksektoren ikke får statsbudgetterne i knæ (Financial Times 2014). Det der startede som en bankkrise i USA og siden bredte sig til Europa, udfordrede statsbudgetterne i en sådan grad, at Grækenland var på randen af fallit, og Spanien, Portugal, Italien og Irland var, og stadig er, i alvorlige vanskeligheder. Problemet har været at privat gæld er blevet til offentlig gæld via redningspakker udstedt af staten til nødlidende banker. De 5

6 makroøkonomiske ubalancer forværrede staternes lånevilkår, hvilket samtidig svækkede bankernes finansieringsmuligheder (Mody og Sandri 2012). På den måde opstod en negativ gældsspiral, hvor renterne på statsobligationer i Sydeuropa begyndte at stige betragteligt fra foråret 2010 frem til foråret Gældskrisen har udstillet, hvor tæt forbundne eurolandene og deres banker er, og hvor farligt det kan være, når der sker omfattende kapitalflugt, fra hvad investorerne betragter som det risikable syd til det mere sikre nord. Tidligere EU-kommissionsformand Jacques Delors påpegede hvordan de finansielle markeder ikke altid giver et retvisende billede af de makroøkonomiske forhold i et land, hvilket kan lede til både uforholdsmæssige lave renter når det går godt (som vi så visse steder op til krisen), og uforholdsmæssigt høje renter når det går mindre godt (som vi så visse steder under krisen) (Delors 1989). Det er afgørende for eurozonens fremtid, at enkelte bankers deroute ikke udfordrer staternes økonomiske eksistens, hvilket er forsøgt adresseret med bankunionen. I forlængelse heraf kan man argumentere for, at et enkelt lands nedtur ikke må så tvivl om euroens overlevelse. Under krisen har et patchwork af redningspakker og ekspansiv pengepolitik fra EU-Kommissionen, ECB og IMF reddet Grækenland fra at gå fallit, hvortil det er interessant at analysere, hvorvidt man i fremtiden kan undgå at komme så tæt på et statsbankerot ved at institutionalisere en højere grad af finansiel risikodeling landene imellem. Den amerikanske økonom Paul Krugman skrev i sommeren 2012, da eurokrisen var på sit højeste, artiklen Revenge of the Optimum Currency Area. Her forklarer han hvorfor euroen ikke er et optimalt valutaområde, og hvad der skal til for at styrke euroen og sikre dens overlevelse. Med udgangspunkt i Robert Mundells teori om optimale valutaområder opstiller Krugman fire mål som eurolandene bør forfølge for at undgå alvorlige kriser i fremtiden: 1) EU skal have mulighed for at udstede føderale bankgarantier til nationale banker, 2) ECB skal fungere som lender of last resort, 3) Arbejdskraftens mobilitet skal styrkes og 4) En føderal omfordelingsmekanisme skal udjævne en del af uligheden landene imellem (Krugman 2012). De fire mål tegner et billede, af at yderligere finansiel integration er nødvendig for at få eurosamarbejdet til at fungere optimalt. Konsekvensen af krisen kan aflæses i PIIGS-landenes (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien) offentlige gæld, der er steget kraftigt. Det samme er renterne på statsobligationer, hvilket har ført landende ud i en negativ gældsdynamik. Rentespændet mellem de udsatte økonomier i syd og de stærke i nord toppede i sommeren 2012, men siden har markedet genvundet en del af tilliden til de europæiske økonomier med faldende renter til følge. Grækenland var i april 2014 for første gang i fire år i stand til at udstede statsobligationer i markedet (The Economist 2014). Renten på den nystiftede gæld var lige under 5 %, hvilket er særdeles positivt for den græske økonomi, når man tænker på, at de gennemsnitligt i 2012 betalte 22,5 % i rente. Denne rapport vil vurdere, hvorledes fælles gældshæftelse for statsobligationer blandt eurolandene kan være med til at afhjælpe de gældsproblemer en del af landene står overfor. Eurobonds er den overordnede betegnelse for statsobligationer udstedt med fælles gældhæftelse, og blev af flere eksperter i kriseårene set som netop dét finansielle 6

7 instrument, der kunne gøre en ende på gældskrisen og sikre en mere harmonisk eurozone (Juncker og Tremonti 2010; Claessens 2012). Eurobonds blev ikke indført, da krisen var på sit højeste, og umiddelbart forekommer en indførelse ikke nært forestående. Dog er emnet særdeles relevant i et bredere perspektiv, da man ikke kan afvise, at der indenfor en overskuelig tidshorisont kommer en krise, i stil med den vi i disse år er på vej ud af. Kriser er en naturlig del af den økonomiske cyklus, hvortil eurozonen må vurdere om de som fællesskab er bedre rustet til den kommende krise i forhold til den foregående. Eurobonds sætter spørgsmålstegn ved solidariteten mellem medlemslandene, og hvor meget det enkelte land er villig til at ofre, for at bevare de fordele euroen bringer. Grundlæggende er diskussionen omkring eurobonds et billede af, hvor stor en pris de stærke lande i nord er villige til at betale, for at sikre de svage lande i syd forbliver en del af den fælles valuta. På den baggrund lyder rapportens problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvorledes kan negativ gældsdynamik i eurozonen undgås, og hvordan vil øget grad af solidarisk gældshæftelse påvirke landenes gældsudvikling? 1.3 Analysestrategi For at besvare ovenstående problemformulering vil det først blive forklaret teoretisk, hvordan offentlig gæld udvikler sig, og hvilke faktorer der påvirker denne dynamik. Gennem syntetiske beregninger vil det påvises hvordan små ændringer i rente, vækst og det offentlige budgetunderskud over tid kan have store konsekvenser for den offentlige gæld. Den teoretiske gennemgang giver læseren en forståelse af gældsdynamikken, hvilket er udgangspunktet for analysen, hvor virkelighedens empiriske data vil blive benyttet til at påvise landendes gældsudvikling ved forskellige rentescenarier. I analysen afdækkes det hvorvidt høj offentlig gæld i sig selv er årsag til det store rentespænd i eurozonen, ligesom det diskuteres hvordan investorer ikke altid prisfastsætter gælden alene på baggrund af fundamentaløkonomiske faktorer. Formålet med analysen er at belyse, hvad man fra politisk side kan gøre for at imødekomme negative gældsspiraler. Eurobonds analyseres som en potentiel løsning, og det estimeres hvilken betydning indførelse af eurobonds vil have på offentlig gæld i PIIGS-landene, Frankrig og Tyskland. Slutteligt besvares rapportens problemformulering på baggrund af analysen, og det diskuteres hvorvidt øget finansiel integration i form af eurobonds er politisk muligt at indføre i eurozonen. Denne rapports dataarbejde bygger på de senest tilgængelige årlige makroøkonomiske nøgletal fra IMF World Economic Outlook, Eurostat og ECB hvilket i de fleste tilfælde har været fra år Krisen nåede sit toppunkt i 2012, hvorfor man bør være opmærksom på, at hvis nyere tal var tilgængelige og kunne benyttes som datagrundlag, ville resultaterne være forskellige. 7

8 2. Teori Dynamikker i den offentlige gæld: rente, vækst og det offentlige budget F1, Deficit t = rd + G T Deficit t er det offentlige budgetunderskud i år t D er statsgælden r er den nominelle rente der betales på statsgælden G er det offentlige forbrug på varer og services plus overførselsindkomster T er skatter Statens budgetunderskud er lig offentligt forbrug plus renteudgifter på statsgælden fratrukket skatteindtægter (Blanchard 2011:557). Hvis tallet er positivt, bruger staten flere penge end den får ind gennem skatter, hvormed staten stifter ny gæld for at finansiere underskuddet. Modsat betyder et negativt G-T, at skatteindtægterne overstiger udgifterne, hvormed staten er i stand til at betale af på sin gæld. Ovennævnte model er den officielle regnemetode, som regeringer benytter til at beregne det offentlige under/overskud. I denne model bør man notere sig, at den nominelle rente benyttes og ikke realrenten. Realrenten er modsat den nominelle rente fratrukket inflation. Forskellen ved at benytte den nominelle rente og realrenten udgøres af inflation * D. F1 viser budgettet i absolutte tal, men for at sammenligne lande mellem hinanden skal tallene gøres relative ift. BNP. Udviklingen i statsgælden ift. BNP (gældskvote, DP) formuleres således, hvor g er nominel vækst i procent af BNP: F2, DP t DP t-1 = (r-g) * DP t-1 + (G - T)/BNP Ændringen i gældskvoten (venstre side af ligningen) er lig summen af rente minus nominel vækst gange gælden i år t -1 plus budgetoverskud/underskud ift. BNP (Blanchard 2011:562). Den nye komponent (udover BNP) i F2 ift. F1 er vækstraten (g). Vækstratens styrke relativ til renten er essentiel i den samlede gældsudvikling. Forudsat at der er balance på det offentlige sektors primære budget (G T = 0) bestemmes gældskvoten af r g. Så længe rente er lavere end væksten forbedres den samlede gældssituation (DP), hvis der er balance i de primære offentlige budgetter. Hvis renten derimod overstiger væksten stiger gælden ift. BNP jf. scenarierne nedenfor, hvor forudsætningen er et offentligt primært budget, der er i balance: Vækst = rente gælden uændret Vækst > rente gælden falder Vækst < rente gælden stiger I forlængelse af ovenstående vil jeg i analysen vise, hvordan det offentlige budget (S) skal justeres alt efter rente- og vækstniveau for at bevare gælden på samme niveau som i året hvor beregningen tager sit udgangspunkt. 8

9 F3, S (r - g) D Formlen viser, at når r (nominel rente på statsgælden) overstiger g (nominel BNP-vækst) stiger den samlede offentlige gæld ift. BNP (D), såfremt det offentlige budgetoverskud (S) ikke forbedres. F3 gør det muligt at beregne hvor store besparelser i den offentlige sektor (og/eller skattestigninger), der er nødvendige for at bevare gælden på et kontrollabelt niveau under en krise med usædvanlig høje rentesatser og lav vækst. De fire komponenter for den offentlige gældsdynamik er nu introduceret: renten, væksten, det offentlige budget og gældskvoten i året hvor analysen tager sit udgangspunkt. Jeg vil først vise de enkelte komponenters betydning for gældskvoten over tid gennem syntetiske modelberegninger (afsnit 2.1), for derefter at benytte udvalgte eurozone-landes makroforhold til at vise gældsdynamikken i virkelighedens økonomier (afsnit 3.6). Som udgangspunkt er offentlig gæld i sig selv ikke farlig for en økonomi indtil et vist niveau. Hvornår gælden når et kritisk niveau, kan ikke bestemmes teoretisk, men afhænger af markedets tillid til den enkelte økonomi. Teoretisk kan det dog siges, at en høj gæld gør stater mere sårbare for rentestigninger (Blanchard 2011:567). Rentestigninger forekommer i højkonjunkturer, når den økonomiske aktivitet er høj og husholdninger og virksomheder gerne vil stifte gæld til at finansiere forbrug og nye investeringer. Det kan man kalde en naturlig eller sund rentestigning. En usund rentestigning forekommer, når markedet betvivler, at en stat kan holde gælden under kontrol og være i stand til at tilbagebetale sit lån (ibid.). Når renten overstiger vækstraten jf. F2 (r-g er positiv), og det offentlige primære budget er uændret, stiger gælden. For at rette op på denne ubalance, kan staten skære ned i de offentlige udgifter eller hæve skatten (gøre G-T positiv). De offentlige nedskæringer kan have negative implikationer på både vækst og rente. For det første risikerer nedskæringer at føre til politisk ustabilitet, som svækker investortilliden med det resultat at renten stiger. For det andet har nedskæringer og skattestigninger en negativ effekt på den samlede efterspørgsel i økonomien med det resultat at væksten falder. Synergieffekten mellem de to faktorer vil betyde, at en forhøjet rente fører til lavere vækst, og lavere vækst tilsvarende fører til en højere rente. Der er altså tale om en negativ gældsspiral. Som det ses i afsnit 3.3 er negative spiraler i høj grad et produkt af en selvforstærkende og selvopfyldende proces, hvor ubegrundet investorflugt fra en økonomi kan føre til reelle problemer, og skabe grobund for at endnu flere investorer trækker kapital ud af økonomien. Denne likviditetsflugt kan potentielt føre til solvensproblemer en risiko der er særligt udtalt blandt medlemmer af valutaunioner (De Grauwe 2012). 2.1 Gældsdynamik I det følgende vil det blive illustreret hvordan rente, vækst og budgetbalance påvirker statsgælden. For at gøre dette på en letforståelig måde benyttes simple syntetiske beregninger, der giver et billede af, hvornår en gæld kan betragtes som kontrollabel hhv. ukontrollabel. 9

10 Mia. euro Gæld af BNP, pct Mia. euro Gæld af BNP, pct Beregningerne tager udgangspunkt i en startgæld i år 0 på 60 % af BNP, hvilket er den øvre grænse for statsgæld som indskrevet i Finanspagten (EU Oplysningen 2014a). Ovenstående ligning er benyttet i figur 1-6 til at beskrive gældskvotens (gæld som andel af BNP) udvikling over tid, hvor variablene offentligt budget, rente og vækst skifter værdier i de forskellige scenarier. Tælleren beskriver gældstilvæksten, mens nævneren beskriver udviklingen i BNP. I beregningerne benyttes den nominelle vækst og den nominelle rente, hvilket betyder at inflation indgår i værdierne. Figur 1 Off. budget = 0%, rente = 5%, vækst = 5 % Gæld BNP Gældskvote År Figur 1 viser hvordan identiske vækst- og rentesatser holder gældskvoten stabil, så længe der hverken er overskud eller underskud på det offentlige budget. Gælden (blå søjle) stiger hvert år, men så længe bruttonationalproduktet (rød søjle) stiger med samme hastighed påvirkes gæld som andel af BNP ikke. Gældskvoten ligger derfor både i år 0 og 25 på 60 %. Figur 2 Off. budget = 0%, rente = 7%, vækst = 5% Gæld BNP Gældskvote År Figur 2 viser hvordan en økonomi påvirkes af rentestigninger. Ift. figur 1 er renten steget med to procentpoint, mens væksten er den samme. Jf. F4 betyder det at tælleren stiger hurtigere end nævneren, hvilket fører til at gældskvoten stiger. Rentestigningen betyder at gældskvoten efter 10

11 Mia. euro Gæld af BNP, pct Mia. euro Gæld af BNP, pct 25 år er steget fra 60 til 96 %. Samme gældsdynamik ses i figur 3, hvor vækst og rente er lavere, men stadig med et spænd på 2 %. Gælden stiger ikke ligeså hurtigt som i figur 2, men da udviklingen i BNP er tilsvarende langsommelig, er gældskvoten i år 25 så godt som identisk (forskel på 0,4 procentpoint) med figur 2. Det er afgørende at forstå, at gældskvoten bestemmes af differencen mellem rentesats og vækstrate og ikke de absolutte satser isoleret set. Figur 3 Off. budget = 0%, rente = 6%, vækst = 4% Gæld BNP Gældskvote År 0 Figur 4 viser en ukontrollabel gældsdynamik, hvor en kombination af lav vækst og høje renter på ni år får gældskvoten til at stige fra 60 til 100 %. Selvom der er balance i det offentlige budget og vækst i økonomien, kan en høj rentesats igennem en årrække ødelægge en økonomi, således at statsbankerot i sidste ende bliver den eneste mulige udvej. Figur 4 Off. budget = 0%, rente = 8 %, vækst = 2% Gæld BNP Gældskvote År Figur 5 viser konsekvensen af varige underskud på det offentlige budget. Rente og vækst er identiske og påvirker derfor ikke gældskvoten. Den negative udvikling skyldes at statens udgifter er større end indtægterne. For at finansiere udgifterne skal staten løbende låne nye penge, hvilket fører til at gælden stiger med højere hastighed end bruttonationalproduktet. 11

12 Mia. euro Gæld af BNP, pct Mia. euro Gæld af BNP, pct Figur 5 Off. budget = -3, rente = 5%, vækst = 5% År Gæld BNP Gældskvote Figur 6 viser en positiv gældsdynamik, hvor der modsat figur 5 er overskud på de offentlige finanser. Indtægter overstiger udgifter, hvorfor staten får råderum til at betale af på gælden løbende. Rente og vækst påvirker ikke gældskvoten, men budgetoverskuddet betyder at gælden efter 25 år falder fra 60 til 35 %. Figur 6 Off. budget = 1, rente =5 %, vækst = 5% År Gæld BNP Gældskvote Tabel 1 Oversigt over gældsforløb figur 1-6 Figur nr Off. budgetoverskud % af BNP Rente % (nominel) Vækst % af BNP (nominel) Startgæld (år 0) % af BNP Slutgæld (år 25) % af BNP

13 Modellerne ovenfor giver et forsimplet billede af virkelighedens gældsdynamik, hvor løbende effekter af gældskvotens udvikling ikke er medregnet. Høj vækst vil typisk føre til øget tillid fra investorerne, hvormed prisen for at stifte ny gæld falder. Faldende renter påvirker væksten positivt. Tilsvarende vil en ukontrollabel gældsudvikling svække investortilliden, renterne vil stige og væksten påvirkes negativt. Det er vigtigt at forstå de enkelte komponenters betydning for gældsdynamikken. Som påvist i figurerne er differencen mellem rente og vækst afgørende for gældsudviklingen. Gældskvoten falder så længe væksten overstiger renten. Tilsvarende stiger gældskvoten, så længe renteniveauet er højere end væksten. Dette er forudsat, at de offentlige udgifter svarer til indtægterne - altså at det offentlige budget er i balance. Når rente og vækst er identisk, får budgetunderskud gældskvoten til at stige, mens overskud modsat skaber råderum til at betale af på gælden, hvilket får gældskvoten til at falde. Gældsudviklingen er en dynamisk proces, hvor de enkelte komponenters relative værdier i forhold til hinanden er afgørende for statsgældens udvikling som andel af BNP. 13

14 3. Analyse 3.1 Strukturelle ubalancer i eurozonen I analysens første del vil jeg afdække de strukturelle ubalancer i eurozonen, der er blotlagt af krisen. Krisen har vist, at eurosamarbejdet ikke er stærkt nok til at modstå asymmetriske chok, hvilket har været et centralt kritikpunkt både op til og efter euroens indførelse (se bl.a. Wyplosc 1997 og Lane 2006). Denne rapport har til hensigt at vurdere hvordan negative gældsspiraler kan imødegås, hvorfor en potentiel løsning er afhængig af underliggende makroøkonomiske indikatorer som offentlig gæld, rente og arbejdsløshed. Eurolandene er strukturelt forskellige, og det følgende har til hensigt at vise de stigende ubalancer krisen har ført med sig. Figur 7 Sammenligning mellem udvalgte eurolande Kilde: egne beregninger på baggrund af IMF, Eurostat Rente Euro trekanten (2012) Germany Ireland Greece Spain France Italy Portugal Arbejdsløshed Statsgæld Tabel 2 Eurolandendes økonomiske tilstand sammenlignet med Grækenland, 2012 Grækenland Portugal Spanien Irland Italien Frankrig Tyskland Indeks Som det ses i figur 7 og den tilhørende tabel er ubalancerne mellem Tyskland og PIIGS-landene store. Værdier for arbejdsløshed, renteniveau og statsgæld er indekseret og samlet i et trekantsdiagram for at give et samlet billede af landenes økonomiske situation i Med 14

15 Rente, pct.kvartalsgennemsnit undtagelse af arbejdsløshed scorer Grækenland højest på de valgte parametre, hvorfor det er valgt som indekseringsland, og har værdien 100 i de tre parametre. Hvert enkelt lands værdier er derfor en procentandel af Grækenlands værdier. Således vil en græsk arbejdsløshed på 20 % betyde at en arbejdsløshed på 10 % i et givent land giver værdien 50. Jo større trekantens areal er, jo værre er landets økonomiske situation. Tabellen giver et pålideligt billede af krisens karakter i de enkelte eurolande, hvis man tager udgangspunkt i hvilke lande, der har modtaget hjælpepakker fra trojkaen bestående af EU- Kommissionen, ECB og IMF (EU-Kommissionen 2014). Således modtog Grækenland i maj 2010 deres første hjælpepakke, hvilket siden er blevet fulgt op af hjælpepakker til Irland, Portugal og Spanien. De fire lande med højeste indeksværdier i tabel 2 har altså modtaget hjælpepakker. Det er interessant at se, hvordan de forskellige trekanter er formet. Spanien havde eksempelvis den højeste arbejdsløshed af alle i 2012 på 26 %, mens statsgælden lå relativt lavt, fem procentpoint lavere end den franske. Selvom Tyskland scorer lavest i alle tre kategorier er deres trekant formet af en relativ høj statsgæld, det lave renteniveau og den lave arbejdsløshed taget i betragtning. Figur 8 EMU convergence criterion bond yields Kilde: Eurostat Greece Portugal Spain Italy Ireland Euro area France Germany Figur 8 viser udviklingen i renten på 10-årige statsobligationer, og giver et letforståeligt billede af krisens alvor, og hvor tæt især Grækenland var på den økonomiske afgrund i 2012, hvor den gennemsnitlige rente lå på over 25 %. Rentespændet på 10-årige statsobligationer ændrer sig ikke ligeså hurtigt efter krisens udbrud som den offentlige gæld, der allerede begynder at stige i 2007 (se figur 9). Det indikerer, at de finansielle markeder havde tillid til de europæiske økonomier, og anså det som utænkeligt, at euroen kunne blive alvorligt udfordret på sin eksistens. Markedet overvurderede visse landes makroøkonomiske styrke op til og i begyndelsen af krisen, og undervurderede risikoen for at et land som Grækenland kunne gå fallit. Samtidig antog markedet i begyndelsen af krisen, at eurolandene mere præcist Tyskland - ville hæfte for gæld udstedt i euro i andre lande (Børsen 2014). Fra slutningen af 2009 begyndte prisen på 15

16 pct. af BNP, brutto gælden at divergere, hvilket ellers ikke havde været tilfældet siden euroens introduktion. Den nytiltrådte græske regering offentliggjorde i oktober 2009 et revideret budgetunderskud på 12,7 % af BNP i stedet for 6,0 %, hvilket fastfrøs de internationale kreditmarkeder (Gibson, Hall og Tavlas 2012). I forbindelse med de dårlige nyheder, blev der i følge Lane (2012) skabt et politisk narrativ, der tildelte de enkelte svage landes økonomiske dispositioner skylden for eurozonens problemer. Eurozonens underliggende makroøkonomiske ubalancer blev ikke anset som hovedproblemet det var de enkelte lande, der gang på gang brød reglerne, der var kilden til problemerne (Thygesen 2012b). Aktørerne, i form af de enkelte lande, blev altså i højere grad end strukturen gjort til syndebuk Figur 9 Offentlig gæld Kilde: IMF Greece Italy Portugal Ireland Spain France Germany EU grænse I midten af 00 erne blev offentlig gæld ikke anset som et stort problem, da eurozonens samlede gældsudvikling var nogenlunde identisk med den amerikanske (Lane 2012:50). Under krisen er gælden ift. BNP dog steget hurtigere i eurozonen (akkumuleret gennemsnit) end i USA. I Stabilitets- og Vækstpagten fra 1999 og Finanspagten der trådte i kraft primo 2013, er der indskrevet en øvre grænse på den offentlige gæld (EU-Oplysningen). Gælden må maksimalt udgøre 60% af BNP, men som det ses i figur 9 er denne regel gentagne gange blevet tilsidesat bl.a. i Italien (1980-), Grækenland (1989-), Spanien (1996 og 2011-), Portugal (2007-), Irland (2009-). Mere bemærkelsesværdigt også i de største økonomier Tyskland og Frankrig (begge 2005 og 2008-). I 2007 begynder gældsniveauet i PIIGS-landene at stige. I det græske og italienske tilfælde til over 100% af BNP, mens Spanien først overstiger 60% grænsen i På den baggrund kan for høj offentlig gæld ikke alene benyttes til at forklare, hvorfor nogle eurolande er blevet hårdere ramt end andre (Ibid.; Jespersen 2012b:26). Sammenhængen mellem offentlig gæld og renteniveau vil blive analyseret i det følgende. 16

17 3.2 Hvilke faktorer bestemmer rentespændet i eurozonen? Efter euroens introduktion i år 2002 blev rentespændet mellem eurolandende så godt som elimineret jf. figur 8. Fra var det gennemsnitlige rentespænd mellem græske og tyske statsobligationer på ca. 30 basispoint (0,3 procentpoint). De makroøkonomiske nøgletal for gæld, handelsbalance og arbejdsløshed var også i perioden med minimale rentespænd vidt forskellige, men markederne vurderede eurolandenes gæld som lige sikre at investere i. På den baggrund er det interessant at undersøge, hvilke faktorer der gjorde at rentespændet steg eksplosivt i eurozonen gennem krisen, hvor renteniveauet faldt i nord og steg i syd. For at besvare dette har jeg undersøgt den statistiske sammenhæng mellem renteniveau og statsgæld, ud fra en hypotese om at en høj offentlig gæld er rentedrivende. Inden resultaterne af den statistiske analyse fremlægges, vil to perspektiver på rentedannelse blive beskrevet. Renten på statsobligationer er den pris som staten betaler for at låne penge, og bestemmes af 1) centralbankens udbud af penge i den samlede økonomi, og af 2) investorernes tillid til den enkelte økonomi. Makroperspektiv Centralbankerne bestemmer udbuddet af penge ved at sælge og købe obligationer gennem open market operations (Blanchard 2011:70). I eurolandene er kompetencen til at føre pengepolitik delegeret til ECB. For at reducere risikoen for statsbankerot i de mest udsatte lande og i værste fald en tilbagerulning af euroen, har ECB gennem krisen opkøbt statsobligationer i de mest gældsprægede lande (Lane 2012:60). Centralbanken betaler for statsobligationerne ved at udstede nye penge. Tilsvarende kan centralbanker i højkonjunkturer sælge obligationer for at begrænse pengeudbuddet og dermed undgå økonomisk overophedning (Blanchard 2011:70). Ligesom i finanspolitik kan centralbankerne føre ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik, for at opnå bestemte politiske prioriteter og målsætninger. Renten på en obligation er bestemt af prisen for obligationen ved købstidspunktet, og det beløb køber får tilbage, når obligationens løbetid slutter. En positiv rente indikerer, at køber har opnået rabat, og betalt mindre for obligationen i dag end han får tilbage i fremtiden (ibid:71). En ekspansiv pengepolitik får således priserne på obligationer til at stige og renterne til at falde. Det er så håbet, at de lave renter sætter gang i økonomien, hvilket har været ECB s intention gennem krisen. Da eurokrisen var på sit højeste i sensommeren 2012 erklærede ECB, at euroen var uigenkaldelig forstået på den måde, at centralbanken var klar til at købe i princippet ubegrænsede mængder statsobligationer i de gældsplagede lande for at sænke renteniveauet (Der Speigel 2012). De finansielle markeder reagerede positivt med faldende renter til følge på meldingen, der havde til hensigt at fjerne spekulationer om euroens overlevelse. 17

18 Rente Mikroperspektiv Ovenstående er set i et makroperspektiv, hvor centralbankens påvirkningsmuligheder på renteniveauet er beskrevet. I et mikroperspektiv kan man bemærke at investorer lader sig betale (i form af rente), for at en stat potentielt ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser (Abildgren og Thomsen 2013). Risikoen afhænger af statens samlede gæld på købstidspunktet, og forventede fremtidige budgetunderskud. Yderligere bør statsobligationernes likviditet anføres som afgørende for renteniveauet. Høj likviditet betyder at obligationerne kan sælges uden væsentlige omkostninger. Et større obligationsmarked, vil typisk betyde højere likviditet (ibid.). Regressionsanalyse: er offentlig gæld afgørende for renteniveauet? Nationalbanken konkluderer i et studie af rentedannelse, at den offentlige budgetsaldo, offentlig gæld og betalingsbalancen er afgørende for et lands renteniveau (Abildgren og Thomsen 2013). Hvor stor en indflydelse disse faktorer har på renteniveauet divergerer dog over tid. At have balance i de offentlige finanser er af særlig stor betydning for renteniveauet i lavkonjunkturer. På samme måde som de ovennævnte faktorer får ekstra stor betydning i krisetider, kan de tilsvarende have en meget lille betydning i opgangstider. Dette er de minimale rentespænd fra euroens introduktion til krisens udbrud ( ) et udtryk for. Figur 10 Er offentlig gæld rentedrivende? 2006 Kilde: IMF IR: Irland, ES: Spanien, FR: Frankring, PT: Portugal, DE: Tyskland, IT: Italien, GR: Grækenland 25 Sammenhæng mellem gæld og rente i eurozonen, år IR ES FR GR DE IT PT Gældsprocent ift. BNP I figur 10 og 11 er sammenhængen mellem gæld (x-akse) og rente (y-akse) vist. Som det ses på tendenslinjerne er korrelationen mellem de to faktorer vidt forskellige før og under krisen, hvor det maksimale rentespænd i 2006 er på 0,31 procentpoint, mens det i 2012 er steget til 21 procentpoint. 18

19 Rente Nationalbanken har undersøgt hvorvidt offentlig gæld er rentedrivende (Abildgren og Thomsen 2013). På baggrund af et paneldata med tal fra Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Holland, Portugal og Spanien, finder de en statistik sammenhæng mellem offentlig bruttogæld og renteniveau på et 10 % signifikansniveau. 10 % eller færre af tilfældene kan altså forklares af tilfældigheder. Figur 11 Er offentlig gæld rentedrivende? 2012 Kilde: IMF IR: Sammenhæng mellem gæld og rente i eurozonen år 2012 GR PT ES IR IT DE FR Gældsprocent ift. BNP Jeg har efter samme metode foretaget en regressionsanalyse for at undersøge sammenhængen mellem offentlig gæld og renteniveau for årene med Grækenland, Portugal, Spanien, Italien, Irland, Frankrig og Tyskland som paneldata. I modsætning til Abildgren og Thomsen finder jeg ingen signifikant statistisk sammenhæng mellem gældskvote og rente, da min P-værdi er over 0,1 (for uddybende resultater se bilag 1). Begge regressioner er foretaget med fixed effects, der kan dække over landespecifikke institutionelle forhold i obligationsmarkedet. Samtidig er regressionen kørt med standardfejl, der er robuste overfor autokorrelation. Analysen er foretaget både i og separat i kriseårene , men heller ikke i kriseårene er sammenhængen signifikant. Det bør noteres at mine P-værdier, der bestemmer signifikansniveauet, i de to perioder er hhv. 0,113 og 0,133, hvilket ikke er langt fra Nationalbankens værdier, der ligger i intervallet 0,05 0,1. Forskellen i signifikansniveau kan sandsynligvis forklares af datagrundlaget, hvor der ikke er valgt de samme lande og heller ikke samme tidsperiode. Abildgren og Thomsen har 130 observationer (10 lande * 13 år), mens mit studie har 63 observationer (7 lande * 9 år). Det skal dermed ikke afvises, at jeg kunne have opnået en anden konklusion, hvis datagrundlaget var større. Generelt bør man være kritisk overfor statistiske resultater, selvom der kan påvises signifikante sammenhænge, da små ændringer i datamaterialet, kan have stor betydning for det samlede resultat (Simmons m.fl. 2011). Abildgren og Thomsen sammenligner deres models forventede resultater med virkelighedens data. Konklusionen er, at offentlig gæld ikke kan forklare de uforholdsmæssigt store rentestigninger Italien, Portugal og Spanien var udsat for i 19

20 IMF understøtter denne konklusion ved at påvise at mere end 500 basispoint (5 procentpoint) i rentespændet mellem Tyskland og Portugal ikke kunne forklares med fundamentaløkonomiske forhold (IMF 2012). På baggrund af regressionsanalysen i denne rapport, kan det konkluderes, at rentestigningerne i PIIGS-landene under krisen ikke udelukkende kan forklares af offentlig gæld. De store stigninger i rentespændet er ikke uafhængige af underliggende makroøkonomiske forhold, men skyldes i høj grad også markedets inertimekanisme, hvor investorpessimisme spreder sig hurtigt, uden nødvendigvis at være begrundet i fundamentaløkonomiske forhold. Særligt i sommeren 2012 var der panik blandt investorer, der frygtede at de sydeuropæiske økonomier ikke kunne tilbagebetale deres lån. Inerti i markedet forekommer både i lav- og højkonjunkturer. I eurozonen kan investoroptimisme findes fra euroens introduktion til krisens udbrud, hvor rentespændet mellem eurolandene var så godt som nul: Der var i markedet ikke fokus på de makroøkonomiske balanceproblemer, der blev opbygget i de lande, som senere blev hårdt ramt af gældskrisen. (Abildgren og Thomsen 2013) Høj offentlig gæld kan ikke alene benyttes som forklaringsårsag til rentedannelse i eurozonen. Således kan det heller ikke konkluderes, at en lavere offentlig gæld nødvendigvis fører til lavere renter. Det store rentespænd i kriseårene er til en vis grad et produkt af uhensigtsmæssig investoradfærd. At investoradfærden har været uhensigtsmæssig skal forstås i et makroperspektiv, hvor det vurderes, hvad det er bedst for markedet som helhed. I et mikroperspektiv må det antages, at de enkelte investorer til hver en tid handler rationelt og profitoptimerende indenfor de givne strukturer 3.3 Investoradfærd i eurozonen I dette afsnit diskuteres det, hvordan strukturerne som investorerne agerer indenfor er grundlæggende anderledes i en valutaunion sammenlignet med et marked, der har egen valuta og kan føre individuel pengepolitik. Strukturforskellene har betydning for rentedannelsen og dermed den samlede gældsdynamik i økonomien. ØMU en bygger på en antagelse om at uholdbare finanser i ét land har negativ effekt på resten af den monetære unions medlemmer (De Grauwe 2009:232). For at imødekomme denne negative spill-over skal landene overholde Stabilitets- og Vækstpagten og sidenhen Finanspagtens disciplinære regler. Hvis renten stiger meget i eksempelvis Italien, vil renten i de andre lande også stige, og en mere restriktiv finanspolitik (for at forbedre det offentlige budget) bliver nødvendig for at bevare de hidtidige gældspositioner. Implicit i spill-over argumentet ligger en antagelse om, at kapitalmarkederne ikke fungerer optimalt, og ikke vurderer den italienske risiko korrekt. Dette skyldes muligheden for, at de andre eurolande vil træde til og hjælpe Italien, hvis landet ikke er i stand til at servicere sin gæld. I Maastricht traktaten er indskrevet en no bail out klausul for at indikere overfor markedet, at andre lande ikke garanterer investorernes penge (De Grauwe 2009:232). Såfremt markedet fungerede optimalt, ville Italiens 20

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Foredrag ved Aarhus Seminar 24 august 2012 Associate Professor Department of Political Science University of Aarhus, Denmark Email: derek@ps.au.dk 2 Spanske ti-årige

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

EU-note E 19 Offentligt

EU-note E 19 Offentligt 2011-12 EU-note E 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 20. januar 2012 Den økonomiske udvikling i EU kort fortalt Resume I notatet

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik

EscapeCrisis.dk. Korrektionen i lyset af superakkomodativ pengepolitik Hysteri eller Hysteresis? Aktiemarkederne fortsætter den brutale nedtur i eftersommeren. Siden midten af juli er danske OMXC20Cap således nede med hele 12%. Er det en overreaktion? Analysen her, viser

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst?

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Mens Danmark sammenlagt har haft en negativ vækst i BNP på -5,0 pct., er vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige kommet bedre ud af krisen med

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere