morgen- I mund stund har guld

Transkript

1 morgenstund har guld i mund Af Bjarne Conradsen Mejeriforeningen Undervisningskonsulent hos Mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer fra Århus Lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik og idræt.

2 indledning Morgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og solidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet. Morgenmad og vaner Morgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men individualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad. Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden. Disse 10 minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails. 50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmadsvaner. Generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hører ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til breakfast-skipping, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider. Morgenmaden er dagens vigtigste måltid! Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad. s61

3 Morgenmad og næringsstoffer Grundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost, for at kroppen får de næringsstoffer, den behøver. Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter, så får man en god portion af de fleste daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næringsstoffer som de federe mejeriprodukter. Læs mere om morgenmad på > Mad hjemme > Måltider og vaner > Morgenmad og Morgenmad og indlæring En ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevareministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentrationen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever som i forvejen får en usund kost også har højere tilbøjelighed til at undlade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. Yderligere har en morgenmad med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt. s62

4 Fælles mål Dette kapitel tager udgangspunkt i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål Opgaverne tager udgangspunkt i dette faghæfte, samt i de enkelte trinmål for natur/teknik. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 3. klassetrin Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne. Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad. Efter 6. klassetrin Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheder, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet. Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 3. klassetrin Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning og bevægelse på skolen. Efter 6. klassetrin Beskrive og afdække muligheder og barrierer gennem konkrete handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx mobning eller sikker skolevej. s63

5 Natur/teknik Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 4. klassetrin Kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Efter 6. klassetrin Kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer. Begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel. Menneskets samspil med naturen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 4. klassetrin Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Efter 4. klassetrin Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Efter 6. klassetrin Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. Formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier. s64

6 opgaver Der er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er selvfølgeligt også muligt at differentiere opgaverne, så eleverne arbejder med de samme opgaver, men på forskellige niveauer. Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via opskrifter eller øvelser. Til flere af opgaverne henviser vi til internetsider eller anden litteratur, hvor underviseren kan hente yderligere information om emnet. Opgave 1: Undersøgelse om morgenmad Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over. Snak med eleverne om, hvorfor man skal spise morgenmad. Snak med eleverne om, hvor mange i klassen der spiser morgenmad. Snak med eleverne om, hvorfor de evt. ikke spiser morgenmad. Snak med eleverne om, de spiser morgenmad alene eller sammen med andre. Snak eleverne om, hvilken morgenmad er mest populær, samt hvilken morgenmad der reelt bliver spist. Eleverne kan også lave en undersøgelse af, hvilken morgenmad forskellige generationer foretrækker. Denne undersøgelse kan eksempelvis omfatte dem selv, deres forældre, samt bedsteforældre. Lad eleverne lave en planche over, hvilken morgenmad de helst vil spise. Den kan eksempelvis indeholde tegninger og tekst, samt billeder fra blade og aviser. FAKTA: Det anbefales, at morgenmaden bidrager med % af det daglige energibehov. En undersøgelse af danskernes kostvaner viste, at blandt 4-6 årige børn spiste 91 % morgenmad hver dag. Tallet faldt med stigende alder, så der blandt de årige kun var 57 %, der spiste morgenmad hver dag. Morgenmadens energiindhold udgjorde 19 % af det samlede energiindtag for 4-6 årige og 17 % for de årige. Kilde: Børn og unges måltidsvaner Læs mere på s65

7 Opgave 2: Spis morgenmad sammen Som en god start på dagen kan det være en ide med en fælles morgenmad for klassen. Her kan eleverne i grupper lave morgenmad til hinanden. Eksempelvis kan en gruppe lave powergrød, en anden gruppe lave smoothies, en tredje gruppe bage boller, mens andre dækker bord og udfører andre praktiske gøremål. Man kan også starte dagen med en løbetur for halvdelen af klassen, mens den anden halvdel laver morgenmad. Idéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret. Forslag til løsningsmuligheder: Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne. Hver gruppe står for planlægningen og udførelsen af morgenmaden. Eleverne kan hente inspiration af nedenstående opskrifter. Husk på forhånd at have booket hjemkundskabslokalet, så eleverne kan stå og forberede morgenmaden. Eleverne kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag på temaer kan være: Morgenmad rig på fuldkorn ; Trendy grød ; Årstidens smag på din yoghurt. Lad hvert enkelt gruppe skrive en kort begrundelse af valget af morgenmad. Begrundelsen kan gruppen præsentere for deres klassekammerater inden morgenmaden. Opskrift: Powergrød En god og sund morgenmad skal gerne give energi til indlæringen. Denne opskrift på powergrød giver en solid start på dagen, og giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mængde fuldkorn, du helst skal have. Der kan findes flere opskrifter på www. skolemaelk.com. Ingredienser: 1 spsk rugkerner, knækkede og udblødte 1 dl havregryn 1/2 dl hirseflager 3 dl mælk, skummet- el. minimælk 1 tsk solsikkekerner lidt salt Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner, så du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. Grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min. ved jævn varme. TIP: Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt. Server gerne grøden med årstidens frugt eller bær. s66

8 Opskrift 2: Hindbærcooler Smoothies er en god og hurtig måde til at få en god start på dagen. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, mælk, juice, yoghurt og meget andet. Bilag 1 giver yderligere 3 opskrifter på smoothies. Ingredienser: 20 g smuttede mandler 1 tsk flydende honning 1 dl vand 2 isterninger 150 g hindbær 1 dl yoghurt (naturel) Sådan gør du: Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend, til det skummer. Drik straks. Øvrigt: Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (med mindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt. Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises. s67

9 Opgave 3: Det kræver energi Læring og leg kræver energi, men der er forskel på hvor meget energi forskellige aktiviteter tager. Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter de laver. Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter de tror, kræver meget energi. Lad eleverne lave en oversigt, hvor de viser hvilke aktiviteter de laver. Lave en samlet oversigt over klassens aktiviteter, hvor de enkelte elever indsætter deres aktiviteter. Det kan laves som et visuelt billede, men også som en hitliste over klassens fritidsaktiviteter. Lad eleverne lave en oversigt over, hvor meget energi de bruger om dagen, se bilag 2. Lad eleverne udregne deres daglige energibehov, (se bilag 3). Ogave 4: Hvor får vi energien fra? Vores krop har brug for brændstof for at kunne fungere, men hvad er den rigtige fordeling af protein, kulhydrat og fedt, og hvor meget er der i hvilke fødevarer? Snak med eleverne om protein, kulhydrat og fedt. Hvad bruger kroppen næringsstofferne til, og hvor får vi dem fra? Læs mere på > Viden om > Energi. Lav en undersøgelse af forskellige fødevarers varedeklarationer. Hvor meget protein, kulhydrat og fedt indeholder fødevarerne? Lav en samling af emballage i klassen og undersøg, hvilke fødevarer som giver meget energi, og hvilke der giver lidt energi? Opgave 5: Leg med låget Mange elever drikker skolemælk og mælkene fås med mange forskellige farver låg. Lågene kan bruges til mange ting, blandt andet kan man spille forskellige spil med dem. Vendespil Saml 20 mælkelåg af den samme farve. Lav nogle små tegninger som kan klistres inden i lågene. Tegningerne skal være ens to og to, og kan være af forskellige fødevarer. Herefter skiftes man til at vende to brikker, og så gælder det om at finde to ens tegninger. Den som har fundet flest ens par, vinder spillet. Air-hockey To spillere har hver sit skolemælkslåg i hånden, mens et tredje låg bruges som puck. Hver spiller har derudover 10 låg i en bunke eller beholder, som tæller som point. Marker en midterlinje på bordet med et stykke tape. Hvis pucken ryger ud over bordkanten på modstanderens side, mister han et point og skal give den anden spiller et låg. Den der først når 0 point, og ikke har flere låg tilbage, har tabt. Tårn Lim sedler med point inden i mindst 12 mælkelåg. Pointene kan være 10, 15, 50 og 100. Byg to ens tårne ved at lægge lågene skiftevis med indersiden op og ned. De med størst værdi ligger nederst med indersiden ned, så de er sværest at få vendt om. Hver spiller puffer til sit tårn, kun de point, som vender med indersiden op tælles med. Vinderen er den med flest point. egne spil Lad eleverne opfinde deres egne spil, og lad dem spille dem i forskellige grupper, så de prøver hinandens spil. Opgave 6: Fremstil din egen morgenmad Normalt køber vi vores fødevarer i et supermarked, men det er også muligt at lave mange produkter selv. Lad eleverne fremstille deres egen juice ved hjælp af appelsiner og en almindelig citruspresser. Lad eleverne fremstille deres egen yoghurt af sødmælk tilsat mælkesyrekultur, se bilag 4. Lad eleverne fremstille deres egen frugtyoghurt. Brug en yoghurt naturel og lad eleverne fremstille deres egne frugtblandinger ved at tilsætte frisk frugt. Bag morgenboller med klassen, find opskrifter på dk/karolines-kokken Flere forsøg kan findes på under natur/ teknik, hvor de 3 hæfter Ost, Mælk og syrnede mælkeprodukter, samt Smør og anvendelse af mælkefedt, giver mange forslag til forsøg med mejeriprodukter. s68

10 Opgave 7: Smag på Vi smager med mange forskellige sanser, og den samlede smagsoplevelse afhænger blandt andet af smag, duft og syn. Der er grundlæggende 5 smage, nemlig sødt, surt, salt, bittert og umami. Disse smages forskellige steder i munden. En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage kan findes på > Gastronomi > Sensorik og mejeriprodukter. Man kan lave en prøvesmagning af forskellige fødevarer, hvor eleverne skal gætte hvilken fødevare der er tale om. Smagen afhænger i høj grad af vores lugtesans, så man kan lade eleverne smage på fødevarerne, mens de holder sig for næsen. Lad eleverne smage på 3 forskellige slags frugtyoghurt og derefter gætte hvilken frugt yoghurten indeholder. Lad eleverne smage på en bestemt fødevaregruppe, eksempelvis ketchup, og udvælg 3 forskellige producenter. Eleverne må ikke kende de enkelte producenter, så sørg for at fremvise produkterne i ens emballage. Eleverne sammenligner produkternes grundsmage, konsistens, udseende og duft. Afslutningsvis finder eleverne deres favoritprodukt og begrunder valget. De 5 grundsmage Umani lagres i mundhulen Bittert på tungens bagerste del Surt på siden Salt på overkanten Sødt på tungespidsen s69

11 Opgave 8: Det skal løbes væk Børn, der ikke spiser morgenmad, har typisk også et mere usundt kostmønster resten af dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og mere usunde snacks. Usunde snacks indeholder energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler man tilfører altså kun kroppen tomme kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi end den forbruger derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbrænding kan gives ved, at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevarer samt mængden. Lad eleverne løbe en afmålt rute i skolegården, eksempelvis en firkant på 200 meter. Lav et orienteringsløb hvor posterne er forskellige typer fødevarer, og hvor den mængde energi som disse giver, skal løbes væk. Afstanden til næste post skal så svare til den længde, som det kræver for at forbrænde energien. I stedet for at løbe kan man også hoppe på stedet. Hver gang man skal forbrænde 100 kj, skal man hoppe højt og hurtigt op og ned i mindst 2 minutter. Det er selvfølgelig kun vejledende tal, men kan give et godt billede af, at fysisk arbejde kræver energi. Fødevare Energi pr. 100 g Distance pr. 100 g Energi pr. stk. Distance pr. stk. Vingummi 1482 kj 14 km 44 kj (3 g) 420 m Guldbarre 2350 kj 21,5 km 71 kj (3 g) 675 m Æble 216 kj 2 km 11 kj (5 g) 105 m Mariekiks 1802 kj 17 km 72 kj (4 g) 685 m Saltlakrids 1507 kj 14,5 km 45 kj (3 g) 430 m Kammerjunker 1927 kj 18,5 km 96 kj (5 g) 915 m Fuldkornsrugbrød 855 kj 8 km 42 kj (5 g) 400 m Toastbrød, lyst 1073 kj 10 km 54 kj (5 g) 515 m Agurk 45 kj 0,4 km 2 kj (5 g) 20 m Gulerod 162 kj 1,5 km 8 kj (5 g) 75 m Letmælk 202 kj 1,9 km 40 kj (20 g) 380 m Skummetmælk 150 kj 1,4 km 30 kj (20 g) 285 m Kilde: Fødevaredatabanken s70

12 Tabellen viser forskellige fødevarers energiindhold. Den første kolonne viser hvilken fødevare det handler om. De to næste kolonner viser energi pr. 100 g og hvor langt man så skal løbe for at forbrænde 100 g af den pågældende fødevare. De to sidste kolonner viser det typiske energiindhold pr. stk., og hvor langt man skal løbe for at forbrænde et stykke af pågældende fødevare. Eksempelvis skal man løbe ca. 300 meter for at forbrænde et stykke vingummi på 3 g. Dette er selvfølgelig kun vejledende tal og alt efter størrelse på fødevarerne, kan den tilførte energi og dermed også distancen variere. Elevernes vægt, fysiske form og stofskifte har også en indvirkning. Generelt kan man sige, at man forbruger 4,2 kj/kg/km ved løb. Ovenstående længde er regnet ud efter en person på 35 kilo. Sådan beregner du distancen: Energiforbrug pr. km = 4,2 kj x 25 kg = 105 kj/km Dvs. at en person på 25 kg forbrænder 105 kj ved at løbe en kilometer. Distance (vingummi) = 1482 kj / 105 kj/km = 14 km Dvs. at en person på 25 kg skal løbe 14 km for at forbrænde de 1482 kj, som 100 g vingummi giver. Afrunding på forløbet Forløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvfølgelig inddrages her. Eksempelvis kan man: Lade eleverne lave en brochure om sund morgenmad. Lade eleverne holde foredrag og servere sund morgenmad for de mindre klasser. Lade klassen benytte logbog/portefolio til den skriftlige evaluering. Lave en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der nogen ændringer i elevernes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad? Referencer/litteratur/links: > Mad hjemme > Måltider og vaner > Morgenmad Undersøgelsen kan læses på Fødevarestyrelsens hjemmeside > Kommune, skole og børneinstitution s71

13 Bilag 1 - Opskrifter til smoothies BILAG Opskrifter til smoothies Lektieshot med banan og lakrids Ingredienser: 6 isterninger 1 banan (ca. 100 g.) 2½ dl let-, mini-, eller skummetmælk 1½ spsk friskpresset citronsaft 1 spsk sukker ¼ knust engelsk lakrids Sådan gør du: Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sekunder, eller til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks. Morgenstarter med jordbær og citron Ingredienser: 150 g frosne jordbær 2½ dl let-, mini- eller skummetmælk 2 tsk friskpresset citronsaft 1 tsk sukker Evt. friske jordbær til pynt Sådan gør du: Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks. Aftensmoothie med vandmelon Ingredienser: 4 isterninger Vandmelon (ca. 450 g) 2½ dl let- eller minimælk 1 tsk vaniliesukker Evt. vandmelon i tern til pynt Sådan gør du: Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til og fordel drikken i kolde glas og servér straks. s72

14 Bilag 2 - Energiforbrug Energiforbrug Energiforbrug pr. time Energiforbruget er udregnet for en person med en vægt på 45 kg og ved moderat intensitet. Tallene er kun vejledende, da energiforbruget blandt andet afhænger af vægt, stofskifte og fysisk form. Kilde: Lavt energiforbrug Middel energiforbrug Se tv 198 kj Spille frisbee 600 kj Vaske op 426 kj Slå græs 900 kj Spille musik 510 kj Hurtig gang 1098 kj Kysse 204 kj Ride 798 kj Støvsuge 480 kj Vaske gulv 1050 kj Spille volleyball 570 kj Danse 1128 kj Sove 255 kj Gå med hunden 828 kj Børste tænder 480 kj Spille badminton 1098 kj Løbe på skøjter 1158 kj Middel/højt energiforbrug Højt energiforbrug Cykle 1230 kj Løbe 1884 kj Svømme 1686 kj Sjippe 1902 kj Spille fodbold 1308 kj Gå op ad trapper 1698 kj Spille tennis 1530 kj s73

15 Bilag 3 - Energibehov Energibehov Dagligt energibehov for årige ved forskellige aktivitetsniveauer(kj/kg/dag) Drenge Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år år år år år år Piger Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) 10 år år år år år år Vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne med beregnet energibehov ikke gælder for overvægtige børn. Eksempel: Energibehov ved forskellige aktivitetsniveauer (kj/d) Let (lidt aktiv) Moderat (rimelig aktiv) Høj (meget aktiv) Dreng 12 år (39 kg) Pige 12 år (40 kg) Dvs. man udregner det daglige energibehov for en moderat aktiv dreng på 12 år på følgende måde: Energibehov pr. dag = 39 kg x 250 kj = 9750 kj/d Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen med beregnet energibehov for 12-årige drenge og piger er baseret på gennemsnitsbetragtninger, og derfor ikke nødvendigvis er gældende for alle 12-årige børn. Kilde: s74

16 Bilag 4 - Fremstil din egen yoghurt s75